FAMILIELÆGEN. - dit lokale sundhedstilbud

Transkript

1 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud Maj 2004

2 Udgiver: Praktiserende Lægers Organisation, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, Tlf , Illustrator: Niels Fabricius-Bjerre Layout og produktion: PZ Design Oplag: 5000 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

3 Indholdsfortegnelse Det særlige ved det danske familielægesystem Hvad sker der på sygdomsrejsen gennem sundhedsvæsenet? Antallet af sundhedsprofessionelle aktører i forløbet skal begrænses - ikke øges De praktiserende lægers ønsker til, hvordan samarbejdet bør organiseres Samarbejdet med kommunerne kan blive bedre Forebyggelsen foregår intenst i almen praksis - men mange kræfter er nødvendige Antal læger ultimo 2003 fordelt på amt efter praksisform og køn FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

4 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

5 Forord Sundhedssystemet er til debat. Hvordan kan vi forbedre sundheden, og skal vi ændre på det system, vi kender i dag? Det er der ikke noget entydigt svar på, men det er ikke desto mindre blevet yderst relevant og presserende at diskutere, efter at Strukturkommissionen og Regeringen har givet sit bud på, hvordan ansvaret for sundhedsvæsenet skal fordeles mellem stat, regioner og kommuner. Dermed er bolden også givet op for meget store beslutninger om indretningen af sundhedsvæsenet. Meget kan blive bedre. Ingen tvivl om det. Men det er også en nødvendighed at se på det, vi allerede har bygget op. Udfordringen ligger i at sortere og beholde det, der fungerer godt og ændre på det, vi synes, vi kan gøre bedre. En af byggestenene til et bedre sundhedsvæsen er at få patientforløbene til at hænge bedre sammen. Med denne pjece kortlægger vi de forcer, som det nuværende familielægesystem har, og fokuserer på, hvor der kan gøres mere for at give patienterne det bedste tilbud i primærsektoren. Familielægesystemet er kendetegnet ved løbende kvalitetsudvikling og en høj grad af selvbestemmelse for lægen i det daglige patientarbejde. Denne kvalitet må fortsat holdes for øje, hvis erhvervet skal udvikles og være attraktivt for unge læger. Michael Dupont Formand for Praktiserende Lægers Organisation FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 3

6 Det særlige ved det danske familielægesystem Set med patientens øjne Familielægen er for alle - enhver vælger sin egen læge Familielægen kan besøges, uden at man skal have penge op af lommen Familielægen følger familien -»fra vugge til krukke«tilliden mellem læge og patient er afgørende. Enhver patient kan derfor vælge en ny læge med 14 dages frist Familielægen følger patienten ind i og ud af de øvrige behandlingstilbud, og fungerer dermed som patientens tovholder i sundhedsvæsenet Patienterne kontakter i gennemsnit deres læge 6,5 gange om året. Det svarer til, at der er 32 mio. konsultationer - heraf er de 14 mio. telefonkonsultationer Familielægesystemet er tilgængeligt 24 timer i døgnet - alle årets dage. Der er en anden læge til rådighed, hvis egen læge ikke er i sin klinik, og kl. 16 overtager den fælles Lægevagt Familielægen har veluddannet personale, som på lægens ansvar bistår i at yde patienten den fornødne hjælp 80 % anbefaler deres egen læge til familie og venner Set med samfundets øjne Lægedækningen er tæt og jævn i Danmark. Familielægen fi ndes tæt på patientens bopæl - der er geografi sk og social lighed. Der er sjældent mere end 10 km. til egen læge Der er praktiserende læger i Danmark af dem er kvinder er mænd praktiserende læger er i kompagniskabspraksis, er i solopraksis Familielægen færdigbehandler selv tæt på 90% af henvendelserne og sørger for, at de patienter, der har behov for mere specialiseret behandling, kommer det rigtige sted hen (sygehus, speciallæge, psykolog, fysioterapeut etc.). Det er omkostningseffektivt for samfundet Familielægesystemet koster det offentlige under kr. pr. indbygger pr. år Familielægen er et liberalt erhverv, men på kontrakt med det offentlige (Amterne) Set med sundhedsprofessionelle øjne Familielægen har på patientens vegne en række samarbejdspartnere som sygehusvæsen, speciallæger, fysioterapeuter, diætister 4 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

7 m.fl. Ca. 10 % af lægens kontakter for patienter vedrører kontakt til kommunen, hjemmeplejen eller andre sociale samarbejdspartnere Almen medicin er et fag på universitet, og familielægen er speciallæge i almen medicin - en uddannelse, der i dag tager ca. 13 år. For at kunne kalde sig læge, læser man minimum 6 år på universitetet. Herefter er man 1 1/2 år i turnus (»praktik«) - med 1/2 år i almen praksis. Uddannelsen til speciallæge i almen medicin tager herefter 5 år - heraf 2 1/2 år i almen praksis. De sidste 2 1/2 år foregår på forskellige hospitalsafdelinger Familielægen efteruddanner sig i gennemsnit svarende til ca. 14 dage om året Der forskes i almen medicin ved de tre universiteter og ved tre særlige forskningsinstitutter i Århus, Odense og København Der arbejdes intenst med kvalitetsudvikling i almen praksis. Familielægesystemet er godt - men skal gøres endnu bedre FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 5

8 Hvad sker der på sygdomsrejsen gennem sundhedsvæsenet? Det danske sundhedsvæsen er godt, men selvfølgelig kan det også blive bedre. I de seneste år er der sket mange fremskridt både med hensyn til at udvikle behandlingstilbuddene (hjerteplan, kræftplan etc.) og med hensyn til forskning og uddannelse. Kommunikationen internt mellem de sundhedsprofessionelle og i forhold til patienterne er også blevet forbedret. Ventetiderne er blevet kortere på en lang række områder, og der foregår hele tiden en dynamisk udvikling af kvaliteten i det sammenhængende patientforløb. Sundhedsvæsenet skal spænde vidt. Ethvert sygdomsproblem kræver indsats på mange felter. Det spænder fra sundhedsfremme og forebyggelse, diagnostik og behandling til støtte og lindring rettet mod pårørende til døende. Sygehusbehandlingen vil være koncentreret i midten af en sådan sygdomsrejse, og bliver især bedømt på sin evne til at diagnosticere og behandle med succes. 1,2 mio. personer indlægges hvert år på sygehuset, heraf kommer 0,2 mio. på højt specialiserede sygehuse. 6 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

9 I sygehusvæsenet er patienterne syge, indtil det modsatte er bevist - hos familielægen er patienten rask, indtil det modsatte er bevist. Langt den overvejende del af de patienter, der opsøger familielægen, er raske mennesker med forbigående helbredsproblemer, som løses af den praktiserende læge uden at blive henvist videre i systemet. Familielægen følger den syge patient før og efter et alvorligt sygdomsudbrud. To vanskeligt forenelige hensyn skal fi nde en balance i fremtidens sundhedsvæsen. På den ene side vil en optimal udnyttelse af den medicinsk-teknologiske ekspertise kræve, at mange eksperter og mange afdelinger er involveret i et forløb. På den anden side ønsker patienten at opleve sammenhæng, nærhed og helhed. Det vil kræve, at der etableres tætte relationer mellem behandler og patient, og det sidste er ofte kun opnåeligt mellem få personer. Der tales meget om den moderne og vidende patient, og om at denne nye patienttype vil ændre kravene til sundhedsvæsenet. Det er givetvis rigtigt. Men omvendt viser mange beskrivelser, at raske mennesker, der bliver alvorligt syge patienter, oplever et radikalt skift i den måde, de anskuer verden på, og den måde, de ønsker at få hjælp og rådgivning på. Borgeren bliver ofte langt mere»patient«end vedkommende kan forudse i rask tilstand. Den moderne patient vil være velinformeret, men er tit mere eller mindre forvirret over mængden af information og over de indimellem modstridende oplysninger, man bliver mødt med som syg. Patienten vil i fremtiden sandsynligvis opleve at have et stigende behov for én eller få dialogpartnere, som forstår at holde kontakt, udvise empati og fastholde et helhedssyn på patienten og på patientens sygdom. Den rolle påtager familielægen sig allerede, og skal derfor fortsat kunne løfte opgaven som kompetent dialogpartner for patienten både i forhold til forebyggelse, valg af behandling, henvisning osv. Den praktiserende læge ønsker at udbygge og fastholde sin rolle som dialogpartner og tovholder for patienten i et stadig mere kompliceret sundhedsvæsen FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 7

10 Hvordan sikres det: Der skal fortsat satses på»shared care«programmer. Det vil betyde tættere samarbejde imellem de sundhedsprofessionelle Speciallæger skal i øget omfang kunne rådgive de praktiserende læger. Det kan evt. ske pr. telefon, eller på anden måde. Informationsteknologien skal udnyttes, så relevante informationer rettidigt kan samles hos den praktiserende læge og formidles videre af den praktiserende læge Praksiskonsulentordninger, der konkret forbedrer patientforløbene, skal styrkes Den praktiserende læge skal have et højt efteruddannelsesniveau De praktiserende læger samarbejder fagligt i kompagniskaber, netværkspraksis etc. Der skal satses langt mere på sundhedstjenesteforskning Sammenhængen mellem efteruddannelse, kvalitetsudvikling og forskning skal styrkes gennem oprettelse af kompetencecentre. Patientens sygdomsrejse Et eksempel på en sygdomsrejse og dens mange trin og forskellige behov Rehabilitering Forebyggelse Pleje Familielæge Rådgiver Behandler Tovholder Behandling Genoptræning Forundersøgelse Diagnoser Henvisning til speciallæge/ hospital Fysioterapeut Psykolog Diætist Etc. 8 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

11 Antallet af sundhedsprofessionelle aktører i forløbet skal begrænses - ikke øges Læger stiller diagnoser og behandler sygdomme, men de arbejder også med forebyggelse. Patienten skal opleve, at forundersøgelser, diagnose og behandling af sygdomme foregår på en hensynsfuld og effektiv måde. Pleje, genoptræning, rehabilitering m.v. er en helt nødvendig del af behandlingen. Dette arbejde varetages af andet sundhedsfagligt personale. Behovet bør være lægeligt vurderet (visiteret). For patienten er det naturligt, at diagnosen stilles først, og behandlingen tilrettelægges efterfølgende. Lægelig visitation forenkler forløbet for patienten og sparer samfundet ressourcer. Forebyggelse er vigtig, men i den sidste ende er det vores evne til at håndtere sygdomme og sygdomssymptomer, der gør den største forskel på, om et sundhedsvæsen vurderes til at være godt eller dårligt. Sundhedsvæsenet er allerede i dag opdelt i mange større eller mindre»enheder«. Der er lokale sygehuse, regionale sygehuse, ambulatorier, misbrugscentre, genoptræningsklinikker, demensenheder, diabetesskoler, højt specialiserede sygehuse, speciallæger, praktiserende FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 9

12 læger, fysioterapeuter, hjemmeplejen, fodterapeuter osv. Vi ved, at det ofte skaber ventetider og dårlige forløb, at der er de mange overgange imellem dele af sundhedssystemet. Vi har et sundhedsvæsen med et højt kompetenceniveau og et veluddannet personale. Men der er stadig områder, der trænger til øget opmærksomhed, fl ere ressourcer og en øget indsats indenfor de eksisterende rammer. Hvor halter det især: Forholdene for de medicinske patienter og genoptræningstilbuddene skal forbedres Samarbejdet omkring de kroniske patienter skal forbedres,»shared care«skal udbygges Kapacitet til diagnostisk udredning skal øges, så der sker en hurtigere diagnosticering Psykiatrien skal fortsat styrkes betydeligt Løsningen er ikke at skabe nye aktører - som f.eks. sygeplejebemandede sundhedscentre, som får opgaver, der allerede kan løses af eksisterende enheder. Der skal derimod satses på at styrke koordinationen og samarbejdet mellem de allerede eksisterende enheder - herunder de praktiserende læger. Vi opfatter det som en kerneopgave at rådgive og hjælpe patienterne det rigtige sted hen i sundhedsvæsenet. Det tjener patienten bedst, og det er mest effektivt for samfundet. 10 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

13 De praktiserende lægers ønsker til, hvordan samarbejdet bør organiseres Praktiserende læger ønsker at organisere sig i forskellige praksisformer. I nærområdet er der allerede - og bør også i fremtiden være - forskellige muligheder og behov for at etablere samarbejde mellem familielægen, sygehuset, kommunen, hjemmeplejen osv. Nogle familielægepraksis har ansat sygeplejerske, laborant, sekretærer og farmaceut - og listen kan fortsætte, hvis behovet er til stede. Andre har et samarbejde med det lokale laboratorium og sygehusets lægemiddelenhed, og der vil helt naturligt være forskel på en land- og en bypraksis. Udviklingen går hen imod fl ere kompagniskabspraksis. På den ene side kan det betyde, at nogle patienter får længere til læge. På den anden side giver det større fl eksibilitet med hensyn til at varetage lokale behov og til at ansætte forskelligt sundhedsfagligt hjælpepersonale, også ud over hvad der er sædvane i dag. Der er fortsat behov for, at både læger og deres patienter kan vælge solopraksis som den foretrukne familielægemodel. Der er stor tilfredshed blandt patienterne med denne model, og solopraksis i dag er da også kendetegnet ved, at de i lige så vid udstrækning som f.eks. kompagniskabspraksis, samarbejder i»netværkspraksis«med andre familielæger og øvrige sundhedsprofessionelle. Hvis man ønsker at etablere sundhedscentre - eller fællesskaber som rummer fl ere grupper sundhedsprofessionelle - eksempelvis praktiserende læger, diætister, hjemmeplejekontorer, gynækologer, fysioterapeuter, laboranter osv. bør det fortsat være med familielægen som indgang til hele sundhedssystemet. FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 11

14 Hvordan kan udviklingen mod tættere samarbejde mellem praksis styrkes: Kommuner/amter kan stille faciliteter til rådighed, som det allerede gøres nogle steder Lokalplaner gør det lettere at indrette klinikker på steder, hvor patienterne kommer Fjerne lovgivningsmæssige hindringer for fælles adgang til journaler i netværkspraksis Praksisformer må være fl eksible for at kunne tilpasses lokale forhold, patienthensyn og lægehensyn. Solopraksis er derfor fortsat en attraktiv praksisform, hvor lægen sikres et fagligt netværk Mere frit valg af læge uden hensyn til geografi, skal ledsages af udstrakt frihed og støtte til at fl ytte og indrette praksis efter patientstrømme Familielægens rolle i de lokale sundhedstilbud bør defi neres i dialog med de praktiserende læger 12 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

15 Samarbejdet med kommunerne kan blive bedre Det social-sundhedsfaglige arbejde med børn og ældre skal blive bedre Det er velkendt, at sociale forhold har stor betydning for, hvordan et sygdomsforløb kan udvikle sig, og hvordan patienten mestrer sin egen sygdom. Derfor har familielægen en vigtig funktion i samarbejdet med kommunen i det sociale arbejde. Det gælder både i forhold til nyfødte og små børn, hvor samarbejdet med sundhedsplejersken er vigtigt - og senere når skolelægerne involveres i samarbejdet omkring skolesøgende børn. I relation til ældreomsorgen er samarbejdet med hjemmeplejen altafgørende for de ældres trivsel og deres muligheder for at få den nødvendige hjælp og omsorg, som de behøver. Lægeerklæringer og sygemeldinger Der er stor politisk opmærksomhed på lægeerklæringer og især på, hvordan man fastholder fl est mulige medarbejdere på arbejdsmarkedet. Der er ikke tale om, at alle syge skal arbejde, men mere, at man fokuserer på, hvad patienten kan, frem for på hvad patienten ikke kan. FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 13

16 Målet med denne strategi, som P.L.O. er enig i, er ikke at presse medarbejdere, der kommer fra en arbejdsplads med eksempelvis et dårligt psykisk arbejdsmiljø, til at arbejde for enhver pris, men at sikre, at patienten ikke kommer i klemme og i værste fald presses helt ud af arbejdsmarkedet på grund af manglende tilknytning eller en uhensigtsmæssig sygdomsudvikling. Mange gange er det forhold på arbejdspladsen, der udløser sygdomslignende symptomer. Her må arbejdspladsen og den ansatte samt evt. fagforeninger tage deres ansvar på sig. Familielægen har også et ansvar i forbindelse med at udfærdige uarbejdsdygtighedserklæringer - populært kaldet sygemeldinger - og her er samarbejde med kommunernes socialforvaltninger essentiel. Samtidig skal det understreges, at familielægen kan optræde som en ressourceperson, men ikke som et decideret redskab i en arbejdsgiver/ arbejdstager konfl ikt. 14 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

17 Et forpligtende samarbejde kræver to parter, der ser hinanden direkte i øjnene og forhandler aftaler. Hvis samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne skal løftes, hvad der er god grund til, kan det gøres ved, at ansvaret for at forhandle med familielægen om de socialmedicinske opgaver - og andre opgaver, der er forankret i kommunen - lægges hos lægerne og kommunerne selv. I dag er samarbejdet mellem familielægen og kommunerne organiseret på en meget uhensigtsmæssig måde. Amterne aftaler på kommunernes vegne de socialmedicinske ydelser, som f.eks. møder og telefoniske samtaler mellem lægen og socialforvaltningerne, og betaler for dem. Kommunernes Landsforening, KL, har alene en observatørplads i Sygesikringens Forhandlingsudvalg, og deltager ikke i forhandlingerne med P.L.O. Det er ikke noget forpligtende samarbejde, og derfor er der stor lokal variation med hensyn til, om der er lokale kontaktudvalg og deltagelse i koordinationsudvalg. De praktiserende læger vil styrke det lokale samarbejde med kommunerne, med plejehjem og med børne- og ungearbejdet. Vi vil gerne rådgive og støtte med vores viden og kompetence. Hvad kan forbedre samarbejdet: Styrkelse af det lokale samarbejde ved fælles møder, gå hjem møder etc. Nedsættelse af lokale samarbejdsudvalg, der følger op på indgåede aftaler Praksiskonsulentordninger, der følger og forbedrer»patientforløbene«mellem praksis og kommuner Styrket samarbejde med de lokale enheder for ældrepleje/plejehjem evt. ved generel rådgivning af personalet Organisering af samarbejdet, så færrest mulige socialrådgivere og læger samarbejder om færrest mulige patienter Kraftig intensivering af elektronisk udveksling af informationer mellem kommuner og læger (blanketter, , medicinbestillinger etc.) FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 15

18 Forebyggelsen foregår intenst i almen praksis - men mange kræfter er nødvendige Forebyggende arbejde i almen praksis har stor bevågenhed både politisk og i medierne. Og det er heller ikke uden grund. Antallet af kronisk syge er stigende, ligesom udviklingen inden for de såkaldte livsstilssygdomme er alarmerende. Det er ikke nyt for DSAM og P.L.O., hvor vi har haft tradition for at arbejde målrettet med forebyggelse i mange år. Lægerne rapporterer selv, at de bruger ca. 30 % af deres tid på forebyggelse, heraf 11 % på forebyggelse af livsstilssygdomme. Forebyggelse sker i dag på tværs af den offentlige og private sektor, og den vil blive væsentlig styrket, hvis forebyggelsesindsatsen samstemmes bedre end den gøres i dag. 16 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

19 De praktiserende lægers forebyggelsesindsats omfatter i dag: Børneundersøgelser og vaccinationer Graviditetsundersøgelser Antikonception Screening (livmoderhalskræft) Forebyggelse af følgesygdomme for store folkesygdomme såsom iskæmisk hjertesygdom, type-2- diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), psykiske lidelser og overfølsomheds sygdomme. Hvad skal der bl.a. til: Praktiserende læger har kompetencen og redskaberne til at styrke den forebyggende indsats, men de har begrænset tid Lægen skal kunne inddrage klinikpersonale i øget omfang Lægen skal kunne henvise til lokale tilbud som rygeafvænning, motionstilbud og kostvejledning. Der skal udarbejdes en individuel plan sammen med patienten Planen skal følges op i praksis efter fastlagte forløb og skal understøttes af reminderfunktioner i patientjournalen Resultatet af forebyggelsesindsatsen skal kunne måles i forhøjet levetid, i livskvalitet og ikke mindst i opbremsning af udviklingen i livsstilssygdomme. Men vi skal forebygge for dem, der trænger - dvs. forebyggelse skal rettes mod mennesker, der har en forhøjet risiko. Åbne tilbud - kaldet sundhedscentre eller lign. - hvor man måler kolesteroltal og blodsukker og giver kostvejledning uden, at det sker i en sammenhæng, hvor læger kommer med en risikovurdering, vil være uden reel effekt på folkesundheden. Erfaring med åbne tilbud viser, at de, der ikke har det store behov, vil komme på centret, mens de der vitterligt har behovet vil blive væk. Motivationen skal starte med, at patienten får indsigt i eget helbred og egne ressourcer. FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 17

20 Antal læger ultimo 2003 fordelt på amt efter praksisform og køn Nordjyllands amt * Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns amt Viborg amt Bornholms amt Århus amt Ringkøbing amt Frederiksborg amt Ribe amt Vejle amt Fyns amt Roskilde amt Vestsjællands amt * Storstøms amt Sønderjyllands amt 18 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

21 I alt Komp Solo Kvinder Mænd Antal læger i alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 19

22 Referencer: 1. Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Sygesikringsstatistik 2. P.L.O.s Holdningsenquete 1996 og P.L.O.s Medlemsdata 4. Mainz J., Vedsted P., Olesen F. Hvordan vurderer patienterne de praktiserende læger, Ugeskrift for Læger 2000;5: Møller Pedersen K., Munck A., Gilså Hansen D., Bro F., Kragstrup J., Praktiserende Lægers kontakter med Social- og Sundhedsvæsenet. September Udgivet af Audit Projekt Odense (2000) 6. Olesen. F. Fastholdelse og udbygning af et sammenhængende sundhedsvæsen. Brudstykker eller sammenhæng? København. Fokus: 2004; side FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud

23 FAMILIELÆGEN - dit lokale sundhedstilbud 21

24 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, Tlf ,