Pædagogers kompetenceprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogers kompetenceprofil"

Transkript

1 Pædagogers kompetenceprofil Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet bestående af repræsentanter fra: Amtsrådsforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, BUPL, Daginstitutionernes Landsorganisation, Danmarks Lærerforening, Dansk Magisterforening, FOA, Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge, KL, Pædagogseminariernes rektorforsamling, Pædagogseminariernes bestyrelsesforening, Undervisningsministeriet, Socialministeriet og Socialpædagogernes landsforbund. Semtember 2003 januar af 18

2 Pædagogers kompetenceprofil Indhold 1. Indledning Det pædagogiske arbejdsmarked Pædagoger i tal Hvor arbejder pædagoger typer af arbejdspladser? Hvem arbejder pædagoger med? Hvad er pædagogers opgave og ansvar? Pædagogers kompetenceprofil Definition af kompetencebegrebet Det pædagogiske arbejdes vilkår Overordnet kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer Social- og kommunikativ kompetence Personlig og relationel kompetence Faglig kompetence Organisatorisk kompetence Systemkompetence Udviklings- og læringskompetence af 18

3 1. Indledning 7. april 2003 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut sin evaluering af pædagoguddannelsen 1, som den har eksisteret siden Evalueringen indikerer, at pædagoguddannelsen i sin nuværende form på nogle punkter bør forbedres og ændres radikalt, og det forventes da også, at uddannelsen vil undergå en større revision. Som professionsbacheloruddannelse har pædagoguddannelsen et direkte professionsorienteret sigte 2. Hvis pædagoguddannelsen skal lægges om, skal ændringer have klare begrundelser, som primært handler om de færdiguddannedes evne til at varetage pædagogiske funktioner på arbejdsmarkedet. Det er arbejdsmarkedet, der er opdragsgiver i forhold til professionsuddannelserne, og som derfor må give de nødvendige input til lovgiver, når pædagoguddannelserne skal ændres. Derfor vil det alt andet lige vil være mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i professionens behov for uddannede pædagoger, hvis man, som det forventes, vil reformere uddannelsen. Med udgangspunkt heri nedsatte Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe til beskrivelse af pædagogers kompetenceprofil. Nærværende notat om pædagogers kompetenceprofil er således produktet af dette arbejde. Notatet tager udgangspunkt i en beskrivelse af det pædagogiske arbejdsmarked og professionsområdet bredt set, herunder faktuelle forhold, lovgivning, opgaver, funktioner, arbejdssteder samt målgrupper. Som det vil fremgå, er der tale om et meget bredt og alsidigt arbejdsfelt. Formålet er dog ikke at beskrive arbejdsområderne i detaljer, men derimod at give et generelt billede af det pædagogiske arbejdsmarked, de opgaver og det ansvar, som varetages af pædagoger, som er beskæftiget her, og som til slut munder ud i en kompetenceprofil, der beskriver, hvilke kompetencer det kræver for at varetage dette arbejdet. 1 Danmarks Evalueringsinstitut (2003). Pædagoguddannelsen 2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. BEK nr 113 af 19/02/ af 18

4 2. Det pædagogiske arbejdsmarked Det pædagogiske arbejdsmarked er i dag meget bredt. Nedenstående beskrivelse skal tjene som illustration af det meget forskelligartede og komplekse arbejdsmarked, som danske pædagoger færdes og arbejder i Pædagoger i tal 3 Der er i dag ca uddannede pædagoger ansat i den (amts)kommunale sektor i Danmark i klassiske pædagogjob (se nedenfor). De pædagoger fordeler sig på ca.: Pædagogisk personale indenfor normalområdet: ca: (Daginstitutioner, fritidshjem, SFO er, klubber, børnehaveklasser og dagplejen) Pædagogisk personale indenfor specialområdet: ca: (Børne- og ungeinstitutioner, børn og voksne med funktionsnedsættelser, socialpsykiatrien, familieplejere, misbrugere, hjemløse mv.). Hertil kommer et antal ansatte i den (amts)kommunale forvaltning (fx pædagogiske konsulenter, SSP-konsulenter og hjemmevejledere), familieplejen, ældresektoren og en mindre gruppe i andre sektorer. En stor gruppe pædagoger varetager ledelsesopgaver, bl.a. ca med direkte ledelsesfunktioner samt ca med souschef/afdelingslederfuntioner. Antallet af offentligt ansatte pædagoger har været konstant stigende de sidste år. Fx beskæftigede kommunerne i 1980 ca. halvt så mange pædagoger, som de gør i dag. Stigningen fortsatte i 90 erne, dog ikke proportionalt med den kraftige stigning i antallet af indskrevne børn 4. Også medlemstallet i de pædagogiske fagforbund taler sit tydelige sprog om udviklingen indenfor det pædagogiske arbejdsmarked. Fx havde Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) i medlemmer i 2003 er medlemstallet steget til over , mens Socialpædagogernes Landsforbund (SL) i 1991 havde medlemmer stigende til knapt i De pædagoger i den offentlige sektor arbejder med mere end indskrevne børn og unge i dagtilbud, ca børn og unge i særlige foranstaltninger (døgninstitutioner m.v.) og ca voksne. Størstedelen af det pædagogiske personale er enten uddannet under den fælles pædagoguddannelse fra 1992 eller under enten børnehave-, fritids- eller socialpædagoguddannelserne fra før Arbejdsmarkedet for de tre grene af pædagogprofessionen er dog helt sammensmeltet. Et mindre antal pædagoger har andre - typisk ældre - uddannelser som baggrund. Det gælder fx børneforsorgspædagoger, statsautoriseret barneplejerske, omsorgsassistent ved åndssvageforsorgen eller særforsorgen, omsorgspædagog, andre uddannelser suppleret med årskursus fra Socialpædagogisk Højskole eller Årskursus fra Børne- og Ungdomsforsorgens Fortsættelsesseminarium. Herudover tilbyder Diakonhøjskolen i Århus og Rudolf Steiner seminarierne pædagoguddannelser i privat regi. 3 Kilde: Det fælles kommunale Løndatakontor. Oplysningerne er fra august 2003 og er baseret på antal personer på de enkelte overenskomstområder og SL s medlemsstatistik pr. juni Kilde: Notat af 30. april 2003 om økonomi og statistik på dagtilbudsområdet. Udarbejdet i fællesskab mellem BUPL, PMF og KL 5 Kilde: De respektive forbunds medlemsafdelinger 4 af 18

5 2.2. Hvor arbejder pædagoger typer af arbejdspladser? Indenfor de sidste 10 år har den pædagogiske arbejdsplads udviklet sig betydeligt. Langt størsteparten arbejder stadig i traditionelle institutioner fx vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger, fritidshjem, døgninstitutioner for børn og unge m.v., mens en lang række nye arbejdspladser er kommet til. Pædagoger arbejder i dag bl.a. i: Daginstitutioner, dagpleje og skoleområdet: Vuggestuer Børnehaver og skovbørnehaver Fritidshjem Integrerede institutioner Skolefritidsordninger Børnehaveklasser Indskolingen Heldagsskoler Observationsskoler Specialskoler og specialklasser Fritids- og ungdomsklubber Dagplejen (dagplejeledere/tilsynsførende) Støttepædagoger Kriminalitetsforebyggende arbejde: I boligkvarterer, på gaden og i belastede miljøer Kriminalforsorgen SSP-samarbejdet Sociale og pædagogiske projekter Det socialpædagogiske område: Dagbehandlingstilbud Anbringelsessteder Familieinstitutioner Døgninstitutioner Dag- og døgninstitutioner for psykisk og fysisk handicappede børn og unge. Aktivitets- og væresteder. Bosteder Opholdssteder Eget hjem (fx familiepleje) Børne- og ungdomspsykriatriske hospitaler Brugerens hjem Andet: Biblioteker Plejehjem I forvaltninger (fx hjemmevejledere, dagplejepædagog/ pædagogiske konsulenter, ledere) Pædagogiske vikarbureauer Hospitaler Langt den største del af arbejdet foregår i offentlige institutioner. Arbejdet kan være alenearbejde, kollegialt samarbejde eller tværfagligt samarbejde eller kombinationer heraf. Mange pædagogers opgaver omfatter herudover ledelsesopgaver Hvem arbejder pædagoger med? - Målgrupper Pædagoger arbejder med mennesker: I alle aldre fra fødsel til død. I hele livsforløb eller i udvalgte dele af livsforløb (førskole, fritid m.v.) På forskellige funktionsniveauer fra velfungerende børn, unge, voksne og ældre til mennesker, der skal have hjælp til det meste såvel fysisk som psykisk. På vej ind i samfundet den tidlige opdragelse, dannelse, udvikling, socialisering og læring for børn og unge. På vej ud af samfundet marginaliserede og udstødte. 5 af 18

6 På kant med samfundet begyndende kriminelle og voldsomt udadreagerende. Fra andre samfund og kulturer etniske grupper eller enkeltpersoner med eller uden tilpasningsproblemer. Som ikke har fået den grundlæggende socialisering og tryghed. Både nationalt og internationalt. Målgruppen er meget bred og ikke begrænset til mennesker i bestemte livsforløb eller bestemte handicaps eller funktionshæmninger m.v. Det betyder bl.a., at pædagoger - for at varetage deres opgaver og ansvar - skal kunne samarbejde med andre faggrupper (typisk folkeskolelærere, socialrådgivere, psykologer, psykiatere, sygeplejersker og sundhedsplejersker) og instanser for at sikre børn/brugere den optimale og sammenhængende pædagogiske indsats. 6 af 18

7 3. Hvad er pædagogers opgave og ansvar? Som det fremgår af omstående beskrivelse af det pædagogiske arbejdsmarked, er der tale om et meget bredt og alsidigt arbejdsfelt. Her vil det dog være at gå for vidt at beskrive de enkelte arbejdsområders særegenhed og specifikke opgaver. Nedenstående generelle beskrivelse søger derfor at dække hele arbejdsfeltet og er således et udtryk for pædagogers fælles grundlæggende opgaver og ansvar. For den overvejende del af pædagogerne indebærer deres jobfunktioner, at de skal opfylde de samfundsmæssige opgaver, som overordnet er skitseret i Servicelovens formålsparagraffer især formålsparagrafferne 8, 32, 67 og 73 og/eller folkeskoleloven især 1, 3, 4a, 11, 16, 17 og 20. Pædagogers arbejdsplads danner - uanset målgruppen (børn, unge, voksne eller ældre speciel eller normal) - rammen om en væsentlig samfundsmæssig opdragelses-, udviklings-, lærings-, dannelsesog livsmestringsopgave. Dette indebærer, at pædagogen har ansvar for at skabe et pædagogisk rum, der er kendetegnet ved engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed og omsorg, hvor barnet/brugeren kan skabe egne positive erfaringer. Et sådant pædagogisk rum kan kun trives indenfor rammerne af et godt fysisk og psykisk miljø for såvel pædagoger som børn/brugere. Pædagogen har, sammen med den (amts)kommunale arbejdsgiver, et medansvar for at skabe og vedligeholde et godt og bæredygtigt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for både børn og voksne. De samfundsmæssige forpligtelser, der knytter sig til det pædagogiske arbejde, varetages med afsæt i de mål, værdier og intentioner, som samfundet bygger på. Opdragelses- og dannelsesopgaven i det pædagogiske arbejde har afgørende betydning for børn/brugeres samfundsmæssige socialisering. Pædagoger har således et ansvar for at sætte børn/brugere i stand til aktivt, ansvarligt og konstruktivt at tage del i og forholde sig kritisk til samfundslivet såvel nationalt som globalt. Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens emotionelle, sociale, kognitive, motoriske og sproglige udvikling og læring. Gennem sit arbejde skal pædagogen etablere betingelserne for den enkeltes livskvalitet samt støtte, hjælpe og vejlede barnet/brugeren frem mod det næste trin i livet, hvad end der er tale om børnehavebarnet, der skal i skole, den unge, der skal vælge uddannelse eller den psykisk handicappede voksne, som skal ud og bo for sig selv. Dermed bliver den samfundsmæssige side af det pædagogiske ansvar relateret til den personligt-professionelle relation mellem pædagogen og barnet/brugeren. Den pædagogiske opgave kræver således professionel intervention i barnets/brugerens liv, hvor pædagogen skal være imødekommende, lydhør, responderende, reflekterende og agerende overfor barnets/brugerens forventninger, behov, signaler, og udvikling. Således har pædagogen et ansvar for at sikre, at børn/brugere har mulighed for at eksperimentere, undersøge, afprøve, lære og erfare via aktiviteter og socialt samvær, ligesom det er pædagogens ansvar at skabe rum for og støtte børns/brugeres fællesskaber, medindflydelse, flerkulturelle forståelse og etablering af relationer, og det er pædagogens opgave selv at indgå i og sætte barnet/brugeren i stand til at skabe relationer og fællesskaber. Således tager den pædagogiske opgave udgangspunkt dels i gruppen, dels i det enkelte hele menneske, dets betingelser, muligheder og omgivelser, hvilket også nødvendiggør et tæt samarbejde med kollegaer, forældre, pårørende og andre faggrupper med relation til barnet/brugeren. Forebyggelse og tidlig indsats er ligeledes en grundlæggende pædagogisk opgave, der sammen med en evt. særlig pædagogisk indsats skal sikre, at børn/brugere med behov for særlig støtte får samme 7 af 18

8 udviklingsmuligheder som andre borgere. For voksne med sindslidelser eller sociale problemer betyder det bl.a. også, at pædagogen skal medvirke til og acceptere, at de kan få et liv på egne betingelser. Den pædagogiske opgave varetages med afsæt i den pædagogiske profession og dennes behov, hvilket indebærer, at den professionelle pædagog skal kunne: Anvende det lovgrundlag (fx Serviceloven, Forvaltningsloven, Styrelsesloven, Folkeskoleloven og Straffeloven), som sætter de overordnede rammer for det pædagogiske arbejde. Agere i det (amts)kommunale system, som de er en del af. Opstille mål, overveje og evaluere metoder og opstille handleplaner for den pædagogiske virksomhed i respekt for det enkelte barn/den enkelte bruger. Det kan f.eks. være udarbejdelse af pædagogiske læreplaner i dagtilbud, virksomhedsplaner og/eller individuelle handleplaner for voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemer m.v. Indgå i professionelle relationer med børn/brugere, som tager hensyn til den enkeltes identitet og forudsætninger. Planlægge og gennemføre aktiviteter, der får barnet/brugeren til at opleve den pædagogiske proces som meningsfuld og engagerende. Tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, reflektere over, dokumentere og evaluere en pædagogisk proces. Beskrive og begrunde mål og valg af metoder. Analysere og reflektere over sammenhængen mellem de pædagogiske mål og metoder og den (egen og andres) pædagogiske praksis med henblik på eventuel forandret praksis. Vejlede og støtte forældre og pårørende i deres rolle over for barnet/brugeren. Arbejde i team samt samarbejde med andre, fx forældre, pårørende, andre faggrupper og (amts)kommunalforvaltning. Stat, (amts)kommune, forældre, pårørende og andre faggrupper stiller i stigende grad krav til, at pædagoger skal begrunde deres mål, metoder, prioriteringer og handlinger. Derfor skal pædagoger både i skrift og tale beskrive og kritisk reflektere over deres praksis og videreudvikle det fælles fagsprog, indenfor hvilket pædagoger formulerer, det de kan, vil og gør. Pædagogen varetager en væsentlig samfundsmæssig opgave, der bidrager til at vedligeholde og udvikle velfærdssamfundet og servicere dets borgere. Bl.a. derfor skal pædagogen tage stilling til, deltage aktivt i debatten om og udvikling af praksis i relation til samfundsmæssige forandringer og deraf følgende ændrede forventninger og krav fra forældre, pårørende, (amt)kommune, samarbejdspartnere m.fl. Vedligeholdelse og udvikling af den pædagogiske praksis, så den matcher samfundets foranderlige behov, er afhængig af adgang og pligt til kontinuerlig kompetenceudvikling samt mulighed for efter- og videreuddannelse og adgang til relevant forskningsbaseret viden. 8 af 18

9 4. Pædagogers kompetenceprofil 4.1. Definition af kompetencebegrebet Vi er opmærksomme på, at der er mange definitioner på kompetence. I denne forbindelse har vi valgt at lægge vægt på en kontekstafhængig forståelse af begrebet. D.v.s. vi i profilen udelukkende taler om de kompetencer, der er behov for/nødvendige i relation til den arbejdsmæssige sammenhæng, som pædagogen indgår i. Vi har valgt at følge P.E. Ellströms definition på kompetence, hvor kompetence forstås som individets potentielle handlingsberedskab i relation til en vis opgave, situation eller kontekst - her det pædagogiske arbejde - og omfattet kundskaber, intellektuelle, manuelle og sociale færdigheder samt holdninger og motivation 6. Kompetencer er et helhedsbegreb, der integrerer det, der skal til for at magte en given situation 7 og handler således om at vide, at kunne, at ville og at gøre på det rigtige tidspunkt og på den mest hensigtsmæssige måde. At beskrive, hvad pædagoger skal kunne ud fra en kompetenceterminologi, adskiller sig fra tidligere tiders beskrivelse af pædagoger ud fra kvalifikationstermer. Hvor kvalifikationer handler om viden og færdigheder på givne faglige områder, som er tilegnet gennem undervisning, studier eller oplæring i uddannelsesmæssige sammenhænge, betegner kompetencer evnen til at gøre det rigtige på det rette tidspunkt. Perspektivet er således mere rettet mod forhold i arbejdsfeltet end mod forhold i en given faglig disciplin. Således udtrykker kompetenceprofilen pædagogens handlingsberedskab (de samlede kompetencer) i relation det pædagogiske arbejde og ansvar. Samlet er der tale dels om en overordnet kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer i forskellige praksiskontekster, samt seks professionelle grundkompetence, hvoraf nogle indeholder delkompetencer: 1. Social- og kommunikativ kompetence 2. Personlig og relationel kompetence 3. Faglig kompetence - Teoretisk viden og metoder - Professionskompetence - Kulturel kompetence - Musisk og kreativ kompetence 4. Organisatorisk kompetence 5. Systemkompetence 6. Udviklings- og læringskompetence Grundkompetencer, der er begrundet dels i det pædagogiske arbejde, dels i vilkårene for pædagogisk virksomhed (se næste afsnit), er grundlæggende de samme for hele arbejdsområdet, men bruges forskelligt og kommer forskelligt til udtryk alt efter målgruppe og ansættelsessted. Samtidig bør det understreges, at pædagogers kompetenceprofil skal afspejle kompleksiteten i arbejdet og er derfor mangefacetteret og i kontinuerlig udvikling. 6 Ellström, P. - E. (1997). Det månsidiga yrkeskunnandet. I Ellström, P.-E: Kompetence, utbilding og lärande i arbejdslivet. Publica, Stockholm. 7 Illeris, K (2003). Voksenuddannelse og voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. 9 af 18

10 4.2. Det pædagogiske arbejdes vilkår De grundlæggende vilkår for det pædagogiske arbejde konstituerer rammerne for pædagogers kompetenceprofil. Centralt i alt pædagogisk arbejde står relationen til barnet/brugeren. Pædagogisk arbejde er et forhold mellem pædagog og barn/bruger. De to poler i relationen (pædagogen og barn/bruger) konstituerer og konstitueres af relationen. Derfor er personlige og relationelle kompetencer (se nedenfor) helt afgørende i alt pædagogisk arbejde. Pædagog Barn/bruger Relationen er ikke blot en relation for relationens egen skyld. Relationen er genstand for et formål og mål, begrundet i den pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings-, dannelses- og livsmestringsopgave, som det pædagogiske arbejde, dets handlinger (såvel planlagte som ikke planlagte) og aktiviteter er rettet imod. Dette fordrer både faglig-, organisatorisk-, reflektorisk- og handlekompetencer (se nedenfor). Disse gør pædagogen i stand til - målrettet her og nu samt over tid - at planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter og processer baseret på den pædagogiske relation for at opnå et fagligt begrundet mål. Men det pædagogiske arbejde er ikke alenearbejde. Det er i høj grad afhængigt af og foregår i et samarbejde med og relation til kollegaer, forældre, pårørende og andre faggrupper. Derfor skal pædagogen besidde sociale- og kommunikative kompetencer (se nedenfor). Som antydet lever relationen mellem pædagog og barn/bruger ikke sit eget isolerede liv og definerer ikke alene pædagogens virke. De grundlæggende vilkår for arbejdet konstitueres i høj grad af samfundet, det offentlige system, den politiske dagsorden, forældre, pårørende og andre faggrupper samt naturligvis pædagogens egen moral, etik og faglighed. I dette krydspres skal pædagogen kunne fungere, agere, forhandle og udvirke sin samfundsmæssige opgave. Samfundet, det offentlige system og den politiske dagsorden Forældre og Pårørende Forældre og Pårørende Pædagog Ledelse og rammer Barn/bruger Barn/bruger Andre faggrupper Andre faggrupper Det pædagogiske arbejde er en samfundsmæssig betinget opgave. Således sætter de samfundsmæssige behov, forandringer og skiftende politiske dagsordner sammen med det system, primært 10 af 18

11 (amts)kommunalt, som den pædagogiske arbejdsplads er en del af, rammerne for pædagogens arbejde, dets indhold og status. Pædagogen skal på den ene side hjælpe og vejlede barnet/brugeren i forhold til systemet og på den anden side forvalte samfundets forventninger og krav til barnet/brugeren, samt bidrage til at forbedre og udvikle rammer og vilkår for barnet/brugeren. Det offentliges øgede forventning om og krav til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring, tværfagligt samarbejde kan på den ene side bidrage til at kvalificere det pædagogiske arbejde. På den anden side kræver det tid og ressourcer, der ofte går fra det direkte samvær med og relation til barnet/brugeren, hvilket ikke altid er let foreneligt med forældre og pårørendes krav og ønske om så meget samvær og pædagogisk opmærksomhed som muligt. Hertil kommer andre faggruppers forskelligartede meninger og holdninger til, hvordan pædagogen bør udføre og forvalte sin pædagogiske profession på en måde, så det understøtter deres arbejde med barnet/brugeren bedst muligt. Systemkompetencer (se nedenfor) dækker over det kompleks af kompetencer, der bl.a. sætter pædagogen i stand til at agere i dette krydspres. Herudover - og nok så vigtigt - sætter professionens selvforståelse, etik, moral og normer en ramme for pædagogens arbejde og relation til børn/brugere, kollegaer og andre samarbejdspartnere Overordnet kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer Den professionelle pædagog skal kunne agere ansvarligt både i her-og-nu praksissituationer med barnet/brugeren og i praksissituationer, hvor pædagogen sammen med kollegaer og/eller andre faggrupper skal planlægge, kommunikere og udvikle pædagogisk arbejde. En forudsætning herfor er, at pædagogen mestrer flere kompetenceniveauer. Man kan tale om tre forskellige praksiskontekster, hvor pædagogens professionelle kompetence til at agere og reflektere viser sig 8 : 1. Gennemførelse af pædagogiske handlinger.. Denne praksiskontekst handler om de relationer, det samspil og de handlinger, som pædagogen indgår i i det direkte møde med barnet/brugeren, kollegaer og samarbejdspartnere - praktisk og færdighedsmæssigt. Det karakteristiske for denne praksiskontekst og for kompetencen på dette niveau er handletvangen. Pædagogen skal kunne handle i situationen i forhold til barnets/brugerens behov, krav og ønsker på en hensigtsmæssig måde og uden alt for lang betænkningstid. Hun skal kunne tænke over, hvad hun gør, mens hun gør det. Handlingerne kan være begrundet i intuition og ikke sproglig viden, men bestemt også i ekspliciterbar, teoretisk og erfaringsmæssig kundskab, som danner udgangspunkt for, hvilket potentiale hun har at reflektere med i handlingen. Her skal både mestres knowing-in-action og refleksion-in-action. 2. Planlægning af og refleksion over pædagogisk arbejde. I denne praksiskontekst, som er mindre præget af handletvang i forhold til børn/brugere, er planlægning og organisering af og refleksion i forhold til fremtidige handlinger og aktiviteter på institutionen i fokus. Pædagogen skal som grundlag for planlægning og refleksion kunne kvalificere sit viden- og kundskabsgrundlag i forhold til konkrete situationer og forløb. Det indebærer bl.a. kompetencer inden for kvalitative metoder til inddragelse af nødvendig kundskab om et pædagogisk forhold. Her henhører også refleksion over gennemført praksis, hvor pædagogen retrospektivt over- 8 Inspireret af Dale (1998) og Helleshøj (2003) 11 af 18

12 vejer og analyserer gennemførte aktiviteter og handlinger med henblik på at blive klogere. Kravet til pædagogens refleksionsevne er her at kunne vurdere sammenhængen mellem intention, handling og resultat som en forudsætning for at blive mere bevidst om handlingen, dets indhold og proces samt at bearbejde opnåede erfaringer og derigennem kvalificere sin pædagogiske praksis. At kunne fungere på dette praksisniveau er en forudsætning for faglig fornyelse og udvikling. 3. Kommunikation om og udvikling af pædagogisk arbejde såvel monofagligt som tværfagligt. Dette praksisniveau kobler sig til faget og det pædagogiske område generelt og på et metaniveau relateret til samfundsmæssige, historiske og kulturelle forhold. Her reflekterer pædagogen sammen med kollegaer og/eller andre fagpersoner over faglige problemfelter en faglig diskurs med henblik på at afklare og om muligt forbedre præmisserne for fagligheden. Her stilles systematiske spørgsmål og formidles systematiske svar, her udveksles ræsonnementer og argumenter med henblik på videnskabelig drøftelse af grundlæggende problemer. Dette kompetenceniveau er en forudsætning for, at det pædagogiske personale alene eller sammen med andre faggrupper kan dokumentere, konstruere og udvikle praksisteori og metoder med henblik på at sikre fælles faglig forståelse og udvikling. Diskursen skal dels bruges til afklaring af, hvilke mål og hvilken kurs den pædagogiske praksis fremover skal følge, dels til kommunikation udadtil om den pædagogiske praksis og dets særkende, dels til at deltage i offentlige debatter om pædagogisk faglighed og praksis. At deltage i diskursen kræver argumentationsevne og teoretiske begrebslige kundskaber at argumentere med. Endelig er det her, at den enkeltes evne til abstraktion, generalisering og formulering skal stå sin prøve. Som det allerede er antydet, kræver pædagogens overordnede kompetence til at agere og reflektere på forskellige niveauer en række grundkompetencer, som vil blive uddybet i nedenstående Social- og kommunikativ kompetence Det meste pædagogiske arbejde på alle niveauer (se afs. 6.2.) - foregår i kollegiale teams eller grupper med udgangspunkt i en fælles pædagogisk profil. Dette forudsætter, at pædagoger kan samarbejde med og indgå i kollegiale teams. Men i pædagogens sociale og kommunikative kompetencer ligger også, at pædagogen skal kunne agere i et felt, hvor der ikke altid er harmoni og enighed omkring mål, midler og metoder. Det være sig mellem kolleger, i forhold til barn/bruger, i forhold til forældre og pårørende, i forhold til sociale myndigheder eller i forhold til det politiske system. Samarbejde er en fundamental del af pædagogens arbejde. Et konstruktivt samarbejde, hvor også konflikter håndteres og bruges konstruktivt, er afgørende for både barnets/brugerens velfærd, for fagligheden og for pædagogens psykiske arbejdsmiljø. Derfor skal pædagoger have kompetencer til at løse, håndtere og bruge konflikter konstruktivt. Dette gøres på baggrund af deres viden om konflikthåndteringsmetoder, samarbejdsformer, gruppedynamikken, arbejdspsykologi mv. I forhold til forældre, pårørende og naturligvis ikke mindst børnene/brugerne skal pædagogen mestre særlige kommunikative kompetencer såvel teoretisk, praktisk som metodisk, der sætter hende/ham i stand til at udveksle budskaber, meddelelser og synspunkter præcist målrettet modtageren og dennes sociale koder, sprog, og baggrund også - eller måske specielt - når det gælder svære samtaler. Meget pædagogisk arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde. Derfor skal pædagoger også kunne arbejde tværfagligt og bruge sit fagsprog i tværfaglige sammenhænge, samt have kendskab til andre faggruppers faglighed og fagsprog. Herudover arbejder pædagoger sammen med ufaglærte eller 12 af 18

13 PGU 9 -uddannede pædagogmedhjælpere og pædagogstuderende, hvilket bl.a. indebærer, at pædagogen på samme tid skal kunne samarbejde med samt instruere, vejlede og inspirere pædagogmedhjælpere og studerende til pædagogisk arbejde, etik og normer. Desuden skal pædagoger kunne samarbejde med myndigheder, forvaltninger og pårørende, hvilket også forudsætter betydelige sociale og kommunikative kompetencer og forudsætter en tilpasning af det pædagogiske fagsprog i forhold til modparten. Det pædagogiske tilbud danner - sammen med familien - den grundlæggende ramme, det grundlæggende fundament om barnets/brugerens liv, tilværelse og dagligdag. Derfor skal pædagogen også kunne identificere, når noget går skævt for barnet/brugeren og ikke er helt, som det skal være. Hun skal kunne handle fagligt og etisk forsvarligt i situationen. Det kræver dels indsigt i det enkelte barn/bruger og dettes/dennes livsvilkår, dels evnen til at analysere situationen ud fra erfaringer med og anerkendt viden om forskellige psykisk og socialt betingede problematikker. Ligeså vigtigt er det, at pædagogen kender og er bevidst om egne stærke og svage sider, grænserne for egen kompetence og vide, hvornår en opgave - fx omkring et enkelt barn eller en hel familie - skal koordineres med en kollega eller anden faggruppe med andre kompetencer. Fx skal pædagogen med sin faglige indsigt kunne vurdere, hvornår et barn/en bruger har behov for psykologisk behandling og vide, hvordan man hjælper barnet/brugeren til at få den nødvendige behandling. Dette kræver, at pædagogen har grundig indsigt, dels i kollegaers og andre relevante faggruppers kompetencer, og hvordan man kontakter og gør brug af disse, dels i Forvaltningslovens regler om indberetningspligt og tavshedspligt. Sidst, men ikke mindst, skal pædagogen kunne vejlede og rådgive forældre og pårørende. Således skal pædagogen kende og kunne påtage sig vejlederens specielle rolle og erkende den magtrelation, den er udtryk for. Dette kræver stærke kommunikative kompetencer samt viden om og mestring af vejlednings- og rådgivningsteknikker. Således skal pædagogen: Kunne arbejde i kollegiale temas og have viden om teambuildingteknikker og gruppedynamikker. Kunne samarbejde med, instruere, vejlede og inspirere pædagogmedhjælpere og studerende. Kunne arbejde tværfagligt med mange forskellige faggrupper. Have viden om andre fag, deres fagsprog og fagetik. Kunne samarbejde med forældre og pårørende. Kunne anvende metoder til tværfagligt samarbejde. Kunne kommunikere på mange niveauer, herunder mestre forskellige kommunikationsredskaber. Have viden om og kunne anvende forskellige metoder til konflikthåndtering. Kunne analysere problemer og skæve situationer ud fra erfaringer med og anerkendt viden om forskellige psykisk og socialt betingede problematikker. Kunne rådgive, vejlede herunder have kendskab til og kunne anvende forskellige vejledningsteknikker. 9 Grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. 13 af 18

14 4.5. Personlig og relationel kompetence Det personlige har gennem de senere år fået en langt mere central placering i arbejdslivet generelt. Personlige kompetencer, som fx engagement, motivation, holdninger og at have hjertet med efterspørges af ledere og brugere. Men for pædagogen, som arbejder med mennesker, får spørgsmålet om den personlige involvering i arbejdet endnu et aspekt, nemlig den personlige relation til barnet/brugeren, hvor pædagogens menneskesyn, baggrund, moral og etik sættes i spil og udtrykkes. Den personlige side af professionalismen handler om at kunne arbejde professionelt med relationer. Det er instrumentet, som skaber kontakten til barnet/brugeren, den følsomme registrering af den, tolkningen af den, bearbejdningen af den og ændringen af den. Det er denne kontakt, der afsætter vigtige fingeraftryk, som gør, at pædagogen har noget at gøre med barnet/brugeren, og som overhovedet sætter ham/hende i stand til at intervenere i barnets/brugerens liv. Men relationen er ikke symmetrisk. Pædagogen skal kunne forholde sig personligt og professionelt til ethvert barn/bruger, hvorimod barnet/brugeren ikke på samme måde er forpligtet til at forholde sig til pædagogen. Det er samtidig en magtrelation, der kan være ødelæggende, hvis den ikke bruges konstruktivt. Ikke mindst derfor skal pædagogen være bevidst om sit grundlæggende menneskesyn, egne normer og værdier. At involvere sig professionelt med sin personlighed kræver en stor grad af rummelighed, en høj grad af professionelt fokus på barnets/brugerens behov, en faglig etik og moral og sidst, men ikke mindst evnen til at kunne skille private relationer fra de professionelle. Af pædagogen kræver det endvidere en høj grad af empati, samvittighedsfuldhed, etiske overvejelser, udadvendthed, imødekommenhed og ansvarsfuldhed samt en høj grad af faglig indsigt Faglig kompetence Den faglige kompetence danner sammen med den personlige og relationelle kompetence samt den organisatoriske kompetence (se nedenfor) grundlaget for, at det daglige pædagogiske arbejde fungerer og udføres på en faglig og etisk forsvarlig måde. Teoretisk viden og metoder Pædagogik er i dag ikke en veludviklet og sammenhængende teori med et entydigt og selvstændigt begrebsapparat. Der er snarere tale om en blanding af normative og deskriptive elementer kombineret med elementer fra psykologi, sociologi, antropologi m.v. Ikke desto mindre indebærer pædagogisk arbejde pædagogers ekspertise og faglighed, teoretisk og praktisk viden, metoder og redskaber. Pædagogik som faglig og videnskabelig disciplin danner videngrundlaget for at kunne tilrettelægge institutionelle pædagogiske betingelser for børn/brugers livsmestring, udvikling, dannelse, læring og opdragelse. Disse grundlægges dels på pædagoguddannelsen samt suppleres løbende. Pædagoger skal således: være bekendte med de almindeligt grundlæggende, anerkendte og fremherskende pædagogiske teorier på henholdsvis normal og specialområdet, kunne opsøge og tilegne sig - til enhver tid adækvate og relevante pædagogiske, psykologiske, sociologiske, antropologiske mv. teorier og metoder og inddrage dem i arbejdet, kunne begrunde sine handlinger og aktiviteter ud fra anerkendte teorier og metoder, kunne medvirke til at generere viden ud fra anerkendte beskrivelser, refleksion over og erfaringer fra pædagogisk arbejde. 14 af 18

15 Teorier er dog ikke i sig selv foreskrivende for det pædagogiske arbejde. Overgangen fra teori til praksis foregår via en pædagogisk analyse af en given pædagogisk situation, hvor pædagogen skal være i stand til at redegøre for valget af såvel analysemetoder som handling. Efterfølgende skal pædagogen kunne afveje og vurdere relevante pædagogiske metoder i forhold til de opstillede mål, samt redegøre for sit endelige valg af metoder. En sådan afvejning og vurdering af metoder er ikke udelukkende af teknisk art eller begrundet ud fra tidligere erfaringer og resultater, den skal også kunne vurderes og begrundes ud fra et etisk grundlag og grundlæggende menneskerettigheder. Pædagogers faglige kompetence knytter sig imidlertid ikke alene til pædagogik som faglig og videnskabelig disciplin, jf. ovenfor, men også til en række andre fagområder med rod i videnskabelige, håndværksmæssige og kunstneriske traditioner. Som nævnt i afsnit 3 skal pædagogen understøtte barnets/brugerens udvikling og læring, hvilket ofte sker gennem målrettede aktiviteter, der indgår i den pædagogiske relation, jf. afsnit 4.2. Pædagoger må derfor have stiftet bekendskab med forskellige faglige decipliner inden for områder, sådanne aktiviteter knytter sig til og evt. have særlig kompetence i forhold til nogle af disse. Det er vigtigt, at pædagogen, hvor det er påkrævet, ønskeligt eller hensigtsmæssigt at benytte sig af fx bevægelsesaktiviteter, har faglige forudsætninger inden for dette fagområde. Det er således i mange sammenhænge nødvendigt, at pædagoger har faglig kompetence indenfor fx sprogudvikling, motorik, kulturformidling, kreativitet og inden for det naturfaglige område. Det er næppe muligt at udpege bestemte fagområder, hvori alle pædagoger skal have en sådan faglig kompetence, idet det er den konkrete arbejdsmæssige kontekst, der afgør, hvilke kompetencer, der vil være relevante. Men pædagogens kompetenceprofil bør rumme faglig kompetence inden for i det mindste et par af de områder, der kan danne baggrund for pædagogiske aktiviteter. Både fra myndigheders og offentlighedens side kræves der i dag større og større dokumentation af det pædagogiske arbejde, dets metoder og nytteværdien heraf. Derfor skal pædagogen være i stand til at dokumentere, analysere og beskrive pædagogiske aktiviteter, valg af teori, metode og praksis i såvel skrift som tale, hvilket kræver metoder hertil. Desuden skal pædagogen kunne evaluere aktiviteter, processer og pædagogiske metoder. I forbindelse med evaluering skal pædagogen kunne afveje og vurdere forskellige evalueringsmetoder. Professionskompetence Udover teoretisk og praktisk viden samt metoder er den pædagogiske faglighed endvidere betinget af professionens selvforståelse, normer, etik og moral. Dette indebærer et sæt af professionskompetencer, som er nødvendige for udøvelsen af pædagogfaget. Pædagogens professionskompetence handler bl.a. om, at: deltage i skabelsen af og mestre professionens sprog og begreber, kunne internalisere og påvirke fagets etik og moral, kunne indgå i debatter samt udformning af dokumenter, aftaler o. lign. med afsæt i den pædagogiske profession. have kendskab til tilgrænsende professioners sprog, begreber og etiske grundlag, Kulturel kompetence Pædagogens faglighed indebærer endvidere kulturelle kompetencer. Disse er viden om og forståelse og rummelighed overfor forskellige kulturer og kulturelle værdier. Pædagogen skal kunne sætte sin kulturelle kompetence i spil i sit samvær med børnene/brugerne med hensyn til forståelse af det enkelte menneskes værdier og bevæggrunde, for at kunne bidrage til udvikling af barnets/brugerens kulturelle kompetence og med henblik på at viderebringe samfundsmæssige og kulturelle værdier til barnet/brugeren. 15 af 18

16 Pædagogens kulturelle kompetence har altså flere dimensioner: En frugtbar relation til og samspil med barnet/brugeren, som er fundamentet i alt pædagogisk arbejde, er betinget af, at pædagogen: ved og erkender, at kulturelle værdier er med til at forme og sætte rammen om barnets/ brugerens tilgang til andre mennesker og måde at forholde sig til og begå sig i samfundet, har viden om eller kompetence til at tilegne sig viden om og forståelse for forskelligartede kulturer og deres værdier. Pædagogen skal være bevidst om og kunne forholde sig til den kultur, som institutionen og den pædagogiske praksis er indlejret i og bærer af. Dermed videregives de til barnet/brugeren som en del af den pædagogiske opdragelses-, dannelses- og livsmestringsopgave. Musisk og kreativ kompetence. Pædagogen skal beherske udtryksformer og færdigheder inden for kreativitet, kunstnerisk udfoldelse, bevægelse og musik, der kan være udviklende, aktiverende, igangsættende og/eller skabende og som bringes i spil som en integreret del af det pædagogiske arbejde med det enkelte barn/den enkelte bruger eller grupper af børn/brugere. Pædagogens musiske og kreative kompetencer er værktøjer, der målrettet kan bruges som led i arbejdet mod en pædagogisk målsætning. Fx kan drama indgå som en aktivitet i arbejdet med psykisk eller motoriske udvikling og musik i arbejdet med den sansemotoriske udvikling. Således er pædagogens musiske og kreative kompetencer et væsentligt redskab i udviklingen af barnets/brugerens motoriske, sociale og sproglige udvikling. Endvidere skal pædagogen kunne indgå i et samarbejde med barnet/brugeren om tilegnelse og udvikling af dennes egne udtryksformer og udvidelse af musisk og kreativ horisont i en samfundsmæssig kulturel kontekst Organisatorisk kompetence. Pædagogens organisatoriske kompetencer handler om at administrere, lede og udvikle den pædagogiske arbejdsplads og få organisationen og det pædagogiske arbejde, der foregår her, til at fungere - planlagt og systematisk. Pædagogens faglige kompetence går hånd i hånd med hendes organisatoriske kompetence. Denne rummer kvalifikationer til at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter og processer samt til at kunne dokumentere og vurdere dem og de pædagogiske visioner, mål og metoder. Således skal pædagogen - indenfor den overordnede ramme - selvstændigt og i samarbejde med andre kunne: Sætte mål for, tilrettelægge, strukturere og systematisere institutionens og det pædagogiske arbejdes samlede pædagogiske praksis herunder de fagligt pædagogiske, fysiske og psykiske rammer. Sætte mål for, tilrettelægge, igangsætte, strukturere, gennemføre, koordinere og evaluere store som små opgaver, pædagogiske aktiviteter, processer, projekter og udviklingsarbejder, hvad end de er målrettet enkelte børn/brugere eller grupper. Tage ansvar for egne handlinger og beslutninger samt kunne begrunde dem med udgangspunkt i hendes/hans faglighed og erfaring. Tilrette og gennemføre personlig såvel som kollektiv vejledning og rådgivning overfor forældre, pårørende, kollegaer og andre faggrupper. 16 af 18

17 Ovenstående indebærer, at pædagogen skal kunne vurdere samt eksplicit - såvel skriftligt som mundtligt - kunne begrunde, dokumentere og formidle sammenhængen mellem de pædagogiske visioner, mål og metoder og den pædagogiske praksis. Kernen i det pædagogiske arbejde, og dermed pædagogens kompetencer, er centreret omkring brugeren/barnet og dennes/dettes behov. Men det pædagogiske arbejde indebærer også - i langt højere grad end tidligere - administrative opgaver og deltagelse i møder 10. Således skal pædagogen: Have forståelse for, at pædagogisk arbejde også indebærer administrative opgaver og møder. Have kendskab til almindelige (almindelige for en pædagogisk institution) administrative rutiner. Kunne anvende PC-værktøjer (fx tekstbehandling, regneark og Internet) på brugerniveau. Planlægge, lede og gennemføre møder med kollegaer, forældre, pårørende og andre faggrupper m.fl Systemkompetence Som nævnt lever den pædagogiske arbejdsplads ikke blot sit eget isolerede liv, den er en samfundsmæssig institutionalisering og dermed en del af en større organisation, som sætter de overordnede rammer om den pædagogiske virksomhed. Pædagogen skal have viden om og kunne forholde sig til og kunne agere i den kontekst, som den pædagogiske arbejdsplads er en del af, og skal således: Have indgående kendskab til og kunne tilrettelægge arbejdet indenfor rammerne af de love, regler og overenskomster, som udgør den overordnede ramme om pædagogens arbejde. Have kendskab til og med afsæt i sin egen profession kunne agere i den (amts)kommunale organisering, herunder beslutnings- og kommandoveje. Have forståelse for organisationer og forvaltningssystemer, ledelse af disse systemer samt honorering af de krav, der i dag og fremtiden stilles til det offentliges virksomheder i retning af dokumentation, evaluering og kvalitetssikring. Have indgående indsigt i og kunne deltage som autoritativ fagperson i udformningen af dialogen og forhandlingen om (amts)kommunale beslutninger, som udgør den lokale ramme om det pædagogiske arbejde. Det kan f.eks. være (amts)kommunens børne- og ungepolitik, personalepolitik og arbejdsmarkeds- og familiepolitik. Endvidere dækker systemkompetencer over, at pædagogen skal kunne agere i forhold til, at pædagogik - som en overvejende offentlig foreteelse - også har offentlighedens store interesse og bevågenhed. Således skal pædagogen også være i stand til at deltage i den løbende samfundsmæssige debat om det pædagogiske arbejde og dets samfundsmæssige betydning Udviklings- og læringskompetence Det pædagogiske arbejdes genstandsfelt, opgaver, udfordringer og problematikker forandres både i karakter og omfang i takt med den samfundsmæssige udvikling og ændringer i politiske prioriteringer. Hertil kommer et stigende krav om evaluering, dokumentation og effektivitet. Sideløbende for- 10 fx en undersøgelse foretaget for BUPL-København 2002 viser at ca. 50 % af en pædagogs arbejdsdag går med administrativt arbejde og møder. 17 af 18

18 skes der i og udvikles ny viden om det pædagogiske arbejde og dets karakter samt virkninger og bivirkninger af anvendt praksis og metoder, som skal inddrages i udviklingen af praksis. Alt dette kalder på et behov for løbende udvikling af nye løsninger og arbejdsmetoder og ikke mindst en løbende og kontinuerligt udvikling af pædagogens kompetencer, således at hun til enhver tid besidder de nødvendige kompetencer i forhold til (aktuelle) opgaver. Pædagogen skal være forandringsparat og besidde et udviklingsberedskab, herunder: Kunne udvikle og forbedre sine faglige kompetencer og teoretiske ståsted via efter- og videreuddannelse, kompetenceudvikling, udviklingsprojekter, kollegial supervision m.v. Være i stand til at opsøge og tilegne sig ny viden og færdigheder kontinuerligt samt at kunne omsætte disse til praksis. At have viden om systematisk, strategisk og adækvat kompetenceudvikling samt kunne deltage i tilrettelæggelsen af og indgå heri. At være i stand til at deltage i såvel uformelle som formelle læreprocesser. Alene og sammen med andre systematisk at kunne opsamle, dokumentere, generalisere og anvende erfaringer i udførelsen og udviklingen af det pædagogiske arbejde (erfaringsbaseret udvikling). At være i stand til kritisk at reflektere over og evaluere eget arbejde alene eller sammen med andre. At kunne inddrage undersøgelses-, udviklings- og forskningsresultater i udførelsen og udviklingen af det pædagogiske arbejde og dets kundskabsgrundlag (kundskabsbaseret udvikling). At være i stand til at medvirke ved og deltage i undersøgelser og udviklingsaktiviteter i relation til eget arbejde. 18 af 18

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Institutionspjece Januar 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om den

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS

Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS Kommunikationsmetoder på pædagoguddannelsen; PI/SPS Disposition: 1Det pædagogiske felt 2Læringsmål for undervisningen i kommunikationen 3Forløb hvor kommunikation indgår på uddannelsen 4Kommunikationsundervisningen

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere