Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Transkript

1 Region Hovedstadens Ernæringskomité Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler. Listen omfatter projekter og studier, som umiddelbart er tilgængelige og den er derfor tilvejebragt uden systematisk litteratursøgning uden en tilbundsgående vurdering af de enkelte artiklers videnskabelige kvalitet. Listen er opdelt i projekter vedrørende 1) madproduktion for den generelle patient inkl. kostindtag og tilfredshed. 2) madproduktion og servering/behandling af de 30%-50% småtspisende patienter og med fokus på at øge kostindtagethos disse patienter til et forsvarligt minimum (mindst 75% af energi- og proteinbehovet). Nr Hospital og/eller 1) Madproduktion for den generelle patient inkl. kostindtag og tilfredshed: Portionering, menuvalg, økologi, levering udefra. 1 London Wilson et al. J Hum Nutr Diet 2000; 13: Skift fra central udportionering (bakker anrettet i centralkøkken) til decentral udportionering (buffet eller lign på afdelingen) Skift fra central udportionering (af én eller flere menu er?) til central udportionering (af én eller flere menu er?). Patienternes energiindtag blev øget 1

2 Nr Hospital og/eller 2 Herlev hospital Freil et al. Scand J Food Nutr 2006; 50: Australien Mahoney et al Nutr Diet 2009; 66: DTU & Fødevarestyrelsen Engelund et al. Nutrition & Food Science 2007; 37: Menuvalg versus fikseret menu Metaanalyse af skift fra central udportionering (bakker anrettet i centralkøkken) til decentral udportionering (buffet eller lign på afdelingen). (Engelsk: Point of service meal provision, POS) 2006 Skift fra central udportionering af én menu til central udportionering med menuvalg (valg mellem en forret, to hovedrettet og 2 desserter, suppleret med et højere fedtindhold i retterne) Systematisk litteratursøgning: 18 studier identificeret. Inkluderer de 2 studier omtalt ovenfor Spørgeskemaundersøgelse til 71 hospitalskøkkener i 1995 og 44 køkkener i Den indtagne mængde mad blev øget og den leverede mængde mad blev reduceret, hvilket tilsammen mindskede madspildet. Øget kostindtag var særligt udtalt i gruppen af småtspisende patienter. Ændringen medførte også større patienttilfredshed Decentral udportionering øger energiindtag, øger patienttilfredshed (serveringstidpunkt, portionsstørrelse, konsistens, smag, temperatur, variation, menuvalg), reducerer madspild og synes at være cost-effektivt. Andelen af køkkener med decentral udportionering var øget fra 31% i 1995 til 65% i

3 Nr Hospital og/eller 5 Hvidovre Hospital Larsen et al. Br J Nutr 2007; 98: Canada Paquet et al. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2003; 58: USA Smith-Spangler et al. Ann Intern Med 2012;157: à la carte menu versus central udportionering af fikseret menu. Kostindtag og brugertilfredshed hos ældre på geriatrisk afdeling Metaanalyse af sundhedsmæssige fordele ved økologiske råvarer (Organic foods) 2007 Skift fra central udportionering af én menu til central udportionering af valgfri menu (valg mellem ca. 100 forskellige retter, tilbehør m.v.), serveret inden for 45 minutter patienters kostindtag blev relateret til deres oplevelse af madens sensoriske kvalitet, kvaliteten af service, tilfredshed med maden, tilfredshed med service og til deres psykiske tilstand (angst, depression m.v.) Systematisk litteratursøgning: 17 studier identificeret vedr. effekt på mennesker og 223 studier vedr. indhold af næringsstoffer og forurening i råvarer. Energiindtaget blev øget blandt overvægtige. Ingen ændring hos normalvægtige. Energi- og proteinindtag var positivt korreleret til madens sensoriske kvalitet, men ikke til de øvrige (kvalitet af service, tilfredshed med maden, tilfredshed med service samt psykisk tilstand). Sensorisk kvalitet omfattede smag, temperature og konsistens) Ingen forskel på forekomst af allergi (eczem, astma) To studier: lavere indhold af pesticidrester i urin fra børn. Ingen studier på voksne fandt betydningsfulde forskelle i biomarkører eller næringsstoffer i blod, urin, modermælk eller sæd. Råvarer: Ingen forskel på indhold af næringsstoffer. Højere indhold af pesticidrester i konventionelle råvarer. Højere indhold af 3

4 Nr Hospital og/eller 8 Indien Sharma et al. J Acad Hosp Admin : Geneva University Hospital, Svejts Thibault et al. Clin Nutr 2011;30: Analyse af forskel i udgifter mellem udliciteret hospitalskøkken og eget køkken Improvement of hospital food 2009 I samme by undersøgtes udgifter til et hospital med eget køkken og 3 hospitaler med levering udefra Efter en undersøgelse af alle indlagte ptt. i 1998 blev der indført: 1) ernæringspolitik, 2) kostanbefalinger, 2) valgfrit menusystem, 3) fleksible tidspunkter for måltider, 4) forbedret tilberedelse, 5) reduktion i restriktive diæter. Undersøgelsen blev gentaget efter 10 år. multiresistente bakterier i konventionelle råvarer. Hospitalerne med levering udefra betalte 44 rupees/patient per dag (ca. 4 DKK). Udgifterne til eget køkken var 71 rupees /patient per dag. Tilfredshed med madens kvalitet (tilberedning, servering, udseende, smag, duft, krydring, generel tilfredshed med maden og service) blandt patienter og personale var nogenlunde den samme, med tendens til bedre tilfredshed på hospitaler med mad leveret udefra. Ingen forbedring i andelen af patienter (30%), som nåede målet for energi og protein. 92% af ptt. vurderede maden som excellentgood. 4

5 Nr Hospital og/eller 2) madproduktion og servering/behandling af de 30%-50% småtspisende patienter. Fokus på at øge kostindtaget til et forsvarligt minimum (mindst 75% af energi- og proteinbehovet) Nr Hospital og/eller 1 Rigshospitalet, Nykøbing F, Hobro Johansen et al.clin Nutr : H:S hospitaler 3 Rigshospitalet, Centralkøkkenet, Abdominalkirurgisk afd, Hæmatologisk afd. Projektnavn År Metode Resultat UPS 2004 Team bestående af sygeplejerske og diætist. Randomiseret kontrolleret us. med afd. vanlige rutine som kontrol. H:S uddybende audit Roomservice/Nurseservic indlagte ptt blev undersøgt. 111 af 208 risikopatienter med >3 dages indlæggelsestid (53%) havde indtag < 75% af behovet. Spørgeskemaundersøgelse af ptt. s sygeplejersker To afsnit indførte i projektperioden enten roomservice, hvor patienten selv bestiller mad i køkkenet, som umiddelbart efter bringer maden op til patienten eller nurse-service, hvor en sygeplejerske hjælper patienten med madbestilling og motivation. Maden bestilles fra Centralkøkkenets eksistrende menuer og tilbud. Resultater blev gjort op som før-og-efter. 80% af risikopatienterne nåede mindst 75 % af energi- og proteinbehovet versus 46% i kontrolgruppen. Hospitalernes vanlige kostformer, suppleret med proteinrige drikke, blev anvendt. Hyppigste årsager var kvalme/opkastninger, tygge-synkeproblemer, for træt til at spise. I gns 3 årsager/patient. 74 af de 111 patienter havde deres egen unikke kombination af årsager. Room-service medførte ingen øgning i andelen af patienter, der fik dækket mindst 75% af behovet via mad og drikke. Nurseservice medførte en øgning i denne andel fra 21% til 60% (P=0,005). Tilsvarende reduceredes forbruget af sondeernæring 5

6 Nr Hospital og/eller 4 Rigshospitalet, Hæmatologisk afd. Mad og Motivation 2007 Erfaringerne fra projekt 3 blev udbredt til hele klinikken, med hovedvægt på indsigt i Centralkøkkenets tilbud samt kontinuerlig motivation af patienten. Resultatet blev gjort op som før-og-efter. N = hhv. 74 og 77. og intravenøs ernæring. Andelen af patienter, som fik dækket mindst 75% af deres energi- og proteinbehov steg fra 38 % til 57%, P= Andelen af patienter, som fik dækket mindst 75% af deres energi- og proteinbehov fra mad og drikke steg fra 16 % til 31%, P=0, Hvidovre, Centralkøkkenet Speciale Kostindtag på Hvidovre Hospital 2011 Kandidat i klinisk ernæring (Julie Petersen) opholdt sig i en uge på hvert af 16 afsnit i følgende klinikker: infektionsmedicin, hjerteafd, geriatri, gastroenheden, endokrinologi, lungemedicin, ortopædkirurgi. Alle ptt. blev screenet. Ernæringsrisikopatienter fik foretaget daglig kostregistrering. Resultater er angivet for 3. indlæggelsesdag. 57% (142 af 251 patienter) var i ernæringsrisiko. 44% af risikopatienterne (59 af 142) gennemførte 3 dages kostregistrering. 56% (33 af 59) fik dækket mindst 75% af deres energiog proteinbehov. 6 Herlev, Centralkøkkenet + pilotstudie: Munk et al. J Hum Nutr Diet : Øget kostindtag med berigede retter 2011 Randomiseret kontrolleret undersøgelse af effekten af en menu med energi- og proteinberigede retter (yderligere olie og/eller proteinpulver), som kunne bestilles á la carte mellem kl. 7 og 20 vs. kontrolgruppe, som indtog en standard menu. N = 44 i hver gruppe. Alle i ernæringsrisiko. 66 % af patienterne i interventionsgruppen indtog mere end 75 % af energi- og proteinbehovet vs. 30 % af patienterne i kontrolgruppen (p = 0,001). 6

7 Nr Hospital og/eller 7 Glostrup, Centralkøkkenet 8 Herlev, Centralkøkkenet 9 Hvidovre, Gastroenheden 10 Rigshospitalet, Centralkøkkenet & Ernæringsenheden Igangværende Forbedring af måltidsoplevelsen Projekt måltidsværter 2011 Antropologisk obervation og strukturerede interviews af patienter på 2 afsnit To afsnit havde i 4 uger assistance af Måltidsværter (ernæringsassistenter udstationeret fra Centralkøkkenet). Deres opgave var at assistere patienterne m.h.t. madbestilling og kostindtag (nødning, motivation). Kvalitativ interview-undersøgelse af involvererde personalegrupper og 2 patienter. Productive ward 2012 Under productive ward går 2 ud af 7 personaler (til 25 patienter) dagligt fra og tildeles at være kostansvarlig (serverer maden, kostregistrerer og vurderer i løbet af dagen om patienterne får sufficient næring). Productive ward er nu implementeret i dagligdagen. Ved megen travlhed i afdelingen er der nedgang i patienternes næringsindtag (pga manglende kostansvarlige). Plejepersonalet blev motiveret ved inddragelse og medejerskab. Sensorisk Superkost På baggrund af en PhD afhandling vedr. sammenhængen mellem somatiske symptomer, ændringer i sensoriske præferencer og kostindtag (Sorensen Framework for developing functional foods for patients at nutritional risk. PhD thesis. Udført på Rigshospitalet) udvikles Superkost-menuen, så den i højere grad dækker En lang række anbefalinger vedr. rammerne for måltidet. Ingen kvantitative data m.h.t. evt. øget kostindtag blandt småtspisende patienter. Tilfredshed blandt plejepersonale med den ekstra assistance. Ingen kvantitative data m.h.t. evt. øget kostindtag blandt småtspisende patienter Før productive ward fik % af patienterne dækket mindst 75 % af energi- og proteinbehovet. Efter har 88 % af patienterne fået dækket mindst 75 % af energi- og proteinbehovet. I PhD projektets randomiserede kontrollerede undersøgelse indtog 83% af sensorikinterventionsgruppen (N=42) mere end 75% af deres energi-og 7

8 Nr Hospital og/eller indtaget blandt de mest småtspisende ernæringsrisikopatienter. proteinbehov vs. 57% i kontrolgruppen (N=39). P= I det aktuelle projekt søges disse erfaringer specifikt indbygget i Superkostmenuen. 8