Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD

Transkript

1 Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Side 1

2 Agenda Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Det frivillige fællesskab som metode rammer og effekter Samarbejdet mellem kommune og OMBOLD En forudsætning for idrætsfællesskabet for udsatte Eksempel på samarbejdsmodel med Aarhus kommune Opsamling og pointer Side 2

3 Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper TRÆNINGER STÆVNER ASFALTLIGA OPSØGENDE ARBEJDE LANDSHOLD Side 3

4 Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Side 4

5 Det frivillige fællesskab som metode Casper og Niclas og resten af Næstvedholdet Side 5

6 Det frivillige fællesskab som metode - rammer Fodbolden er omdrejningspunktet i fællesskabet - ikke diagnose, baggrund eller misbrug. Der er trænere ikke pædagoger eller socialrådgivere Rummelige, fleksible og gratis aktiviteter. Der er plads til alle.næsten Fokus på kompetencer - ikke udfordringer eller mangler. Mulighed for at bidrage - ikke kun at modtage. Fællesskab gennem idræt er det primære mål ikke sundhed, uddannelse eller job Side 6

7 Det frivillige fællesskab som metode - effekter Side 7

8 Det frivillige fællesskab som metode - effekter Spiller perspektiv Være en del af noget større, Engagement, tager ansvar ejerskab, selvtillid, følelsen af at kunne bruges til noget og kunne bidrage og være ønsket. Træner (medarbejder) perspektiv Læring, bro mellem forvaltninger, forandring, mulighed for at overføre læring fra fodboldbanen til andre aspekter i den enkeltes liv, fortrolighed og tillid gennem øjenhøjde. Side 8

9 Det frivillige fællesskab som metode - effekter Psykisk og socialt 90% af spillerne har det bedre psykisk og socialt, når de spiller OMBOLD 85% fortæller at de har fået flere venner gennem fodbolden Sundhed 95% af spillerne får det fysisk bedre, når de spiller OMBOLD 50 % af spillerne misbruger mindre, efter at de er begyndt at spille fodbold Forskning viser, at hjemløse der spiller gadefodbold 2 timer om uge i 3 måneder kommer ud af risikozonen for samtlige livsstilsygdomme(krustrup, et al., 2012) Færre aggressioner og lavere konfliktniveau 50 % af medarbejdere, der bruger OMBOLD-træningerne i deres arbejde, oplever lavere konfliktniveau på institutionen/holdet, som følge af fodboldaktiviteterne 60 % af spillerne oplever, at de har færre konflikter end normalt, når de spiller OMBOLD Side 9

10 Samarbejdet mellem kommune og OMBOLD en forudsætning for fællesskabet Hvorfor samarbejder OMBOLD med kommuner? Adgang til spillere. (rekruttering og fastholdelse) Allokering af medarbejder ressourcer til afvikling af aktiviteten. Forankring og prioritering af idrætsaktiviteter for udsatte, der fremmer fællesskabet. Mulighed for at koble aktiviteten til en helhedsorienteret indsats overfor den enkelte spiller. Hvorfor kommuner samarbejder med OMBOLD eller hvorfor burde de gøre det Verdens billigste måde at engagere, motivere og nå udsatte borgere på som i mange tilfælde er uopnåelige ift. kommunale indsatser. Øget fysisk og psykisk sundhed for kommunens allermest udsatte borgere. Borgeren bliver mere modtagelige overfor offentlige indsatser både ift sundhedsvæsen, uddannelse/arbejdsmarkeds rettede indsatser, misbrugsbehandling og psykiatri. Viden om den enkelte borger, i en anden kontekst, der kan bruges i den helhedsorienterede indsats Mulighed for at møde borgeren i øjenhøjde Side 10

11 Samarbejdet mellem kommune og civilsamfund barrierer og strategi Det er, og har været, en ressourcekrævende proces for OMBOLD at etablere kommune samarbejder, da vi ofte støder på: Forskellige rationaler og mål i den kommunale sektor og i civilsamfundet. (Find fælles sprog og mål som kan skrive sig ind i begge virkeligheder uden at udøve vold på vores grundlæggende koncept) Fodbold og fællesskab bliver prioriteret lavt i en hverdag hvor timeplaner skal gå op og møder skal passes. (Opbakning fra ledelsen samt klare samarbejdsaftaler og forventningsafstemning) Kommunal silotænkning kolliderer med en målgruppe der ikke hører under en enkelt forvaltning. (Afsættelse af kommunale ressourcer til at understøtte samarbejde mellem forvaltninger) Frivillige fællesskaber kræver fleksibilitet hos træneren. (Find den rigtige medarbejder og leder) Aktiviteten koster penge - og det har kommunen ikke. (Bed aldrig om penge, men engagement, søg penge i lokale puljer eller start samarbejdet op ved at give kommunen penge) Manglende overskud til at gøre ting anderledes og tænke ud af boksen. (Kom med eksempler på hvordan andre kommuner håndterer lignende udfordringer) Side 11

12 Samarbejdet mellem kommune og civilsamfund metodeudvikling med Aarhus kommune Metodeudvikling på brugerniveau Ejerskab og ansvar for indsatsen blandt brugere i kommunen. Engagement af spillere som frivillige og deltagere som resurse i afvikling af turnering. Metodeudvikling på medarbejderniveau Understøttelse af afvikling og planlægning af aktiviteter Ændring af trænernes (de kommunale markarbejderes) forventninger og syn på spillere Ændring af trænerens (de kommunale markarbejdere) syn på deres rolle som socialarbejdere Samarbejde og vidensdeling med kollegaer fra andre forvaltninger med henblik på det sociale arbejde med den enkelte borger. Metodeudvikling på organisationsniveau Asfaltligaen er en del af tilbudsviften overfor kommunens udsatte borgere Samarbejde på tværs af forvaltninger med henblik på at understøtte afvikling og forankring af ligaen. Inddragelse og samarbejder med det lokale foreningsliv omkring rekruttering af frivillige, lokaliteter og inklusion i civilsamfundet. Side 12

13 Opsamling og pointer Hvordan kan man arbejde med et fokus på sårbare borgeres ressourcer, hvor de kan bidrage på lige fod med andre, samtidig med at der tages praktiske, sociale og pædagogiske hensyn til særlige behov? - Brug de frivillige sociale organisationer til det de er gode til nemlig at skabe ligeværdige relationer til mennesker og sætte rammen for meningsfyldte fællesskaber for landets allermest udsatte. - Herved tages der optimale hensyn til målgruppens sociale og pædagogiske behov Hvordan kan kommuner og frivillige organisationer arbejde strategisk og professionelt sammen om borgerens hverdagsliv og fællesskaber som en del af en helhedsorienteret indsats? - Der skal afsættes energi og resurser af til samarbejdet både fra den kommunale verden og civilsamfundet side af. - Begge verdener skal turde afgive kontrol og gøre tingene på nye måder. Side 13