Dagsorden: Rødovre Gymnasium. Bestyrelsen Rødovre Gymnasium. Der indkaldes hermed til bestyrelsesmøde

Transkript

1 Rødovre Gymnasium Bestyrelsen Rødovre Gymnasium Hendriksholms Boulevard Rødovre EAN Telefon Telefax Der indkaldes hermed til bestyrelsesmøde Rødovre, 3. juni 2014 Sagsbeh. PO/ij Tirsdag den 11. juni 2014 kl. 15:30 på Rødovre Gymnasium Dagsorden: 1) Godkendelse af dagsorden 2) Godkendelse af referat af konstituerende møde 9. maj 2014 (Bilag 1) 3) Godkendelsesskrivelse fra Undervisningsministeriet vedr. årsrapport for 2013 (Bilag 2) 4) Kvartalsrapport perioden 1. januar til 31. marts 2014 (Bilag 3a og 3b) 5) Forretningsorden for bestyrelsen (tdl. udleveret) 6) Sygdomspolitik (Bilag 4) 7) Principper for ledelsesteamets arbejde på Rødovre Gymnasium (Bilag 5) 8) Bestyrelsens kønssammensætning (lov om ligestilling) og udarbejdelse af politik på området (Bilag 6) 9) Pædagogiske indsatsområder (Bilag 7) 10) Ansættelsessituationen 11) Evt. Med venlig hilsen Billy Adamsen formand Peter Ditlev Olsen rektor Ved afbud efter kl kan der ringes direkte på tlf. nr eller på tlf. nr

2 Bilag 1 Referat af bestyrelsesmøde den 9. maj 2014 på Rødovre Gymnasium Tilstede: Bjarne Kaspersen-Hansen (BK), Elly Willer (EW), Billy Adamsen (BA), Stig Hjarvard (SH), Søren Johannesen (SJ), Susse Christensen (SC), Jacob Schulze (JS), Peter Ditlev Olsen (PO) og Inga Jørgensen (IJ). Fraværende: Michelle Lie Olsen (MO) Rektor Peter Olsen bød velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer, Bjarne Kaspersen-Hansen og Susse Christensen og udtalte at han glædede sig til de kommende års samarbejde med den nye bestyrelse. Da mødet er konstituerende, leder rektor mødet indtil der er valgt en formand, hvorefter denne leder mødet. 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt 2) Godkendelse af referat af 26. marts 2014 Referatet blev godkendt 3) Præsentationsrunde Medlemmer af bestyrelsen præsenterede sig og fortalte kort om sig selv og grundlaget for udpegningen/valget til bestyrelsen. 4) Konstituering af bestyrelsen a) Valg af formand Billy Adamsen blev valgt til formand b) valg af næstformand Stig Hjarvard blev valgt til næstformand 5) Forslag til møderække Der forelå ikke en eksakt plan for mødedatoer, men et forslag til i hvilke måneder der skulle afholdes ordinære møder. Bestyrelsen var enig i, at der afholdes ordinært møde i månederne: marts, juni, september og december. Formandsskabet vil sammen med rektor finde frem til forslag til mødedatoer. Dog blev næste møde fastlagt til 11. juni 2014 kl. 15:30 på skolen. 6) Evt. Formanden og rektor orienterede om den aktuelle personalesituation på gymnasiet, og hvorledes denne bliver håndteret. På næste bestyrelsesmøde ønsker bestyrelsen at behandle skolens stresspolitik, ledelsesstruktur nu og fremover, ressourceplan samt forretningsorden. For referatet, IJ Billy Adamsen Stig Hjarvard Bjarne Kaspersen-Hansen Formand, DJØF Næstformand, Rektorkollegiet Region Hovedstaden 1

3 Bilag 1 Elly Willer Søren Johannesen Michelle Lie-Olesen Rødovre Kommune medarb.rep. stemmeret elevrep. stemmeret Susse Christensen Jacob Schultze Peter D. Olsen medarb.rep. u. stemmeret elevrep. U. stemmeret rektor 2

4 Bilag Til Bestyrelsen for Rødovre Gymnasium Hendriksholms Boulevard Rødovre Gennemgang af årsrapport og revisionsprotokollat for 2013 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kvitterer for modtagelsen af institutionens årsrapport og tilhørende revisionsprotokollat mv. for regnskabsåret 2013, der er indberettet og signeret med digital signatur. Det fremgår af revisors påtegning i årsrapporten, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold eller supplerende oplysninger. Desuden fremgår det, at revisionen er udført i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revisionsskik, jf. ministeriets gældende revisionsbekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.v. Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger til regnskabsmaterialet, men gør opmærksom på, at styrelsen eventuelt foretager en supplerende gennemgang af materialet. I så fald vil institutionen blive orienteret om resultatet af den supplerende gennemgang. Kopi af dette brev er sendt til skolens revisor og til Rigsrevisionen. Med venlig hilsen Tannie Maria Andersen Kontorfuldmægtig Direkte tlf Tannie.Maria.Andersen@ktst.dk

5 Bilag 3a Regnskabsrapportering for perioden 1. januar til 31. marts 2014 Generelt Ved udarbejdelsen af budget for 2014 blev benyttet de taxametersatser der var fremlagt i forslag til finanslov for I disse satser, var indregnet en besparelse på ca. 2 %. Ved vedtagelsen af finansloven for 2014 blev disse besparelser fjernet, men besparelsen som følge af fase 8 i statens indkøbsprogram blev bibeholdt. Denne besparelse er stadig ukendt og vil blive modregnet som en dispositionsbegrænsning ultimo I forbindelse med bestyrelsens behandling af regnskabsrapporteringen for perioden 1. januar til 30. juni 2014, vil blive udarbejdet et revideret budgetforslag, hvor der vil blive taget højde for de ændrede taxametersatser, ændringer i elevtal, ændringer i normeringer samt de omkostninger m.v. der kendes som følge af ibrugtagningen af den nye idrætshal. Indtægter Statstilskuddet er højere end budgetteret dels som følge af ovennævnte besparelser der ikke blev realiseret dels som følge af et lidt højere elevtal ved indberetningen 15. marts end forventet. Indtægter fra kopi, elevskabe o.l. kommer først i forbindelse med opstarten af de nye 1. g klasser. Andre indtægter omfatter en ikke budgetteret fortsættelse af Interreg projektet Preventing drop out pr. 31. marts kunne de forventede tilskud opgøres til kr Udgifterne refunderes med ca. 50 % og de relaterede udgifter kan findes under fællesomkostninger. Disse udgør kr Forskellen skyldes forskydninger mellem hvornår udgifterne afholdes af skolen og hvornår de kan opkræves hos Interreg. Undervisningens gennemførelse Personaleomkostningerne ligger lidt over budgettet, hvilket til dels skyldes at dette er lag ind med 25 % i første kvartal. I lønomkostningerne indgår udbetaling af censorvederlag for SRP opgaver. I april kvartal vil lønningerne blive belastet med udbetalinger af ferietillæg, ikke afholdt ferie m.v. Undervisningsmidler og materialer vil først blive udsat for det store træk omkring sommerferien, når der skal indkøbes materialer i forhold til studieretninger, valgfag og undervisningsplaner ligesom udgifterne til vagter ved eksamen først vil komme her. Studieture for 2g er afholdt i marts måned mens studieturene for valghold samt hytteture for 1g afholdes i efteråret. Der er givet en ekstrabevilling til den ene internationale klasse på kr ,- der er medtaget i de realiserede tal, der vil komme en ansøgning fra den anden internationale klasse af ukendt størrelse. Der vil derfor være et betydeligt merforbrug på denne konto. Kompetenceudviklingen omfatter alene de direkte udgifter og dermed ikke timer der er medgået til dette formål. Alle midler er stort set bevilliget for indeværende år. Ejendomsdrift Ejendomsdrift, varme og rengøring forventes at ville udvise et merforbrug for året som helhed, idet byggeriet af den nye idrætshal har belastet driftsomkostningerne, især el forbruget væsentligt i 1. kvartal. Rødovre kommune har opsagt aftalen om erhvervsrenovation og skolen er derfor gået over til selv at sørge for renovationen. Hvordan omkostningerne vil blive er endnu usikkert. 1

6 Bilag 3a Den manglende kvalitet i rengøringen på gymnasiet har medført at kontrakten med rengøringsselskabet er opsagt og der skal nu findes en ny partner. Lokale og bygningsvedligeholdelsen finder for den største dels vedkommende i perioder, hvor der ikke er elever. Som nævnt under behandlingen af budgettet er der kun forholdsvis beskedne beløb budgetteret til disse formål. Afskrivninger på idrætshallen er indregnet fra den forventede ibrugtagningsdato med kr ,- årligt. Fællesomkostninger Personaleomkostninger og goder falder aperiodisk idet gruppen bl.a. omfatter julegaver som jo først udløses i slutningen af året. Interreg er som nævnt i indledningen ikke budgetteret til at blive videreført i Projektet er forlænget og RG deltager i delprojekter om skriftlighed og coaching. Markedsføringen falder i to dele, dels op til orienteringsaftenen i januar måned med annoncer o.l. dels i forbindelse med fastsættelsen af studieretninger og udarbejdelse af pjecer for dette samt deltagelse i uddannelsesmesser i efteråret. Uændret indsats vil medføre et lille mindreforbrug i forhold til budgettet. Finansielle poster Ciborrenten har gennem de seneste 4 måneder vist en svag stigende tendens, hvilket kan slå igennem i forhold til prioritetsrenteudgifterne. Der er dog stadig tale om meget små stigninger og en meget lav rente. De renteafløftende likvider er brugt til finansiering af opførelsen af idrætshal. 2

7 Rødovre Gymnasium Bilag 3b Resultatopgørelse 1. januar til 31. marts 2014 Forbrug 1/1 til 31/ Årsbudget 2014 Restbudget 2014 Forbrug 1/1 til 31/ Forbrug 1/1 til 31/ Forbrug i pct. INDTÆGTER Statstilskud Elevafhængige tilskud ,79 Grundtilskud ,00 Fællesudgiftstilskud ,53 Bygningstilskud ,52 Særlige tilskud ,00 Statstilskud i alt ,77 Øvrige indtægter Salg af kopier, print og leje af elevskabe ,62 Leje- og varmeindtægter ,49 Andre indtægter ,00 Øvrige indtægter i alt ,75 INDTÆGTER I ALT ,85 OMKOSTNINGER Undervisningens gennemførelse Personaleomkostninger ,89 Undervisningsmidler og materialer ,13 Studieture, eskursioner m.v ,95 Censur, transport og timedagpenge ,00 Lønrefusioner Censur ,00 Kompetenceudvikling (direkte omkostninger) ,35 Afskrivninger, nedskrivninger m.v ,07 Undervisningens gennemførelse i alt ,65 Ledelse og administration Personaleomkostninger ,13 Øvrige omkostninger vedr. fællesadministration ,22 Kompetenceudvikling (direkte omkostninger) ,20 Afskrivninger og nedskrivninger ,07 Ledelse og administration i alt ,14 Ejendomsdrift Personaleomkostninger ,64 Ejendomsdrift, varme, rengøring, renovation m.v ,68 Lokalevedligeholdelse ,33 Bygningsvedligeholdelse ,00 Konsulenter til tag og bygningsrapport ,00 Bygningsrenoveringer/ rektorbolig ,00 Kompetenceudvikling ,00 Afskrivninger og nedskrivninger ,41 Ejendomsdrift i alt ,88 Fællesomkostninger Personaleomkostninger og goder ,29 Mødeaktivitet ,76 Disponibel pulje til ledelse ,00 Interreg ,00 Repræsentation ,90 Markedsføring o.l ,04 Fællesomkostninger i alt ,68 OMKOSTNINGER I ALT ,08 RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER ,94 Nettorenteudgifter/indtægter ,13 Kurstab ,00 PERIODENS RESULTAT ,89

8 Rødovre Gymnasium Bilag 3b Balance pr. 31. marts marts 31. marts 31. december 31. december AKTIVER Materielle anlægsaktiver Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Ejendom med installationer Arbejder for egen regning Materielle anlægsaktiver i alt Tilgodehavender Forudbetalt købesum for ejendom Debitorer Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT PASSIVER Egenkapital Egenkapital pr Afskrivning ejendom Periodens resultat Egenkapital i alt Langfristet gæld Prioritetsgæld Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld Rentesikring Feriepengeforpligtelse Kreditorer Mellemregning Undervisningsministeriet Anden kortfristet gæld Skyldige omkostninger Kortfristet gæld i alt Gæld i alt PASSIVER I ALT

9 Bilag 4 Bilag 3 til personalepolitikken - Rødovre Gymnasiums Sygdomspolitik Med ny lovgivning stilles skærpede krav til arbejdsgiverne om at håndtere sygefravær på arbejdspladsen rettidigt og omsorgsfuldt. Især indskærpes en forpligtelse til at afdække og handle på arbejdsbetinget sygefravær. Sygdom er hver mands herre og grund til lovligt forfald. RG s sygdomspolitik har som formål at understøtte og fastholde medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer i størst muligt omfang, hvad enten de er arbejdsrelaterede eller ej. Selv ved sygdom af kortere varighed ønsker ledelsen at medvirke til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og dermed gøre det overkommeligt for medarbejderen at genoptage arbejdet. RG s sygdomspolitik er en del af vores samlede bestræbelser på at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder forbedringer af de fysiske rammer, prioritering af medarbejdernes kompetenceudvikling og øvrige personaleplejeforanstaltninger. Sygemelding Medarbejderen skal informere om akut sygdom ved en opringning til skolens kontor om morgenen på den 1. sygedag. Man er ikke forpligtet til at informere om sygdommens art, men oplys gerne om sygdommens forventede varighed. Raskmelding bedes ligeledes meddelt kontoret, - kan evt. gøres samtidig med sygemeldingen. Lærere kan selv aflyse deres undervisning i Lectio eller give skolen besked om at gøre det. Ved sygdom ud over få dages varighed skal ledelsen inddrages i omlægning af elevernes skema. Ved sygdom, som forventes at vare mere end 5 arbejdsdage, vil der altid være kontakt mellem ledelsen og medarbejderen, dels for at forhindre overbelastning pga. ophobning af medarbejderens opgaver, dels af hensyn til skolens arbejdstilrettelæggelse. Friattest og mulighedsærklæring (erstatter tidligere lægeerklæringer) Skolen kan forlange en lægefaglig udtalelse om medarbejderens uarbejdsdygtighed. Det kan være en såkaldt friattest, som er dokumentation for sygdom som grund til lovligt forfald - eller en mulighedserklæring, hvor fokus er, at medarbejderen skal bevare kontakten til arbejdspladsen. Disse forlangte attester betales af skolen. I følge sygedagpengeloven skal attesten indeholde oplysninger om, hvilke funktionsbegrænsninger sygdommen medfører og oplysninger om sygdommens forventede varighed. Normalt kan skolen tidligst kræve en sådan attest udstedt på 4. sygedag, men et forudgående særligt fraværsmønster kan begrunde, at skolen anmoder om lægefaglig udtalelse på et tidligere tidspunkt. I så fald motiveres anmodningen skriftligt til medarbejderen. Ved hyppigt sygefravær 1

10 Bilag 4 Rektor kan ud fra en konkret vurdering tage initiativ til sygefraværssamtale med en medarbejder for at klarlægge, hvorvidt årsager til det hyppige sygefravær er arbejdsbetinget og drøfte mulige initiativer til at afhjælpe situationen. Rektor tager normalt initiativ til samtale med medarbejdere der: Har haft mere end sammenlagt 10 sygedage inden for de seneste 12 måneder eller Har haft mere end 4 sygeperioder inden for de seneste 6 måneder. Længerevarende sygdom Det er skolens ønske - med en tidlig opfølgning - at støtte medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer. Målet er at fastholde medarbejderen, der på grund af langvarig sygdom eller ændringer i arbejdsevnen ellers er i fare for at miste arbejdet. Rektor tager ud fra konkret vurdering initiativ til en opfølgende sygefraværssamtale. Senest i 4. sygeuge efter første sygedag anmoder rektor om en mulighedserklæring og indkalder medarbejderen til samtale med henblik på at få klarlagt sygdommens karakter, forventede varighed samt perspektiverne for medarbejderens tilbagevenden. En fastholdelsesplan udarbejdes, hvis medarbejderen forventer ikke at kunne genoptage arbejdet 8 uger efter første sygedag. Afskedigelse på grund af sygdom Fravær på grund af sygdom er lovligt forfald, men en medarbejder kan afskediges på grund af hyppigheden og omfanget af sygefraværet, eller hvis der ikke er udsigt til, at medarbejderen inden for rimelig tid bliver i stand til at genoptage arbejdet. Opsigelse som følge af sygefravær kan således ske, hvis opsigelsen efter en konkret vurdering er rimeligt begrundet i medarbejderens eller skolens forhold. Der kan her bl.a. lægges vægt på, hvor belastende sygefraværet er for skolens drift, om sygdommen er foranlediget af arbejdet og længden af fraværet sammenholdt med den ansattes anciennitet. Af betydning kan også være sygdomsmønsteret og oplysninger om mulighederne for snarlig genoptagelse af arbejdet, risiko for tilbagefald osv. Vedtaget i bestyrelsen og i RGSU

11 Bilag 4 3

12 Bilag 5 Principper for ledelsesteamets arbejde på RG Overordnet arbejder ledelsen indenfor det værdisæt og de formålsbeskrivelser, som fremgår af skolens værdigrundlag. Ledelsen arbejder for at fremme de målsætninger og handlingsplaner, der løbende bliver opstillet af ledelsen selv eller af organisationen som helhed. Ledelsen har det overordnede ansvar for at have overblik, vise fremsyn, og sikre at de nødvendige beslutninger træffes, indenfor følgende områder: 1. Strategiske perspektiver 2. Pædagogiske forhold. 3. Økonomiske, juridiske herunder bekendtgørelsesmæssige forhold 4. Administrativt/ planlægningsmæssigt 5. Bygningsdrift og fornyelse 6. Kommunikation, indadtil som udadtil 7. Personaleledelse og personaleudvikling (medarbejdersamtaler mv.) 8. Elevkontakt, samarbejde og vejledning 9. Eksterne relationer og samarbejder Ledelsens arbejdsopgaver fordeles årligt og drøftelse løbende. Ansvarsområdet og jobbeskrivelsen for den enkelte leder aftales mundtlig og/eller skriftlig. Det daglige ledelsesrum for den enkelte leder opstår i midten af spændingsfeltet mellem visioner, strategier og målsætninger og det praktisk muligt og hensigtsmæssige og mellem det konsekvente og regelbundne på den ene side og omsorg og dialogen og medbestemmelsen på den anden. Visioner Målsætninger Strategier Regelbunde Konsekvente Kompetente Dagligt ledelses -rum Dialog Omsorg Medbestemmelse Handlingsplaner. Praktiske og fysisk begrænsninger. Indenfor det daglige ledelsesrum som defineres af de overordnede rammer, har den enkelte leder beslutningskompetence i forhold til lederens ansvarsområder. Den enkelte leder har budgetansvar indenfor sit ansvarsområde. Rektor har det formelle ansvar for alle beslutninger både internt og eksternt. 1

13 Bilag 5 Rektor har personaleansvar for hele organisationen. Dog har den enkelte ledere kompetence til at lede og fordele arbejdet indenfor sit ansvarsområde. Ledelsesorganisering(møde struktur): Makkerpar møder: I den daglige varetagelse af egne ledelsesopgaver er makkerparrene den primære sparringsgruppe for den enkelte ledelsesperson. Der afsættes mindst et ugentlig møde, hvor man har tid til at tale med hinanden. Driftsmøder: Formålet med driftsmøder er at sikre den daglig drift og løbende sparring om denne. Derudover er vidensdeling om forestående driftsopgaver og driftsudfordringer et vigtigt formål med driftsmøderne. Driftsopgaver løses normalt med udgangspunkt i tidligere (vel)afprøvede procedure. Praktiske problemer (kalenderproblemer eller lign.) kan give anledning til at mindre ændringer i procedurerne diskuteres og iværksættes på driftsmøde(eller evt. foregå på makkerpars niveau). Hvis procedureændringerne kan siges at have principiel strategisk betydning bør de tage op på et strategimøde. Månedlige strategimøder: Har til formål at sikre progressionen i de fastlagte strategier, samt fange nye tendenser som kræver strategiske overvejelser. Til strategimøderne udarbejder hver leder en status på deres strategiske ansvarsområder samt pointere særlige fokusområder i den kommende periode, herunder oplæg til ændrede handlinger i forhold til strategien. Nye kommende strategiske udfordringer og tiltag diskuteres (gerne på bagrund af en SWAT analyse eller lignende). Der samles op på tiltag som er foreslået på driftsmøderne. Det besluttes om de skal fremmes som strategiske indsatser på kortsigt, på mellemlangsigt, om det er noget vi på et tidspunkt evt. vil beskæftige os med (parkeringspladsen), eller om det skal kasseres. Årlige strategi møder: Næste års (3 års strategi) gennemarbejdes og udarbejdes. Årlig driftsmøde i maj styr på næste (drift)skole år 2

14 Bilag 5 Ledelsesmæssige ansvarsområder: Bygnings og Indretningsleder (JA) Pædagogisk Leder (BO) Pædagogisk Leder (LS) Vicerektor (PP) Rektor (PO) Strategisk ledelse. Strategier, handlingsplaner og principper fastlægges fælles i ledelsesteamet indenfor for de overordnede områder: 1. Pædagogik, Elevkontakt, samarbejde og vejledning 2. Personaleledelse og personaleudvikling, 3. Administration og planlægning 4. Økonomi og Bygningsdrift juridisk 5. Eksterne relationer og samarbejder 6. Kommunikation, indadtil som udadtil Ansvar for udviklingsprojekter Halbyggeri Talenter Internationalisering Klasserumsledelse. IT i undervisningen/ E- klasse Innovation. Danskskrivemoduler Klare profiler i studieretninger. Interreg PD opfølgning. Udvalgsposter Indretningsudvalg Pædagogisk udvalg Montmartre Kulturudvalg IT-udvalg NV-udviklingsgruppe Evalueringsudvalg Holdoprettelsesudvalg RGSU Holdoprettelsesudvalg RGSU Holdoprettelsesudvalg Pædagogisk udvalg Evalueringsudvalg IT-udvalg Grundforløb Særlige ansvarsområde Daglig leder af Pedelgruppen Overordnet ansvar for Bygninger Indretning Vedligeholdelse Kunst Rengøring Arb.tilsyn og brandsyn Sikkerhedsudvalg. Overordnet ansvar for Kommunikation / PR: Hjemmeside / årsskrift - AI og blå papirer -50årsstud.jubilarer Elevsamarbejde: -Elevrådet -Montmartre -Kulturudvalg -Fraværssamtaler (2.g) Overordnet koordinering af Pæd.udvikling: Pæd.dage Temamøder Koordinatormøder Daglig leder af IT afdelingen Overordnet ansvar for: Studieretninger: -Udbud og præsentation -Timefordelingsplaner -Elevvalg og oprettelser -Omvalg efter grundforløb Valgfag: -Udbud og præsentation -Orientering -Elevvalg og holddannelse -Kontrol af stx-krav -optag af nye elever. Ressourcestyring (AC personale) -opgavefordeling(årlig) -løbende Personale udvikling: - MUS -generel kompetenceudvikling -Kursusadministration. Daglig leder af administrationen Overordnet ansvar for: -Økonomi /budget -Udviklingsprojekter -Ansættelser -Strategier og politikker -fraværssamtaler 1.g og 3.g. Kursusleder Øvrige administrative ledelsesopgaver Udleje af lokaler Aulabrug Kopirum og papirindkøb Lærerkøkken indkøb og kontakt til Grethe Afvikling af skr. prøver Kalender Kantineoprydningsplan og underholdning på Auling+ 1.g samling Fotograferingsplan m. Nina Afvikling af skr. prøver -Optagelsesprøver (uddannelsesparathedsrevurderingstest) Prøve- og vagtplaner -Termins- og årsprøver -SRP/SROlaboratoriebrug -AT/SRPvejlederfordeling -Mdt. og Skr. Eksamen -Sygeeksamen Besøgsaktivitetsplaner -Brobygning -Introkurser -Endagsbesøg Bestyrelsen / SU Orienteringsaften Ekskursioner ATS AT-struktur 3

15 Bilag 6 Uddrag af: Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) 11. Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. Stk. 2. Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, såfremt udgifterne ved institutionen eller virksomheden overvejende dækkes af statslige midler eller staten ejer den overvejende del af institutionen eller virksomheden. Stk. 3. Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn i de i stk. 1 og 2 nævnte bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer. Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan skal i de i stk. 1 og 2 nævnte statslige institutioner og virksomheder med 50 medarbejdere eller flere udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder, og beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af 143 i selskabsloven. Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksomheder, der har opstillet måltal, jf. stk. 3, skal til ressortministeren indberette om status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for, hvorfor man i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning. Samtidig indberettes om den udarbejdede politik, jf. stk. 4. Dog undtages de statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal og politik i henhold til årsregnskabslovens 99 b, for indberetningspligten.

16 Bilag 6 Uddrag af: Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) 11. Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. Stk. 2. Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, såfremt udgifterne ved institutionen eller virksomheden overvejende dækkes af statslige midler eller staten ejer den overvejende del af institutionen eller virksomheden. Stk. 3. Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn i de i stk. 1 og 2 nævnte bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer. Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan skal i de i stk. 1 og 2 nævnte statslige institutioner og virksomheder med 50 medarbejdere eller flere udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder, og beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af 143 i selskabsloven. Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksomheder, der har opstillet måltal, jf. stk. 3, skal til ressortministeren indberette om status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for, hvorfor man i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning. Samtidig indberettes om den udarbejdede politik, jf. stk. 4. Dog undtages de statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal og politik i henhold til årsregnskabslovens 99 b, for indberetningspligten.

17 Bilag 7 PÆDAGOGISKE INDSATSOMRÅDER Indsatsområder på helskoleniveau I helskoleprojekter er den enkelte lærer forpligtet til i videst muligt omfang at inddrage indsatsområderne i sin daglige undervisning efter de retningslinjer, der aftales på skoleniveau og i de enkelte studieretningsteam. It på helskoleniveau De sidste par år har der på flere pædagogiske dage været fokus på forskellige måder at anvende IT i undervisningen. Alle lærere har haft mulighed for at blive introduceret til de elektroniske tavler. Forskellige anvendelser af diverse IT software, alt fra quiz-programmer, Wiki s, I-bøger, elektronisk retning og videoretning har været berørt i en række Workshops. Målet med IT-helskoleprojektet er, at alle lærere undersøger de pædagogiske muligheder for mindst ét IT-pædagogisk hjælperedskab. Lærerne samles i forskellige erfaringsgrupper, hvor de kan diskutere deres overvejelser. Det er vigtigt, at det bliver itovervejelser på det didaktiske/pædagogiske niveau, og ikke på det tekniske (hardware) niveau. Man kan i forbindelse med indsatsområdet trække på e-klassens erfaringer og overvejelser. Innovation på helskoleniveau Træning af elevernes innovationskompetence er tilføjet som mål i AT (de grønne papir) fra skoleåret Fremover vil der være mulighed for at vælge en AT- innovations -eksamensopgave i 3.g. Ministeriet har således fokus på det afsnit af bekendtgørelsen, der fremhæver, at gymnasiet skal udvikle elevernes innovative kompetencer. Det står ikke helt klart, om den traditionelle AT-eksamensopgaveform på sigt vil udgå. Med Innovation i gymnasiet menes Innovation som værdiskabelse (i bred forstand) der skal være fokus på, at det eleverne skaber i undervisningen, har værdi for andre. Eleverne skal opleve, at det at gå i skole rækker ud over undervisningen og egen læring. De skal i kontakt med verden udenfor. Indsatområdet har som mål at øge lærekollegiets indsigt i innovative arbejdsprocesser og forståelse for innovative kompetencer samt at inspirere til at afprøve metoderne i praksis. Alle lærere forventes også i løbet af dette skoleår at indhente erfaringer ved at gennemføre mindst et innovationsforløb, - evt. mindre forløb, der indeholder delelementer af innovative arbejdsprocesser. Klasserumsledelse Et oplæg af Dorte Ågård om klasserumsledelse og lærer-elev-relationen skal skabe debat om lærerenes muligheder for at styre klasserummet, bl.a. med hensyn til elevernes brug og misbrug af IT i undervisningen, som er en stigende pædagogisk udfordring. 1

18 Bilag 7 Pilotprojekter Formålet med pilotprojekter er at indhente erfaringer og ny viden indenfor pædagogiske områder og afsøge mulighederne inden for andre overordnede tendenser på uddannelsesområdet. Pilotprojekter er kendetegnet ved, at en mindre gruppe af lærere eller et studieretningsteam samarbejder omkring et indsatsområde, og efterfølgende videregiver deres erfaringer og anbefalinger til det øvrige lærerkollegium og ledelsen. Pilotprojekter Overgang fra folkeskole til gymnasium I flere år har vi arbejdet systematisk og målrettet med at udvikle elevernes studiekompetencer i grundforløbet. I år vil der blive taget kontakt til en eller flere folkeskoler, dels for at skabe kontakt til lokalområdet, dels for at indhente viden om vores kommende elevers forudsætninger for at følge en gymnasial uddannelse. Projektet har som mål at give vores kommende elever en blidere overgang fra folkeskole til gymnasiet. Elevcoaching og motivation De erfaringer, der er blevet indhentet i forbindelse med Interreg og vores egene erfaringer fra coachingprojektet med 3.j, videreudvikles. Lærertemaet arbejder med systematiske coachingsamtaler med eleverne hen over året. Målet er - både på kort og lang sigt-, at gøre eleverne mere studieparate (mere ambitiøse) i forhold til at modtage gymnasial undervisning gennem arbejdet med personlige målsætninger. Feedback-orienterede arbejdsformer med de skriftlige opgaver De erfaringer, der har været opsamlet i det landsdækkende projekt om negativ social arv og vores eget skriftlighedsprojekt fra tidligere år, viderebearbejdes. Målet er, at der gennem afprøvninger af forskellige feedback orienterede arbejdsformer i forbindelse med elevtiden, kan udarbejdes et idekatalog til brug for hele lærerkollegiet. E-klassen I samarbejde med IT-netværksskolerne (Nærum -, Høje Tåstrup-, Ordrup-, Borupgård- og Gladsaxe gymnasium) afprøves mulighederne for mere systematisk brug af IT i undervisningen. E-klasse projektet har løbet over en årrække og der er enighed i udviklingsgruppen (under Nærumsamarbejdet) at forsætte samarbejdet, dog skal arbejdet være mere didaktisk orienteret end teknisk afprøvende, ligesom begrebet digital dannelse i bred forstand undersøges. Der vil derfor være fokus på de forskellige IT-værktøjers muligheder og begrænsninger i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng diskuteres løbende og udbredes til hele lærerkollegiet. De erfaringer E-klassen indsamler bruges til at opkvalificere Skoleprojektet omkring IT. 2

19 Bilag 7 Klare profiler Gennem et øget teamsamarbejde fokuseres der i Klare profiler på, at lærergruppen mere systematisk lægger en profil ned over deres studieretning, som så bruges til at skabe klare mål og progression i undervisningen. Erfaringerne fra tidligere år tyder på, at profildebatten opkvalificeres, når man overvejer, hvordan profilen kommer til udtryk didaktisk, fagligt, strukturelt. Efter et par år med fokus på lærersamarbejdet vil fokus i det kommende år være på: Hvordan kan de klare profiler være meningsskabende og motiverende for eleverne og på den måde skabe bedre læringsprocesser. Skrivemoduler i dansk i 1.g og 2.g. På baggrund af erfaringer med ekstra elevtid og skemalagte skrivemoduler i dansk i skoleåret 13/14 (inspireret af Hvidovre Gymnasiums projekt under Preventing dropout) ønsker dansklærerne at videreudvikle arbejdet med at forbedre elevernes skriftlige produkter. Eleverne lærer ikke noget af at skrive dårlige opgaver! Lærernes ressourcer skal bruges til konkret vejledning under skriveprocessen og ikke kun til traditionelt rette-arbejde. Feedback og coaching under skriveprocessen skal resultere i, at eleverne præsterer bedre til de skriftlige prøver. I skoleåret 14/15 tilføres 1.g dansk 10 skemalagte moduler til omlagt elevtid og klasserne tilføres 4 ekstra elevtidstimer. 2.g tilføres 5 skrivemoduler i skemaet og ligeledes 4 elevtidstimer. Målet er samtidig, at eleverne erkender, at skrivning er et middel til læring i alle fag. Talentudvikling Master Classes på Tværs af Vestegnsgymnasierne og internt Primært 2.g-elever får mulighed for at tilmelde sig forløb, som udbydes på tværs af Vestegnen. Hvert gymnasium udbyder mindst 1 forløb à ca. 15 timers varighed. Der udarbejdes en fælles Vestegns-folder til omdeling på 5 gymnasier med beskrivelse af såvel det overordnede formål som koncepterne for de enkelte MC s. RG udbyder 2 MC s i dette Vestegnsregi: Relativitetsteori og Forfatterværksted. Internt for skolens egne elever udbydes Gæringsprocesser og Medieværksted. 3.g ere kan også tilmelde sig, men det er erfaringen, at de har for travlt. AP-Boot Camps AP-lærerne rekrutterer de meget dygtige grammatikinteresserede elever på deres respektive hold til at være rollemodeller og hjælpelærere for de elever, der har svært ved det, eller som har fået lav score i startscreeningen. Disse elever tilbydes Boot Camps/AP-lektiecafeer i efteråret. Det er talentudvikling i top og bund! ATU Akademiet for Talentfulde Unge 3

20 Bilag 7 Koordinatorerne for 1.g skal allerede i løbet af de første måneder af skoleåret spejde efter elever, der har særlige talenter/interesser og som kan bruge ekstra udfordringer. Disse elever opfordres til at skrive en motiveret ansøgning, som skolen sender til ATU. Forløbet strækker sig over hele gymnasietiden, og lever sit eget liv udenfor skolen i form af forskellige faglige workshops/master classes på UNI eller DTU, og i ferierne tilbydes længerevarende camps. RG har mellem 5 og 8 elever fra hver årgang, der efter ATU s bedømmelse optages. INTERREG (Preventing Dropouts) PD fortsætter som implementeringsprojekt indtil december Innovationsindsatområdet, skrivemodulerne i dansk, motivations og coachingprojektet, samt talentudvikling på tværs er eks. på implementering af projektet. 4