BÆKKENLØFT. Tina Alstrup Larsen Inger Brorson Mønsted Lasse Lindgren Nielsen Bjarne Vad Nilsen

Transkript

1 BÆKKENLØFT Tina Altrup Laren Inger Broron Mønted Lae Lindgren Nielen Bjarne Vad Nilen Hovedopgave F98 Ergo- og fyioterapeutkolen Aalborg, Juni. Denne rapport er udarbejdet af tuderende på fyioterapeutkolen i Aalborg om et led i et uddanneleforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra kolen ide og er ålede et udtryk for de tuderende egne ynpunkter. Denne rapport - eller dele raf - må kun offentliggøre med de tuderende tilladele. Jfr. lov om ophavret af.5.6

2 Forord Med denne underøgele af bækkenløft nvender vi o til alle intereerede med en teoretik viden indenfor fyioterapi og interee for EMG-måling. Vi vil gerne takke vore faglige vejleder Michael Voigt, pædagogike vejleder Nanna Hauberg og metode vejleder Uffe Læøe. Tina A. Laren Lae L. Nielen Inger B. Mønted Bjarne V. Nilen

3 Reumé Vi oplevede i vore praktikker undren omkring øvelen bækkenløft, idet øvelen blev brugt til mange patientgrupper med mange forkellige formål. I denne vedopgave valgte vi derfor at underøge øvelen bækkenløft nærmere ved at udføre EMG-målinger på 8 fyioterapeuttuderende, hvor vi udvalgte mukler at måle på: m. erector pinae, m. gluteu maimu, haer og m. quadricep. Endvidere udvalgte vi forkellige forøgoptillinger, hvor udførelen af bækkenløft var forkellig: præference, makimalt poterior tilt i bækken, fødder og knæ amlede og armene ud til iden. Vi lavede endvidere en makimal tet på de mukler for at kunne udregne reultatet af EMG-målingerne på bækkenløftene i relativ kraft af Maimal Voluntary Contraction. Vi ønkede at finde var på, hvordan rangeringen af mukelaktivitet udregnet i relativ kraft var mellem de mukler under de forkellige tandardierede bækkenløft. Endvidere hvilken træningeffekt de 8 forøgperoner opnåede ved at udføre de forkellige bækkenløft. For at ammenlde vore målinger med, hvordan øvelen bækkenløft bliver benyttet i praki, foretog vi en pørgekemaunderøgele for alle anatte fyioterapeuter på ygehue i Nordjylland Amt. Her ønkede vi, at fyioterapeuterne kulle angive, hvilke mukler de mener, der træne ved bækkenløft. Vore reultater på EMG-målinger vite, at rangeringen af mukelaktivitet under de forkellige bækkenløft var den amme. Rangeringen fra tørt til mindt var: m. erector pinae, haer, m. gluteu maimu og m. quadricep. Den højete relative kraft en forøgperon opnåde under bækkenløft var 5,6% målt i toppoition i løftet. Vi konkluderede derfor, at træningeffekten af bækkenløft udelukkende var mukeludldende for de 8 forøgperoner. Tendenen i pørgekemaunderøgelen var, at fyioterapeuter i Nordjylland Amt angav, at m. gluteu maimu er den mukel, der træne met under bækkenløft, hvilket ikke temte overen med vore EMG-målinger.

4 Indldfortegnele. Problembaggrund.. Baggrund for valg af emne.. Baggrund for valg af metode.. Baggrundteori... Elektromyografi (EMG)... Træninglære.. Litteraturøgning 6. Problemformulering 6.. Nøgleord 6. Metode 7.. Forøgperoner til EMG-målinger 7... Validitet og reliabilitet på forøgperoner 7... Udvælgelekriterier 7.. Deign af forøgoptillinger 8... Validitet og reliabilitet på deign af forøgoptillinger 8... Deign af forkellige bækkenløft 8... Deign af makimal tet.. Apparatur, materiale og optilling til EMG-målinger... Apparatur og materiale... Optilling.. Databehandling af EMG-målinger 5.5. Repondenter til pørgekema Udvælgelekriterier 7.6. Deign af pørgekema Validitet og reliabilitet på pørgekema Kontruktion af pørgekema 7.7. Spørgekema databehandling 9.8. Statitik 9. Reultater 9.. Reultater på EMG-underøgelen 9.. Rangering af mukelaktivitet under bækkenløft... Træningeffekt under øvelen bækkenløft.. Reultater på pørgekema... Fyioterapeuter angivele af hvor meget muklerne træne ved bækkenløft 5. Validitet og reliabilitet på reultater 5..Forøgperoner 5.. Deign 5... Deign af forkellige bækkenløft 5... Deign af makimal tet 5.. Apparatur 5... Elektronik goniometer 5.. Spørgekema 5 6. Metodekritik Forøgperoner Deign Spørgekema 6 7. Konkluion 7 8. Dikuion og perpektivering 7 9. Litteraturlite. Bilag Mail Talmateriale på EMG Regneekempel Skermbillede Spørgekema Opamling pørgekema Kvantitative reultater på pørgekema Kvalitative reultater på pørgekema

5 . Problembaggrund.. Baggrund for valg af emne Vi har i vore praktikperioder undret o over dele af den fyioterapeutike behandling, idet der på mange områder er manglende dokumentation og uenigd om hvilken effekt og formål, forkellige behandlinger har. Ét af de områder, hvor vi har oplevet uenigd, er i forbindele med øvelen bækkenløft. Dette har gjort, at vi har fået interee for at underøge bækkenløft nærmere. I praktikken har vi oplevet, at bækkenløft indgår i regimer og om almen behandling til mange forkellige patientgrupper, det være ig ryg-, fte-, knæpatienter, inkontinente, generel vækkede og miplegikere med forkellige formål åom mukeltræning af m. erector pinae, m. gluteu maimu, haer og m. quadricep. Foruden mukeltræning har vi oplevet andre formål om tabilitettræning omkring fte og knæ, træning af bækkenbunden, generel mobiliering og forflytning i eng. Deuden med nblik på at bryde det patike mønter og om fortræning til gang, hvilket undertøtte af kolen obligatorike litteratur (Davie, 998). Udover at bækkenløft bliver brugt til forkellige patientgrupper med varierede formål, er der mange måder at intruere i øvelen på. Der er forkel på aftand mellem fødderne, fodplacering, aftand mellem knæene, ftevinkel, armplacering, vedet placering, bækkentilt, hatigd og højde på løftet. Vi har oplevet, at patienterne kan have vært ved at lave bækkenløft med amlede fødder og knæ eller når armene er foldede på maven. Til ftepatienter anbefale det i litteraturen (Lindal, 998) at lave et poterior tilt i bækkenet, før bækkenløftet udføre. Udfra ovennævnte erfaringer vil vi via elektromyografi-målinger (EMG) underøge rangeringen af mukelaktivitet i relativ kraft under et bækkenløft for følgende mukler: m. erector pinae, m. gluteu maimu, haer, m. quadricep. Vi vil underøge forkellige måder at udføre bækkenløft på. Deuden vil vi underøge, hvilken træningeffekt forøgperonerne opnår... Baggrund for valg af metode Vi kender til to metoder at måle mukelaktivitet på, EMG og Magnetic Reonance Imaging (MRI) (Tech, 99). MRI benytte til, efter en øvele er udført, at rangere hvilke mukler der er blevet brugt under øvelen.

6 I modætning til EMG målt med overfladeelektroder, kan MRI angive profunde mukler aktivitet. MRI fravælge, da det er teknik og praktik umuligt at anvende for o, idet det kræver pecialudtyr og er en meget omkotningfuld metode. Vi vælger derfor EMG, da vi har muligd for at låne EMG-måleudtyr, få faglig vejledning på området, og det er tidmæigt muligt at gennemføre EMGmålingerne. Vi ønker at måle på m. erector pinae, m. gluteu maimu, haer og m. quadricep, da die mukler laver ektenion i ryg, fte og knæ, hvilket er det der ker under et bækkenløft. M. bicep femori og m. vatu laterali vil vi lade repræentere nldvi haer og quadricep (Rabita,, Lyon, 99, Jonhagen, 996). Vi vil måle på dt. UE og columna, da det er for tidkrævende at bearbejde data for både hø. og ve. ide. Deuden antager vi, at aktiviteten i hø. og ve. ide er den amme. Vi fravælger at måle på mukler, der primært er tabiliatorer under et bækkenløft, da det bliver for tort et databehandlingarbejde. Den relative kraft muklerne udvikler, vil blive udregnet ved at måle EMG på den enkelte mukel under løftet, og udregne det i % af en måling af Maimal Voluntary Contraction (MVC) for den enkelte mukel. Vi vil måle løftet over total tid og i toppoition. Vi vil måle med overfladeelektroder, da det er uperficielle mukler vi har til nigt at underøge på, og da nåleelektroder kræver en ærlig etik godkendele. Ud over EMG-målinger ønker vi via en pørgekemaunderøgele at underøge ammenhængen mellem fyioterapeuter angivele af, hvor meget de forkellige mukler træne ved bækkenløft og vore reultater af rangering af mukelaktivitet. Vi vil deuden via vore pørgekemaunderøgele forøge at få be-/eller afkræftet, om der er reel uenigd omkring, hvad bækkenløft bruge til, og i hvilke ammenhænge det benytte. Vi vil underøge, om de parametre vi vil benytte i vore tandardoptillinger ogå benytte af fyioterapeuter i praki. Vi vælger en pørgekemaunderøgele om metode, idet den giver muligder for at få var fra mange repondenter på kort tid. Et interview er mere tidkrævende og begræner antallet af repondenter, der kan pørge. Derfor fravælge denne metode, da vi ønker at få var fra et bredt udnit af fyioterapeuter. Som baggrund for fortåele af EMG-målinger og træningeffekt, vælger vi nedentående at have et teoriafnit angående die.

7 .. Baggrundteori... Elektromyografi (EMG) EMG er en metode til at regitrere mukelaktivitet. EMG har igennem årtier været benyttet til at påvie, hvilke mukler der er aktive ved betemt bevægelemønter, hvor meget de er aktive, og om aktivitetgraden ændre med tiden. EMG giver et ammenat billede af aktionpotentialer af et vit antal motorike ender og dere fyringfrekven (Sjøgaard, 995). Udbredele af EMG-ignalet Når aktionpotentialet via et motorik neuron når til mukelfiberen motorike endeplade, vil aktionpotentialet vandre n over den enkelte mukelfiber i prokimal og dital retning reulterende i en mukelkontraktion. Samtidig vil en del af mukelfiberen aktionpotentiale blive afgivet til huden, hvor de elektrike potentialevingninger kan regitrere af overfladeelektroder. Der er et elektromekanik delay på,8. Dv. at fra det elektrike ignal regitrere, til der ker en mekanik kontraktion, går der,8 (De Luca, 997). EMG-ignalet er en ummation af mukelaktionpotentialer (MAP), der befinder ig i nærden af elektroderne og har en frekven på -5 Hz, hvor det mete af effekten ligger mellem 5-5 Hz. Et MAP måle med overfladeelektroder (A,B) e fig.. Spændingforkellen mellem de elektroder, når et ignal udbrede, bliver trifaik med en varigd på,-,5. Amplituden tørrele afhænger af tørrelen på den motorike end og fyringfrekvenen. Den målte pænding ligger mellem µv til 5 mv. Jo tørre amplitude deto kraftigere mukelkontraktion og omvendt. I litteraturen tille der pørgmåltegn ved, om der er en lineær ammenhæng mellem den kraft muklen producerer og amplituden af EMG-ignalet. Noget tyder på, at må mukelgrupper har et lineært forld, men tørre mukelgrupper er non-lineære, hvor EMG-ignalet er forldvi tørre i forld til den generede kraft (Dely).

8 Fig. Udbredele af mukelaktionpotentiale ( MAP) Støj er betegnelen for de elektrike ignaler, der tammer fra andre kilder, end den mukel der ønker at måle på. Det kan f være tøj fra andre mukler, elektronik udtyr, EMG-udtyret, radiobølger og fluorecerende ly. Støj kan medføre validitetproblemer i forld til EMG-målingerne, hvi ikke de fornødne forbeld bliver taget (Trew, 998). Elektrodeplaceringen er vigtig, og der kal igte mod at placere elektroderne på mukelbugen, å de er i kontakt med flet mulige motorike ender. Hvi elektroderne placere for tæt på enen eller lateralt på muklen, bliver det opfangede ignal væentlig mindre, ligeom der er tørre riiko for tøj fra andre mukler (De Luca, 997).... Træninglære Ved tatike belatninger benytte MVC til at angive den makimale pænding muklen kan udvikle. Begrebet RM (Repetition Makimum) benytte ved dynamik mukeltræning til at angive den tørte ydre belatning, en peron kan overvinde ved at udføre en øvele et betemt antal gange. Dv. at RM varer til den belatning en peron netop kan klare gang og RM varer til den belatning en peron netop kan overvinde gange (Gjeret, 998). Vi antager, at pændingen (µv) ved MVC er den amme om ved RM. Der er en ekponentiel ammenhæng mellem belatning og antal repetitioner, men ammenhængen varierer afhængig af bl.a. træningtiltand, mukelgruppe, trofik, makimal tyrke, udldende tyrke og inter/intramukulær koordination (Fleck, 997).

9 Fig.. Sammenhængen mellem belatning i % af RM og antal repetitioner (Weineck, 99, Idrotten forkningråd, 985, Holten, 99) Hvor mange repetitioner der bør træne med under et træningpa er afhængig af målætningen med træningen. I litteraturen er der delte meninger om, hvor høj belatningen kal være, for at træningen giver en øget mukeltyrke. Alt fra -7% af RM angive at være en minimumbelatning for at give en øget mukeltyrke (Ehlenz, 987, Holten, 99, Idrotten forkningråd, 985, Weineck, 99). Træning lavere end ovennævnte inteniteter vil ikke føre til en forøget mukeltyrke, men derimod en øget mukeludldend. Hvor tor belatningen bør være for at give en øget mukeltyrke er bl.a. afhængig af, om vi behandler dårligt eller godt trænede patienter. For patienter med mukulær inaktivitetatrofi kan en belatning på -% af RM være tiltrækkelig for at øge mukeltyrken (Holten, 99). For peroner med mukeltyrke 5 anbefale det, at belatningen er 5-6% af RM (Ehlenz, 987). I Medicink Træningterapi (MTT) træne der med -RM, hvi målet er at opnå en øget mukeltyrke patienterne, hvilket ige at vare til en belatning på 68% af RM. Generelt gælder det at jo højere intenitet, deto hurtigere øge mukeltyrken. MTT antagelen om, at /RM varer til hhv. 6/8% af RM kan dikutere, idet der i anden træninglitteratur er angivet, at RM kan vare til alt fra 5-6% af RM (Weineck, 99, Holten, 99). Ifølge MTT vil træning af moderat til godt trænede, give en effekt på mukeludldenden, og ingen eller minimal effekt på mukeltyrken, hvi belatningen er under 6% af RM (Idrotten forkningråd, 985). 5

10 .. Litteraturøgning Vi har øgt i følgende baer for at finde litteratur om bækkenløft: Pubmed, Cinahl, Cochrane, Alta Vita, Yao Jubii (DK), Kvair (NO) og Eureka (SWE), Nobi, med følgende øgeord: Pelvic lift, bridging, beckenben, hüftben, bækkenløft, bekkenløft, höftlyft, liggande ätepre. Vi har ikke fundet nogen dokumentation på, hvad der træne ved bækkenløft. I træninglitteratur (Carltedt, 997, Sverige Idrætforbund, 98) angive formålet med øvelen bækkenløft at være en rygøvele. Ingen af forfatterne angiver pecielle intruktioner angående udgangtilling eller udførele. Bergman (Bergman, 999) angiver intruktioner både angående udgangtilling og udførele. Han kriver, at øvelen er en m. gluteu maimu/mediu øvele, med haer og m. erector pinae om ynergier. Vi har kontaktet alle tre forfattere pr. mail, men ingen af forfatterne var kunne vie tilbage til baggrunddokumentation (e bilag).. Problemformulering Hvordan er rangeringen af mukelaktivitet i relativ kraft mellem de følgende mukler; m. erector pinae, m. gluteu maimu, haer og m. quadricep forøgperonerne under tandardierede bækkenløft? Hvilken træningeffekt opnår forøgperonerne under tandardierede bækkenløft? Hvilken ammenhæng er der mellem vore EMG-målinger, og fyioterapeuter angivele af hvilke mukler, om træne ved øvelen bækkenløft?.. Nøgleord Mukelaktivitet: Spænding målt i µv Relativ kraft: Mukelaktivitet under bækkenløft at i forld til mukelaktivitet under Maimal Voluntary Contraction (MVC) omregnet til % M. erector pinae: M. pinali, m. longiimu, m. iliocotali, lumbalt Haer: Repræenteret ved caput longum af m. bicep femori under EMG- målinger M. quadricep: Repræenteret ved m. vatu laterali under EMGmålinger 6

11 Forøgperonerne: 8 fyioterapeuttuderende tandardierede bækkenløft: Rygkrogliggende, hvor bækkenet løfte å højt, at der er mindre end fteflekion.. optilling Præference,. poterior tilt i bækkenet,. amlede fødder og knæ,. armene ud til iden Træningeffekt: Mukeltyrketræning og mukeludldendtræning EMG-målinger: Måling af elektrike ignaler målt med overfladeelektroder placeret på huden over uperficielle mukler Fyioterapeuter: Alle anatte fyioterapeuter på ygehuene i Nordjylland Amt Angivele: I form af var på pørgekema. Metode.. Forøgperoner til EMG-målinger... Validitet og reliabilitet på forøgperoner For at kunne lave tatitike beregninger og tillade ig at drage nogle konkluioner er udgangpunktet at måle på flet mulige peroner. Det er vigtigt, at der underøge på et repræentativt udnit af den populationen, man ønker at ige noget om, hvi der kal kunne konkludere og generaliere (Hanen, ).... Udvælgelekriterier 8 peroner er et acceptabelt antal i forld til tatitike beregninger (Lilletøl, 98), og da det vil tage tid at udføre og databehandle forøgene, vil vi begræne o til at måle på dette antal. Vi ønker en 5/5 kønfordeling for at udligne eventuelle kønmæige forkelle i forbindele med vore beregninger, hvor vi er på en gennemnitbelatning for forøgperonerne. Vi har til nigt at måle på tilfældig udvalgte fyioterapeuttuderende og på o elv i gruppen. Forøgperonerne kal være moderat til godt trænet, have en BMI under 5 og på forøgtidpunktet være kade- og ygdomfri. Vi vil måle på o elv af praktike årager, da det kan være vært af finde forøgperoner i det tidrum, vi har udtyret til rådigd. Vi ønker at måle på fyioterapeuttuderende, idet vi vil underøge på en mogen gruppe. 7

12 Endvidere er det r, vi har den daglige kontakt, og det er derfor forldvi let at finde nogle forøgperoner med kort varel. Grunden til, at vi ønker at lave forøget på rake peroner og ikke på patienter er, at en makimal tet er en tor belatning og udgangtillingen i makimal tetene til del kan være ubehagelig. Endvidere har de på Sane Motorik Intitut (SMI) en generel tilladele til at lave EMG-målinger på rake peroner. Forøg på patienter, vil kræve en etik godkendele, om både kræver tid og penge at få. Tab.. Fyike data på forøggruppen Alder Højde Vægt BMI År kg Kg/(m ) cm SIAS Alder Højde Vægt BMI cm År cm kg Kg/(m ) cm 6,8 Kvinder n= SIAS Mænd n= Gennemnit 6, 58,,9, Gennemnit 79,8 7,,7, Standardafvigele,,,6,5,,8 Standardafvigele 5,7 5,,7,9, Mak.- min ,5- - Mak. min , ,7 7 6,8.. Deign af forøgoptillinger... Validitet og reliabilitet på deign af forøgoptillinger For at kunne reproducere forøget og kunne ammenligne forkellige forøgperoner er det vigtigt at tandardiere optillingerne og give de amme intruktioner hver gang.... Deign af forkellige bækkenløft Forøgoptillingen vil komme til at betå af forkellige udføreler af bækkenløft. De forkellige bækkenløft vil blive udført i randomieret rækkefølge. Der vil blive lavet en prætet, inden forøget går i gang for at e, om deignet er teknik muligt at gennemføre. Forøgperonerne vil under forøget være iført korte buker, t-hirt og ingen ko og trømper. Temperaturen i rummet kal være - C, og der kal være dagly. Hver af de forkellige udføreler af bækkenløft, vil blive gennemført 5 gange med 5- paue mellem hver løft og - min. mellem hver optilling. Vi vælger at lave 5 løft for at mindke effekten af eventuelle målefejl og udligne forkel på udførele fra løft til løft. 8

13 Forøgoptilling : Præference () Underlag: Hårdt underlag, i vore tilfælde et løbebånd beklædt med håndklæder. Sammenfoldet håndklæde under lænden, for at aktivere tart/top-knappen Fodplacering: Parallelle fødder, le foden i underlaget, andæk for enden af fødderne, å fødderne forbliver i den amme tilling Aftand mellem fødder: Aftanden mellem de mediale maleoller = aftanden mellem pina iliaca anterior uperior (SIAS) Aftand mellem knæ: -tilling dv. ingen abduktion/adduktion i ften Hoftevinkel: 55 flekion måle med mekanik goniometer. Omdrejningpunktet, trochanter major, med en ake lang columna og den anden lang femur Armplacering: Foldegreb over maven med håndgreb omkring m. bicep brachii. Skuldrene kal være aflappede Hovedplacering: Let flekion med vedet undertøttet af håndklæder Højden på løftet: Løfte å højt, at fteflekionen bliver målt med mekanik goniometer. Omdrejningpunkt, trochanter major, med en ake lang columna og den anden lang femur. Godkendt løft, når SIAS når op til vandret nor placeret i højde, å fteflekionen bliver Hatigd på løftet: :. op og. ned i takt med metronom indtillet på Hz Intruktion: Intruktion af elve løftet: løft SIAS op til noren på den måde, der er naturlig for dig Intruktion før hver enkelt løft: Er du parat-klar-nu, hvor klar nu, falder på metronom lag og. Pcprogrammet Mr. Kick tarte på klar og forøgperonen løfter på nu Billede. Forøgoptilling : Præference 9

14 Forøgoptilling : Makimal poterior tilt i bækkenet () Samme deign om præferencen, men med et makimalt poterior tilt i bækkenet. Tiltet kal lde under le løftet. Intruktionen er r Er du parat- tilt-klar-nu, hvor programmet Mr. Kick tarte på klar og forøgperonen løfter på nu. Forøgoptilling : Samlede fødder og knæ () Samme deign om præferencen, men med fødder og knæ amlet, å der er kontakt mellem de mediale malleoler og mediale femurcondyler under le løftet. Billede. Forøgoptilling : Samlede fødder og knæ Forøgoptilling : Armene ud til iden () Samme deign om præferencen, men hvor armene er placeret med 5 abduktion i kulderleddet og flekion i albuen. Vinklen i kulderleddet måle med mekanik goniometer med omdrejningpunkt ved caput humeri. Den ene ake lang clavicula i tranveralretning og den anden lang humeri. Vinklen i albuen måle med mekanik goniometer med omdrejningpunkt ved trochlea. Den ene ake lang humeri og den anden lang radii. Håndfladerne vender ned i underlaget. Billede. Forøgoptilling : Armene ud til iden... Deign af makimal tet Vi ønker at foretage en tatik makimal tet af nldvi m. vatu laterali, m. bicep femori, m. erector pinae og m. gluteu maimu udført i den nævnte rækkefølge. Vi vil tete muklerne i dere ligevægtlængde. Der vil blive lavet en prætet, inden forøget går i gang for at e, om deignet er teknik muligt at gennemføre.

15 Makimal tetene vil blive udført gange for hver mukel med min. mellem hver makimal kontraktion og 5 min. mellem hver mukelgruppe, hvor kontraktionen lde i -. Forøgperonen opmuntre til makimal prætation fra de tiltedeværende. Makimal tet af m. vatu laterali Siddende i tol med fuld tøtte af ryg og bagiden af lårene. Armene er placeret over kor på maven. UE er fikeret med et bælte omkring prokimale del af femur og dt. UE er fikeret omkring ditale del af cru. Vinklen i fte- og knæled er 9. Begge fødder er i underlaget. Peronen kal ektendere makimalt i hø. knæled. Makimal tet af m. bicep femori Samme deign om ved tet af m. vatu laterali, men peronen kal flektere makimalt i hø. knæled. Billede. Makimal tet af m. bicep femori og m. vatu laterali Makimal tet af m. erector pinae Maveliggende på brik med armene hængende ud over brik. Ryggen fikere med bælte placeret ditalt for angulu inferior capulae, og UE fikere med bælte på m. tricep urae. Peronen kal ektendere makimalt i ryggen. Billede 5. Makimal tet af m. erector pinae

16 Makimal tet af m. gluteu maimu Maveliggende med armene hængende ud over brik. SIAS placere på brikkanten, og der kal være 9 flekion i fteleddene og ve. knæled. Ve. underben er undertøttet. Forøgperonen fikere med bælte prokimalt for foa poplitea. Hø. knæled lde manuelt i en makimal flekteret tilling. Peronen kal ektendere makimalt i fteleddet. Billede 6. Makimal tet af m. gluteu maimu.. Apparatur, materiale og optilling til EMG-målinger... Apparatur og materiale Overfladeelektroder: Produceret af Medicotet i DK, Neuroline, Dipoable neurology electrode, type 7-K Referenceelektrode: Pal Neurotimulation electrode, reuable, elf adring, model Platinum 896v, ize,5,5 oval Forfortærker: Differenfortærker placeret tæt på elektroderne, fortærker EMG ignalet Elektronik goniometer: Penny and Gelle M8, Oford matri med hjemmebygget fortærker /top-knap: Force enitive reiter (FSR), hjemmebygget Fortærker: Aon Intrument, Cyber Amp 8, fortærker ignalet Fortærkeren er indtillet, å den kun fortærker ignaler mellem -6Hz A/D konverter: Sampler med Hz Ociliokop: Philip Pm 55 6MHz Pc Program: Mr. Kick EMG analye program, lavet af Knud Laren, filtrerer ignaler under Hz væk og kan enrette EMG ignalerne

17 ... Optilling Der vil blive placeret to overfladeelektroder på hver mukel. Elektroderne vil vi placere på huden mellem innervationzonen og inertionenen og lang den longitudinelle midtlinje af muklen (De Luca, 997). Forøgperonerne vil blive afmærke med to punkter på nldvi m. erector pinae ud for L-L, m. gluteu maimu, m. bicep femori og m. vatu laterali om vit på fig.. Deuden vil der blive afmærket et punkt på trochanter major, hvor der vil blive placeret en reference elektrode. Det vil være amme peron, der kommer til at mærke af hver gang. Huden under elektrodepunkterne barbere, libe med andpapir og pritte af. Elektroderne vil blive placeret i muklerne fiberretning med ca. - cm. aftand mellem de to elektroder. Fig.. Elektrodeplacering på nldvi m. erector pinae, m. gluteu maimu, m. bicep femori og m. vatu laterali. Referenceelektroden kal bruge til at filtrere tøj fra, og kal idde på et ted, hvor der er minimal mukelaktivitet. For at undgå problemer med omgivende tøj, vil der blive benyttet en differenfortærker, der fortærker EMG-ignalet gange. Princippet er, at EMGignalet vil blive opamlet teder og derefter endt ind i differenfortærkeren, hvor de ignaler vil blive trukket fra hinanden. Fordelen ved dette er, at den opamlede tøj i proceen ligelede vil blive fjernet. Støjen, om bliver opamlet ved hver elektrode vil have amme karakteritika, og om det e på fig. blive reduceret i differenfortærkeren.

18 Fig.. Princippet ved differenfortærkning. EMG-ignalet er repræenteret ved m og tøjen ved n Udover elektroder på muklerne ønker vi at benytte et elektronik goniometer placeret over fteleddet med den ene ende på lateral ide af dt. femur ditalt for trochantor major og den anden ende proimalt for crita iliaca dt. Deuden benytte en elektronik tart/top-knap, placeret over o acrum. EMG-ignalet vil blive yderlig fortærket gange, inden det konvertere til et digitalt ignal. Fortærkeren bliver indtillet til kun at fortærke ignaler mellem og 6Hz. Herved filtrere noget af den tøj fra, der fortat kan være på ignalerne. For hver forøgperon vil det blive kontrolleret, at ignalet fra goniometeret og EMG-ignalerne er brugbare ved at e ignalerne på ocillokopet. /topknappen vil vi kontrollere via et lyignal på en fortærker. Til at ændre de analoge ignaler til digitale indætte en A/D konverter, om ampler med Hz. Grunden til at den ampler med Hz er at ifølge Shannon teorem, kal amplingen minimum være lig med makimal frekven, hvilket i dette tilfælde er 5Hz, da et EMG ignal makimalt vinger med 5Hz (Vaughan, 99). Til analye af ignalerne vil vi bruge PC-programmet Mr. Kick. Dette program kan enrette ignalerne og har deuden et highpa filter på Hz, Dv. at alle ignaler under Hz vil blive filtreret fra. Signaler, der ligger under Hz kan primært være tøj fra friktion mellem hud og elektroder og bevægele af ledninger (De Luca, 997).

19 Fig. 5. Illutration af optilling og apparatur. Elektrode Ocillokop Fortærker Elektrode Elektrode Fortærker Elektrode Elektrode Hjemmebygget fortærker Fortærker Elektrode Elektrode Fortærker Elektrode A/Dkonverter Reference elektrode PC'er. Program: Mr Kick Filter Hz Enretter EMG ignalerne Fortærker Fortærker Filter -6 Hz Goniometer tart/top knap.. Databehandling af EMG-målinger Vi vil vælge at analyere bækkenløftene over total tid defineret ud fra aktivering/deaktivering af tart/top-knappen og ved peak ±, defineret ved makimal vinkeludlag ±,. Ud fra teorien om elektromekanik delay, kal der tage højde for en mekanik forinkele på,8, hvilket vil ige at analyen på løftet i forld til peak, mindt kal være på et interval,8. Vi vil for hver forøgperon analyere de 5 løft, der er for hver af de optillinger og refter beregne et gennemnit af den relative kraft. Makimal tetene vælger vi at analyere over et interval på,6 for at bruge amme interval, om når vi måler på toppoition under bækkenløft (for aflæning af talmateriale e bilag). Analyen af EMG-ignalerne vil blive foretaget i programmet Mr. Kick. Punkt - 6 vil blive fulgt for de 5 løft i hver af de forøgoptillinger, og punkt 7 vil blive brugt til de makimale kontraktioner i hver af de makimaltet.. Konvertering af elektrogoniometeret fra volt til grader med faktoren -,8.. Afmærkning af tart- og top tidpunkt for bækkenløft i diplayet med tart/top-knappen, for at finde total tiden på bækkenløft (tart/top/tid) 5

20 Fig. 6. Diplay med indat tart- og toptidpunkt Ved manglende funktion af tart/top-knappen aflæe tart- og toptidpunktet ud fra hvor EMG-ignalet tiger og falder markant. a. Afmærkning af tartvinkel = tarttidpunkt og makimal vinkel i diplayet med elektrogoniometrik vinkelangivele, for at finde den totale vinkelbevægele for bækkenløft, tiden ved makimal vinkel, og tiden for opløftet (vinkel/peak/op). b. Afmærkning af topvinkel = toptidpunkt for at finde tid for nedænkningen (ned).. Afmærkning af ±, i forld til makimal vinkel, for at finde vinkelbevægele i opløftet og nedænkningen. (±,) Fig. 7. Diplay med goniometer. Afmærkning indat ved, og peak 5. Afmærkning af tart- og toptidpunkt i EMG diplayet for hver af de mukler for at finde gennemnitlig mukelaktivitet af hver mukel under le bækkenløftet (bækkenløft EMG total tid) Fig. 8. Diplay med EMG af mukel. Afmærkning indat ved tart- og top tidpunkt 6. Afmærkning af ±, i forld til makimal vinkel i EMG diplayet for hver af de mukler for at finde gennemnitlig mukelaktivitet i toppoition på løftet af hver mukel i intervallet makimal vinkel ±, (bækkenløft EMG peak ±,) 6

21 7. Viuel afmærkning af tørt muligt,6 interval i EMG diplayet for hver af de mukler i makimal tetene. Højet mulig værdi for hver mukel benytte, de andre mukler kontrollere ogå for at finde evt. tørre værdier end i øvelen, der er deignet til at tete den enkelte mukel (MVC EMG Viuel peak ±,).5. Repondenter til pørgekema.5.. Udvælgelekriterier Vi ønker, at repondenterne kal betå af alle fatanatte fyioterapeuter på ygehuene i Nordjylland Amt. Vi vil lave en pørgekemaunderøgele i et lt amt for at ikre, at vi får et vit antal bevareler, og at vi får et bredt udnit af forkellige arbejdområder inden for fyioterapi. Idet vi kun har en begrænet tidperiode til at lave denne opgave, og det derfor er nødvendigt hurtigt at få bevarelerne tilbage, har den geografike placering indflydele på vore valg, idet vi vil have muligd for elv at aflevere og afnte pørgekemaerne de flete teder. Endvidere har vi på de flete ygehue forbindele til en eller flere fyioterapeuter, da mange af tederne fungerer om praktikteder. Dette vil gøre det lettere at finde en kontaktperon, de forkellige teder, der er villig til at tage anvaret for, at pørgekemaerne bliver udleveret og indamlet inden for den atte tidramme, om er en uge..6. Deign af pørgekema.6.. Validitet og reliabilitet på pørgekema For at undgå pørgmålbia er det vigtigt, at pørgmålene eller kontruktionen af varkategorier ikke påvirker varfordelingen i en betemt retning. Problemet kan enten optå ved at bruge værdiladede ord og vendinger eller ved uafbalancerede pørgmålformuleringer (Hanen, ). Endvidere kal det ikre at pørgmålene fortå en af alle repondenter. En acceptabel varprocent på en pørgekemaunderøgele er 6-8% (Nielen, 996)..6.. Kontruktion af pørgekema Vi vil lave en indledning på pørgekemaet, for at motivere repondenterne og give dem et lille indblik i, hvad formålet er med kemaet. 7

22 Vi har tænkt o at tarte med at tille generelle, neutrale pørgmål og vil å gå videre til mere pecifikke pørgmål om bækkenløft. Inden vi tiller pørgmål til bækkenløft, ønker vi at lave en definition på, hvad bækkenløft er i forbindele med dette pørgekema. Repondenterne vil få muligd for at angive forkellige diagnoer, hvortil de anvender bækkenløft. Herefter følger 5 pørgmål om formål, intruktion, hvilke mukler der træne, om øvelen er en del af et regime og om den anvende om hjemmeøvele. Die pørgmål ønker vi at få bevaret for hver diagnoe. Da vi ønker at få en høj varprocent amt pørge mange repondenter, betræber vi o på, at pørgekemaet kal være overkueligt optillet og forldvi hurtigt at udfylde amt ikke alt for tidkrævende at databehandle. Vi vil derfor lave pørgmålene lukkede, hvor det kan lade ig gøre. For at ikre at repondenterne kan komme af med dere var, og vi ikke tyrer dem, har vi til nigt ved nogle af pørgmålene at lave varmuligderne halvåbne og enkelte teder lt åbne. Før pørgekemaet ende ud, har vi tænkt o at lave en prætet, hvor vi får nogle af vore medtuderende til at læe, udfylde og komme med kommentarer til kemaet (Hanen, )(e bilag). Fig. 9. Førte ide af pørgekemaet. Side og indelder amme pørgmål om afnit A... Mand Kvinde Hvor mange år har du arbejdet om fyioterapeut? år Til hvilke diagnoer benytter du øvelen bækkenløft? Angiv en eller flere forkellige diagnoer. (bækkenløft = bækkenet løfte å højt at fteflekionen er under ). diagnoe (Gå videre til afnit A). diagnoe (Gå videre til afnit B). diagnoe (Gå videre til afnit C) A. Bækkenløft til. diagnoe. Hvad er dit primære formål med at træne bækkenløft?. Giver du intruktioner i forbindele med bækkenløft angående: UDGANGSSTILLING Nej Ja Aftand mellem fødderne Hvi ja, hvilke Fodplacering på underlag Hvi ja, hvilke Aftand mellem knæene Hvi ja, hvilke Hoftevinkel Hvi ja, hvilke Armplacering Hvi ja, hvilke Andet BEVÆGELSE Bækkentilt Hvi ja, hvilke Hatigd Hvi ja, hvilke Andet. Hvilke(n) mukler/mukel mener du, der træne ved et bækkenløft? Brug et eller flere af tallene fra - = træne ikke = træne minimalt = træne lidt = træne moderat = træne meget Anden mukel/mukelgruppe Quadricep Haer Glut.ma. Erector pinae. Bruger du bækkenløft om en del af et regime? Ja Nej 5. Anbefaler du bækkenløft om hjemmeøvele? Altid Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig (Gå evt. videre til. diagnoe afnit B) 8

23 .7. Spørgekema databehandling Opamling på de kvantitative var Den kvantitative databehandling af varene i pørgekemaerne vil blive foretaget i regnearket Ecel med følgende procedure:. Nummerering af hvert enkelt pørgekema. Numerik kvantificering af var på arbejderfaring og mukelaktivitet vil blive direkte kodet. I tillæg vil følgende koder blive benyttet: Mand= og Kvinde=, Nej =, ja=, og kalaen aldrig til altid med en kodning -. Samme procedure vil blive fulgt, hvi flere diagnoer er opgivet Opamling på de kvalitative var Fordelingen af diagnoer vil blive talt op, og løbende at ind i en tabel. Samtidigt vil det primære formål ved øvelen bækkenløft blive regitreret i tabellen, ålede at der er et forld mellem den enkelte diagnoe og det tilhørende formål. Antallet af fyioterapeuterne forkellige angiveler af udgangtillinger og bevægele vil blive regitreret uafhængigt af antal diagnoer og formål (e bilag)..8. Statitik Til reultatbearbejdning vil vi benytte regnearket Ecel til tatitike beregninger af gennemnit, tandardafvigele og udarbejdele øjlediagrammer. I Sigma Stat udregne ignifikannevau. T-tet (parametrik tet) benytte til udregning af pværdier på vinkler og tid under bækkenløft, Mann Whitney (nonparametrik tet) benytte til at ammenligne ektern- og interngruppe og ANOVA (et vej nonparametrik krukal walli) benytte til at udregne p-værdier på rangering af mukelgrupper. Nonparametrike tet benytte, hvi det kan dikutere, om dataene er normalfordelt. Signifikanniveauet vælger vi at ætte til p,5.. Reultater.. Reultater på EMG-underøgelen Reultaterne i dette afnit er angivet i relativ kraft, hvilket er defineret ved målt mukelaktivitet (µv) under bækkenløft at i forld til målt mukelaktivitet (µv) under Maimal Voluntary Contraction (MVC) omregnet til %. Ønke uddybende forklaring på udregning af reultaterne (e bilag). 9

24 .. Rangering af mukelaktivitet under bækkenløft Fig.. Gennemnit af 8 peroner relativ kraft i de mukler under de forøgoptillinger for bækkenløft, målt over total tid og i toppoition (peak ±,) ±, Total tid = m. erector pinae, = m. gluteu maimu, = m. bicep femori, = m. vatu laterali Tab.. Gennemnit, tandardafvigele, makimal og minimum værdi af 8 peroner relative kraft under præferenceoptilling Gennemnit (%) Standardafvigele Mak.-min. Erector pinae, 7,8 6,5-,7 Gluteu maimu 6,8 6,6,9-, Bicep femori,6 8,6 5,-, Vatu laterali,5,5 9,-, Tab.. Signifikanniveauet for ammenligning mellem de forkellige mukelgrupper i præferenceoptilling over total tid Erecor pinae > Gluteu maimu Erecor pinae > Bicep femori Erecor pinae > Vatu laterali Bicep femori > Gluteu maimu Gluteu maimu > Vatu laterali Bicep femori > Vatu laterali * = Signifikant ANOVA,*,9*,*,87,867,5

25 ... Træningeffekt under øvelen bækkenløft Tab.. Den højete regitrerede relative kraft for den enkelte forøgperon mukler ved bækkenløft.tallene er et gennemnit af 5 løft i hver forøgoptilling Total tid FP,(tilt),5(arm),8(foot),(foot) FP,8(pref) 8,(pref),(foot),(foot) FP 9,6(tilt),9(foot) 5,(tilt),(foot) FP 9(foot) 5,(tilt),9(tilt),8(foot) FP 5 7,(tilt) 5,5(tilt) 7,6(foot),(foot) FP 6 9,(foot),7(foot) 5,(foot) 5,(foot) FP 7,5(foot) 5,(foot) 8,6(foot),(foot) FP 8 6,8(foot) 8,6(tilt),(foot),(foot) FP 5,(foot) 6,6(foot) 8,(tilt),(foot) FP,8(foot) 5,9(tilt),5(tilt) 5,7(foot) FP 5,(foot),7(tilt),8(foot) 7,6(foot) FP 6 5,5(foot) 6,(foot),(foot) 8,(foot) FP 7,6(foot),(foot) 6,(arm),(foot) FP 8,(foot) 9,(pref),(foot),(foot) FP,(foot),7(arm),9(foot),(foot) FP,9(pref),5(pref) 6,9(foot),9(foot) Den højete relative kraft en forøgperon udviklede var 5,5% (FP 6 )... Reultater på pørgekema 6 peroner, 5 kvinder og 7 mænd bevarede pørgekemaet. Dette gav en varprocent på 5,%. Gennemnitlig arbejderfaring var,7 år (- år). Der blev opgivet 6 forkellige diagnoer ud af totalt 8 diagnoer, og forkellige primære formål.... Fyioterapeuter angivele af hvor meget muklerne træne ved bækkenløft Fig.. Fyioterapeuter angiveler af hvor meget de mener, de mukler træne ved bækkenløft i % af totale antal diagnoer

26 Fig.. Fyioterapeuter angiveler af hvor meget de mener, de mukler træne ved bækkenløft. Figuren er en omformning af de kvalitative benævneler på mukelaktivitet til en numerik kala at i forld til totale antal diagnoer Tabellen er en forenklet illutration af fig.. Det kan dikutere, om det er fornuftigt at omforme kvalitative benævneler på mukelaktivitet til numerik kala. 5. Validitet og reliabilitet på reultater 5..Forøgperoner Vi havde hver iær en forudindtaget forventning om, hvad der træne met ved bækkenløft. Dette kan have påvirket validiteten af reultaterne. Fig.. Gennemnit af intern- og ektern forøggruppe relativ kraft under præferenceoptilling målt over total tid EX = ektern forøggruppe betående af udvalgte fyioterapeuttuderende IN = intern forøggruppe betående af o i gruppen Intern forøggruppe har højere værdier på, m. bicep femori, m. gluteu maimu og m. erector pinae end ektern forøggruppe, men det er ikke ignifikant. Intern > ektern, p =, Intern > ektern, p =, Intern > ektern, p =, P-værdierne er beregnet med nonparametrik Mann Whitney tet.

27 5.. Deign 5... Deign af forkellige bækkenløft Vi havde ikke muligd for at kontrollere om det poteriore tilt i bækkenet blev ldt under løftet i. forøgoptilling, det kan derfor have været en fejlkilde. Da underlaget var for malt til, at alle forøgperonerne kunne ligge med i albuen, varierede flekionen i albuen afhængig af armlængde for, at hånden kulle være inden for løbebåndet. Der blev lagt ammenfoldede håndklæder under lænden på peronerne for at ikre aktivering af tart/top-knappen, da der i de enkelte tilfælde var forkel på, hvor meget håndklæde peronerne var undertøttet af, har det haft en indvirkning på om alle forøgperonerne har haft lige muligd for at udføre bækkentilt. Hoftevinkelen blev indtillet ved hjælp af mekanik goniometer, hvilket er en fejlkilde, da det er umuligt at placere goniometeret % præcit på omdrejningpunktet og de definerede aker. Hatigden var ikke kontinuerligt ved alle løft, og vi opnåede ikke, at løftet blev udført på om planlagt (tab. 5). Den relative højde på noren varierede, og den totale løftevinkel varierede fra 7,6 pga. måleunøjagtigd med goniometer (tab. 6). Tab. 5. Total tid, ratio fordeling af tid op/ned for de fire udføreler af bækkenløft. Gennemnit af de 8 forøgperoner Præference Total tid () Standardafvigele Mak. min. Op ratio Standardafvigele Mak. min. Ned ratio Standardafvigele Mak. min.,8,,-,68,8*,5,57-,9,5,5,6-, Makimal poterior tilt,5,9,8-,69,8*,5,58-,5,5,5,65-, Samlede fødder og knæ,,,7-,5,6*,,56-,8,5,,6-, Arme ud til iden,,7,-,7,8*,,58-,,5,,6-, /top-knappen fungerede ikke på tarttidpunktet i 7 af de 6 løft (,%) og på luttidpunktet i 5 af de 6 løft (,%). *p<, (t-tet) -kortere tid i opløftet i forld til nedænkning

28 Tab. 6. Total vinkel, vinkel i de idte, i opløftet, og førte, i nedænkningen for fire udføreler af bækkenløft. Gennemnit af de 8 forøgperoner Vinkel ( ) Standardafvigele Mak. min. Vinkel op (,-peak) Standardafvigele Mak. min. Vinkel ned (peak+,) Standardafvigele Mak. min. Præference Makimal poterior tilt,7,*, 9,9 7,-6, 58,6-,7,,8,9,,6-, 9,-,8,9,7,8,7 8,7-, 7,8-,7 Samlede fødder og knæ,,6 6,-,,*, 6,8-,,5,7 7,5-, Arme ud til iden,9, 7,7-,9,8,,-,5,, 9,9-, * = ignifikan p=,5 (t-tet) - lavere vinkel i makimal poterior tilt i forld til arme ud til iden p<,5 (t-tet) - lavere vinkel op med amlede fødder og knæ i forld til arme ud til iden 5... Deign af makimal tet Vore valgte udgangtilling til makimal tet af m. gluteu maimu var ikke en vant tilling, hvilket kan være årag til, at ingen af forøgperonerne formåede at opnå at aktivere flet mulige motorike ender i denne optilling, men derimod fik højet aktivitet i m. gluteu maimu under makimal teten af m. erector pinae. Ligelede opnåede af forøgperonerne højere makimal aktivitet i m. bicep femori under makimal tet af m. erector pinae end i elve makimal teten af m. bicep femori. 5.. Apparatur 5... Elektronik goniometer Goniometeret måler vinklen i volt ud fra ændring i pændingtiltand. Vi konverterede goniometeret fra volt til grader, og kontrollerede kalibreringen af goniometeret ved at lave en lineær regreionanalye. Denne analye blev foretaget efter alle forøgene var udført. Teoretik et, burde vi have kalibreret mellem hver forøgperon, eller i hvert fald før forøget gik i gang.

29 Fig.. Kalibrering af elektronik goniometer 5.. Spørgekema Med en varprocent på 5,% ligger vi under den anbefalede græne på 6% med nyn til at generaliere. Den lave varprocent kan bl.a. kylde at med vore definition på bækkenløft, kan der være en del, der ikke har bevaret pørgekemaet, fordi de ikke benytter et højt bækkenløft, om vi har defineret det. Spørgmålet om hvor meget muklerne træne ved et bækkenløft, blev mifortået af flere repondenter, da nogle bevarede med kryd i tedet for tal, men andre ikke bevarede pørgmålet eller dele deraf. Andre pørgmål, om blev mifortået var i pørgmål omhandlende ftevinkel og bækkentilt. Enkelte repondenter fortod ikke, hvad vi mente med pørgmålet. Det er uklart, om begrebet regime er entydigt defineret, idet det blev angivet, at regimer bliver benyttet på ygehue, hvor der officielt ikke ekiterer regimer. 6. Metodekritik 6.. Forøgperoner Vore formål var at finde en repræentativ forøggruppe af fyioterapeuttuderende. Der kan tille pørgmåltegn ved, om dette er lykkede, da udvælgelen ikke foregik tilfældig, og vi deuden underøgte på o elv internt i gruppen. Det at intern forøggruppe har højere værdier på m.bicep femori, m. gluteu maimu og m. erector pinae påvirker validiteten, i forld til gennemnitlig relativ kraft af alle 8 peroner under et bækkenløft. Dog påvirke validiteten mindre, når muklerne ammenligne indbyrde, idet den indbyrde rangering er den amme, men det kan have påvirket ignifikanniveauet, da differencen i den indbyrde rangering kan være blevet ændret. 5

30 6.. Deign Det kan dikutere, om vi kan tillade o at konkludere på underøgelen af bækkenløft med poterior tilt, idet forøgperonerne har haft forkellig muligd for at tilte, alt efter hvor mange håndklæder de havde under lænden. Endvidere havde vi ikke muligd for at kontrollere, om de ldt tiltet under løftet. På baggrund af vinkelangivele fra det elektronike goniometer, e det, at der er forkel på den teoretike vinkelangivele (55 ) på løftehøjden, og den vinkel det elektronike goniometer angiver. Dette kan kylde a) at akerne på det mekanike og elektronike goniometer ikke var entydig defineret b) måleunøjagtigd af det elektronike goniometer c) eventuel variation i udgangtilling på ftevinklen og d) eventuel variation i indtilling af nor, der angav løftehøjden. Det kan dikutere, hvilken indvirkning det har på vore reultater, hvi højden på løftet har været højere nogle forøgperoner, idet man kan foretille ig, at det giver en højere relativ belatning at kulle løfte flere grader. Endvidere kan man foretille ig, at rangeringen af de mukler, der bruge vil blive påvirket, da nogle mukler måke er mere aktive end andre idt i bevægelen. Idet det ikke var muligt at placere armene om planlagt i deignet, og armplaceringen til del blev unaturlig grundet malt løbebånd, kan det antage, at vi ville have fået endnu lavere mukelaktivitet, hvi der havde været muligd for at placere armene om planlagt. Da alle forøgperoner opnåede højere makimal pænding i m. gluteu maimu under makimal tet af m. erector pinae end under makimal teten deignet til m. gluteu maimu formoder vi, at MVC i m. gluteu maimu ville kunne blive endnu højere, hvi vi havde tetet den i en anden udgangtiling. Dermed ville vi have fået en lavere relativ kraft af m. gluteu maimu under de forkellige bækkenløft. Det amme gør ig gældende for m. bicep femori. 6.. Spørgekema Grundet den lave varprocent kan det dikutere, om vi kan tillade o at konkludere på vore pørgekemaunderøgele. Vi kan derfor kun påpege tendener i forbindele med reultaterne fra pørgekemaet, når vi nakker om anatte fyioterapeuter på ygehue i Nordjylland Amt. 6

31 7. Konkluion Ud fra vore reultater e det, at den indbyrde rangering af mukelaktiviteten i relativ kraft, er den amme for alle tandardierede bækkenløft. Rangeringen fra tørt til mindt mukelaktivitet er m. erector pinae, haer, m. gluteu maimu og quadricep. Ud fra præferenceløftet kan vi ige, at der er ignifikant forkel på, at m. erector pinae bruge mere end nldvi haer, m. gluteu maimu og m. quadricep. Reultaterne vier en tenden til, at den relative kraft generel er mindre, når bækkenløft udføre med armene ned lang iden, er uændret når løftet udføre med makimal poterior tilt i bækkenet og er højere når fødder og knæ er amlede. Under bækkenløft er den højete relative kraft en forøgperon opnår 9.6% målt på le løftet, og 5,% når der måle i toppoition af løftet. Da ingen af forøgperonerne på noget tidpunkt opnår en relativ kraft over 6%, kan vi konkludere, at træningeffekten af øvelen udelukkende er mukeludldende. Fyioterapeuter angiver en varieret rangering af mukelaktivitet under øvelen bækkenløft. Det er ikke muligt at drage en konkluion, men tendenen er, at fyioterapeuterne angiver at m. gluteu maimu træne met. Dette er ikke i overentemmele med vore reultater målt med EMG, hvor m. erector pinae træne met. 8. Dikuion og perpektivering Denne opgave udprang af den undren vi har haft omkring bækkenløft i vore praktikker, hvor vi har oplevet, at den indgår i regimer, bliver brugt til mange patientgrupper, har mange formål og forkellige intruktioner. De forkellige var vi har fået, når vi har purgt fyioterapeuter i vore praktikker, afpejler godt den virkeligd, der er omkring bækkenløft, da vi ud fra vore pørgekemaunderøgele i Nordjylland Amt kan e, at der ikke er to fyioterapeuter, der angiver amme formål, mukelaktivitet og intruktion. Vore underøgele kan kun ige noget om tendenen af brugen af bækkenløft i Nordjylland Amt, og vi kan derfor ikke ige noget om udbredelen og brugen af bækkenløft i reten af landet, hvilket kunne være pændende at underøge, da der måke kan være forkel på udbredelen i de forkellige landdele. Den kole fyioterapeuter er uddannede fra har måke ogå indflydele. 7

32 Vi kan ligelede ikke udtale o om, hvordan brugen af bækkenløft er i det private og kommunale, men vore indtryk er, at det ikke er å udbredt med bækkenløft på private klinikker, om det er på ygehue og i ditrikter. Vi kan ikke vide, hvordan rangering af mukelaktivitet og relativ kraft forlder ig patienter, idet vore EMG-målinger har baeret ig på rake, unge fyioterapeuttuderende. Det, at patienterne kan være ældre, overvægtige, have kader eller måke være opererede, gør, at rangering af mukelaktivitet og relativ kraft, måke vil forlde ig anderlede end på vore målinger. Man kan måke foretille ig, at nogle patienter vil aktivere andre mukler mere end m. erector pinae eller vil opnå en tyrketræningeffekt ved at udføre bækkenløft, da dere udgangpunkt er anderlede. Det at vore underøgele er udført på rake peroner, og fyioterapeuterne varer ud fra erfaringer med patienter gør, at vi ikke kan tillade o at drage nogle ammenligninger. Det kunne være pændende at underøge forkellige patientgrupper og finde ud af, hvordan det forlder ig for hver gruppe. Skulle det f vie ig, at fte- og knæpatienter har den amme rangering af mukelaktivitet under et bækkenløft, om vi er nået frem til med EMG-målinger, betyder det, at vie regimer bør tage op til overvejele, da øvelen bl.a. indgår i regimer for fte og knæ, hvor man ikke kan foretille ig, at øvelen hører hjemme, hvi det vier ig at være en rygøvele. Når vi har intrueret i bækkenløft, har vi ofte bedt patienterne om at lade armene ligge ned lang iden. Denne intruktion kan vi ogå e går igen på mange af pørgekemaerne. Ud fra vore målinger vite det ig, at den relative kraft blev mindre på alle de mukler vi målte på under dette løft. Vi kan ikke ige noget om, hvor tor træningeffekt patienterne opnår med øvelen, når de har armene ned lang iden, men man må formode, at de ogå opnår mindre relativ kraft, når armene er ned lang iden i forld til, hvi de er på maven. I litteraturen og pørgekemaerne e det, at nogle vælger at intruere i poterior bækkentilt før løftet. Ud fra vore målinger vier det ig, at denne intruktion ikke ændrer på rangeringen af mukelbrug eller den relative kraft muklerne udvikler, hvilket man kan formode ogå gør ig gældende for patienter. Spørgmålet er, om man, når man intruerer tænker på, hvordan de forkellige parametre piller ind på det, der opnå med øvelen, eller om det er en mere ubevidt handling. Vi kan ud fra vore pørgekemaer e, at mange fyioterapeuter angiver forkellige formål med øvelen og ændrer nogle parametre på udgangtillinen, men fortat angiver den amme træningeffekt og rangering af mukelaktivitet. 8

33 Vi har i vore forøg underøgt den relative kraft på bækkenløftet over total tid og i toppoition. Dette gør, at vi ikke kan ige noget om, hvordan rangeringen af mukelaktivitet er øvrige teder i bevægebanen. Man kan fortille ig, at rangeringen af mukelaktivitet f kan være forkellig i tarten af øvelen, og det derfor kan være forkelligt, hvor i øvelen der kal træne afhængig af, hvilken mukel der ønke trænet. En del fyioterapeuter angiver på pørgekemaet at bruge bækkenløft om en funktionel øvele til forflytninger i eng. Der kan være forkellige måder at definere ordet funktionel træning på. Ifølge Movement Science, kal man træne i de bevægemøntre der er naturlig for den enkelte. Der kan ætte pørgmåltegn ved, hvor mange der naturligt forflytter ig med et højt bækkenløft. Andre fyioterapeuter bruger øvelen, til f mukeltræning, tabilitettræning og elektive bevægeler. Man kan å pørge ig elv, ud fra den nye tanke om Movement Science, om der ikke er en mere funktionel måde at træne die ting på. Det kan undre o, hvorfor bækkenløft er å udbredt en øvele på ygehuene, kylde det gammel vane, at man ikke ætter pørgmåltegn ved kendte øveler eller er øvelen bækkenløft rent faktik å god, at den kan opfylde de mange forkellige formål de forkellige patienter? 9