Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Transport- og Energiministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Transport- og Energiministeriets område i perioden 1. juli 2005 til 30. juni Maj 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Transport og Energiministeriets lovgivning 1 2. Indledning Kort om AMVAB-målingerne Læsevejledning 4 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden Afgrænsning af målingen 5 4. Udviklingen i de administrative omkostninger 7 5. Gennemgang af de endeligt og foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved nye regler på Transport og Energiministeriets område Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Foreløbigt opgjorte konsekvenser Øvrige initiativer English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Transport and Energy from July 2005 to June Bilag 22 Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen 22 Bilag B. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 23 Bilag C. Afgrænsning til anden lovgivning 25 Error! Reference source not found.

3 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Transport og Energiministeriets område. Erhvervslivets løbende administrative omkostninger som følge af Transport og Energiministeriets erhvervsrettede regulering er pr. 1. juli steget med kr. årligt, svarende til en stigning i de administrative omkostninger på Transport og Energiministeriets område på ca. 15,5 % siden basismålingen pr. 1. juli I opdateringen indgår love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06, som virksomhederne har erfaring med at efterleve 2. I disse tilfælde er de endelige konsekvenser ved reglerne blevet målt. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra folketingsårene 04/05 og 05/06, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som i forbindelse med forslagenes fremsættelse er blevet ex-ante målte 3. For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. I denne opdatering indgår de endeligt opgjorte administrative konsekvenser ved 4 love og bekendtgørelser. Herudover indgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved bekendtgørelse nr. 881 af 18. august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. Sådanne ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig når de pågældende love og bekendtgørelser ex-post måles og derved opgøres endeligt Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Transport og Energiministeriets lovgivning De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,6 mio. kr. og er per 30. juni 2006 opgjort til 131,0 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Transport og Energiministeriets område således steget med 22,4 mio. kr. fra 2001 og frem til juni 2006, svarende til en stigning på ca. 20,6 pct. Af de 22,4 mio. kr. er de 14,5 mio. kr. endeligt opgjorte, mens 7,9 mio. kr. er foreløbigt opgjorte. De foreløbigt opgjorte administrative omkostninger stammer fra Bekendtgørelse nr. 881 af 18. august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. Omkring 25 pct. af erhvervslivets administrative omkostninger på Transport og Energiministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative omkostninger stammer fra international, primært EU, regulering (Aregulering) 48 pct. samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 27 pct. 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06 indgår også love/bekendtgørelser, som blev fremsat i folketingsåret 04/05, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve 2 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06 indgår også love/bekendtgørelser som blev vedtaget i folketingsåret 04/05, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 3 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (omkostninger eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. 1

4 2. Indledning I 2005 blev der gennemført en AMVAB basis- og nulpunktsmåling af al erhvervsrettet regulering på Transport og Energiministeriets område. Målingen viser de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet ved ministeriets regulering i såvel november 2001 (nulpunktsmåling) som i 2005 (basismåling) Kort om AMVAB-målingerne Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative omkostninger for virksomhederne med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemfører derfor én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering består kort sagt af en kvantificering af såvel de administrative omkostninger som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Derudover opdateres målingen med effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats med at reducere virksomhedernes administrative omkostninger med op til 25 pct. i Derfor er det alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative omkostninger reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning af oplysninger, hvis der er tale om, at en digital løsning, som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative omkostninger ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret informationsforpligtelse heller ikke, hvis virksomhederne med tiden bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. I denne rapport præsenterer Rambøll Management opdateringen af Transport og Energiministeriets AMVAB-måling. Opdateringen indeholder en oversigt over udviklingen i de administrative omkostninger i folketingsåret 05/06 (1. juli 2005 til 30. juni 2006) baseret på: 1) Endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. 2) Foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet 2

5 ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt at opgøre endeligt. Konsekvenserne ved de ex-ante målte regler vil blive endeligt opgjort (og dermed blive lagt sammen med de endeligt opgjorte konsekvenser som beskrevet under punkt 1 i ovenstående), dvs. ex-post målt, når reglerne har haft virkning blandt virksomhederne. Det er først, når reglernes administrative konsekvenser er blevet endeligt opgjorte, at konsekvenserne indlæses i AMVAB-databasen. Det skyldes, at ex-ante målinger er forbundet med usikkerhed, hvilket især skyldes følgende tre forhold: at ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Af og til sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende inden forslaget vedtages/udstedes at lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den konkretiserede implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. at det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative omkostninger ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Derfor kan tallet for konsekvenserne ved en lov/bekendtgørelse, som tidligere er blevet ex-ante målt, ændre sig, når loven/bekendtgørelsen ex-post måles. Opdateringen viser udviklingen i erhvervslivets administrative omkostninger som følge af Transport og Energiministeriets lovgivning siden basismålingen, som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative omkostninger siden ministeriets nulpunktsmåling i november 2001, hvor regeringen tiltrådte. De endelige administrative konsekvenser er opgjorte efter samme fremgangsmåde som selve basismålingerne, jf. AMVAB-manualen, som kan findes på Der gennemføres virksomhedsinterviews i forbindelse med helt nye eller væsentligt ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav. I de tilfælde, hvor det er muligt at kvantificere konsekvenserne af nye eller ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav samt af digitaliseringsinitiativer på baggrund af de eksisterende oplysninger om omkostninger og tidsforbrug fra basismålingen, gennemføres ikke nye virksomhedsinterviews. De foreløbigt opgjorte konsekvenser er blevet målt i løbet af folketingsåret på baggrund af udkast til love og bekendtgørelser. Ex-ante målinger kan enten være baseret på virksomhedsinterview, hvor virksomhederne oplyser deres forventede ressourceforbrug på at efterleve den foreslåede lov eller bekendtgørelse eller ekspertskøn. 3

6 Boks 1: Faktaboks om målingen Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Transport og Energiministeriets AMVAB-måling. Opdateringen er baseret på endeligt opgjorte konsekvenser ved lovgivning fra folketingsåret 05/06 (og 04/05), som har fået virkning blandt virksomhederne samt foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser.. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen) kan læses på De administrative konsekvenser for virksomhederne ved regler, som er vedtaget i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, men som endnu ikke er trådt i kraft eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres endeligt i forbindelse med næste opdatering af ministeriets erhvervsrelevante regler fra Folketingsåret En oversigt over disse regler er at finde i bilag B. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 1 lov og 3 bekendtgørelser, som alle udgør ændringer til eksisterende love og bekendtgørelser, samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved 1 bekendtgørelse, som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. Ved at sammenholde resultaterne af denne opdatering med resultaterne fra nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) og basismålingen afdækkes udviklingen i ministeriets administrative omkostninger fra november 2001, hvor regeringen tiltrådte, frem til juni Der er gennemført i alt 53 virksomhedsinterview for at afdække de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Transport og Energiministeriets lovgivning. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management. Transport og Energiministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Rapporten har været i høring blandt erhvervslivets organisationer 2.2. Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af målingens resultater og den anvendte metode. I det følgende kapitel 3 præsenteres AMVAB-metoden, mens kapitel 4 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Transport og Energiministeriets erhvervsrettede lovgivning per juni 2006, udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001, samt andre relevante resultater. I kapitel 5 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Transport- og Energiministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. Afslutningsvis indeholder kapitel 6 et engelsk resumé. Bilagene indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen, en oversigt over love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06, som først kan opgøres endeligt i forbindelse med næste års opdatering, da reglerne endnu ikke har haft virkning blandt virksomhederne, samt en oversigt over afgrænsning til anden lovgivning. 4

7 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Ressourceforbruget fastsættes dels gennem interview med berørte virksomheder, dels gennem ekspertskøn baseret på tidsforbruget ved tilsvarende opgaver. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. AMVAB-metoden er udførligt beskrevet i AMVAB-manualen, som kan findes på I målingen sondres mellem løbende administrative omkostninger og omstillingsomkostninger. De løbende administrative omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative omkostninger for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx hvis de skal tilpasse deres edb-system. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne omfatter heller ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, eksempelvis fordi en virksomhed vælger at gå ind på et nyt forretningsområde. Selvom sådanne omkostninger er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed, er der tale om en løbende administrativ omkostning for samfundet. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative omkostninger på et ministerieområde og som er det tal, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser. Ved erhvervsrele- 5

8 vant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler efter følgende kriterier: Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som vurderes at være nødvendige for virksomhederne at følge, for at være på markedet. Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle de virksomheder, der har pligt til at følge reglerne, har ved at leve fuldt og helt op til disse. Informationsforpligtelser der ikke indgår i målingen: Nye love og bekendtgørelser, som vurderes at medføre under 1000 timers årligt administrativt arbejde på samfundsniveau, samt ændringer til eksisterende love eller bekendtgørelser med under 100 timers årligt administrativt arbejde på samfundsniveau indgår ikke i forbindelse med AMVAB-opdateringen. Måling af digitale løsninger: For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser, osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af nye digitale løsninger indgår i målingen. 6

9 4. Udviklingen i de administrative omkostninger I dette kapitel præsenteres udviklingen i de administrative omkostninger på Transport- og Energiministeriets område pr. juni Tabel 4.1 herunder viser, at der indgår i alt 5 love og bekendtgørelser i opdateringen. De administrative konsekvenser er opgjort endeligt for 4 love / bekendtgørelser, mens de er opgjort foreløbigt for én bekendtgørelse. Af tabel 4.1. fremgår det også hvordan lovene og bekendtgørelserne fordeler sig på Transport og Energiministeriets styrelser. Tabel 4.1: Antal love/bekendtgørelser der indgår i opdateringen 4 Energistyrelsen Færdselsstyrelsen I alt for ministeriet Antal lo- Antal love/bekendtgørelser hvor ve/bekendt- gørelser hvor kon- Antal love / bekendtgørelser i alt konsekvenserne er foreløbigt sekvenserne er endeligt opgjorte opgjorte I tabel 4.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, som har fået virkning blandt virksomhederne samt lovgivning, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. 4 Der henvises endvidere til bilag A, som omfatter en liste over de erhvervsrelevante love og bekendtgørelser fra perioden, der har haft virkning blandt virksomhederne og som medfører administrative byrder henholdsvis lettelser. Bilag B indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 05/06, som udskydes til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft i forbindelse med opdateringens opstart, eller fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. 7

10 Tabel 4.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 Foreløbigt opgjorte omstillingsomkostninger (mio. kr.) Endeligt opgjorte omstillingsomkostninger (mio. kr.) Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Energistyrelsen - - 9,6 7,9 17,5 Netto løbende konsekvenser (mio. kr.) Færdselsstyrelsen Statens Luftfartsvæsen Trafikstyrelsen for jernbane og færger I alt for ministeriet - - 0,1-0, ,7 7,9 17,6 Som det fremgår af tabel 4.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, en nettoforøgelse i de administrative omkostninger på ca. 17,6 mio. kr. Langt størstedelen af denne omkostningsstigning kan henføres til Energistyrelsen, der samlet tegner sig for ca. 17,5 mio. kr. Den samlede udvikling dækker over endeligt opgjorte omkostninger for 9,7 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte omkostninger for 7,9 mio. kr. De foreløbigt opgjorte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed. Hovedparten af den endeligt opgjorte stigning stammer fra regelsættet vedrørende energimærkning af bygninger. En ny forpligtelse, der følger af LOV nr 585 af 24/6/2005 og BEK nr 1294 af 13/12/2005 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, som ændret ved BEK nr 339 af 19/04/2006, til at energimærke nybyggeri, medfører en stigning i de administrative omkostninger på ca. 17,1 mio. kr. for erhvervet 5. Samtidig medfører en omfattende ændring af de øvrige regler på energimærkningsområdet en reduktion i byrderne, hvilket resulterer i en nettoændring på 9,7 mio. kr. for hele styrelsen. Derudover medfører ændringer i bekendtgørelsen vedrørende beskyttelse mod udsættelse for asbest på havanlæg (Energistyrelsen) og bekendtgørelsen om særlige krav til taxaer (Færdselsstyrelsen) mindre ændringer i de endeligt opgjorte administrative omkostninger. 5 Da samme informationspligt fremgår af Tillæg 12 til bygningsreglementet, skal halvdelen af omkostningerne, i overensstemmelse med AMVAB-manualen, henføres til Erhvervs og Byggestyrelsen, som administrerer disse bestemmelser. Samlet set medfører pligten således administrative omkostninger for 34,2 mio. kr. 8

11 De foreløbigt opgjorte administrative omkostninger stammer fra Bekendtgørelse nr. 881 af 18. august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. Ordningen medfører samlet set administrative omkostninger for 7,9 mio. kr., som skyldes dels, at der skal ske en indberetning af en række data om oliefyret og resultatet af eftersynet til et register, og dels at ejeren skal informeres om resultatet. Tabel 4.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2006 Administrative omkostninger i 2001 Administrative omkostninger i 2005 Administrative omkostninger per juni 2006 Procentvis ændring i de administrative omkostninger i forhold til 2001 Energistyrelsen ,3 % Færdselsstyrelsen ,4% Statens Luftfartsvæsen % Trafikstyrelsen for jernbane og færger ,1 % I alt for ministeriet ,6 % Tabel 4.3 ovenfor viser udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Af tabellen fremgår det, at de løbende administrative omkostninger på Transport- og Energiministeriets område er steget med 20,6 % i hele perioden. Heraf er de 13,3 % endeligt opgjorte. Udelukkende Energistyrelsen og Færdselsstyrelsen er berørt af de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden 1. juli 2005 til 30. juni Af tabellen fremgår det, at de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af reguleringen i de to styrelser er steget til hhv. 66, 3 mio. kr. (inkl. foreløbigt opgjorte omkostninger) og 25,9 mio. kr., hvilket for Energistyrelsen svarer til en stigning på 35,9 % siden basismålingen (2005). Omkostningerne på Færdselsstyrelsens område ændres marginalt, og stigningen udgør således 0,4 % sammenholdt med den totale omkostning for styrelsen på tidspunktet for basismålingen (2005). 6 Trafikstyrelsen blev oprettet pr De i 2001 anførte oplysninger vedrører det ansvarsområde som Trafikstyrelsen overtog ved oprettelsen. 9

12 Tabel 4.4: Hvor stammer de administrative omkostninger fra (procentvis fordeling) Nulpunktsmålingen (2001) Status juni 2006 A B C A B C Energistyrelsen 32,2% 28,8% 39,0% 31,3% 57,2% 11,5% Færdselsstyrelsen 9,6% 0 90,4% 9.5% % Statens Luftfartsvæsen 99,9% 0,1% 0 99,9% 0,1% 0 Trafikstyrelsen for jernbane og færger 7 100,0% I alt for ministeriet 50,9% 11,7% 37,4% 48,3% 27,2% 24,5% * I tabellen indgår kun fordelingen af de endeligt opgjorte omkostninger.. A: Administrative omkostninger som udelukkende og helt er en følge af EU-regler og øvrige internationale forpligtelser. B: Administrative omkostninger som er en følge af EU-regler og øvrige internationale forpligtelser, hvor implementeringen overlades til medlemslandene. C: Administrative omkostninger som udelukkende følger af nationalt formulerede regler. Tabel 4.4 ovenfor viser oprindelsen af lovgivningen, der medfører administrative omkostninger for virksomhederne. Af tabellen fremgår det, at andelen af administrative omkostninger som stammer fra ren national lovgivning er faldet siden % af de administrative omkostninger for virksomhederne som følge af Transport- og Energiministeriets regulering skyldes krav, som har sin oprindelse i international, primært EU-regulering. I nedenstående tabel 4.5 vises udviklingen i de administrative omkostninger for de love og bekendtgørelser, der indgår på Transport- og Energiministeriets top-10 liste over de administrativt mest omkostningsfulde regler i ministeriet. De love og bekendtgørelser, der indgår i tabellen, er rangordnet efter niveauet for de administrative omkostninger i Trafikstyrelsen blev oprettet pr De i 2001 anførte oplysninger vedrører det ansvarsområde som Trafikstyrelsen overtog ved oprettelsen. 10

13 Tabel 4.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2005) 1. Bekendtgørelse af lov om luftfart LBK nr 543 af 13/06/2001 Administrative omkostninger november 2001 (samfundsniveau) (2) (Kr.) Administrative omkostninger 30. juni 2006 (samfundsniveau) (3) (Kr.) (4) Andel af samlede omk. (pct.) Udvikling (samfundsniveau) (5) Ændring i kr. (6) Ændring i pct ) , % 2. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger LOV nr. 585 af 24/06/2005 (Tidligere LOV nr. 485 af 12/06/1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger) 3. Lov om visse havanlæg LOV nr. 292 af 10/06/ Lov om godkendelse og syn af køretøjer LOV nr. 473 af 09/06/ Bekendtgørelse af lov om taxikørsel m.v. LBK nr 517 af 24/06/ Bekendtgørelse af lov om anvendelse af Danmarks undergrund LBK nr. 526 af 11/06/ ) ) 31, ,8 % ) , ,6 % ) ,2 0 0 % ) , ,2 % ) ,0 0 0 % 7. Lov om CO2-kvoter LOV nr. 493 af 09/06/2004 2) , % 8. Lov om postbefordring LOV nr. 472 af 09/06/ Bekendtgørelse af lov om godskørsel LBK 108 af 19/02/ Bekendtgørelse af lov om jernbane LBK nr af 02/12/ ) ,9 0 0 % ) ,4 0 0 % ) , ,1 % Top 10 i alt ,5 % ,7 % I alt for ministeriet % ,6 % 1) Omkostningerne omfatter de underliggende bekendtgørelser 2) Bekendtgørelsen kunne ikke identificeres i nulpunktsmålingen, da den er trådt i kraft senere end november ) 7,9 mio. kr. stammer fra foreløbigt opgjorte konsekvenser af bekendtgørelse nr. 881 af 18. august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. 8 Havanlægsloven er pr. 1. juni 2006 ophævet og erstattet af LOV nr af 21/12/2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter. Jf. bilag B udskydes loven til næste opdatering, da virksomhederne først på dette tidspunkt vurderes at have tilstrækkelig erfaring med de nye regler. 11

14 5. Gennemgang af de endeligt og foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved nye regler på Transport og Energiministeriets område I dette afsnit gennemgås regelændringerne gennemført i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, der har haft indflydelse på de administrative omkostninger på Transport- og Energiministeriets område. Der indgår i alt 5 love og bekendtgørelser i opdateringen på Transport- og Energiministeriets område. Blandt disse er konsekvenserne ved 4 af reglerne endeligt opgjorte, mens de for én bekendtgørelse er foreløbigt opgjorte. I det følgende gennemgås i afsnit 5.1. de endeligt opgjorte konsekvenser. Dernæst gennemgås i afsnit 5.2. de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne endnu ikke har haft effekt blandt virksomhederne. I tabel 5.1. opsummeres de love og bekendtgørelser som gennemgås i afsnit 5.1. og 5.2. Tabel 5.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) BEK 263 af 27/03/2006 Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for asbest i forbindelse med arbejdet på havanlæg LOV 585 af 24/06/2005 Lov om fremme af energibesparelser i bygninger -0, ,4* - BEK 1294 af 13/12/2005 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (inkl. BEK 339 af 19/04/2006 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger) 9 26,1* - BEK /05/2006 Bekendtgørelse om særlige krav til taxier mv. BEK 881 af 18. august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger 0, ,9 * Årsagen til hhv. den store reduktion og den store stigning i de administrative omkostninger er, at en stor del af de tidligere opmålte informationsforpligtelser i lov 485, der var gældende i 2001, er videreført i BEK 1294 af 13/12/ De omkostningsmæssige konsekvenser der følger af denne ændringsbekendtgørelse er indarbejdet i den relaterede BEK nr 1294 af 13/12/2005 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger 12

15 5.1. Endeligt opgjorte administrative konsekvenser I dette afsnit gennemgås de administrative konsekvenser ved love og bekendtgørelser, hvor det har været muligt at opgøre konsekvenserne endeligt Energistyrelsen To regelsæt under Energistyrelsens administration har haft konsekvenser for erhvervslivets administrative omkostninger ved at efterleve reguleringen. Regelændringerne vedrørende energimærkning præsenteres først, efterfulgt af ændringerne relateret til asbestarbejde på havanlæg. Energimærkning Hovedparten af stigningen i de administrative omkostninger på Energistyrelsens område kan henføres til regelsættet vedrørende energimærkning af bygninger. Energimærkning har været lovkrav i Danmark siden Energimærkningsordningen for bygninger er et led i gennemførelsen af EU's bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Med virkning fra 2006 blev ordningen ændret, med henblik på implementering af bygningsdirektiv 2002/91/EF af 16/12/2002, med administrative omkostningsændringer til følge. Lovkomplekset vedrørende energimærkning er tidligere opmålt i basismålingen af Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2004, dvs. inden den nye ordning trådte i kraft 10. Den nuværende ordning erstatter de hidtidige energimærkningsordninger og gælder for nye såvel som eksisterende bygninger. En central konsekvens af den nye ordning er, at hyppigheden for visse af de opmålte informationsforpligtelser nedsættes, således at energimærkningen ikke skal ske så ofte. Derudover ændres grupperingerne af byggerierne, der har dannet grundlag for den tidligere segmentering, og som en konsekvens af den nye ordning er tre nye bygningskategorier blevet oprettet: Enfamiliehuse Flerfamiliehuse Handel- service- og offentlige bygninger Disse bygningskategorier er ved gennemførsel af målingen blevet inddelt i følgende to segmenter: Store byggerier ( 500m2) (Handels-, service-, erhvervs-, familie- og etagebyggerier) Små byggerier (<499m2) (Handels-, service-, erhvervs-, familiebyggerier) Reglerne vedrørende energimærkning er primært rettet mod ejere af forskelligt byggeri, der således er forpligtet til at sikre, at byggeriet er energimærket i overensstemmelse med gældende regler. Dertil kommer enkelte regler, der er rettet mod virksomheder, der beskæftiger energikonsulenter, samt regler der retter sig mod den enkelte energikonsulent. Udgifter til beskikkede energikonsulenter for selve energimærkningen udgør en væsentlig del af omkostningerne forbundet med dette regelsæt, idet det er påkrævet, at mærkningen udføres af energikonsulenterne. Visse honorarsatser følger af Bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger BEK nr 883 af 21/08/ På dette tidspunkt hørte Energistyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet. 13

16 De nye administrative omkostninger har primært sin oprindelse i B- regulering, dvs. hvor formålet med reguleringen er formuleret i et EUdirektiv. LOV nr. 585 af 24/06/2005 Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og BEK nr af 13/12/2005 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (ændret ved BEK nr. 339 af 19/04/2006), erstatter de tidligere opmålte regelsæt: LOV nr. 485 af 12/06/1996 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og BEK nr. 789 af 19/09/2002 Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger. Revisionen af energimærkningsordningen medfører, at en lang række af de tidligere opmålte informationsforpligtelser ændres, både i forhold til indholdet af de informationer der skal formidles videre, og fsva segmentering og hyppigheder, hvorfor ingen af de tidligere opmålte informationsforpligtelser er direkte videreført. Nedenfor følger en gennemgang af pligterne som følge af lovændringen. Med LOV nr. 585 af 24/06/2005 introduceres en ny informationsforpligtelse Oplysningspligt til parter ved indgåelse af lejeaftale eller aftale om overdragelse af brugsret, ifølge hvilken ejeren af bygningen skal give lejere, andelshavere og andre lignende brugere, samt deres befuldmægtigede, adgang til at gennemgå energimærkningen ifm. en kontraktindgåelse. (Dette kan i praksis ske ved at energimærket gøres tilgængeligt via ejerens hjemmeside.) De administrative aktiviteter forbundet med denne informationsforpligtelse vurderes at være meget begrænsende for den enkelte virksomhed, og det interne tidsforbrug er således fastsat til 10 minutter pr. virksomhed. Dette tidsforbrug medfører totale omkostninger for det berørte erhverv på kr. jf. 5.1 nedenfor. Omkostningen er fordelt mellem ovennævnte bygningskategorier og segmenter: Små byggerier (<499m2) (Handels-, service-, erhvervs-, familiebyggerier) og Store byggerier ( 500m2) (Handels-, service-, erhvervs-, familie- og etagebyggerier). Den tidligere opmålte informationsforpligtelse Dokumentation ifm. leje af store erhvervslejemål, udgår som en konsekvens af ændringen. Som det fremgår nedenfor af tabel 5.2 tegnede denne pligt sig for ca. 1,3 mio. kr. Tabel 5.2: LOV nr 585 af 24/06/2005 Informationsforpligtelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysningspligt ved indgåelse af lejekontrakt eller kontrakt om overdragelse af brugsret kr kr. - Dokumentation ifm. leje af store erhvervslejemål Samtidig videreføres 2 tidligere opmålte informationsforpligtelser under LOV nr. 485 af 12/06/1996, i revideret form, i den underliggende bekendtgørelse til LOV 585; BEK nr af 13/12/2005 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. De opmålte informationsforpligtelser er Oplysningspligt til parter ifm. salg af en ejendom ifølge hvilken sælgeren af bygningen skal give køberen, samt dennes befuldmægtigede, adgang til at gennemgå energimærkningen ifm. kontraktindgåelsen, som videreføres i lovens 6 samt be- 14

17 kendtgørelsens 10 samt Dokumentation af ejendommens forbrug af brændsel, varme, el og vand, mv. som videreføres i bekendtgørelsens 19. BEK nr af 13/12/2005 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger erstatter den tidligere opmålte BEK nr. 789 af 19/09/2002 Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger og viderefører dermed en del af de tidligere opmålte informationsforpligtelser. Derudover viderefører BEK 1294, som nævnt ovenfor, 2 af informationsforpligtelserne, der tidligere var henført til LOV nr. 485 af 12/06/1996. Alle informationsforpligtelserne indeholdt i BEK nr af 13/12/2005 følger af tabel 5.3 nedenfor. Den gennemførte revision og ændring af energimærkningsordningen medfører, at de tidligere opmålte informationsforpligtelser ændres i forskelligt omfang ved videreførelsen. For det første påvirkes omkostningerne af den nye segmentering mellem de forskellige typer af byggerier, som nævnt ovenfor. For det andet ændres hyppigheden for informationsforpligtelserne til at få udarbejdet energimærker, således at energimærkningen er gyldig i 5 år fra den dato, hvor energimærkningsrapporten er tildelt et energimærkningsnummer sammenlignet med den tidligere ordning, hvor energimærket skulle fornyes årligt eller hvert 3. år. Denne nedjustering af hyppigheden medfører en administrativ lettelse for virksomhederne. Følgende 2 informationsforpligtelser indeholdt i BEK 1294 berøres af nedjusteringen af hyppigheden: Energimærkning af ejendomme (ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret) Regelmæssig energimærkning af store ejendomme (hvert 5. år) Hertil kommer at ansøgningsproceduren ifm. ansøgning om beskikkelse som energikonsulent er blevet digitaliseret, hvorved de administrative omkostninger for konsulenterne forventes reduceret. Størrelsen af en sådan reduktion vil dog, jf. bilag B, først opgøres ifm. næste opdatering, da virksomhederne først på dette tidspunkt vurderes at have tilstrækkelig erfaring med den nye løsning. Endelig introduceres der enkelte helt nye informationsforpligtelser med bekendtgørelsen, således udgør Registrering af energikonsulentfirma hos FEMsekretariatet og Årlig fremsendelse af dokumentation vedr. forsikring, moms og gæld (energikonsulentvirksomheder) 2 helt nye pligter for virksomheder, der beskæftiger energikonsulenter, om at virksomheden skal lade sig registrere ved det nyoprettede FEM- sekretariatet. De berørte virksomheder vurderes at benytte hhv. 30 og 15 minutter på håndtering af de ovennævnte pligter, hvilket på samfundsniveau medfører årlige administrative omkostninger på hhv. ca. 6 og kr., jf. tabel 5.2 nedenfor. Som nævnt, medfører LOV 585 og BEK nr 1294 af 13/12/2005 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, som ændret ved BEK nr. 339 af 19/04/2006, en ny pligt til at energimærke nybyggeri Energimærkning ved nybyggeri. Da energimærkningen skal udarbejdes af konsulenterne tilknyttet energimærkningsordningen udgør langt størstedelen af de administrative omkostninger for den enkelte virksomhed, honorar til konsulenten. Honoraret vurderes at udgøre kr. og kr. for hhv. store og små byggerier. Dertil kommer en mindre intern omkostning relateret til indsendelse af den udarbejdede energimærkning. Samlet påføres erhvervet administrative omkostninger for ca. 34,2 mio. kr. som en konsekvens af bestemmelsen. Da samme informationsforpligtelse 15

18 fremgår af Tillæg 12 til bygningsreglementet, skal halvdelen af omkostningerne, i overensstemmelse med AMVAB-manualen, henføres til Erhvervs og Byggestyrelsen, som administrerer disse bestemmelser. De samlede omkostninger, der skal henføres til Energistyrelsen for denne informationsforpligtelse, udgør således ca. 17,1 mio. kr. Inden omstruktureringen af energimærkningsordningen udgjorde de samlede omkostninger ved efterlevelse af dette regelsæt ca. 23,8 mio. kr. Efter ændringerne udgør de samlede omkostninger ca. 33,5 mio. kr. Som en væsentlig del af de nye omkostninger tegner den helt nye informationsforpligtelse vedrørende energimærkningen af nybyggeri sig alene for ca. 17,1 mio. kr. Ændringerne af størrelsesgrænserne og hyppigheden for indberetning fra årligt eller hvert 3. år til hvert 5. år, har reduceret de administrative omkostninger med ca. 7,4 mio. kr. 16

19 Tabel 5.3: BEK nr af 13/12/2005 Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Informationsforpligtelse Løbende administrative om- Administrative lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Energimærkning af ejendomme (ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret) Indberetningen om bygningens beregnede energibehov, evt. lavenergiklasse og ejeroplysninger ved ansøgning om byggetilladelse* kr kr kr kr. - Regelmæssig energimærkning af store ejendomme (hvert 5. år) kr kr. - Månedlige registreringer vedr ejendommens forbrug Energimærkning ved nybyggeri (følger af BEK 1294 som ændret ved ÆBEK 339 af 19/04/2006) Ansøgning om beskikkelse som energikonsulent (enfamiliehuse) Ansøgning om beskikkelse som energikonsulent (flerfamiliehuse samt handel, service og offentlige bygninger) kr kr kr kr kr kr kr kr. - Ansøgning om genbeskikkelse som energikonsulent kr kr. - Registrering af energikonsulentfirma hos FEM- sekretariatet Årlig fremsendelse af dokumentation for vedr. forsikring, moms og gæld (energikonsulentvirksomheder) kr kr kr kr. * Denne forpligtelse er blevet afskaffet ved BEK 1731 af 21/12/2006 om energimærkning af bygninger, hvilket vil fremgå af næste opdatering. Asbestarbejde på havanlæg D. 15. april 2006 trådte Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for asbest i forbindelse med arbejdet på havanlæg (BEK nr. 263 af 27/03/2006) i kraft. Samtidig blev bekendtgørelse nr. 855 af 6. oktober 1994 om anvendelse m.v. af asbest på havanlæg ophævet. BEK 263 viderefører 4 af de informationsforpligtelser, der følger af den tidligere bekendtgørelse: 17

20 Dokumentation - arbejdsplan ved nedrivningsarbejde Dokumentation lægeundersøgelser Dokumentation - måling af asbeststøv Dokumentation - protokol over arbejdet med asbest Derudover indføres en ny anmeldelsespligt Anmeldelse til Energistyrelsen - før nedrivningsarbejdet der indeholder asbest påbegyndes, som forpligter de berørte virksomheder til, at ved påbegyndelse af nedrivning af asbestholdigt materiale, at anmelde dette til Energistyrelsen. De samlede omkostninger der kan allokeres til denne informationsforpligtelse er opgjort til 4741 kr. Det antages at der foretages én af denne type anmeldelser på år. Den forholdsvis lave omkostning skyldes, at der forud for denne anmeldelse allerede er udarbejdet en arbejdsplan for nedrivningsarbejdet, jf. den tidligere opmålte pligt Dokumentation - arbejdsplan ved nedrivningsarbejde. Denne arbejdsplan danner således grundlag for udarbejdelsen af anmeldelse, som følgelig ikke er særlig ressourcekrævende. Endelig ophæves følgende to tidligere opmålte pligter: Oplysningspligt til 3 part - brugsanvisning v. asbest Dokumentation - måling af ventilationsanlæg De tre informationsforpligtelser, der har omkostningsmæssige konsekvenser for erhvervet, fremgår af tabel 5.4 nedenfor. De nye omkostninger, der indgår, har oprindelse i A -regulering. Tabel 5.4: Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for asbest i forbindelse med arbejdet på havanlæg (BEK nr 263 af 27/03/2006) Informationsforpligtelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysningspligt til 3 part - brugsanvisning v. asbest kr kr. - Dokumentation - måling af ventilationsanlæg kr kr. - Anmeldelse til Energistyrelsen - før nedrivningsarbejdet der indeholder asbest påbegyndes kr kr Færdselsstyrelsen D. 1. juni 2006 trådte Bekendtgørelse om særlige krav til taxier mv. (BEK nr 399 af 04/05/2006) i kraft. Samtidig blev bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. ophævet. BEK 399 viderefører alle informationsforpligtelser, der følger af den ophævede bekendtgørelse 248, og indfører yderligere en ansøgningspligt vedrørende central elektronisk registrering af trafikbogsoplysninger. 18

21 Tabel 5.5: Bekendtgørelse om særlige krav til taxier mv. (BEK nr 399 af 04/05/2006) Informationsforpligtelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Ansøgning om tilladelse til central elektronisk registrering af trafikbogsoplysninger kr kr. - Tabel 5.5 viser, at de samlede omkostninger forbundet med ansøgningen udgør kr. kr. for det samlede erhverv på årsplan. Ansøgningen er forholdsvis simpel, og de samlede omkostninger er baseret på en standardiseret tid på 20 minutter pr. ansøgning samt en antagelse om, at ca. 20 % af det samlede erhverv ansøger. Hele omkostningen har oprindelse i national regulering, den såkaldte C-regulering. På kort sigt, er der således tale om en stigning i de samlede administrative byrder forbundet med regelsættet om særlige krav til taxier. Men på længere sigt vil ændringen af reglerne formentlig medføre en lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet, idet en elektronisk registrering af trafikbogsoplysninger vil mindske og til sidst overflødiggøre de manuelt udfyldte trafikbøger Foreløbigt opgjorte konsekvenser I dette afsnit beskrives de foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved Bekendtgørelse nr. 881 af 18. august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. De foreløbigt opgjorte omkostninger er baseret på en ex-ante måling af bekendtgørelsen. Generelt er det vigtigt at understrege, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser ved reglerne og at resultaterne fra ex-ante målingerne er forbundet med usikkerhed. Det betyder, at tallene fra ex-ante målingerne kan ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser ex-post måles i forbindelse med de kommende opdateringer. Ex-ante vurdering af bekendtgørelse nr. 881 af 18. august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger Bekendtgørelse nr. 881 af 18. august 2006 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger, udstedes med hjemmel i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger. Loven og bekendtgørelsen skal ses som led i opfølgningen af aftalen af 10. juni 2005 mellem regeringen og et flertal af Folketingets partier om den fremtidige energispareindsats. Loven og bekendtgørelsen implementerer EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, hvoraf det bl.a. fremgår, at oliekedler over 20 kw skal efterses regelmæssigt. Transport- og Energiministeriet har valgt en løsning, hvor kedeleftersyn fastsættes til hvert andet år, samt at alle oliefyr, der er mindre end 5 år gamle, undtages fra kravet om regelmæssigt eftersyn. Ordningen medfører samlet set administrative omkostninger for 7,9 mio. kr., som skyldes dels, at der skal ske en indberetning af en række data om oliefyret og resultatet af eftersynet til et register, og dels at ejeren skal informeres om resultatet. De 7,9 mio. kr. er en reduktion ift. det oprindelige forslag, der indeholdt administrative omkostninger for virksomhederne for 14,7 mio. kr. Da der er tale om en såkaldt ex ante måling, er der dog usikkerhed forbundet med opgørelsen. I de første år må byrden forventes at være lidt større for derefter at falde efter et par år. 19

22 5.3. Øvrige initiativer Der indgår ikke i denne opdatering øvrige initiativer på Transport- og Energiministeriets område, fx digitaliseringsinitiativer, med administrative konsekvenser for virksomhederne. Ansøgningsproceduren ifm. ansøgning om beskikkelse som energikonsulent er imidlertid blevet digitaliseret, hvorved de administrative omkostninger for konsulenterne forventes reduceret. Størrelsen af en sådan reduktion vil dog, jf. bilag B, først opgøres ifm. næste opdatering, da virksomhederne først på dette tidspunkt vurderes at have tilstrækkelig erfaring med den nye løsning. 20