Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257, idet allerede Absalon havde overdraget Klosteret Ejendomme i Glim 1. Efter at Kirken ved Reformationen var overgaaet til Kronen, forblev den under denne, indtil den 1673 blev skødet til Rentemester Henrik Müller og lagt til Lejregaard, det senere Ledreborg, hvortil den skulde høre, saa længe han og hans Arvinger besad Gaarden 2. I Henhold til denne Bestemmelse hjemfaldt den 1711 til Kronen og blev vistnok næste Aar sammen med Hovedkirken og endnu to Kirker overdraget Biskop Christen Worm 3. Efter hans Død administreredes den under Stiftet 4, indtil Kongen 1743 skænkede den til J. L. v. Holstein, og siden hørte den under Grevskabet Ledreborg. Den overgik til Selveje 23. Marts Det almindelige Sagn om Lindormen og Tyren (sml. Lyngby S. 429) er ogsaa knyttet til Glim og anvendt som Forklaring paa, at Kirken kun har Indgang fra Nord. Kirken ligger paa Østsiden af en Højning, som har stejlt Fald ned mod Byen Vest og Nord herfor, og fra Bygningen er der vid Udsigt mod Syd og Øst.

2 GLIM KIRKE 699 Fig. 2. Glim. Plan. 1:300. Maalt af Aa. RI Kirkegaarden er omgivet af Kampestensdiger undtagen i Vest og Sydvest, hvor der ud mod Landevejen er en ældre Mur af Kamp- og Munkesten, som dog nu for en stor Del er ommuret med nyere Sten; et Stykke af Muren er hængt med Munketegl. I Syd er der en stærkt omsat og ødelagt Munkestensportal med indvendigt falsede Køre- og Fodgængerlaager, den sidste med fladrundbuet Afdækning. En tilsvarende Laage i Nord, ud for Vaabenhuset, er muret af nyere Sten. Langs Hegnsmuren er der prægtige Aske- og Elmetræer. En Kirkelade blev nedbrudt 1666 (Rgsk.). Bygningen er et Langhus med to gotiske Tilbygninger: Taarn i Vest og Vaabenhus i Nord. Selve Langhuset bestaar af det romanske Skib indesluttet i en sengotisk Skal samt et sengotisk Østparti, som foruden Korfaget indeholder et Sakristi. Orienteringen er korrekt. Af den romanske Kirke, der for de bevarede Partiers Vedkommende er af Fraadsten og Kridt, staar kun Skibets Vestgavl og antagelig Dele af Langmurene, men i saa Fald maa de sidstnævnte være skalmurede ikke blot udvendig, men ogsaa indvendig, hvor der tilsyneladende staar romansk Brudstensmurværk op til de nuværende Vinduers Overkant, og hvor der intet Spor kan paavises efter romanske Detailler. End ikke i Syd, paa det Sted, hvor man ikke blot efter den almindelige Regel for Dørenes Placering, men ogsaa udfra de senere indbyggede Hvælvs Fordeling maatte vente en Dør, ser man Spor efter en saadan. Sikkert oprindeligt Materiale ses kun i Vestgavlen, og en halv Sten Syd for Skibets nuværende Nordvesthjørne spores det oprindelige Hjørne. Tilbygninger og Ændringer. Ældst af disse, vel fra o. 1450, er det anselige og smukke Taarn. Det er over en svær Kampestenssyld muret af Munkesten i Munkeskifte med adskillige sortbrændte Bindere, som tildels er ordnet i Rudemønster; i Stik og Gesimser veksler røde og sortbrændte Bindere næsten

3 700 SOMME HERRED regelmæssigt. Taarnrummet aabner sig mod Skibet med en rund Arkade, der har et tre Skifter højt Kragbaand af Tegl: Retkant-Led over Rundstav adskilt af et glat Skifte. Taarnrummet, hvori der er en stærkt fremspringende Syld, har i Syd og Vest store, fladbuede Spareblændinger, som ikke naar Gulvet, og omdannede Vinduer. Det samtidige Krydshvælv er af almindelig gotisk Karakter med spids Helstens Skjoldbue mod Øst, retkantede Ribber samlede om et Topkvadrat og ret puklede Kapper; Helstens Overribber med Trinsten. Taarntrappen, der er ligeløbet og indbygget i Nordmuren, har fladbuede Døre og Loftsstik; Underdøren er noget ommuret. Mellemstokværkets to spidsbuede, falsede Vinduer i Vest er nyere. Det usædvanlig høje Klokkestokværk har til hvert Verdenshjørne et udvendig spidsbuet, indvendig lladbuet Glamhul, i Øst, Syd og Vest med Stavværk: to slanke Spids- eller Fladbuer. Blændingsgavlene i Øst og Vest er meget forskellige, den østre har over smaa Stykker Savskifte i Gavlens Fodlinie syv Høj blændinger, af hvilke den midterste er tvillingdelt med Hængestav over dobbeltaftrappet Konsol. Blændingerne afsluttes (regnet mod Midten) med Fladrundbue, Trappestik, dobbelt Spærstik og Spidsbuer; af Gavlens ni Kamtakker er den yderste til hver Side helt glat. Den smukke og særprægede Vestgavl, der svarer til Gavlen paa den nærliggende Hvedstrup Kirkes Sakristi (S. 713) 5, har over et gennemløbende Savskifte fem brede, tvillingdelte Høj blændinger, hvis Midtstav brydes af skraatstillede, bindermurede Skjoldblændinger. Afslutningerne er vandret falsede, spids- eller fladbuede, men i hvert Tilfælde for den søndres Vedkommende helt ommuret; af de syv Kamtakker er den yderste til hver Side kun trekvart Sten bred, mens de øvrige korresponderer med Blændingerne. Hele Taarnets Sydside og store Dele af Vestsiden er skalmuret med moderne Munkesten i henholdsvis almindeligt Munkeskifte og polsk Skifte. Skibets Ombygning og Østforlængelsen hidrører sikkert fra 1400 rnes Slutning. Det er vanskeligt at sige, hvad der egentlig er sket med det romanske Skib i gotisk Tid, og Problemerne kan ikke klares uden omfattende Udhugninger. Den gotiske Ombygning synes imidlertid at opløse sig i to Byggeperioder; Langmurenes indvendige Munkestenspartier maa være ældre end eller samtidige med Hvælvene og saaledes udført, før det romanske Kor blev nedrevet, men alligevel i nær Tilknytning til det nye Kors Opførelse, hvorimod den ydre Skalmuring af Skibet først synes at være foretaget efter Korets Opførelse, men endnu i Middelalderen. De tre simple Krydshvælv, hvis Fordeling synes at have været bestemt af eksisterende Aabninger, hviler paa falsede Vægpiller, af hvilke den sydøstre har et skraakantet Kragbaand, der oprindelig har løbet af mod Triumfvæggen; retkantede Ribber og lette Halvstens Overribber med Trinsten, Østforlængelsen er af Munkesten med mange sortbrændte Bindere, som paa Sydsiden

4 GLIM KIRKE 701 er ordnet i et uregelmæssigt Rudemønster, og i Stikkene anvendt sammen med røde Sten. I Østgavlen er der et lille, fladbuet Vindue i spidsbuet Spejl og i Syd et stort, spidsbuet og falset Vindue, som begge synes oprindelige. Østgavlen har ni slanke, aftrappede Høj blændinger og et tilsvarende Antal Kamtakker. Forskellige Forhold ved Sammenstødet mellem Skib og Østparti viser, at der ialfald forneden mellem de to Bygningsdele fra første Færd har staaet en Helstensmur maaske en Korskranke. Østforlængelsen er ved en oprindelig Skillemur delt i et smalt Sakristi, der belyses af det nævnte Østvindue, og det egentlige Kor. Nordligt i Skillemuren er der en fladbuet Dør (sml. Dørfløj S. 708), som har Fals mod Koret og retkantet Indfatning mod Sakristiet. I Korets sydøstre Hjørne er der en muret Bænk. Begge Rum er overhvælvet ved Opførelsen, Sakristiet med en nord-sydgaaende Tøndehvælving og Koret med et simpelt, i Væggene indbygget Krydshvælv med retkantede Ribber samlet om et Topkvadrat; rulskiftestillede Overribber med Trinsten og stærkt puklede Kapper. Ved den udvendige Skalmuring af Skibet, der er udført med Munkesten og med Bælter af Kridt- og Fraadstenskvadre, blev Murtykkelsen forøget med en halv Sten; dette ses ved Skibets Nordvesthjørne, hvor det romanske Hjørne som nævnt spores, og det forklarer de mærkelige udvendige Øgninger mellem Skibets og Østpartiets Murværk. Af Skibets Vinduer er kun det østligste i Syd samtidigt med Skalmuringen; det er falset og fladbuet med et Prydskifte af Løbere langs Stikket. Skibets øvrige Vinduer, som er indsat senere, maaske endnu i 1500 rne, er falsede og uregelmæssigt fladrundbuede; samtidig med disse er muligvis den falsede og rundbuede Norddør (sml. Dørfløj S. 708), der indvendig har et fladrundbuet Spejl. Vaabenhuset i Nord er opført efter Skibets Ombygning. Det var fra første Færd kun et Par Meter højt regnet fra nuværende Terræn til den oprindelige Gesims, der endnu ses ved Nordhjørnerne, ti Skifter under den nuværende Murkrone. Tæt omkring det spidsbuede Spejl, som kroner den falsede, fladbuede Dør, grupperer sig tre smaa, spidsbuede Blændinger. De gamle Taglinier ses indvendig saavel paa Gavlen som paa Skibets Mur, og den oprindelige Gavl har vistnok haft fem Kamtakker. Vaabenhusets Forhøjelse er paa Grund af udstrakte Skalmuringer vanskelig at tidsfæste; ved Forhøjelsen suppleredes Gavldekorationen med en Cirkelblænding over den oprindelige Midtblænding, og de to yderste Blændinger omdannedes til Vinduer. Gavlen har nu syv smaa Kamtakker og Langmurene tredobbelte Falsgesimser. Kirken staar nu i blank Mur, med pudsede Blændingsbunde; blev Kirken hovedrestaureret, og mange Murreparationer stammer fra denne Tid; 1719 blev Taarnets Sydside fuldstændig skalmuret (Rgsk.). I alle aabne 45

5 702 SØMME HERRED Vinduer er der gotiserende Trærammer. Tagværkerne over Langhuset er fornyet med Anvendelse af sengotisk Egetømmer med Huljerns-Stregnumre, Taarnets Tagværk er noget senere, af Fyr, med bladede Forbindelser, Vaabenhusets moderne; alle Tage er tækket med Vingetegl. Kalkmalerier blev Hvælvingernes Buer anstrøget med graa Farve og afpenslet med sorte og hvide Streger (Rgsk.). Paa Nordvæggen i Korfaget saas 1919 et Indvielseskors. INVENTAR Alterbordet er muret af Munkesten op ad Korets Østvæg og sikkert samtidigt med Kirkens Udvidelse mod Øst. Det dækkes nu helt af et Panel. Altertavlen og det Panelværk, der dækker det middelalderlige Alterbord, er et samhørende Arbejde fra 1665 af Caspar Lubbeke fra Roskilde. Ved en Synsforretning 1620 bemærkedes det, at Kirken havde en gammel»papisticher«altertavle, og at en ny behøvedes. Denne nye er utvivlsomt Kirkens nuværende, for hvilken Caspar Snedker allerede 1664»paa Regnskab«fik udbetalt 6 x / 2 Pund Byg. Tavlen blev udaget 1665 paa 10 Vognlæs, og Caspar Snedker fik ialt 144 Dir. 2 Mk. 2 Sk. i Betaling. Næste Aar blev Tavlen synet af tvende Billedsnidere,»af hvilke den ene fra Holbæk var, ved Navn M. Lorendtz Jørgensen, som den taxerede og afsagde med Arbejdslønnen at være værd i aller nøjeste 160 Rixdr., saa dog har Stiftsskriveren aftinget M. Caspar Snedker 10 Rdl., bliver saa igen derfor gives skulle 150 Rdl.«(Rgsk.). Fig. 3. Glim. Alterbordsforside 1665 af Caspar Lubbeke (S. 703).

6 GLIM KIRKE 703 Fig. 4. Glim. Altertavle 1665 af Caspar Lubbeke (S. 703). Trolle 1944 Alterbordspanelet (Fîg. 3) har paa Forsiden tre Fyldinger, der til Siderne kantes af Bølgelister og for Enderne afsluttes af Caspar Lubbekes Yndlingsmotiv, to i Midten sammenstødende Blade, der her udgaar fra Øreflipvolutter. Fyldingerne flankeres af fire nøgne Kvindehermer med Yolutarme og paa Skafterne Englehoveder over varierende Frugtbundter. Flankesiderne har to tilsvarende Fyldinger (den østligste paa Sydsiden er paa Grund af den murede Vægbænk kun af halv Størrelse), der flankeres af skællagte Halspilastre. Saavel Over- som Undergesims har Bølgeliste. Altertavlen (Fig. 4) er trods sin Bruskstil ret fast opbygget. Storstykket deles af fire snoede, vinrankesmykkede Søjler med korintiske Kapitæler i to smalle Sidefelter og et bredt Midtfelt. I de etagedelte Sidefelter staar Statuetter af Evangelisterne med deres Tegn, mod Nord Lukas og Matthæus, mod Syd Johannes og Markus, alle paa Postamenter med reliefskaarne Navne; paa den vandret delende Ramme reliefskaaret: Anno Storvingerne har kraftigt Barokslyngværk med enkelt Frugtbundt og Engle- 45*

7 704 SØMME HERRED Trolle 1944 V. H Fig. 5. Glim. Alterkalk 1749 (S. 704). Fig. 6. Glim. Alterstage (S. 705). hoved. Over Fodstykket, hvis Bredde svarer til det indre Søjlepar, deles den rigt skaarne Postamentgesims af fire Konsoller med Englehoveder; i dens Midtparti er der en af Engle støttet tom Bladkrans; Enderne har Vinger med Englehoveder, og under de ydre Konsoller hænger drejede Kugler. Storgesimsen prydes af Englehovedkonsoller. Det store Topstykke deles som Storstykket af fire tilsvarende toskanske Søjler. Foran Midtfeltet staar Kristus med Verdenskuglen, foran Sidefelterne Pyramidespir. Over Storgesimsens Ender er der Statuetter: Peter og Paulus. De rige Bruskvinger ender i nøgne Engleoverkroppe. Topgavlen er brudt og omfatter en kronet Oval med Frederik 3.s Monogram. I Storfeltet er indsat et Maleri paa Lærred, 95,5 x 74 cm, forestillende Nadveren og svarende til Altermaleriet i Frederiksborg Slotskirke af H. Krock maledes Altertavlen (Bgsk.). Nu staar Træet i mørkbejdset Eg med nymalet Skriftsted i Postamentfeltet. Altersølv. Kalk (Fig. 5) i Sen-Barok, stemplet med Københavns Byvaaben 1749, sml. Allerslev (Volborg Hrd.), 23 cm høj; over den profilerede Fodplade er den runde Fod drevet op i talrige, lodrette Ribber, hvorimellem punslede

8 GLIM KIRKE 705 Fig. 7. Glim. Daabsfad (S. 706). Trolle 1944 Tværriller. Skaftet er balusterformet med rokokoagtigt vredne Ribber og ender foroven i et trindt, indknebet Led. Det store Bæger hviler forneden i eet sammenhængende, riflet Blad og har paa Siden et ciseleret Holstein-Yaaben med Elefantkæde (sml. Oblatæske); Mestermærke for Gerhard Hass (Bøje 437). Samtidig Disk med Holsteins Vaaben og samme Stempler. Oblatæske, samtidig og med samme Stempler, trind, med buet Laag, ribbedelt ligesom Kalkfoden og i et Cirkelfelt et kronet Monogram I L H (Johan Ludvig Holstein til Ledreborg). Vinflaske gjorde Knud Kandestøber i Roskilde en god Flaske af»to smaa Kirkens Flasker, som duede intet«samt en Del af sit eget Tin (Rgsk.) blev Kalk og -\Disk stjaalet, og næste Aar anskalledes i Stedet for et Sæt af Tin (Rgsk.). Alterstager (Fig. 6), barokke, nævnt i Inventariet 1646 og næppe meget ældre, 45 cm høje. Skaftet har et Vaseled forneden og foroven et Balusterled. Begge bærer et indslaaet Bomærke som Støbersignatur. Messehagel af karmoisinrødt Fløjl med Kors af brede Guldgalloner, kantet med smalle Galloner og forpaa to Rader. Der var rødt»trille«til Foer og Baand af Taft paa den ene Skulder (Rgsk. 1719). Alterskranke o. 1750, af Smedejern, svarende til Rækværket paa Ledreborg Bro og sikkert som dette udført af Kleinsmed Mathias Saul i Roskilde 6. Døbefont, romansk, af Granit, Roskildetype 7, med Tovstav om Mundingen og Rundstav som Skaftprofil. Midt i Kummen, der maaler 76,5 cm i Tvm.,

9 706 SØMME HERRED Fig. 8. Glim. Prædikestol (S. 706). Hude fot. V. H.1931 Fig. 9. Herme fra Pulpitur (S. 708). er der et stort, tragtformet Afløbshul, der staar i Forbindelse med en Rille paa Fodens ene Side fjernedes Malingen fra Fonten (Rgsk.). Daabsfade. 1) (Fig. 7) O. 1700, af Kobber, 45,5 cm i Tvm., med Dobbeltørn under femtakket Krone i Bunden og Kølbuer paa Randen; Kanten er bøjet omkring en Afstivningsring af Jern. Øsken til Ophængning. 2) 1717, af Tin, 73 cm i Tvm.; Mestermærke for Jacob Schönefelt, København 8. Daabskande af Tin, stemplet: Hans Høy. Messingkedel til at hente Vand i til Fonten anskafîedes 1658, men blev stjaalet det følgende Aar sammen med Altersølvet (Rgsk.). Prædikestol (Fig. 8) i Høj-Renaissance, fra o. 1600, oprindelig staaende opad Sydvæggen, men nu flyttet lidt ud fra denne. De fem Fag har rundbuede Felter, kantet af Smaatunger, der omslutter Smaaportaler, hvis joniske Halspilastre, brede Fodstykke og Frise prydes af Fladsnitslyng og krones af en fremspringende, profileret Trekantgavl med Tandsnit. Paa Hjørnerne staar koblede, joniske Halvsøjler, mod Sydvæggen dog kun en enkelt Halvsøjle;

10 GLIM KIRKE 707 Fig. 10. Glim. Stolestader fra Caspar Lubbekes Værksted (S. 708), det ret høje Postament har paa Fremspringene dygtigt skaarne Løvemasker; den gennemløbende Frise er glat. Underbaldakinen, der ved Flytningen er drejet forkert, er oprindelig, med profilerede Lister, der ender i Cirkelskiver. Balusterformet Fodstolpe. Den oprindelige, ottesidede Himmel har paa Undersiden fire fordybede Felter, adskilt af svære, profilerede Revler med Karnistænder, Forsiden er enkelt profileret; nu ingen Topstykker. Træværket er nu afætset, men Fyldingerne har haft grøn Bund med røde Tunger. De latinske Skriftsteder paa Stolens og Himmelens Friser, Joh. 12, 35 og Esaias 51, 16 er oprindelige, men staar med opmalede Versaler. Det oprindelige Opgangspanel har to Fyldinger, adskilt af en Fyldingslisén; profileret Fodliste og Haandliste med Tandsnit, der har røde, rosa og grønne Farvespor; henligger nu i Sakristiet. Stolestader fra forskellige Tider. Ældst, svarende til Svogerslev fra 1581 (S. 694) er de tre østligste Gavle paa Sydsiden og en Stump af en Gavlplanke, nu opstillet ved Degnestolen; disse har rundbuede Felter med prikket Bund, omfattende symmetriske Skjolde med Bomærker og Initialer, kronet af en

11 708 SØMME HERRED lille Trekantgavl, hvori ses et naivt Akantustræ, ligeledes paa prikket Bund; Gavlene har haft Fod- og Topspir, hvis firkantede Underdele er bevaret paa Planken ved Degnestolen er Gavlene blevet omdannet i Lighed med Mandsstolene, der stammer fra dette Aar; Forsiden har faaet paalagt riflede Pilastre, der delvis skjuler Bomærkefelterne, paa høje, glatte Postamenter og en Frise med profileret Over- og Underside, et enkelt Stykke med indskaaret Aarstal Sydrækkens Stader samt de tre vestligste Stader mod Nord, fra 1587, har tilsvarende Tvillingpilastre, profileret Frisefelt og lav Gavltrekant; de enkle Døre med een Fylding og Bukkehornshængsler er yngre. Panelet mod Koret, ligeledes fra 1587, har høje Portalfelter med Pilastre svarende til Gavlene, nu stærkt medtaget og delvis skjult af Degnestolen. Nordrækkens Stader (Fig. 10), fra o. 1650, stammer fra Caspar Lubbekes Værksted. Gavlene har paalagte joniske Tvillingpilastre med skællagte Skafter og Intarsiaprydbælter, staaende paa et fælles Postament med Barokslyng om en stor Midtbosse; Frisens Intarsiafelt krones af Tandsnit og Æggestav, og derover er et Topstykke med viltert Bruskslyng om en lille, nu forsvundet Maske. Dørene har to Fyldinger, en større over en mindre, med udsvejfet øvre Rammestykke; oprindelige Bukkehornshængsler. De tilsvarende Stader Vest for Indgangen savner Intarsia. Indgangspanelerne er forskellige, det østre med fire Portalfelter, der har Bruskslyng paa Pilastre og Buevinkler og adskilles af Rammestykker med skællagte Skiver; det vestre er enklere, Portalfelterne har Fladsnit, Æggestaven foroven mangler, og de nedre Fyldingers Rammeværk er glat. Panelet mod Koret har fire Fyldinger, adskilt af Rammestykker med skællagte Skiver. Degnestol fra o. 1550, med to af nye, vandrette Lister afsluttede Gavle, der hviler paa smaa Fodbjælker med profileret Forkant; Forsiden har fire retkantede Fyldinger. Over Pultbrædtet løber en Liste, hvorunder sidder Rester af gotisk Rankeværk; det er oversaaet med indsnittede Navne, Bomærker og Aarstal, af hvilke det ældste er Egetræsmalet. Skriftestol, omtalt 1620 som meget slem og gammel, hvorfor der behøves en ny (Synsforretning). Dørfløj fra o. 1600, fladbuet, bestaaende af to svære Planker, til hvilke Forsidens fire vandrette Fjæle er naglet med talrige Søm, hvis store Hoveder tjener som Pynt. Flad, hammerf ormet Dørring. Nedenfor Nøglehullet, der ikke er omgivet af Blik, ses et større, ældre med spidsovalt Nøgleblik. Rektangulær Laas og tilhørende Nøgle. Mellem Kor og Sakristi. En tilsvarende * Dørfløj, der sad i Skibets Norddør, skal være ført til Ledreborg. Pulpitur mod Vest fra o. 1640, fra Caspar Lubbekes Værksted, meget fornyet. Rækværket bestaar af 13 Hermer (Fig. 9) med svære Volutkapitæler, Kristus med Verdenskuglen og de 12 Apostle, hvis Skafter prydes af Engle-

12 GLIM KIRKE 709 hoveder eller Masker og Frugtbundter; Fagene mellem dem midtdeles af en vandret Planke, hvortil støder spinkle, parvis sammenstillede drejede Balustre; Over- og Undergesims har begge Tandsnit, den sidste desuden smaa svejfede Nedhæng. Pulpituret hviler paa to Jernrør og staar mørkferniseret. Pengeblok 1681, af Eg, firkantet og jernbundet. I Laagen indskaaret: 1681 D 21 Dsb [d. 21. Decbr.] og foroven: PCSS AND; de sidste Bogstaver er gentaget i Jernet over Laaget. Laasene mangler. I Hovedgangen. Klokker. 1) Versaler mellem Akantus og Vinranker:»Assuerus Koster van der Hart me fecit Coppenhagen Anno 1688«, fortsat paa Klokkelegemet:»udi C. 5 (kronet Monogram omgivet af to Lavrbærgrene) XIX Regieraar Chr[isti] MDCLXXXIIX Fr. Drude Muller S. Tho(!) Fr. Drude Muller S. Thomes Fincks til Leyregaard Glim Kircks Patron«. Den delvise Gentagelse af Navnet maa skyldes en Fejlstøbning. Tvm. 114 cm. 2) Omstøbt 1703 af Friderich Holtzmann. Versaler mellem Akantusfriser:»Me fecit Friderich Holtzmann«og paa Klokkelegemet:»Regnante augustissimo rege Friderico Qvarto campanam ædis Sti. Glim refundam curavit Druida Muller Thomæ Fincke vidua MDCCIII«(»da den meget ophøjede Konge Frederik 4. regerede, lod Drude Mtiller, T. F.s Enke, Glim Kirkes Klokke omstøbe 1703«). Tvm. 88 cm. Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke og 1602 endnu een 9. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), (LA), (RA). Synsprotokoller , , (LA). Præsteprotokol (Syn ) (LA). - Præsteindberetning til Hofman 1758 (LA). - Museumsindberetninger af Aage H. Mathiesen og Vilh. Boye 1896, Peter Kr. Andersen 1928 (Inventar), P. Nørlund og Erik Zahle Revideret af E. Moltke og Elna Møller Diplomatarium Danicum I, Nr. 234, Kronens Skøder II, 398 fî. 3 Rentekammer. Kgl. Resolutioner 1. Juli 1712 (RA). Bevillingen lyder paa de to Sognekald Brønshøj-Rødovre og Stenløse-Viksø, men de sidstnævnte maa være blevet ombyttet med Rorup-Glim, sml. Kgl. Reskripter og Kollegialbreve 23. Febr samt Rorup-Glim Kaldsbog, S. 13 (LA). 4 Rgsk. for Rorup-Glim Kirker Beneficerede Kirkers Regnskaber. Stiftsøvrighedsarkivet (LA). 5 Sammenlign ogsaa Sakristiet paa Vordingborg Vor Frue. DK Præstø S. 173, Fig Aarb.Kbh S Mackeprang: Døbefonte. S Tidsskrift for Industri S AarbKbh. 1917, S. 35. Fig. 11. Glim 1798.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01441.00 Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00 Fredningen vedrører: Nødebo Kirke la., Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 01-12-1950 Kendelser Deklarationer ('\

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. Poul Nørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard;

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

ONSBJERG KIRKE SAMSØ HERRED. Fig.1. Ydre, set fra vest. NE fot. 1990. - Exterior seen from the west.

ONSBJERG KIRKE SAMSØ HERRED. Fig.1. Ydre, set fra vest. NE fot. 1990. - Exterior seen from the west. Fig.1. Ydre, set fra vest. NE fot. 1990. - Exterior seen from the west. ONSBJERG KIRKE SAMSØ HERRED Kirken kaldes Hellig Kors kirke. 1 Sognet omtales 1424. 2 Kongen havde patronatsretten frem til 1661,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527

Læs mere