PROJEKTFORSLAG - VINDMØLLEPROJEKT VED ASÅ

Transkript

1 PROJEKTFORSLAG - VINDMØLLEPROJEKT VED ASÅ Januar 2013

2 Indholdsfortegnelse 0. ANSØGER BAGGRUND VINDMØLLEOMRÅDET VINDMØLLEANLÆGGET HENSYNET TIL OMGIVELSERNE AREALMÆSSIGE INTERESSER PRODUKTION OG AFLEDTE MILJØEFFEKTER STØJFORHOLD SKYGGEFORHOLD LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI (VE LOVEN) KONKLUSION Udarbejdet af: Brian Gade, Projektleder, Wind Estate A/S Mob , Mail brian@windestate.com Lodsejer(-e): Niels Christian Aagaard Nielsen, Asåvej 51, 9340 Aså Peter Helledig Østergaard, Asåvej 23, 9340 Aså Olav Møller Dencker Nielsen, Geråvej 125, 9340 Aså Torben Møller Nielsen, Geråvej 121, 9340 Aså Projektudvikler og bygherre: Wind Estate A/S, Læsøvej 1, 8940 Randers SV Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Forside: Projektillustration med de planlagte vindmølle-placeringer. Aså By mod nordøst.

3 0. Ansøger Wind Estate er et privatejet energiselskab, som lever af at udvikle, bygge og drive vindmølleprojekter i Danmark. Selskabet, som oprindeligt blev stiftet i 1997, har i dag en installeret produktionskapacitet på ca. 115 MW med en årlig energiproduktion på ca. 260 GWh. I Brønderslev Kommune er Wind Estate lokalt repræsenteret med ejerskab af en enkel vindmølle med en samlet kapacitet på 150 KW. Selskabet har mange års erfaring indenfor vindmøllebranchen med stor viden om design og byggemodning af vindmølleprojekter, forhandling med vindmøllefabrikanter og underleverandører, byggeledelse på vindmølleprojekter og drift af vindmøller. Selskabet har egen serviceafdeling med online overvågning, fejlretning, udførende service samt egne lagerfaciliteter på selskabets domicil i Randers. Selskabet er ISO 9001 certificeret i henhold til den tekniske godkendelsesordning for vedligeholdelse og service af vindmøller i Danmark. Med afsæt i flere nye vindmølleprojekter på land, som alle er udviklet under de i VE Loven gældende regler med dertilhørende værditabs- og køberetsordninger, har Wind Estate de nødvendige kompetencer til at byggemodne nye vindmølleprojekter. Som et energiselskab er det Wind Estates filosofi at tage lokalt ejerskab i de byggemodnede vindmølleprojekter. At Wind Estate er kommet for at blive er med til at skabe tryghed overfor vindmølleprojekternes øvrige lokale deltagere, herunder i særdeleshed andelshavere i de under køberetsordningen oprettede vindmøllelaug. Yderligere information om Wind Estate kan findes på 1

4 1. Baggrund Med henblik på at tilvejebringe et foreløbigt beslutningsgrundlag for udpegning af arealerne sydvest for Aså, har Wind Estate udarbejdet denne projektfremstilling indeholdende en beskrivelse af nogle af de elementer, som normalt indgår i en senere VVM redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Projektbeskrivelsen omhandler bl.a. mulige konfliktende arealinteresser, vindmøllernes opstillingsmønster, afstand til nabobeboelser, overholdelse af krav til maksimal støj og skyggekast, vindmøllernes synlighed i landskabet samt samspillet med omkringliggende vindmøller, og på den baggrund ansøger Wind Estate om udpegning af arealerne sydvest for Aså som vindmølleområde, hvor vi konkret planlægger for tre vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter. Projektforslaget er kommet i stand efter samarbejde med vindmølleområdets lodsejere, som har givet Wind Estate fuldmagt til at anmelde vindmølleprojektet på deres ejendomme: Niels Christian Aagaard Nielsen, ejer af ejendommen 57a, Aså By, Aså-Melholt. Peter Helledig Østergaard, ejer af ejendommen 13a, Aså By, Aså-Melholt. Olav Møller Dencker Nielsen og Torben Møller Nielsen, ejere af ejendommen 7a, Gerå By, Aså-Melholt. Der er indgået aftale med Niels Christian Aagaard Nielsen om nedlæggelse af beboelsen på ejendommen Langbaksmindevej 5, 9340 Aså. Derudover er der indgået aftale med yderligere to lodsejere, idet projektets vejførsel er planlagt ind over de to ejendomme. Med andre ord er der indgået skriftlige aftaler med samtlige implicerede lodsejere i området om planlægning og opførelse af det påtænkte vindmølleprojekt. Wind Estate vurderer at landskabet har en skala som gør, at det kan bære større vindmøller, og det er således også vores opfattelse, at projektet vil kunne etableres uden at den overordnede landskabsopfattelse kan siges at blive nævneværdigt forstyrret, men dette vil kræve en belysning i en senere VVM-redegørelse. Vindmølleprojektet, som er planlagt i et gunstigt vindressource-område, kommer til at overholde samtlige krav og vejledninger i vindmøllecirkulæret og støjbekendtgørelsen, ligesom det på ingen måder vil konflikte med landskabets arealmæssige hensyn og begrænsninger. Det er således Wind Estates vurdering, at området er endog meget velegnet til opstilling af vindmøller. 2

5 2. Vindmølleområdet Vindmølleområdet er beliggende ca. 2,5 km fra kystlinjen, men uden for den reducerede kystnærhedsdzone, og landskabet er karakteriseret af at det er meget fladt og uden væsentlige højdeforskelle. Mod nordøst og mod sydøst er vindmølleområdet omgivet af større og mindre bymæssige områder i form af hhv. Aså og Geraa mens området i øvrigt er karakteriseret af spredt bebyggelse. Vindmøllerne planlægges placeret på egentlig landbrugsjord, og der er, som beskrevet, tale om et meget fladt og også åbent terræn, som dog i nogen udstrækning er brudt af lægivere, spredt skov samt offentlige og private veje. Til vindmølleområdet vil vejadgangen naturligt følge af Asåvej i nord og af Langbaksmindevej, som løber tæt ind mod selve vindmølleområdet. Indenfor en afstand af 28 x totalhøjden på de planlagte vindmøller, hvilket konkret vil sige meter, er der i alt fem vindmøller, hvoraf de nærmeste er tre Vestas 200 KW vindmøller, som står ca. 2 km vest for projektet. Derudover står der én Bonus 150 KW vindmølle ca. 3,2 km mod nordvest, ved Asåvej, samt én Vestas 200 KW vindmølle ca. 3,5 km nord for projektet. For de to sidstnævnte vindmøller gælder det, at de ikke indgår i saneringsplaner, da de vurderes at være helt forenelige med det planlagte projekt. Således er der ingen problemer i forhold til støj og skyggekast, ligesom de visuelt og udtryksmæssigt fremstår helt separerede og usammenhængende i forhold til det planlagte vindmølleprojekt. Dette bestyrkes yderligere af, at deres størrelse er markant mindre end de planlagte vindmøller. Figur 1: Opstilling af tre vindmøller på en lige række med en totalhøjde på 140 meter 3

6 For så vidt angår de tre Vestas 200 KW vindmøller mod vest gælder det, at de kan vise sig at være i konflikt med det planlagte projekt i relation til reglerne om det samlede strøjbidrag for eksisterende og planlagte vindmøller, hvilket vil blive belyst i afsnit 7 om støjforhold. Såfremt det viser sig, at der er en støjmæssig konflikt, vil én eller flere af de tre eksisterende Vestas 200 KW vindmøller skulle indgå i en sanering, som forudsætning for at realisere det planlagte projekt. 3. Vindmølleanlægget De fysiske rammer for valg af vindmølletype fastlægges af de i vindmøllecirkulæret opstillede krav til mindsteafstanden til den nærmeste beboelse og en anbefaling om størrelsesforholdet mellem vindmøllernes rotordiameter og navhøjde, det såkaldte harmoniforhold. Mens mindsteafstanden til nærmeste beboelse fastlægger, at vindmøller aldrig må opstilles tættere på nabobeboelser end fire gange vindmøllens totalhøjde, så er anbefalingen i cirkulæret, at harmoniforholdet som udgangspunkt bør ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35 for at give den mest visuelle harmoniske vindmølle. I det givne vindmølleområde planlægger vi som nævnt for vindmøller med en totalhøjde på 140 meter, hvilket som udgangspunkt giver brede rammer for opstilling af vindmøller i landzone. Den endelige fastlæggelse af vindmølletype vil først finde sted på et senere tidspunkt i planprocessen, når alle forhold har været vurderet, og når vindmølleområdets fysiske rammer er endelig fastlagt. Vindmøller opstillet i Danmark skal alle have en typegodkendelse under den såkaldte tekniske godkendelsesordning under RISØ, hvorfor der per dags dato kun er to potentielle vindmølleleverandører, Vestas og Siemens, til kommercielle vindmøller i landzone i Danmark. Men eftersom flere andre leverandører planlægger at få deres vindmøller typegodkendte til opstilling i Danmark, og da der sker en fortsat ny- og videreudvikling af forskellige vindmølletyper hos de to tilstedeværende vindmølleleverandører, kan den for vindmølleprojektet mest optimale vindmølletype i dag sagtens være en anden på et senere tidspunkt. Hvis der tages udgangspunkt i de tilgængelige vindmølletyper til det danske marked i dag, kan følgende vindmølletyper komme på tale til projektet: Fabrikat Type Kapacitet Navhøjde Rotor Totalhøjde Kapacitet i alt MW m m m MW Vestas V90 3, ,0 Siemens S101 3,0 89, ,0 Vestas V112 3,075 84, ,3 Siemens S113 3,0 83, ,0 På den baggrund kan vindmølleområdets rammer fastsættes som tre vindmøller med mini- mumskapacitet på 3,0 MW og en maksimal rotordiameter på 113 meter, en maksimal navhøjde på 90 meter og en maksimal totalhøjde på 140 meter. 4

7 Denne projektbeskrivelse tager udgangspunkt i, at der opstilles tre vindmøller af typen Vestas V112-3,0 (84). Vindmøllerne foreslås opstillet på en lige række med en indbyrdes afstand på ca. 368 meter med én vindmølle på ejendommen 13a, Aså By, Aså-Melholt, én vindmølle på ejendommen 57a, Aså By, Aså-Melholt og én vindmølle på ejendommen 7a, Gerå By, Aså-Melholt. Rækken orienteres sådan, at den tenderer mod at stå i en nord-syd formation (i en 21 graders hældning). Udover at dette opstillingsmønster i videst mulige udstrækning tager hensyn til den daglige landbrugsdrift, markskel, de eksisterende vejanlæg m.v., så er orienteringen også hensigtsmæssig i forhold til den fremherskende vindretning fra vest-sydvest, hvor vindmølleprojektet får en parkvirkningsgrad på over 96 % og dermed en god udnyttelse af områdets vindressourcer. Hver vindmølle bliver placeret på egen matrikel med et areal på 30 x 30 meter. Hertil kommer kran- og vendepladser ved hver vindmølle på op til m 2 samt tilhørende adgangsveje med en bredde af ca. 5 meter. Adgangen til vindmøllerne sker som nævnt fra Asåvej i nord og fra Langbaksmindevej, som fører frem mod selve, hvilket fremgår af nedenfor indsatte rids. Figur 2: De planlagte vindmølleplaceringer og vejforløb. 5

8 4. Hensynet til omgivelserne Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne, således at planlægningen ikke alene skal sikre udnyttelsen af vindressourcen, men også tager hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Af vindmøllecirkulæret fremgår det, at vindmøller ikke må opstilles tættere på nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde. Da projektforslaget omhandler vindmøller med en totalhøjde på 140 meter, medfører dette et krav om en mindsteafstand på 560 meter til nærmeste nabobeboelse, hvorfor projektets realisering er baseret på, at ejendommen Langbaksmindevej 5, 9340 Aså, bliver afregistreret som beboelse. Dette er der indgået skriftlig aftale med ejeren om, og således er afstandskravet opfyldt for alle nabobeboelser. Figur 3: Afstande til nærmeste beboelse. Den røde markering illustrerer en afstand på 560 meter til beboelse. Ejendommen Langbaksmindevej 5, vest for vindmøllerne, skal afregistreres som beboelse. Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere en bestemmelse hvoraf det fremgår, at den landskabelige påvirkning i området skal belyses, hvis den indbyrdes afstand mellem nye vindmøller og eksisterende vindmøller er mindre end 28 gange totalhøjden på de nye vindmøller. I dette tilfælde svarer det til en indbyrdes afstand på meter. Afstanden til de nærmeste eksisterende vindmøller, som ikke nødvendigvis indgår i nogle saneringsplaner, og som altså skønnes at være forenelige med det planlagte projekt, ligger indenfor den ovenfor omtalte afstand på 28 gange totalhøjde, hvorfor de i sammenhold med de planlagte vindmøller - kommer til at indgå i en sådan landskabsmæssig analyse. Men eftersom at der 6

9 er tale om ældre og mindre vindmølletyper, og eftersom de under alle omstændigheder vil fremstå som separate vindmøller fra alle betragtningsvinkler, er det Wind Estates vurdering og holdning, at den landskabelige påvirkning af projekterne under ét på ingen måde kan siges at være betænkelig. For så vidt angår de tre Vestas 200 KW vindmøller vest for projektet, skal en beregning af det samlede støjbidrag fastslå, om de i øvrigt er forenelige med de nye planlagte vindmøller ud fra en snæver støjbetragtning. Figur 4: Eksisterende vindmøller markeret med blåt indenfor 28 x totalhøjden af de nye vindmøller. 5. Arealmæssige interesser På baggrund af data fra Danmarks Miljøportal har vi kortlagt de forskellige natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet, og på dette grundlag kan det konstateres, at der kun forefindes meget få begrænsninger i området. For så vidt angår Gammelsbæk mod syd er der mere end 100 meter til den nærmeste vindmølle, og åløbet er i øvrigt ikke beskyttet af nogen åbeskyttelseslinje. Derudover skal nævnes følgende: Hele vindmølleområdet ligger uden for alle øvrige bygge- og beskyttelseszoner. Der er ingen fredningsmæssige konflikter, ej heller konflikter med beskyttede naturtyper eller Natura 2000 områder. 7

10 Som tidligere nævnt er kystnærhedszonen syd for Aså reduceret, hvorfor vinmølleprojektet ikke er tæt på at konflikte med zonen. 6. Produktion og afledte miljøeffekter Vindmølleområdet ved Aså har gode vindforhold med en beregnet middelvindhastighed på 7,1 m/s i vindmøllernes navhøjde på 84 meter. Derudover er orienteringen af vindmølleprojektet forholdsvis gunstig i forhold til den fremherskende vindretning fra vest/sydvest, og med en parkvirkningsgrad på over 96 % er der tale om en god udnyttelse af områdets vindressourcer. Den årlige el-produktion fra de tre vindmøller er beregnet til ca. 30,5 GWh., og vindmøllernes produktion vil dermed kunne dække ca husstandes årlige elforbrug (med et gennemsnitlig årligt elforbrug på knap kwh). Ved erstatning af en el-produktion baseret på kul eller andre fossile brændstoffer, vil en elproduktion fra vindmøller fortrænge udledningen af en række luftforurenende stoffer, ligesom der sker en reduktion i affaldsproduktionen i form af aske og slagger. Især reduktionen af emissionen fra kuldioxid (CO 2 ) er stor og bidrager væsentligt til reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. I vindmøllernes forventede levetid på 30 år forventes de tre vindmøller at kunne producere godt 915 GWh, hvilket sparer atmosfæren for en CO 2 udledning på i alt ca tons, svarende til at vindmøllerne bidrager med en årlig CO 2 reduktion på ca tons. En realisering af projektet vil således være et reelt og markant bidrag til at nedbringe Brønderslev Kommunes samlede CO 2 udledning. 8

11 7. Støjforhold I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige hhv. 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder 6 og 8 m/s på det nærmeste udendørs opholdsareal ved en nabobeboelse i det åbne land, og 37 og 39 db(a) ved 6 og 8 m/s på støjfølsomme områder. Tilsvarende må den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 db(a) ved 6 og 8 m/s indendørs i nabobeboelserne. Ligeledes gælder det at støjbidragene fra både kommende og eksisterende vindmøller indregnes, så der beregnes den samlede støjbelastning fra vindmøller ved alle nabobeboelser, medmindre afstanden mellem de kommende og eksisterende vindmøller er så stor, at støjbidraget fra de kommende vindmøller er 15 db(a) lavere end støjbelastningen fra de eksisterende vindmøller hos nabobeboelserne ( 15 db(a) reglen ). Nedenfor viste to figurer illustrerer støjbilledet under forudsætning af de to scenarier, at de tre Vestas 200 KW vindmøller vest for projektet medregnes hhv. udelades fra beregningen. Figur 5A: Støjkurver ved en vindhastighed på 6 m/s hvor de tre Vestas 200 KW vindmøller mod vest forbliver i drift. 9

12 Af ovenstående kort fremgår det, at det planlagte vindmølleprojekt i sig selv overholder støjkravene ved alle nabobeboelser i det åbne land, men at det samlede støjbidrag fra nye og eksisterende vindmøller i det vestlige område ved de eksisterende vindmøller ligger over grænseværdien på 42 db(a), og det samme billede gør sig desuden gældende ved en vindhastighed på 8 m/s. Eftersom at 15 db(a) reglen ikke kan gøres gældende i dette tilfælde, vil det formentligt være nødvendigt at sanere én eller flere af de eksisterende Vestas 200 KW vindmøller for at kunne etablere det planlagte vindmølle-projekt. Imidlertid har vi ikke fuldkommen klarhed over, om de anvendte støjdata for de eksisterende vindmøller er korrekte, hvorfor det vil kræve en nærmere undersøgelse at lægge sig helt fast på en konklusion i denne henseende. Figur 5B: Støjkurver ved en vindhastighed på 6 m/s hvor de tre Vestas 200 KW vindmøller mod vest saneres. De nye vindmøller står i standard mode, og er således ikke støjdæmpede. Af ovenstående kort fremgår det, at det planlagte vindmølleprojekt i sig selv overholder støjkravene ved alle nabobeboelser i det åbne land, hvilket ligeledes gør sig gældende ved en vindhastighed på 8 m/s. 10

13 Det fremgår tilsvarende af nedenstående kort, at vindmølleprojektet overholder de lavfrekvente støjkrav hos alle nabobeboelser i det åbne land med stor margin. Figur 6: Lavfrekvente støjkurver ved 8 m/s. Grænseværdien er 20 db(a). 11

14 8. Skyggeforhold Der findes ingen danske regler for hvor store gener fra skyggekast en vindmølle, eller et vindmølleprojekt, må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som den reelle skyggetid korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretningen i et normalt år i Danmark. Figur 7: Skyggekurver med angivelse af reelle skyggetimer i et normalt år målt 15 meter fra husmur hvor de to 150 KW vindmøller mod syd forbliver i drift. Af ovenstående kort fremgår det, at flere af nabobeboelserne teoretisk set får mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Dette giver dog ikke anledning til problemer, eftersom den eller de vindmøller, som forårsager skyggekastet hos den respektive nabo, vil blive forsynet med en skyggestyring der sikrer, at vindmøllerne vil blive stoppet i perioder med skyggekast på en given beboelse, hvorved sikres, at den reelle skyggepåvirkning ikke kommer til at overstige 10 timer om året i forhold til en given beboelse. 12

15 9. Lov om fremme af vedvarende energi (VE Loven) VE Loven blev vedtaget i december 2008 med det formål at forøge andelen af vedvarende energi i Danmark. Der blev i loven etableret fire ordninger, som har til hensigt at fremme vindkraft. Under køberetsordningen er Wind Estate pligtig til at udbyde 20 % af projektet som ejerandele til kostpris til myndige personer med folkeregisteradresse i kommunen. Borgere med folkeregisteradresse indenfor en radius af 4,5 km fra vindmøllerne har dog mulighed for at erhverve de udbudte andele inden de bliver udbudt til resten af kommunens indbyggere. Figur 8: Illustration over naboer indenfor 4,5 km fra vindmøllerne med forkøbsret under køberetsordningen Af ovenstående kort fremgår det, at der udover ejendomme i landzonen ligger flere bysamfund indenfor 4,5 km, herunder Aså, Geraa og Melholt. Wind Estate har taget ordningen til sig, idet vi tror på at den fremmer den lokale forankring og opbakning til vindmølleprojektet, og således gør Wind Estate normalt også nogle ekstraordinære tiltag i form af bl.a. informationsmøder og formidling af finansiering. Derudover åbner VE Loven op for kompensation af værditab på ejendomme som følge af vindmølleprojektets etablering. Under værditabsordningen har alle naboejendomme i princippet ret til taksation af værditabet på deres ejendom, idet ejendomme længere væk end seks gange 13

16 vindmøllernes totalhøjde, i dette tilfælde 840 meter, dog skal betale et gebyr på kr. for taksationen. Endelig er der i medfør af VE Loven oprettet den grønne ordning, hvor Brønderslev Kommune kan søge om tilskud på kr. for hver opstillet megawatt, i dette tilfælde kr., til kulturelle initiativer og grønne projekter for fremme af accepten af vedvarende energi. Den sidste ordning, garantiordningen, er ikke relevant her. 10. Konklusion Det er Wind Estates holdning, at opstilling af vindmøller har en positiv indvirkning på klimaet og miljøet generelt, og med udgangspunkt i ovenstående analyser vurderer vi det konkrete område på arealerne sydvest for Aså som værende meget velegnet til vindmølleområde. Konkret vil vi opsummere følgende: Projektet vil forventeligt kunne dække ca husstandes elforbrug i op til ca. 30 år. Der er indgået skriftlige aftaler med samtlige implicerede lodsejere i området om planlægning og opførelse af det påtænkte vindmølleprojekt. Alle regler for almindelige hørbar støj og lavfrekvent støj kan holdes uden nogen form for støjdæmpning af de nye vindmøller. Det vil dog formentligt være nødvendigt at sanere én eller flere af de tre eksisterende Vestas 200 KW vindmøller mod vest for at kunne etablere det planlagte vindmølleprojekt. På grund af usikkerhed om de anvendte støjdata, vil det imidlertid kræve en nærmere undersøgelse at lægge sig helt fast på en konklusion derom. Hele vindmølleområdet ligger uden for alle bygge- og beskyttelseszoner. Der er ingen fredningsmæssige konflikter, ej heller konflikter med beskyttede naturtyper eller Natura 2000 områder. Der etableres skyggestop på de vindmøller som forårsager skyggekast udover 10 timer om året ved nabobeboelser. Derved sikres at ingen bliver påført over 10 timers skyggekast om året. Wind Estate vurderer at landskabet har en skala som gør, at det kan bære større vindmøller, og det er således også vores opfattelse, at projektet vil kunne etableres uden at den overordnede landskabsopfattelse vil blive signifikant forstyrret. 14