Nyt fra marsvineforskningen i 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra marsvineforskningen i 2010"

Transkript

1 Nyt fra marsvineforskningen i Magnus Wahlberg, chefbiolog, Fjord&Bælt, Kerteminde, magnus@fjord-baelt.dk Her redegøres for nogle af de vigtigste resultater fra forskningen på marsvin, som er blevet publiceret i Der er specielt fokus på studier af det almindelige marsvin (Phocoena phocoena) i danske farvande, og der er lagt hovedvægt på beskrivelse af de studier, som menes at have stor relevans for arbejdet med forvaltning af denne art i Danmark. 1. Antal og udbredelse Der er brugt en række metoder til at undersøge marsvinenes udbredelser i mange områder af verden: traditionelt bruges der tællinger fra fly og både. I de senere år er akustiske optagelser også blevet mere og mere populære, idet de kræver en langt mindre arbejdsindsats. Der er derudover også været foretaget flere studier, som undersøger marsvinebestandene ved hjælp af genetiske analyser. Modellering har endvidere udviklet sig til en populær måde at undersøge de biotiske og abiotiske faktorer, som forklarer marsvinenes udbredelse. To modelleringsforsøg blev publicerede i 2010 vedrørende marsvinenes udbredelse i henholdsvis Danmark og Vestskotland. Et detaljeret studie af marsvins udbredelse i de danske farvande er i tidligere år blevet publiceret i en række videnskabelige artikler og rapporter. Edren et al. (2010) undersøger om data for marsvins udbredelse i danske farvande kan forstås ud fra oceanografiske parametre. Der er en god overensstemmelse mellem kendt data for marsvinenes fordeling og analysens forudsigelser for nogle områder. Afstanden til kysten og bundvandets salinitet er de to fysiske variabler, som bedst forklare marsvinenes udbredelse. Embling et al. (2010) bruger data fra marsvineoptællinger fra båd ved Vestskotland til at modellere udbredelsen af dyr i området, for på den måde at prøve at definere de habitater, som er vigtige i forbindelse med fredningen af arten. Her er styrken af tidevandet den variabel, som bedst forklarer marsvinenes udbredelse. Selv om modellering kan give nye vigtige indsigter i marsvinenes udbredelse, gælder det både for Edren et al. (2010) og Embling et al. (2010), at det stadigt er uklart, hvilke mekanismer, der ligger bagved de forklarende fysiske variabler. En anden måde at undersøge marsvinenes udbredelse på, er at indsamle observationer fra fritidssejlere. Dette er tidligere blevet afprøvet i Danmark fra 2000 til 2002 (Fokus på hvaler). Loos et al. (2010) undersøgte marsvinenes fordeling i Østersøen og i de indre danske farvande i årene 2003 til 2008 ud fra tysk data med denne metode. Der indsamledes 5605 marsvinsobservationer totalt (Figur 1a). Selv om data selvfølgelig ikke kun afspejler marsvinenes udbredelse, men også de tyske sejleres foretrukne sejlruter, så er der mange slående ligheder mellem dette observationskort og tidligere undersøgelser af marsvinenes udbredelse i området: der er mange observationer omkring f.eks. Fyn, Samsø og Nordsjælland, men meget få i Øresund og i den indre del af Østersøen. Data indikerer ud fra observationer af unge dyr at fødsler topper i juli-august. Loos et al. (2010) prøver også at komme med et bud på hvilke områder, marsvin sandsynligvis bruger når de føder unger (Figur 1b).

2 2 a b Figur 1a. Observationer af marsvin fra tyske fritidsbåde fra 2003 til b. Observationer af voksne og unge dyr. Rød farve indikerer mulige fødselsområder, og grøn farver viser områder med observationer af isolerede grupper af juvenile marsvin. Fra Loos et al. (2010).

3 Bailey et al. (2010) undersøgte udbredelsen af marsvin og øresvin i et område i Skotland, som er blevet udpeget til et så kaldt Special Area of Conservation for øresvin. De brugte en kombination af akustiske dataloggers, såkaldte T-PODs, og visuelle observationer fra højtliggende udkiksposter. Arbejdet fokuserede på udbredelsen af øresvin, men der rapporteres også om en sæsonbunden variation i marsvinenes tilstedeværelse i området. Hobbs & Waite (2010) lavede en grundig beregning af marsvinebestandene ud fra optællinger fra fly over store dele af Alaskas kyster. Total blev der set 426 marsvin under tællingerne, og der blev estimeret et totalt antal på dyr i området. Wiemann et al. (2010) brugte genetiske prøver fra 497 marsvin til at forsøge bestemme afgrænsningerne af marsvinebestandene i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de indre danske farvande og i Østersøen. Studiet konkluderer, at de genetiske forskelle mellem bæltbestandene og bestandene i det indre Østersøen er store nok til at betragte dem som to forskellige populationer. Det marine økosystem Nordeuropa har i de seneste årtusinder været i kraftig forandring på grund af store variationer i klimaet. Fontaine et al. (2010) har undersøgt genetiske og historiske indikationer for hvordan marsvinebestandene har forandret sig i denne periode. Blandt andet mener man at kunne bestemme det tidspunkt (ca. 300 år siden), hvor de iberiske marsvin er blevet isoleret fra dem længere nordpå, og hvornår marsvinene stort set forsvandt fra Middelhavet (ca år siden). Der er også en stor interesse for udbredelsen af andre arter af marsvin. Akamatsu et al. (2010a) brugte akustiske dataloggers til at undersøge det finneløse marsvins (Neophocaena phocaenoides) udbredelse i det mindste af de fem områder, hvor arten opholder sig i japanske farvande. Studiet lavedes i en relativt smal kanal, som leder ind til området. Derigennem kunne marsvinenes bevægelser ind og ud fra området studeres gennem akustisk registrering af deres lyde med to undervandshydrofoner, som gjorde det muligt at bestemme retningen til dyret. Der blev videre brugt genetiske analyser af Yoshida et al. (2010) for at bekræfte tilstedeværelsen af et finneløst marsvin omkring den japanske øgruppe Okinawa, hvor denne arts udbredelse ikke tidligere har været dokumenteret. Vedrørende strandinger er der fortsat en foruroligende tendens til et kraftigt øget antal strandede almindelige marsvin i mange dele af Nordeuropa, Danmark (ICES 2010, Figur 2). Der vides ikke, hvad denne forøgelse skyldes. I Danmark var der et meget stort antal strandede dyr i 2008, men i 2009 har antallet igen synket til et mere normalt niveau (Thøstesen et al. 2010, Figur 2). Taguchi et al. (2010) brugte data fra 240 strandinger af finneløse marsvin i Japan til at undersøge udbredelsen i de japanske farvande. Over 70 % af strandingerne i dette studie skyldes bifangst i forskellige typer af fiskegarn. Det ser ud til at et interval af overfladevands-temperatur på 6-17 ºC forklarer marsvinenes udbredelse i området, men igen mangler der en forståelse af de mekanismer, som ligger bagved denne forklaring. Materialet bruges også i studier til at undersøge sæsonvariationer i marsvinenes bevægelser. 3

4 4 a b c d e f g Figur 2. Antallet af strandede marsvin per år i a. Tyskland, b. Hollan, c. Belgien, d. langs den britiske kanal- og Nordsø-kyst, og den franske e. kanal- og f. Atlant-kyst. Fra ICES (2010). g. Antallet strandede marsvin i Danmark (fra Thøstesen et al. 2010).

5 5 2. Fiskeri og anden menneskelig påvirkning Marsvin og fiskeredskaber Gönener & Bilgin (2010) fandt en signifikant reduktion af marsvinebifangsten ved brug af pingers i pighvarfiskeri langs den Tyrkiske kyst af det Sorte Hav. Der blev brugt Dukane NetMark pingers i dette studie. Studiet komplimenterer meget fint resultaterne fra tidligere tests med pingers. Forfatterne hejser dog også flaget for risikoen for habituering ved alt for flittig brug af pingers i fiskeflåden. Miljøgifter Law et al. (2010a & 2010b) præsenterede data på miljøgiftindholdet i marsvin. For miljøgiften PBDE er der sket en reduktion med mellem 53% og 73% gennem de seneste 10 år (Law et al. 2010a). Der i mod ser man, at selvom PCB er blevet meget mere kraftigt reguleret i løbet af de sidste år, er der kun en meget langsom nedgang i indholdet af denne miljøgift i engelske marsvin (Law et al. 2010b, Figur 3). Et tilsvarende studie i det Sorte Hav viste, at disse marsvin havde signifikant lavere indhold af PCB og PBDE, mens koncentrationerne af DDX var højere sammenlignet med Nordsø-marsvin (Weijs et al. 2010a). Ved målinger fra en lille delfinart i New Zealand (de så kaldte Hectors og Mauis delfiner, Cephalorhynchus hectori ssp., som i udseende og levevis minder meget om marsvin) var der også foruroligende høje niveauer af DDT, PCB og andre miljøgifte (Stockin et al. 2010). Miljøgifter i marsvin blev beskrevet og drøftet i detaljer i rapporten fra mødet med ICES-arbejdsgruppen om marine pattedyr, der man også opsummerer data fra andre europæiske lande (ICES 2010). Videre foreslår Weijs et al. (2010b) en model for, hvordan nogle af disse miljøgifte akkumulerer i marsvin. Figur 3. Koncentrationen af PCB (med et logaritmisk mål) i marsvinsspæk fra marsvin i England Fra Law et al. (2010b). Hao et al. (2010) undersøgte stress hormoner hos det finneløse marsvin, der fanges kortvarigt for at få taget blodprøver. Der er desuden for nyligt lavet lignende studier af indfangede almindelige marsvin (Desportes et al. 2007, Eskesen et al. 2009), som dog desværre ikke bliver diskuterede af Hao et al. (2010).

6 3. Forvaltning 6 Den amerikanske organisation NOAA (2010a & 2010b) præsenterede aktionsplaner for reduktion af bifangst af marsvin langs kysterne i New England og fra New York til Virginia. Blandt andet prøves det at regulere maskestørrelserne i fiskenet, samt tidspunkter for hvornår nedgarn må bruges. I New England stilles der endvidere krav til at pingers (med specifikationer på akustiske egenskaber og ophængnings-metode) skal bruges i en del områder og på en del tidspunkter af året. ICES arbejdsgruppe om marine pattedyr (ICES 2010) har publiceret en rapport, som tager mange af de menneskeskabte trusler op, som findes for marsvin p.t. Der bliver givet en gennemgang af effekter af f.eks. havbaserede vindmølleparker. Specielt foruroligende er de tydelige effekter, som ses ved pæleramming i forbindelse med opsætningen af vindmøllerne. Der foregår i øjeblikket en kraftig udbygning af havsbaseret vindkraft i mange europæiske områder, som er hyppigt brugte af marsvin (Figur 4). Her bliver marsvin påvirket i et meget stort område omkring konstruktionspladsen. Den fremtidlige udbygning af bølge- og tidevandskraftværker og eventuelle konsekvenser for marsvin diskuteredes også ved gruppemødet. Rapporten giver flere konstruktive forslag til, hvordan en god forvaltning kan komme i stand for konstruktionsarbejde af denne type. Disse problemer var i marts 2010, derudover temaet for en workshop i Stralsund under mødet ved ECS (European Cetacean Society). a

7 7 b Figur 4a og b. Udbredelsen af nuværende og planlagte havsbaserede Nord-Europæiske vindkraftværker. Grønne områder er p.t. taget i brug, blå områder er godkendte, og for røde områder er der i øjeblikket ansøgninger inde for konstruktion af vindmølleanlæg. I a vises også et diagram over den totale effekt (i Megawatt, MW) af de havsbaserede vindmøller, som er blevet konstrueret årligt (grønne søjler) og kumulativt (gule søjler) i årene 1998 til Fra ICES Ved ICES (2010) diskuteredes også mulighederne for at oprette en europæisk databank for væv fra marine pattedyr (European Marine Mammal Tissue Bank, EMMTB), samt mulighederne for at koordinere strandingsberedskab, prøvetagning m.v. i de forskellige europæiske lande. Videre anbefales der i rapporten at der etableres en speciel forvaltningsplan for de indre danske farvande, (Inner Danish Waters, IDW i Figur 5). 4. Studier af marsvins adfærd Figur 5. Anbelfalte forvaltningsområder for marsvin. Fra Evans & Teilmann (2009) i ICES (2010). Byttefangst Sidste år kom der et flertal videnskabelige artikler om, hvordan marsvin fanger fisk. De fleste af disse studier er blevet lavet med dyr i fangenskab og er blevet opsummerede i en ny review artikel af Miller (2010). I år er der udkommet en artikel om hvordan det finneløse marsvin fanger fisk i det fri (Akamatsu et al. 2010b). Gennem at fastsætte så kaldte A-tags med en sugekop, så bliver dyrets

8 8 lyde og bevægelser registrerede under byttefangst. Det finneløse marsvins byttefangstadfærd ligner meget det, som tidligere er blevet rapporteret fra almindelige marsvin i fangenskab. Sociale studier Marsvin udsender kliklyde, som bruges til ekkolokalisering og kommunikation. Clausen et al. (2010) viser i sit studie, hvordan marsvinenes kommunikationslyde kan sættes i relation til deres adfærd. Ved siden af lyde, bruger marsvin også mange visuelle kropssignaler til kommunikation. Blandt andet bruges disse ved socio-seksuel adfærd, som Xian et al. (2010) beskriver hos finneløst marsvin i fangenskab. Marsvinets hørelse og lydproduktion Marsvinene producerer kliklyde ved at presse luft ud gennem et par læbelignende strukturer, som findes i næsegangen. I hvilket omfang marsvin og andre tandhvaler bruger begge næsegange på én gang eller kun en næsegang ad gangen har tidligere været uopklaret. Gennem lydoptagelser af marsvinene ved Fjord&Bælt viser Madsen et al. (2010), at kun den højere næsegang bruges til lydproduktion. Kliklydene fra marsvin er af en meget speciel karakter, og væsentligt anderledes end fra de fleste delfinarter. Der findes dog nogle delfinarter af familierne Cephalorhynchus og Lagenorhynchus, som bruger den samme type signaler som marsvin (Kyhn et al. 2010, Tougaard & Kyhn 2010). DeRuiter et al. (2010) viser, at marsvinenes signaler propagerer på en kompliceret måde i de lavvandede områder, hvor de normalt lever. Dog kan en enkel udbredelsesmodel, så som sfærisk spredning med absorption, normalt bruges som en god approksimation i de fleste situationer. Transmissionstabet fra marsvinets signaler er en vigtig parameter, når akustiske data loggers bruges til at undersøge marsvinenes udbredelse i et område. Prahl et al. (2010) påviser for første gang Aspergillus svamp i mellemøret hos et marsvin. Denne svampeinfektion kan give alvorlige konsekvenser for hørelsen. 5. Evolution Chen & Yang (2009) laver genetiske undersøgelser af det finneløse marsvin, Neophocaena phocaenoides. Hensigten er at finde frem til de loci i genomet, som er vigtige for at forstå artens evolutionære udvikling. Der er lagt op til, at flere studier er nødvendige for endeligt at udpege de loci, som er de mest relevante ved denne type af studier. Marsvinene har pædomorfe træk, hvis man sammenligner med delfiner. Galathius (2010) argumenterer for, at grunden kan være, at marsvin har gavn af, at opnå en så tidlig kønsmodenhed som muligt. 6. Konklusion Der har i forskningen fra 2010 været stor fokus på marsvinenes udbredelse, og på hvordan denne kan forklares ud fra fysiske parametre. Derudover er der en stor interesse for miljøgiftes påvirkning på marsvin, og den indtil videre uforklarede kraftige stigning i strandinger af marsvin i hele Nordeuropa. Gennem arbejdsgrupper indenfor ICES og ECS er der lagt op til et fortsat mere integreret internationalt samarbejde mellem forskere og forvaltere omkring, hvordan marsvin påvirkes af menneskelige faktorer så som fiskeri, miljøgifte og kraftige lyde. Tilkendegivelser Forskningen ved Fjord&Bælt blev i 2010 støttet af Skov- og Naturstyrelsen, Fødevareministeriet, EU's strategiske Fiskeriforskningsfond (EFF), Carlsbergfondet og Statens Naturvidenskabelige forskningsråd. Marsvinene ved Fjord&Bælt holdes efter tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen (SN343/FY-0014 og ).

9 Litteratur Akamatsu, T., K. Nakamura, R. Kawabe, S. Furukawa, H. Murata, A. Kawakubo, M. Komaba 2010a. Seasonal and diurnal presence of finless porpoises at a corridor to the ocean from their habitat. Marine biology 157(8): Akamatsu, T., D. Wang, K. Wg, S. Li, S. Dong 2010b. Scanning sonar of rolling porpoises during prey capture trials. Journal of Experimental Biology 213: Bailey, H., G. Clay, E. A. Coates, D. Lusseau, B. Senior, P. M. Thomson Using T-PODs to assess variations in the occurrence of coastal bottlenose dolphins and harbour porpoises. Aquatic Conservation: Marine and Freshwater Ecosystems 20: Chen, L., G. Yang A genomic scanning using AFLP to detect candidate loci under selection in the finless porpoise (Neophocaena phocaenoides). Genes Generical Systems 84: Clausen, K. T., M. Wahlberg, K. Beedholm, S. Deruiter, P. T. Madsen Click communication in harbour porpoises Phocoena phocoena. Bioacoustics 20: DeRuiter, S. L., M. Hansen, H. N. Koopman, A. H. Westgate, P. L. Tyack, P. T. Madsen Propagation of narrowband-high-frequency clicks: Measured and modeled transmission loss of porpoise-like clicks in porpoise habitats. Journal of the Acoustical Society of America 127(1): Desportes, G., L. Buholzer, K. Anderson-Hansen, M. Blanchet, M. Acquarone, G. Shephard, S. Brando, A. Vossen, U. Siebert Decrease stress; train your animals: the effect of handling methods on cortisol levels in harbour porpoises (Phocoena phocoena) under human care. Aquatic Mammals 33: Edren, S. M. C., M. S. Wisz, J. Teilmann, R. Dietz, J. Söderkvist Modelling spatial patterns in harbour porpoise satellite telemetry data using maximum entropy. Ecography 33: Embling, C. B., P. A. Gillibrand, J. Gordon, J. Shrimpton, P. T. Stevick, P. S. Hammond Using habitat models to identify suitable sites for marine protected areas for harbour porpoise (Phocoena phocoena). Biological Conservation 143: Eskesen, I. G., J. Teilmann, B. M. Geertsen, G. Desportes, F. Riget, R. Dietz, F. Larsen, U. Siebert Stress level in wild harbour porpoises (Phocoena phocoena) during satellite tagging measured by respiration, heart rate and cortisol. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 89(5): Evans, P. G. H., J. Teilmann Report of ASCOBANS/HELCOM small cetacean population structure workshop. ASCOBANS, Bonn, Germany. Fontaine, M. C., A. T. Krystal, J. R. Michaux, A. Birkun Jr., M. Ferreira, T. Jauniaux, A. Llavona, B. Ozturk, A. A. Ozturk, V. Ridoux, E. Rogan, M. Sequeira, J.-M. Bouquegneau, S. J. E. Baird Genetic and historic evidence for climate-driven population fragmentation in a top cetacean predator: the harbour porpoise in European water. Proceedings of the Royal Society of London ser B 277(1695): Galathius, A Pædomorphosis in two small species of toothed whales (Odontoceti): how and why? Biological Journal of the Linnean Society 99: Gönener, S., S. Bilgin The effect of pingers on harbour porpoise, Phocoena phocoena bycatch and fishing effort in the turbot gill net fishery in the Turkish Black Sea Coast. Turkish Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 9: Hao, Y.-J., Q-Z. Zhao, H.-P. Wu, D.-Q. Chen, C. Gong, L. Li, D. Wang Physiological responset to capture and handling of free-ranging male Yangtze finless porpoises (Neophocaena phcoaenoides asiaeorientalis). Marine and Freshwater Behaviour and Physiology 42(5): Hobbs, R. C., J. M. Waite Abundance of harbour porpoise (Phocoena phocoena) in three Alaskan regions, corrected for observer errors due to perception bias and species misidentification, and corrected for animals submerged from view. Fishery Bulletin 108(3): ICES Report of the Working Group on Marine Mammal Ecology (WGMME) th of April, Horta, Azores. International Council for the Exploration of the Seas. ICES CM 2010 /ACOM:24. Kyhn, L. A., F. H. Jensen, K. Beedholm, J. Tougaard, M. Hansen, P. T. Madsen Echolocation in sympatric Peale s dolphins (Lagenorhynchus australis) and Commerson s dolphins (Cephalorhynchus commersonii) producing narrow-band high-frequency clicks. Journal of Experimental Biology 213: Law, R. J., J. Barry, P. Bersuder, J. L. Barber, R. Deaville, R. J. Reid, P. D. Jepson 2010a. Levels and trends of brominated diphenyl ethers in blubber of harbour porpoises (Phocoena phocoena) from the U.K., Environmintal Science and Technology 44: Law, R. J., P. Bersuder, J. Barry, R. Deaville, R. J. Reid, P. D. Jepson. 2010b. Chlorobiphenyls in the blubber of harbour porpoises (Phocoena phocoena) from the UK: Levels and trends Marine Pollution Bulletin 60: Loos, P., J. Cooke, P. Deimer, K. Fietz, V. Hennig, H-J. Schütte Opportunistic sightings of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Baltic Sea at large Kattegat, Belt Sea, Sound, Western Baltic and Baltic Proper. 17 th Meeting of the ASCOBANS Advisory Committee, Cornwall, U. K April Madsen, P. T., D. Wisniewska, K. Beedholm Single source production and dynamic beam formation in echolocating harbour porpoises (Phocoena phocoena). Journal of Experimental Biology 213: Miller, LA Prey capture by harbour porpoises (Phocoena phocoena): A comparison between echolocators in the field and in captivity. Journal of the Marine Acoustical Society of Japan 37(3):

10 10 NOAA 2010a. Harbour porpoise take reduction plan: New England. National Oceanic and Atmospheric Administration, U.S. Department of Commerce, Fisheries Service, January 2010 NOAA 2010b. Harbour porpoise take reduction plan: Mid-Atlantic. National Oceanic and Atmospheric Administration, U.S. Department of Commerce, Fisheries Service, February 2010 Prahl, S., P. D. Jepson, M. Sanchez-Hanke, R. Deaville, U. Siebert Aspergillosis in the middle ear of a harbour porpoise (Phocoena phocoena): a case report. Mycoses: 1-5. Stockin, K. A., R. J. Law, W. D. Roe, L. Meynier, E. Martinez, P. J. Duignan, P. Bridgen, B. Jones PCBs and organochlorine pesticides in Hector's (Cephalorhynchus hectori hectori) and Maui's (Cephalorhynchus hectori maui) dolphins. Marine Pollution Bulletin 60(6): Taguchi, M., H. Ishiwaka, R. Matsuishi Seasonal distribution of harbour porpoise (Phocoena phocoena) in Japanes waters inferred from stranding and bycatch records. Mammal study 35(2): Thøstesen, C. B., H. J. Baagøe, L. F. Jensen, R. Skov Strandede havpattedyr i Danmark Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. Tougaard J, L.A. Kyhn Echolocation sounds of hourglass dolphins (Lagenorhynchus cruciger) are similar to the narrow band high-frequency echolocation sounds of the dolphin genus Cephalorhynchus. Marine Mammal Science 26(1): Weijs, L., D. Krishna, H. Neels, R. Blust, A. Covaci 2010a. Occurrence of anthropogenic and naturally-produced organohalogenated compounds in tissues of Black Sea harbour porpoises. Marine Pollution Bulletin 60(5): Weijs, L. A. Covaci, K. Das, R. Blust 2010b. Physiologically based pharmacokinetic (PBPK) models for the bioaccumulation of PBDEs in male harbour porpoises. Ikke publiceret manuskript. Wiemann, A., L. W. Andersen, P. Berggren, U. Siebert, H. Benke, J. Teilmann, C. Lockyer, I. Pawliczka, K. Skora, A. Roos, T. Lyrholm, K. B. Paulus, V. Ketmaier, R. Tiedemann, Mitochondrial Control Region and microsatellite analyses on harbour porpoise (Phocoena phocoena) unravel population differentiation in the Baltic Sea and adjacent waters. Conservation Genetics 11: Xian, Y., K. Wang, L. Dong, Y. Hao, D. Wang Some observations on the sociosexual behavior of a captive male Yangtze finless porpoise calf (Neophocaena phocaenoides asiaeorientalis). Marine and Freshwater Behaviour and Physiology 43(3): Yoshida, H., N. Higashi, H. Ono, S. Uchida (2010). Finless porpoise (Neophocaena phocaenoides) discovered at Okinawa Island, Japan, with the source population inferred from mitochondrial DNA. Aquatic Mammals, 36(3):

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Nyheder fra Marsvineforskningen 2009

Nyheder fra Marsvineforskningen 2009 Nyheder fra Marsvineforskningen 2009 1 Magnus Wahlberg, Ph. D., Chefbiolog, Fjord&Bælt, Margrethes Plads 1, 5300 Kerteminde, magnus@fjord-baelt.dk Her redegøres for nogle af de vigtigste resultater fra

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Nyt fra Marsvinforskningen 2011

Nyt fra Marsvinforskningen 2011 Wahlberg Nyt fra Marsvinforskningen 2011 1 Nyt fra Marsvinforskningen 2011 Magnus Wahlberg Fjord&Bælt og Syddansk Universitet, magnus@fjord-baelt.dk Her foretages en gennemgang af publicerede og afrapporterede

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret:

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Signe Sveegaard TA henvisninger TA. nr.: M15 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider:

Læs mere

Lyd i Oceanerne. Af projektdeltager, cand.scient., ph.d.-studerende Line A. Kyhn. Projektleder: Seniorforsker, ph.d.

Lyd i Oceanerne. Af projektdeltager, cand.scient., ph.d.-studerende Line A. Kyhn. Projektleder: Seniorforsker, ph.d. Lyd i Oceanerne Af projektdeltager, cand.scient., ph.d.-studerende Line A. Kyhn Projektleder: Seniorforsker, ph.d. Jakob Tougaard Togtben 1-2, 4-7,12,17 Projektet blev til i samarbejde med en række af

Læs mere

Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet:

Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Signe Sveegaard Jonas Teilmann TA henvisninger TA nr.: Version: M15 2 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider: 6 Sidst ændret: 24.10.2018

Læs mere

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009 university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder

Læs mere

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris

Læs mere

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

24287_02 4178_00 10343_01 6173_98 6172_99 4540_99. 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km 57

24287_02 4178_00 10343_01 6173_98 6172_99 4540_99. 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km. 0 50 km. 0 50 km 0 50 km 57 9 10 11 12 13 14 9 10 11 12 13 14 15 24287_02 4178_00 9 10 11 12 13 9 10 11 12 13 14 15 10 11 12 13 14 15 8 9 10 11 12 13 14 15 55 55 55 55 10 11 12 13 14 10343_01 6173_98 54 8 9 10 11 12 13 14 54 8 9

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Marsvin kender ingen grænser

Marsvin kender ingen grænser Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Et hurtigt glimt af en

Et hurtigt glimt af en To marsvin fra Fjord og Bælt centeret i Kerteminde. Marsvin i fangenskab hjælper os i forståelsen af deres vilde artsfæller. Foto: Peter Verhoog. Om forfatteren Pernille Meyer Sørensen er forsknings assistent

Læs mere

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet Agenda - Hvordan kan forskningen styrke en bæredygtig udvikling? Markedets forventninger til fiskerierhvervets

Læs mere

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS 22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er

Læs mere

PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET

PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET DONG ENERGY PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET VURDERINGSNOTAT 2/11 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Resume 2 2 Indledning 3 3 Juridiske

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande

Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande Faglig rapport fra DMU, nr. 484 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Satellitsporing

Læs mere

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN

BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN Foto: Solvin Zankl FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN With funding from Marsvinets forplantning Hun marsvinet føder

Læs mere

Velkommen. Marinmammalogiske hilsner. Carl Kinze Formand DHP

Velkommen. Marinmammalogiske hilsner. Carl Kinze Formand DHP Velkommen Det er med stor glæde at kunne byde velkommen til det fjerde danske havpattedyrsymposium, der i år atter bliver afholdt i København. Det er igen lykkedes at sammensætte et alsidigt program med

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Lavfrekvent støj fra store vindmøller

Lavfrekvent støj fra store vindmøller Lavfrekvent støj fra store vindmøller Vindmølleindustrien 1. december 2010 Kaj Dam Madsen DELTA, kdm@delta.dk Baggrund for projektet En voksende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller skulle

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip

Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip 151 Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip Kattegat Syd Øresund Storebælt Møn Øresund

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012. Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012. Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012 Plan for forskningsprojektertil beskyttelse af marsvin i danske farvande 1 Kolofon Plan for forskningsprojekter til beskyttelse af marsvin

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Aktuelt om ensilering

Aktuelt om ensilering Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen

Læs mere

Råstofindvindingens effekt på bestanden af marsvin i det nordligste Øresund Studie af eksisterende litteratur og data med fokus på Lappegrunden

Råstofindvindingens effekt på bestanden af marsvin i det nordligste Øresund Studie af eksisterende litteratur og data med fokus på Lappegrunden Råstofindvindingens effekt på bestanden af marsvin i det nordligste Øresund Studie af eksisterende litteratur og data med fokus på Lappegrunden i Øresund Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)

Læs mere

EDISON projektet og International standardisering

EDISON projektet og International standardisering EDISON projektet og International standardisering Agenda Elbil standardisering Hvorfor international standardisering? Hvordan er standardiseringsarbejdet organiseret? 3 vigtige standarder i relation til

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Den sandsynlighed, der herefter er for at alle punkter inden for en pixel er dækket, betegnes stedsandsynligheden.

Den sandsynlighed, der herefter er for at alle punkter inden for en pixel er dækket, betegnes stedsandsynligheden. Model for beregning af dækning af DAB sendenet Til brug for implementering af beslutningerne i tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 om digital radio mv. af 28. april 2015, har Kulturministeriet

Læs mere

Liste over links til Bios B. Nepenthes er en skov forening, og på deres hjemmeside kan man finde ideer til skoleopgaver, leksikon, links m.m.

Liste over links til Bios B. Nepenthes er en skov forening, og på deres hjemmeside kan man finde ideer til skoleopgaver, leksikon, links m.m. Skoven Skov og naturstyrelsen Skov og naturstyrelsens hjemmeside med skovkort, ture, fortællinger om dyr m.m. www.skovognatur.dk Skoven i skolen Fuld af ting om skoven fx et skov bibliotek og en skov avis.

Læs mere

Naturen sætter en grænse

Naturen sætter en grænse 34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere