PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen"

Transkript

1 PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2008

2 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: Sagsbehandler: Robert Møller RAPPORT UDARBEJDET AF WaterFrame Ryesgade 9A DK 8680 Ry Tlf.: Sagsbehandler: Christian Dieperink FEBRUAR 2009 Forsidefoto: Fangstfælden i fisketrappen ved Tangeværket Erik Søndergaard

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 SAMMENFATNING...3 ENGLISH SUMMARY...4 FORMÅL...5 MATERIALE & METODE FISKETÆLLEREN FISKETÆLLER-SOFTWARE PROCEDURER OG KRITERIER OPFISKNING AF MODERFISK...9 RESULTATER DRIFT REGISTRERINGER OG PASSAGER PASSAGERNES SÆSONRYTME PASSAGERNES DØGNRYTME STØRRELSESFORDELING SVØMMEHASTIGHEDER FANGST AF MODERFISK...17 DISKUSSION DRIFT PRÆCISION OG FEJLKILDER OPVANDRING NEDVANDRING DØGNRYTME FANGST I FISKEFÆLDE SPORTSFISKERNES FANGST I ÅEN...21 KONKLUSIONER...23 LITTERATUR...25

4 0 Sammenfatning Fisketælleren blev opstillet i 2004 for at kunne følge og dokumentere omfanget af fiskepassager, herunder primært opgangen af laksefisk, gennem fisketrappen. Der er igennem 2008 blevet gennemført fortsatte undersøgelser af funktionaliteten af fisketrappen ved Tange-værket. Dette er sket med en automatisk fisketæller, placeret i det øverste bassin i trappen. Passagen gennem trappen omfattede i 2008 i alt 1928 fisk. Af disse var 159 stk. over 45 cm lange. Der er tale om en markant tilbagegang i forhold til de tidligere år. Den reducerede aktivitet kunne observeres i begge retninger, både op- og nedstrøms gennem trappen. Men det var især forårsog sommervandringen der var reduceret i forhold til tidligere år. Efterårsvandringen var stort set på uændret niveau. Fisketælleren registrerer kun fisk over ca. 24 cm s længde, og effektiviteten reduceres for fisk under ca. 35 cm. Derfor må den samlede passage gennem trappen formodes at være væsentlig større, og især bestå af små fisk under 30 cm s længde. Fiskenes vandring gennem fisketrappen har gennem de sidste år fordelt sig på tre distinkte vandringsperioder; forår, sommer og efterår. I hver af disse perioder forøges passageaktiviteten i både op- og nedstrøms retning. De tre vandringsperioder divergerer med hensyn til størrelsesfordeling af fiskene og med hensyn til vandringens døgnaktivitet. Jo senere på året, desto større er gennemsnitsstørrelsen af fiskene. Store fisk (>70 cm) vandrer lige meget i natte- som i dagtimer, men små fisk (<45 cm) vandrer stort set udelukkende i døgnets lyse timer. Igennem de seneste to efterår har der været etableret en fælde til fangst af opgangsfisk i fisketrappen. I efteråret 2008 døde mange havørreder som følge af angreb af skimmelsvamp. Det anbefales derfor, hvis man ønsker at fortsætte med at opfiske moderfisk til brug i avlsarbejdet, at indfangningen udsættes så længe som muligt for derved at undgå at skulle opbevare fiskene, og at man ikke anvender ungfiskeslusen til opbevaring af umodne fisk. Det viste sig i 2007 og 2008, at de genudsatte fisk (fra fiskefælden) valgte at tage længerevarende ophold i fisketrappens bassiner, hvilket delvis umuliggjorde en undersøgelse af ledegarnenes effekt ved hjælp af fisketælleren. Derfor er disse ledegarnsforsøg nu stoppet, men der vil fortsat blive gennemført registrering af fiskepassager gennem fisketrappen i

5 English summary Continued investigations of the functioning of the fish ladder at Tange Hydropower Station were carried out by means of an automated Vaki fish counter installed in the upper basin of the multi-chambered bypass-ladder. A total of 1928 migrating fish above 24 cm s length were counted during 2008, which was a marked reduction as compared to previous years. Fish passages have shown to be seasonal, and three distinct migration peaks could be identified, in spring, in summer and in autumn. In addition, the fish migration followed a clear diurnal pattern, according to size group and season. Small fish (<45 cm) only passed the fish counter in daylight hours, while large fish (>70 cm) did not show any preference for a particular time of day for their passage. The diel rhytm of small fish changed from uni-modal during spring to bi-modal during summer and autumn. 4

6 1 Formål Siden efteråret 2004 har der været etableret en elektronisk fisketæller i det øverste kammer i fisketrappen i Gudenåen ved Tangeværket. Formålet har været at skabe en bedre dokumentation for fiskenes vandring ved Tange; det vil sige passagernes tidslige variation, størrelse og intensitet, og samtidig undersøge effekten af forskellige tiltag for at forbedre fiskenes anvendelse af og orientering hen imod trappen. Denne rapport har til formål at udbygge dokumentationen ved at sammenfatte fisketællerens drift og registreringer for 2008, og sammenligne med de foregående år. 5

7 2 Materiale & metode 2.1 Fisketælleren Fisketælleren, en VAKI Riverwatcher, blev i 2004 etableret i fisketrappens øverste bassin. Selve fisketælleren består to kolonner med hver 96 infrarøde dioder, der lyser over på en receptor-plade (figur 1), der igen videresender signaler til en Display Unit, hvor data om fiskens størrelse, svømmehastighed, retning, passagetidspunkt, og profilbillede beregnes og lagres. Desuden opsamles data om vandtemperatur, batterispænding og tællerens funktionalitet. Fra Display Unit-en kan data hentes via en mobiltelefon forbindelse eller downloades direkte til en computer. Figur 1. Skematisk diagram over fisketælleren. Display Unit er gul. Vaki Aquaculture Systems. Figur 2. Fisketællerens to lysdiode-søjler måler fiskens højde, hastighed og retning. Vaki Aquaculture Systems. 6

8 Fisketælleren fungerer ved, at en fisk der passerer gennem gitteråbningen, bryder lysdioderne (figur 2), og derved starter et registreringsprogram i Display Unit-en. Programmet har forskellige algoritmer der reducerer og eventuelt udelukker støj, som f.eks. når vandplanter dækker over dioderne. Tælleren blev monteret i fisketrappens øverste kammer og kontrolpanelet med Display Unit-en blev placeret i et elektronik-skab ved siden af fisketrappems udmunding (figur 3). 2.2 Fisketæller-software Figur 3. A. Det tragt-formede gitter med diodepanelerne (forrest). B. Fisketælleren monteres. C. Tæller og gitter på plads. D. Kontrolenheden med GSM-forbindelsen. Foto: Tanja Knudsen. Til fisketælleren medfølger et program, WINARI, der sorterer og præsenterer de opsamlede fiskedata. Selvom der allerede i Display Unit-en er foretaget en bortsortering af støj, er det nødvendigt at gennemgå alle records manuelt for at fjerne den sidste rest af fejlregistreringer. Winari programmet downloader fire filformater..arv filer indeholder data om størrelse af fiskene, tidspunkt for registrering, svømmeretning og position i scanneren. 7

9 2.3 Procedurer og kriterier.img filer indeholder to silhuettebilleder af hver fisk.vsb filer, som indeholder data om sigtbarheden mellem diodepanel og modtagerpanel.tdt filer med vandtemperatur, opsamlet i 3-timers intervaller. Winari-programmet samler ovenstående filer i en grundllæggende database struktur med et Windows-kompatibelt brugerprogram hvorfra data kan visualiseres, sorteres og eksporteres. Programmet benytter fiskenes højde H (cm) til at beregne dens længde L (cm) ud fra sammenhængen: L = Hx formel 1 hvor brugeren selv kan vælge x-værdi, f.eks. ud fra konkrete opmålinger. Som default benytter programmet værdien x = 6. Fisketælleren ved Tange blev downloadet 1-2 gange om måneden, og den interne hukommelse i Display Unit-en blev ved samme lejlighed nulstillet. Alle fisk blev inddelt i kategorierne små (mindre end 45 cm), medium (45-70 cm) og store (mere end 70 cm lange). Fiskeprofiler over 45 cm s længde er medregnet som sandsynlige laksefisk, og alle over 90 cm som laks. Herefter er alle registreringer med tilhørende profilbilleder blevet gennemgået, og kun hvor der med sikkerhed var tale om fisk, er registreringen blevet accepteret så den indgår i de videre beregninger. Winari-programmet præsenterer hver registrering i databasen med dato, tidspunkt for passagen, dybde (mm), længde (cm), retning (op/ned), hastighed (m/s), vertikal position i ramme (cm), og reference til fil. Desuden viser programmet to profiler af den registrerede passage, og det er ud fra disse profil-billeder at den endelige verifikation foregår. Tabel 1. Kriterier anvendt ved bedømmelse af fisketællerens registreringer. Godkendt som fisk Kriterium 1 Kriterium 2 Kriterium 3 Profil tilspidset i begge ender Profil < 1 sinuskurve Minimum 1 profil der ligner fisk, fx har tydelige finner Afvist som støj Profil anderledes Profil > 1 sinuskurve Ingen profil der ligner fisk Af forskellige årsager (f.eks. strømhvirvler, is, objekter der dækker diodesøjlerne) kan profilerne være uklare, uskarpe, eller skåret delvis igennem. Kun registreringer, 8

10 2.4 Opfiskning af moderfisk der med sikkerhed kunne erkendes som fisk, er medtaget i denne rapport. For at sikre en ensartet vurdering af de indsamlede silhuetter er der opstillet tre kriterier for at godkende en registrering som fisk (tabel 1). Som udgangspunkt er det nok, at én af de to profiler klart ligner en fisk. Alligevel var der profiler der ikke lod sig beskrive tilfredsstillende ud fra de generelle kriterier (som nævnt i tabel 1). Det kunne være næsten kvadratiske profiler (med reduceret tilspidsning i enderne), eller profiler med en meget stærk hældning, f.eks. på op mod 45 grader. Her var det ofte en hjælp at se på data fra registreringer i tidsrummet på begge sider af den pågældende, idet fejlregistreringer ofte samles i større klumper. Siden midten af oktober 2008 var fisketrappens næstnederste hvilebassin forsynet med en fangstfælde for at forsyne Gudenåens Ørredfond med moderfisk. Fælden virkede ved, at opvandrende fisk skulle passere gennem en kalv (smalt afsnit af nettet, som kun tillader passage i én retning) for at komme op i bassinet. Opstrøms var bassinet lukket med en rist, så når fiskene først var inde, kunne ikke undslippe. Fælden var i drift i to perioder indtil 20. december, hvor der var fanget tilstrækkeligt med fisk. I opgangsperioden blev fælden tilset hver anden eller hver tredje dag, og de fisk der ikke kunne anvendes, blev genudsat i fisketrappens øverste bassin. De fisk, der endnu ikke var kønsmodne, blev overført til et opbevaringsbassin der var indrettet i ungfiskeslusen. Her gik de indtil de modnede og kunne stryges. Efter afstrygning blev de genudsat i fisketrappen nedenfor fisketælleren. 9

11 3 Resultater 3.1 Drift Fisketælleren var i funktion gennem hele året, kun afbrudt af kortvarige tilfælde, hvor dioderne var blokerede. I løbet af 2008 var i alt 30 episoder, hvor den ene eller begge scannersøjler var blokerede i mere end 20 minutter. Denne slags episoder registreres i loggen, da det betyder at tælleren automatisk lukker ned for de tildækkede dioder. Selv når nogle af dioderne er blændet midlertidigt, kører tælleren videre med resten af dioderne. Det kan derfor forekomme, at en fisk passerer, hvor kun en del af dens profil registreres (se figur 4). 3.2 Registreringer og passager Figur 4. Profilbillede af en laksefisk (estimeret til 81 cm s længde), der passerede på et tidspunkt hvor nogle dioder var blokerede. Det er årsagen til, at bugen ikke er kommet med på billedet. Da længden skønnes ud fra den målte højde, var fisken sandsynligvis længere end de estimerede 81 cm. Igennem 2008 har fisketælleren opsamlet profilbilleder og data fra i alt 3451 episoder hvor et eller andet emne spærrede for lysdioderne i begge scannersøjler. Efterfølgende gennemgang af disse records medførte, at kun 1928 kunne godkendes som fisk. Det vil sige at 1523 (44 %) er blevet sorteret fra som støj. Den samlede verificerede passage på 1928 fisk fordelte sig på 1299 fisk der vandrede opstrøms og 629 der vandrede nedstrøms (se tabel 2). Fisk under 45 cm dominerede med 92 % procent af samtlige passager. I alt 159 fisk over 45 cm benyttede i løbet af 2008 trappen. 10

12 Figur 5. Profilbilleder af de største passerende fisk i Øverst er en opvandrende fisk på 105 cm s længde, der passerede d 5/10 kl Nederst en nedvandrende fisk på 106 cm, der passerede den 27/6 kl Det bemærkes, at den nedvandrende fisk passerede med halen forrest, idet venstre side af billedet er i opstrøms retning. Vandringsretning Der vandrede væsentlig flere fisk op end ned ad trappen. Opvandring tegnede sig for 67 % af alle fiskepassager gennem trappen i 2008 (tabel 2). Men forholdet var ikke ens for alle størrelsesgrupper, og andelen af opstrøms vandrere steg med øget fiskelængde (tabel 2). Vandringsmønstre Tabel 2. Verificerede passager i fisketrappen ved Tange i Op Ned Op + ned Op ned Små (< 45 cm) Mellem (45-70 cm) Store (>70 cm) I alt Passagernes sæsonrytme Passagerne i fisketrappen var sæsonopdelt, og de sædvanlige tre vandringsmaksima (1/4 15/5; 16/5 15/8; 16/8 31/12)var også synlige i I disse vandringsperioder var der forøget passageaktivitet i fisketælleren i begge retninger 11

13 (både op og ned, se figur 6). Generelt vandrer gruppen af små fisk (under 45 cm s længde) mest om foråret, mens de større fisk s vandringer fordeles over hele året (figur 7). Forårsvandringen I årets begyndelse var der næsten ingen aktivitet i fisketrappen (figur 6 og 7). Men i begyndelsen af april begyndte fiskene at benytte trappen, og den første vandringsbølge (forårsvandringen) passerede fra begyndelsen af april og frem til midten af maj. De vandrende fisk passerede især i opstrøms retning, men der var samtidig en betydelig nedstrøms aktivitet. Sommervandringen Den anden vandringsbølge (sommervandringen), som plejer at komme i gang i midten af juni og vare ved frem til begyndelsen af august, var i 2008 ganske atypisk. De første sommerdage med stor vandringsaktivitet faldt sent, og varede tilmed ganske kort, idet vandringsaktiviteten stoppede igen en uge inde i juli (se figur 6). Først i begyndelsen af august begyndte der igen at ses fiskepassager i fisketrappen. Efterårsvandringen Den sene vandreperiode startede i august og varede indtil slutningen af november, da en fælde blev sat op i fisketrappen. 3.4 Passagernes døgnrytme Døgnrytmen af passagerne viste sig at være afhængig af fiskenes størrelse. De små fisk passerede stort set udelukkende i de lyse timer (kl ), mens de større fisk passerede mere jævnt fordelt over døgnets timer (figur 8). 12

14 Figur 6. Op- og nedvandring gennem fisketrappen i 2008, som registreret ved fisketælleren i trappens øverste kammer. Øverst ses opvandring, nederst nedvandring, bemærk de forskellige y-akser. 13

15 Figur 7. Netto passage (opvandrede minus nedvandrede) af store og mellemstore fisk (øverst) og af små fisk (nederst) i Tangetrappen i

16 A B C Figur 8. Døgnrytme af opstrøms passager gennem fisketrappen ved Tange i Klokkeslettet er vist på x-aksen, og antallet af observationer på y-aksen. Blå = små; grøn = mellem; gul = store. Øverst (A) er vist forårsperioden 1/4-15/5, B er sommerperioden (16/5 15/8) og C er efterårsperioden (16/8 31/12). 15

17 3.4 Størrelsesfordeling Fisketælleren viste, at der var langt flest fisk i størrelsesgruppen mellem 25 og 35 cm (figur 9), og at kun et fåtal af de passerende fisk var over 45 cm s længde. Antal passager >90 Længde (cm) Figur 9. Længdefordeling af de i alt 1928 fisk over 24 cm, der benyttede fisketrappen ved Tange i Der var i alt 9 individer over 90 cm s længde, der alle må formodes at være laks. Heraf var der 5 opvandrende, og 4 nedvandrende. Dette er på samme niveau som i 2007, men færre end i 2005 og Svømmehastigheder Fisketælleren målte også fiskenes svømmehastighed, og resultaterne viste, at der var betydelig forskel på små og store fisks passagehastigheder (se tabel 3), men kun ubetydelig forskel på op- og nedvandrende fisk s hastighed forbi fisketælleren. Opvandrende fisk passerede i gennemsnit med en hastighed af 0,18 m/s, mens nedvandrende fisk holdt en gennemsnitsfart på 0,20 m/s. Tabel 3. Passagehastigheder (median m/sek.) for de tre størrelsesgrupper af fisk, der passerede op- eller nedstrøms forbi fisketælleren i Opstrøms Nedstrøms Små fisk (<45 cm) 0,17 0,21 Mellem (45-70 cm) 0,20 0,16 Store (>70 cm) 0,47 0,48 16

18 3.6 Fangst af moderfisk Som i 2007 blev der i 2008 opstillet en fangstfælde i et af fisketrappens bassiner. Fælden blev drevet af Bjerringbro og Omegns Fiskeriforening med henblik på at indsamle æg og sæd til kunstig opformering af foreningens udsætningsfisk. Fælden var i drift á to omgange, fra 15. oktober til 19. november og igen fra 12. december til 20. december. I alt blev opfanget 116 havørreder og 4 laks i fælden. Foruden laksefiskene blev fanget 14 aborrer og 15 skaller. Det er tydeligt, at det er laksefiskene der dominerer aktiviteten i fisketrappen i perioden oktober-december. Der var opgang allerede i sidste halvdel af oktober, men den største dagsfangst på 32 havørred og 1 laks blev gjort i midten af november (figur 15). Laksefisk i fiskefælden laks havørred a 5 Fælden ude af drift 0 15 October October October November November November November December December December 2008 Figur 10. Fangster af havørred og laks i fisketrappen, efteråret

19 4 Diskussion 4.1 Drift Fisketælleren har været i brug i fire et halvt år, og har fungeret stabilt. Kun gange årligt har flydende objekter i mere end 20 minutter spærret for lysdioderne. 4.2 Præcision og fejlkilder Tællepræcision størrelsesafhængig Længdefordeling ikke præcis Omregning fra højde til længde Gudenåens rimter Fisketællerens effektivitet falder med fiskenes størrelse. Afstanden mellem dioderne afgør hvor små fisk tælleren kan registrere. Det mindste, som tælleren kan registrere, er objekter med en højde på ca. 4 cm, svarende til fisk af en længde på ca. 24 cm, afhængigt af fiskens kropsform. Derfor er længdefordelingen af de registrerede fisk (figur 9) ikke udtryk for, at ingen fisk under 20 cm benytter fisketrappen, men blot, at fisketælleren ikke er i stand til at registrere dem. På trods af, at flest passager registreres for fisk i længdeintervallet mellem 25 og 35 cm, er der derfor god grund til at antage, at der i virkeligheden er væsentligt flere små fisk under 25 cm der benytter trappen. Fisketælleren måler fiskenes maksimale højde under passagen af scanneren, og omregner derefter denne højde til en længde ved multiplikation med en faktor 6. Tidligere kontrollerede opmålinger af forholdet mellem længde og højde på laksefisk der passerer fisketællere har ikke givet anledning til at betvivle denne omregnings generelle præcision/1/. Imidlertid er der de senere år observeret talrige rimter ved Gudenåen omkring Tange. Denne art opnår størrelser (og kropshøjder) som svarer til små havørreder, og der kan derfor være fiskepassager som skyldes rimter. Rimternes forhold mellem længde- og højde svarer ganske godt til ørred (og laks), men rimten bliver sjældent over 45 cm s længde, og derfor er der fortsat grund til at antage, at de re- 18

20 gistrerede fiskepassager af fisk over 45 cm s længde stort set udelukkende er havørred og laks. Pseudomigration Der var i 2008 ikke som f.eks. i 2007 observationer der tydede på, at en flok fisk havde taget ophold omkring fisketælleren, hvorved de udløste et stort antal registreringer i både op- og nedstrøms retning. 4.3 Opvandring Opgangen gennem fisketrappen var i 2008 mindre end i de foregående år. Tilbagegangen var ganske tydelig i alle størrelsesgrupper (tabel 4). Der kunne især se ud til at have manglet opgang i løbet af sommeren, hvor registreringerne var under 10 % af niveauet fra 2006 (tabel 4). En medvirkende årsag er selvfølgelig, at sommeropgangen udover at være reduceret, også tidsmæssigt kom senere i 2008, og derved blev registreret under efterår i tabellen herunder. Men efterårets opvandring var ikke mindre end de forudgående år. Tabel 4. Sæsonvariation i små og store fisks opvandring gennem Tangetrappen i årene Forår (1/4-15/5) Sommer (16/5-15/8) Efterår (16/8-31/12) Små Mellem Store Alle Større op- end nedvandring I de år fisketælleren har været i drift ved Tange har opvandringen altid været større end nedvandringen (i ,1 : 1, i ,8 : 1, i ,6 : 1, og i ,9 : 1). Der kan være flere årsager hertil. Først og fremmest er fisketrappen primært konstrueret til at hjælpe fiskene op mod strømmen, idet der ikke er etableret et ledegitter umiddelbart ved fisketrappens øverste udmunding. Nedenfor opstemningen har fiskene lettere ved at finde frem til trappens udmunding, hjulpet af det store ledegitter, der er etableret på tværs af åen. En anden mulig årsag er, at fisketælleren er konstrueret med en konisk rist (som kalven i en åleruse) der letter passage mod strømmen, men vanskeliggør passage med strømmen. Endelig kan der være tale om et naturligt vandringsmønster hos ferskvandsfisk, at de som voksne (og mere svømmestærke) aktivt søger mod strømmen for at modvirke den naturlige drift med strømmen, som de som yngel har været udsat for. 19

21 Også ved omløbsstryg i Elben er der rapporteret om kraftigere opstrøms (70 %) end nedstrøms (30 %) vandring af større fisk /2/. 4.4 Nedvandring Nedvandringen gennem trappen var i 2008 ligesom opgangen reduceret i forhold til de tidligere år, bortset fra om efteråret (se tabel 5). Det ses, når tallene studeres nærmere, at forholdet mellem op- og nedvandring er forholdsvis stabilt mellem år og selv mellem vandringsperioder. Dette tyder på, at de faktorer der påvirker fiskenes vandringsaktivitet, ikke påvirker den i en bestemt retning, men forårsager stort set ens respons på vandringsaktiviteten i begge retninger. I 2008 var der således en generelt reduceret vandreaktivitet om foråret og især om sommeren, men ikke i efteråret, hvor vandringsaktiviteten var på samme niveau som tidligere år. Tabel 5. Sæsonvariation i små og store fisks nedvandring gennem Tangetrappen i Forår (1/4-15/5) Sommer (16/5-15/8) Efterår (16/8-31/12) Små Mellem Store Alle Døgnrytme Døgnrytmen i passagerne gennem trappen (figur 8) var primært afhængigt af fiskenes størrelse og sæson. Årsagen er blandt andet, at der er tale om forskellige grupper af fisk. Forårs- og sommervandringen domineres af karpefisk og aborrer på vandring til gydepladser, mens efterårsvandringen har et kraftigt indslag af gydevandrende laksefisk. Udenlandske studier har vist, at mange karpefisk har et 24 timers mønster af svømmeaktivitet, som bl.a. afhænger af årstiden/3,4/. 4.6 Fangst i fiskefælde De ca. 20 fisk over 45 cm (figur 7 øverst), der blev registreret af fisketælleren i sidste halvdel af november (10-20/11), må have stået i trappens kamre inden fiskefælden blev etableret. For fælden spærrede al opgang, og der blev i fældens første driftsperiode kun udsat 6 fisk i bassinerne ovenfor fælden. Dette viser ligesom resultaterne fra 2007, at opgangsfiskene kan tage længerevarende (månedlange) ophold i trappen. 20

22 Der var i 2008 en ganske stor dødelighed på de fisk, der blev tilbageholdt til senere afstrygning. Fiskene fik svamp og selvom de fleste der var angrebet straks blev genudsat i fisketrappen mellem fiskefælden og fisketælleren, så var der ikke mange der overlevede og svømmede videre op gennem trappen. I slutningen af november blev der opsamlet 43 døde havørred i ungfiskeslusen, der havde været benyttet til opbevaring af de fangede fisk. Den store dødelighed på fiskene må antages at skyldes skimmelangreb, der igen forårsages af en uheldig kombination af vandtemperatur og fysisk stress i forbindelse med håndtering og opbevaring. Ungfiskeslusen er ikke velegnet til at holde fisk i. Derfor anbefales, at man ikke fremover benytter ungfiskeslusens bassiner til at opbevare de havørreder som endnu ikke kan afstryges. Det vil være mest hensigtsmæssigt at foretage indfangningen af moderfisk så sent som muligt, så man i videst mulige omfang undgår længerevarende tilbageholdelse af fiskene. 4.7 Sportsfiskernes fangst i åen I Skjern Å har der siden sidst i 1990-erne været observeret en god overensstemmelse mellem sportsfiskernes fangster og den bestandsstørrelse man har kunnet beregne (Bisgaard 2002). Stangfangsterne er beregnet at udgøre % af den samlede opgang af laks i Skjern Å. Spørgsmålet er derfor, om man også i Gudenåen kan se nogen sammenhæng mellem fisketællerens registreringer og sportsfiskernes fangster. Det forventes, at en stor opgang af laks og havørred alt andet lige- vil manifestere sig i både større fangster og større antal registrerede opstrøms fiskepassager i fisketrappen ved Tange. Fra Bjerringbro Sportsfiskerforening er der således modtaget fangstdata fra sportsfiskernes registrerede fangster siden 1961 (figur 11). 600 Antal fangster Havørred Laks Årstal Figur 11. Fangster af havørred og laks af Bjerringbro Sportsfiskerforening, (fangstoplysninger fra Steffen Toft). 21

23 Bjerringbro Sportsfiskerforening er den forening, der har fiskevand tættest nedenfor Tangeværket, og deres fangster må derfor forventes at have den største grad af samvariation med passagen gennem fisketrappen. Tabel 6. Sammenligning af sportsfiskernes årsfangster (havørred og laks) på Bjerringbro-stykket med opgangen (mellem og store) gennem fisketrappen ved Tange i perioden A. Fangster på stang B. Opgang i fisketrappe Forhold A : B 1,7 : 1 1 : 1,7 1,4 : 1 2,1 : 1 Det fremgår, at der i perioden ikke har været et stabilt forhold mellem årlig fangst af havørred og laks i Gudenåen umiddelbart nedenfor fisketrappen, og passagen op gennem fisketrappen. 22

24 5 Konklusioner Fisketælleren opfangede i løbet af 2008 profilbilleder og data fra i alt 1928 fisk under passage gennem fisketrappen ved Tangeværket. Selvom dette antal er langt mindre end de foregående år, kan der ikke peges på en entydig årsag til den mindre vandreaktivitet. Det var især om foråret og om sommeren at der var en reduceret aktivitet, og det var i både op- og nedstrøms retning. Efteråret 2008 havde derimod samme aktivitet som de foregående år. Opvandringen kunne ligesom tidligere sæsoner opdeles i tre vel adskilte perioder; forår, sommer og efterår, hver med deres egen karakteristika, både med hensyn til størrelsesfordeling af fiskene og med hensyn til vandringens døgnaktivitet. Jo senere på året, desto større var gennemsnitsstørrelsen af fiskene. Store fisk (>70 cm) vandrede lige meget i natte- som i dagtimer, mens små fisk (<45 cm) stort set udelukkende vandrede i døgnets lyse timer. Generelt omfattede den opstrøms vandring dobbelt så mange fisk som den nedstrøms. Som tidligere år var størstedelen af de opvandrende fisk (91 %) under 45 cm lange, men den opstrøms fiskepassage omfattede også 120 fisk over 45 cm. Der var dog færre af grupperne mellem og store fisk (>45 cm) i forhold til tidligere år. Tilbagegangen i passageaktivitet kunne observeres i begge retninger, men årsagen er ikke kendt. En medvirkende årsag til især nedgangen i antallet af store fisk var, at fisketrappen var indrettet som fangstfælde igennem det meste af efteråret. Selvom alle laks og tidligt fangede, umodne havørred blev genudsat i fisketrappens bassiner ovenfor fiskefælden, men nedenfor fisketælleren, bevægede de sig ikke op til fisketælleren, men tog i stedet ophold i trappen. Igennem de seneste to efterår har der været etableret en fælde til fangst af opgangsfisk i fisketrappen. I begge årene var der en betydelig fangst, men mens fiskene i 2007 overlevede opbevaring og håndtering uden nævneværdig dødelighed, var der i efteråret 2008 mange havørreder der døde efter genudsætning i fisketrappen. De fleste af de døde og døende fisk var hårdt angrebet af skimmelsvamp, der sandsynligvis har været forårsaget af dels håndteringen og tilbageholdelsen, dels af uheldige temperaturer og smitteforhold i vandet. Det anbefales derfor, hvis man ønsker at fortsætte med at opfiske moderfisk til brug i avlsarbejdet, at indfangningen udsættes så længe som muligt for derved at undgå at skulle opbevare fiskene, og at man ikke anvender ungfiskeslusen til opbevaring af umodne fisk. På grund af, at fiskene kan tage længerevarende ophold i fisketrappen, er det ikke muligt at benytte fisketælleren, der er placeret øverst i fisketrappen, til at kontrolle- 23

25 re effekten af ledegarn i den anden ende af fisketrappen. Derfor blev forsøgene med ledegarn for opvandrende fisk indstillet i

26 6 Litteratur /1/ Nordjyllands Amt Test af fisketæller i Sæby Å. Forfatter: Thorsten Møller Olesen. ISBN s. /2/ Prchalová M., Slavík O., & Bartos L., Patterns of cyprinid migration through a fishway in relation to light, water temperature and fish circling behaviour. International journal of river basin management 4 (3): /3/ Hohausová E., Copp G.H. & Jankovský P Movement of fish between a river and its backwater: diel activity and relation to environmental gradients. Ecology of Freshwater Fish 12 (2): /4/ Baumgartner l.j., Stuart I.G., & Zampatti B.P Determining diel variation in fish assemblages downstream of three weirs in a regulated lowland river. Journal of Fish Biology 72(1): /5/ Bisgaard J Opgangsundersøgelser af laks og havørreder i Skjern Å Notat fra Ringkjøbing Amt. 25

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen FISKEPASSAGER I TANGETRAPPEN 2011 ISSN 1904-9730 G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2011 ISSN

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2007 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2006 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2006 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen. Fiskepassager i Tangetrappen,

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen. Fiskepassager i Tangetrappen, PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen, 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer UDKAST af 9. november 2015 J.nr.TS2060604-8 Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer I medfør af 70, stk. 4, og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1386 af 11. december 2013, fastsættes

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

AM signalet er et automatisk mellemblok signal. Det består af 3 lamper og er opbygget som et U signal med 3 lamper.

AM signalet er et automatisk mellemblok signal. Det består af 3 lamper og er opbygget som et U signal med 3 lamper. Signaler Der skal signaler på modelbanen. En modelbane med signaler er som prikken over i et. Der er forskellige signaler. I signal, U signal og AM signaler. Desuden er der PU signaler. Alle disse signaler

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Social adfærd hos hanner af husmus

Social adfærd hos hanner af husmus Social adfærd hos hanner af husmus Social organisering, rangorden og territorialitet I tætte populationer kan husmus leve sammen i flokke. Flokkene kan være territoriale, og deres medlemmer kan være organiseret

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

SunFlux Varenr.: 03104

SunFlux Varenr.: 03104 SunFlux Varenr.: 03104 Guide og specifikationer for SunFlux Master Sensor LED loftlampe m. RF mikrobølge sensor & Master-Master trådløst netværk SunFlux Master Sensor Lampe V.2. er fjerde generations mikrobølgesensor

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc Formler i Calc Regneudtryk Sådan skal det skrives i Excel Facit 34 23 =34*23 782 47 23 =47/23 2,043478261 27³ =27^3 19683 456 =KVROD(456) 21,3541565 7 145558 =145558^(1/7) 5,464829073 2 3 =2*PI()*3 18,84955592

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne

Læs mere

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner.

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner. Tams Elektronik LD-G-3 / LD-W-3 (1) Lokomotivdekoder LD-G-3 / LD-W-3 i Märklin-Motorola format Denne oversættelse omfatter monterings- og anvendelsesvejledningerne til LD-G-3 / LD-W-3 dekoderen. Den originale

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hhx122-mat/b-17082012 Fredag den 17. august 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

IDAP manual Analog modul

IDAP manual Analog modul IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder

Læs mere

WLA 330 Vind-/ regnsensor

WLA 330 Vind-/ regnsensor WLA 330 Vind-/ regnsensor DK +45 4567 0300 info.dk@windowmaster.com UK +44 (0) 1536 510990 info@windowmaster.co.uk M itglied im DE +49 (0) 5221 6940-500 Vertrieb / -650 Technik info@windowmaster.de Fac

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Nyhedsmodul brugermanual

Nyhedsmodul brugermanual Nyhedsmodul brugermanual version 6 Indholdsfortegnelse 1. Kategorier... 02 1.1. Hvordan opretter jeg en kategori?... 02 1.2. Hvordan viser jeg en nyhedskategori på websitet?... 02 2. Oprettelse/redigering

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Procedure for evaluering

Procedure for evaluering Procedure for evaluering Evaluering af et undervisningsforløb indeholder tre elementer. Ved undervisningens start orienteres de studerende om indhold og mål for faget, og de har mulighed for at redegøre

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Brugsanvisning AED-træner

Brugsanvisning AED-træner Brugsanvisning AED-træner VARENUMMER Copyright 2007 Cardiac Science Corporation. Alle rettigheder forbeholdt. AED (automatiseret ekstern defibrillator)-træneren er et apparat, som er beregnet til brug

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.:

Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.: Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.: Kategoriseringer uden ABC-kategorier Krydstabel (trebenede) Beregnede og avancerede

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Alarmsystem. INSTALLATIONSVEJLEDNING Kun for kvalificerede teknikere

Alarmsystem. INSTALLATIONSVEJLEDNING Kun for kvalificerede teknikere 10034576 Alarmsystem INSTALLATIONSVEJLEDNING Kun for kvalificerede teknikere ADVARSEL! Producenten fralægger sig ethvert ansvar for og giver ingen garanti i forbindelse med fejl og fejlfunktioner, der

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Grafisk Tekniker. Serigrafi. Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge.

Grafisk Tekniker. Serigrafi. Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Indstillingsparametre: 1) X- & Y-akserne (nulstil) 2) Montering af stencil (+/- 1 mm.). 3) Anlæg (monter). 4) Kontravægte.

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

BørneIntra-træf d. 23-24. maj 2012

BørneIntra-træf d. 23-24. maj 2012 BørneIntra-træf d. 23-24. maj 2012 Kort gennemgang af planerne for de kommende versioner V. Ole Windeløv, Produktchef for Videndelingsystemer Hvordan ser vi markedet og udviklingen BørneIntra er i dag

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere