Skorstensfejeren. Skorstensfejerlauget af 11. februar December årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 December årgang 4

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Tlf Fax Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen michelsen@skorstensfejeren.dk Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg Tlf pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted Tlf Fax Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte Tlf lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors Tlf Fax Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse Tlf Fax Hovedkasserer: Orla Nielsen Tingvej 5, 6070 Christiansfeld Tlf Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg Tlf clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby Tlf skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Tlf Faglærer: Finn Hansen Tlf fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard Indhold Alle skifter... 2 Kvalitetssikring... 3 Nordjyllands Amtsklub i Berlin... 4 Ispinde og vedvarende energi... 6 Alliker i gasskorsten... 8 Klondike i Danmark Åbning af miljøvandreudstilling En barsk mesterskole Problem eller arbejdsopgave Mærkedage LEDER Alle skifter Året rinder ud, og når man nærmer sig udgangen af en periode, bør man et øjeblik kigge lidt tilbage: Vi har i år fået en ny overenskomst efter lange og trange forhandlinger, men en overenskomst, vi kan være tilfredse med, og vi har fået etableret SkorstensfejerData i Laugets regi. Vi har fået nogle nye svende, godt for faget og fremtiden. Alt i alt kan man sige, at det ser ikke så sort ud. Hvad de to første punkter angår, er der formentlig ingen problemer, men på indtaget af lærlinge har vi. Lærlingekontorets formand appellerer ustandseligt til os om at indtage flere, og han mener det alvorligt. - Få nu sat gang i det indtag af lærlinge!!! Vi er i forretningsudvalget godt klar over, hvor hunden ligger begravet. Det drejer sig ganske enkelt om utryghed i ansættelsen. Der mangler i høj grad indsigt og forståelse for situationen, både fra KL, Konkurrencestyrelsen og en del kommunale politikere og embedsmænd. Det er uhyre vigtigt, at der bringes ro på området, så vi får lov til at passe vores arbejde og samtidig arbejde på at øge indtaget af lærlinge. Skorstensfejeren har mange arbejdsopgaver. Foruden at sikre befolkningen mod brand og forgiftning foregår der løbende et stort arbejde med at oplyse om korrekt fyring. Denne kampagne er vi stolte af at kunne deltage i. Det er ikke noget, vi får betaling for, men den faglige udfordring betyder meget for os: at kunne bidrage med et stykke arbejde til gavn for vores miljø. At det ikke er et betalt område, kommer ikke ind i billedet. Vi er jo kendt af vore kunder, idet vi er kommet til dem i mange år, og deri ligger den store betydning, at skorstensfejeren har opbygget et tillidsforhold over for borgeren. Dette kan ikke lade sig gøre, hvis vore ansættelser gøres uholdbare og korte. I bladet er en artikel om alliker i en gasskorsten. Det ser vi ofte, men i efteråret gik det galt med alliker i en oliefyret skorsten, og tre mennesker omkom. Forfærdeligt! Noget, som vel sker hvert 100 år, men én gang er en for meget. Skorstensfejeren kan dog ikke drages til ansvar for den ulykke, der skete. 2 På det netop afholdte hovedbestyrelsesmøde i Tønder er det derfor besluttet, at faget til foråret sætter fokus på disse problemer ved at forsøge at gennemføre en landsdækkende kampagne. Oplysning og information til borgerne fra fagets side vil være en vigtig brik i dette arbejde. Miljøstyrelsen har udsendt en rapport vedrørende skorstenshøjder og fyring med brænde. I denne beskrives endvidere problematikken omkring for lave skorstenshøjder. Et problem, som vi skorstensfejere allerede har fokus på. I lovgivningen angives dog mulige installationshøjder, som undertiden kan vise sig at være for lave. Så vidt lovgivningen følges af installatørerne, kan vi dog ikke gøre andet end at oplyse om problemerne og dermed ikke nægte en egentlig godkendelse. Man siger ofte: Det var meget bedre i gamle dage! I dette tilfælde passer det udmærket. De gamle regler om skorstenshøjder var ikke dårlige, og vi havde dengang ikke de samme problemer at slås med. Skorstenen er ildstedets motor, derom hersker der ingen tvivl, når der tales om fastbrændsel. I rapporten bringes også en artikel om vandreudstillingen, der er iværksat og som vil være at se rundt om i landet. Vi har også præsenteret den her i bladet. Vi har fået en del tekniske eksperter i året, der er gået, og der kommer formentlig flere. Faget er lidt i bevægelse, og det lyder måske ikke af så meget, men som ofte omtalt, det er på nogle vigtige områder for vores samfund. Teknisk ekspert-ordningen er igen et område, hvor vi i kraft af vor berøring med forbrugeren påvirker energiforbruget i nedadgående retning. Vi skal vel også have et nytårsforsæt. Det må være gennemførelse af korrekt fyring -kampagnen, intensivering af arbejdet med teknisk ekspert-ordningen, styrke arbejdet med indtaget af nye lærlinge og sidst, men ikke mindst, få sikret vores fremtid sammen med vore organisatoriske samarbejdspartnere på alle områder. Redaktionen ønsker alle glædelig jul og godt nytår Lars Michelsen

3 Oldermandens kvalitets-hilsen Kvalitetssikring - hvad kan vi bruge det til? Af Keld Lützhøft Jensen Skorstensfejerlauget har netop gennemført en runde kontrolbesøg i landets distrikter. Kvalitetssikringsordningen har eksisteret i mere end 10 år. Ordningen er overvejende blevet modtaget positivt, men bliver af og til også udsat for kritik. Det har fra starten været meningen, at ordningen løbende skal tilrettes og forbedres. Det er derfor vigtigt at forslag og ideer til forbedringer af kvalitetssikringssystemet skriftligt fremsendes til laugets forretningsudvalg/sekretariatet. Det er meningen, at laugets medlemmer skal have mulighed for at præge ordningen. Når kvalitetsbesøgene skal tilrettelæg- ges, foregår der et stort arbejde med at koordinere besøgene. Det er derfor en stor hjælp for Vibeke i laugets sekretariat, at de enkelte mestre selv tager kontakt med hinanden, hvis det planlagte tidspunkt for besøget skal ændres. Ligeledes er det vigtigt, at den besøgende mester altid tager kontakt til både de mestre der skal besøges, men også til den mester, som skal afgive en svend til dette, for at sikre at alle har modtaget meddelelsen om kvalitetssikringsbesøget. Det er et fælles ansvar, at systemet efterleves og fungerer. Kvalitetssikringsordningen har til formål at højne kvaliteten af de ydelser, vi yder vore kunder. Besøgene giver også mulighed for indbyrdes at udveksle erfaringer, få gode idéer og inspiration fra hinanden. Vi har alle - lærlinge, svende og mestre - ansvar for, at standarden i skorstensfejerfaget højnes. Et ansvar, som vi har over for borgere, myndigheder og hinanden. 3

4 Kollegiale dage i Berlin Nordjyllands Amtsklub i Berlin Af Lars Christensen, Hjørring»Ich bin ein Berliner!«Med dette citat af præsident Kennedy fra 1962 vil jeg gerne indlede min beretning om vor tur til den tyske hovedstad. Vi begyndte med besøg på skorstensfejernes Innung, der er hovedkontor for alle kolleger i Berlin, en overbygning svarende til vort Laugskontor. Her har Obermeister Werner Christ og talskvinde Erika Feller m.fl. deres kontorer. Huset virker også som indkøbscentral for værktøjer samt institut for kalibrering af måleinstrumenter. Erika Haller beskev husets funktioner og vore kollegers arbejdsopgaver, der meget ligner vore med fejning, inspektion af ildsteder samt emissionsmålinger. Da byen siden sammenslutningen i 1990 har renoveret varmeforsyningen i boligsektoren, er arbejdsopgaverne nu fordelt på rensning af oliefyrskorstene og i mindre grad n-gas aftræk som den væsentlige arbejdsopgave. Brug af biobrændsel forekommer i brændeovne pejse kun i mindre grad. Berlin er en delstat i Forbundsrepublikken og er ca. 50% større end Bornholm. Der er 280 mestre, der typisk har en svend samt en elev. Der er mange piger i faget, og de er meget vellidte. Erika fortalte, at pigerne er gode til at kommunikere med kunderne, og de udfører opgaverne fuldt på højde med de mandlige kolleger. Bernt Schüster viste os rundt i bygningen, hvor vi så deres kalibreringsværksted, deres engroslager af værktøjer m.m. Han fortalte bl.a., at alle kolleger indbetaler samme beløb til instituttet, uanset mængden af måleapparater til afprøvning, hvilket sikrer, at alle har de bedste instrumenter i korrekt stand. Efter rundvisningen var der spørgsmål fra alle sider, og 4 disse blev besvaret meget beredvilligt af vore tyske værter. Besøget i administrationscentret var nu slut, og næste punkt var besøg på fagskolen, hvor vi blev budt velkommen af forstanderen. Vi fik en historisk gennemgang om skolen, der svarer til vore tekniske skoler. Her er der bl.a. uddannelse af stukkatører, malere, murere og snedkere samt skorstensfejere. I alt var der 280 elever,

5 Kollegiale dage i Berlin Set i forbifarten - alternativ rensningsmetode. hvoraf de 15 er skorstensfejere. Vore tyske kolleger oplever for tiden en mindre tilbagegang i branchen, hvorfor de har ansat en talskvinde til at markedsføre branchen via medierne. Uddannelsen foregår i tiptop moderne undervisningslokaler, hvor eleverne arbejder såvel på egen hånd som i grupper på computer med Power Point-program og storskærm, så alle elever kan medvirke i dialogen om det fremlagte materiale. Andre lokaler indeholdt kedeltyper og skorstenssystemer af enhver art, og i et af lokalerne havde de udover den praktiske indlæring også mulighed for via program på PC at indøve træk- og modstandsberegninger samt beregning af korrekt skorstensdimensionering til ildstedet. Faglæreren fortalte, at skolen får støtte af vore tyske kolleger til indkøb af computerudstyr, da dette innovative værktøj gør indlæringen mere målrettet, effektiv og ikke mindst giver eleverne fortrolighed med de elektroniske medier. Producenter af fyringsanlæg indenfor biobrændsel, oliefyr, N-gas samt skorstensproducenter stillede deres nyeste produkter til skolens rådighed. Også denne gennemgang var meget grundig, hvilket kunne aflæses af den store spørgelyst. Vi fik nogle gode input til brug hos os selv. Atter en dag var afsluttet, men jeg skulle bringe en varm hilsen til alle vore danske kolleger. Til trods for et stort program nåede vi også i forbifarten at se diverse seværdigheder i Berlin. Byen har ændret sig meget siden 1990, hvor den nu fremstår som en dynamisk metropol i hjertet af Europa. Hyggeligt berlinsk kaffebord 5 SKORSTENS- FEJER TØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vijan@stofanet.dk

6 Dødsklokker eller klangen af Hjemis? Ispinde og vedvarende energi Af Martin B. Hansen Miljøet er et af de store fokusområder for alle partier her efter folketingsvalget. CO 2 udledningen skal mindskes, og befolkningen viser i stigende grad interesse for alternative energiformer. Er de nye tiltag en trussel mod faget?»octopus«er navnet på denne specielt udseende type varmepumpe. Den går desuden under kælenavnet ispinden, da den pakkes ind i et ispanser under drift. Den udnytter varmen fra luften til bygningsopvarmning. Da der ikke kræves en omfattende opgravning af haven, og prislejet derfor er lavere end et tilsvarende jordvarmeanlæg, vil vi antageligvis komme til at se flere af disse anlæg på det danske marked. Modellen har allerede vundet stort indpas på det svenske og amerikanske marked. Anlægget skulle efter sigende kunne levere 36 varmt vand og anbefales først og fremmest til gulvvarme. Når anlægget er i pausetilstand, falder isbelægningen selv af, og det er derfor vedligeholdelsesfrit. Spørgsmålet melder sig, om en udbredelse af diverse typer varmepumper og solvarmeanlæg bliver en trussel mod vort fag. Da ydelsen for en varmepumpe af denne type selvfølgelig bliver mindre i meget koldt vejr, er der ifølge importøren ofte et behov for supplerende opvarmning. Dette kan enten være i form af en el-patron eller et oliefyr. Selv om kunderne vælger el-løsningen, må vi gå ud fra, at en stor del stadig vil vælge at have et ildsted i form af en pejseindsats eller en brændeovn, (som jo også er CO 2 neutral) som supplerende varmekilde. Spørgsmål eller kommentarer til artiklen kan sendes til: fejer@mail.dk 6

7 Stillingsopslag Skorstensfejermester i Ærø Kommune Ærø Kommune søger en skorstensmester til varetagelse af arbejdet med lovpligtig skorstensfejning i henhold til Bekendtgørelse af 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Stillingen er ledig fra den 15. april Distriktet omfatter ca ejendomme beliggende på Ærø med tilhørende øer. Kontrakten udarbejdes på grundlag af standardkontrakt, udarbejdet af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget af 11. februar Gebyrer for skorstensfejerarbejdet fastsættes i henhold til de vejledende takster, som udarbejdes af Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget. Skorstensfejermesteren skal opfylde de uddannelsesmæssige krav i 1, stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 239, og ansøgere, der har bestået Skorstensfejerhåndværkets Mesterskole, vil blive foretrukket. Det er vigtigt, at den nye skorstensfjermester er i stand til at yde kommunens borgere en god service, ligesom der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har en bæredygtig økonomi. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Beredskabschef Palle A. Kefer, tlf. nr Ansøgning, mærket Skorstensfejermester skal sammen med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og evt. anbefalinger, senest den 1. februar 2008 sendes til: Ærø Kommune - Teknisk afdeling Att. Palle A. Kefer Statene Ærøskøbing 7

8 Dårlige råd er livsfarlige Alliker i gasskorsten Af Rene Tausø Bak I august blev jeg ringet op af en ejendomsinspektør på en fabriksejendom, hvis problem bestod i, at der løb vand ud imellem skorsten og røgrør. Gasmontøren havde ment, at der skulle tætnes bedre imellem skorsten og røgør, men ejendomsinspektøren var alligevel lidt bekymret, fordi vandet jo dermed ikke ville forsvinde, men blot blive i skorstenen. På ejendommen står en Tasso gaskedel på 116 KW, et røgrør på ca. 2 m, lysning Ø 250 mm, og en 12 m skorsten med Ø 250 mm. Skorstenen er IKKE forsynet med renselem. Ved at fjerne rensedækselet i røgrøret kunne jeg konstatere, at der lå fire døde alliker, og at der var mange grene i bunden af skorstenen. Jeg behøver nok ikke at fortælle i detaljer, hvor besværligt det var at fjerne dette igennem et rensedæksel på 15 x15 cm. Efter at jeg havde fjernet, hvad jeg kunne nedefra, kravlede jeg op i skorstenen for at skubbe resten af reden ned til bunden. Jeg kunne her se, at en del af skorstenstoppen indvendig var tæret væk, hvilket har givet allikerne mulighed for at bygge rede i skorstenen. En del alliker, der har forsøgt at bygge rede, er faldet ned og har ikke kunnet komme op igen, hvilket kan forklare, hvorfor der fandtes døde alliker under reden. Efter rensning og udtagning af reden monterede jeg en rustfri stålinderkerne i toppen, længde 1 m. Dette stopper naturligvis ikke nedbrydningen/tæringen af skorstenen, men den udsættes. Allikenettet i toppen af den ny inderkerne forhindrer, at der kan bygges på ny. Denne historie siger mig nogle ting: Hvis det havde været lovpligtigt at rense og efterse skorstene til gasfyrede anlæg, havde følgende været påtalt: 1. Skorstenen var ikke forsynet med rensedør. 2. Det havde været opdaget langt tidligere, at der var tæringer i skorstenen. 3. Ved fejning ville reden være blevet opdaget og fjernet. Det skal også bemærkes, at umiddelbart op ad kedelen står ejendomsinspektørens skrivebord! Når man her tænker på kuliltefaren, skal inspektøren prise sig lykkelig for, at han ikke lyttede til gasmontørens råd om blot at tætne imellem skorsten og røgrør. 8

9 Annonce 9

10 Skorstensfejeren ryster på hovedet!»klondike«i Danmark Af Rene Tausø Bak Jeg blev kaldt ud til en kunde, som ønskede en attest på sit anlæg, da han var i færd med at sælge, og købers advokat havde forlangt en erklæring fra skorstensfejeren om, at forholdene omkring en ny kedel og skorsten var i orden. Jeg kørte ud til kunden, og det fremgår af billederne, hvilket syn der mødte mig: En ikke CE-mærket skorsten direkte op ad træværk, et plasticrør fra skorsten uden nogen form for rensemulighed, en afslutning af skorsten i toppen af muret skorsten. Denne løsning ville nedbryde skorstenstoppen i løbet af meget kort tid. Der var på loftet ved samling mellem skorsten og plastrør stillet en spand til opsamling af kondensvand, og herfra dryppede/løb kondensen, alt afhængig af den tid fyret kørte. Jeg kontaktede installatøren og kedelfabrikanten. Jeg fik salgskonsulenten fra xx ud til et klubmøde for at fortælle om de nye A- mærkede kedler og CE-mærkede skorstene. Konsulenten kunne kun give mig ret i, at installationen IKKE var i orden. Der er nu blevet etableret rensedøre i skorstenen, og skorstenstaget er fjernet, således at røg/damp fra forbrændingen bortledes lodret. Det, jeg her har oplevet, er det værste eksempel på ny installation, jeg har set, og jeg må desværre sige, at jeg endnu ikke har været ude til et eneste nyt syn på en kondenserende kedel, uden der har været et eller andet at påtale. Alle er stort set placeret i skabe eller lign., hvor en rensning praktisk talt er umulig. Jeg kunne ønske mig, at montørerne, der opsætter sådanne anlæg, var mere opmærksomme på, at der efterfølgende skal kunne foretages vedligeholdelse. De skal ikke kun tænke på at gemme tingene væk. 10

11 Miljøministeriets vandreudstilling på vej rundt i landet Åbning af miljøministeriets vandreudstilling om brændeovnsfyring Af Henrik B. Jensen, skorstensfejermester i København Torsdag den 22. november havde jeg den fornøjelse at være indbudt til den officielle åbning af Miljøministeriets, Økolariets samt Dapo s vandreudstilling. Klima- og energiminister Connie Hedegaard samt Gentoftes borgmester Hans Toft stod for den officielle åbning, som havde trukket mange mennesker til Gentofte Rådhusplads. At beskrive åbningen som en succes er ikke for store ord. Der var afsat 15 min. til Connie Hedegaard, men seancen varede over en halv time. Økolariets chef, Ole Due, og jeg skulle guide ministeren og borgmesteren rundt i udstillingscontaineren. Det er lykkedes fantastisk flot af arrangørerne at strikke en flot udstilling sammen på ganske få kvadratmeter. Her bliver vist videoer med korrekt fyring. Her bliver givet gode råd på div. plancher. Man kan selv afprøve fugtighedsmåler på vådt og tørt brænde. Gennemskårede stålskorstene, hvor der på fortræffelig vis er illustreret glanssod samt opsvulmet sod efter skorstensbrand. Økolariet, som er et videns- og oplevelsescenter for Natur, Miljø, Energi og Innovation, er hjemmehørende i Vejle. Økolariets folk har arbejdet hårdt og seriøst med at proppe containeren med så mange input som muligt, uden at det dog virker uoverskueligt. Den officielle åbning sluttede med, at jeg gav Connie Hedegaard og Hans Toft, et lynkursus i korrekt optænding i den udstillede Scan 40 brændeovn. I betragtning af at der var monteret en lav stålskorsten på containeren og at stuetemperaturen samt udetemperaturen stort set var identiske samt ikke mindst det vindstille vejr, ja, så blev jeg noget overrasket over den yderst vellykkede Top Down optænding. Efter ca. 10 min. var der stort set ingen røg at spore. Ovnen brændte fantastisk og alle var enige om, at det vist ikke kan gøres meget bedre. Vandreudstillingen vil i det kommende halve år turnere rundt i landet, hvor 15 kommuner vil få besøg af udstillingen. Klik ind på og se hvilke byer der får besøg. Jeg kan varmt anbefale, at så mange som overhovedet muligt vil aflægge udstillingen et besøg. Vi har erfaret, at der er enkelte skorstensfejermestre, der ikke har rekvireret det nye og forenklede kampagnemateriale fra Miljøministeriets Smiley-kampagne. Det er bare ikke i orden. Vi har indgået en samarbejdsaftale med Miljøstyrelsen, og den skal vi naturligvis leve op til. 11

12 Skorstensfejerne begyndte på bar fod En barsk mesterskole Af Erling Mogensen, Mugge For kort tid siden blev jeg ringet op af Jørn Vilsbæk Sørensen, Brabrand, der gerne til sig selv og sine søskende ville købe min bog»min Far og mig 80 år som skorstensfejer«. En lokal skorstensfejersvend havde vist ham sit eksemplar, og så havde han lånt den på biblioteket. Jeg kunne glæde ham med, at jeg havde kendt hans far, Henry Vilsbæk Sørensen, der var skorstensfejermester i Århus, og også fra min barndom, da min far var skorstensfejermester i Dronninglund, vidste, at hans farfar hed Daniel Sørensen og dengang var mester i Hjørring. Jeg fortalte ham også, at jeg i var på mesterskole på Teknologisk Institut og der var sammen med en ældre svend, der hed Bernhard. Han havde passeret de 50, og vi undrede os over, at en gammel dreng som han tog på skole, men han sagde, at han skulle være mester i Hjørring og det blev han. Jørn Vilsbæk har sendt mig et billede af Bernhard og hans far og farfar. Det er tre rigtige fejere, og når jeg ser på påklædning, værktøj og de bare fødder, vil jeg gætte på, at det er taget engang i tyverne. Jeg har også modtaget nogle avisudklip, men for at forstå hvad det drejer sig om, bør jeg nok repetere, at vi pr. 1. januar 1927 fik en ny Brandpolitilov for Landet. Hidtil havde der været rigtige skorstensfejere i alle købstæder, men på landet måtte hvem som helst feje skorstene. De konkurrerede indbyrdes, og mange var ufaglærte. Den nye brandlov medførte, at der skulle ansættes skorstensfejere overalt i faste distrikter. De skulle foretage brandsyn en gang årligt, men der var ikke fejningspligt, og man behøvede heller ikke en faglig uddannelse for at blive ansat. Det resulterede i, at mange mindre kommuner hellere ville have en af deres egne, og det passede naturligvis ikke de faglærte skorstensfejere. Skorstensfejermester, oldermand Edward Jensen, Aalborg, gjorde et kæmpearbejde for at få ansat faglærte, og det bevirkede bl.a., at min far, der var svend i Aalborg, blev mester i Dronninglund som 23-årig. Der var i første omgang ansat en murer, men han passede det ikke og blev fyret. Avisartikel: Hjørring, den 28. Marts 1927 Skorstensfejerprøven 13 Aspiranter, der alle dumpede I Anledning af den ny Brandpolitilov skal der autoriseres en halv Snes Skorstensfejere, og til den Prøve, der kræves, har der for hele Amtet meldt sig op til 100 Ansøgere. I Dag var der 16, der skulle aflægge Prøven, der har en teoretisk og en praktisk Del. Den teoretiske Del bestaar i Kendskab til Brandpolitiloven og faglig Teori og blev afholdt i Amtsraadets Udvalgsværelse. Den praktiske Del blev afholdt på Bryggeriet Vendia og hos Mejeriejer Ringgaard, hvis Fabriksskorstene skulle bestiges, idet den ny Brandpolitilov siger, at saadanne industrielle Virksomheders Skorstene i Brugstiden skal renses hver anden Maaned. Af de 16 Ansøgere var 13 mødt, og 3 havde meldt Forfald, men ingen af de 13 Ansøgere bestod Prøven, der efter sigende ikke var særlig svær, og en faglært Skorstensfejer beviste dette ved at gaa igennem hver af de 2 Skorstene paa 3 Minutter. Avisudklip fra den 31. Marts Styrtet ned gennem skorstenen En Ulykke i Vraa i Gaar under Skorstensfejereksamen I Gaar holdtes der i Vraa Skorstensfejereksamen, hvori som sædvanlig flere Aspiranter havde meldt sig. En af Prøverne bestod i at gaa op i Andelsmejeriets store Skorsten. Da den næstsidste Aspirant, Murer Ingversen, Løkken, havde været oppe i Skorstenen og efter veludført Prøve var paa Vej ned, ramtes han ca. 10 m fra Bunden af et Ildebefindende og styrtede ned. 12 Tre generationer Vilsbæk, Bernhard, Henry og Daniel Paa Bunden af Skorstenen var der imidlertid et Lag af Aske og Sod på 1 1/2 m, hvilket bødede noget af for Stødet. Hurtigst muligt fik man den kvæstede ud, han var da helt lammet. Læge Jørgensen, Vraa, blev tilkaldt, men denne kunde intet Brud konstatere. Sygebilen fra Hjørring blev rekvireret, og med den førtes den Tilskadekomne til sit Hjem. Ved telefonisk Forespørgsel her i Dag, oplyses det, at han endnu ligger lammet hen, men Lægen mener ikke, der er alvorlig Fare for hans Liv, men hvis Lammelsen vedvarer, bliver man dog nødt til at røntgenfotografere den Tilskadekomne. Er Prøverne farlige? Spørgsmaalet melder sig nu: Er disse Prøver ikke for farlige? Hertil maa svares, at det er de ikke i al Almindelighed. Før Ingversen gik op, havde der allerede været to oppe, og den ene af dem havde endda aldrig været oppe i en Skorsten før. For Murer Ingversens Vedkommende ved man jo, at han som murer er vant til at gaa til Vejrs, men han maa være ramt af et Ildebefindende inde i Skorstenen og har derved mistet Fodfæstet. Avisudklip fra den 1. April 1927 Skorstensfejereksamen i Brønderslev 9 blev borte, 7 dumpede og kun én bestod ----! Ved Skorstensfejereksamen i Brønderslev i Dag var der anmeldt 17 Eksaminander. 9 blev borte, 7 dumpede og kun én bestod!

13 nye skorstensfejersvende har fodtøj på Svendeprøve november 2007 Lauget ønsker til lykke med svendebrevet! Fra venstre Elev & (læremester): Michael Pedersen (Leif Kristian Pedersen, Brønderslev) Jan Haubak Hansen (Ole Kristensen, Ringkøbing) Peter Diedrichsen (Bendt Olesen Aps, Grasten) Jan Erik Pedersen (Walther Hansen, Frederikshavn) Brian Poulsen (Helge Christiansen, Aars) Rene Lyng (Michael Bredgaard, Helsinge) Niels Kaare Jensen (Keld Pletbjerg, Videbæk) - Stefan Søndergaard Larsen (Allan Alberg Østergaard, Aalborg) - Jørgen Erik Hougaard (Søren Peter Thomsen, Langå) - Jacob Seedord Sørensen (Jørgen J. Simonsen, Hadsund) - Martin Jensen (Lars Jørgensen, Nexø). 13

14 CE-mærket er ingen garanti for stålskorstene Problem eller arbejdsopgave Der er problemer med at opsætte stålskorstene til brændeovne på den rigtige måde, således at de sikkert og lovligt kan anvendes. Af Kim Laue Christensen, Skorstensfejermester i Faaborg Huston, we have a problem Har man set den spændende film om Apollo-månelandingen, vil man sikkert huske de ord, som blev udtalt fra raketten under turen, der var lige ved at gå galt, men en stor arbejdsindsats reddede mandskab og material. Og historien endte godt Man opdagede og erkendte, at der var et problem, og ved fælles hjælp arbejdede man på at løse det. På samme måde kunne man sige : Kære stålskorstensinstallatører we have a problem! Vi ser som skorstensfejere for mange forkerte installationer af stålskorstene!! Fire pinde Lad mig kort opfriske reglerne for opsætning af stålskorstene i Danmark: De skal opsættes, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, skadelig kondens, forgiftning og sundhedsmæssige gener. (Bygningsreglementet BRS-98 kapitel 8 stk.8.4.1). I Reglementet angives det samtidig, hvornår er opfyldt, når vi taler om CE-godkendte skorstene. Man angiver 4 pinde: De må kun bruges til temperaturer, de kan tåle, og for brændeovnes vedkommende skal de være T 400 godkendte. Der er krav til skorstenens tæthed når den skal arbejde med negativt tryk. Der er krav til skorstenens tæthed, når den skal arbejde med positivt tryk. Skorstenen skal have en modstandsevne mod sodild, når den anvendes i forbindelse med f.eks. en brændeovn. Bemærk, at der her er tale om en uddybende og ikke en vejledende tekst. Alt fremgår af koden på mærkepladen. G-afstanden Det hedder videre i bygningsreglementets kapitel 8 stk 8.4.3: Varmeafgivelsen (fra skorstenen) må ikke medføre temperaturer på brændbare materialer, der kan medføre brandfare. Dette betyder, at en CE-mærket stålskorsten til en brændeovn kan opstilles i den mindsteafstand, der er angivet i CEmærkningens information. (G-afstanden). Som før er dette ikke en vejledende tekst, men en uddybning, som man naturligvis skal følge. Men Naturligvis skal opstillingen i sin helhed være lovlig, og her kan man ikke altid uden videre bare bruge G-afstanden. Den afstand, der oftest er den mindste, er afstanden fra en fritstående skorsten til brændbart materiale, og denne afstand gælder måske netop ikke i f.eks. etagegennemførelser eller i gennemførelser, hvor skorstenen er isoleret, sådan som det er tilfældet i langt størsteparten af opstillinger i Danmark. Skorstenene skal være testede i sådanne opstillinger for lovlig anvendelse her i landet. CE-Mærket Sagt på en anden måde det kan godt være, at man kan købe en CE-mærket skorsten i Danmark eller Tyskland, men man kan ikke bare automatisk tage det for givet, at den lovligt kan anvendes i dansk byggeri. Den, der bringer en CE-mærket stålskorsten på markedet, har et ansvar for også at garantere, at skorstenen kan anvendes i det land, hvor den skal bruges. Og det kan ikke gentages ofte nok: CEmærket er absolut ikke noget garantimærke, men blot et mærke, der sikrer, at et bestemt produkt kan sælges i Europa. Flere fabrikanter tester og mærker deres produkter i de opstillinger, de må eller kan bruges i, og finder man ikke i opstillingsvejledningen netop det eksempel på opstilling af en skorsten, som man ønsker sig, ja, så bør man sikre sig, at producenten nu også har ladet skorstenen teste i nøjagtig den opstilling, man vil have. En anden vigtig ting: Man må ikke bruge andres produkter, medmindre det tydeligt fremgår af de papirer, der følger med fra producenten, at det er tilladt. Stålskorsten i rummet? Et problem? Det er uden nogen tvivl den, der opstiller en stålskorsten - i sjældne tilfælde den, der lader opstillingen udføre - der har ansvaret for, at ovn og skorsten lovligt kan anvendes. (Bygningsreglementet kapitel 1 afsnit stk 2 og stk 3). Det kan slet ikke diskuteres. Men skorstensfejeren kommer ofte på stedet og efterser opstillingen. Hvordan skal han reagere, når han har en mistanke om, at der er krydset forkert af på mærkepladen? Vi vil jo gerne give kunden en god service. Skal skorstensfejeren stole på, at installatøren har fuldt check på det, han laver og kender alle regler? Skal skorstensfejeren begynde at skille etageadskillelser ad, fjerne lofter med mere for at kontrollere, at arbejdet nu også er udført korrekt? Har vi et problem? Det tror jeg, men nu er det opdaget og erkendt, og så må alle parter arbejde sammen på at få problemet løst på en fornuftig måde. Vi har lidt travlt. Dog problemet skal løses, inden nogen kommer til skade, eller der sker ulykker. Spurgte man mig, burde man autorisere arbejdet med at opsætte skorstene. 14

15 Annoncer Skorstensfejersvend SØGES snarest muligt i Viborg Ring og hør nærmere Skorstensfejermester Tommy Christensen Kløvermarksvej 16, 8800 Viborg Telefon eller mobil 15

16 Mærkedage 85 år Den 1. december blev vor tidligere oldermand, Helmuth Asmussen, 85 år. Kære Helmuth! Når du nu ser tilbage på et langt og begivenhedsrigt livsforløb, vil du se en knøs på 15 år, der i 1937 påbegynder sin læretid som skorstensfejer hos Holger Hede i Nordborg. Efter fire år har du tilegnet dig de fornødne kundskaber, og du fortsætter som svend i endnu tre år hos læremester. Derefter går turen til Aabenraa. Her dør din mester kort tid efter, og du bliver bestyrer hos enken. I 1949 ansættes du som mester i Aabenraa-distriktet. Du bliver medlem af det frivillige brandværn, og her avancerer du til brandkaptajn og leder af brandvæsenet. Senere avancerer du til at blive kommunens brandinspektør - et hverv, du også varetager for to nabokommuner. Dit virke som tillidsmand i lauget begyndte i 1964, hvor du blev klubformand for de sønderjyske amter. I 1967 blev du medlem af hovedbestyrelsen og i 1970 forretningsudvalget. Oldermand blev du i 1973, en post du bestred til 1988, hvor du ikke ønskede at fortsætte. Det er ikke mindst din fortjeneste, at du med dit vindende væsen og din rolige fremtræden har skaffet faget gode arbejdsforhold gennem årene. At der er andre, der har værdsat din indsats, ses i den lange række af hædersbevisninger, hvoraf kan nævnes Ridderkorset, Håndværksrådets hæderstegn i guld, ligesom du er æresmedlem af lauget. Æresmedlem hos de tyske kolleger i Flensborg Innung, æresmedlem hos kollegerne i Nordrhein- Westfahlen som tak for dit internationale samarbejde. Vi kan vist roligt sige, at du er den mest hædrede oldermand, vi har haft gennem tiderne. Nævnes skal også dit arbejde for vort laugshus, som ikke uden din indsats og omsorg havde været det, det er i dag. I din pensionisttilværelse har du taget initiativ til at starte»palæets venner«- en forening, hvor vi nu er flere end 70 medlemmer, der mødes to gange om året og har det hyggeligt med hinanden. Fra denne flok skal lyde et hjerteligt til lykke med fødselsdagen med ønsket om alt godt fremover. Og fra mig TAK for mere end 60 års venskab og godt samarbejde. Hans Lauridsen, Herning 60 år Den 18. oktober kunne Harry Wessby fejre sin 60 års fødselsdag. Med til at forøge glæden på dagen for sorte Harry har helt sikkert været, at ansættelsen af Silkeborg kommunes skorstensfejermestre nu er faldet på plads. Med til historien om dit aktive liv i klubben hører, at du og jeg på et tidligt tidspunkt i vores tilværelse som mestre, forsøgte at påvirke den høje skorstensfejer-laugs-ledelse om, at taksterne burde omlægges, når nu fjernvarmeopvarmning stormede frem. Dertil fik vi fremstillet nogle arbejdssedler med og uden ejendomme med primære varmekilder. Du havde indset, at når der var mindre at udføre på hver enkelt ejendom og med huller i ruten, måtte dækningsbidraget på den enkelte ejendom op. Vi ved jo, hvad det endte med, og vi har da lov at håbe på, at vore anstrengelser bar en inspiration i sig. Vi kom aldrig til at renovere store mængder asbestisolerede bygningsdele, selvom du også her var parat til at uddanne dig. Nu er vi mange i klubben, der håber, du vil nyde den tilbagelænede tilværelse og skulle den blive lige lovlig tilbagelænet, er du jo altid velkommen med en skarp bemærkning på vore interessante klubmøder. Århus amtsklub ønsker dig hjertelig tillykke med dagen. Venlig hilsen Jørgen Keis år Erik Vilhelm Rasmussen 13. november 60 år Jimmy Mynster 12. november 50 år Tom Høeg Andersen 27. januar Klubben ønsker alle tre hjerteligt til lykke.

17 Annoncer Skorstensfejersvend SØGES snarest muligt i Ikast Ring og hør nærmere Skorstensfejermester Henry Lindstrøm Frølundvej 104, 7430 Ikast Telefon eller mobil

18 Annoncer Redaktionen opfordrer til at man bruger den sædvanlige arbejdsdragt hele året, så der ikke opstår misforståelser. Samtidig vil vi gerne ønske alle vore kolleger og annoncører i hele landet en glædelig jul og et godt nytår. Tak for det gamle år! 18

19 Efteruddannelse Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pob .tele.dk 19

20 Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg