DE SELVSTÆNDIGE. Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder december 2005 SÆRNUMMER OM ENERGIBESPARELSER

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder december 2005 SÆRNUMMER OM ENERGIBESPARELSER

2 DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks Købenahvn S Tlf.: Fax: REDAKTION Projektansvarlig og ansvh. redaktør: Henrik Lilja lilja@hvr.dk Redaktør og layoutansvarlig: Martin Kalkerup kalkerup@hvr.dk ANNONCER BK Media ApS Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf.: Fax: kh@bkmedia.dk FORORD Sammen med den normale udgave af Håndværksrådets medlemsblad De Selvstændige får du denne særudgave, hvor vi har sat fokus på mulighederne for, at du i din virksomhed kan spare både energi og penge ved på forskellig vis at reducere energiforbruget. Måske hører du til dem, der tror, at der ikke er noget at komme efter i din virksomhed. Eller til den store andel virksomheder, der ikke kender til elnetselskabernes vederlagsfrie energirådgivning til erhvervsvirksomheder. Så kan du med fordel læse dette blad. Både de historier, der handler om netselskabernes rådgivning af en række små og mellemstore virksomheder, og dem der handler om, hvordan du på egen hånd eller med en smule hjælp kan gøre noget ved dit energiforbrug. Og endelig historier om, hvor du kan finde informationer generelt om energiforbrug og energibesparende teknologi mv. Du har måske ofte set i pressen, hvordan store virksomheder har opnået store energibesparelser, og som mange andre små og mellemstore virksomheder tænkt: Hvad kan jeg bruge det til? Jeg har jo en meget mindre virksomhed med et meget mindre energiforbrug. For Håndværksrådets vedkommende har det ført til, at vi har ønsket at informere vores medlemmer om, at der også ved selv små forbrug kan være relativt store besparelser at hente - og om, hvordan man kan gribe det an. Så her kan du se, hvordan også små og mellemstore virksomheder - måske endda fra din egen branche - med god hjælp fra deres netselskabs energirådgivningsafdeling har fået udpeget energibesparelser, som de fleste af dem ikke troede fandtes i deres virksomheder. TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af Du kender måske oven i købet de virksomhedsledere, der optræder i bladet. Håndværksrådet har nemlig allieret sig med en række folk med tillidsposter i rådets medlemsorganisationer. Og mange tak til dem for at de ville lægge virksomhed til i dette projekt. Vi er sikre på, at de selv også har fået noget ud af det. FORSIDEN Forsidefoto: Anders Maagaard Der er ingen grund til at tro, at der ikke kan peges på energibesparelser i din virksomhed. Det kan der i store virksomheder, det kan der i små virksomheder, og det har der kunnet i de små og mellemstore virksomheder, der optræder her i bladet. God fornøjelse PS. Gem bladet; måske kan du bruge nogle af de mange oplysninger på et senere tidspunkt.

3 INDHOLD ENERGIBESPARELSER - OGSÅ I DIN VIRKSOMHED SIDE 5 LILLE ENERGIFORBRUG - STOR BESPARELSE SIDE 6-7 ELASTIKFABRIKKEN ELAS SIDE SIDE 9 FREMADRETTET RÅDGIVNING SIDE ET GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG SIDE ENERGITJENESTEN SIDE VARMEGENVINDING OG TVUNGEN UDSUGNING SIDE 16 SÆT SPOT PÅ KÆDEBUTIKKERNES ENERGIFORBRUG SIDE 17 LEJEMÅL UDEN STORE ENERGIOMKOSTNINGER SIDE 18 ENERGILEDELSE KAN VÆRE VEJEN FREM FOR HOVI A/S SIDE 19 LEDELSESSYSTEMER EN DEL AF LØSNINGEN OGSÅ OMKRING ENERGIFORBRUGET SIDE INVESTÉR ENERGIRIGTIGT FRA STARTEN SIDE 22 ENERGILEDELSE SIDE 23

4

5 ENERGIBESPARELSER - OGSÅ I DIN VIRKSOMHED Via din elregning betaler du for energirådgivning, uanset om du bruger den eller ej. Hvorfor ikke få fuld valuta for pengene? Kontakt dit netselskab og lad en gratis rådgiver besøge din virksomhed for at finde dine muligheder for at spare på energiforbruget Erfaringerne fra netselskabernes vederlagsfrie energirådgivning viser, at der i langt de fleste virksomheder kan spares 10-20% på elforbruget. Hertil kan lægges andre store besparelser på gas-, varme- og vandforbrug. Netselskaberne anslår, at der alene i små og mellemstore virksomheder samlet kan spares ca. 500 mio. kr./år - bare på elregningen. Desuden anslår de - med udgangspunkt i en almindelig overskudsgrad på 5% - at hvis disse besparelser blev realiseret, ville det være lige så meget værd som en øget omsætning i størrelsesordenen 10 mia. kr./år. HVAD ER MENINGEN? Hensigten med dette blad er, at du som ejer af en lille eller mellemstor virksomhed kan få del i denne besparelse og blive opmærksom på, at der kan være god økonomi i, at du forholder dig konstruktivt til energiforbruget i din virksomhed. Om du vælger at gøre det selv ved hjælp af nogle af de værktøjer, der fx findes på nettet, eller du gør brug af dit netselskabs tilbud om rådgivning, er op til dig selv. - OG BAGGRUNDEN? En undersøgelse, Håndværksrådet tidligere har lavet i samarbejde med Organisationen for Vedvarende Energi, viste, at op mod halvdelen af Håndværksrådets medlemmer ikke kendte til netselskabernes energirådgivning. Og 3 ud af 4 vidste ikke, at den er vederlagsfri at bruge for den enkelte virksomhed. Rådgivningen finansieres af elforbrugerne - herunder af dig og din virksomhed. For hver kwh du bruger, betaler du ca. ½ øre til den samlede rådgivningspulje, uanset om du selv efterspørger rådgivning eller ej. Så hvorfor ikke få lidt valuta for pengene? Mange af Håndværksrådets medlemmer ligger i den forbrugskategori, elsektoren kalder gruppen. Det betyder, at de har et elforbrug på kwh. Adskillige har mindre forbrug. Jo mindre forbrug, desto mindre besparelsespotentiale. Men procentuelt kan der sagtens være et lige så stort potentiale. Netselskabernes rådgivningsindsats bliver af Energistyrelsen målt på, hvor store besparelser de kan præstere. Derfor går de typisk efter de lidt større forbrug. Her ligger en god del af forklaringen på det manglende kendskab til ordningen, idet markedsføringen af den overfor små og mellemstore virksomheder ikke ligefrem har været larmende. Men hvis du selv tager kontakt til dit netselskab, vil de meget gerne yde rådgivning. Det viser også erfaringen fra samarbejdet mellem Håndværksrådet og netselskabernes rådgivere omkring dette blad. KONTAKT DIT LOKALE NETSELSKAB Hvis du er 100% sikker på, at der ikke kan spares så meget som en eneste kwh i din virksomhed, så er det naturligvis ikke besværet værd. Men er du det mindste i tvivl, eller ved du, at der kan spares, men ikke lige har overblikket over hvordan, så kontakt dit lokale netselskab. Det værste, der kan ske, er, at du får at vide, at der ikke er noget at spare. Og så er den ikke længere - udover at du blot får bekræftet, at du hidtil har brugt energien med omtanke. Eller du vil få at vide, at du kan spare x antal kwh eller liter olie osv. - og kroner, som ryger lige ned på bundlinien. Så der er alt at vinde og intet at tabe. Hvor tit får du sådan et tilbud? Se netselskabernes tlf.-numre på bagsiden af dette blad. Projektet, som dette blad er en del af, er finansieret af midler tildelt af den såkaldte Energisparepulje. Puljen omtales nærmere på www. elfor.dk under Energisparepuljen.

6 LILLE ENERGIFORBRUG - STOR Rådgivningen levede helt op til netselskabernes udmeldinger om, at der også i virksomheder med begrænset energiforbrug kan spares relativt store mængder energi DATAdan blev startet i 1985 af Rasmus Hjorth og er i dag et selvstændigt aktieselskab, der leverer skræddersyede it-løsninger til virksomheder indenfor alle brancher og i alle størrelser med behov for internetløsninger fra elektroniske visitkort til omfattende e-business løsninger. Lone Rasmussen er medarbejdende ægtefælle i virksomheden og bestyrelsesformand for Dansk Håndværks Kvinders lokalafdeling Søhøjlandet. Med et elforbrug på lidt under kwh og et fjernvarmeforbrug på 30 MWh er DATAdan ikke just en forbruger, et netselskab vil overdænge med tilbud om energirådgivning. Men EnergiMidt, som er det lokale netselskab, yder gerne rådgivning til alle, der henvender sig. Og det gjorde DATAdan. ET SKOLEEKSEMPEL DATAdan er et skoleeksempel på, at selv om energiforbruget er beskedent - målt i forhold til fx en industriel storforbruger - kan der alligevel være relativt store besparelsesmuligheder. EnergiMidt sendte sin rådgiver Torben Weier Christensen ud til DATAdan, og efter et møde på en times tid, hvor han og Rasmus Hjort gennemgik energiforbruget, blev der få dage efter fremsendt en rapport på 3-4 sider. Af den fremgår, at der vil være en del el at spare ved at skifte de 38 almindelige 60W glødepærer ud med lavenergipærer. Glødepærerne sidder i ganske almindelige lamper nedhængt fra loftet og udgør almenbelysningen i DATAdans kontorer og reception. Tallene viser, at ved en investering på kr. i lavenergipærer kan elforbruget reduceres med kwh. Ved en kwh-pris på 67,47 øre excl. moms kan der isoleret set spares kr./år. Investeringen er tjent hjem på mindre end ét år. Af rapporten fremgår også, at 90% af den energi, en almindelig glødepære optager, omsættes direkte til varme. Denne varme reducerer fjernvarmeforbruget i vinterhalvåret. Dvs. at varmeforbruget vil stige ved en udskiftning til lavenergipærer. Derfor peger rapporten da også på, at besparelsen skal reduceres med merudgiften ved det øgede fjernvarmeforbrug på ca. 850 kr. (Regnestykket bag dette tal fremgår også af rapporten). Oveni skal lægges, at DATAdan også vil spare udgifter til køb af nye glødepærer. De eksisterende 60W glødepærer har en levetid på ca Skiftes de 38 lyskilder ud til15 W lavenergipærer, bliver besparelsen følgende: Drifttimer timer/år kwh/år Ny drifttid timer/år kwh/år Investering* (38 pærer á 60 kr./stk.) kr. Besparelse kwh/årv Besparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid 0,9 år

7 BESPARELSE timer mod lavenergipærernes timer. Dvs. at de 38 glødepærer á ca. 12 kr./stk. skal skiftes 10 gange i lavenergipærens levetid. Det ville koste kr. mod lavenergipærernes anskaffelsespris på kr. Dvs. en besparelse på yderligere et par tusinde kr. Og hvis man endelig vil, så koster det også tid at skifte pærerne. Denne omkostning vil alt andet lige blive reduceret til 1/10. IT-ANBEFALINGER Da DATAdan er en it-virksomhed, er der et stort antal pc ere. Derfor giver energirapporten da også mere generelle energimæssige anbefalinger til håndteringen af den type udstyr, som vil kunne anvendes alle steder, hvor der bruges pc ere. En af anbefalingerne lyder: Det kan betale sig at slukke skærmen ved 5 min. tomgangsdrift og harddisken ved 1/2 times tomgangsdrift. Pausebillede på skærmen mindsker kun elforbruget med cirka 10%. Derfor er det altid bedre at slukke skærmen helt. Der kan stadig opdateres på pc en, selv om skærmen er slukket. En anden opfordring lyder: Endelig findes der også mulighed for at bruge spareskinner med USB tilslutning. Brugen af sådanne indebærer, at alt udstyr, der er koblet til skinnen - skærm, højttalere, printer osv. - slukkes automatisk, når selve pc en slukkes. GRATIS KONSULENTBISTAND Rapporten slutter med denne anbefaling: Tænk energiøkonomisk, når apparater udskiftes naturligt. Erfaringer viser, at energibesparende foranstaltninger, der ikke er økonomisk fornuftigt her og nu, næsten altid er fornuftige, når de gennemføres sammen med nyanskaffelser, ombygninger med mere. Ved fremtidige energitekniske investeringer kan det anbefales at kontakte EnergiMidt A/S med henblik på en energioptimal investering. Denne konsulentbistand er også vederlagsfri. Alene ved at følge rådet om at udskifte glødepærerne, vil DATAdans elforbrug kunne reduceres fra kwh, som forbruget var i 2004, til kwh/år. Dvs. med ikke mindre end 23%. Det er da også værd at tage med. På kan hentes yderligere information bl.a. om lavenergipærer og om energieffektivt EDB-udstyr. ELASTIKFABRIKKEN ELAS Energirådgiveren spandt en ende over alle spareklassikerne A/S Elastikfabriken ELAS er en familieejet virksomhed med Poul Boll som direktør. Virksomheden blev grundlagt i 1952 af Poul Bolls far, Erik Boll. 3. generation er repræsenteret i virksomheden ved sønnerne Mads og Anders Boll som henholdsvis teknisk chef og salgschef. Poul Boll er bestyrelsesmedlem i Herning/Ikast Håndværker- og Industriforening. ELAS er en moderne tekstilindustriel virksomhed, der fletter, væver og hækler alle typer bånd og blonder, såvel elastiske som uelastiske. Den primære kundegruppe er tekstilindustrien, hvor ELAS produkter fx anvendes i undertøj, fritidstøj og konfektion, men mange specialprodukter udvikles og produceres til andre brancher på hele det europæiske marked. Selv om virksomheden er på forkant med den teknologiske udvikling og råder over et moderne og højt avanceret produktionsudstyr, var Poul Boll ikke længe om at sige ja tak til at få besøg af en energirådgiver. ELAS er lokaliseret i Herning, hvor det lokale netselskab EnergiMidt får energirådgiverarbejdet udført af Energicenter Vest. Også her gik man beredvilligt til opgaven og indgik med kort varsel aftale med ELAS om at gennemføre et rådgiverbesøg. I dette tilfælde blev den konkrete rådartiklen fortsættes næste side

8 ELASTIKFABRIKKEN ELAS - FORTSAT FRA FORRIGE SIDE givning udført af Anders Maagaard, som sammen med Poul og Mads Boll systematisk har gennemgået virksomheden for at udpege mulige energibesparelser. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé. STORE BESPARELSER AT HENTE PÅ BELYSNING Ved at udskifte den nuværende belysning i det, der kaldes Blondevæveriet, til en nyere og mere energirigtig såkaldt højfrekvent belysning, kan der årligt spares ca kwh. Når man indregner den besparelse, der samtidig ligger i - med de nye moderne lysstofarmaturers længere levetid - at kunne reducere tid og arbejde med at skifte defekte rør, har Anders Maagaard konservativt anslået besparelsen til lidt over kr. Tilbagebetalingstiden (TBT) for den nødvendige investering vil være ca. 2,9 år. Ved at udskifte belysningen i ELAS båndvæveri kan der under de samme forudsætninger som for udskiftningen i Blondevæveriet årligt spares ca kwh eller ca kr. TBT for den tilknyttede investering er ca. 3,4 år. - OG PÅ TRYKLUFTANLÆGGET Elforbruget til trykluft kan der også optimeres på. Ikke ved at tætne trykluftsystemet, som energirådgiverne ellers ofte ser behov for, men ved at skifte til en kompressor med mindre aflastningstab. Aflastning er en sekvens, som en on/off skruekompressor skal igennem, inden den lukker ned, for at køle sig selv af. I nogle driftstilfælde kan aflast optage en anseelig andel af elforbruget. Ved analyse af kompressorens driftsmønster blev det konkluderet, at ca. 70% af dens elforbrug går til aflastningstab. Dvs. at kompressoren kun udnytter 30% af det optagne elforbrug til trykluftproduktion. Udskiftningen kan spare helt op til ca kwh/år, svarende til kr./år Investeringen vil være tilbagebetalt på 2,5 år. KOMPRESSOREN OVERRASKEDE Det var i øvrigt lidt af en overraskelse, at der kunne optimeres som her beskrevet, idet kompressorleverandøren tidligere selv havde foretaget målinger på kompressoren og konkluderet, at der ikke var noget at hente. Leverandøren har sikkert gjort det i god tro, men det viser - i lighed med adskillige lignende historier - at det kan svare sig at spørge sig for fx hos sit netselskab. NY KØLING AF IT-UDSTYR Til sidst blev der kigget på køling af it-udstyret. I dag køles der med en køleunit, der virker som en rumafkøling. Styringen hertil er af ældre dato, og køleanlægget kan derfor ikke længere styres helt præcist. Der kan energioptimeres på det ved at ændre lidt på rummets udformning og installere et nyt og godt dimensioneret køleanlæg. Den årlige besparelse vil blive ca kwh, svarende til ca kr. Investeringen vil være tjent hjem på ca. 2 år KR. KAN SPARES Gennemføres alle besparelsesforslagene, vil ELAS kunne reducere forbruget med mere end kwh. Det svarer til en reduktion af det samlede elforbrug på 20%. Samlet kan ELAS spare ca kr. årligt, når man medregner reducerede udgifter til køb af færre lysstofrør og mindre tid brugt på udskiftninger af lysstofrør. Som hos de fleste selskaber omfatter Energicenter Vest s rådgivning også andre energiformer end el. Hos ELAS blev der derfor også kigget på gasforbruget. Ved at montere varmegenvending på røggassen fra virksomhedens gasfyrede dampkedel kan der spares ca kr./år. Desværre er tilbagebetalingstiden for denne anlægsoptimering mere end 10 år, idet det kræver en betydelig investering. Men skal der på et tidspunkt alligevel foretages ændringer, vil en investering i en sådan varmegenvinding være yderst rentabel. Fotos: Anders Maagaard

9 - TIL RÅDIGHED DØGNET RUNDT Med netop små og mellemstore virksomheder som målgruppe har netselskaberne udviklet et internetbaseret værktøj, hvor du kan søge råd og vejledning til, hvordan du selv kan gøre en indsats for at reducere dit energiforbrug At man rent faktisk både kan reducere forbruget og spare penge, kan man se i eksemplerne til højre på åbningssiden på Her kan du læse om en række små og mellemstore virksomheders erfaringer. Fx om bageren i Gentoftegade, der har sparet kwh eller 13% af elforbruget. Eller om slagteren i Odder, der med en investering på kr. kan reducere den årlige energiregning med kr. Eller om tre Holst Sko-forretninger, der tilsammen kan spare mere end kr. med tilbagebetalingstider på under tre år. En af dem kan spare 28% alene ved at slukke unødig belysning om natten. En anden kan spare 32% ved at skifte til mere energirigtig belysning. For disse og mange andre butikker gælder, at den rigtige belysning bevisligt kan være med til at øge omsætningen. Flere andre typer virksomheder - også produktionsvirksomheder - er omtalt, og de er alle små eller mellemstore. De fleste af Håndværksrådets medlemsvirksomheder vil blandt eksemplerne kunne finde virksomheder med forhold, der er sammenlignelige med deres egne. Det bør nævnes, at disse resultater ikke er opnået ved at anvende Energiguiden.dk, men via besøg af netselskabets rådgivere. Men det vidner om, at der også i mindre virksomheder kan være betydelige muligheder for at spare både penge og energi, og derfor kan også en gør-detselv-indsats være ganske rentabel. MANGE VÆRKTØJER Energiguiden.dk indeholder adskillige glimrende værktøjer. Fx et hvor du kan beregne besparelsen ved at skifte lyskilde fra fx almindelige glødepærer til sparepærer. Undervejs fås råd om fx sektionsopdeling af belysningsanlægget eller om installation af bevægelsessensorer. Der er også adgang til nøgletal for en lang række brancher, der som en generel rettesnor kan sige noget om, hvor dit energiforbrug ligger i forhold til din branche. KOM-I-GANG-FOLDERE OG ENERGI- REGISTRERING Der er adgang til ca. 30 såkaldte Kom-i-gangfoldere, der - opdelt efter virksomhedstyper - giver generelle råd. Folderen til fx bagere fokuserer på kølemøbler, mens folderen til fx autoværksteder fokuserer på trykluft. Der er også en række skemaer lige til at printe ud, hvor du kan registrere dit el-, gas-, olie- og vandforbrug. Idéen med denne registrering er, at det gør det muligt hurtigt at reagere på ofte dyre uregelmæssigheder. Slagter Lindgaard (der optræder i et af eksemplerne) fik en ubehagelig oplevelse med et sprunget vandrør, som ikke blev opdaget med det samme. Vandspildet blev skønnet til 700 m 3 - hvilket sammenlagt med varmeforbruget løb op på hele kr. For at undgå at det sker i fremtiden, anbefalede netselskabet at indføre energistyring, dvs. hyppige aflæsninger af vand- og elmåler. Nederst på alle sider i Energiguiden.dk er der links til de specifikke teknologier, som elselskaberne gennemfører kampagner omkring. Det drejer sig om sparemotorer, sparepumper og spareventilatorer. Også på disse selvstændige hjemmesider finder du en masse råd og vejledning. START MED ENERGUIDEN.DK De her nævnte funktioner på er blot et udpluk blandt mange, som du kan bruge i dit eget energisparearbejde. Har du brug for det, kan du - også via Energiguiden - rette henvendelse til dit netselskab for at få besøg af en energirådgiver. Du kan også bruge Energiguiden.dk til at få et godt indtryk af, hvor i din virksomhed der kunne være besparelser at hente for efterfølgende at tage en snak med fx din VVS- eller elinstallatør, som mere præcist vil kunne rådgive om de praktiske muligheder - og realisere dem. Vælger du at realisere energibesparelserne, hvad enten du selv har fundet frem til dem, eller du har fået rådgivning fra dit netselskab, skal du sikkert alligevel have fat i en installatør. Netselskaberne tilbyder alene rådgivning. Realiseringen af mulige besparelser kan/må de ikke tage sig af.

10 FREMADRETTET RÅDGIVNING Rådgivning gav solfangervirksomheden Batec værdifulde idéer til opbygningen af nyt, energioptimeret ChromeCoat-anlæg Batec A/S og ChromeCoat A/S ligger på samme adresse i Herfølge og i de samme bygninger, men er selvstændige enheder. Batecs produktion af solfangere afsættes primært på det danske marked, mens produktionen af såkaldte strips for langt hovedpartens vedkommende afsættes på eksportmarkederne. Strips er den væsentligste indmad i en solfanger, idet det er den, der opfanger solens energi og omsætter den til varmt vand, hvad enten det er som brugsvand eller til opvarmning. ChromeCoat (CC) overfladebehandler Batecs og andre virksomheders strips med blank nikkel og sort krom. Batec ejes og drives af Emanuel Brender, formand for Dansk Solvarme Forening, som har sekretariat i Håndværksrådet. CC ledes af dir. Kaj Bohm, og det er energiforbruget her, der påkalder sig størst interesse, idet elforbruget her er på hele kwh/år. Det årlige energiforbrug hos Batec omfatter et elforbrug på ca kwh og et gasforbrug på ca m 3. Herfølge ligger i SEAS-NVEs forsyningsområde, og det var derfor en energirådgiver her fra - Poul Erik Karlsen - der gennemførte energirådgivningen. SEKS BESPARELSESOMRÅDER Poul Erik Karlsen har i sin afrapportering peget på seks forskellige besparelsesområder; nogle af dem mere rentable end andre, idet tilbagebetalingstiden (TBT) svinger fra 2 år til mere end 8 år for det mindst rentable. Gennemsnitligt har de samlede investeringer i forhold til den samlede besparelse tilbagebetalingstider på 2,8 år. 1) UDELUFT TIL AFKØLING Ved i vintermånederne at anvende udeluft til afkøling kan kompressorkølingen erstattes. Det kan give CC en besparelse på ca kr./år. Ved en investering på kr. fås en TBT på bare 2 år. 2) EFTERISOLERING AF OVNEN CC anvender el til opvarmning af processens tørresektion. Det kan ikke betale sig at skifte til naturgas, men en efterisolering af ovnen vil kunne give en besparelse på kr./år. Ved en investering på ca kr. fås en TBT på 2,2 år. 3) VARMEGENVINDING CCs anlæg giver en del overskudsvarme fra sig, som kommer de omgivende lokaler til gode, men det sker ikke optimalt. Rapporten anbefaler, at der etableres varmegenvinding, så overskudsvarmen kan nyttiggøres mere målrettet. Det kan give en besparelse på ca kr., og ved en investering på overslagsmæssigt kr. fås en TBT på 2,8 år. 4) REDUKTION AF VARMETAB PÅ UDGLØD- NINGSOVN En del af produktionsudstyret hos Batec udgøres af en elbaseret udglødningsovn, hvor temperaturen holdes på 700 o. Poul Erik Karlsen kunne konstatere, at ovnens overfladetemperatur er ret høj, fordi den er utilstrækkeligt isoleret. En reduktion af dette varmetab via en ekstra isolering kan give en elbesparelse på ca

11 kwh/år svarende til kr./år. Imidlertid vurderes investeringen at udgøre ca kr. og dermed en TBT på 8,3 år, hvorfor det nok ikke lige er den investering, der står først for. 5) SPEJLREFLEKTORER I ARMATURERNE Belysningsanlægget i de to virksomheder består af ældre lysarmaturer med to rør i hver. Rådgiveren vurderede, at anlægget fungerer dårligt, men også at det ikke umiddelbart kan svare sig at udskifte det. En løsning vil være at montere spejlreflektorer i armaturerne og fjerne et af de to rør i hvert armatur. Det giver den samme lysmængde, men et halveret elforbrug. Besparelsen vil være på ca kwh eller ca kr./år. Øvelsen koster ca kr. og giver dermed en TBT på 2,4 år. Opsummering af anviste energibesparelser hos Batec/ChromeCoat: Besparelsesforslag el Besparelse i kwh Besparelse i kr./år Investering i kr. TBT i år Frikøling, køleanlæg ,0 Tørresektion, isolering ,2 Varmegenvinding, køleanlæg ,8 Ovn, udglødning, isoleres ,3 Belysning reflektorer ,5 Ventilation, spareventilator ,7 Sum ,8 gns. 6) SPAREVENTILATOR Det sidste forslag går ud på at skifte en ventilator i CCs tørreovn til en spareventilator. Investeringen er imidlertid på kr. og har en tilbagebetalingstid på næsten 7 år. Hertil kommer, at CC har prøvet forskellige ventilatorløsninger, men pga. selve processen, der stiller store krav til bl.a. ventilatoren, er det ikke alle ventilatortyper, der kan bruges. Hensynet til ventilatorens driftssikkerhed overskygger således hensynet til dens eventuelle lavere energiforbrug. GODE IDÉER TIL NYT ANLÆG De største besparelser knytter sig til Chrome- Coat-anlægget. Det overvejes seriøst at udvide dette anlæg betydeligt, hvilket vil indebære, at det eksisterende anlæg skal skiftes helt ud. Derfor vil rådgiverens besparelsesforslag næppe blive realiseret. Anlægget er ikke just en hyldevare, men skal mere eller mindre konstrueres på stedet, så derfor har forslagene givet værdifulde idéer til, hvordan et nyt og energioptimeret anlæg skal bygges op. Poul Erik Karlsen var helt klar over disse overvejelser inden rådgiverbesøget. Faktisk er det den type situationer netselskaberne allerhelst vil rådgive omkring, idet netop rådgivningen omkring nyinvesteringer oftest giver de største besparelser. Derfor understreges det da også afslutningsvist i afrapporteringen, at de energibesparelser, der kan opnås ved et helt nyt anlæg, sandsynligvis vil være endnu større end dem, der er anvist ved det eksisterende anlæg. Videre understreges det, at SEAS-NVE meget gerne yder uvildig og vederlagsfri rådgivning, når der skal tages stilling til tilbud og priser på et nyt anlæg, således at CC kan vælge det mest energieffektive udstyr. Foto: Poul Erik Karlsen

12 ET GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG Rådgivningen peger på besparelsesmuligheder, der kræver investeringer med lange tilbagebetalingstider. Ikke desto mindre kan forslagene være nyttige indspark ved fremtidige investeringer Slagtermester Jens Munch ejer og driver en slagterforretning i Skagen med 18 ansatte. Han er tidligere formand for Danske Slagtermestres Landsforening og sidder i dag i Nordjyllands Vækstforum, udpeget af Håndværksrådet. Energirådgiverfunktionen i Skagen varetages af Energicentret Nordvendsyssel, som er et samarbejde mellem en lang række både el-, gas-, varme- og vandforsyningsselskaber i området. Energicentrets rådgiver Michael Barup aflagde slagtermester Jens Munch et rådgiverbesøg og gennemgik forretningen for mulige energibesparelser. I 2004 var elforbruget i den i alt 526 m 2 store virksomhed på ca kwh, mens fjernvarmeforbruget var på kwh. Der blev ikke fundet besparelsesmuligheder omkring fjernvarmeforbruget. Der blev til gengæld fundet mange omkring elforbruget. SMÅ OG STORE BESPARELSESFORSLAG Michael Barup har opdelt forslagene efter, hvor lange tilbagebetalingstider de har, og det er umiddelbart dem med de korte tider, der er mest interessante. Her og nu kan Jens Munch spare 500 kwh/år eller ca. 300 kr./år ved at sikre, at lyset bliver slukket på lageret og i andre birum, når man forlader dem. Under virksomhedsgennemgangen var lyset her hele tiden tændt. En anden mulighed er at installere bevægelsesmeldere, men det vurderes at være for dyrt. Ved at skifte bare 4 glødepærer i kølerummet til lavenergipærer kan der spares ca. 960 kwh/år eller godt 700 kr./år ved en investering på ca. 200 kr. Det giver en tilbagebetalingstid (TBT) på nogle få måneder. BEREGN SELV FORDELENE VED AT SKIFTE BELYSNING På kan man med en af regnefunktionerne beregne besparelsen ved at skifte lyskilder. Resulatet i dette eksempel er opnået ved at indtaste i regneværktøjet, at der skiftes fra almindelige 58W lysstofrør til 58W lysstofrør med HF-forkobling. Derudover er indtastet et antal rør (her 50 stk) - et anslået ugentligt drifttimetal (her 60) - antal uger om året (her 40) - samt den gældende kwh-pris (her 67 øre). Resultatet viser en besparelse på kwh svarende til kr. Hertil skal lægges en ca. halvering af tidsforbrug til udskiftning af defekte rør samt besparelsesmuligheden ved at kunne regulere i forhold til dagslysindfald. En besparelse i en sådan størrelsesorden får næppe mange til at skifte lysanlæg. Men det vil være oplagt at bede netselskabet om rådgivning forud for en mere velbegrundet udskiftning - eller selv orientere sig på Energiguiden.dk. Det er trods alt de færreste, der er født med at kende alle tekniske detaljer om netop lysstofrør og -armaturer.

13 Ved at rengøre køleanlæggets kondensatorer kan der på årsbasis spares ca kwh eller ca kr. Omkostningen består af arbejdskraft til anslået kr. TBT bliver ¾ år. Det blev ved gennemgangen registreret, at nogle af sugegasledningerne på taget er uisolerede. En isolering af disse vil årligt kunne reducere elforbruget med ca kwh eller kr. Investeringen anslås til ca kr., og dermed bliver TBT ca. 1¾ år. OVERSKUD EFTER 4 ÅR: KR. Af afrapporteringen fremgår, at der efter 4 år vil være et overskud på kr., hvis forslagene gennemføres. Grænsen på de 4 år er en måde, Energicentret Nordvendsyssel generelt bruger for at anskueliggøre det økonomiske aspekt ved realiseringen af diverse forslag. Rapporten peger derudover på muligheden for at udskifte 30 lysrørsarmaturer til HF-armaturer. Det kan give en besparelse på over kwh. Men en investering på over kr. og en TBT på over 6 år gør det næppe interessant her og nu. Tilsvarende kan der spares små 500 kwh eller 275 kr. ved at tætne en dør til et kølerum, men her er TBT vurderet til over 5 år. I den dyre ende peges på en investering på overslagsmæssigt kr. i glaslåger til at lægge over kølemontrerne. Her kan spares knapt kwh/år eller små kr./år. Det giver en tilbagebetalingstid på mere end 13 år. NYT KØLEANLÆG?- TIL EN HALV MILLION!! Endelig gives et overslag på en investering på op mod kr. i nyt køleanlæg. Der er i dag 14 separate køleanlæg med hver deres kølekompressor og kondensator. Rapporten anbefaler, at der i forbindelse med en eventuel større renovering/ombygning ses på muligheden for at etablere et anlæg med fælles kompressor og kondensator. Begrundelsen for dette forslag er, at det kan give en elbesparelse i størrelsesordenen 30-40% - i dette tilfælde svarende til op mod kwh/år eller kr./år. Nu er der jo ingen, der forestiller sig - heller ikke rådgiveren - at Jens Munch eller andre vil gennemføre investeringer i den størrelsesorden alene for at spare energi. Men med forslagene er Jens Munch blevet klar over, hvor meget energi der egentlig kan spares. Og det kan være en vigtig del af et beslutningsgrundlag, hvis Jens Munch af andre årsager skulle overveje at udskifte køle- og/eller belysningsanlæg. I hvert fald ved han nu, at han har mulighed for at trække på Energicentret Nordvendsyssels ekspertise, når han overvejer nye investeringer. Foto: Jasper Carlberg

14 ENERGITJENESTEN - FUNGERER SOM ET LOKALT SUPPLEMENT TIL NETSELSKBERNES RÅDGIVNINGSAKTIVITETER Energitjenesten er en ny informationsindsats, der retter sig mod energibesparelsesaktiviteter. Energitjenesten supplerer forsyningsselskabernes vederlagsfrie rådgivning og adskiller sig ved ikke at være rådgivende, men vejledende. Herudover bygger Energitjenesten på et lokalt engagement om at fremme anvendelsen af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) og energibesparelser. Der er derfor en flerårig tradition for at gennemføre særlige kampagner og tilbud bl.a. rettet imod små og mellemstore erhvervsvirksomheder, der beskæftiger sig med produktion af bl.a. VE-anlæg og anlæg, der anvender biobrændsler, samt imod håndværksvirksomheder, der udfører det energibesparende arbejde hos kunderne. Indsatsen sker i et samarbejde imellem Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Samvirkende Energi- og Miljøkontorer (SEK). ENERGITJENESTEN ER TIL FOR DIG Om dit håndværk består i at bage brød eller udføre håndværksmæssige opgaver i forbindelse med nybyggeri, renovering eller almindelige reparationsarbejder, så er Energitjenesten en ny samarbejdspartner, du kan få mange positive samarbejdsrelationer med. Energitjenesten har 13 afdelinger rundt om i landet. De yder alle information og vejledning om energibesparelser og -effektiviseringer. Målgrupperne er mange, men Energitjenesten henvender sig især til den almindelige husholdning, til undervisere og til små og mellemstore håndværks- og erhvervsvirksomheder. SPAR OP TIL 30% PÅ ENERGIREGNINGEN Er du bager, skohandler, ejer af en mindre industrivirksomhed eller noget helt fjerde, så kan Energitjenesten hjælpe dig med at få styr på energiforbruget. Energitjenestens medarbejdere laver ikke projekteringsopgaver og beregninger, men de kan give dig et hurtigt overblik over, hvilke muligheder du har for at spare. Og de hjælper gerne med at finde informationsmaterialer om de energibesparende produkter, du er interesseret i. Energitjenesten er derudover behjælpelig med at få kontakt til den af forsyningsselskabernes rådgivere - eller andre rådgivere, der har forstand på netop de besparelsesaktiviteter, der kan være interessante for dig. Energitjenestens medarbejdere har et bredt fagligt netværk at trække på. Du kan derfor trygt bruge den lokale afdeling af Energitjenesten som din personlige sparringspartner. Både når det handler om el-, varme- og vandbesparelser. SAMARBEJDE MED DIG OG DINE KUNDER Selv som håndværker med masser af faglig viden og erfaring om energieffektivisering og energibesparelser kan du måske få brug for, at Energitjenestens medarbejdere giver en hånd med. Du har selvfølgelig samme muligheder for at få hjælp til energibesparende foranstaltninger i din egen virksomhed. 15,00 kr. ekskl. moms pr. afregnet lønseddel Kør lønnen på internettet! DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave løn. Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer. Vi overfører automatisk alle betalinger til SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl. for dig. Du kan super enkelt overføre beløbene til dit bogføringsprogram. Du får gratis support virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis og anonymt på Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver billigst muligt for dig. Herudover har du som håndværksvirksomhed en daglig kontakt til dine kunder, og som håndværker har du skabt et tillidsforhold, der betyder, at kunden lytter til dine forslag. Da arwww.danlon.dk

15 bejdet hos kunden ofte indeholder muligheder for at foreslå energibesparelser, er dine muligheder for at sælge energibesparelser meget ofte til stede. Derfor har Energitjenesten et særligt servicetilbud til dig som håndværker. Energitjenesten Norvestdjylland Energitjenesten Nordjylland VARIEREDE TILBUD Tilbuddet, der kan variere fra den ene lokalafdeling til den anden, kan fx bestå i: 1. Udstillingssamarbejde - lån udstillinger eller få en medarbejder fra Energitjenesten med på messe i nogle timer 2. Aktiviteter som fx Åbent-hus-arrangementer, hvor potentielle kunder kan se et anlæg/en virksomhed, hvor der er udført eller etableret særligt spændende detaljer og anlæg 3. Udarbejdelse af letforståelige fakta-ark fx det nye tillæg til bygningsreglementet. Så har både du og dine kunder de nye regler på tryk 4. Lokale erfa-møder, hvor det er muligt at udveksle gode idéer og erfaringer. Eller afholdelse af temamøder, hvor faglige eksperter kan fortælle om et emne, du synes er særligt interessant. Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Syd Energitjenesten Midt- og Østjylland Energitjenesten Ærø Energitjenesten Fyn Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Vestegnen Energitjenesten Østsjælland Energitjenesten Sjælland Energitjenesten Bornholm CLUB OF THE WILLING Nogle af Energitjenestens lokale afdelinger tilbyder, at man kan få en plads på deres hjemmeside som medlem af Club of the Willing ( De villiges klub ). Idéen med dette initiativ er, at din virksomhed får en kort omtale, hvor du fx kan fortælle om, hvilke typer af energibesparende foranstaltninger netop din virksomhed har særlig stor erfaring med. KONTAKT DIN LOKALE ENERGITJENESTE Mulighederne og tilbuddene er mange - og det er i stor udstrækning din interesse for at udføre energibesparende foranstaltninger ude hos dine kunder, der er afgørende for, om du kan få noget interessant ud af samarbejdet med Energitjenesten. Du kan få kontakt med din lokale Energitjeneste ved at ringe på tlf Nummeret er landsdækkende og stiller videre til dén af Energitjenestens 13 lokale afdelinger, der ligger nærmest din virksomhed. På kan du finde oplysninger om Energitjenesten og om de tilbud, Energitjenesten har på hylderne. Også for miljøets skyld Som en tommelfingerregel kan man regne med, at for hver kwh el der spares, falder udslippet af SO 2 (svovldioxid) med 1 kg. Udslippet af NO x (nitrogenoxid og nitrogendioxid) falder med 10 kg og udslippet af CO 2 (kuldioxid) med kg. Sluk bare lyset! Det er fortsat en skrøne, at det koster megen energi at tænde et lysstofrør. Du kan derfor roligt slukke lyset, når du forlader rummet. Også selv om du kun er væk i 5 minutter.

16 VARMEGENVINDING OG TVUNGEN UDSUGNING Miljøkrav og eventuelle krav fra forsikringsselskabet kan være udslagsgivende for, om varmegenvinding er rentabelt eller ej for Uffe Nielsens Maskinfabrik Uffe Nielsens Maskinfabrik blev etableret i 1976 og flyttede i 2003 ind i næsten nye bygninger. Virksomheden drives i fællesskab af Uffe og Henning Nielsen. Sidstnævnte er bestyrelsesmedlem i DS Håndværk & Industri. Med den relativt nyetablerede virksomhed og en fornuftig håndtering af energiforbruget mente han imidlertid ikke, at der ville være så meget at komme efter. Og det var der da heller ikke. Men som han sagde: Det er jo dumt at sige nej til et godt tilbud. Da Enervision på vegne af Sydvest Energi gennemgik virksomheden, fandt energirådgiver Jan Christensen ingen steder i virksomheden, hvor der med rimelighed kan investeres i energibesparelser. Faktisk siger han netop i sin afrapportering, at det hele - set med energibriller - er bemærkelsesværdigt fornuftigt skruet sammen. RÅDGIVNING OMKRING NYINVESTERINGER Når dette rådgiverbesøg alligevel får en selvstændig plads, skyldes det, at det kom til at handle om nyinvesteringer, hvor der traditionelt kan være meget store besparelser at hente ved helt fra starten at tænke i energibaner. Uffe Nielsens Maskinfabrik står nemlig for at skulle etablere svejseudsugning, og derfor var energirådgiveren straks på pletten, fordi det netop i den forbindelse kan det være en overvejelse værd at kigge på varmegenvinding. I sin rådgivning antager Jan Christensen, at der skal bruges kwh/år til at varme produktionslokalerne op. Ved at etablere varmegenvinding med en virkningsgrad på 60% kan dette forbrug reduceres til kwh - dvs. en besparelse på kwh svarende til ca kr. UACCEPTABEL TILBAGEBETALINGSTID... For at kunne bruge den opvarmede luft fra svejseudsugningen kræves imidlertid, at den renses. For at kunne give et fornuftigt bud på den omkostning, der knytter sig til det, har rådgiveren indhentet et prisoverslag fra en anlægsleverandør, der viser en investering i et filteranlæg på kr. Hertil kommer, at filtrene skal skiftes med jævne mellemrum, hvilket giver en årlig omkostning på ca kr., som energibesparelsen på de kr. skal finansiere. Tilbagebetalingstiden bliver derfor på mere end 13 år. Det er ikke en sådan tilbagebetalingstid, der får Henning Nielsen til måske alligevel at kigge nærmere på forslaget om varmegenvinding.... OG SÅ MÅSKE ALLIGEVEL ACCEPTABEL Da der svejses i mere end timer/år, skal der under alle omstændigheder etableres filterrensning af den udsugede luft - lang tilbagebetalingstid eller ej. Det fremgår af Miljøstyrelsens luftvejledning, der er vedlagt som bilag til den rapport, Henning Nielsen har modtaget. I rapporten nævnes også, at nogle forsikringsselskaber kræver - for overhovedet at ville forsikre virksomheder, hvor der svejses og dermed udsendes fx slibestøv - at der etableres filterrensning af den udsugede luft. Denne luft kan indeholde støvpartikler, der fx kan skabe problemer med biler, parkeret omkring virksomheden. Så Henning Nielsen er under alle omstændigheder tvunget til at etablere filterrensning. Om ikke af forsikringsselskabet, så af luftvejledningen. Hermed kan luften anvendes i forbindelse med det foreslåede varmegenvindingsprojekt. Dette projekts tilbagebetalingstid bliver - om ikke voldsomt interessant - så dog reduceret til ca. 5 år og derfor trods alt en overvejelse værd.

17 SÆT SPOT PÅ KÆDEBUTIKKERNES ENERGIFORBRUG Det kan forekomme ejendommeligt, at B&Ocentrenes energiforbrug ikke er genstand for den meget målrettede indsats for at reducere energiog materialeforbrug, som ellers kendetegner B&O s produktsortiment. Store besparelser, hvis netselskaberne går i dialog med kædesamarbejder og leverandører Conny Ry Sørensen, formand for Dansk Håndværks Kvinders lokalafdeling i Sønderjylland, driver sammen med sin mand Vojens Radio, der ligger i Sydvest Energis forsyningsområde. Det var således dette netselskabs rådgivningsfunktion, som er placeret hos Enervision, der gennemførte rådgiverbesøget hos Vojens Radio. FORUDBESTEMT BELYSNINGSKONCEPT Vojens Radio er et såkaldt B&O-center og er derfor underlagt et bestemt og ned i mindste detalje forudbestemt koncept for belysningsanlægget i butikken. Conny Sørensen kan derfor ikke uden videre skifte de mange halogenspots i butikken, selvom det set fra et energimæssigt synspunkt ville være at foretrække. Derudover består belysningen i butikkens baglokale og værksted af lysstofrør, som er meget energivenlige. Enervisions rådgiver, Jan Christensen, kiggede desuden på forretningens udendørsbelysning, der består af to stk. halogenarmaturer. En udskiftning her og nu er ikke rentabel med en tilbagebetalingstid på mere end 5 år. Men i en fremtidig udskiftningssituation anbefaler rådgiveren lamper med lavenerigrør fx spots med 4 stk. 11 W rør. Det vil give en næsten halvering af elforbruget og koste ca kr. DESMI Sparepumper Driftssikre pumper med lave levetidsomkostninger Lave driftsomkostninger Lavt energiforbrug UHENSIGTSMÆSSIG ENERGIHÅNDTERING Det er ikke ualmindeligt, at der i telebutikker, brilleforretninger, fotoforretninger o.l., hvor de enkelte udstillede varer eller varegrupper belyses med spots, bruges masser af energi alene på at bortkøle den ret store varmemængde, som disse meget lidt energirigtige belysningsformer medfører. Hos Vojens Radio har man dog hidtil kunnet klare sig med at holde dørene åbne på varme sommerdage og i øvrigt slukke mest muligt lys. Men det er jo ikke en særlig hensigtsmæssig måde at håndtere sit energiforbrug på. Det er faktisk muligt at opnå den samme belysningskvalitet med andre lyskilder og samme øgede omsætning, som den rigtige belysning af butikkens varer bevisligt kan føre til. Få yderligere informationer på DIALOG MED BUTIKSKÆDER OG LEVERANDØRER Det siger sig selv, at når man som hos Vojens Radio er underlagt et sådant belysningskoncept, kræver en indsats overfor den type unødigt energiforbrug andre virkemidler end butiksindehaverens egen indsats ved fx at rekvirere rådgivning fra sit netselskab. Der ligger derfor en opgave og venter fx på netselskaberne, som i fællesskab kan gå i dialog med forskellige butikskæders hovedkontorer og disses leverandører, med henblik på at der fra centralt hold kan træffes beslutninger for at få etableret også energimæssigt fornuftige belysningsløsninger i de mange detailforretninger, som disse kæder samarbejder med

18 LEJEMÅL UDEN STORE ENERGIOMKOSTNINGER Rådgivningen kan bidrage til at afklare, om BEM Automatik skal købe de nu lejede bygninger Kirsten Gotfredsen er medarbejdende ægtefælle i BEM Automatik og formand for Dansk Håndværks Kvinders lokalafdeling i Nordsjælland. BEM Automatik leverer, vedligeholder og opdaterer styringssystemer til industrielle processor- og transportsystemer. Virksomheden opererer såvel herhjemme som i udlandet, hvorfra en stor del af omsætningen hentes hjem. Virksomheden beskæftiger 17 medarbejdere i indtil videre lejede bygninger i Helsinge. Her var det NESA, der som netselskab blev rekvireret til at rådgive om BEM Automatiks energiforbrug. NÅR MAN SKAL SPARE - IKKE FEDTE NESAs rådgiver, Lene Kuszon, vidste hjemmefra - hvor hun kan tjekke op på enhver forbrugers elforbrug - at BEM Automatik i 2004 havde brugt kwh. Baseret på nøgletal dels fra kontorer og dels fra mindre værksteder viser virksomhedens nøgletal sig at ligge lige midt mellem disse to forbrugskategorier. Virksomheden har da også en del kontorarbejdspladser, da en del af arbejdet med styringssystemerne foregår ved pc-skærme, mens en anden og mere håndværksmæssig del foregår på et egentligt værksted. Det fysiske arbejde med styringssystemerne kræver arbejdsbelysning i en meget høj kvalitet. Og de enkelte emner, der arbejdes med, er relativt små, så det er begrænset, hvor lave temperaturer der kan være i værkstedet. Der kan derfor ikke fedtes med hverken opvarmningen eller belysningen. FÅ GODE RÅD - FØR INDKØB AF BELYSNINGEN Netop omkring belysningen kunne Lene konstatere, at de valgte lysstofrør og armaturer ikke var optimale, selv om de var indkøbt og opsat for relativt nyligt. Dette er endnu et skoleeksempel på, at det kan betale sig at tage fx sit netselskab med på råd før valget af - som her - belysningsanlæg. Med det valgte anlæg bliver elforbruget nemlig unødigt højt. Men nu er det etableret, og det kan ikke svare sig andet end at lade det sidde i de næste mange år. På kontorer og i mødelokaler bruges der alle steder lavenergipærer. KØLEMASKINE - OG TAGVENTILATOR Virksomheden bruger et stort antal pc ere og har en central server stående på en hems - dvs. oppe under et loft, hvor varmen fra de tilstødende værkstedslokaler bevæger sig op. Alt i alt er der behov for at køle serveren, hvilket pt. foregår ved, at der står en lille kølemaskine og blæser kold luft ind i skabet, hvor serveren står. Desværre - som Lene Kuszon udtrykker det i sin afrapportering - både køler og opvarmer kølemaskinen den samme luft, så det er meget lidt effektivt. Derfor anbefaler hun at hente kold udeluft via en tagventilator. Det aktuelle elforbrug til kølemaskinen er anslået til mellem og kwh/år, og besparelsen, der kan opnås, til mellem og kwh/år. INSTALLÉR MINDRE VARMTVANDSBEHOLDER Lige under hemsen - i et aflukket fyrrum - står et oliefyr og en solvarmeforberedt varmtvandsbeholder. Lene Kuszon anbefaler at undersøge muligheden for at køre med nat- og weekend-sænkning på varmeanlægget. Bygherren har åbenbart oprindeligt tænkt at etablere solvarme, men BEM Automatik, der lejer bygningen, har ikke et varmtvands- eller varmebehov, der kan retfærdiggøre etablering af solvarme. Beholderen er alt for stor, og der produceres derfor - og holdes vedholdende varmt - alt for store mængder vand. Derfor anbefaler Lene Kuszon Kirsten Gotfredsen, at der installeres en meget mindre varmtvandsbeholder. VARMEPUMPE I STEDET FOR ELRADIATORER Endelig peges der i afrapporteringen på opvarmningen af et stort fællesrum/mødelokale uden faste varmekilder. I vintermånederne opvarmes med to elradiatorer, og elforbruget vurderes at være ca kwh (700 kwh/måned i 5 måneder). Ved at bruge en varmepumpe i stedet for kan forbruget reduceres til ca kwh i samme tidsrum. Rapporten slutter med en henvisning til, hvor en sådan varmepumpe evt. kan købes. Lene Kuszon forærede Kirsten Gotfredsen en spareskinne med USB-tilslutning. Alt udstyr tilkoblet en sådan skinne slukkes automatisk, når pc en slukkes. Du kan læse meget mere om skinnerne på Kirsten Gotfredsen var vældig tilfreds med den rådgivning, hun fik, men en realisering af forslagene afventer den endelige beslutning om, hvorvidt BEM Automatik vil blive boende i bygningen. Tilsigtet eller ej, så vil Kirsten Gotfredsen og hendes mand Bjarne Gotfredsen kunne bruge rådgivningen til at fastslå, at der ikke forude ligger meget store omkostninger knyttet til deres energiforbrug, og at det således ikke er overvejelser herom, der skal afholde dem fra at blive boende.

19 ENERGILEDELSE KAN VÆRE VEJEN FREM FOR HOVI A/S Et højt energiforbrug betyder ikke nødvendigvis energispild - men det bør undersøges Keld Haahr Nielsen er direktør i Hovi A/S og medlem af bestyrelsen for Dansk Detail Indretning. Virksomheden, der ligger i Skovlunde, er en metalvarefabrik med 20 ansatte og speciale i produktion af butiksinventar. NESA dækker som netselskab Skovlunde - og hele Nordsjælland og Hornsherred i øvrigt - og det var energirådgiver Lene Kuszon herfra, der gennemførte rådgiverbesøget. Hun kunne på baggrund af den indledende samtale med Keld Haahr Nielsen og af en runde i virksomheden konstatere, at Hovi A/S har rigtigt godt styr på energiforbruget. GÅ SYSTEMATISK TIL VÆRKS I sin afrapportering sammenligner Lene Kuszon virksomhedens nøgletal for elforbrug, som er på kwh pr. medarbejder, med branchenøgletallet for smede- og maskinindustrien, som er på kwh pr. medarbejder. At Hovi A/S nøgletal ligger så langt over branchegennemsnittet, behøver der ikke at være noget som helst unormalt i. Men en sådan sammenligning kan begrunde, hvilket også anbefales i afrapporteringen, at man ser mere systematisk og tilbundsgående på energiforbruget. Det kan gøres ved at etablere et decideret energiledelsessystem - fx ved at bruge Håndværksrådets cd-rom-baserede gør-det-selv-værktøj: Energiledelse i små og mellemstore virksomheder (som du kan læse mere om i dette blad s. 23). TRYKLUFTLÆKAGE - IGEN, IGEN I rapporten peges på et besparelsesforslag, som Keld Haahr Nielsen sandsynligvis vil realisere med det samme. Forslaget går i al sin enkelhed ud på at udbedre den meget store trykluftlækage, der blev konstateret under gennemgangen af virksomheden. Forslaget peger således på en klassiker blandt områder, som enhver virksomhed bør forholde sig til og indføre faste rutiner omkring - og som energirådgiverne ofte støder på, når de er på virksomhedsbesøg. Derudover gennemgås i afrapporteringen virksomhedens øvrige elforbrug til belysning, ventilation samt yderligere omkring trykluft. UØKONOMISK BELYSNINGSANLÆG - IGEN, IGEN Umiddelbart før Keld Haahr Nielsen overtog driften, var belysningen blevet udskiftet med armaturer med spoleforkobling til lysstofrør. Disse er på hver især 58 W, men bruger ikke desto mindre 70-73W, da der er et ret stort tab i spolen. Ved en fremtidig udskiftning anbefales derfor armaturer med højfrekvent (HF) forkobling, da der med denne type ikke er noget tab i spolen. Her er således endnu et eksempel på en virksomhed, der uforvarende har etableret et ikke energioptimeret belysningssystem, som - indtil det af andre årsager skal udskiftes - bruger unødigt megen energi. Og også i dette tilfælde ville en snak forud med netselskabet have kunnet resultere i et mere energiøkonomisk belysningsanlæg. Ventilationen i virksomheden er tidsstyret, men der er ikke etableret varmegenvinding, hvori der ligger et uudnyttet besparelsespotentiale. Endelig nævner Lene Kuszon, at hun under gennemgangen ikke så nogen trykluftbeholder på kompressorsystemet. Hvis der ikke er en sådan, anbefaler hun at få etableret én på 500 eller liter. Den vil reducere sliddet på kompressoren og nok så væsentligt - sammen med rutinemæssige tjek af trykluftsystemet - reducere elforbruget til trykluft med op mod 50% eller ca kwh svarende til kr.

20 TOPAUTOLAK A/S - VAMDRUP Auto- og industrilakerervirksomheden TopAutolak i Vamdrup ejes og drives af Arne Clausen, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen af Autoog Industrilakere, FAI. I Haderslev er det TRE-FOR, der har rådgiveropgaven, og det var energirådgiver Niels Hansen, der tjekkede, om der hos TopAutolak kunne peges på besparelser på elforbruget, som årligt er på ca kwh, mens gasforbruget er på ca m 3. Det kunne der stort set ikke, udover at der konstateredes en lækage i trykluftsystemet. Det kan selvfølgelig være dyrt nok, hvis det ikke bliver udbedret. Derudover kunne Niels Hansen pege på muligheden for på et tidspunkt at etablere lysstyring, men med en lidt for lang tilbagebetalingstid. CITY LAK A/S City Lak A/S i Middelfart ejes og drives af Karl Aage Nielsen, der som kollegaen i Vamdrup sidder i FAIs bestyrelse. I Middelfart varetager netselskabet TRE-FOR energirådgivningen, og her var det også energirådgiver Niels Hansen, der stod for opgaven. På forhånd havde han hjemmefra tjekket, at elforbruget i 2004 udgjorde ca kwh. Han kunne efter en indledende snak med Karl Aage Nielsen og en grundig gennemgang af virksomheden konstatere, at det var svært at pege på nogle energibesparelser, der ud fra en rimelig økonomisk betragtning vil kunne realiseres her og nu. På længere sigt kan der måske kigges nærmere på kompressoren, punktudsugningen og noget lysstyring. TOPAUTOLAK A/S - HADERSLEV TopAutolak har også en afdeling i Haderslev, hvor Arne Clausens søn Leon Clausen er daglig leder. Her var det Enervision ved Jan Christensen, der på vegne af Energi Danmark ESS stod for rådgivningsopgaven. Heller ikke i denne virksomhed var det muligt at pege på de helt store energibesparelser. To mindre omfattende forslag blev det dog til. En ændring af udendørsbelysningens tidsstyring kan uden videre give en elbesparelse på 200 kwh/år svarende til ca. 125 kr. En lækage i trykluftsystemet, som Jan Christensen konstaterede, kan på årsbasis, hvis man forestiller sig, at den ikke udbedres, koste ca. 750 kr. og et elforbrug på ca kwh/år.