Dansk tale og skriften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk tale og skriften"

Transkript

1 Dansk tale og skriften [ d e n s k t e l ö o h s k x i f d n 1 ] Hvad er god udtale? Det kan man vel slå op i Den store danske udtaleordbog 2? Men nej, i den finder man ikke noget svar på hvad der er rigtig udtale af dansk. Den store danske udtaleordbog er en omfattende sag på næsten 1700 sider. Bogen indeholder nemlig flere forskellige varianter af udtale af samme ord fordi formålet er at beskrive hvordan danske ord faktisk udtales, ikke at foreskrive hvordan danske ord skal og bør udtales. Det er netop karakteristisk for reguleringen af det danske sprog: Dansk sprogpolitik er at registrere og beskrive sprogbrug og -udviklinger. 3 Sproget ikke bare udvikler sig så at sige nedefra; det får også lov til det. Sprognormering findes i virkeligheden kun på retskrivningens område og den er så til gengæld vedtaget ved lov i Folketinget. 4 Men selv når det handler om retskrivningsloven fornægter den tolerante sprogpolitik sig ikke. Det er sådan at der for en lang række ords vedkommende findes flere tilladte måder at stave ordet på. Nye varianter optages i ordbogen fordi de findes i danskernes sprogbrug, og de får lov til at stå ved siden af traditionelle stavemåder. Majonæse er ikke altid mayonnaise. 1 x er her at opfatte som et nyt bogstav der udtales som en strøm af luft gennem det bageste og nederste af halsen. 2 Brink, Lars et al Lov nr. 320 af om Dansk Sprognævn: 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. 4 Lov nr. 332 af om dansk retskrivning. Dansk tale Sprogpolitik diskuteres en del i Danmark for øjeblikket. Et af diskussionstemaerne er den hastigt stigende andel ord i det danske sprog hvis engelske oprindelse er åbenlys i stavemåde og udtale. Ja, nogle mennesker er ligefrem af den holdning at det danske sprog er truet. Andre betakker sig for at Dansk Sprognævn skulle få til opgave at være sprognormerende og frygter at sprogpolitik udvikler sig til indførelse af et sprogpoliti. 5 I den henseende går Danmark sine egne ikke-nordiske veje, i hvert fald sådan som det ser ud nu. Selv om der ikke findes nogen udtalenormering i Danmark, så kan man af den grund ikke sige at der ikke er nogen normer for udtalen. Men normerne bunder i sidste ende i sprogholdninger. Og ligesom andre holdninger så kan de variere alt efter hvem der ser på hvad. Når det handler om udtale af dansk med islandsk klang, kan man således ikke med nogen lov eller noget regulativ i hånden hævde at det er en forkert eller dårlig udtale. Jeg har den holdning at god udtale af dansk i Island er et dansk der fungerer i kommunikationen med danske modersmålstalende. Ligesom det er almindeligt accepteret at en jyde eller en fynbo kendes på sproget, må man gerne kunne høre det islandske bag en dansk tale. 5 Knud Vilby, formand for Dansk Forfatterforening siger fx: Netop nu er der en spændende debat, om vi skal have en sprogpolitik i Danmark, ligesom man har i Norge og Sverige og har haft i Island i mange år. Og det er en svær debat, for i samme øjeblik, man siger sprogpolitik, er der nogen, der siger sprogpoliti, og det er ikke det, vi skal have. Vi skal ikke have nogen, der sætter grænser for, hvordan det her sprog kan påvirkes udefra. Ligesom det er almindeligt accepteret at en jyde eller en fynbo kendes på sproget, må man gerne kunne høre det islandske bag en dansk tale. 7

2 Den der skal lære et nyt sprog, anvender elementer af det hun kender fra sit modersmål. Imidlertid er jeg sikker på at der findes varianter af dansk udtale i Island som fint kan forstås af andre islandsktalende, men som ikke kan forstås af en dansk modersmålstalende. De udtalevarianter som en islænding har i sin danske udtale, må ikke gøre ord uforståelige. Det fungerer ikke med en islandsk udtale af ord hvor man hører både d og et rullende r i stedet for den danske udtale der mere lyder som en række vokallyde der glider rundt omkring lyden af å. Det er åbenlyst. Men det kan også bare handle om at den islandske udtale af dansk er så anderledes at en dansker holder op med at lytte efter hvad der bliver sagt. Det er som hvis speakeren i tv har et grimt slips på. Det suger al opmærksomhed væk fra det han siger. Skrift og lyd Når man skal lære noget nyt, benytter man sig af det man kan i forvejen. Det nye knyttes på det kendte. Den der skal lære et nyt sprog, anvender elementer af det hun kender fra sit modersmål. Det kan forårsage mange udtalefejl. Men det kan også i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen udnyttes til at lære en god udtale. Té raino sää phéo taino khryypi skju.ul sää phéo ju.ul nai, jä véléke sää phéo néléke tu skä koo 6 Prøv at læse ovenstående tekst højt! Det hverken lyder af noget eller giver nogen mening i skriftbilledet for en islandsktalende. Og det gør det heller ikke for en dansktalende. Men beder man en finsktalende om at læse teksten som om den var en ukendt finsk dialekt, så vil der ud i rummet strømme den fineste danske lyd som enhver dansker ville kunne forstå lydbilledet af og endda med forundring i stemmen forhøre sig om hvor mange år den finsksprogede oplæser har brugt til at få en så fornem udtale! Svaret er: at vedkommende har fået ca. 2 minutters instruktion i brug af accenter, at r angiver en luftstrøm fra det bageste af halshullet, og at punktum betyder et lille ophold som punktummer plejer at gøre. Lagde vi nu teksten Det regner! sa e Per Degner Kryb i skjul! sa e Per Jul. Nej, jeg vil ikke! sa e Per Nellike. Du skal gå! 7 foran den finsktalende, så ville vedkommende via sine svenskkundskaber temmelig sikkert forstå teksten som læse -tekst, men læst højt ville den indtrædende dansker temmelig sikkert tro at her blev der talt finsk! Og vejen til en dansk udtale ville være lang og træls fordi der ville forestå et større nedbrydningsarbejde: nedbrydningen af automatiseringen af den finske udgave af forholdet mellem bogstav og lyd. Og før hele dette kæmpearbejde er færdigt, ville man ikke kunne starte opbygningen af det nye, danske forhold mellem bogstav og lyd. Dansk tale og læring Hvad enten vi vil det eller ej, så er det den kendte ø som vi står på vi relaterer alt nyt til. Det gør vi når det er hensigtsmæssigt og vi gør det også når det ikke er det. Lærerens opgave er at vælge præcis den ø at stå på som repræsenterer netop det kendte som er nyttigt for læringen af det nye. Hvis man i danskundervisningen tager udgangpunkt i forholdet mellem skrift og lyd, altså skriften, når eleverne skal lære 8 6 Hans Jørgen Boe Gammelt dansk børnerim.

3 dansk udtale, risikerer man at stå på en forkert ø selv om det er danske ord, dansk grammatik og syntaks der står på papiret. Det kendte stof som sniger sig ind bag om ryggen på deltagerne, er islandsk islandsk forhold mellem lyd og skrift selv om man måske tror det er dansk det handler om. Det svære er sådan set ikke det rent tekniske i at sige lydene for det som fx det danske bogstav r repræsenterer. Enhver kan lave en luftstrøm gennem halshullet, og enhver kan sige en å-lyd eller gøre vokalen ved siden af bogstavet r dybere. Det svære for en islænding ved synet af bogstavet r er at lade være med at undgå at tungen, drøbelen og andet i mundhule og svælg bevæger sig og resulterer i den lyd som synet af det islandske bogstav r plejer at fremkalde. Og sådan gælder det for en række andre bogstaver og bogstavsammensætninger. Man ved godt i teorien, dvs. i fonetikken, hvordan det skal være, men i praksis når øje og bogstav møder hinanden, så sker der ting og sager. Den videnskabelige beskrivelse i fonetikken er en ting, og læring en anden. Hvorfor nu det her? Hvad skal nu hele denne udredning til for? Vi ved jo godt at praksis er prøvestenen på hvad der fungerer godt i undervisningen? Imidlertid er der i Island bestræbelser på at styrke den mundtlige dimension i danskundervisningen. Vil man gøre det sådan at der virkelig gås nye veje, må undervisningens praksis være funderet i teoretiske refleksioner af både faglig og didaktisk art. Jeg har her taget et lille hjørne af danskundervisningen ud til overvejelse, nemlig undervisning i udtale. Tænker man sig ikke godt om, kan mål og metode komme til at modarbejde hinanden. Fx kan man komme til at gribe tilbage til metoder som man måske selv har været udsat for engang for længe siden metoder som ofte bygger på en eller anden form for terperi og udenadslære. Eller det kan ske at de nye metoder man indfører, ikke er på omgangshøjde med det man gerne vil og intenderer. Metoderne der anvendes til udtaleundervisningen, skal ligesom alle andre metoder harmonere med synet på undervisning og læring. Mener man at mundtligheden i danskundervisningen skal styrkes, så må elevernes aktivitet være centrum for undervisningen. Det har konsekvenser for de roller som lærer og elever indtager og tildeles: det pædagogiske fokus flyttes fra undervisning og undervisningsmetoder hen mod læring og læringsprocesser. 8 Tale og tale og tale Der skal tales mere dansk i danskundervisningen i Island. Eleverne skal tale mere, og der skal tales dansk sådan at hele timen bliver danskundervisning. Hvad årsagerne er til at der ikke altid tales dansk i undervisningen, kunne man forsøge at klarlægge. Hvis en af årsagerne er at eleverne ikke forstår tilstrækkelig dansk til at blive undervist på dansk, men kun kan klare at blive undervist i dansk, så er det jo i sig selv en undervisningsopgave, oven i købet en meget fin opgave idet den automatisk tilbyder den undervisningsituation som vi ellers mange gange er henvist til at skabe kunstigt: en autentisk kommunikaitonssituation. At grundfæste sproget mundtligt ikke mindst i begynderundervisningen er afgørende for en god udtale. Udtalen af dansk skal kunne stå sin prøve når skriften kobles på. Kigger man på begyndersystemer til fremmedsprogsundervisning, kan man finde materialer der ikke er baseret på skrift, men det talte sprog. 9 Billeder og lyd er input i de første lektioner. Desuden læres der lige fra begyndelsen ord og Mener man at mundtligheden i danskundervisningen skal styrkes, så må elevernes aktivitet være centrum for undervisningen. 8 Sprogforum Fx: Margareta Brandelius og Ingvor Sundell: Formidable 1, Fransk i Folkeskolen 7. klasse. 9

4 At lære udtale gennem lyd og brug af lyd ikke bare når man lærer dansk i dansksprogede omgivelser i Danmark, men også i undervisningen i skolen, er så indlysende at det ikke er til at få øje på. 10 vendinger som skal bruges så undervisningen kan foregå på målsproget. Efterhånden føjes pø om pø skriften på sådan at der hos eleverne gradvist opbygges en fornemmelse for målsprogets forhold mellem skrift og lyd. En af de store gevinster ved en sådan fremgangsmåde er at man grundfæster en udtale så tæt på målsprogets lyd som muligt og undgår et slidsomt og omfattende nedbrydningsarbejde af fejl som har sneget sig ind via modersmålets skriftsprog og måske undgår man også en vedvarende dårlig udtale. Mange materialer til fremmedsprogsundervisning, også til begynderundervisning, har en temmelig ringe grad af bevidsthed om den effekt som modersmålets forhold mellem skrift og lyd har for udtalen af målsproget. Skriften bruges bare. Fra tale til skrift At lære udtale gennem lyd og brug af lyd ikke bare når man lærer dansk i dansksprogede omgivelser i Danmark, men også i undervisningen i skolen, er så indlysende at det ikke er til at få øje på. Men der går ikke altid nogen lige vej fra dansk tale uden skrift til dansk tale med skrift. Det viser sig fx når ellers habile dansktalende bliver sat på opgaven at læse op fra en dansk tekst. Udtalen bliver mærkbart ændret og får ofte stærk islandsk accent. Samme forvirring kan iagttages i retskrivning på dansk. En af årsagerne er at den danske tale ikke er blevet koblet på den danske skrift. Det handler om det som man inden for begynderundervisningen i læsning kalder fonologisk opmærksomhed. 10 Foratlæreat læse må man overhovedet have etableret en forståelse for at skrift og lyd kan kombineres. Når man lærer sine næste sprog, ved man godt det. Men man ved ikke hvordan lyd og skrift kombineres på det nye sprog. Enhver islænding som ser bogstavet r, forbinder helt automatisk en (eller flere) 10 Jf. et dansk undervisningsmateriale til fonologisk og sproglig opmærksomhed med titlen Sglai? lyde med det bogstav. Det er så automatiseret at det kan sammenlignes med en refleks. Der kobles direkte fra øjnene til taleorganerne. Det er en kunst, og den er blevet indlært igennem mange år; så det er ikke sært at det er svært at få øje på hvori kunsten består! De metoder vi bruger til at etablere denne nye relation mellem skrift og lyd på, må ligesom metoder i andre dimensioner af danskundervisningen bygge på samme undervisnings- og læringsbegreb. Skrift, lyd og dansk tale Man kan i skolen eksperimentere med lyd sådan at den nye relation mellem skrift og lyd gøres synlig. Man kan eksperimentere med at skrive dansk som om der kun fandtes et eneste skriftsprog i hele verden, fx islandsk. Hvordan ville skriften for den danske tale så have set ud? Man kunne forestille sig at det var Snorri og ikke den langt senere, første danske bibeloversættelse i 1500-tallet som havde dannet norm for skriftsproget, også i Danmark. Eller man kunne selv opfinde et helt nyt aldrig før set alfabet og skrive både islandsk og dansk tale på det. Det ville være et stort arbejde! Men man kunne jo vælge enkelte lyde og enkelte nye tegn for lyde for eksperimentets og den gode udtales skyld. Lyde kan relateres til modersmålets skrift. Bogstavet r kan stadig tjene som eksempel: Måske ville det i virkeligheden være nemmere at tænke på den lyd det islandske bogstav h repræsenterer når man skal udtale et dansk bogstav riinitial position og så sænke lyden lidt? Eller opfinde et helt andet bogstav for r-lydene i dansk når man øver sig i dansk udtale i forhold til skriften et kryds eller et punktum? Hvordan man end vælger at gøre det eller hvad man end finder på at gøre, så er synliggørelsen af relationen mellem skrift og tale afgørende Om faglige, pædagogiske og didaktiske overvejelser vedr. forholdet mellem lyd og skrift kan man se Caroline Liberg 1993

5 Dansk tale og skriften Når det handler om at lære en god udtale, handler det om at tale, og det handler om at etablere en ny relation mellem tale og skrift. Genvejen til dansk udtale går gennem islandsk lyd og at udnytte det eleverne allerede kan om tale og skrift. Der er så mange lyde på dansk og islandsk som ligner hinanden, og mange lyde er fælles for de to sprog som andre sprog slet ikke har. I undervisningens praksis gælder det om at gøre islandsk til en ressource for at lære dansk.vi kender det måske bedre fra ordforrådet: at det er let at finde ord som ligner hinanden, og at vi dermed får en masse forærende som vi ikke ville komme så let til hvis vi fx havde tyrkisk som modersmål når vi skulle lære dansk. Men er man sig ikke sit fokus og mål bevidst helt ned i de enkelte sekvenser af undervisningen, sniger skjulte læreprocesser sig ind og erobrer det synligt opstillede mål bag om ryggen på deltagerne. Ruth Mulvad, mag.art., lektor við Kennaraháskóla Íslands. Litteratur Boe, Hans Jørgen: Tanskan puhuminen on helppoa. Det er let at snakke dansk. [té äo leto snake tänsk]. Jyväskylä Brandelius, Margareta og Ingvor Sundell: Formidable 1, Fransk i Folkeskolen 7. klasse Brink, Lars et al: Den store danske udtaleordbog Juhl-Petersen, Margrethe: Sglaj? Skal vi lege? Om udvikling af opmærksomhed over for sprog og lyd Liberg, Caroline: Hur barn lär sig läsa och skriva Dansk udgave: Sådan lærer børn at læse og skrive Lov nr. 332 af om dansk retskrivning Lov nr. 320 af om Dansk Sprognævn Mulvad, Ruth: Der er mere end sprog på spil i samtaler på nabosprog, in: Bodil Nielsen (red): Modersmålsundervisning på norsk, dansk og svensk. Nordisk Ministerråd Mulvad, Ruth: Hvordan lære dansk når man dog kan svensk? in: Jette Eriksen Benrós (red): Att undervisa nordiskt i Finland.Vasa Mulvad, Ruth og Eva Rønn: Hvor mange bier skal arbejde i 21 dage Matematik på dansk som andetsprog, in: Kalejdoskop KDAS (kan læses på Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. Nr. 15, 1999: Tema: Læring og læreoplevelser Vilby, Knud: Ordets politik. Om bogens og forfatterens rolle, om retten til at skrive, og om sprogpolitik og kulturel identitet i en global fremtid. Interview ved Marianne Østergaard, (Dansk Sprognævn) 11

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Søren Aksel Sørensen MikroVærkstedet sas@mikrov.dk Sammanfattning I informationssamfundet skal alle kunne deltage i de skriftsproglige fællesskaber. Det gælder

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )

16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver ) Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse Dansk tegnsprog i folkeskolen god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2007 Dansk tegnsprog i folkeskolen - god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever.

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Digitale værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag. Inkluder ordblinde og tosprogede elever med læse- og skrivestøtte. Differentier

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Stress eller ikke stress hvordan?

Stress eller ikke stress hvordan? Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:

Læs mere

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

at leve, mens du gør det

at leve, mens du gør det G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n Lærervejledning med kopimateriale P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente.

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

På vej til den første læsning. Låsby Skole

På vej til den første læsning. Låsby Skole På vej til den første læsning Låsby Skole Aftenens indhold Generelt om læsning Forudsætninger for læsning Læse- og skriveprocessen fra 0.kl. Evaluering af læsning Børnestavning Læsning et fælles ansvar

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016

Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Kan downloades her www.syfo.de/aarsmoede/undervisningsmateriale eller www.skoleforeningen.org/aarsmoede-2016-undervisningsmateriale ÅRSMØDERNE 2016 INTRO Det

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Faglige mål Forløbet har særligt fokus på udtale af engelsk og de faldgruber, som danske elever typisk falder i, når de taler engelsk.

Faglige mål Forløbet har særligt fokus på udtale af engelsk og de faldgruber, som danske elever typisk falder i, når de taler engelsk. Perfect Pitch Forløbsvejledning Af Jætte Jørgensen Varighed 10 lektioner Om forløbet Selvom danske elever hører og anvender meget engelsk, er udtale et af de områder, som kan volde en del besvær. I forløbet

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub

Silkeborg Svømmeklub Silkeborg Svømmeklub Undervisningsafdelingen Lektionsplaner: Begynder 1 Undervisningsmaterialet bygger på ideer, øvelser og overvejelser fra Dansk Svømmeunions bog Moderne Svømning, samt trænere i Silkeborg

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

bogstav musikanterne www.bogstavmusikanterne.dk

bogstav musikanterne www.bogstavmusikanterne.dk bogstav musikanterne 1. Nu skal du høre! 2. Startsang 3. Bogstavmusikanterne 4. Bogstavsang 5. Vokaler 6. Vokalsang 7. Stavelsesleg 8. Læbesang 9. Skelneleg 10. Fortungesang 11. Forlydsleg 12. Bagtungesang

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

November måneds nyhedsbrev til forældre

November måneds nyhedsbrev til forældre November måneds nyhedsbrev til forældre Avisen i Undervisningen Kære forældre. 8. årgang på Lindebjergskolen deltager hvert år i en landsdækkende konkurrence om at producere en avis med et bestemt tema.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1 Uge 23: Min krop Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1 HIPPY HippHopp uge_23_guidevejl_min_krop.indd 1 06/07/10 10.44 Denne vejledning

Læs mere

Folkeskolen.dk November 2014

Folkeskolen.dk November 2014 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere