Faghæfte. Fælles mål for. Skak. Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skole Skak skak for alle børn og unge!
|
|
- Hanne Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faghæfte Fælles mål for Skak Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg Skoleskak.dk Dansk Skole Skak skak for alle børn og unge!
2 Titel Fælles mål for skak ISBN ISBN Udgave 2. udgave 1. oplag, juni 2008 Udgiver Forlaget Dansk Skole Skak Forfattere Pædagogisk udvalg Dansk Skole Skak Copyright Dansk Skole Skak 2008 Redaktion Tryk Kommentarer Bestilling Mads Jacobsen Fila Offset og Foto, 2690 Karlslunde Modtages med tak på Dansk Skole Skaks Sekretariat Bisiddervej 8, 4.th., DK-2400 København NV. Skoleskak.dk/shop
3 Indhold Fælles mål for skak... 1 Mål for faget skak... 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder... 2 Skak som fag i skolerne... 2 Skakskolen.dk + skoleskak.dk/shop... 2 Skakspillet... 7 Skakkundskab... 7 Grundlæggende regler... 8 Åbningsspil... 8 Midtspil... 8 Slutspil... 8 Grundlæggende regler... 9 Åbningsspil... 9 Midtspil... 9 Slutspil... 9 Generelt Åbningsspil Midtspil Slutspil Skak som dannelsesfag Skak som spil Skak i samspil med den øvrige fagrække Undervisningens indhold Materialer Undervisningsformer Præsentationsfærdigheder Forældresamarbejde Minoriteter, integration og skak Turneringsformer og rating Dansk Skole Skak... 15
4
5 Fælles mål for skak Dansk Skole Skak præsenterer her faghæftet Fælles mål for skak. Formålet med undervisningen i skak er, at eleverne opnår kendskab til skak og gennem aktiviteten oplever en styrkelse af koncentrationsevner, selvstændighed og evnen til at vurdere stillinger og træffe beslutninger. Gennem arbejde med udvalgte emner inden for skak, fx skakbegreber, åbnings-, midt- og slutspil samt skaketik og moral, får eleverne oplevelser og erfaringer, der øger deres kendskab til skaks metoder og begreber. Der er tale om undervisningsmål, som kan benyttes i undervisningen af alle elever i faget skak, og altså ikke konkrete læringsmål for den enkelte elev. Underviseren kan derimod med fordel benytte nærværende Fælles mål for skak, når lærer og elev i fællesskab udformer individuelle læringsmål for eleven eller fx ved undervisningsdifferentiering. Skak er også anvendeligt over for elever med særlige behov og benyttes med succes både i specialundervisning og i arbejdet med særligt begavede elever, der savner udfordringer i den eksisterende undervisning. Desuden anvendes skak flere steder som en integreret del af undervisningen i børnehaveklassen, da skak styrker børns overgang fra konkret tankegang til også at kunne håndtere abstrakte størrelser, hvilket er en forudsætning for læring. Derfor er der i denne nyeste udgave medtaget trinmål for undervisning i skak i børnehaveklassen, idet vi har erfaret et stigende behov herfor. Tak til Robin Jakobsen, Rødby, der har bidraget til nævnte afsnit. Skak som undervisningsfag i folkeskolen har lange traditioner. Den første Undervisningsvejledning for folkeskolen i skak blev udgivet tilbage i 1979, mens organiseret skakundervisning i skoleregi startede i 1950 erne enkelte steder tidligere. Dansk Skole Skak blev grundlagt i 1960, så skak i skolesammenhæng har lange traditioner. Fælles for alle årene er elevernes begejstring for at samles om skakspillet. Børn og unge er vilde med skak, og opøver universelle læringskompetencer via skak, som de kan bruge i skolen såvel som i resten af livet! 1
6 Mål for faget skak Målet for undervisningen i skak er at styrke elevens alsidige udvikling. I kombination med udvikling af sociale og etiske kompetencer vil arbejdet rette sig mod evnen til koncentration og fordybelse, udvikling af analytiske evner og styrkelse af selvstændig kreativ tankevirksomhed, hvor evnen til at træffe valg på et realistisk grundlag skærpes. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De centrale kundskabsbegreber er inddelt i følgende fem hovedområder: Grundlæggende regler Åbningsteori Midtspil Slutspil Spillets etik Skak som fag i skolerne Har du spørgsmål i forbindelse med skak som valgfag, er du altid velkommen til at kontakte Dansk Skole Skaks Pædagogiske Udvalg på pu@skoleskak.dk. Dansk Skole Skak har stor erfaring i at rådgive skoler og kommuner i hvordan, skoleskak kan blive en del af fagrækken på skoler i Danmark. Skakskolen.dk + skoleskak.dk/shop Pædagogisk Udvalg har samlet relevant undervisningsmateriale på skakskolen.dk, mens skakspil, bræt, brikker og hæfter/bøger kan købes via skoleskak.dk/shop. 2
7 Trinmål 0. klasse (valgfrit fag / del af undervisningen) Koncentration: Efter bedste evne at lytte efter en instruktion. Deltage i de øvelser og spil, der gennemgås. Stille brikkerne op efter endt spil. Selvstændighed: Lave træk ud fra egne ideer og beregninger. Analytiske evner: Lære brikkernes navne og særlige kendetegn. (fx at springeren er den eneste brik, der kan hoppe over de andre brikker, at bonden er den eneste brik, der ikke går og slår på samme måde). Kende brikkernes værdi (D: 9, T: 5, S: 3, L: 3, B:1). Vide hvordan der sættes skakmat. Kende begreberne remis og pat. Lære at vurdere hvilken brik, der skal slås, når der er et valg. Socialt og etisk: Deltage og spille med den, man bliver sat sammen med. Give modstanderen hånden og ønske god kamp og efter partiet at sige tak for kampen. Finde sig i at tabe i en lodtrækning, som bestemmer, om man skal have sort eller hvid i partiet. Stille brikkerne op efter spillets slutning. Deltage i oprydning. Deltage indtil lederen siger tak for i dag. 3
8 Trinmål klasse (valgfrit fag) Koncentration: Lære at sidde stille under en kamp, efter endt spil at forholde sig i ro, når andre stadig spiller. Anvende en given tid til et spil. Udnytte op til en halv times betænkningstid. Selvstændighed: Konsekvenser af valg/fravalg erkendes. Tålmodighed i valg af træk opøves. Analytiske evner: Simple taktiske begreber indøves. Grundlæggende positionsspil indlæres. Diagrammer kan læses og anvendes. Kendskab til notationssystemet (notere et skakparti). Bestå bronzespringerprøven. Kende brikkernes værdi (D: 9, T: 5, S: 3, L: 3, B:1). Socialt og etisk: Lære at tabe og vinde. Ikke at søge hjælp under spillet eller hjælpe andre. Udvise fair play. Ønske modstanderen god kamp før spillet, samt efter endt spil at sige tak for kampen. Møde hver gang til skoleskak. 4
9 Trinmål klasse (valgfrit fag / valgfag) Koncentration: Kunne administrere en betænkningstid op til 2 timer. Formå under turneringer, der på en dag strækker sig over mange partier, at kunne genfinde koncentrationen efter en pause. Selvstændighed: Foretage rationelle valg. Analytiske evner: Taktiske begreber bliver en integreret del af spillet. Positionelle begreber anvendes bevidst. Bestå sølvspringerprøven. Mestre notation af egne skakpartier. Gennemgang og analyse af partier. Bevidst valg af åbningssystem. Socialt og etisk: Tab og vind med samme sind. Være en aktiv og engageret del af skoleskakklubben. Børn leder børn de ældste skoleskakspillere præsenterer grundlæggende skakprincipper for de yngre elever (fx forskellige lette matter, rokaderegler og udvikling af brikkerne). 5
10 Trinmål 8.-9./10. klasse (valgfrit fag / valgfag) Koncentration: Udnytte den til enhver tid givne spilletid. Arbejde under tidspres på en funktionel måde. Selvstændighed: Øget selvværd gennem korrekte valg. Analytiske evner: Fuld udnyttelse af taktiske og positionelle begreber. Spillet forstås som en helhed. Bestå dele af guldspringerprøven. Socialt og etisk: Udvise respekt for enhver modstander. Analysere sammen med modspilleren efter endt kamp. Fremstå som rollemodel i forhold til de øvrige elever i skoleskakklubben. Indgå som lederassistenter, med mulighed for deltagelse i relevante kurser inden for Dansk Skole Skak. 6
11 Slutmål 8.-9./10. klassetrin Skakspillet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at afvikle et parti skak hensigtsmæssigt opstille en plan for spillet spille efter planen og om nødvendigt at udtænke en anden plan reagere på modstanderens potentielle trusler på brættet og lave modtræk iagttage modspillerens træk og indarbejde det i den aktuelle plan for spillet vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige åbninger, kombinationer og teknikker foretage rationelle valg følge intuition og fornemmelse for stillingens muligheder, selv om det ikke umiddelbart kan begrundes rationelt notere skakpartiet og efterfølgende at spille partiet igennem efter egne noter analysere skakpartiet sammen med andre benytte computer som hjælpemiddel opnå kendskab til historiske og aktuelle skakpersonligheder og deres betydning for samtiden Skakkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at hjælpe til i skakundervisningen som lederassistenter reflektere over, hvornår én skakteknik eller metode er at foretrække frem for en anden være en god repræsentant for skak ved at udvise fair play 7
12 Vejledende læseplan 0./1. 3. klasse Grundlæggende regler Brikkernes gang Rokaden En passant Begreber Slag af brikker Dækning af brikker Afbytning Et partis afslutning Bondeforvandling Diagramlæsning Skaknotation Kongen, Dronningen, Tårnet, Springeren, Løberen og Bonden. Kort rokade / Lang rokade. Skakmat (mat), Pat, Remis. Gevinst / Tab / Remis. Dronning eller tårn. Åbningsspil Fornuftig udvikling af brikkerne Centrum Hurtig mat Midtspil Taktiske begreber Sunde regler Dobbelttrusler, Springergaffel, Mat i bunden. Ej springeren på randen, Dronningen ikke for tidligt i spil, Tårn i åben linie. Slutspil Mat med konge og dronning Mat med konge og tårn Konge og bonde mod konge Andre bondeslutspil 8
13 Vejledende læseplan klasse Grundlæggende regler Et partis afslutning ved tilbud Remis ved tre gange samme stilling Bondeforvandling til andet end dronning eller tårn Mestre skaknotation Gevinst / Remis. Åbningsspil Åbningsfælder Gambitspil Bonderov Bondestrukturer Kende centrale åbninger Midtspil Taktiske begreber Positionelle begreber Tvangstræk, Ventetræk, Bindinger, Kvalt mat. Fribonden, 7. og 8. række Dobbeltbønder Åbne/ halvåbne linjer Stærke og svage felter Tempogevinst Åbne / lukkede stillinger. Slutspil Tårnslutspil Dronningeslutspil Løberslutspil Mat med to løbere 9
14 Vejledende læseplan 8. 9./10. klasse Generelt Hvorledes et parti analyseres Hvilke åbninger giver hvilke stillingstyper Computer som redskab ved analysearbejde herunder brug af databaser Forberedelse til et skakparti Kendskab til historie og aktuelle skakpersonligheder Tilgodese et skakpartis kreative og dynamiske muligheder Skak i politisk, historisk og litterært perspektiv Åbningsspil Åbninger efter elevens valg Midtspil Taktiske begreber Positionelle begreber Fx: Spansk, Fransk, Konge- og Dronningegambit Ofringer bl.a. på f7 Angreb på forskellige bondestrukturer Angreb ved rokade til samme side Angreb ved rokade til modsat side Hængende bønder Minoritetsangreb Slutspil Springerslutspil Mat med løber og springer Slutspilsstudier 10
15 Undervisningsvejledning Skak som dannelsesfag Skak som skolefag rummer adskillige momenter til styrkelse af elevens alsidige udvikling. Dannelsesmæssigt oplever eleven både at vinde og tabe og får med passende vejledning en god øvelse i at tackle disse situationer på en hensigtsmæssig måde. Endvidere er det formålstjenligt at udvikle elevens respekt for givne modstandere og bruge den intense kamps følelsesmæssige aspekter som et middel til at knytte kontakt og udvikle venskaber. Det er en selvfølgelighed, at skakundervisningen understøtter almene fair play -principper. Skak som spil Skak er et udfordrende spil, en form for ordløs kommunikation, hvor tanker, ideer, forestillingsevne, beregning samt mod og vilje brydes i et tilsyneladende uendeligt rum. At kunne navigere i dette rum er en krævende opgave, men som giver også anledning til stjernestunder. Eleven lærer at erkende, at det kan gå galt, men at succes også er mulig, hvis engagementet er stort nok. I den beskrevne forstand minder et parti skak temmelig meget om vilkårene i verden udenfor. Skak i samspil med den øvrige fagrække Spillets iboende motivation til udvikling af koncentration og analytisk tænkning gør faget til et oplagt støttefag til eksempelvis matematik, idet de matematiske/logiske centre i hjernen styrkes via skoleskak. Jævnligt at spille/ skabe et spil skak vil i øvrigt understøtte kreativitet, innovation og fremme evnen til fordybelse i løsningen af andre selvstændige opgaver i skolens øvrige fag. Skaks intuitive element gør det ligeledes anvendeligt i samtale med musiske samt andre kreative fag. Dets tusindårige historie gør det anvendeligt i både historiske sammenhænge, ligesom det ofte indgår i litteratur og film. 11
16 Undervisningens indhold Den traditionelle tredeling af et spil skak i åbnings-, midt- og slutspil, danner også grundlaget for de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Dette skyldes hovedsagelig to forhold. Eleverne får en mere struktureret indsigt i spillet, og næsten al skaklitteratur knytter sig til de tre faser. At også spillets etik er centralt for skakundervisningen skyldes, at sejr og nederlag i skak ofte fremkalder stærke følelser, som eleverne ikke altid formår at håndtere på en hensigtsmæssig facon. Den rette vejledning kan da være af stor betydning for eleven også i helt andre sammenhænge. Materialer Gode borde og stole samt gode lysforhold er en forudsætning for undervisningen. Foruden skakspil (brætter, brikker og evt. ure) er også et demonstrationsbræt en nødvendighed. Se skoleskak.dk/shop. På litteraturområdet er der udgivet en del materialer, som retter sig mod børn og unge, og et samarbejde med skolebiblioteket kan således blive en integreret del af undervisningen. Kontakt Dansk Skole Skak via skoleskak.dk for oplysning om egnede materialer. Undervisningsformer Fællesundervisningen via demonstrationsbræt er især anvendelig ved gennemgang af elevernes egne partier (ej stormesterpartier etc.) og ved indlæring af nyt stof. Gruppearbejde kan med fordel vælges til opgaveløsning samt forberedelse til slutspilsprøver. Individuel undervisning forekommer naturligt gennem lærerens spil med eleven og efterfølgende analyse af forløbet. Simultanspil er i den forbindelse oplagt, da det ellers kan være svært at nå rundt og spille med alle. En god mulighed i simultan er at tage udgangspunkt i en særlig position på skakbrættet, når specielle temaer skal belyses. Internettet rummer mange muligheder for at beskæftige sig med skak. Der kan spilles skak via med andre skoler, man kan deltage i turneringer eller 12
17 man kan besøge skoleskak.dk. Mulighederne øges hele tiden. Endelig er der fortræffelige computerprogrammer, som den enkelte kan arbejde med. Præsentationsfærdigheder Skakspillet rummer muligheder for eleverne til at fremføre, forklare og illustrere tanker og ideer for andre. Ved gennemgang af egne noterede partier skal der konkret sættes ord på de tanker, der blev gennemtænkt under selve dysten. Børnene må forklare rationalerne bag deres valg og eventuelle fravalg i trækkene ud fra en solid argumentation. Således optrænes mundtlige præsentationsteknikker, og der opøves en rutine i at fremlægge et konkret emne, her et skakparti, for indtil flere tilhørere. Og ud fra andres spørgsmål at argumentere og forklare til- og fravalg ud fra ens vurdering af skakstillingen. Når de ældre elever i undervisningsforløbet formidler deres viden om fx centrumsbegrebet eller springerens bevægelsesmønster til evt. yngre elever, vil de ligeledes komme til at sætte sig ind i tankegangen hos modtagerne, der ikke nødvendigvis besidder samme abstraktionsniveau, som dem selv. Det er forhold, som de må tage hensyn til i deres formidling, hvorved evnen til deltagerafstemt kommunikation opøves. Forældresamarbejde For faget skak er det yderst værdifuldt med et velfungerende samarbejde med forældrene. Transport til stævner og arrangementer vil altid være noget, som forældrene kan løfte, hvilket også gælder ved egne arrangementer, hvor andre skolers elever kan inviteres. Forældrenes mulighed for at følge børnene til skakturneringer virker normalt stimulerende på engagementet hos både barnet og den voksne. Begynderstævner placeret på eksempelvis lørdag formiddage vil i den forbindelse virke fremmende. 13
18 Minoriteter, integration og skak Man bør være opmærksom på, at alle i almindelighed gennem skak vil have let adgang til socialt samspil med andre grupper. Skoleskak tilbyder en individuel tilgang til fællesskabet. Skak er således en meget anvendelig platform for socialt samspil og fælles aktiviteter, som uanset fysiske eller psykiske udfordringer giver gode muligheder for at mødes på lige fod. Integrationspolitisk er skak ligeledes fremragende, da skak har højstatus i mange lande uden for Danmark, hvorfor de nydanske forældre kender og respekterer skak, og eleverne kan alle deltage uden opdeling i køn, alder eller religion. Turneringsformer og rating Som skoleskakleder får man brug for at kende forskellige turneringsmodeller. Oplysning om emnet fås på skoleskak.dk. Rating er et mål for spillestyrke. Man bør nok vente til tidligst 4. klasse med at introducere rating, da det for mindre børn blot fjerner fokus fra væsentlige fagmål. Rating kan virke motiverende på større børn, som godt kan lide at følge med i egen udvikling. 14
19 Dansk Skole Skak Dansk Skole Skak blev stiftet i 1960 af skakinteresserede skolelærere og er i dag en landsdækkende organisation med ca. 100 skoleskakklubber. Fra at det i starten kun var lærere, der med undervisningstimer forestod undervisningen i faget skak i folkeskolen, tæller medlemmerne i Dansk Skole Skak i dag fritidsordninger, ungdomsskoler, privat- og efterskoler og andre, der ønsker at tilbyde skoleskak som et attraktivt undervisnings- og fritidstilbud for børn og unge i Danmark. Formål Skoleskakkens fornemmeste opgave er, at børnenes koncentration, selvstændighed og analytiske evner styrkes samtidig med, at der skabes grundlag for et godt sammenhold. Teamspirit Holdkampe mellem skolerne er en vigtig del af skoleskakken. Holdånd skaber, sammen med det naturlige sammenhold, der opbygges i skoleskakklubben, grobund for et dejligt kammeratskab børnene imellem. Aktiviteter Der er et stort udbud af lokale og landsdækkende turneringer, stævner og alternative arrangementer. Aktivitetsniveauet i skoleskakken er højt og lader ikke noget tilbage i forhold til andre fritidsaktiviteter. Skoleskak.dk På skoleskak.dk kan du bestille informationsmateriale om det at undervise børn og unge i skoleskak, finde den nærmeste skoleskakklub samt læse nyheder fra skoleskakkens verden. På skoleskak.dk/shop er det ligeledes muligt at bestille alle Dansk Skole Skaks materialer til brug for skak i skolen. 15
20 Fælles mål for skak Fælles mål for skak er Dansk Skole Skaks præsentation af skakkens placering i den danske skole. Undervisning i skak i skolen kaldet skoleskak har været en integreret del af det danske skolesystem i 50 år. I Danmark tilbydes skak på lokalt niveau som valgfag eller integreret i den øvrige undervisning, mens det i mange andre lande er obligatorisk at have timer i skak i skolen. Hvorfor? Ganske enkelt fordi det styrker den enkelte elev og elevflokkens læringskompetencer. Det, eleverne lærer via skak, er universelt og finder anvendelse i skolens øvrige fag, fx koncentrations-, analyse- og vurderingsevne, kreativ tankevirksomhed, selvstændighed og evne til at træffe beslutninger på et realistisk grundlag. Desuden udvikles elevernes sociale egenskaber, som er velintegrerede elementer i skak en gentlemandyst på tanker og ideer. Integrationspolitisk er skak ligeledes fremragende, da skak har højstatus i mange lande uden for Danmark, hvorfor de nydanske forældre kender og respekterer skak, og eleverne kan alle deltage uden opdeling i køn, alder eller religion. I faghæftet gennemgås trinmål og læseplaner for 0./1.-3., og 8.-9./ 10. klasse, og skal ses som underviserens guide til afvikling af undervisning i skak i folkeskolen og på tilsvarende niveau. I denne 2. udgave er inkluderet et afsnit om skak i børnehaveklassen, da det øger elevernes indlæringsevne og styrker overgangen fra konkret til abstrakt tænkning der er en forudsætning for læring. Udover kundskabs- og færdighedsområder, udvikles deres evne til at vurdere, argumentere og præsentere viden for hinanden, når de kommunikerer om egne spillede partier. Enten sammen to og to eller i plenum. Knap 2000 børn og unge spiller hver uge skoleskak i en af landets ca. 100 skoleskakklubber. Dansk Skole Skak er skak for alle børn og unge! Skoleskak.dk
Faghæftet. Fælles mål for. Skak. Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skoleskak læring og udvikling!
Faghæftet Fælles mål for Skak Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg Skoleskak.dk Dansk Skoleskak læring og udvikling! Titel Fælles mål for skak ISBN ISBN 978-87-87800-81-5 Udgave 3. udgave - 1. oplag, maj
Læs mereFaghæfte. Fælles mål for. Skak. Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg. Dansk Skole Skak skak for alle børn!
Faghæfte Fælles mål for Skak Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg www.skoleskak.dk Dansk Skole Skak skak for alle børn! Dansk Skole Skak Indledning...3 Mål for faget skak...3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder...4
Læs mereFaglige mål for faget skak på Køge Private Realskole 2015/16
Faglige mål for faget skak på Køge Private Realskole 2015/16 Formålet med undervisningen i skak er, at eleverne opnår kendskab til skak og gennem aktiviteten oplever en styrkelse af koncentrationsevner,
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mereFra åbning til slutspil
Fra åbning til slutspil 2 Forlaget Bedre til skak Indhold Indledning... 6 Kapitel 1: Skomagermat 9 Kapitel 2: Forsvar af kongen.. 11 Kapitel 3: Godt åbningsspil. 13 Kapitel 4: Gambit eller solidt 15 Kapitel
Læs mereFør-skoleskak Undervisningsbog
Før-skoleskak Undervisningsbog Dansk Skoleskak - leg og læring Før-skoleskak - undervisningsbog Dansk Skoleskak 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN: 978-87-87800-88-4 Udgiver Dansk Skoleskak - Skoleskak.dk Før-skoleskak
Læs mereFør-skoleskak Opgavehæfte Navn:
Før-skoleskak Opgavehæfte Navn: Dansk Skoleskak - leg og læring Før-skoleskak - opgavehæfte Dansk Skoleskak 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN: 978-87-87800-89-1 Udgiver Dansk Skoleskak - Skoleskak.dk Før-skoleskak
Læs mereSkak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright
Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereBaggrund for XP turnering
Turnering Baggrund for turnering -turneringen blev en realitet i forbindelse med projektet Bring Minoriteterne i Spil (BMIS). Behovet for en ny turneringsform opstod i arbejdet på en række skoler, hvor
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereLÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang
løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLær skak træk for træk
Lær skak træk for træk 1 Forlaget Bedre til skak Indhold Velkommen til Skak for sjov!... 6 Kapitel 1: Bondeskak.. 9 Kapitel 2: Tapre riddere 11 Kapitel 3: Tårnskak 13 Kapitel 4: Listige løbere. 15 Kapitel
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereSkole Skak Lærerens Håndbog
Skole Skak Lærerens Håndbog Side: 1 Indholdsfortegnelse Skakskolen 3 Grundlæggende regler Generelt 4 Grundlæggende teknik Generelt 5 Åbningsspillet i skak Generelt 6 Taktik 1 Generelt 7 Taktik 2 Generelt
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereMester i kongernes spil
Mester i kongernes spil 3 Forlaget Bedre til skak Indhold Indledning... 6 Kapitel 1: Åbningsspil 9 Kapitel 2: Midtspil 11 Kapitel 3: Slutspil. 13 Kapitel 4: Centrum og udvikling. 15 Kapitel 5: Rokade og
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereSkoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!
Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereFribonden (1) Hvid i trækket skaber en fribonde: 1. b6, axb6 ( 1. -, cxb6 2. a6 og vinder) 2. c6!, bxc6 3. a6 og hvid vinder.
Fribonden (1) En bonde, som ikke har nogen fjendtlig bonde foran sig, hverken på samme linje eller de to tilstødende linjer kaldes en fribonde. Den kan kun hindres i at avancere ved hjælp af officerer
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs merepå mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988
på mange måder Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 www.dsu.dk Spil skak i en klub! Hvis du besøger den lokale skakklub, har du mulighed for at få et slag skak - eller se andre spille skak. Du gør dig selv
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereTURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1
TURNERINGSFORMER Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Bondeskak 3 Arm & hjerne skak 3 Lynskak 4 Nedtrapning 4 De tapre riddere 5 Alle-mod-alle turnering 5 Handicapturnering
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereLokaludvalgenes puljer
Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse
Læs mereLEG & LÆR SKAK MED. Dansk Skoleskak. Elevhæfte
LEG & LÆR SKAK MED Dansk Skoleskak SMD_stud_0-2607.indd 1 Elevhæfte 26/07/16 12:29 elevhæfte 0 1. udgave - 1. oplag 2016 ISBN: 978-87-93516-01-4 Dansk Skoleskak SMD_stud_0-2607.indd 2 26/07/16 12:29 LEG
Læs mereKong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereDansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions
LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereSkoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereGrundlæggende kendetegn ved slutspil
Hvad kendetegner så slutspilfasen i skak? De grundlæggende kendetegn er 1. Kongerne spiller en vigtig og aktiv rolle i slutspilfasen Den aktive konge 1-5 2. Fribønders betydning øges betydelig i slutspillet
Læs mereVirring Skole læring, fællesskab og glæde
Virring Skole læring, fællesskab og glæde Uddannelsesplan for skoleåret 2014-2015 Indholdsfortegnelse: Velkommen - s. 2 Grundoplysninger - s. 3 Skolens kultur og særkende - s.3 Praktik, organisering og
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereHorslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15
Til generalforsamlingen ved Horslunde Realskole I det forløbende skoleår har jeg besøgt Horslunde Realskole ved forskellige lejligheder. Det er blevet til to halve skoledage. Foruden deltagelse i lærermøde,
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereVARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.
VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereHIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk
HIF Fodbold Årgangsbog for U9 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereBasistrænerkursus Næstved SUW 2015
Basistrænerkursus Næstved SUW 2015 Jesper Nielsen Holbæk Træner siden 1977 Trænet det meste Pt U12 træner Diplom-træner (1996) BU-formand Basistrænerkurset - indhold Grundlæggende teknikker Træning af
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mere