|
|
- Per Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknisk rapport Ørsted 10 år i Rummet Festarrangement og Udstilling på Tycho Brahe Planetarium Peter Stauning København 2009
2
3 i Teknisk Rapport tr09-09 Teknisk rapport Ørsted 10 år i Rummet Festarrangement og Udstilling på Tycho Brahe Planetarium Peter Stauning
4 ii Teknisk Rapport tr09-09 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport tr09-09 Titel: Ørsted 10 år i Rummet Undertitel: Festarrangement og udstilling på Tycho Brahe Planetarium Forfatter: Peter Stauning Andre bidragsydere: DTU Space Terma A/S Tycho Brahe Planetarium og Omniteater Ansvarlig institution: Danmarks Meteorologiske Institut Sprog: Dansk Emneord: Ørsted, satellit, rumforskning, geomagnetisme Url:.pdf ISSN: Versions dato: Link til hjemmeside: Copyright: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
5 1 Teknisk Rapport tr09-09 Forord Rapporten giver en dokumentation af festarrangement den 23. februar 2009 på Tycho Brahe Planetarium og Restaurant Cassiopeia samt udstilling på Planetariet i tiden mellem 23. februar og 31. marts 2009 i anledning af Ørstedsatellittens 10 års jubilæum i rummet. Fest og udstilling blev arrangeret gennem et samarbejde mellem Tycho Brahe Planetariet, Terma A/S, DTU Space og Danmarks Meteorologiske Institut. Dokumentationen i rapporten tjener tillige som oversigt over den eksisterende beholdning af instrumenter og plancher mv. for eventuelle anvendelser ved efterfølgende arrangementer. Indholdsfortegnelse 1. Jubilæumsfestarrangement side 2 2. Ørsted 10 år i Rummet Pressemeddelelse Dansk rumforskning og små satellitter (Per L. Thomsen) Ørsted og dansk rumpolitik (Peter Stauning) Ørsted udstilling. Udstillingsplan og fotos Udstillingsmontre med CPD instrument, PCU og CDH computer Udstillingsmontre med CSC magnetometer sensor i gondol Udstillingsmontre med stjernekamera sensor og elektronikbox Fotos af posterstandere Ørsted udstilling. Instrumenter Demo-sektion af Ørsted mast Ørsted Power Control Unit (PCU) Batteri pakke Control and Data Handling (CDH) computer Control and Data Handling (CDH) computer Compact Spherical Coil magnetometer sensor og elektronikbox Stjernekamera sensor enhed og elektronikbox Charged Particle Detector (CPD) instrument (Spare flight unit) Ørsted udstilling. Posters Fra Ørsted til Swarm DMI Posters (Peter Stauning) DMI Posters (Cathrine Fox Maule og Gudfinna Adalgeirsdottir) DMI Posters (F. Rubek m.fl.) DTU Space posters (Per Lundahl Thomsen) Terma Posters (Carsten Jørgensen) - 43
6 2 1. Festarrangement Ørsted Festforestilling, Reception og Jubilæumsfestmiddag Mandag den 23. Februar 2009 kl. 15:00-21:00 Ved Ørstedsatellittens 10-års jubilæum i rummet inviterede jubilæumsfestkomitéen alle medlemmer af Ørsted Styregruppe, projektledere og medarbejdere i Ørstedsatellitprojektet, repræsentanter for de involverede ministerier, institutioner, organisationer og virksomheder samt repræsentanter fra de internationale rumagenturer til en festforestilling og reception på Tycho Brahe Planetariet i København. Programmet omfattede: 14:00 15:00 Pressemøde - Pressemeddelelse - Dansk rumforskning og små satellitter (Per Lundahl Thomsen) - Ørstedsatellitten og dansk rumpolitik (Peter Stauning, DMI) 15:00-16:30 Festforestilling: Rummet - fra Ørsted til Swarm - Velkomst (Michael Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium) - Ørsteds vanskelige start (Peter Hoffmeyer, Terma A/S) - Ørsteds tekniske og videnskabelige successer (Fritz Primdahl, DTU Space) - Magnetfeltmodellering i verdensklasse (Nils Olsen, DTU Space) - Ørsted ser under isen (Cathrine Fox Maule, DMI) - Ørsted og rumvejret (Peter Stauning, DMI) - Swarm - Ørsteds efterfølger (Eigil Friis-Christensen, DTU Space) 17:00 Åbning af Ørsted udstilling med - Ørsted satellitmodel (ophængt i størrelse 1:1) - Instrumenter til Ørsted (i montrer og plancher) - Ørsteds fremragende resultater (i plancher og video) - Ørsted og Dansk rumindustri - Fra Ørsted til Swarm - Ørsted og klima 17:00-18:30 Reception og festtaler - Vin, øl, vand, pindemadder og frugt - Ørstedsatellitten i europæisk perspektiv (Lars P. Prahm, EUMETSAT) - Uformelle festtaler (højst 5 min) 19:00-21:00 Jubilæumsfestmiddag i Restaurant Cassiopeia - 3-retters jubilæumsfestmenu - Ørstedsatellittens baggrund og historie (Eigil Friis-Christensen, DTUSpace) - Forskellige indslag om Ørsteds dramaer og succeser - Uformelle middagstaler (højst 3 min) Foruden Ørsted styregruppe og projektlederne fra Ørsted satellitprojektet var repræsentanter for de involverede ministerier og ledelsen af de deltagende institutioner og virksomheder samt internationale rumagenturer inviteret til den efterfølgende jubilæumsfestmiddag på Restaurant "Cassiopeia" (i Planetariebygningen).
7 3 2. Ørsted 10 år i Rummet Pressemeddelelse udsendt af Terma A/S, DTU Space og DMI: Ørstedsatellitten fejrer 10 år i Rummet og er stadig i arbejde. Pressemøde og festarrangement på Tycho Brahe Planetariet den 23. februar Den 23. februar kl. 11:29:55 har den lille danske Ørstedsatellit opholdt sig i Rummet i 10 år. Ørsted fungerer endnu og leverer stadig præcise magnetiske målinger til løsningen af satellittens hovedopgave: kortlægning af Jordens magnetfelt. Satellittens 10-års jubilæum i Rummet fejres ved et særligt festarrangement på Tycho Brahe Planetariet i København. Arrangementerne starter med et pressemøde kl. 14:00-15:00, hvor en række af Ørsteds projektledere og forskere stiller op. Ørstedsatellitten er en enestående succes. De største landvindinger kan sammenfattes i følgende punkter: Ørsteds præcise magnetiske målinger er grundlaget for de mest nøjagtige modeller af Jordens magnetfelt og bliver anvendt såvel til udforskning af bevægelser i Jordens kerne som til kortlægning af anomalier i jordskorpen. Ørstedsatellittens magnetiske målinger er anvendt ved kortlægning af strømsystemer i rummet og i studier af solvindens kobling med Jordens øvre atmosfære. Ørsteds målinger af den energirige partikelstråling har givet ny viden om strålings-problemer for computere på satellitter i Jordens strålingsbælter eller over polarområderne under soludbrud. Målinger med Ørsteds GPS-instrumentering har bidraget til udvikling af GPS-baserede atmosfære-sonderinger for meteorologiske anvendelser. Med basis i Ørsteds målinger er der udgivet over 300 videnskabelige, tekniske og andre faglige publikationer og proceedings-artikler i internationale tidsskrifter. Der blev til Ørsted udviklet og anvendt nye software teknologier, som i dag benyttes til de fleste rummissioner. Ørsted flyttede grænserne mht. software-funtionalitet, - korrekthed, og kompakthed. Ørsted blev startpunktet for en helt ny teknologi til kompakt montage af effektkomponenter, en montageteknologi som resulterer i, at satellitters kraftcenter - strømforsyningen - får mindre vægt og volumen. Ørstedsatellitten er en betydelig teknisk bedrift - satellitten blev kåret af Ingeniørforeningen til en ærefuld 4. plads i konkurrencen om "Det 20. århundredes største danske tekniske bedrift" (efter Valdemar Paulsens radiosender, Storebælts-forbindelsen og den Transiranske jernbane). Men satellitprojektet kan også fremhæves som en organisatorisk bedrift. Det er på enestående vis lykkedes at tilvejebringe et tæt samarbejde om et stort rumprojekt mellem industri, universiteter og andre offentlige institutioner. Det nationale samarbejde har omfattet seks universiteter og forskningsinstitutioner (Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum, Dansk Rumforskningsinstitut, og Danmarks Meteorologiske Institut) og otte industrivirksomheder (Terma A/S, CRI, Copenhagen Optical Company Aps, DCC International, Innovision, Per Udsen Co, Rescom og Ticra).
8 4 Det internationale samarbejde omfatter de store rumfartsorganisationerne NASA, ESA, CNES (Frankrig) og DLR (Tyskland) samt mere end 40 universiteter og forskningsinstitutioner verden over. Ørsted gav kimen til udvikling af ny teknologi inden for effekt-elektronik som i dag anvendes på Mars-, Venus- og komet-missioner og som i fremtiden skal anvendes på missioner til bl.a. Merkur. På Ørsted blev satellittens check-out og mission-control funktioner kombineret på en måde som man på daværende tidspunkt ellers kun talte om. Samme princip bruges nu af ESA på f.eks deres mest avancerede videnskablige mission, Herchel/Planck. Som en yderligere gevinst ved projektet, bygger ESA en ny ambitiøs satellitmission, Swarm, baseret på den videnskabelige ekspertise, der er opbygget gennem Ørstedmissionen. Konceptet er udviklet af danske forskere og består af tre ens satellitter, der skal måle magnetfeltet i tidsrummet mellem 2011 og 2014 med endnu større nøjagtighed. På pressemødet den 23. februar kl. 14:00-15:00 på Tycho Brahe Planetariet forud for fest-arrangementerne vil der være repræsentanter til stede fra danske forskningsinstitutioner og industri-virksomheder involveret i Ørstedsatellitten og i de kommende store rumprojekter. København den 18. februar 2009 Ørstedprojektets Jubilæumsfestkomite Terma A/S, DTU Space, DMI og Tycho Brahe Planetarium
9 Dansk rumforskning og små satellitter (notat i pressekit) (af Per Lundahl Thomsen, DTU Space.) Små satellitter har vist sig at være et område, hvor det i Danmark er lykkedes startende med ØRSTED - at etablere et meget intensivt og frugtbart samarbejde mellem forskningsinstitutioner, universiteter og danske erhvervsvirksomheder. Dette samarbejde er groet frem på baggrund af de erfaringer, der er opnået gennem deltagelse i programmerne inden for Den Europæiske Rumorganisation ESA. Forskningsmæssigt har ØRSTED projektet bragt Danmark i en central position inden for udforskningen af jordens magnetfelt. Magnetfeltet spiller en meget væsentlig rolle for Jordens omgivelser bl.a. gennem beskyttelse mod højenergetiske partikler fra solen og fra universet. Teknologisk har ØRSTED markeret sig som banebrydende inden for konstruktion af små satellitter. De danske teknologiske koncepter har demonstreret, at små, dedikerede satellitter kan levere data af stor videnskabelig værdi, og de har dannet basis for fortsat udvikling på de tekniske universiteter og i dansk industri. Undervisningsmæssigt har aktiviteterne omkring små satellitter resulteret i stor søgning på kurserne på Danmarks Tekniske Universitet og på Aalborg Universitet. Fællesskabet om ØRSTED satellitten og de efterfølgende projekter har haft en meget høj profil, hvilket også har resulteret i en stor interesse blandt unge i gymnasierne og folkeskolen. Det har dermed været med til at modvirke den dalende interesse for de naturvidenskabelige uddannelser, som er en væsentlig forhindring for at Danmark kan fastholde og udvikle sin position som et højteknologisk og viden-baseret samfund. Udvikling af små satellitter i Danmark begyndte i 1992 med ØRSTED projektet, og kulminerede med en vellykket opsendelse den 23. februar Efterfølgende har ØRSTED leveret verdens hidtil bedste målinger af Jordens magnetfelt, som har givet meget væsentlige resultater til en bred kreds af internationale forskergrupper. Blandt andet er den internationale geo-magnetiske referencemodel baseret på målingerne fra ØRSTED i dens første leveår. De nye magnetiske måleinstrumenter og stjernekameraet til meget nøjagtig retningsbestemmelse i rummet har givet Danmarks Tekniske Universitet en førerstilling indenfor disse områder, således at DTU Space nu er med i adskillige andre internationale satellitprojekter. Desuden har Aalborg Universitet udviklet ekspertise i autonome styre systemer. Konstruktionen af ØRSTED s markante bom til instrumenterne, anvendelsen af nye komponenttyper i de elektroniske moduler og udvikling af softwaresystemer til styring af satellitten har alle medvirket til at forøge konkurrenceevnen i dansk industri. Men først og fremmest har ØRSTED projektet skabt et nyt miljø for intensivt tværgående samarbejde mellem alle de deltagende parter uden sidestykke i Danmark. Danmark har med ØRSTED markeret sig som det eneste af de mindre lande i Den Europæiske Rumorganisation ESA foruden Sverige, der har fuldført udviklingen af en hel mission med en lille satellit, hvis primære formål har været at opnå videnskabelige resultater. Resultaterne har været så gode, at Danmark nu er centralt placeret i den internationale forskning om jordens magnetfelt og dets indflydelse på elektromagnetiske fænomener i Jordens omgivelser. I det hele taget har ØRSTED-projektet skabt en meget stor offentlig bevågenhed og interesse. Alene i perioden fra oktober 1998 til april 1999 blev ØRSTED genstand for 850 registrerede omtaler i de danske skrevne medier, hvortil kommer mange indslag i TV og i radio. Interessen fra gymnasierne og folkeskolerne har været overvældende og en del undervisningsmateriale om projekterne er allerede udfærdiget - også internetbaseret.
10 6 På Forskningsministeriets populærvidenskabelige hjemme-side oplevede man bl.a., at mere end sider blev nedtaget i perioden omkring ØRSTED s opsendelse. I årevis strømmede det ind med spørgsmål fra skole-elever om projektet. Virksomheder og forskningsinstitutioner fra ØRSTED-projektet beretter om markant stigende antal henvendelser fra skoleelever, der ønskede at skrive opgaver, bestille foredrag eller interviewe forskere og ingeniører. Ørsted-satellitten er i offentligheden blevet et kendt flagskib inden for dansk teknologi og forskning og dette har medvirket til at styrke interessen for naturvidenskabelige uddannelser blandt unge studerende. ØRSTED blev også af Ingeniørforeningens medlemmer udvalgt som nr.4 af århundredets største danske ingeniørmæssige bedrifter. De positive resultater i ØRSTED motiverede i 1998 opbygningen af af et fireårigt Dansk SmåSatellit Program med en samlet bevilling på 50 MDkr, Og indenfor rammerne af dette program er der etableret en fortsættelse af ØRSTED missionen gennem bygning af en ny udgave - ØRSTED-2 - af instrumentpakken, som blev leveret til den argentinskamerikanske mission SAC-C. Denne satellit blev sendt op i november Sammen med den tyske satellit CHAMP, som også bærer en videreudviklet dansk instrumentpakke, er der dermed skabt den enestående situation, at tre satelliter nu giver samtidige målinger af jordens magnetfelt og dets variationer baseret på instrumenter udviklet og fremstillet i Danmark. Forslaget til SWARM satellitkonstellationen blev også udarbejdet i regi af småsatellitprogrammet og er således direkte nedarvet fra Ørsted. Ud over at varetage den teknologiske forskning har de tekniske universiteter i de første par år efter Ørsted blev sendt op periode uddannet ca. 40 ingeniører med specialer i konstruktion og styring af små satellitter, og yderligere ca. 20 studerende har afsluttet deres uddannelse med en PhD grad med udgangspunkt i ØRSTED. Dette har dannet grundlaget for at udvikle nye kurser i konstruktion af satellitter, som har tiltrukket flere hundrede studerende i København, Aalborg og Århus. Et flagskib som unge kan identificere fysik og ingeniørkunst med. Et teknologisk projekt som har skabt stolthed over dansk kunnen. Dette har medvirket til at styrke interessen for naturvidenskab blandt unge. ØRSTED har desuden medvirket til at bringe de danske industrideltagere ind i den snævre kreds af virksomheder i Europa, som har kapacitet til at definere, designe og gennemføre et helt satellitprojekt. ØRSTED projektet har således også været med til at hæve industriens profil indenfor samarbejdet i den Europæiske Rumorganisation ESA og andre rumagenturer. Projekter som Ørstedsatellitten medvirker derfor til: - at give teknik og naturvidenskab et bedre image og fokus blandt ungdommen - at give de studerende klare tværfaglige og pædagogiske udfordringer med synligt og målbart resultat - at samarbejde på tværs af universiteter/ industri til fælles gavn - at opfylde industriens behov for kandidater med en bred teknisk viden og holdning til deres arbejde - at hæve industriens kompetence og dermed øge konkurrenceevnen. - og ikke mindst at skabe opmærksomhed blandt skole- og gymnasieungdom og dermed bidrage til rekrutteringen til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. København den Per Lundahl Thomsen, DTU Space
11 Ørsted og dansk rumpolitik (jubilæumskronik i Ingeniøren ) (af Peter Stauning, Danmarks Meteorologiske Institut.) Den 23. februar i år fejres Ørstedsatellittens 10 år i rummet. Satellitten er stadig aktiv trods skrammer fra mange solstorme og fra den hårde stråling i Jordens strålingsbælter. Ørstedprojektets største landvindinger kan sammenfattes således: - Ørsteds præcise magnetiske målinger har leveret basis for Internationale Geomagnetiske Referencefeltmodeller, som anvendes såvel til udvikling af modeller for den selvvirkende magnetiske dynamomekanisme i Jordens indre som til kortlægning af geomagnetiske anomalier i jordskorpen. - Ørstedsatellittens magnetiske målinger er anvendt ved kortlægning af strømsystemer i rummet og i studier af solvindens kobling med Jordens øvre atmosfære. - Ørsteds målinger af den energirige partikelstråling har bidraget til modeller for Jordens strålingsbælter og har givet ny viden om strålings-problemer for computere på satellitter. - Målinger med Ørsteds GPS-instrumentering har bidraget til udvikling af GPS-baserede atmosfære-sonderinger for meteorologiske og klimatologiske anvendelser. - Med basis i Ørsteds målinger er der udgivet over 300 videnskabelige, tekniske og andre faglige publikationer og proceedings-artikler i internationale tidsskrifter. Helt berettiget blev Ørstedsatellitten kåret af Ingeniørforeningen til en ærefuld 4. plads i konkurrencen om "Det 20. århundredes største danske tekniske bedrift" (efter Valdemar Paulsens radiosender, Storebæltforbindelsen og den Transiranske jernbane), og dens forskningsmæssige resultater er enestående. Men satellitprojektet er også en organisatorisk bedrift. Det lykkedes at tilvejebringe et tæt samarbejde om et stort rumprojekt mellem danske universiteter og andre offentlige institutioner og et antal private virksomheder samt en række internationale organisationer og institutioner, herunder de store rumforskningsorganisationer NASA, ESA, CNES og DLR samt mere end 40 universiteter og forskningsinstitutioner verden over. Rumforskningen i Danmark startede i 1960 med dansk deltagelse i norske raketmålinger. Siden blev det til dansk indsats i mange raketforsøg, bl.a. fra Grønland, men også til deltagelse i internationale satelliteksperimenter, først ESRO-1, der blev opsendt i 1967, og siden levering af instrumentering eller behandling af data ved en lang række satellitmissioner. Men i begyndelsen af 1990 erne var dansk rumforskning ved at ende i en dødsspiral. Dansk Rumforskningsinstitut (DSRI) havde i midten af 1980 erne påtaget sig en væsentlig rolle i et stort anlagt rumeksperiment for udforskning af den kosmiske røntgen- og gammastråling (Spectrum-Roentgen-Gamma) med instrumenter på en sovjetisk satellitplatform. Da Sovjetunionen brød sammen i , forsvandt hele basis for eksperimentet, men DSRI fastholdt projektet. Først med ny ledelse af Rumforskningsinstituttet i 1997 blev SRG projektet endeligt opgivet efter at have kostet omtrent det samme som to Ørstedsatellitter. I 1991 fandt en gruppe forskere sammen udenfor DSRI s regi for at formulere et alternativt dansk satellitprojekt baseret på den forfinede magnetometer teknologi udviklet ved DMI og DTU gennem mange dekader og med baggrund i mange videnskabelige aktiviteter på området. Da industrien samtidigt var interesseret i samarbejde med forskerne for i fællesskab at fremme den teknologiske udvikling gennem rumforskningsopgaver, var der skabt en bæredygtig basis for investeringerne i Ørstedsatellitten. Det skal nævnes, at 2/3 af udgifterne til Ørstedprojektet kommer fra Erhvervsministeriet, erhvervsrelaterede fonde og virksomhedernes egenfinansiering.
12 8 Succes en med Ørsteds fine måleinstrumenter (især magnetometer og stjernekamera) blev umiddelbart fulgt op med levering af en tilsvarende instrumentpakke (også kaldet Ørsted-2) til en argentinsk satellit, SAC-C, og instrumenter til den tyske CHAMP satellit. Nu var det danske småsatellitprogram i rivende udvikling. Der blev indkaldt forslag til Danmarks næste nationale satellitmission. Blandt 8 forslag valgtes i 1999 Rømer satellitprojektet, som med MONS (Measuring Oscillations in Nearby Stars) eksperimentet skulle måle små svingninger i lysudsendelsen fra nogle af de nærmeste stjerner for at undersøge deres indre struktur og dynamik. Men de tekniske og økonomiske krav var for høje, og da et tilsvarende fransk satellitprojekt, COROT, var under opbygning, blev projektet opgivet i Og så døde det danske småsatellitprogram, mens COROT nu udfører målinger, som også de danske forskere bag Rømer anvender. Ørsted og CHAMP missionernes succes gav høj international prestige, og med chancen for en Earth Explorer mission i ESA s Living Planet Programme valgte man fra dansk side at satse på videreførelse af Ørsteds målinger. Det blev projektet Swarm, som omfatter 3 ESA satellitter for yderligere forbedring af nøjagtigheden og opløsningen i de magnetiske målinger. De tre satellitter opsendes i 2010 udstyret med danskbyggede instrumenter (som Ørsteds) og med dansk videnskabelig ledelse. Det hører med til billedet, at indsatsen i Rummet har en væsentlig erhvervsmæssig side. Danske virksomheder har således i de seneste 10 år haft kontrakter på over 4 mia kr for levering af instrumenter og andre ydelser i forbindelse med internationale rumprogrammer. En nylig evaluering viser en høj nyttevirkning af investeringerne i rumforskning. Hver krone investeret i rumforskning i ESA giver et udbytte på over 4 kr. i form af kontrakter til dansk industri. Hertil kommer den teknologiske udvikling i virksomhederne og udbygning af kompetencer til de krævende opgaver. Det er klart, at dygtige danske forskere kan tage del i de store internationale rumprojekter. Ligeledes er der mange instrumenteringsmæssige opgaver at løse for danske rumforskningsinstitutioner og erhvervsvirksomheder f.eks. i ESA missioner. Men Ørstedprojektet ramte plet med en kombination af de tre vitale faktorer: et originalt og velmotiveret forskningsprojekt fra en kompetent gruppe, instrumenteringsmæssig dygtighed og ikke mindst erhvervslivets interesse og opbakning. Det er nok også i fremtiden betingelserne for nye danske satelliteventyr. Men så skal man fra politisk hold og i forskningsstyrelserne støtte det lange seje træk, der er nødvendigt for at udvikle og fastholde international kompetence på udvalgte rumforskningsområder. Og forskerne skal acceptere et vidtgående samarbejde med erhvervslivet. København den Peter Stauning, DMI
13 9 3. Ørsted udstilling. Udstillingsplan og fotos. Udstillingen omfattede 10 instrumentenheder og 20 posters, heraf 14 fra DMI, 4 fra DTU Space og 2 fra Terma. Desuden havde Terma leveret 4 indrammede billeder, og DTU Space havde opstillet et display til PowerPoint og video præsentationer på en 42 plasmaskærm styret af Planetariets PC. Ovenstående foto og planen til højre viser opstillingen i Planetariets buegang. Instrumenterne var opstillet i 3 solide montrer fra Planetariet, mens posterne var opstillet i Porsa posterstandere udlånt af DMI. DTU Space, Terma og senest DMI havde tillige opstillet logo-standere.
14 Udstillingsmontre med CPD instrument, PCU og CDH computer
15 Udstillingsmontre med CSC magnetometer sensor i gondol 3.3. Udstillingsmontre med stjernekamera sensor og elektronikbox
16 Fotos af posterstandere
17 13 Fotos af posterstandere
18 14 Fotos af posterstandere
19 15 4. Ørsted Instrumenter. Denne sektion gennemgår og viser fotos af de test- eller reserveenheder, der er bygget som led i fremstillingen af Ørstedsatellitten, og som forefindes ved de virksomheder eller institutioner, der har medvirket. I nedenstående liste er der anført hvor enhederne er fremstillet, og tillige hvor de findes mere eller mindre permanent udstillet eller opbevaret pr Desuden er anført en kontaktperson, der kan assistere med at finde enhederne frem ved eventuelle fremtidige udstillinger mv. Det drejer sig om følgende: - 1 m. demonstrationsudgave af Ørsteds m. sammenrullelige mast. Fremstillet af Per Udsen Co. Udstillet i montre på DMI Kontaktperson: Peter Stauning (pst@dmi.dk) - Ørsted Power Control Unit (PCU) Fremstillet af Terma, Lystrup. Opbevaret ved Terma, Lystrup Kontaktperson: Kasper Rasmussen (kar@terma.com) - Battery package med Ni-Cd elementer Fremstillet af Terma, Lystrup. Opbevaret ved Terma, Lystrup Kontaktperson: Kasper Rasmussen (kar@terma.com) - Control and Data Handling (CDH) computer (# 01) Fremstillet af Terma, Lystrup. Opbevaret ved Terma, Lystrup Kontaktperson: Kasper Rasmussen (kar@terma.com) - Control and Data Handling (CDH) computer (# 03) Fremstillet af Terma, Lystrup. Udstillet i montre ved DMI Kontaktperson: Peter Stauning (pst@dmi.dk) - CSC magnetometer monteret på optisk bænk i acryl-demonstrationsgondol Fremstillet af Ørsted DTU. Opbevaret ved Ørsted DTU (nu DTU Space) Kontaktperson: Fritz Primdahl (fpr@space.dtu.dk) - CSC elektronik box Fremstillet af Ørsted DTU. Opbevaret ved Ørsted DTU (nu DTU Space) Kontaktperson: Fritz Primdahl (fpr@space.dtu.dk) - Star Imager (SI) med printkort Fremstillet af Ørsted DTU. Opbevaret ved Ørsted DTU (nu DTU Space) Kontaktperson: John Leif Jørgensen (jlj@space.dtu.dk - Star Imager elektronik box Fremstillet af Ørsted DTU. Opbevaret ved Ørsted DTU (nu DTU Space) Kontaktperson: John Leif Jørgensen (jlj@space.dtu.dk) - Charged Particle Detector (CPD) instrument Fremstillet af DMI. Udstillet i montre på DMI. Kontaktperson: Peter Stauning (pst@dmi.dk)
20 Demo-sektion af Ørsted mast. Sammenrullet 6 m. mast 1-m. mastestykke Nærbillede af mast (uden kabler)
21 Ørsted Power Control Unit (PCU) Batteripakke med Ni-Cd elementer
22 Control and Data Handling (CDH) Computer (OBC ser.01)
23 Control and Data Handling Computer (OBC ser.03)
24 Compact Spherical Coil (CSC) magnetometer. CSC sensor CSC sensor i gondol CSC magnetometer elektronikbox
25 Star Imager (SI) Star Imager sensor Star Imager elektronikbox
26 Charged Particle Detector (CPD) instrument (Spare Flight Unit)
27 23 5. Posters Fra Ørsted til Swarm I denne sektion gengives posters leveret fra hhv. DMI, DTU Space og Terma til udstillingen. Desuden anføres forfatternavn(e) for hver gruppe af posters. DMI Posters (Peter Stauning, DMI) 5.1. Ørsted 10 år i Rummet. Grafik: Jan Erik Rasmussen, DTU Space Vi (ingeniører) konstruerede Ørstedsatellitten. Foto fra Midterm Review og jeg (H. C. Ørsted) lagde navn til jeres lille satellit 5.4. ja, men det var nu os (mekanikere og teknikere), der byggede satellitten 5.5. Ørstedsatellittens fantastiske mast Ørsteds Instrumentering Ørstedsatellitten opsendt den kl. 11:29:55. Forberedelser og opsendelse Ørstedsatellitten i 10 år. Indsatsområder og eksempler på resultater Ørsteds resultater gennem 10 år. Kortlægning af Jordens evigt foranderlige magnetfelt Ørsted måler elektriske strømme i Rummet Ørsteds CPD instrument måler strålingen i Rummet (a. instrumentering) Ørsteds CPD instrument måler strålingen i Rummet (b. strålingskilder) DMI Posters (Cathrine Fox Maule og Gudfinna Adalgeirsdottir, DMI) Magnetfeltet fra jordskorpen og varme fra Jordens indre. I Magnetfeltet fra jordskorpen og varme fra Jordens indre. II DMI Posters (F. Rubek, H. Gleisner, K. B. Lauritsen, S. Syndergaard, M. B. Sørensen, DMI) Klimaundersøgelser med GPS målinger DTU Space Posters (Per Lundahl Thomsen, DTU Space) Magnetfeltet. Hvorfor er det så spændende? Efter Ørsted Swarm. Satellitterne Efter Ørsted Swarm. Hvorfor skal vi blive ved med at måle? Efter Ørsted ASIM. Danmarks næste store nationale rumprojekt. Terma Posters (Carsten Jørgensen, Terma A/S) Microsatellite projects Experience in Space Terma satellitprojekter
28 24 Poster #1.
29 25 Poster #2.
30 26 Poster #3.
31 27 Poster #4.
32 28 Poster #5.
33 29 Poster #6.
34 30 Poster #7.
35 31 Poster #8.
36 32 Poster #9.
37 33 Poster #10.
38 34 Poster #11.
39 35 Poster #12.
40 36 Poster #13.
41 37 Poster #14.
42 38 Poster #15.
43 39 Poster #16.
44 40 Poster #17.
45 41 Poster #18.
46 42 Poster #19.
47 43 Poster #20.
48 44 Poster #21.
49 45 Poster 22.
50 46
Ørsted - 5 års succes i rummet
Ørsted - 5 års succes i rummet Af Peter Stauning, DMI Nye forskningsresultater om strømningerne i Jordens kerne af flydende metal, indsigt i de elektriske forhold i den sejtflydende mineralmasse i kappen,
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereMBA PÅ AALBORG UNIVERSITET
Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder
Læs mereAarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse. Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet
Aarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet Rumforskning og rumteknologi på Aarhus Universitet Forskning Uddannelse Talentudvikling Vidensudveksling
Læs mereFaglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6
Delprojekt: Afsætningsfremme Dansk Akvakultur 2012-2014 (ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 ASC, akvakultur, fisk, afsætning, eksport. 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs mereHan er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at
Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at komme op på ISS Et samarbejde mellem 21 lande Pris: 700
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs merePROTOTYPER Inkjet-printer har sendt den traditionelle stencil-screener på pension hos GP Elektronik. SIDE 10. 24. februar 2012 ing.
Specialsektion POWERELEKTRONIK En helt ny type batterier er nødvendige til fremtidens intelligente forbrugsmålere. SIDE 8 PROTOTYPER Inkjet-printer har sendt den traditionelle stencil-screener på pension
Læs mereRumforskning og rumfart
RUMFORSKNING OG RUMFART Arbejdsgruppen Implementation af ny karakterskala på NAT/AU JAN 24, 2007 [ 1 ] Rumforskning og rumfart Formål Ideen i kurset er at give deltagerne indsigt i en række centrale problemstillinger
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereInvitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier
Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereSwarm-missionen og Jordens magnetfelt
Swarm-missionen og Jordens magnetfelt Af Eigil Friis-Christensen, forhenværende direktør, DTU Space og Nils Olsen, DTU Space For to år siden, den 22. november 2013, sendte Det europæiske Rumfartsagentur,
Læs mereElisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle
Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil
Læs mereen himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg
en himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg Det naturlige lys vores norm Mennesket har eksisteret i næste to millioner år, og vi har udviklet os i det naturlige lys. Vi har haft elektrisk lys
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereNyhedsbrev fra DMJU.
Nyhedsbrev fra DMJU. 2. årgang nr. 6 december 2011 Billedet vises med tilladelse fra my1287 I denne søde juletid: Vi ønsker os nye tog under træet og på skinnerne.. Kontaktperson nyhedsbrev: Gert Frikke
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereOpstartstur - klubudviklingsdag
Opstartstur - klubudviklingsdag Spjald Fritidscenter lørdag den 20. august 2011 Velkomst formanden for HSC Svømme Club - Kurt Knudsen Kurt Knudsen er, udover Holstebro Svømme Club nye formand, også håndværker
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereTestbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Informationsdag 23. oktober, Aarhus. Program
Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Informationsdag 23. oktober, Aarhus Program 10:00 10:20 Velkomst og præsentation af dagens program Vicedirektør i Styrelsen for
Læs mereIt projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler
It projekt i Varde Fra NASA til Ansager Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler Konteksten DATA Areal Varde Kommune 1.236,7 Km2 (nr. 4 af 98 kommuner) Indbyggertal Varde Kommune 49.969 (nr. 37 af 98 kommuner)
Læs mereI er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.
DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her
Læs mereTur til Taleinstituttet 18. maj 2015.
Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets
Læs mere5 abstrakte ting rigtig gode projektledere gør
TITEL: 5 abstrakte ting rigtig gode projektledere gør Denne artikel er forfattet af Michael Ehlers. Project Half Double er et samarbejde mellem Industriens Fond, Implement Consulting Group, Århus Universitet,
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereINDKALDELSE/ REFERAT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Punkt 2. Strategien for VIA 2015-17 (20 min)
Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesrådet for Bandagistuddannelsen Sted: VIA University College Campus Aarhus N Hedeager 2 8200 Aarhus N Mødedato: Den 12. januar 2015 kl. 12.00 15.00
Læs mereCV Kristoffer Leer 1/5
CV Kristoffer Leer 1/5 CV: Kristoffer Leer Adresse: Rosenvængets Alle 22 1 tv, 2100 København Ø Telefon: 35 43 67 18/21 76 75 79 Født: Århus, 19. februar 1976 Civilstatus: Gift, et barn Email: kleer@kleer.dk
Læs mereTopchefernes 10 bedste værktøjer
Tema: Strategiimplementering Topchefernes 10 bedste værktøjer Sker der forandringer i topchefernes prioritering af værktøjer? Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereHvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at styrke mit akademiske engelsk og for at opleve en anden studiekultur.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of Victoria Land: Canada Periode: Fra: 1.9.2010 Til: 31.12.2010 Udvekslingsprogram:
Læs mereUdvikling af forskertalenter
En præsentation af talentmiljøet på DTU Systembiologi Ole Filtenborg Institutdirektør DTU Systembiologi DTU Systembiologi Forskning DTU Systembiologi tiltrækker højt kvalificerede og motiverede forskere,
Læs mereVil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?
Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere
Læs mereDiplomingeniør Elektroteknologi. med speciale i trådløs kommunikation
Diplomingeniør Elektroteknologi med speciale i trådløs kommunikation Trådløst udstyr fremtidens vinder ipads, android telefoner og satellittelefoner med GPS, Wi-Fi og Bluetooth har ændret verden. Vi tager
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mere500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse*
*Kilde: Randstad/Funktionærniveau 500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse* Øg chancen for at nye talenter bliver i virksomheden i mere end 3 år med 58 %. + Få 4 tips fra de bedste onboarding forløb.
Læs mereDen sikre vej til job. Ph.d.:
Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på
Læs mereEn forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark
Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske
Læs mereKomponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter. Peter Hjuler Jensen, Risø DTU
Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter Peter Hjuler Jensen, Risø DTU Hvad og hvor er videncenter for vindmøllekomponenter? Initiativ til dannelse af videncenter for 4 år siden
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544 Indstilling: Indstilles til tilskud Indstilles med forbehold Indstilles til afslag X Projektdata: Ansøgers navn Roskilde Tekniske Skole Projektets navn
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereFODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin
FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.
Læs mereGlasmuseets Venners generalforsamling lørdag d. 27. februar 2016. Formandens beretning v. Karen Siune
Glasmuseets Venners generalforsamling lørdag d. 27. februar 2016. Formandens beretning v. Karen Siune I det forløbne år har bestyrelsen arbejdet med at efterleve de målsætninger, som foreningen Glasmuseets
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereNOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.
NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.
Læs mereInternational Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41
UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,
Læs mereDigital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde
Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet SAS seminar den 5. maj 2011 Strategisk ressourcestyring i staten Stig Juhl Madsen Underdirektør Økonomi og regnskab Risø Campus Lindholm DANA Høvsøre Lyngby Campus SCION-DTU
Læs mereIT UNIVERSITETET OM IT UNIVERSITETET. Velkommen til den digitale verden
IT UNIVERSITETET Velkommen til den digitale verden IT Universitetet er dedikeret akademisk viden, der har med computeren at gøre; uddannelse og forskning inden for spil, kommunikation, business og softwareudvikling.
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereAnders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015
Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik
Læs mereEntreprenørskab på erhvervsakademierne
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 237 Offentligt Entreprenørskab på erhvervsakademierne Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale på konference "Fra Talentmasse
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereAdvance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereUdviklingsprojekter 2007/2008
Udviklingsprojekter 2007/2008 I skoleåret 2007/2008 fortsætter de fem udviklingsprojekter, der startede i 2006/2007: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning
Læs mereINDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium
INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM Industriens Kompositlaboratorium 1 Nye muligheder indenfor kompositmaterialer Industriens Kompositlaboratorium (IKL) er et spændende nyt samarbejde mellem FORCE Technology,
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereBØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:
BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014 Læs inde i bladet: INVITATION TIL JULEBANKO FLERE FESTLIGHEDER AFHOLDT SEJLSÆSON AFSLUTTET 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg
Læs mereKvalitetshåndbog. for. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S
Kvalitetshåndbog for Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Side 1 af 9 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord og virksomhedsdata 2 2. Organisationsplan 5 3. Kvalitetsmålsætning
Læs mereYou ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør
You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereStudiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA
Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på
Læs mereKvalikombo... eller det nytter stadig
Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,
Læs mereVEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark
VEDTÆGTER for Foreningen network danmark Indholdsfortegnelse: 1. Navn, stiftelse og hjemsted... 2. Formål og virksomhed 3. Medlemskab... 4. Bestyrelse 5. Direktionen 6. Økonomi og regnskab 7. Generalforsamling
Læs mereNyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Vellykket NBE Generalforsamling. Husk at tilmelde dig NBE netværksmødet i maj
Se dette nyhedsbrev i en browser Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark April 2015 Vellykket NBE Generalforsamling Der blev afholdt stiftende generalforsamling i NBE NordDanmark
Læs mereBliv sponsor! DeIC konference 2016
Bliv sponsor! DeIC konference 2016 En enestående chance for eksponering på årets konference for alle, der arbejder med e- Infrastruktur til forskning og uddannelse. Nye veje til escience Hvorfor sponsor
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereDecember / Januar 2008 / 09
6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:
Læs mereKunstner: Jorge Rodriguez Gerada:
Værket Wish til Belfast. 4,5 hektar stort værk på industrigrund ved Belfasts havnearealer. Hovedværk under LAND-SHAPE, Land Art North Denmark Kunstner: Jorge Rodriguez Gerada: Dette værk vil blive selve
Læs mereny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk
ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der
Læs mereIndkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse
Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 18. maj
Læs mereGymnasielærerdage. Det rullende Universitet
Gymnasielærerdage Naturgeografi Fysik Matematik Biologi Kemi Idræt Astronomidag Gymnasielærerdag med fokus på teknologi, Ingeniørhøjskolen Gymnasielærerdag med fokus på Nanoscience, inano (?) Tværfaglige
Læs mereTilbud på bistand til planlægning, gennemførelse og evaluering af beskæftigelsespolitisk
Tilbud 17. august 2008 Tilbud på bistand til planlægning, gennemførelse og evaluering af beskæftigelsespolitisk konference på Djursland Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs, Udvalget for Job og Erhverv i
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mere