Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Transkript

1 Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

2 Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 3. forelæsning: a. Operative lukninger og strukturelle koblinger i uddannelsessystemet b. Systemteorien som element i den samlede uddannelsesvidenskab

3 Operativ lukning og strukturel kobling Til en første, grov orientering er det tilstrækkeligt med to begreber, der kan anvendes på meget forskellige systemdannelser, nemlig (1) operativ lukning og (2) strukturel kobling. (Luhmann 2006: 50)

4 Operativ lukning og strukturel kobling i den samlede systemteori

5 Operativ lukning Organismer Psykiske systemer Sociale systemer Interaktionssystemer Organisationer Samfund

6 Organismer/biologiske systemer/natur Soll ( ) ein Ding, als naturprodukt, in sich selbst und seiner innern Möglichkeit doch eine Beziehung auf Zwecke enthalten, d.i. nur als Naturzweck und ohne die Kausalität der begriffe von vernünftigen Wesen ausser ihm möglich sein; so wird ( ) dazu erfordert: dass die Teile desselben sich dadurch zur Einheit eines Ganzen verbinden, dass sie von einander wechselseitig Ursache und Wirkung ihrer Form sind. ( ) als als organisiertes und sich selbst organisierendes Wesen Kant: Kritik der Urteilskraft Analytik der teleologischen Urteilskraft pp )

7 Samfund Samfundet er det omfattende system af alle kommunikationer, som reproducerer sig selv autopietisk, når det i et rekursivt netværk af kommunikationer hele tiden skaber nye (og altid anderledes) kommunikationer. Luhmann 1997a: 72

8 Strukturel kobling Strukturelle Kopplungen beschränken den Bereich möglicher Strukturen, mit denen ein System seine Autopoiesis durchführen kann. ( ) Sie dienen als Reduktionen struktureller Komplexität dem Aufbau operativer Komplexität Luhmann 1997b: 100 og 111)

9 Bevidsthed/kommunikation sprog På grund af sine specielle egenskaber tjener [sproget, LQ] den strukturelle kobling mellem kommunikation og bevidsthed Luhmann 1997a: 75

10 Operativ lukning/strukturel kobling i uddannelsessystemet

11 Operativ lukning/strukturel kobling i uddannelsessystemet Undervisning/læring undervisningsteknologi Skole/klasse pædagogisk ledelse Skoleadministration/skole den dobbelte skoleledelse National skolepolitik/kommunal skoleadministration kontrol eller kompetence? Uddannelsessystem/videnskabssystem vidensudveksling i personer, partnerskaber, organisationer

12 Undervisning/læring undervisningsteknologi

13 13 Læringens mirakel

14 14 Hører de mig?

15 Hører de mig? Forstår de mig? 15

16 Hører de mig? Forstår de mig? Efterlever de mig? 16

17 Hører de mig? Forstår de mig? Efterlever de mig? 17 Udbredelsesmedier Forståelsesmedier Effektmedier

18 Undervisningsteknologier Hører de mig? Forstår de mig? Efterlever de mig? 18 Udbredelsesmedier Forståelsesmedier Effektmedier

19 Operativ lukning og strukturel kobling Operativ lukning: Det psykiske system vs det sociale system Uddifferentierede funktionssystemer indbyrdes Strukturel kobling Stille ressourcer til rådighed for hinanden Begrænse hinandens operationsmuligheder 19

20 Eleven: En ikke-trivial maskine Trivialmaskiner er maskiner, der producerer et bestemt output ud fra et bestemt input ved hjælp af en indbygget funktion. ( ) Det modsatte gælder for ikke-trivielle eller selvreferentielle maskiner. De opererer ved hjælp af en indbygget refleksionssløjfe, som arrangerer alle input/outputtransformationer ( ) ud fra den givne historiske tilstand, som maskinen har bragt sig selv i. Eftersom denne ændres ved hver operation, råder sådanne maskiner over et praktisk taget uendeligt, eller i hvert fald ikke-kalkulerbart repertoire af reaktionsmuligheder. (Niklas Luhmann: Samfundets uddannelsessystem p. 102). Ergo: Undervisningens (og pædagogikkens) umulighed? Nej: Undervisning som trivialisering af ikke-triviale systemer 20

21 Eleven: En ikke-trivial maskine Trivialmaskiner er maskiner, der producerer et bestemt output ud fra et bestemt input ved hjælp af en indbygget funktion. ( ) Det modsatte gælder for ikke-trivielle eller selvreferentielle maskiner. De opererer ved hjælp af en indbygget refleksionssløjfe, som arrangerer alle input/outputtransformationer ( ) ud fra den givne historiske tilstand, som maskinen har bragt sig selv i. Eftersom denne ændres ved hver operation, råder sådanne maskiner over et praktisk taget uendeligt, eller i hvert fald ikke-kalkulerbart repertoire af reaktionsmuligheder. (Niklas Luhmann: Samfundets uddannelsessystem p. 102). Ergo: Undervisningens (og pædagogikkens) umulighed? Nej: Undervisningsteknologi som strukturel kobling 21

22 Undervisningsteknologier At vise At spørge At opfordre Alexander von Oettingen 2010

23 At vise

24 24

25 25

26 26

27

28

29

30 30

31 31

32 At spørge 32

33 At spørge Den spørgende form har en disciplinerings- og kontrolfunktion (læringsudbytte forudsætter klasseledelse, struktur og ro og orden (Nordahl 2010) Den spørgende form sikrer undervisningens kontinuitet (i timen og fra time til time) Den spørgende form har en redundans- og variationsfunktion (læreren differentierer undervisningen ved hjælp af spørgsmål) Den spørgende form leverer irritationer med en læringseffekt 33

34 Det pædagogiske spørgsmål Viden Ikke-viden 34

35 Det pædagogiske spørgsmål Viden Ikke-viden Kontrol/testspørgsmål 35

36 Det pædagogiske spørgsmål Viden Ikke-viden Kontrol/testspørgsmål Kom-videre spørgsmål 36

37 Det pædagogiske spørgsmål Viden Ikke-viden Kontrol/testspørgsmål Kom-videre spørgsmål 37 Det stedfortrædende spørgsmål: Gør indholdet tvivlsomt : lære at lære

38 Skole/klasse pædagogisk ledelse

39 Skole/klasse pædagogisk ledelse En undervisning der gennemføres interaktionsformet, [kan] hverken [ ] forstås som anvendelse af regler eller som et kausalt formet forløb af mål og midler, og heller ikke som en forudberegnet bane for det forløb (trajectory). Interaktionssystemet tjener snarere til indbygning af strukturel ubestemthed i uddannelsessystemet. (Luhmann 2006: 144) Hvis den [undervisningen, LQ] var overladt til sine egne stemninger og momentane luner og kun var afhængig af sine egen historisk dannede nutid, ville undervisningsinteraktionen fluktuere for kraftigt og sandsynligvis udvikle sig til en slags hyggelig komsammen. Undervisning kan derfor kun erkendes og reproduceres som form, når der træffes foranstaltninger imod det det være sig ved at læreren også er ansvarlig for de eksternaliserede beslutninger eller, som det er typisk i dag, ved at der er dannet en organisation med dette formål. (Luhmann 2006: 145)

40 Skole/klasse pædagogisk ledelse En undervisning der gennemføres interaktionsformet, [kan] hverken [ ] forstås som anvendelse af regler eller som et kausalt formet forløb af mål og midler, og heller ikke som en forudberegnet bane for det forløb (trajectory). Interaktionssystemet tjener snarere til indbygning af strukturel ubestemthed i uddannelsessystemet. (Luhmann 2006: 144) Hvis den [undervisningen, LQ] var overladt til sine egne stemninger og momentane luner og kun var afhængig af sine egen historisk dannede nutid, ville undervisningsinteraktionen fluktuere for kraftigt og sandsynligvis udvikle sig til en slags hyggelig komsammen. Undervisning kan derfor kun erkendes og reproduceres som form, når der træffes foranstaltninger imod det det være sig ved at læreren også er ansvarlig for de eksternaliserede beslutninger eller, som det er typisk i dag, ved at der er dannet en organisation med dette formål. (Luhmann 2006: 145)

41 Skole/klasse pædagogisk ledelse En undervisning der gennemføres interaktionsformet, [kan] hverken [ ] forstås som anvendelse af regler eller som et kausalt formet forløb af mål og midler, og heller ikke som en forudberegnet bane for det forløb (trajectory). Interaktionssystemet tjener snarere til indbygning af strukturel ubestemthed i uddannelsessystemet. (Luhmann 2006: 144) Hvis den [undervisningen, LQ] var overladt til sine egne stemninger og momentane luner og kun var afhængig af sine egen historisk dannede nutid, ville undervisningsinteraktionen fluktuere for kraftigt og sandsynligvis udvikle sig til en slags hyggelig komsammen. Undervisning kan derfor kun erkendes og reproduceres som form, når der træffes foranstaltninger imod det det være sig ved at læreren også er ansvarlig for de eksternaliserede beslutninger eller, som det er typisk i dag, ved at der er dannet en organisation med dette formål. (Luhmann 2006: 145) Ergo: Skoleledelse som pædagogisk ledelse (jf. Hattie 2009)

42 Skoleadministration/skole den dobbelte skoleledelse

43 Skoleadministration/skole den dobbelte skoleledelse Periode Relation Titel Hierarki: regelstyring, ensidige relationer Decentralisering: løst koblede relationer, tillid Partnerskab: resultatkontrakter, Skoleklynger (den inkarnerede kollektive ånd) Fælles semantisk struktur ( meningsfællesskab ) Skoleinspektør (regelbestyrer) Skoleleder (projektleder) Skoleleder (Det dobbelte lederskab)

44 Skolepolitik/skoleadministration kontrol eller kompetence?

45 Skolepolitik/skoleadministration kontrol eller kompetence? Markedsgørelse: Nationale tests som gør at skoler tilpasser sig normer i kraft af økonomiske og prestigemæssige incitamenter. Kontrolgørelse: Kontrolsystemer med indbygget feedback: Slutmål, delmål der kontrolleres via eksaminer. Professionsudvikling: Udvikling af fælles professionelle kompetencer og standarder, der skabe en ensartethed og en sikkerhed for målopfyldelse i kraft af lærernes professionelle dygtighed.

46 Uddannelsessystem/videnskabssystem vidensudveksling personer, partnerskaber, organisationer

47 Uddannelsessystemet Funktion: Udvikling af viden og færdigheder. Persongørelse Karriereselektion Medie: Livsforløb Kode: +/- formiddelbar. Refleksion: Hvad virker og hvad virker ikke? Refleksionsinstitution: Skolen som stedet for den allerede uddannede lærers refleksion over, hvordan han/hun skal realisere plusværdien i koden. Professionshøjskolen som stedet hvor denne færdighed skal tildeles som professionel kompetence, og hvor der skal ske en stabilisering af, hvad der virker, i Tid: Skriftmediet bøger, rapporter, det som videncentre producerer. Rum: Det kollegiale fællesskab, professionsinstitutionen. Socialt: i form af rolledifferentieringen mellem eksperter og ikkeeksperter (professionshøjskolelærere co. Folkeskolelærere)

48 Videnskabssystemet Funktion: Ny sand viden, i dette tilfælde ny sand viden om det samlede uddannelsesfelt (inklusive opdragelse, dannelse og uddannelse; inklusive offentlige institutioner (dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser, voksenuddannelser), private institutioner (virksomheder, arbejdspladslæring) og civilsamfund (dannelses- og uddannelsesprocesser i civilsamfundet) Medie: Sandhed Kode: +/- sandt Refleksion: metoder og teorier forstået som refleksionsmedier til at vurdere om ny viden er sand. Metoder: Refleksion over hvad der kvalificerer et bestemt dataudvalg til at være reliabelt og validt. Teori: Refleksion over hvorfor den synsvinkel, som lægges i kraft af anvendelsen af bestemte metoder på et givet datamateriale frembringer viden, der både er sand og ny. Refleksionsinstitutioner: Universiteter og andre forskningsinstitutioner med forskeruddannelse, forskningsprogrammer, forskningsledelse osv. osv.

49 Strukturel kobling Personer: Den forskningsinformerede underviser Partnerskaber: Kontraktuelt baserede relationer mellem uddannelsesaktører/- institutioner og forskningsaktører/- institutioner. Organisationer: Polyfone translationsinstitut. (Fra Humboldt (viden om verden) til Stanford (viden for verden))

50 Strukturel kobling via organisation: LSP Skal være institutionelt dobbeltkoblet, dvs. være dobbeltrefererende Skal have en institutionel/organisatorisk selvstændighed Bidrager med en dobbelt translation (jf. Derrida: In the ear of the other) Har derigennem den dobbelt funktion at levere Vejledende og generaliserede forskrifter for praksis der virker Vejledende og generaliserede forskrifter for forskning der er relevant Igennem: Forskningsbaseret forsøgs- og udviklingsarbejde, aktionsforskning m.v. Anvendelsesorienteret grundforskning Professions-ph.d. er, dvs. uddannelse af professionsuddannelsesaktører med en forskningskompetence Dobbelt vidensformidling

51 Systemteorien i det teoretiske landskab

52 Systemteorien i det teoretiske landskab Kant: idealistisk transc. subjektkonstruktivisme - Ding an sich - Erkendelsesformer

53 Systemteorien i det teoretiske landskab Kant: idealistisk transc. subjektkonstruktivisme - Ding an sich - Erkendelsesformer

54 Systemteorien i det teoretiske landskab Fundamentalistisk fænomenologi Sociologisk (mono-) subjektkonstruktivisme Kant: idealistisk transc. subjektkonstruktivisme - Ding an sich - Erkendelsesformer Analytisk fænomenologi Sociologisk (poly-) funktionskonstruktivisme