For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning"

Transkript

1 B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De har de i Finland, i Norge, i Irland, i England, i Belgien og i Spanien - e ID-kor for alle der færdes på en byggeplads. Side 4 I de sidse år har der på mange måder være sa nødvendig og fornye fokus på indsasen for a komme af med den livsfarlige asbes Side 7 For lid eferspørgsel efer viden, innovaion og forskning De udførende virksomheder i den danske byggeog anlægsbranche udmærker sig desværre ved, a sor se ingen af dem eferspørger viden, forskning og innovaion. De neop afsluede udvalgsarbejde om forskning og udvikling under Erhvervs- og Byggesyrelsen, og som igangsaes på baggrund af Erhvervsminiserens byggepoliiske handlingsplan, har desværre vis, a man fra de udførendes side ikke formår a konkreisere, hvad de er, man ønsker fra de danske vidensinsiuioner. De har desværre også for gud ved hvilken gang vis, a den viden, der allerede eksiserer, heller ikke eferspørges i nævneværdig grad af de danske bygge- og anlægsvirksomheder. En hel ny analyse fra Teknologisk Insiu viser samidig, a innovaion, eller måske reere en sysemaisk og srukurere opsamling af alle innovaive idéer og ilag ude i virksomhederne og på byggepladserne, heller ikke eksiserer. Der er ingen viden om, a der fakisk er hjælp a hene f.eks. på Teknologisk Insiu il a drive de innovaive processer og få omsa de gode idéer il praksis og dermed gå fra idé il regning. De er særdeles beskæmmende, a vi åbenbar er en branche, hvor vi skal lade de være op il kunderne, saen, arkieker m.fl. a dikere den udvikling, der skal foregå i den udførende del af byggebranchen! De er på høje id, a byggevirksomhederne og deres organisaioner ager ansvar herfor. Vi har en erhvervspoliisk ramme, som vi selv skal udfylde, og så længe vi ikke mager de, bliver de desværre ikke bedre. Indhold Ny implemenering af anerkendelsesdirekive øger sikkerheden Mange Ole Opfindere i byggerie - men ideerne udnyes ikke ID-kor på byggepladser - bedre syr på arbejdsmiljø og kompeencer Forvenning om lavere byggeakivie i 2. halvår 2008 Asbes - hvor sår vi nu? Saus for Femern-forbindelsen Dødsulykker på OL-sadions i Kina BAT s skoleprojek i Indien Noiser / Siden Sids

2 Ny implemenering af anerkendelsesdirekive øger sikkerheden Af Ulrik Spannow Beskæfigelsesminiseren har nu fremsa e lovforslag, der gør implemeneringen af anerkendelsesdirekive mere spiselig. Lovforslage beyder, a der for 9 udannelser kræves forhåndskonrol - e sor skrid i den rigige rening, mener BAT Implemeneringen af EU-direkive om gensidig anerkendelse af kvalifikaioner har beyde, a udenlandsk arbejdskraf, der e beskæfige midleridig og lejlighedsvis i Danmark, ikke skal gennemgå de obligaoriske uddannelser, som kræves af dansk arbejdskraf. Sådan er reglerne den dag i dag. Efer pres fra bl.a. byggefagene og gode kræfer i Folkeinge har beskæfigelsesminiseren nu sadle om. Miniseren har således indvillige i a ændre på reglerne. Kaelem Miniseren og Folkeinges parier har afal a bringe direkives mulighed for a indføre undagelser i spil. Undagelser kan ske, når de udføre arbejde kan have beydning for den offenlige sundhed og sikkerhed. Før og efer Før direkive skulle al udenlandsk arbejdskraf have forhåndsgodkend deres kvalifikaioner i Arbejdsilsyne, hvis der var krav om uddannelse i DK Efer 1. implemenering blev arbejdskraf, der er midleridig eller lejlighedsvis beskæfige i DK, undage for forhåndsgodkendelsen Den nye lovændring genindfører e krav om forhåndskonrol for 9 uddannelser De 9 uddannelser I lovforslage lægges op il, a der genindføres forhåndskonrol på følgende 9 områder: Elevaormonør Gaffelruckfører Kedelpasser Kranfører (dog kun mobilkraner og årnkraner) Kølemonør Silladsopsiller (dog ikke rullesilladser) Arbejde med eleskoplæsser Arbejde med asbes Svejsning efer kræfbekendgørelsen På disse 9 områder vil de blive e krav, a Arbejdsilsyne har anerkend kvalifikaionerne, før arbejde må påbegyndes. Arbejdsilsyne vil kun anerkende kvalifikaionerne, hvis den udenlandske borger har ilnærmelsesvis en lige så god uddannelse som den danske uddannelse. Der er ale om en dynamisk lise, der kan blive jusere senere, hvis der viser sig a være behov for de. Resgruppen Når de 9 områder ages fra, er der en resgruppe ilbage, dvs. en række områder, hvor der i Danmark også silles krav om en særlig uddannelse. Til resgruppen hører: Arbejde med syren Polyesersøbning Gaffelsablercerifika Arbejde med asfalmaerialer Arbejde med epoxy og isocyanaer Kranførercerifika - lasbilmonerede kraner Opsæning af rullesilladser Arbejde på naurgasanlæg Lifuddannelsen - er ikke udvikle endnu De præcise krav, der silles på disse områder, afhænger af, hvordan hjemlandes regler er: Hvis der i hjemlande er lovkrav om uddannelse, skal jeneseyderen have denne uddannelse. Hvis der ikke er lovkrav om uddannelse i hjemlande, skal jeneseyderen have minds o års erhvervserfaring med de pågældende arbejde inden for de sidse i år. 2

3 B A T k a r e l l e Dokumenaion il Arbejdsilsyne kan beså i følgende: For de 9 områder Anerkendelsesbrev fra Arbejdsilsyne For resgruppen Udenlandsk uddannelsesbevis - hvor der i hjemlande er krav om uddannelse Bevis for minds o års relevan erhvervserfaring i hjemlande inden for de sidse i år - hvor der ikke er krav om uddannelse i hjemlande E sor skrid i den rigige rening - men endnu ikke i mål I BAT er vi glade for, a beskæfigelsesminiseren og Folkeinge har lye il byggefagenes kriik. De fremlage lovforslag vil råde bod på nogle alvorlige urimeligheder, som er fulg i kølvande på anerkendelsesdirekive. De vil øge sikkerheden, a der på 9 områder igen indføres danske krav il udenlandsk arbejdskraf. Men BAT er bekymre for resgruppen. De er uheldig, a direkive illader forskelsbehandling af dansk og udenlandsk arbejdskraf, der er beskæfige midleridig og lejlighedsvis i Danmark. BAT vil følge udviklingen æ - i førse omgang vil vi vene på, a de nye regler kommer hel på plads. Folkeinge forvenes a vedage lovforslage inden sommerferien Derefer er de en faglig opgave a fokusere på, om udenlandsk arbejdskraf lever op il kravene. De vil dog forsa være arbejdsgiverens plig a sikre, a alle ansae er i sand il a udføre arbejde på en farefri måde. Mange Ole Opfindere i byggerie - men idéerne udnyes ikke Af Sidse Buch Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Rapporen er basere på elefonsamaler med en række virksomheder i byggerie og er en del af projeke Hands on innovaion, som søger a syrke samspille mellem udvikling af opfindelser og medarbejderdreven innovaion i byggerie Generel viser analysen, a idéer og opfindelser findes i byggerie; i vid udsrækning, endda. Men de bliver ypisk ikke samle op og udnye på kommercielle vilkår. Analysen forsøger a afdække årsagerne il, a de kreaive ressourcer ikke udnyes bedre, end de gør, og søger samidig a komme med forslag il løsninger. Ofe opsår opfindelser i bygningsarbejdernes forsøg på a løse hel konkree problemer og behov i de daglige arbejde på byggepladsen. Byggerie har i vid udsrækning radiion for a arbejde med a skabe nye løsninger. Idéudvikling og de kreaive aspek er en del af byggepladsens kulur, og bygningsarbejderne silles løbende overfor udfordringer, som kræver problemløsning på sede. Der er i de hele age mange gode eksempler på succesfulde opfindelser i byggebranchen. Analysen peger da også på, a de ikke er bygningsarbejderne, som sår i vejen for udvikling af nye idéer. Bygningsarbejderne anses af de flese mesre for a rumme e poeniale for arbejde med opsamling og udvikling af idéer. Al i al bærer byggerie lang hen af vejen præg af sor åbenhed i forhold il a bringe opfinderie på dagsordenen. Kuluren og arbejdsformen undersøer i høj grad selve den idéudviklende fase i opfinderprocessen. Dog peger rapporen på, a der bland bygningsarbejderne kan være nogle, som kan have problemer med a dokumenere sine idéer skriflig og mangler skoling i a udnye sine innovaive og kreaive idéer. Probleme skal i højere grad findes i ledelsen på virksomhederne. De er ikke sådan, a ledelsen principiel siller sig i vejen for udvikling af 3

4 idéer, nærmere værimod - der kan med rimelighed forvenes ledelsesmæssig opbakning. Men på grund af idspres, økonomi, fryg for adminisraive byrder m.m. er de sjælden, a der kommer kommerciel udnyelse ud af en god idé. Samidig er projekarbejdsformen ikke den bedse il a skabe radiion for opsamling og videreførelse af nye idéer. I byggerie sares der forfra hver gang, og om en løsning fra é projek overføres il e ande afhænger i høj grad af den enkele bygningsarbejders personlige erfaringer. Lang sørsedelen af virksomhederne har hverken viden om eller poliik og sraegi for håndering af medarbejdernes opfindelser. Mange har endda sle ikke ænk på muligheden og er førs bleve bevidse om de i kraf af inerviewe med Teknologisk Insiu. Der er bland byggevirksomhederne i de hele age brug for generel viden om, hvilke redskaber og sysemaikker, der findes il a opsamle, udvikle og udnye medarbejdernes idéer. Poeniale ligger i a udvikle en undersøende kulur og arbejdsform, som er orienere mod daglig problemløsning og udvikling i forbindelse med konkree byggesager. Desuden er der brug for fokus på og opbakning il medarbejdere, som arbejder kreaiv og er moiverede for a arbejde med udvikling af idéer og opfindelser. En række vidensinsiuioner siller eksperer il rådighed, som kan hjælpe byggevirksomhederne med a omsæe idéerne il en god forrening på markedsvilkår. Fakisk vise de flese af de adspurge sor ineresse for område, og har bed om a blive konake igen for nærmere informaion om muligheder, herunder evenuel besøg af en opfinderkonsulen. Håndering af medarbejdernes opfindelser er en hel ny ledelsesmæssig og forreningsmæssig udfordring for de flese virksomheder i byggerie. Hvis medarbejdernes idéer skal mere i spil er der i førse omgang behov for bevidsgørelse om, a udfordringen eksiserer, og i næse, a virksomhedernes ledelsesniveau ager ansvar for og ejerskab il a inddrage kommerciel udnyelse af opfindelser i virksomhedernes forreningskoncep. Analysen bygger på inerviews med 10 danske udførende byggevirksomheder med mellem 40 og 100 medarbejdere. ID-kor på byggepladser - bedre syr på arbejdsmiljø og kompeencer Af Lars Vedsmand De har de i Finland, i Norge, i Irland, i England, i Belgien og i Spanien - e ID-kor for alle der færdes på en byggeplads. Ordningerne er dels frivillige og dels lovfassae, men kan give e løf af arbejdsmiljøe og bedre syr på bygningsarbejdernes kompeencer Som en del af handleplanen for bedre sikkerhed på byggepladser har e af de nye mulige iniiaiver være indførelse af e ID-kor for alle, der er beskæfige på bygge- og anlægspladser. Der har bred bland byggeries akører være enighed om a arbejde videre med en sådan ide, og bl.a. se på de inernaionale erfaringer på område. I forhold il de lovændringer, der skal gennemføres i løbe af de kommende år, dels som følge af indsillingerne i handleplanen og dels som følge af krav fra EU, er ideen om a indføre e ID-kor e af flere elemener, der skal give nye 4 redskaber il a få reducere ulykker og fremme en mere posiiv sikkerhedskulur. E ID-kor har en række forskellige formål og funkioner, som samle se og sammen med andre ilag kan medvirke il e højere arbejdsmiljøniveau: Som dokumenaion for grundlæggende viden om arbejdsmiljø Som adgangskonrol Som samling af dokumenaion for kompeencer og gennemføre kurser

5 B A T k a r e l l e Inrodukion om arbejdsmiljø Grundlæggende viden om arbejdsmiljø på en byggeplads er en afgørende forudsæning for en ændring af macho - eller Tarzankuluren, der anses for årsag il mange ulykker. Syseme kendes i Danmark bl.a. fra DR-byen, hvor de har være e krav, a alle gennemgik 2 imers inrodukion før man kom ind på pladsen. BAR B&A har for flere år siden udvikle e 2-dages kursus om inrodukion il arbejdsmiljø. Flere sørre firmaer har siden køb kurse og lade samlige ansae gennemgå de. I Irland har man indfør de såkalde safe pass, hvor en forudsæning for a få kore er, a man har gennemgåe 1 dags arbejdsmiljøkursus. Kurse udbydes på 6 forskellige sprog og skal fornys efer en korere årrække. I Finland har man e obligaorisk krav om ID-kor ved arbejde på byggeri sam en frivillig ordning om e arbejdsmiljøkørekor med 1 dags kursus, der ligeledes skal fornys periodisk. ID-kore skal i denne sammenhæng ses som e bevis på gennemfør grundlæggende kursus om arbejdsmiljø - og skal fornys med e passende mellemrum for a age højde for nye regler, ny viden mm. Adgangskonrol Allerede i dag findes adskillige eksempler på, a der udsedes ID-kor for adgang il beseme yper byggepladser, både i Danmark og inernaional. De gælder f.eks. sørre indusrivirksomheder, raffinaderier, Forsvare, DSB, en række offenlige myndigheder og miniserier. Krave om a kunne idenificere sig er her ikke nødvendigvis bunde op omkring arbejdsmiljø - men vil ved e samle ID-kor også give garani overfor bygherrer og eksiserende virksomheder og insiuioner, a bærere af ID-kore også kan dokumenere grundlæggende færdigheder i arbejdsmiljø. De er derfor naurlig, a der ligesom i Norge ses på ID-kor med navn, adresse og billede. ID-kor samler dokumenaion for kompeencer I dag kan en bygningsarbejder have kursusbevis og cerifika for en række gennemføre uddannelser, såvel lovpligige arbejdsmiljøuddannelser, som f.eks. asbesnedrivning, kørsel med eleskoplæsser, silladser, epoxy, arbejdsmiljøuddannelsen og lignende, som for andre påkrævede uddannelser, som f.eks. kloakmeser, varm arbejde, vejen som arbejdsplads og over il de egenlige auorisaioner i forhold il el, gas og vand. ID-kore kan dels ved hjælp af forskellig farvelægning og dels ved en digialisering (magnesribe) hurig give mulighed for a kunne dokumenere de kompeencer, der er nødvendige for udførelse af de beseme sykke arbejde. Sådan har man arbejde med ID-kore i England i e frivillig sysem (CSCS). De vil også give byggevirksomhederne lang bedre og hurigere muligheder for a have syr på de ansaes kompeencer, så man får de rigige folk il de enkele arbejdsopgaver. ID-kore er for alle ID-kore skal gælde for alle, der er beskæfige og færdes på bygepladser - de vil sige også for selvsændige, for ilsyn, for vikaransae, for underenreprenører og for udenlandsk arbejdskraf. De vil også være naurlig, a leverandører og chauffører, der reglemæssig færdes med maerialer og affald på byggepladsen skal udsyres med e ID-kor. Analyse og videre udredning Der er behov for, a der ses nærmere på hvem der skal udbyde kore, hvordan de skal finansieres og om de f.eks. skal være mulig under beseme forudsæninger a kunne inddrage e ID-kor. De norske ID-kor Skal bæres af alle arbejdsagere, inkl. selvsændige sam f.eks. rengøring og kaninedrif Ansvar for udsedelse påhviler arbejdsgiver eller selvsændig Gyldig i ansæelsesperiodens længde - kan genbruges op il 2 år hvorefer de skal fornys Man skal være regisrere i relevane offenlige regisre, f.eks. folkeregisere eller Ska Kore skal indeholde: Navn på virksomhed eller enkelpersonforeagende Organisaionsnummer Navn på korindehaver Billede af korindehaver Fødselsdao og køn Korindehaverens underskrif Gyldighedsperiode Kornummer Navn og adresse på udseder af kore Oplysninger om ID-kore findes på norsk, engelsk og polsk. 5

6 Forvenning om lavere byggeakivie i 2. halvår 2008 Af Bo Sandberg Fra 2004 il 2007 var der en ganske voldsom overskydende eferspørgsel i byggebranchen. Når de er ilfælde, er de udbudssiden (adgang il arbejdskraf og maerialer), der sæer grænsen for byggeakivieen. Her i 2008 er siuaionen ved a vende - og i 2009 og 2010 venes de for alvor a være eferspørgslen, der sæer grænsen for, hvor mege branchen producerer. Efer 2010 bliver der igen fuld beskæfigelse bl.a. pga. Femernbroen og Mero Ciyring Korrigere for sæsonudsving fald bygge- og anlægsbeskæfigelsen fra i 4. kvaral 2007 il i 1. kvaral Hel som forvene begynder bygge- og anlægsbeskæfigelsen nu a dykke. Der er foreløbig ale om e beskeden fald fra e høj udgangspunk. Med anke på den skarpe opbremsning i boligbyggerie, er de nok en overraskelse for nogle, a byggebeskæfigelsen ikke er falde endnu mere. Men man skal huske på, a arbejdsmarkede alid reagerer på konjunkurvendinger med en beydelig forsinkelse. Særlig, når der i lang id har være mangel på arbejdskraf, så holder virksomhederne på sine ansae, mens man ser iden - og dybden i konjunkurnedgangen - an. Yderligere nedgang i vene BAT s konjunkuranalyse fra december peger på e forvene årsgennemsni for byggebeskæfigelsen i 2008 på Vi kan dog god risikere e yderligere fald i løbe af åre, så vi snarere lander på beskæfigede - bland ande fordi den neop vedagne finanslov pålægger kommunerne a sille vedligeholdelsesopgaver i bero. Dermed vil byggebeskæfigelsen dog sadig være højere end i særlig i 2. halvår 2008 Der vil gennem 1. halvår 2008 forsa være en pæn mængde ordrer fra 2007 a arbejde på, men den beskedne ordreindgang vil uafvendelig resulere i en faldende beskæfigelse - de er kun e spørgsmål om hvornår og hvor krafig. Fx er analle af udsede byggeilladelser på landsplan falde fra god i 2006 il knap i e fald på 42% på blo e enkel år. Negaive byggeforvenninger bider sig fas Danmarks Saisiks sæsonkorrigerede konjunkurindikaor for byggebranchen fald fra -3 i mars il -4 i april. De er redje måned i ræk, a byggeries forvenninger il fremiden er negaive. Til sammenligning lå årsgennemsnie på +9 i 2007 og rekordhøje +21 i Forklaring skal findes på boligmarkede Byggeries konjunkurbaromeer befinder sig som forvene på en negaiv bane. Baromere udrykker fremidsforvenningerne for byggeries virksomheder. Falde i den sammensae konjunkurindikaor underbygger billede af, a der i 2. halvår 2007 fand en konjunkurvending sed i byggebranchen. De er især opbremsningen på boligmarkede - og dermed i nybyggeri af boliger - som dæmper branchens fremidsforvenninger. Saus quo i byggeomsæningen i 1. kvaral 2008 Iflg. Danmarks Saisik omsae landes byggevirksomheder i førse kvaral 2008 ilsammen for 50,4 mia. kr. De er en signing på 3,5 mia. kr. i forhold il samme kvaral i Opgjor i procen er byggeries omsæning sege med 7,4% fra 1. kvaral 2007 il 1. kvaral Denne signing er i løbende priser, dvs. der er ikke korrigere for inflaion. Byggeomkosningerne er i samme periode sege med ca. 6 % (skøn på baggrund af 2-4. kvaral 2007), dvs. den mængdemæssige fremgang i omsæningen er på beskedne ca. 1½ %. Omsæningsallene bekræfer sagnaion Med en beskeden real fremgang i omsæningen på mellem 1 og 2 %, bekræfes endensen fra 2. halvår 2007 om, a der har funde en konjunkurvending sed i bygge- og anlægsbranchen. 6

7 B A T k a r e l l e De er slu med de ocifrede væksraer, som kendes fra både 2005, 2006 og 1. halvår Men omvend er omsæningssiuaionen - som den fremgår af Danmarks Saisiks al - sådan se heller ikke bleve forværre siden 2. halvår Så indil videre er der kun ale om en konjunkurmæssig udfladning. Som nævn ovenfor forvenes dog en decidere konjunkurnedgang i 2. halvår af den simple grund, a der ikke kommer ordrer ind i samme omfang som de nuværende ordrer færdiggøres. Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem byggeomsæning og byggeomkosninger Asbes - hvor sår vi? Af Lars Vedsmand I de sidse år har der på mange måder være sa nødvendig og fornye fokus på indsasen for a komme af med den livsfarlige asbes Korlægning i Danmark Efer den omfaende mediedækning om asbes i S-og og skibe bad Folkeinge Arbejdsilsyne om a nedsæe en asbesiniiaivgruppe. BAT har her fremfør markane ønsker om a få sa gang i e omfaende arbejde med a korlægge asbes i Danmark og samidig indlede en mere sysemaisk regisrering af, hvor asbes sadig findes. E arbejde hvor der arbejdes i kapløb med iden - se over en årrække. For hver år der går, kommer der nye og yngre bygningsarbejdere ud på renoveringsopgaver uden en kinamands chance for a vide om de udsæer sig for asbessøv. Der er gåe mange år siden asbes blev forbud, og den viden der er om, hvordan asbes kan findes i bygninger forsvinder i ak med, a ældre bygningsarbejdere forsvinder fra arbejdsmarkede. Iniiaivgruppen afleverede en rappor il Folkeinges arbejdsmarkedsudvalg i eferåre Her var der enighed om a pege på 3 områder il en foreløbig indsas: Informaion Eablering af overblik over den akuelle asbessiuaion i forhold il bygningsmassen Forsærke myndighedskoordinering Arbejdsilsyne har forsærke sin informaionsindsas og bl.a. inddrage asbes ved flere konrolakioner. Arbejdsilsyne har desuden 7

8 påbegynd udviklingen af en emaside om asbes, som med iden skal kunne opsamle den nødvendige informaion om, hvor asbes findes i forskellige byggemaerialer. I forhold il a kunne skaffe overblik - korlægning - er der eferfølgende sa gang i e asbesprojek i Arbejdsilsyne, hvor der er nedsa en følgegruppe sam hold en række dialogmøder med forskellige akører, der må forvenes a kunne bidrage il a få egne dee danmarkskor. I BAT er vi ilfreds med, a dee arbejde er komme i gang - men påpeger samidig, a der såvel hos myndigheden som hos organisaionerne og andre akører rods al er begrænsede ressourcer. Vi ser derfor gerne, a beskæfigelsesminiseren afsæer projekmidler il, a dee arbejde kan få så kvalificere e volumen, a de kan danne de nødvendige grundlag for en senere sillingagen il a komme videre fra korlægning il regisrering af asbes. Førs på dee idspunk vil der kunne dannes e overblik af e omfang, så der kan ages kvalificere sillingagen il en naional handlingsplan for oal udfasning af asbes i Danmark. Regelændringer presser sig på BAT vil sideløbende med projeke om korlægning age iniiaiv il, a der foreages nogle ændringer i de eksiserende regler om asbes for a komme på omgangshøjde med udviklingen. De drejer sig bl.a. om: A udvide grundlage for plig il a regisrere asbes i bygninger. I de eksiserende regler gælder denne plig kun arbejdsgivere og kun indvendig beskadige asbes. Der er imidlerid en række andre siuaioner, hvor der ikke er ale om e arbejdsgiverforhold, men hvor den der har besluningsre overfor renoveringer mm. også burde have plig il a regisrere og oplyse om forekoms af asbes. A ændre Erhvervs- og Boligsyrelsens regler om asbes i bygninger. Disse regler er håbløs forældede og bør ændres så de ikke længere er illad a forsegle eller indkapsle asbesholdige maerialer. A ændre Arbejdsilsynes asbesbekendgørelse. Der er e behov for a indføre en form for idsbegrænsning i, hvor længe en gennemfør asbesuddannelse er gyldig. Mange har asbesuddannelse, der er gennemfør for adskillige år siden. Både regler og eknikker har ændre sig markan siden. Asbes i de inernaionale organisaioner og EU På BATs iniiaiv har asbes være gensand for emadiskussioner både i den nordiske bygningsarbejder organisaion NBTF på årsmøde i eferåre 2007 sam på kongressen i den europæiske organisaion EFBT i december Begge organisaioner har vedage erklæringer om asbes, der bl.a. særk anbefaler behove for a undersøe naionale poliiske handlingsplaner for udfasning af asbes. Europaparlamene har i januar fremsend en række omfaende kommenarer il Kommissionens handlingsprogram om arbejdsmiljø - her er også medage e klar markere ønske om, a Kommissionen dels bør gennemføre en sørre høring om a få sa gang i arbejde med a få fjerne asbesen og dels bør søe naionale handlingsplaner om udfasning af asbes. Den inernaionale faglige organisaion for bygningsarbejdere - BWI - afhold i februar en konference i Wien med 80 delagere. Her blev der rapporere grundig om de globale arbejde med a få gennemfør forbud mod produkion og anvendelse af asbes. Den inernaionale asbeslobby har køb en række faglige organisaioner i Brasilien, Rusland og Kasakhsan og har eablere en såkald faglig sammensluning il forsvar for den forsae brug af hvid asbes (chrysoil). Denne organisaion gennemføre som ren provokaion en konference på samme hoel og i samme idsrum - med de forsae budskab, a de skulle være mulig a arbejde forsvarlig med chrysoil under konrollerede former. Mere alarmerende var de dog a opleve, a formanden for de russiske bygningsarbejdere på BWIs konference forsøge a argumenere for, a der forsa manglede dokumenaion for a hvid asbes var sundhedsfarlig. Forsamlingen udryke dog også larmende avshed og vedog i sede en markan udalelse om søe il lande, der vil gennemføre forbud mod anvendelse af asbes. 8

9 B A T k a r e l l e Saus for Femern-forbindelsen Af Bo Sandberg Sidse sommer blev der indgåe en poliisk afale mellem Danmark og Tyskland om a bygge Femern-forbindelsen. Men hvor sår sagen egenlig lige nu? Hvad var de egenlig, man besluede? De prøver denne oversigsarikel a give svar på Der blev indgåe en poliisk afale mellem Danmark og Tyskland 29. juni Tyngden i såvel ejerskab, indflydelse, udgifer og indæger ligger hel klar på dansk side. De skal førs og fremmes ses som en undersregning af, a broen har sørre beydning og opmærksomhed i København end i Berlin. Konkre er der ale om flg. indhold i afalen: Kys il kys-forbindelsen ejes af Danmark og finansieres via brugerbealing Danmark siller sasgarani, men får il gengæld alle indæger fra forbindelsen Danmark får akskompeencen (en slags ny Øresundsold ) Bealingsanlægge placeres i Danmark Tyskland foresår finansiering og udbygning af yske landanlæg Teknik og projekøkonomi: Den forerukne løsning er en 19 km lang skråsagsbro med 4-spore moorvej og 2 jernbanespor. Men de er fakisk ikke endelig beslue endnu (afhænger bl.a. af VVM-redegørelse). Skønne anlægsomkosning 32 mia. kr. i 2007-priser. Følgende danske landanlæg forudsæes udbygge: Jernbanesrækning Ringsed-Rødby elekrificeres Jernbanesrækning Vordingborg-Rødby udbygges il dobbelspor (dog ikke Sorsrømsbroen) Mindre opgradering af moorvejen Sakskøbing-Rødby skal undersøges Beregningsforudsæninger: Der opereres med e forsigig skøn på 10 % EUmedfinansiering. Realrenen forudsæes på 3,5 % p.a. (dvs. nominel rene - inflaion). Indledende rafikspring på 40 % de førse 4 år og herefer 1,7 % årlig rafikvæks de følgende 25 år (il sammenligning var rafikspringe de førse år på Sorebæl 127 % og på Øresund 60 %). Den forvenede ilbagebealingsid på Femernbroen er år. Byggebeskæfigelsen: I anlægsfasen vurderes den direke og indireke effek på beskæfigelsen a være på mellem og mandår. De svarer il personer årlig i ca. 7 år. De videre forløb - idsplan: Sommer 2008: Der underskrives folkerelig bindende dansk-ysk raka Folkeingssamling 2008/09: Projekeringslov fremsæes (eablering af dansk broselskab) : VVM-analyse & undersøgelse af besejlingsforhold i Femern Bæl mv. 2011: Fremsæelse af forslag il anlægslov 2011: Udbud af anlægsarbejde (her indarbejdes hensyn il overenskoms, arbejdsforhold mv.) : Anlægsperiode 2018: Åbning af den fase forbindelse 9

10 Dødsulykker på OL-sadions i Kina Af Gunde Odgaard Når de Olympiske Lege afvikles i augus måned i Beijing vil de ske i skyggen af e mege dårlig arbejdsmiljø for de kinesiske bygningsarbejdere, som har opfør de 37 idræsanlæg, der skal benyes under legene Alene på de olympiske sadion, den såkalde Fuglerede, i Beijing, er der anonyme vidnesbyrd om, a minds 10 bygningsarbejdere har mise live under opførelsen af dee sadion. Noge yder på, a alle ikke er hel forker. De kinesiske myndigheder har for nylig indrømme, a der er ske dødsulykker under opførelsen af Fuglereden. Dårlig arbejdsmiljø og dødsulykker er ikke neop e emne, som de kinesiske myndigheder har for vane a ville røre ved og sle ikke, når man aler med folk i Vesen. I kinesernes selvforsåelse er deres byggepladser sikre, selv om enhver, der har besøg en kinesisk byggeplads kan se, a de lang fra er ilfælde. Man regner med, a over mennesker hver år dør i arbejdsulykker. Her er mineindusrien selvfølgelig en uhyggelig opscorer, men skarp forfulg af bygge- og anlægsbranchen. Arbejdsmiljø er e mege følsom emne i Kina på grund af, a de er noorisk dårlig og med mange dødsulykker. Alligevel har Kina for nylig raificere ILO konvenionen om sundhed og sikkerhed på byggepladserne, og man har også gennemfør ny lovgivning, der skal forbedre sikkerhedsforholdene. Imidlerid ser de ud som om, a disse iniiaiver ikke har den ønskede effek, fordi de ikke ages alvorlig af den kinesiske byggeindusri. A beskyelsen, når de gælder sundhed og sikkerhed er særdeles lav, hænger også sammen med de kinesiske bygningsarbejderes dårlige uddannelse og dårlige løn- og arbejdsvilkår generel. Der er ofes ale om, a folk kommer fra faige egne i landdisrikerne ud il de sore vækscenre i kysbyerne. De er alså folk, som ikke har noge begreb om bygningsarbejde, endsige sundhed og sikkerhed og om, hvordan man beskyer sig selv mod de farer, der er på en byggeplads, som kases ud i dee arbejde. Der er ale om ren daglejerarbejde, hvor bygningsarbejderne er ansa som arme-ben, uden a der eksiserer e egenlig ansæelsesforhold eller e arbejdsgiveransvar. De er dårlig beal, har ingen sociale sikringer og der er alrige eksempler på, a kinesiske bygningsarbejdere hel snydes for deres løn eller dele heraf. Der er således også vidnesbyrd om, a både polii og andre myndigheder har beordre bygningsarbejderne il a lade være med a omale de farlige forhold, der har være under konsrukionen af de olympiske anlæg. For nuværende kender vi kun il de dødsulykker, der har være på Fuglereden. De vil være håbløs naiv a ro, a der ikke også har være dødsulykker og mege dårlig arbejdsmiljø på de andre 36 idræsanlæg, som er bleve bygge il de Olympiske Lege. De burde være e emne for den Inernaionale Olympiske Komié a sørge for, a opførelsen af de idræsanlæg, som skal skabe rammen og kulissen for en sor idræsmæssig folkefes er i orden for de mennesker, som ren fakisk sørger for den fysiske frembringelse af disse rammer. Der er komme masser af penge i spor, således også i den olympiske bevægelse, men de er e udryk for faigdom, a den olympiske bevægelse ikke kan sæe sig igennem overfor kineserne og medvirke il a sørge for, a sundheden og sikkerheden på byggepladserne ikke sæer olympisk rekord i negaiv rening. 10

11 B A T k a r e l l e BAT s skoleprojek i Indien Af Gunde Odgaard Skoleprojeke i Indien, som BAT er involvere i, har igennem årerne haf mere end børn, som er gåe fra a være børnearbejdere il a være skolebørn og dermed fåe en ny og bedre ilværelse. P.. omfaer projeke 17 skoler, og børn, der sponseres af byggeforbund fra Danmark, Holland, Canada, Taiwan og Ausralien. Desuden har flere andre forbund se på projeke og ønsker a komme ind med deres økonomiske søe, fordi neop dee projek har vis sig levedygig og fordi projeke har vis sig a have den ilsigede effek Børnearbejde Neop børnearbejde spiller en særlig rolle i vor inernaionale organisaion BWI s arbejdsprogram. Børnearbejde er en særdeles vedersyggelig komponen på arbejdsmarkeder rund omkring i verden, som skal bekæmpes med alle il rådighed sående midler. Her kan man virkelig ale om, a måle - nemlig afskaffelse af børnearbejde - il fulde helliger midle. Faigdom skaber børnearbejde, men børnearbejde skaber også faigdom. De forhold, a de er børnene, der arbejder er med il a holde deres forældre ude af arbejdsmarkede. De medfører a lønningerne og arbejdsvilkårene rykkes. Voksenarbejderne har sværere ved a opnå bedre løn og bedre arbejdsvilkår. Børnearbejde og faigdom bliver dermed indbyrdes selvforsærkende. Sraegien fra den inernaionale fagbevægelse er a angribe børnearbejde over en bred fron. Selv om noge arbejde er værre end ande, så er de selve begrebe børnearbejde, der skal angribes, fordi vi med al mulig sikkerhed ved, a alle børn, der arbejder, ønsker a slippe ud af de. Vi ved fra omfaende inerviewundersøgelser, a børnene, mens de arbejder, sor se ikke ænker på ande, end hvordan de kan slippe fri. I den inernaionale fagbevægelse rænger vi il a få definere e hel cenral og næsen kedelig og banal spørgsmål, men spørgsmåle er: Hvem gør hvad, hvor og imod hvem? De er ikke smar, a vi alle sammen render efer den samme bold. De er heller ikke smar, hvis vi som fagforeninger bliver al for alliere med nok så villige NGO er. Vi må have vor egen sraegi, og vi må lære af hinanden i den inernaionale fagbevægelse. På den konference, som afholdes i New Delhi i februar måned 2008, var der ingen vivl om, a de projeker, som vi i BAT har være med il a søe igennem de sidse år, har båre særdeles mege frug. De må kunne udnyes andre seder i verden og i andre brancher end byggebranchen. Projeke viser også, a man kan gøre en forskel, og a der alle seder er mennesker, som hvis de får en lille smule hjælp, kan bære en organisaion og kan få den nødvendige faglige og poliiske mag il a sæe handling bag ord. Al i al e mege posiiv projek, som skal udbygges igennem de kommende år. En fagforeningssraegi for bekæmpelse af børnearbejde skal indeholde følgende 5 punker: 1. Fjern børnene fra arbejdsmarkede 2. Organiser forældrene 3. Afal overenskomser 4. Bekæmp korrupion 5. Påvirk alle akører der kan bidrage il en løsning Skolegang som alernaiv il arbejde Måle for os har egenlig aldrig være a sikre børns skolegang. Måle for BAT og de andre involverede forbund har være a afskaffe børnearbejde, og her er e ilbud om skolegang e særdeles egne middel. Ved a kunne fjerne udbudde af børnearbejdere vinges arbejdsgiverne il a ansæe voksenarbejdskraf. E ande mål er a sikre, a forældrene organiserer sig i de fagforeninger i Indien, som vi samarbejder med, og a fagforeningerne får opbygge kapacie, således a de kan forhandle bedre løn- og arbejdsvilkår for deres medlemmer. Organisering giver resula Man må sige, a denne sraegi er lykkedes. Alle seder, hvor vi driver skoler, vokser fagforeningen. I Punjab er medlemsalle den lokale fagforening, som vi samarbejder med, mere end 11

12 10-dobble gennem årerne. De vil sige, a den i dag æller knap medlemmer og derved udgør en faglig og poliisk fakor i regionen, som der må ages højde for. De er også lykkedes fagforeningerne a forhandle bedre løn og arbejdsvilkår for deres medlemmer, herunder sociale sikringsordninger, når arbejdsagerne kommer il skade. Der er neop i februar måned indgåe en afale mellem eglværksejerne og en række fagforeninger, som i sin yderse udsrækning omfaer ca. 7 mill. eglværksarbejdere. Afalen er e rigig god afsæ for de lokale fagforeninger il a yde e sykke faglig arbejde, fordi den giver dem en direke adgang il a gå ud og organisere og forhandle overenskomser på eglværkerne. De er således e generel posiiv billede, der kan egnes af projeke og des resulaer. E resula, som vi forsøger a sprede il andre dele af Indien, hvor der endnu ikke er eablere skoleprojeker, og som vi gennem vore inernaionale organisaion BWI forsøger a sprede il andre dele af verden, hvor der er mege børnearbejde. Overenskomser giver mere velsand Vores projeker viser, a når man får børnene væk fra arbejdspladsen, så kan de voksne forhandle bedre løn- og arbejdsvilkår hjem. De vil med andre ord sige, a en fagforeningssraegi skal indeholde indgåelse af overenskomser som e cenral elemen. Disse overenskomser skal selvfølgelig indeholde besemmelser om, a der ikke må foregå børnearbejde. Overenskomser er også i sig selv e redskab il a sikre en bedre fordeling af den velsand, der er il sede og af de værdier, der skabes. Fagforeningerne er de enese i hele sværmen af såkalde NGO er, som har e sådan økonomisk fordelings insrumen il rådighed. Neop de a sikre en mere lige indkomsfordeling er i sig selv e værn imod børnearbejde. E insrumen, som nok så velmenende NGO er ikke har. Fagforeninger hviler på e demokraisk værdigrundlag, hvor de a bekæmpe ulighed og sikre lige muligheder er i cenrum for akivieen. Derfor skal fagforeninger ikke engagere sig il højre og vensre med såkalde NGO ere, uanse hvor velmenende disse synes a være. Vi i den inernaionale fagbevægelse skal hele iden vurdere, om de jener vores mål a engagere os med andre organisaioner, som egenlig gør e indhug i de ineresseområde, som er fagforeningernes og som fagforeninger er sa i verden for a løse. Børnearbejde er e arbejdsmarkedsproblem. De skal løses af akørerne på arbejdsmarkede! Bekæmp korrupion E ande hel cenral elemen, som må være en Figur 1 Kilde: BAT/BWI

13 B A T k a r e l l e fagforeningssraegi imod børnearbejde, er a bekæmpe korrupion og sikre de der på moderne dansk hedder good governance, og som sår i direke modsæning il korrupion. Der er ingen seder i denne verden, hvor børnearbejde er illad. Der er ingen regeringer eller samfund, der går ind for børnearbejde, når man spørger dem, alligevel eksiserer fænomene rigig mange seder i bedse velgående. I figur 1 er de på den ene akse forsøg a beskrive individuelle (egoisiske) målsæninger overfor samfundes målsæninger. På den anden akse er de forholde mellem good governance og korrupion. Poinen i figuren er, a når Korrupionen er høj og de egoisiske målsæninger vinder over samfundshensyn, så er risikoen for børnearbejde overhængende. Der bliver i bedse fald se igennem fingre med, a børnearbejde foregår, men ofe hjælper de gevaldig, hvis den ansvarlige konrolinsans får en lille pose penge for a se den anden vej. Der er e omfaende sysem af korrupion forbunde med børnearbejde, derfor må de være en absolu førse priorie i bekæmpelsen af børnearbejde, a vi får en god og solid måde a drive regering og myndighed på. De er som ofes desværre ikke ilfælde i de lande, hvor der er mege børnearbejde. Hvem skal påvirkes Vi må desuden i fagbevægelsen have en niveaudeling af, hvor og hvordan der sæes ind. Vi må med andre ord have en fælles sraegiramme. Sraegien srækker sig lige fra, a vi har ILOkonvenioner og verdensbankbesluninger i den ene ende af skalaen og ned il, a der bliver age konkree lokale iniiaiver i den enkele landsby eller i forhold il den enkele virksomhed. I Indien er vi lykkedes med a have over 45 landsbyer, der nu bekender sig il a være børnearbejdsfri. De samme er ilfælde i 343 eglværker, som har skreve under på, a de ikke vil benye børnearbejde. Derfor skal der sæes ind over for den føromale brede fron. I Figur 2 opræder en række akører som hver især spiller en rolle. Vi skal således fra fagforeningerne påvirke FN-insiuionerne, UNICEF, ILO og Verdensbanken. Vi skal påvirke de naionale regeringer, de regionale myndigheder og de lokale myndigheder. Vi skal påvirke virksomhederne, både de ransnaionale og de, der kun har produkion i hjemlande. Vi skal påvirke deres arbejdsgiverorganisaioner, og vi skal være il sede lokal, der hvor børnearbejde foregår og age lokale iniiaiver il, a de hører op. BWI forsøger a følge denne niveaudele sraegi og for indiske børn har den give resula. Figur 2 Kilde: BAT/BWI

14 Mange nye byggevirksomheder siden 2004 Af Bo Sandberg Der er ske e beydelig fald i anal forsikrede i LO-fagbevægelsen de senese 5-10 år. Byggeforbundene er heller ikke gåe fri selvom de kan synes noge paradoksal i en id, hvor beskæfigelsen i byggebranchen er sege markan Siden 2001 er anal forsikrede i byggeforbundenes a-kasser falde fra knap il ca Dvs. e fald på næsen forsikrede medlemmer på 6 år. Procenvis er de e samle fald på 13,2 pc. siden eller gennemsnilig god og vel 2 pc. pr. år. Tallene fremgår af abellen nedenfor Anal forsikrede I BAT-forbundene Anal byggefirmaer Kilde: BAT hhv. Danmarks Saisik Figur 1: Anal forsikrede og anal virksomheder i byggebranchen en a-kasse (og har i øvrig ikke samme radiion for a melde sig ind i en fagforening). Men den udenlandske arbejdskraf er ikke hele forklaringen. De er nogle af de hel sore årgange, som i disse år forsvinder ud af arbejdsmarkede. Selvom der er sor søgning il håndværksfagene, er de ikke nok il a modsvare de generaioner, som pensioneres eller går på eferløn. Også flere selvsændige E resula af den massive højkonjunkur er, a mange lønmodagere prøver lykken som selvsændig. Speciel fra 2004, hvor den senese konjunkurvending i byggerie fand sed, er der en ydelig sammenhæng her: De senese re år er analle af forsikrede lønmodagere falde med ca og samidig er analle af byggevirksomheder sege med ca (se figur 1). Kilde: BAT s egen ledighedssaisik sam Noe: Alle al er årsgennemsni Udenlandsk arbejdskraf ind + ældre årgange på vej ud En del af forklaringen er, a de er udenlandsk arbejdskraf, som har såe for en sor del af de senere års signing i beskæfigelsen. Øsarbejderne har iflg. de overgangsregler, som var gældende indil 1. maj i år, ikke kunne modage ydelser fra a-kassen og har derfor ikke haf noge økonomisk inciamen il a melde sig ind i Selvsændige lønmodagere De er posiiv, når de økonomiske konjunkurer og rammebeingelserne omkring a drive selvsændig virksomhed forbedres. Danmark har brug for iværksæere, der kan og vil drive selvsændig virksomhed. De gavner beskæfigelsen. Men desværre ser vi samidig en endens il a lønmodagere, der udfører decidere lønmodagerarbejde på fas basis for én og samme arbejdsgiver, formel overgår il i juridisk forsand a være selvsændige erhvervsdrivende. Ved en sådan øvelse borfalder bland ande de pensions-, arbejdsids-, barsels- og feriereigheder, som lønmodageren ellers oppebærer. Hvor kommer de flere virksomheder fra? Virksomhedsfremgangen udgøres naurligvis ikke kun af enkelmandsfirmaer, men de er dog analsmæssig lang de flese. 14

15 B A T k a r e l l e I 2006 havde byggevirksomheder - iflg. Danmarks Saisik - således 0 eller 1 ansa. Alligevel yder noge på, a mange af de opreede firmaer ilsyneladende er ren proforma. For iflg. den officielle saisik (Danmarks Saisik) er anal selvsændige god nok sege, men absolu sle ikke i e omfang, der macher fremgangen i anal virksomheder på på re år. Som de fremgår af abellen herover il højre, er de officielle anal selvsændige kun sege med ca fra 2004 il Heril kommer, a der selvfølgelig og heldigvis da - også har være en fremgang i anal virksomheder med mere end 1ansa. Men fra 2004 il 2006 var denne signing i anal arbejdsseder Selvsændige i bygge & anlæg Kilde: Danmarks Saisik kun på knap Der foreligger ikke al for 2007 endnu, men her vil e kvalificere skøn nok være en fremgang på yderligere 1.500, dvs i al Forklaringen på den reserende manko på ca firmaer er formodenlig odel: 1) En gråzone af udenlandske arme-ben firmaer/falske selvsændige, som saisikken ikke fanger. 2) Nogle af virksomhederne er sandsynligvis opree ren proforma. Noiser / Siden Sids Af Bo Sandberg Højese inflaion siden 2000 I mars 2008 var inflaionen dvs. den årlige signing i forbrugerpriserne - i Danmark 3,1%. De er den højese inflaion i oe år. Især oliepriser og fødevarepriser har påbegynd en himmelflug. Også på EU-niveau regisreres en rekordhøj inflaion. I mars var gennemsnisinflaionen i EU27 på hele 3,8%. De er de højes måle niveau siden de EU-harmoniserede prisindeks begynde i Med de nye inflaionsal i EU og DK er de vivlsom om renen sæes ned i løbe af 2008, som ellers vene af de flese økonomer. Nye skaeregler leer generaionsskifer Efer åriers illøb ser de endelig ud il a Folkeinge har vedage en lov, der leer generaionsskife i små og mellemsore virksomheder (SMV). Ændringen vedrører de såkalde successionsregler og giver mulighed for a foreage e generaionsskife mere gradvis end idligere uden a blive ram af en sor skaeregning. De er god ny for byggebranchen, fordi mange lokal baserede SMV ere i udkansområderne alernaiv ville lukke hel ned. 15

16 B A T k a r e l l e Havneunnel som OPP-piloprojek? I kølvande på Infrasrukurkommissionens rappor har begge regeringsparierne og flere organisaioner foreslåe en langsgående havneunnel i København som e Offenlig Priva Parnerskab (OPP). I modsæning il fx Norge, Finland og Sorbriannien, har vi i Danmark mege få prakiske erfaringer med OPP i fuld skala. Men dels kan OPP akivere nogle nye midler il infrasrukur (fx fra pensionskasser) og dels er der gevinser ved samænkning af anlæg, drif og vedligehold. BAT delager akiv i arbejde for en havneunnel via medlemskab af den værpoliiske forening Københavnerunnelgruppen ( Trængsel ved byggemesse i Fredericia Der var sor ravlhed ved byggemessen i Fredericia i sluningen af februar. Erhvervs Blade skrev SELV OM der er udsig il en vis sagnaion i byggerie efer nogle gyldne år, er der sor ineresse for åres byggemesse i Fredericia. De har Erhvervs Blade hel misforsåe. For de er NETOP på grund af sagnaionen i byggerie, a byggebranchen for førse gang i flere år har haf id il a bemande sande, besøge messer og den slags... Solsrålehisorie: Lavese fejlprocen nogensinde i almen nybyggeri De sår vældig god il med kvalieen af de søede nybyggeri. I hver fald hvis man ager udgangspunk i den årlige særdeles grundige og lødige årsberening fra Byggeskadefonden for søe Boligbyggeri. Kun i 2 pc. af byggerierne med 1-års efersyn i 2007 er der konsaere så alvorlige fejl, a de anerkendes som dækningsbereigede, hvis de anmeldes som skader. De er de lavese skadeomfang i fondens mere end 20-årige hisorie. Fonden kalder resulae bemærkelsesværdig i e år, hvor der var hisorisk ravl hos byggeries parer. Kigger man på Bygningsskadefonden vedr. Bygningsfornyelse (BvB) ser de ilmed endnu bedre ud. Her er fejlprocenen opgjor il e sor rund nul! Tilsåelsessag for regeringen: Saens vejne forfalder Transporminiser Carina Chrisensen (K) har il Folkeinges Trafikudvalg i maj orienere om, a vedligeholdelseseferslæbe på de saslige veje med udgangen af 2007 var på ca. 1,7 mia. kr. Opgjor i fase priser er eferslæbe sege med 700 millioner kr. siden Fogh indog sasminiserie i Herudover har 2500 km sasvej en resleveid på 1-2 år. Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp:// Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion fagblade 3F ryk: Schulz Grafisk redakionen slue 22/ B a - n y n r 3 /

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri, B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Kliplev Skoles Trafikpolitik

Kliplev Skoles Trafikpolitik Kliplev Skoles Trafikpoliik Flere og flere forældre kører deres børn i skole. De medfører en øge rafik omkring skolen, især om morgenen. De er derfor Kliplev Skoles ambiion a give de bedse forudsæninger

Læs mere

Tilsynsrapport Center for Afhængighed

Tilsynsrapport Center for Afhængighed Reakiv ilsyn, 2019 Nørregade 21A, s 4800 Nykøbing F CVR- eller P-nummer: 1007531644 Dao for ilsynsbesøge: 02-04-2019 Tilsyne blev foreage af: Syrelsen for Paiensikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øs Sagsnr.:

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl. Skriflig Eksamen aasrukurer og Algorimer (M0) Insiu for Maemaik og aalogi Odense Universie Fredag den 5. januar 1996, kl. 9{1 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Økonomisk Årsrapport 2004

Økonomisk Årsrapport 2004 81 Økonomisk Årsrappor 2004 Vedrørende finanslovskono 20.89.15 Indhold Berening side 2 Målrapporering side 3 Regnskab side 6 Påegning side 8 82 1: Berening Dansk Cener for Undervisningsmiljø blev eablere

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

ktion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1

ktion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 Brugervejledning kion & insrukion MTC 12 Varenr. 572178 MTC12/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Insallaion 3: Programmering 4: Hvordan fungerer syringen 4.1 Toggle ermosa 4.2 1 rins ermosa 4.3 Neuralzone

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Herunder en model som viser opbygningen, forløb og strukturen i landbrugsuddannelsen.

Herunder en model som viser opbygningen, forløb og strukturen i landbrugsuddannelsen. Hovedforløbe Landbrugsuddannelsen, version 03 Landbrugsassisen Vis dealjer Generel informaion om skolen Hovedforløbe Landbrugsuddannelsen, version 03 2.1 Prakiske oplysninger LANDBRUGSUDDANNELSEN. Undervisningen

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable.

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable. DENMARK Q1 DEFEND Q1prime Q3defend Q1mini Q1 Q7defend Q2 Q2 V3 V3air Q3 Q3classic V3air rechargeable Q3 Q3r V3pro Q4 Q4xr V3pro rechargeable Transparen eknologi Hos Suprabeam er vi besae af a udvikle den

Læs mere

TREFOR Varme Kokbjerg Kolding

TREFOR Varme Kokbjerg Kolding TREFOR Varme Kokbjerg 30 6000 Kolding Afgørelse om a projek vedrørende eablering af fjernvarmeforsyning il erhvervsejendom (DLG, Ballesvej, Lyngsodde, Fredericia) ikke er omfae af krav om miljøvurdering

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Bilag Opbevaring og registrering af midler tilhørende borgere - herunder beboere på institutioner.

Bilag Opbevaring og registrering af midler tilhørende borgere - herunder beboere på institutioner. Budge- og regnskabsregulaiv Bilag 10.12 Opbevaring og regisrering af midler ilhørende borgere - herunder beboere på insiuioner. Generel Dee regelsæ har il formål a skabe e klar og sikker grundlag i de

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Januar 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til

Læs mere

Projekt 6.3 Løsning af differentialligningen y

Projekt 6.3 Løsning af differentialligningen y Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den

Læs mere

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt Landboforhold i 1700-alle Dueholm - Ørum - Veservig Am ORLA POULSEN, THISTED Den førse forordning om dyrkningsfællesskabes ophævelse kom så idlig som den 29. decemb er 1758, og var bland de førse af de

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere

Appendiks B: Korrosion og restlevetid for trådbindere Appendiks B: Koosion og esleveid fo ådbindee I de følgende omales koosionspocessene fo ådbindee og hvodan man beegne esleveiden fo en koodee ådbinde. Tådbindee ha i idens løb væe udfø af: messing (en legeing

Læs mere

Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008

Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008 NOTAT 15. april 2008 Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008 J.nr. VG/NKO Afgrænsning store/små komplicerede/ukomplicerede byggepladser Hvordan kunne disse regler fastsættes?

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

RAR/VEU indsatsen. Monitoreringsrapport Landsdækkende Data er opgjort pr. 6. juni P r æ s e n t a t i

RAR/VEU indsatsen. Monitoreringsrapport Landsdækkende Data er opgjort pr. 6. juni P r æ s e n t a t i P r æ s e n a i RAR/VEU indsasen Monioreringsrappor 29 Landsdækkende Daa er opgjor pr. 6. juni 29 RAR/VEU indsasen Formål og opgaver De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) har i perioden 28-22 fåe opgaven

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED Totalrapport

BRUGERTILFREDSHED Totalrapport beelser: 810 BRUGERTILFREDSHED OM RAPPORTEN 01 RAPPORTENS GRUNDLAG Hvidovre Kommune har i perioden november-december 2013 gennemfør en brugerilfredshedsundersøgelse bland forældre med børn i kommunens

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.:

Læs mere

Vi er også elektrikere!

Vi er også elektrikere! Vi sørger for Danmarks elektrikere Vi er også elektrikere! Der er en ting, der gør Dansk El-forbund til noget særligt. Vi beskæftiger os med dit fag. Faktisk har de fleste af os selv en baggrund som elektrikere.

Læs mere

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6 Noa Sagsnr.: 2015/0013799 Dao: 30. augus 2016 Tiel: Bilag il udvalgssag sepember 2016 Sagsbehandler: Chrisina Faber Skolekonsulen De lærende eam professionalisering af samarbejde Projek søe af A.P. Møller

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Brugsanvisning HS23229SK

Brugsanvisning HS23229SK C Brugsanvisning DK 50005411 HS9SK Dansk Med Deres nye komfur får de endnu mere glæde ved madlavningen. For a få glæde af alle de ekniske fordele, bør De læse denne brugsanvisning. I saren af brugsanvisningen

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1 Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1 I medfør af 37, stk. 4, 41, 41a, 41b, 74, 74a, 76 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) 2007/2 LSF 185 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. maj 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

DFG/TFG 316-435 DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435. Driftsanvisning 11.09 - 09.13

DFG/TFG 316-435 DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435. Driftsanvisning 11.09 - 09.13 DFG/TFG 316-435 11.09 - Drifsanvisning 51167631 09.13 K DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand 35, D-22047

Læs mere

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

A RBEJDSMILJØUDVALGET S Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere