Hvordan virker virkemidler. fra kontrol af arbejdsmiljøet til ledelse med social kapital

Transkript

1 Hvordan virker virkemidler fra kontrol af arbejdsmiljøet til ledelse med social kapital Tiltrædelsesforelæsning D. 4. marts 2011 Professor

2 Forventninger til en tiltrædelsesforelæsning Sagligt og lidt kedeligt? Virkemidler er ikke det mest sexede lidt videnskabsteori kommer også med! Et causeri over lidt af hvert i historisk perspektiv Arbejdsmiljøbegrebets oprindelse og den første regulering Noget nytænkende Virkningsmekanismer i arbejdsmiljøindsatsen i bred sammenhæng En programerklæring En strategi for udvikling af effektive arbejdsmiljøindsatser, og for hvordan de kan undersøges

3 En videnskabsteoretisk programerklæring Med inspiration fra Aristoteles, Flyvbjerg, Juul og Pawson: Der findes ingen naturlove i samfundsvidenskaberne Årsagssammenhænge er altid afhængige af deres kontekst Der er dermed heller ikke en objektiv og værdifri samfundsvidenskab Samfundsvidenskaben er normativ: det handler om at kunne forstå verden for at forandre den Arbejdsmiljøforskningen bygger på et normativt begreb om det det gode og sunde arbejdsliv Men samfundsvidenskaben fortæller ikke aktører, hvad de skal gøre i en konkret situation Validitet afgøres i en åben kritisk debat

4 En kort arbejdsmiljøhistorie Før lønarbejdet opstod under industrialiseringen eksisterede der ikke er arbejdsmiljøbegreb Adskillelsen mellem arbejdsgiver og arbejdstager flyttede ansvaret fra den der udfører arbejdet, til den der bestemmer Arbejdsmiljøregulering opstod i kølvandet (fra 1871) Punktnedslag (børnearbejde, dampkedler, bly, kviksølv) Trepartssamarbejde næsten fra starten (Arbejdsrådet 1901) Reguleringsprincip: Alt der ikke er forbudt, er tilladt

5 Den moderne arbejdsmiljøindsats Arbejdsmiljøloven fra 1975 ændrer grundlaget: Fra command-control til refleksiv regulering Arbejdsgiveren får det samlede ansvar for arbejdsmiljøet Fra myndighedshåndhævelse til netværksindsats Udover Arbejdstilsynet involveres en bred vifte af aktører Fra signalproblemer til det brede sundhedsbegreb Alle sikkerheds- og sundhedsproblemer med relation til arbejdet skal forebygges

6 Succeser og uløste problemer Historisk: Børnearbejdet er løst, og dampkedler eksploderer ikke Men stadig problemer med spaltekniv og skærm på rundsave I moderne tid: Organiske opløsningsmidler er kontrolleret, og asbest forbudt Men vi har ikke set det store fald i ulykker og den store forbedring af helbreddet, som 35 års indsats burde have sikret

7 De lavt hængende frugter er plukket Den oprindelige forståelse byggede på mono-kausalitet Dampkedler eksploderer pga for højt tryk Løsningen er sikkerhedsventiler Organiske opløsningsmidler fremkalder hjerneskader Løsningen er at fjerne opløsningsmidlerne Tunge løft fremkalder rygskader Løsningen er at fjerne de tunge løft

8 Arbejdsmiljøet er blevet mere komplekst På sikkerhedsområdet skyldes ulykkerne komplicerede samspil mellem teknologi, organisering og mennesker På det kemiske område skyldes den væsentligste påvirkning mange forskellige stoffer i meget små mængder På muskelskelet og det psykosociale område skyldes helbredsskader komplekse samspil mellem fysiske belastninger, organisering af arbejdet, psykosociale belastninger og individet

9 Incidens af lænderygbesvær Et eksempel: Fra tunge løft til et komplekst samspil Her er virkemidlerne langt mere komplekse Den samlede incidens Indsats mod tunge løft: vægtgrænser tekniske hjælpemidler forflytningsvejledere højere arbejdstempo samspil med psykosocialt am stillesiddende arbejde KRAM Tid

10 Hvad er et virkemiddel i arbejdsmiljøindsatsen Antagelsen om hvordan indsatsen virker Kontekst Eksternt: Marked, stakeholders. Internt: Ledelse & organisation Programteori Resultat Mekanisme Ændringer i arbejdsmiljøet De årsagssammenhænge som fremkalder resultater Efter Pawson, 2006

11 Virkemidler tre hovedtyper Petersen/Limborg 2010

12 Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Virkemidlets programteori Krav, kontrol og sanktion (pisk) Samfundsmæssigt virkemiddel Love og regler Tilsyn Virksomheders arbejdsmiljøarbejde (mekanismerne) Efterlevelse af regler fx om APV, rundsave og tunge løft Efterkommelse af påbud Incitamenter (gulerod) Information, uddannelse og vejledning (prædiken) Smileyordningen Partsaftaler fx om stress og mobning Økonomisk støtte til konkrete indsatser BAR-vejledninger og kampagner Uddannelsestilbud Arbejdsmiljørådgivning Medieomtale Certificering Konkret udformning af AMO Politikker Projektimplementering Uddannelse af AMO aktører Netværk Ansættelse af AM-professionelle Vidensbaserede handlinger

13 Vigtige karakteristika ved virkemidler Teoribaserede Virkemidler omsættes aktivt af aktørerne Lange årsagskæder hvor alle led har betydning for resultatet Mekanismerne er ikke lineære og har mange feed back loops Mekanismerne er forankret i flere delvist overlappende sociale systemer Virkemidlerne er åbne systemer som selv forandrer de betingelser som de arbejder under Konklusion: Virkemidler komplekse og svære at undersøge Pawson, 2006

14 Kompeksiteten i virkemiddelmekanismer Pawson, 2006

15 Den hidtidige forskning i virkemidler Randomiserede undersøgelser af plus/minus intervention den gyldne standard Systematiske Cochrane review hvor kun randomisering eller tilsvarende metoder tæller Samfundsmæssige virkemidler og brede organisatoriske interventioner i virksomhederne kan ikke randomiseres Undersøgelser af disse interventioner forkastes som mangelfulde i effekt-reviews Individuelle interventioner fx fysisk og kognitiv træning kan randomiseres og fremstår dermed som effektfulde Ringe viden om hvordan sådanne interventioner virker i organisatorisk sammenhæng

16 En alternativ model for virkemiddelforskning Anerkendelse af samfundsmæssige interventioners kompleksitet og ikke-lineære sammenhænge Reformulere spørgsmålet Fra: om det virker? Til: hvordan og hvornår det virker? En dataindsamlingsstrategi som bygger på flerstrengede metoder og mange kvantitative og kvalitative datakilder En analysestrategi hvor konklusioner bygger på mange brikker som passes sammen (eller det modsatte)

17 En (relativ) simpel analysemodel Ekstern kontekst (marked, branche, stakeholders) Virkemidlets mekanismer Arbejdsmiljøarbejde Samfundsmæssigt virkemiddel Fortolkning af samfundsmæssigt virkemiddel Effekt (arbejdsmiljø, helbred, fravær) Intern kontekst (social kapital, kerneopgave, ejerforhold m.v.)

18 Evidens vigtig for udvikling af virkemidler Evidens om virkemidler forstås som den bedst tilgængelige viden om virkningsmekanismer Evidens bygger på systematiske analyser af (helst mange) undersøgelser of virkningsmekanismer Integration af evalueringer i de systematiske analyser Behov for at styrke anvendeligheden af de mange evalueringer på arbejdsmiljøområdet

19 Betydningen af virkemiddelforståelsen for strategier i arbejdsmiljøindsatsen En virkningsfuld arbejdsmiljøindsats må bygge på En flerstrenget indsats med kombination af mange virkemidler Integration af både pisk, gulerod og prædiken Integration i virksomhedernes strategi og drift Og ikke mindst tålmodighed

20 En samlet strategi for arbejdsmiljøindsatsen Integration i strategi og drift Incitamenter (gulerod) Sundhed & trivsel på arbejde Viden (prædiken) Love, regler og tilsyn (pisk)

21 Integration i strategi og drift underprioriteret Enhver virksomhed er sat i verden for at løse sin kerneopgave Arbejdsmiljø er et perifert tema i virksomhederne der opfattes som bøvl og besvær Arbejdsmiljøaktører er typisk placeret på sidelinien Reformen af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) giver et nyt grundlag for integration Nøglespørgsmålet: Hvad kan arbejdsmiljøindsatsen tilbyde som bidrager til at løse kerneopgaven i virksomhederne

22 Tre mulige bidrag til løsning af kerneopgaven Legitimitet (image, omdømme) Påbud og bøder nedsætter legitimiteten Grønne smileys og CSR forøger legitimiteten Sunde medarbejdere Lavere omkostninger til sygefravær Engagerede medarbejdere som trives Højere produktivitet og bedre kvalitet

23 Udviklingstræk i ledelse og organisation Teknologien overtager det rutiniserede arbejde og efterlader arbejdsopgaver baseret på skøn Arbejdsopgaverne bliver stadig mere komplekse og kræver stadig flere horisontale kontakter De traditionelle styrings- og koordineringsprincipper bliver utilstrækkelige: Marked: Køb og salg af produkter og ydelser Bureaukrati: På forhånd fastlagte roller og opgaver Samarbejde som det nye princip: Engagement i opgaven og anerkendelse af bidrag til en fælles løsning

24 Samarbejde om kerneopgaven - et fælles omdrejningspunkt for performance og arbejdsmiljø Arbejdsgiverens interesse i performance (kvalitet og produktivitet) sikres gennem løsning af kerneopgaven Medarbejdernes interesse i et meningsfyldt arbejde sikres gennem løsning af kerneopgaven Kerneopgaven er grundlaget for social kapital: Virksomhedens sociale kapital består i lederes og medarbejderes evne til at samarbejde om at løse en fælles opgave

25 Virksomhedens sociale kapital Samarbejdsevne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

26 Social kapital som strategisk grundlag integration i strategi og drift Forskningen viser at høj social kapital både bidrager til høj performance og sundhed og trivsel En social kapital tilgang giver mulighed for at Flytte arbejdsmiljø fra periferien til kerneopgaven Sikre arbejdsgiverinteressen i medarbejderinddragelse og et godt arbejdsmiljø Sikre medarbejderinteressen i at bidrage til virksomhedens performance og til helhedstænkning

27 Jamen vil nogen hævde: - Arbejdsgiveren bilder bare medarbejderne ind at vi er alle i samme båd? Nej, social kapital opbygges kun og har kun en positiv effekt på helbred og performance når: Medarbejderne har tillid til at ledelsens intentioner Når processerne foregår på en retfærdig måde (dvs. respektfuld og med inddragelse) Når ledelse og medarbejdere er i stand til at samarbejde på en ligeværdig måde

28 Jamen vil andre hævde: - Med social kapital havner vi i en sandkasse, hvor der ikke kan træffes beslutninger fordi det ikke må gøre ondt på nogen Nej, social kapital er kun er ressource når den bidrager til den fælles løsning af kerneopgaven Derfor accepteres ubehagelige beslutninger når grundlaget er gennemskueligt, og det sker i helhedens interesse Det kræver at ledelsen lytter til medarbejderne også i forbindelse med ubehagelige beslutninger

29 Kan man få for meget social kapital? Stærk indre sammenhængskræft (bonding social kapital) kan få en gruppe til at lukke sig om sig selv

30 De særlige danske forudsætninger giver et stærkt udgangspunkt Høj social kapital i samfundet Vi har tillid til hinanden Relativt små sociale forskelle (stadigvæk) Høj social kapital på danske arbejdspladser Lave spændinger mellem arbejdsgivere og medarbejdere Traditioner for at samarbejde Aktivt engagement

31 Alle virksomheder har social kapital men ikke lige meget af den Retfærdighed Skala Daginstitutionerne Sparekassen Sundhedstjenesten Banken Døgninstitutionen Hjemmeplejen Transportmateriel Konsulenthuset Maskinfabrikken IT-virksomheden Familierådgivningen Cateringen 40 Trykkeriet Hasle et al, 2008 Lodret tillid

32 Der er forskel på sammenlignelige virksomheder 6 Skoler Social kapital og spørgsmålet 'Hos os er stemningen præget af arbejdsglæde' Hos os er stemningen præget af arbejdsglæde 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1, ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 Social kapital

33 Nye muligheder for design af virkemidler Den måde virksomheder organiserer sig selv har stor betydning for arbejdsmiljø og helbred Fokus på kerneopgaven og social kapital giver et stærkt afsæt for integration af arbejdsmiljø i strategi og drift Arbejdsmiljøreformen lægger op til en virksomhedstilpasning af AMO og integration i ledelsen Vi skal finde frem til design af nye virkemidler der kombinerer viden om arbejdsmiljø, om virkningsmekanismer og om om virksomheders strategi og drift

34 Et kreativt eksempel på et nyt virkemiddel Forebyggelsespakker udbudt af forebyggelsesfonden Grundantagelse: Bedre løsning af kerneopgaven gennem dialog mellem ledelsen og medarbejdere nedsætter fysisk og psykisk nedslidning SOSU: De tre mest krævende borgere (udvikling af metoder til konkret løsning af borgeres problemer) Bygge og anlæg: Planlægning (integration af arbejdsmiljø i planlægning i små virksomheder) På to mdr. har næsten 100 virksomheder søgt

35 Styrkelse af virkemiddelforskningen Begrænset kendskab til mekanismerne i virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Behov for forskning som undersøger mekanismer og effekter på tværs af mange virkemidler som virker sammen Nødvendigt at kombinere kvantitative og kvalitative metoder NFA, DTU, RUC, Teamarbejdsliv og DPU har aftalt at samarbejde om en styrket virkemiddelforskning gennem et center uden mure: Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler (CAVI)

36 Væsentlige forskningsspørgsmål for virkemiddelforskningen Udgangspunkt i naturlige eksperimenter fx reformen af arbejdsmiljøorganisationen Forskningsspørgsmål: Hvad er forklaringen på forskelle mellem virksomheder Hvilke mekanismer får arbejdsmiljøindsatser i nogle virksomheder til at lykkes? Hvilke virkemidler kan påvirke disse mekanismer udefra? Hovedspørgsmål: hvornår og hvordan virker virkemidler?

37 Tak for opmærksomheden