Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956

Transkript

1 Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956

2 2 - Faglig Fælles Akasse

3 Indhold Efterlønsbevis... Udskydelsesreglen... Overgang til efterløn... Seniorjob... Satser for efterløn... Fuldtid eller deltid... Arbejde i efterlønsperioden... Pensioner... Skattefri præmie... Udbetaling af efterløn Med et efterlønsbevis er du sikret retten til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Faglig Fælles Akasse - 3

4 Efterlønsbevis Er du ikke gået på efterløn, den dag du har ret til efterløn, får du helt automatisk et efterlønsbevis. Efterlønsbeviset sikrer din ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg og derfor ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Når du har et efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Det sker helt automatisk. I efterlønsbeviset står der, hvor meget du kan få i efterløn på det tidspunkt. Dette beløb er du garanteret, når du på et tidspunkt vil på efterløn. Men kan vi beregne en højere efterlønssats, når du går på efterløn, får du denne højere sats. Udskydelsesreglen Venter du med at gå på efterløn, til der er gået mindst 2 år fra bevisdatoen, og du samtidig har arbejdet i mindst timer (2.496 timer deltid) eller har haft selvstændig virksomhed med et overskud, der omregnet med 121,29 kr. (2019-satsen) svarer til timer (lønarbejde og selvstændig virksomhed kan kombineres), opfylder du udskydelsesreglen. Når den er opfyldt, får du som udgangspunkt disse fordele: Højere efterlønssats Kun modregning af løbende udbetalte arbejdsmarkedspensioner (livsvarige pensioner og ratepensioner) Optjening af timer til skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde. Er du længere tid om at opfylde kravet, har din udskydelsesregel virkning fra det tidspunkt, kravet er opfyldt. 4 - Faglig Fælles Akasse

5 Overgang til efterløn Du skal søge om selve efterlønnen på under Blanketter. Blanketten hedder Ansøgning om efterløn. Du kan tidligst få efterløn fra den dag, vi har fået din ansøgning. Du skal opfylde de samme betingelser for at få efterløn, som gælder for at få dagpenge. Det betyder, at du som udgangspunkt skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, og du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, du går på efterløn. Har du et efterlønsbevis, kan du dog gå på efterløn, selv om du er blevet syg. Den dag, du går på efterløn, skal du være medlem af en dansk a-kasse og bo enten i Danmark, i et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne. Har du fleksjob, eller får du førtidspension, kan du ikke også få efterløn. Når du overgår til efterløn, skal du derfor have frakendt din pension. Du kan dog få invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Får du ydelser fra udlandet, der svarer til ydelser efter lov om social pension, skal vi vurdere, om du kan gå på efterløn. Du skal derfor oplyse til os, at du får en udenlandsk pension. Seniorjob Har du mistet din dagpengeret og er ansat i et seniorjob ved kommunen, er det vigtigt, at du går på efterløn den dag, du har ret til efterløn. Kontakt os i god tid, inden dit seniorjob slutter. Er du i tvivl, så spørg din 3F-afdeling. Retten til efterløn stopper Din efterløn stopper automatisk den sidste dag måneden før, du kan få folkepension. Har du fødselsdag den 15. maj, får du altså efterløn til den 31. maj. Folkepension Husk! Du skal selv søge om folkepension på Du kan søge 6 måneder før. Faglig Fælles Akasse - 5

6 Satser for efterløn Din efterlønssats beregnes ud fra din hidtidige indtægt, og satsen er afhængig af, hvornår du går på efterløn. Du kan højst få 90 pct. af det, du før har tjent, men dog højst den maksimale sats for dagpenge. Du får den samme sats i hele den periode, du er på efterløn. Går du på efterløn mindre end 2 år efter, du har fået dit efterlønsbevis, kan din efterløn højst svare til 91 pct. af den maksimale sats. Går du på efterløn efter opfyldelse af udskydelsesreglen, kan din efterløn højst svare til 100 pct. af den højeste dagpengesats. 91 pct. satsen er i 2019 Fuldtidsforsikrede: kr. pr. måned. Deltidsforsikrede: kr. pr. måned. Den højeste sats er i 2019 Fuldtidsforsikrede: kr. pr. måned. Deltidsforsikrede: kr. pr. måned. Satserne er før fradrag for skat og pension. Fuldtid eller deltid For at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, skal du have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år i alt inden for de seneste 15 år før overgang til efterløn. Heraf skal du have være fuldtidsforsikret de seneste 52 uger før overgang til efterløn. Er du deltidsforsikret, eller har du ikke været fuldtidsforsikret længe nok, får du efterløn med satsen for deltidsforsikrede. 6 - Faglig Fælles Akasse

7 Arbejde i efterlønsperioden Frivilligt, ulønnet arbejde og aktiviteter Du må gerne deltage i aktiviteter eller udføre frivilligt, ulønnet arbejde for frivillige organisationer og foreninger. Aktiviteter må du deltage i ubegrænset, og du skal ikke oplyse om aktiviteter på dine efterlønskort. Du må arbejde frivilligt og ulønnet i op til 65 timer om måneden, uden at du bliver trukket i efterløn. Arbejder du mere end 65 timer i en måned, vil de overskydende timer blive trukket i din efterløn. Du skal oplyse om frivilligt, ulønnet arbejde på dine efterlønskort. Kontakt altid din 3F-afdeling, før du begynder på en aktivitet eller et frivilligt, ulønnet arbejde. Arbejde med løn Når du er på efterløn, må du arbejde lige så meget du vil, men timerne skal trækkes fra i din efterløn. De trækkes typisk fra efter de samme regler som for dagpenge arbejder du 1 time, nedsættes din efterløn med 1 time. I nogle situationer er det din lønindtægt, der skal omregnes med omregningssatsen på 241,73 kr. (2019). Det kan fx være ukontrollabelt arbejde, hvor din arbejdsgiver ikke indberetter antal arbejdstimer. I måneder, hvor du arbejder mere end 145,53 timer, får du ikke efterløn for den måned. Det kaldes mindsteudbetalingsreglen. Lempeligt fradrag Har du lønarbejde, og har du en timeløn på under 241,73 kr. (2019), bliver der trukket et mindre beløb end normalt i din efterløn, for de første kr. du tjener hos en arbejdsgiver pr. år (2019). Arbejder du mere end 128 timer (fuldtidsforsikrede)/104 timer (deltidsforsikrede) om måneden, får du ikke efterløn for resten af måneden (mindsteudbetalingsregel ved lempeligt fradrag). Arbejdet skal være kontrollabelt, så vi kan regne ud, hvad du får pr. time. Faglig Fælles Akasse - 7

8 Det er vigtigt, at du skriver både antal arbejdstimer og lønindtægt på dit efterlønskort. Du kan enten oplyse din indtægt pr. dag, eller du kan oplyse, at du har en fast timeløn. Eksempel Arbejder du 20 timer i en måned til en løn på 150 kr. i timen, skal der ikke trækkes 20 timer fra din efterløn, men kun: 20 x 150 = kr. : 241,73 kr. = 12,41 timer. Er din timeløn mindre end 116,22 kr. (2019), sættes din løn dog til dette beløb når dit fradrag skal beregnes. I det år, du overgår til efterløn, eller kan få folkepension, nedsættes beløbet på de kr. (2019), i forhold til hvor mange kvartaler du skal have efterløn det år. 8 - Faglig Fælles Akasse

9 Pensioner Faglig Fælles Akasse - 9

10 Pensioner Alle dine pensioner har betydning for størrelsen af din efterløn og indgår i beregningen af, hvor meget din efterløn skal nedsættes. Fradraget i efterlønnen for dine pensioner afhænger af, hvornår du går på efterløn, og hvilken type opsparing du har. På kan du få mere at vide om efterløn. Her kan du også finde et link til en efterlønsberegner, hvor du kan taste dine tal ind, så du hurtigt kan få en ide om, hvor meget du kan få i efterløn. Bundfradrag Før det årlige fradrag for dine pensioner kan beregnes, har du ret til et bundfradrag på kr. (2019). Du har kun ét bundfradrag, uanset hvor mange pensioner du har. Du kan bruge fradraget på alle pensioner, undtagen de pensioner der er oprettet som led i en ansættelse, og som du får løbende udbetalt samtidig med din efterløn. Beregningsgrundlag Værdien af dine pensioner, den dag du når din efterlønsalder, samt eventuelle pensionsudbetalinger fra din 60-årsdag til din efterlønsalder er beregningsgrundlaget - altså det beløb, der bliver brugt, når vi skal regne ud, hvor meget af dine pensioner der skal trækkes i din efterløn. Opfylder du ikke udskydelsesreglen, når du går på efterløn Alle de pensioner, du har sparet op, skal trækkes fra i din efterløn, uanset om de bliver udbetalt i din efterlønsperiode eller senere. Nedenfor gennemgår vi de enkelte pensioners betydning for din efterløn. Arbejdsmarkedspensioner (livsvarig / ratepension), du får løbende samtidig med din efterløn Din efterløn bliver nedsat med 50 pct. af det beløb, du får om året fra din pension. Der er ikke noget bundfradrag på denne type pension. Eksempel: Du får kr. pr. år fra en arbejdspension. Det årlige fradrag bliver beregnet på denne måde: 50 pct. af kr. = kr. Din efterløn nedsættes med kr. om året Faglig Fælles Akasse

11 Privattegnede pensioner med livsvarig ydelse - uanset om de bliver udbetalt, mens du får efterløn - og arbejdsmarkedspensioner, som ikke bliver udbetalt, mens du får efterløn For disse typer pensioner, skal du først finde beregningsgrundlaget. Det gør du ved at tage 80 pct. af den årlige pension. Herfra skal du trække bundfradraget på kr. (2019) fra. Det resultat, du får, skal du tage 60 pct. af. Nu har du det beløb, der bliver trukket fra din efterløn hvert år. Eksempel: Du har en arbejdsmarkedspension på kr. om året, du vælger ikke at få udbetalt, mens du er på efterløn. Du har også en privattegnet pension med løbende udbetaling på kr. om året, du vælger at få udbetalt løbende. Bundfradraget er kr. (2019). Det årlige fradrag i din efterløn bliver beregnet sådan her: 80 pct. af kr. = kr kr kr. = kr. 60 pct. af kr. = kr. Din efterløn nedsættes med kr. om året. Faglig Fælles Akasse - 11

12 Alle andre pensioner, fx, aldersopsparinger og LD - uanset om de bliver udbetalt, mens du får efterløn og ratepensioner, du ikke får udbetalt, mens du får efterløn For disse typer pensioner skal du først finde beregningsgrundlaget. Det gør du ved at tage 5 pct. af den samlede depotværdi. Herfra skal du trække bundfradraget på kr. (2019) fra. Det resultat, du får, skal du tage 60 pct. af. Nu har du det beløb, der bliver trukket fra din efterløn hvert år. Eksempel: Du har et samlet depot på kr. Bundfradraget er kr. (2019). Det årlige fradrag bliver beregnet på denne måde: 5 pct. af kr. = kr kr kr. = kr. 60 pct. af kr. = kr. Din efterløn nedsættes med kr. om året. Der er særlige regler for kapitalpensioner, du allerede har betalt skat af. Når din pension bliver indberettet til a-kassen, er depotet blevet omregnet til et bruttodepot, som bruges i udregningen. Det samme gælder, hvis du har betalt skat af dit depot hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Faglig Fælles Akasse

13 Opfylder du udskydelsesreglen, når du går på efterløn Det er kun dine udbetalte arbejdsmarkedspensioner (livsvarig pension og ratepension), der skal trækkes fra din efterløn. Alle andre pensioner har ingen betydning for din efterløn. Din efterløn bliver nedsat med 55 pct. af det beløb, du får om året fra din pension. Der er ikke noget bundfradrag på denne type pension. Eksempel: Du får kr. pr. år fra en livsvarig pension. Det årlige fradrag bliver beregnet på denne måde: 55 pct. af kr. = kr. Din efterløn nedsættes med kr. om året. Bopæl og ophold i udlandet Bopæl i andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, mens du får efterløn. Du skal på forhånd fortælle os, at du tager på ophold, flytter til eller arbejder i et andet EØS-land mv. Ophold i andre lande udenfor EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz Du må ikke bosætte dig i lande udenfor EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz, men du må gerne opholde dig der i op til 3 måneder hvert kalenderår og stadig få efterløn. Opholder du dig i disse lande i længere tid, stopper din efterløn efter 3 måneder. Når du er tilbage i Danmark, kan du få efterløn igen. Du kan typisk ikke få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i lande udenfor EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz. Der er dog særlige regler, hvis du har midlertidigt lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du fortsætter som medlem af a-kassen. Spørg din 3F-afdeling om reglerne. Faglig Fælles Akasse - 13

14 Skattefri præmie Venter du med at gå på efterløn, til efter udskydelsesreglen er opfyldt, eller lader du helt være med at gå på efterløn, kan du optjene en skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde. Den skattefrie præmie beregnes ud fra de arbejdstimer, du har haft i perioden fra opfyldelse af udskydelsesreglen og indtil dagen før din folkepensionsalder. Du kan også bruge selvstændig virksomhed til optjening af skattefri præmie. Overskud fra den selvstændige virksomhed omregnes til timer med 121,29 kr. (2019-satsen). For hver gang du har arbejdet 481 timer, har du optjent en præmieportion. Du kan højst optjene 12 præmieportioner. Hver portion er i 2019 på: kr. (fuldtidssats) kr. (deltidssats) Den maksimale præmie er kr. ved fuldtidssats og kr. ved deltidssats. Arbejdet kan udføres både i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Du får automatisk udbetalt præmien, når du har nået din folkepensionsalder. I særlige tilfælde vil den skattefri præmie blive udbetalt over en længere periode. Det er særligt, hvis du har haft selvstændig virksomhed. Her kan antallet af præmieportioner først beregnes, når vi har modtaget din årsopgørelse Faglig Fælles Akasse

15 Udbetaling af efterløn Efterlønnen beregnes og udbetales månedsvis. Du kan tidligst sende dit efterlønskort 5 hverdage før sidste bankdag i måneden. Vigtigt! Kortet skal være sendt ind senest 1 måned og 10 dage efter periodens udløb. Du kan også vælge at sende en halvårserklæring, hvis du tilmelder dig denne ordning. Det kan du, hvis du ikke regner med at arbejde de næste 6 måneder. Du vil stadig få din efterløn hver måned, men du skal kun sende udbetalingskort (halvårserklæring) hver 6. måned. Efterlønnen er normalt til din rådighed på din bankkonto den sidste bankdag i måneden. Udbetaling af efterløn 2019 Periode Måned Efterlønskort kan tidligst sendes Efterlønskort skal være modtaget 1/1-31/1 Januar /2-28/2 Februar /3-31/3 Marts /4-30/4 April /5-31/5 Maj /6-30/6 Juni /7-31/7 Juli /8-31/8 August /9-30/9 September /10-31/10 Oktober /11-30/11 November /12-31/12 December Efterlønnen er til udbetaling sidste bankdag i hver måneden. Faglig Fælles Akasse - 15

16 Varenummer oktober reviderede udgave - 3F trykkeri - layout/design: Pia Fransson 3F