UTÆTTE BORINGER OG PUNKTKILDER
|
|
- Marcus Steffensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UTÆTTE BORINGER OG PUNKTKILDER Kemiker Lærke Thorling Geolog Ole Dyrsø Jensen Århus Amt, Natur og Miljø ATV MØDE PESTICIDER OG PUNKTKILDER SCHÆFFERGÅRDEN 31.januar 2002
2 1. RESUME I de senere år har der i vandforsyningskredse været talt meget om utætte boringer. En pro-
3 blematik der i korthed går ud på, om det pesticidproblem, som ses i vandprøver fra en given boring, skyldes et forurenet grundvandsmagasin, eller i stedet skyldes en påvirkning fra boringens nærområde. BAM er i dag det største enkeltstående problem i dansk vandforsyning, og i omkring halvdelen af alle boringer med ungt vand med nitrat eller høj sulfatindhold er der i Århus Amt påvist BAM. Århus Amt har gennemført en undersøgelse på fire mindre vandværker for at undersøge om utætte boringer og brugen af Prefix i boringernes nærområde kan være en medvirkende årsag til de mange fund og overskridelser af grænseværdien. Resultaterne i vores undersøgelse peger på, at BAM i vandværksboringer i nogle tilfælde hænger sammen med utætheder i boringskonstruktionen, men omfanget heraf er usikkert, da vi kun fokuserede på boringer i sikker risikogruppe. 2.INDLEDNING OG BAGGRUND Gennem tiderne har det af og til været fremme, at nogen af de forureninger, der iagttages i vandforsyningsboringer, kan skyldes en uhensigtsmæssig indretning af boringen. Sidst i 1980 erne blev der talt meget om skorstenseffekter, hvor der dengang var fokus på stigende nitratkoncentrationer, der i utætte boringer blev trukket fra højtliggende, nitratholdige jordlag ned til filteret. I de sidste år har diskussionen igen været åben, men denne gang med udgangspunkt i de mange fund af BAM i vandværksboringer. Forudsætningen for, at der kan være et problem med utætte boringer, er, at der findes en forureningskilde i boringens nærområde. Denne forudsætning er opfyldt for mange vandværkers vedkommende. Dels ligger et flertal af vandværksboringerne stadig i bynære omgivelser, og dels har vandværksgrunden og arealet omkring boringerne mange steder i god tro, ligget velordnet med perlegrus vedligeholdt med bl.a. Prefix og andre totalukrudsmidler som det f.eks. ses på figur 1. Figur 1. Typisk eksempel på boringsomgivelser ved en vandværksboring i 1980 erne.
4 Hvad angår andre punktkilder som fx forurenede grunde, gartnerier mm. har amter og rådgivere i mange år haft et godt værktøj til at regulere situationen med registrering af forurenede grunde og udredning af f.eks. forholdene omkring gamle benzin-stationer. Dette betyder, at vi i Århus Amt i mange år ikke har haft nye eksempler på forureninger i vandforsyningsboringer fra de traditionelle punktkilder, det være sig i utætte boringer eller fra forurenede grundvandsmagasiner. 3. FORHOLDENE VED MINDRE VANDVÆRKER I Århus Amt er langt de fleste vandværker relativt små. Mere end 95% af vandværkerne har en samlet oppumpning på under m 3 /år, og ca 50 % har en oppumpning under m 3 /år, se figur 2. Figur 2. Kumulativ fordeling af indvindingens størrelse på almene vandværker i Århus Amt Den samlede oppumpning har af gode grunde stor betydning set i sammenhæng med utætte boringer - jo mindre oppumpning, jo mindre fortynding af indtrængende forureninger. Ud over at vandværkerne er små, er det også typisk, at langt de fleste boringer (ca. 80 %) er etableret på et tidspunkt, hvor der ikke var fokus på boringskvaliteten. De blev etableret i en situation, hvor det at få et centralt vandværk i et mindre bysamfund, var et stort fremskridt i forhold til de mange småbrønde med bakteriologiske forureninger, der selv i meget utætte boringer sjældent er et problem. Derfor er boringskvaliteten mange steder sådan, at der er en meget stor risiko for nedsivning af forureninger fra boringens nærområde. De to største vandkvalitetsproblemer, der gennem tiderne har medført lukning af talrige vandværker i Danmark er helt klart nitrat og BAM. Problemerne med nitrat blev især håndteret i 1980 erne og 1990 erne, og med de kommende indsatsplaner skulle der være taget god hånd om
5 dette problemkompleks. Utætte boringer og nitrat er således ikke længere på dagsordenen, således som det var for år siden. Forurening med BAM fremstår derfor nu som det største enkeltproblem. I Århus Amt har det i flere år været således, at samtlige boringer, som er lukket på grund af pesticider, indeholdt BAM over grænseværdien. Andre pesticider optræder langt sjældnere og normalt i koncentrationer under grænseværdien. I de tilfælde, hvor der har været overskridelser af grænseværdien for f.eks. Atrazin, er der som hovedregel også fundet BAM over grænseværdien. Dette gør BAM til et meget velegnet indikatorstof. 4. FOREKOMST AF BAM PÅ VANDVÆRKER Figur 3 viser, hvilke koncentrationer BAM findes i på vandværkerne i Århus Amt, opdelt i fire koncentrationsintervaller. Fordeling af fundkoncentrationer er yderligere angivet i forhold til vandværkets generelle vandkvalitet. Vandkvaliteten er klassificeret efter redoxforhold, stort set i overensstemmelse med zoneringsvejledningens klassificering /3/, da vandværkernes iltmålinger ofte er dårlige. Til gengæld er det reducerede vand opdelt efter sulfat > 40, og < 40 mg/l. Det fremgår af figuren, at der kan findes BAM i knap halvdelen af alle vandværksboringer, der også indeholder nitrat!!!! Omvendt er der i boringer med under 40 mg/l sulfat kun fundet BAM i 3-4 % af boringerne og stort set ingen overskridelser af grænseværdien. I det svagt reducerede vand med >40 mg/l sulfat er BAM- fundene fordelt på samme måde som i de nitratholdige kvalitetsklasser, men med halvt så mange fund og overskridelser. Figuren viser ligeledes, at der for de forskellige vandkvalitetsklasser er meget stor forskel på, hvor stor en andel af vandværksboringerne, der er påvirket af BAM. Årsagen til dette er formentlig, at BAM-forureningen har haft tid til at nå frem til de mest iltede vandtyper, mens vandet i de mest reducerede vandtyper generelt er så gammelt, at BAM ikke er nået frem. De få fund, der er i den mest reducerede vandtype, kan muligvis skyldes utætte boringer, hvor overfladenært BAM- forurenet vand opblandes med ældre, rent grundvand fra hovedmagasinet. Derudover kan der være tale om vand fra områder, hvor grundvandet relativt hurtigt bliver stærkt reduceret eller vand fra boringer med meget lange filtre, hvor de stærkt reducerede lag dominerer vandkvaliteten. Vores forventninger til omfanget af BAM-fund i fremtiden kan derfor udledes af forekomsten af BAM i de vandtyper, der repræsenterer det unge vand. Da fundene her udgør summen af magasinforurening og punktkilder i nærområdet, kan det næppe forventes, at situationen på noget tidspunkt bliver værre end dette i det grundvand, der endnu ikke er påvirket. Problemets omfang er da også stort nok i sig selv til at give anledning til bekymring i vandforsyningskredse. Mange små vandværker har her og nu særligt store problemer. Mange små vandværker har nitratholdige boringer, idet kun den del, der havde et nitratindhold på mere end 50 mg/l er lukket, og disse vandværker ligger i gruppen med den største hyppighed af BAM-fund. Disse BAM-fund skyldes dels en generel nedsivning, men derudover er mange små vandværker følsomme over for utætheder og en uhensigtsmæssig boringskonstruktion, på grund af den lille fortyndingsgrad af forureninger fra nærområdet, der f.eks. siver ned via tørbrøndens utilsigtede drænering.
6 Figur 3. BAM og vandtype i indvindingsboringer. Opdelingen er foretaget efter zoneringsvejledningens klassifikationer. 5. UTÆTTE BORINGER OG BAM, UNDERSØGELSE For at kaste lys over problemet over de mange lukninger af vandværksboringer har Århus Amt gennemført en mindre undersøgelse ved 4 små vandværker, alle med konstaterede BAMforurening.Spørgsmålet er, hvilken rolle boringernes tekniske tilstand spiller for, at en BAMforurening i boringernes nærområde kan ende i drikkevandet? På baggrund af opnået viden ved undersøgelserne ville amtet opstille en række gode råd, om hvorledes de boringsnære omgivelser og boringernes tekniske tilstand kan indgå i kildepladsvurderinger. Mange forskellige undersøgelsesmetoder kan tages i anvendelse, men da de konkrete forhold varierer fra sted til sted, er alle metoder ikke lige velegnede alle steder. En komplet "køreplan" for, hvordan en undersøgelse skal "skrues" sammen er derfor vanskelig at tilrettelægge uden et indgående forarbejde. For at have mulighed for at sammenligne resultaterne i amtets undersøgelse, er det i dette projekt valgt at gennemføre den samme "pakke" af undersøgelser. De gennemførte undersøgelser har givet mange resultater: Ved 2 vandværker er der fundet en klar sammenhæng mellem forurening ved jordoverfladen omkring boringerne med fund af BAM og Dichlorbenil i de øvre jordlagog konstaterede utætheder i boringernes konstruktion. Ved de 2 øvrige vandværker er der ikke fundet nogen overfladenær forurening, men derimod tydelige utætheder i boringerne.
7 De 4 vandværker: Ved Selling Vandværk er den undersøgte boring utæt. Kilden til BAM-forureningen er ikke afsløret, men kilden findes tilsyneladende ikke i boringens nærområde. Ved Stjær Vandværk er der konstateret en stor ophobning af BAM i overjorden omkring boringen. Det forventes desuden, at der også er anvendt pesticider i flere af de omkringliggende haver og gårdspladser. Der er ingen tvivl om, at BAM-forurenet vand uhindret strømmer fra nærområdet via nedløb på ydersiden af det uforseglede forerør ned til filterniveauet. Gylling Vandværk har ligeledes pesticidforurening i overjorden på vandværksarealet, og resultatet er tilsvarende situationen for Stjær Vandværks vedkommende. For Gjessø vandværks vedkommende er der ikke påvist nogen boringsnær forurening. Derimod er der konstateret en direkte forureningsgenvej ned til filteret gennem utætheder i forerøret. På Gjessø Vandværks kildeplads vides at eksistere en såkaldt "spøgelsesboring". Det har ikke været muligt nærmere at vurdere den borings betydning for BAM-forureningen. Nogle af undersøgelsens hovedresultater er som følgende (se også tabel 1): Der kan konstateres en klar sammenhæng mellem anvendelse af pesticider i boringernes umiddelbare nærområde og en forurening af boringerne. Der vil være ophobet en forurening i jorden ved boringerne i lang tid efter, at pesticiderne er ophørt. Der er fundet utætheder ved konstruktionen af alle undersøgte boringer. Tabel 1: Skemaet viser resultaterne af undersøgelserne ved de involverede vandværker. Det skal understreges, at der ikke er foretaget egentlige undersøgelser af pesticidbrug hverken i nærliggende haver og gårdspladser eller på veje og jernbaner, men resultatet er baseret på oplysninger fra naboer til vandværkerne og direkte observationer af ukrudsvækst.
8 6. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Undersøgelsesprogrammet og de resulterende resultater herfra har været udgangspunktet til at skrive rapporten, "Gode råd ved teknisk boringskontrol" /1/, som sammen med en tidligere udkommet rapport, "Gode råd i brug af Boringskontrolvejledningen" /4/ skal give især de små vandværker de nødvendige værktøjer til selv at foretage en del af forarbejdet i forbindelse med kildepladsvurderinger uden brug af ekstern rådgivning. Århus Amts rapport er således i høj grad målrettet til de små vandværker og skal medvirke til at højne engagementet hos den enkelte vandværksbestyrelse. En vandværksbestyrelse kan forhåbentlig med rapporten i hånden få et nødvendigt indblik i, hvad der skal til for at belyse problemstillingerne for deres vandværks levetid, også før en eventuel forurening påvises. Utætte boringer ser ud til at være et reelt problem på alle vandværker, men for de små vandværkers vedkommende er de umiddelbare konsekvenser større, idet en generel mindre indvinding giver større BAM-koncentrationer (mindre fortynding). Desuden har de færre boringer til rådighed - ofte kun én - hvilket hurtigt bringer dem i en situation, hvor vandværkets fortsatte eksistens skal tages op til en nøje overvejelse. I de kommende år skal amterne udarbejde indsatsplaner inden for de særlige drikkevandsområder. I forbindelse hermed og de kommende revisioner af kommunernes vandforsyningsplaner er det væsentligt at få lavet en nærmere vurdering af, hvilken rolle indvindingsboringernes tekniske kvalitet spiller for vandkvaliteten. Hvilke vandværker skal indgå i den fremtidige vandforsyning. Hvis der er konstateret en dårlig vandkvalitet med f.eks. BAM, er det væsentligt at få kendskab til, om det er grundvandsmagasinet, der er forurenet eller det i stedet drejer sig om, at en forurening i boringernes nærområde trænger ind i en utæt boring. LITTERATUR /1/ Gode råd ved teknisk boringskontrol - et element i kildepladsvurderingen. Red. Lærke Thorling, Ole Dyrsø Jensen og Richard Thomsen. Teknisk rapport Århus Amt, februar /2/ Århus Amt, 2001: Statusrapport 2000, Grundvandsovervågning i Århus Amt. Red.: Thorling, L., Pedersen, N.C. Teknisk rapport, Natur og Miljø, september /3/ Miljøstyrelsen 2000: Vejledning nr. 3, Zonering. /4/ Gode råd i brug af Boringskontrolvejledningen. Red. underudvalg under koordinationsforum for vandressourceplanlægning i Århus Amt (udarbejdet med udgangspunkt i Boringskontrol på vandværker, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1997), Teknisk rapport Århus Amt, januar 2000.
GODE RÅD VED TEKNISK BORINGSKONTROL Et element i kildepladsvurderingen. ÅRHUS AMT Natur og Miljø FEBRUAR Boring med. råvandsstation/tørbrønd
Sand Boring med råvandsstation/tørbrønd Ler Vandspejl Forerørsforsegling Forhold omkring utætte forerør/utætte samlinger, valg af materialer, datidens traditioner (normer) Ler Forhold omkring konstruktionen
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereRapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.
Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereGRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT
GRUNDVANDSKEMISK KARAKTERISERING I ÅRHUS AMT Cand.scient. Lærke Thorling Geolog Brian Sørensen Århus Amt, Natur og Miljø ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs merePesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning
Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Skelnen mellem pesticidkilder Projekt udført for MST i 2012 Løfte
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereNY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS
NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF GRUNDVANDSANALYSER
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereBilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.
Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereHandlinger ved konstateret pesticidforurening. kildepladsen. ATV Vintermøde d. 6. marts 2019 Chefkonsulent - Geolog - Ole Silkjær
Handlinger ved konstateret pesticidforurening på kildepladsen ATV Vintermøde d. 6. marts 2019 Chefkonsulent - Geolog - Ole Silkjær Handlinger ved konstateret pesticidforurening på kildepladsen Dagsorden
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereTeknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk
Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereIdékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker
Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker ATV Vintermøde 7. marts 2017 Kemiingeniør Tove Svendsen, Region Syddanmark Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow,
Læs mereOvervågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Læs mereBemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry
Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 28/2-2019 nr.: 05-VA-19-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af N,N-dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4-triazol i de almene
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mereStatus: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.
1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen
Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde 2012 Nina Tuxen Mange forskellige kilder Fladekilder Fladekilder stammer fra regelret anvendelse af pesticider. Pesticiderne
Læs mereFigur 2.3 Tidsserie over oppumpede vandmængder på Hvinnigdal Vandværk.
Silkeborg Kommunale Vandforsyning Silkeborg Kommunale Vandforsyning har indtil for nylig bestået af 3 anlæg. Hvinningdal Vandværk (1974), Gudenå Vandværk (oprindelig fra 1933 nuværende boringer fra 1985
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereNitratindhold mv. hos almene vandværker og ikke-almene vandforsyninger i Rebild Kommune
Nitratindhold mv. hos almene vandværker og ikke-almene vandforsyninger i Rebild Kommune -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereIndsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter
Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mereSammenfatning Grundvand Status og udvikling
Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato
Læs mereStatus for undersøgelserne for DMS i drikkevandet
Status for undersøgelserne for DMS i drikkevandet Status for fund af pesticidrestet DMS i Svendborg Kommune Dimethylfluanid, som forkortes DMS, er et nedbrydningsprodukt af stoffet Dichlorfluanid eller
Læs mereLEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/
LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand
Læs mere»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs merePesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner
Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner ATV i Aarhus 14. september 2011 Eike Stubsgaard Cand.techn.soc Indsatsområder 17 indsatsområder i 7 indsatsplaner fra Århus Amt Pesticider i Aarhus GEUS
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig
Læs merePesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider
Læs mereIndsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm
Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Forslag Oversigtskort over området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Skive - Stoholm, indvindingsoplande for vandværkerne samt private
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mereProgram. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål
Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,
Læs mereINDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING
INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereHvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013
Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,
Læs mereKort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt
Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereGrundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Læs mere3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereIndsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals
Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan
Læs mereThyholm Private Fælles Vandværk
Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform
Læs mereIndsatsplan for Løkken Vandværk
Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereGeologisk-, hydrogeologiskog
Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereDelindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereLøsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø
Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø LÆRKE THORLING OG VERNER SØNDERGÅRD Thorling, L. & Søndergård, V. 2005 11 21: Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk
Læs mereEr rent drikkevand en selvfølge?
Er rent drikkevand en selvfølge? En offentlig opgave? Privat vandværk, hvad betyder det for os? Hvem er ejer? Hvem bestemmer og hvordan? Hvordan skal det være i Veflinge? Viden om vandkvalitet? Frivilligt
Læs mereFrederikshavn Kommune. Vejledning til ejere af egen husholdningsboring
Frederikshavn Kommune Vejledning til ejere af egen husholdningsboring 27. august 2019 Indholdsfortegnelse 1. Hvilke parametre bør analyseres i min boring?... 2 2. Hvad er de vejledende grænseværdier?...
Læs mereOddesund Nord Vandværk
Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale
Læs mereVedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest
Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereOffentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen
Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af
Læs mereUglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.
Uglev Vandværk Indvindingstilladelse Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til oktober 2013. Organisationsform Vandværket er
Læs mereIndsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest. Bilag 1. Abildå Vandværk
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 1 Abildå Vandværk 1 Abildå Vandværk Abildå Vandværk forsyner ca. 160 forbrugere og leverer knap 140.000 m 3 vand om året. En stor del af vandet
Læs mere