EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER"

Transkript

1 Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede ikke antallet af dødfødte grise pr. kuld, derfor må det fortsat anbefales at tilsætte 800 i.e. vitamin D(D3) pr. FEso til sofoder. INSTITUTION: FORFATTER: DEN RULLENDE AFPRØVNING OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION GUNNER SØRENSEN UDGIVET: 14. JULI 2011 Dyregruppe: Fagområde: Søer Ernæring Sammendrag Der var ingen forskel i antal dødfødte grise pr. kuld i to grupper af søer i to besætninger, som fik drægtighedsfoder med et planlagt indhold af D3-vitamin svarende til norm eller 2 gange norm over en periode på 12 måneder. Normen for D3-vitamin er på 800 i.e. pr. FEso. I farestalden fik søerne i begge grupper samme diegivningsblanding, som havde et indhold af D3-vitamin svarende til normen. Søerne blev overført til farestalden i gennemsnit fire dage før forventet faring. Analyser af blod fra søer i udvalgte farehold omkring faring viste, at niveauet af D3-vitamin var højere hos forsøgssøerne end hos kontrolsøerne, så det højere tilsatte indhold af D3-vitamin i forsøgsfoderet resulterede også i et højere indhold i blodet. Produktionsresultaterne viste ingen forskel i antal dødfødte grise pr. kuld mellem de to grupper af søer, så samlet må det konkluderes, at tilsætning af ekstra D3-vitamin til foderet til drægtige søer ikke påvirkede antallet af dødfødte grise. 1

2 Det anbefales fortsat at tilsætte 800 i.e. vitamin D(D3 ) pr. FEso til sofoder. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Projekt ID: DSP 09/10/53 og DFFE journalnr D Baggrund Vitamin D er fedtopløseligt og findes i flere forskellige former. D2-vitamin (ergocalciferol) er af vegetabilsk oprindelse og findes kun i solbestrålede plantematerialer som for eksempel hø, mens D3- vitamin (cholecalciferol) syntetiseres i huden, når dyrene udsættes for sollys. D2-vitamin kan omdannes til D3-vitamin i dyrerne. D3-vitamin er vigtigt for optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor. Derudover indgår D3-vitamin også i regulering af deponering og udskillelse af calcium og fosfor fra knogler samt udskillelse af calcium og fosfor fra nyrerne [1]. I den animalske produktion anvendes stort set kun D3-vitamin. D-vitamin kan også tilsættes foderet i form af 25-hydroxy D3-vitamin (HYD). HYD er den første metabolit, der dannes i leveren ved omsætning af D3 vitamin. Et mikrogram HYD svarer til 40 i.e. D3-vitamin. En afprøvning, hvor HYD blev sammenlignet med D3-vitamin i samme dosering, viste ingen forskel i produktivitet for smågrise og slagtesvin eller knoglestyrke hos slagtesvin, når der blev anvendt en dosering i alle grupper svarende til i.e. pr. FEsv i smågrisefoder og i.e. pr. FEsv i slagtesvinefoder [2]. Normen for tilsat D-vitamin i foder til søer er 800 i.e. pr. FEso foder og må af lovgivningsmæssige grunde ikke overstige i.e. pr. FEso foder. Overdosering med D-vitamin medfører forgiftninger, hvor der sker forkalkning af blodkar og nyrer samt risiko for nyresvigt. Derudover ses lav tilvækst, opkastning og diarré. Mangel på D-vitamin giver sig udtryk i kramper samt afkalkede og skøre knogler hos udvoksede dyr, mens der hos dyr i vækst opstår bløde og abnorme knogler. Der kan gå 4-6 måneder før mangelsymptomer viser sig. Et dansk forsøg fra 2009 [3] af forskellige niveauer af HYD eller D3-vitamin (200, 800, 1400 og 2000 i.e. kg) i foder til gylte konkluderede, at tilsætning af eller 2000 i.e. vitamin D pr. kg reducerede antallet af dødfødte grise pr. kuld til henholdsvis 1,17 og 1,13 stk. pr. kuld. Ved de lavere doser (200 og 800 i.e. vitamin D pr. kg) var antallet af dødfødte grise 1,98 og 1,99 stk. pr. kuld. Konklusionen på dette forsøg var, at søer skulle tildeles foder indeholdende i.e. vitamin D pr. kg. I ovennævnte forsøg indgik der i alt 160 gylte og antallet af totalfødte grise pr. kuld var faldende ved stigende vitamin D tilsætning, derfor var forskellen i dødfødte grise pr. kuld - udtrykt som procent af totalfødte grise pr. kuld - reelt mindre mellem de fire grupper end når der kun sås på antal dødfødte grise pr. kuld. Hypotesen om, hvorfor ekstra indhold af vitamin D i drægtighedsfoder skulle påvirke antallet af dødfødte grise, skal søges i, at niveauet af frit calcium i blodet bliver påvirket af vitamin D-niveauet. 2

3 Der bruges calcium til muskelarbejde og begyndende laktation, derfor vil forbruget af calcium også være større omkring faring. Dette calcium vil primært komme fra det frie calcium i blodet. Når der er et ekstraordinært forbrug af calcium, sker der en regulering via optagelsen fra foderet og knoglerne. Formålet med afprøvningen var at undersøge anbefalingen fra det danske forsøg [3] under praktiske forhold på et større antal søer. Det skete ved at undersøge, om tilsætning af i.e. D3-vitamin pr. FEso i forhold til 800 i.e. D3-vitamin pr. FEso til drægtighedsfoder påvirkede antallet af dødfødte grise pr. kuld. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført over en periode på 12 måneder i to besætninger, som begge anvendte hjemmeblandet tørfoder. I begge besætninger blev søerne fodret individuelt via foderstationer i drægtighedsperioden. Der var i alt 700 kuld pr. gruppe. Grupper Der var to grupper kontrol og forsøg og søerne indgik i afprøvning efter første løbning. Søerne havde samme aldersfordeling i de to grupper. I kontrolgruppen fik søerne drægtighedsfoder, som var tilsat 800 i.e. D3-vitamin pr. FEso, mens søerne i forsøgsgruppen fik drægtighedsfoder, som var tilsat i.e. D3-vitamin pr. FEso. I begge grupper fik søerne diegivningsfoder, som var tilsat 800 i.e. D3- vitamin. Søerne blev overført til farestalden i gennemsnit fire dage før forventet faring. Foder Blandingerne til søerne var ens sammensat med hensyn til råvarer, så det var kun indholdet af D3- vitamin, der var forskelligt. D3-vitamin blev tilsat via mineralske foderblandinger, som blev leveret af Dansk Vilomix A/S. Blandingernes indhold af næringsstoffer var optimeret ud fra gældende normer i 2010 [4]. Besætningsbeskrivelse Besætning A havde 650 årssøer og anvendte 5-ugers fravænning. Søerne var opstaldet i løsdrift fra løbning til indsættelse i farestalden. Der blev fodret med hjemmeblandet tørfoder. Besætning B havde 660 årssøer med 4-ugers fravænning, som var opstaldet i løsdrift fra fravænning til indsættelse i farestalden. Der blev fodret med hjemmeblandet tørfoder. 3

4 Registreringer Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne, suppleret med registrering af antallet af dødfødte grise efter besætningernes normale retningslinier. Beslutningen om pattegrisen var dødfødt eller død efter fødsel blev foretaget af staldpersonalet i besætningerne. Blod: Der blev udtaget blodprøver fra søerne i to udvalgte farehold i hver besætning. Dette skete i august og december D-vitaminindholdet i plasma blev målt ved højtryksvæske chromatografi (HPLC) efter forsæbning med kaliumhydroxid i ethanol og efterfølgende ekstraktion med heptan [5]. Blodanalyserne blev gennemført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/Aarhus Universitet. Foder: Der blev udtaget foderprøver hvert kvartal fra begge besætninger, som blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin, treonin og D3-vitamin. Foderanalyserne blev foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S. Statistik Den primære måleparameter var: Antal dødfødte grise pr. kuld, som blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM. De sekundære måleparametre var: Antal totalfødte grise pr. kuld og soens alder. Resultater Blodanalyser Resultaterne i tabel 1 viste samme indhold af D3-vitamin i blod fra kontrolsøerne i de to besætninger. Forskellen i mellem kontrol- og forsøgsgruppen i besætning A stemmer overens med det forventede niveau ud fra de tilsatte mængder af D3-vitamin i foderet [3]. I besætning B var forskellen mellem grupperne betydeligt mindre og det kunne antyde, at tilsætningen af D3-vitamin har været lavere i forsøgsgruppen end planlagt. Samlet viste blodanalyserne dog, at et højere indhold af D3-vitamin i forsøgsfoderet også resulterede i et højere indhold i blodet. 4

5 Tabel 1. Indhold af D3-vitamin i blodplasma Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal blodprøver, stk Gennemsnitligt kuldnummer 3,5 3,2 3,5 3,2 Indhold af D3-vitamin i blodplasma, (25-hydroxy D3-vitamin, ng/ml) 11,56a 16,16b 11,43 12,38 a, b: Forskellige bogstaver i samme række viser en statistisk sikker forskel (p<0,05) Foderanalyser De samlede resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 1. Foderanalyserne fra begge besætninger viste rimelig overensstemmelse med det planlagte indhold af næringsstoffer. Der var stor variation i det analyserede indhold af D3-vitamin. Dette skyldtes analysefejl, hvor der ikke blev anvendt den korrekte analyseforskrift. Det har ikke været muligt, at reanalysere prøverne efter den korrekte analyseforskrift, derfor er det analyserede indhold af D3- vitamin ikke vist i appendiks 1. Ud fra blodprøverne i tabel 1 kunne det tyde på, at niveauet af D3- vitamin i forsøgsgruppen i besætning B har været lavere end planlagt. Kontrol af det mineralske foder viste imidlertid, at D3-vitamin havde været tilsat i de ønskede mængder i begge besætninger. Produktionsresultater Der var ingen forskel i antal dødfødte grise pr. kuld mellem kontrol- og forsøgsbehandlingen i de to besætninger til trods for usikkerhed omkring niveauet af tilsat D3-vitamin i forsøgsgruppen i besætning B. Der var niveauforskelle i både kuldstørrelse og antal dødfødte grise pr. kuld mellem besætningerne, men det påvirkede ikke resultaterne i kontrol- og forsøgsgruppen. Tabel 2. Kuldresultater Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal kuld, stk Antal totalfødte grise pr. kuld, stk. 17,0 17,0 16,3 16,4 Antal dødfødte grise pr. kuld, stk. 1,6 1,7 1,3 1,3 5

6 Konklusion Samlet må det konkluderes, at tilsætning af ekstra D3-vitamin til foderet til drægtige søer ikke påvirkede antallet af dødfødte grise Det må fortsat anbefales at tilsætte 800 vitamin D(D3) pr. FEso til sofoder Referencer [1] Albers, N., G. Gotterbarm, W. Himbeck, T. Keller, J. J. Seehawer, T.D. Tran (2002): Vitamins in animal nutrition. Publish: Arbeitsgemeinschaft für Wirkstoffe in der Tierernährung. [2] Maribo, H., D. Hald Nielsen, & J. Jakobsen (2007): Afprøvning af to D3-vitaminkilder: 25-hydroxy D3-vitamin som alternativ til den traditionelt anvendte D3-vitamin kilde. Meddelelse nr. 780, Dansk Svineproduktion. [3] Lauridsen, C., U. Halekoh, T. Larsen & S. K. Jensen (2009): Reproductive performance and bone status markers of gilts and lactating sows supplemented with two different forms of vitamin D. Journal of animal science published online Sept 25, [4] Næringsstofnormer til Svin (2010): Udgave nr. 16: Videncenter for Svineproduktion. [5] Hymøller, L. & Jensen, S.K. (2011): Vitamin D analysis in plasma by high performance liquid chromatography (HPLC) with C30 reversed phase column and UV detection Easy and acetonitrile-free. Journal of Chromatography. Deltagere Teknikere: Roald Koudal, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr

7 Appendiks 1 Analyser af foder til besætningerne Kontrolfoder (drægtige) Deklareret Analyseret Antal prøver 5 5 Råprotein, pct. 12,7 12,9 13,1 13,1 Råfedt, pct. 3,4 3,6 3,4 3,5 FEso pr. 100 kg Lysin, g/feso 4,9 5,2 5,0 5,2 Methionin, g/feso 1,8 2,0 2,0 2,0 Treonin, g/feso 4,2 4,3 4,5 4,4 Calcium, g/feso 7,0 7,3 7,2 Fosfor, g/feso 4,8 4,9 5,0 Forsøgsfoder (drægtige) Deklareret Analyseret Antal prøver 5 5 Råprotein, pct. 12,7 13,0 13,2 13,1 Råfedt, pct. 3,4 3,6 3,4 3,5 FEso pr. 100 kg Lysin, g/feso 4,9 5,2 5,2 5,2 Methionin, g/feso 1,8 2,1 2,0 2,0 Treonin, g/feso 4,2 4,4 4,5 4,4 Calcium, g/feso 7,0 7,3 7,4 Fosfor, g/feso 4,8 4,9 5,0 7

8 Diegivningsfoder Deklareret Analyseret Antal prøver 5 5 Råprotein, pct. 14,5 14,8 14,8 14,6 Råfedt, pct. 4,0 4,3 4,1 4,3 FEso pr. 100 kg Lysin, g/feso 7,2 7,5 7,5 7,6 Methionin, g/feso 2,1 2,2 2,3 2,1 Treonin, g/feso 4,7 5,0 4,8 4,8 Calcium, g/feso 7,5 7,9 7,8 Fosfor, g/feso 5,0 5,1 5,2 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. KBHdokumenter: / 15. juli

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise

Mælk nok til et stort kuld grise Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Grisenes behov for vitaminer

Grisenes behov for vitaminer Grisenes behov for vitaminer Søren Krogh Jensen Seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab skj@anis.au.dk Hvad er problemet? Zink er på vej ud Antibiotikaforbruget skal ned Behov for

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER

TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 910 Tildeling af foder med 4,25 pct. kokosolie i optil fem uger før faring

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere