Håndbog Det Fleksible Madtilbud

Transkript

1 Håndbog Det Fleksible Madtilbud 2009

2 Denne Håndbog er udarbejdet med bidrag af følgende parter: Styregruppe Plejecenterleder Bente Markfoged Jensen Sygehjælper og TR Berit Hermansen Køkkenchef, Det Danske Madhus Mette Lei Projektleder Katrine Søndergård Sundhedskoordinator, Ph.d Malene Herbsleb Administrativ leder Thomas Trust Projektgruppe Souschef, Det Danske Madhus, Lis Christensen Assisterende leder Hanne Kofoed Sygehjælper Annita Andersen SOSU-hjælper Olga Kobæk Sygehjælper Tove Forsberg Sygehjælper Nina Otzen SOSU-assistent Kristina Jensen SOSU-hjælper Doris Rasmussen Køkkenassistent Tina Godsk Køkkenassistent Kirsten Mikkelsen Kritiske Venner Socialdirektør Jette Rud Knudsen Ældrechef Anne Juul Sørensen Plejecenterleder Anni Andersen Visitationschef Anne Stenbæk KD og cand.scient.san (JCVU) Eva Winther Seniorforsker Anne Marie Beck Arkitekt Jon Hune Antropolog, Ph.d Jens Kofoed Chefkonsulent (KL) Tina Jørgensen Direktør, Det Danske Madhus, Henrik Sørensen Områdeleder Anne Mette Villadsen, IKAS Endelig bygger projektet på erfaringer og holdninger fra beboere og personale på Odder Kommunes plejecentre. Disse erfaringer og holdninger er samlet i en rapport med titlen Det Fleksible Madsystem - Rapport over beboeres og medarbejderes holdninger og ideer (Odder kommune, 2008). Projektet er blevet støttet økonomisk af Velfærdministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Odder Kommune vil gerne sige stor tak til alle involverede parter for de bidrag samt engagement, inspiration og kritik, der har været med til at forme Det Fleksible Madtilbud. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Det Fleksible Madtilbud bygger på erfaringer med superkost Odder Kommune satser på forebyggelse og sundhedsfremme Eden Alternative fokus på selvbestemmelse og spontane aktiviteter Centrale aktører i Det Fleksible Madtilbud Personalet er blevet klædt på til at håndtere Fleksibelt Madtilbud Kostformer og diæter Mål Skal Det Fleksible Madtilbud akkrediteres? Standarder for Det Fleksible Madtilbud Standard for ernæringsscreening Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Standard for kompetenceudvikling Standard for kvalitetsovervågning Procedurer for Det Fleksible Madtilbud Procedure for ernæringsscreening Procedure for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Procedure for kompetenceudvikling Procedure for kvalitetsovervågning Ældrekost og Superkost Forskel på ældrekost og superkost Morgenmåltidet Mellemmåltider Middagsmåltidet Aftenmåltidet Dagskostforslag 9000 kj Fleksibilitet i forhold til madens forarbejdningsgrad Vigtige forskelle på ældrekost og diæterne diabetes, energireduceret og fedt- og kolesterolmodificeret diæt Håndtering af dilemmaer i forbindelse med måltidet Bilag Arbejdsdeling Forslag til dagkostplan for en uge Eksempel på ernæringsvurderingsskema til intern audit i Det Fleksible Madtilbud Begrebsliste

4 1 Introduktion Håndbog for Det Fleksible Madtilbud er et redskab til pleje- og køkkenpersonale i Odder Kommunes plejeboliger. Håndbogen er et produkt af et projekt, som blev iværksat i efteråret 2007 i Odder Kommune. Formålet med projektet var at udvikle et differentieret madtilbud til ældre i plejeboliger. Madtilbuddet skal minimere antallet af ældre, der er underernærede eller er i risiko for underernæring. Samtidig skal madtilbudet sikre den enkelte beboer en stor grad af valgfrihed og selvbestemmelse mht. menusammensætning og måltidsfordeling, således at maden bliver kilde til både næring og nydelse. Det Fleksible Madtilbud blev udviklet i forbindelse med etablering af et nyt ældrecenter på Bronzealdervej i Odder. Det ny center er et leve-bo-miljø, der består af 6 boenheder med plads til ti beboere i hvert hus. Madtilbudet blev udviklet af Odder Kommune og Det Danske Madhus i et offentligt/privat samarbejde, der blev økonomisk støttet af Velfærdministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Det fleksible Madtilbud tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med superkost til ældre i risiko for underernæring. Samtidig bygger det på Odder Kommunes sundhedspolitik og på værdierne i Eden Alternative, der har fokus på det gode hverdagsliv for beboere i plejebolig. 1.1 Det Fleksible Madtilbud bygger på erfaringer med superkost Baggrunden for projektet var en undersøgelse, der viste, at op mod 60% af beboerne på et af kommunens ældrecentre var i risiko for underernæring og ikke fik dækket deres energibehov. Ved at indføre superkost, der er en protein- og fedtrig kost, tog flere af de ældre på i vægt, og der blev observeret større livsglæde. Samtidig blev der lavet en stor brugerundersøgelse, hvor medarbejdere og beboere blev spurgt om holdninger til maden og måltidet. Undersøgelsen viste, at der generelt er stor tilfredshed med maden, men at mange beboere har individuelle ønsker. Endvidere fremgik det, at den nye superkost også medførte konflikter, da overvægtige beboere eller beboere på anden diæt også ønskede at indtage superkostmåltider. Den nye superkost skabte således behov for at udvikle et koncept, der gjorde det muligt for personalet at håndtere et differentieret madtilbud. 1.2 Odder Kommune satser på forebyggelse og sundhedsfremme Projektet er en del af udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik fra Politikken, der har særligt fokus på kost og bevægelse, hviler på fire værdier, som Det Fleksible Madtilbud forholder sig til: For det første satser kommunen på en forebyggende indsats, der skal minimere risikofaktorer, der har betydning for borgernes helbred. Forebyggelse af underernæring forventes at styrke beboernes helbred. For det andet skal kommunens tilbud være sundhedsfremmende, således at borgernes evne til at kunne mestre livet fremmes. For det tredje skal det sunde valg gøres til det lette valg. Evnen til at træffe det sunde valg bygger blandt andet på forståelse. Vejledning og inspiration til beboerne i forhold til at blive vejet regelmæssigt samt forklaring af hvilken kostform, der anbefales til en given beboer, betragtes som en forudsætning for, at beboerne kan træffe det sunde valg. Endeligt er det målet at minimere den sociale ulighed i sundhed. Det indebærer, at socialt udsatte beboere ydes særlig omsorg og støtte både i relation til maden og måltidet. 3

5 1.3 Eden Alternative fokus på selvbestemmelse og spontane aktiviteter Det Fleksible Madtilbud bygger på Eden Alternative filosofien, hvor formålet er at skabe en meningsfuld tilværelse for den enkelte beboer. Filosofien bygger på en række principper, der blandt andet indebærer, at beslutningerne lægges så tæt på den enkelte som muligt, ligesom det tilstræbes, at der er plads til såvel spontane som planlagte aktiviteter i hverdagen. Det Fleksible Madtilbud skal leve op til disse principper. Derfor er beboerens valgfrihed central, når det gælder om at sammensætte det enkelte måltid. Ligeledes vil maden kunne leveres i forskellige forarbejdningsgrader, så der bliver plads til at bage brød eller stege flæskestegen lokalt, hvis det er det, man gerne vil i den enkelte boenhed. 1.4 Centrale aktører i Det Fleksible Madtilbud I Det Fleksible Madtilbud er der en række interessenter, der alle spiller en rolle i forhold til at nå de fastlagte mål. Ledelsen, plejepersonalet og køkkenpersonalet er centrale aktører. Derudover spiller dialogen med kostråd og bruger/pårørende råd en vigtig rolle. Det Fleksible Madtilbud opererer desuden med betegnelserne nøglepersoner, ressourcepersoner og Det Faglige Miljø. Nøglepersoner Nøglepersoner er køkkenfagligt personale, der fungerer som "nøglen" til produktionskøkkenet. De har ansvaret for bestilling af mad i produktionskøkkenet samt bestilling af råvarer hos leverandører til direkte levering i huset. Der bestilles 9000 kj til hver beboer pr. dag. Derudover foretager nøglepersonen egenkontrol. Hver nøgleperson er tilknyttet 3 boenheder. Nøglepersonen skal vejlede beboerne om valgmulighederne til måltiderne og inddrage dem i madbestilling og madlavning. Derudover skal nøglepersonen støtte og vejlede beboerne i at foretage det sunde valg i forhold til beboernes kostform. Endelig skal nøglepersonen være opmærksom på, om beboerne er tilfredse med maden og måltidet. Nøglepersonen er ansvarlig for at informere og vejlede plejepersonalet omkring håndteringen af forskellige kostformer og valgmulighederne inden for hver kostform. Når der kommer nyt plejepersonale, skal nøglepersonen vejlede og introducere det i egenkontrol, kostformer og anretning. Nøglepersonen skal understøtte, at de individuelle aftaler om maden og beboerens ønsker og behov efterleves. Nøglepersonen er endvidere ansvarlig for at formidle aftalte tiltag fra Det Faglige Miljø til produktionskøkkenet og kollegaer, ligesom hun skal videreformidle ris, ros og ideer omkring maden til produktionskøkkenet. Endelig skal nøglepersonen formidle, om madbestillingssystemet fungerer, og om personalet finder det nemt at benytte. Nøglepersonerne indgår i det faglige miljø. Ressourcepersoner Ressourcepersoner er plejefagligt personale, der er særligt ansvarlige for udmøntning af Det fleksible Madtilbud. Ressourcepersoner har til opgave at få beboerne inddraget i madlavning og madbestilling, foretage enæringsscreening og inddrage kollegaerne heri. Ressourcepersonen skal formidle resultatet af ernæringsscreeningen til kolleger samt formidle hvilke tiltag, der efter aftale med beboeren skal iværksættes. Derudover skal ressourcepersonen indhente og videreformidle information fra nøglepersonerne omkring valgmuligheder i madbestillingen til plejepersonalet. 4

6 Ressourcepersonen skal være opmærksom på, om beboerne er tilfredse med maden og måltidet og videreformidle ris, ros og ideer om maden til nøglepersonerne. Endelig er ressourcepersonen ansvarlig for at videreformidle faglige problemstillinger til relevante fagpersoner, fx læge, sygeplejerske, diætist, fysioterapeut, køkken, tandplejer. Ved ansættelse af nye medarbejdere og nye nøgle- og ressourcepersoner skal ressourcepersonen og nøglepersonen medvirke til kompetenceudvikling af disse. Samtidig er ressourcepersonen ansvarlig for at sikre vidensformidling til kollegaer i eget hus om indholdet i Håndbog for Det Fleksible Madtilbud samt undervisningsmappen. Ressourcepersonen indgår i det faglige miljø og formidler aftalte tiltag herfra til kollegaer. Det faglige miljø Det faglige miljø består af nøgle- og ressourcepersonerne, ledere og assisterende ledere fra Bronzealdervej og Stenslundcentret samt ledelsesrepræsentanter fra produktionskøkkenet. Opgaven i det faglige miljø er at kvalitetsovervåge og -udvikle Det Fleksible Madtilbud. Det faglige miljø foretager kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen samt deltager i årlig journalaudit og udarbejdelse af kvalitetsrapport. Ledelsen Ledelsen i leve-bo-miljøerne er ansvarlig for, at kvaliteten af maden og måltidet giver beboerne mulighed for at være i god ernæringstilstand. Såfremt beboere ikke er i god ernæringstilstand, er lederen øverste ansvarlige for, at dette dokumenteres, og at der i dialog med beboeren planlægges tiltag, der kan forbedre beboerens ernæringstilstand og livskvalitet. Lederen er ansvarlig for kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling af madtilbudet, ligesom lederen skal muliggøre den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejderne. I forhold til samarbejdspartnere skal lederen sætte maden og måltidet på dagsorden i brugerog pårørenderådet, ligesom resultaterne af kvalitetsrapporten og iværksatte handlinger formidles til Kostrådet, Socialudvalget og Ældrerådet. Lederen deltager hvert år i en årlig journalaudit sammen med det faglige miljø. Souschefen deltager i fire årlige møder i det faglige miljø. 1.5 Personalet er blevet klædt på til at håndtere Fleksibelt Madtilbud Der er i Det Fleksible Madtilbud blevet lagt stor vægt på at kvalificere pleje- og køkkenpersonalet til at håndtere det fleksible tilbud og vejlede beboerne i at vælge den rette kost. Undervisning og tydelig ansvarsfordeling har været afgørende for udmøntningen af madtilbuddet. Derfor har i alt 12 medarbejdere fra plejen, fordelt på en medarbejder fra hver af de 12 kommunale boenheder og 2 køkkenpersonaler fra henholdsvis Bronzealdervej og Stenslundcentret, gennemgået et 3 dages kursus om Sund kost til ældre i efteråret Kurset har indeholdt praktiske øvelser i ernæringsscreening, kostformer og etiske dilemmaer i forhold til Det Fleksible Madtilbud. Desuden har hele personalegruppen på Bronzealdervej og Stenslundcentret i efteråret 2008 været igennem 3 timers undervisning med introduktion til indhold i og struktur for Det Fleksible Madtilbud, tandplejens betydning for appetitten, det sociale omkring måltidet og etiske dilemmaer i forhold til maden og måltidet. 5

7 1.6 Kostformer og diæter Der findes forskellige kostformer og diæter. En kostform beskriver den ernæringsmæssige sammensætning af en døgnkost, ligesom den angiver den totale energimængde pr. døgn. Det Fleksible Madtilbud opererer med to overordnede kostformer: Ældrekost og Superkost. Ældrekost, der bygger på retningslinjerne for sygehuskost, er beregnet til beboere med risiko for undervægt, god appetit og/eller let øget behov for energi og protein, mens superkost er møntet på beboere med lille appetit og/eller øget behov for energi og protein. De to kostformer er ikke et forbillede for raskes personers kostvaner, da de indeholder en højere mængde fedt og protein. For hver kostform er der en række generelle anbefalinger for, hvad personalet skal tilbyde beboeren at spise. Se kapitel 4. Inden for hver kostform er der rig mulighed for at tilbyde beboerne individuelle valgmuligheder og medindflydelse på egne måltider. Næringsindhold pr. kostform (9.000 kj/ dagskost) Kostform Protein, g ( E %) Fedt, g (E %) Kulhydrat, g (E %) Ældrekost 95 g (18 E %) 100 g (40 E %) 225 g (55 E %) Superkost 95 g (18 E %) 120 g (50 E %) 170 g (32 E %) Dagens måltider består af tre hovedmåltider (morgen, middag, aften) og tre mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og sen aften). Det Fleksible Madtilbud tilbyder desuden diæter. Diæter er kostformer med en videnskabeligt dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk effekt. Det kan f.eks. være diabetesdiæt eller glutenfri diæt. I Det Fleksible Madtilbud er diæten kost uden svinekød integreret i ældrekosten. Retter, der indeholder svinekød, vil få erstattet kødet med noget andet, mens de øvrige elementer i retten vil være de samme. Det er målet, at dilemmaer relateret til forskel på beboernes mad minimeres, men til følgende diæter kan forskelle fra ældrekosten ikke undgås, og dermed er der basis for potentielle dilemmaer. Det gælder for: Kost med begrænset sukkerindhold (diabetesdiæt) Kost med begrænset energiindhold (energireduceret diæt) Kost med begrænset fedtindhold (fedt- og kolesterolmodificeret diæt) I disse situationer vil diæterne adskille sig fra ældrekosten. De kan tilnærmelsesvis bestå af det samme til morgenmåltidet og det varme hovedmåltid, hvis personalet vejleder beboere, der er på diæt, om mængden af de forskellige komponenter. For eksempel skal kost med begrænset energiindhold bestå af flere grønsager, færre kartofler og mindre kød sammenlignet med ældrekosten. Ligeledes vil desserter og mellemmåltider til beboere på de tre nævnte diæter være anderledes i forhold til ældrekostens, fordi de har begrænset indhold af sukker og fedt. Se kapitel 4 for vigtige forskelle mellem diæterne, ældrekosten og superkosten. Til alle diæter vil det være muligt at bestille en mere tygge-synkevenlig ret. 6

8 1.7 Mål Der er to overordnede mål med Det Fleksible Madtilbud. Tilbuddet skal sikre: at alle beboere i plejeboliger har BMI at primært beboere med BMI < 24 tilbydes superkost Derudover er det et mål, at beboerne er tilfredse med maden og måltidet. Der er klar sammenhæng mellem kost og vægt. For at kunne identificere en eventuel ernæringsrisiko skal beboerne tilbydes ernæringsscreening hver måned. Screeningen danner grundlag for hvilken kostform, beboeren anbefales. Derudover skal personalet sikre at menusammensætning og måltidsfordeling er i overensstemmelse med beboernes individuelle ønsker og behov. Endelig er det en grundlæggende præmis, at beboernes ret til selvbestemmelse i relation til maden, måltidet og screeningen altid respekteres. Ud over at nå de fastlagte mål betragtes Det Fleksible Madtilbud som en succes når 1) alle beboere tilbydes ernæringsvurdering i henhold til screeningsproceduren fra håndbogen, 2) alle ernæringsvurderinger og tilbud om ernæringsvurderinger er dokumenteret i care, 3) alle medarbejdere har kendskab til håndbogen og anvender den som et arbejdsredskab, og 4) madbestillingssystemet fungerer, og personalet finder det nemt at benytte. 1.8 Skal Det Fleksible Madtilbud akkrediteres? Kvaliteten er afgørende! Det overvejes, om Det Fleksible Madtilbud skal akkrediteres i henhold til principperne i Den Danske Kvalitetsmodel. Akkreditering indebærer, at der opsættes klare standarder for, hvad Det Fleksible Madtilbud skal leve op til, ligesom ansvarsfordeling i forhold til at nå de fastlagte mål tydeligt præciseres. Håndbogen er bygget op omkring fire standarder: Standard for ernæringsscreening, standard for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse, standard for kompetenceudvikling og standard for kvalitetsovervågning. Standarderne følges op af fire tilhørende procedurer. Procedurerne indeholder konkrete anvisninger på, hvorledes medarbejderne skal udføre specifikke opgaver, idet de beskriver formål, omfang, organisation og ansvar samt fremgangsmåder for løsning af specifikke opgaver. 7

9 2 Standarder for Det Fleksible Madtilbud For at realisere målene i Det Fleksible Madtilbud er der udarbejdet fire standarder: Standard for ernæringsscreening Standard for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse Standard for kompetenceudvikling Standard for kvalitetsovervågning Standarderne beskriver følgende: Formål: Hvad er formålet med standarden? Målgruppe: Hvem har ansvaret for, at standarden efterleves? Anvendelsesområde: I hvilken organisatorisk enhed skal standarden anvendes? Retningsgivende dokumenter: Hvilke dokumenter forklarer, hvordan formålet skal opnås? I Det Fleksible Madtilbud refereres der til konkrete procedurer. Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter: Hvem skal kende og anvende de retningsgivende dokumenter? Kvalitetsovervågning: Hvornår og hvordan skal der evalueres? Kvalitetsforbedring: Er kvalitetsniveauet tilfredsstillende, eller er der behov for kvalitetsforbedringer? Referencer 8

10 2.1 Standard for ernæringsscreening Standardbetegnelse: Standard: Formål: Målgruppe: Anvendelsesområde: Trin 1: Retningsgivende dokumenter Ernæringsscreening Ernæringsscreening til beboere i plejebolig At tilbyde beboeren den rette kostform eller diæt på baggrund af løbende ernæringsscreening Leder af plejebolig Alle plejeboliger Indikator 1 Der foreligger procedure for ernæringsscreening (Stor Screening, Lille Screening, Kostregistrering, Valg af kostform). Denne tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger for ernæringsscreening. Der foreligger desuden procedure for: Respekt for beboernes ret til selvbestemmelse Kompetenceudvikling af medarbejdere Kvalitetsovervågning af ernæringsscreening Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 2: Ressourcepersoner og øvrigt plejepersonale kender og anvender procedure for ernæringsscreening. Indikator 3: Nøglepersoner kender procedure for ernæringsscreening. Indikator 4: Det Faglige Miljø er ansvarlig for kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen. Indikator 5: Det Faglige Miljø er ansvarlig for afholdelse af årlig journalaudit. rin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 6 Det Faglige Miljø udarbejder en kvalitetsrapport med forslag til konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer efter den årlige journalaudit. Ledelsen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Referencer: Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). 9

11 2.2 Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Standardbetegnelse Standard Formål Målgruppe Anvendelsesområde Trin 1 Retningsgivende dokumenter Trin 2 Implementering og anvendelse af retningsgivende dokument Trin 3 Kvalitetsovervågning Trin 4 Kvalitetsforbedring Referencer Standard for overholdelse af beboernes selvbestemmelse Medvirke til at beboernes ret til selvbestemmelse overholdes At hjælpen til beboeren tilrettelægges ud fra den enkelte beboers forudsætninger, muligheder og behov med respekt for den enkelte beboers værdighed og ret til at bestemme over sit eget liv Leder af plejeboliger Alle plejeboliger Indikator 1 Der foreligger procedure for overholdelse af beboers ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet. Indikator 2 Personalet i plejeboligerne kender og anvender proceduren for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet. Indikator 3 Lederen er ansvarlig for overvågning af eventuelle afvigelser i forhold til proceduren for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse. Indikator 4 Lederen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Serviceloven 10

12 2.3 Standard for kompetenceudvikling Standardbetegnelse: Kompetenceudvikling Standard: Formål: Målgruppe: Anvendelsesområde: Trin 1: Retningsgivende dokumenter Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring Referencer: Standard for kompetenceudvikling i relation til det Fleksible Madtilbud At understøtte medarbejdernes håndtering af det Fleksible Madtilbud Leder af plejebolig Alle plejeboliger. Indikator 1 Der foreligger procedure for kompetenceudvikling, herunder undervisningsplan for Nøgle- og Ressourcepersoner og øvrige medarbejdere Indikator 2: Nøgle- og ressourcepersoner kender og anvender procedure for kompetenceudvikling. Indikator 3: Leder af plejebolig er ansvarlig for implementering af kompetenceudvikling Indikator 4: Leder af plejebolig vurderer i forbindelse med den årlige journalaudit, om der er behov for videreudvikling af procedure for kompetenceudvikling. Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. 11

13 2.4 Standard for kvalitetsovervågning Standardbetegnelse: Kvalitetsovervågning Standard: Kvalitetsovervågning af Det Fleksible Madtilbud Formål: At foretage kvalitetsopfølgning på Det Fleksible Madtilbud, herunder: Kvartalsvis og årlig opfølgning på ernæringsscreening Overvågning af beboernes selvbestemmelsesret Kvalitetsovervågning af kompetenceudvikling Målgruppe: Leder af plejebolig Anvendelsesområde: Alle plejeboliger Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger procedurer for følgende: Opfølgning på ernæringsscreening: Kvartalsvis kvalitetsovervågning, årlig journalaudit og årlig kvalitetsrapport Der foreligger desuden procedurer for: Overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Introduktion til Det Fleksible Madtilbud for nye medarbejdere, nøgle- og ressourcepersoner. De anførte procedurer beskriver, hvordan kvalitetsovervågningen skal foregå, og hvem der er ansvarlig herfor. Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Ledelsen kender og anvender procedurerne for kvalitetsovervågning Indikator 3: Det Faglige Miljø kender og anvender procedurerne for kvalitetsovervågning 12

14 Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 4: Det Faglige Miljø er ansvarlig for kvartalsvis overvågning af ernæringsscreeningen. Se procedure for kvartalsvis kvalitetsovervågning. Indikator 5: Det Faglige Miljø er ansvarlig for afholdelse af årlig journalaudit. Se procedure for årlig journalaudit. Indikator 6: Ledelsen foretager evaluering af indsatsen vedr. respekt for beboernes ret til selvbestemmelse Indikator 7: Ledelsen foretager evaluering af indsatsen vedr. kompetenceudvikling af medarbejdere Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 8: Efter den årlige journalaudit udarbejder Det Faglige Miljø en kvalitetsrapport med forslag til konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer vedr. ernæringsscreening, beboernes selvbestemmelsesret samt kompetenceudvikling. Ledelsen træffer beslutning om hvilke tiltag, der skal iværksættes. Referencer: Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). 13

15 3 Procedurer for Det Fleksible Madtilbud Der indgår en række procedurer for Det Fleksible Madtilbud. Procedurerne er et værktøj til ledelse og medarbejdere med henblik på at opnå de ønskede mål for Det Fleksible Madtilbud. Der indgår følgende procedurer: Procedure for ernæringsscreening Procedure for overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Procedure for kompetenceudvikling Procedure for kvalitetsovervågning 3.1 Procedure for ernæringsscreening Ernæringsscreening består af Stor Screening, Lille Screening, kostregistrering og anbefaling af kostform. Fremgangsmåden fremgår af nedenstående procedure. Skemaer til anvendelse under ernæringsscreeningen findes efter proceduren. Procedure: Ernæringsscreening af beboere i plejebolig. Formål: Med henblik på at kunne vejlede beboeren i valg af kostform/diæt tilbydes beboeren regelmæssig ernæringsscreening, der består af: - Regelmæssig vejning - Beregning af BMI - Vurdering af risikofaktorer og kostindtag - Kostregistrering ved behov Målgruppe: Ressourcepersoner. Plejepersonale. 14

16 Baggrund: Hvis ældre mennesker bliver underernærede, er det meget svært for dem at vende tilbage til normalvægt. Derfor er en hurtigt indsats med tilbud om superkost vigtig, når vægttab opstår. Hvis en beboer på diæt (fx diabetes) bliver undervægtig vil de diætetiske principper i samråd med lægen kunne træde ud af kraft til fordel for superkost. Regelmæssig vejning skærper opmærksomheden på beboere i risiko for underernæring. Vejning af en beboer skal så vidt muligt foregå på samme måde hver gang. Det betyder, at samme vægt skal anvendes hver gang, og at beboeren skal vejes på samme tid af døgnet hver gang. Der vil være for stor variation i vægten, hvis beboeren den ene gang vejes med tøj på efter middagsmaden, og næste gang vejes med begrænset mængde tøj på inden morgenmaden. Når beboerens højde måles, lægges der 1 cm til for hvert femte leveår beboeren er over 70 år (pga. højdetab). BMI betyder Body Mass Index og udregnes ved kg / m 2. Der er følgende BMI anbefalinger: Vægttilstand Voksne indtil 65 år Over 65 år Undervægt < 18,5 < 24 Normalvægt 18,5-24, Overvægt 25 > 29 Som det fremgår, bør ældre generelt have højere BMI end voksne under 65 år. Baggrunden for dette er, at man hos raske let-overvægtige ældre, til forskel fra yngre, ikke finder en øget risiko for sygdom og død. Beskrivelse af opgaven: Beboeren tilbydes at deltage i screening på baggrund af information om formålet med screening. Der anvendes i Odder Kommune to slags screeninger: Lille Screening og Stor Screening. Stor Screening tilbydes ved indflytning og herefter hvert halve år. Har en beboer haft utilsigtet vægttab (større end ét kilo) eller været indlagt på sygehus foretages Stor Screening igen. Stor screening indebærer: 1. Beboeren vejes. Vægt noteres i ernæringsvurderingsskema for Bronzealdervej og Stenslundcenteret. Handlinger dokumenteres i Care 15

17 2. BMI bestemmes (anvend BMI-skema) 3. Vurdér beboerens kostindtag vha. kostskema til ældre. 4. Har der været vægttab? Udregning af vægttab: (Vægttab målt i kg/tidligere vægt målt i kg) x 100 = vægttab i % Eksempler på vægttab større end 5%: - Mere end 4,0 kg fra 80 kg - Mere end 3,5 kg fra 70 kg - Mere end 3,0 kg fra 60 kg - Mere end 2,5 kg fra 50 kg 5. Kryds af i risikoskema om beboeren er i risiko for underernæring. Hvis der iværksættes handlinger som følge af erkendte risikofaktorer, indskrives disse i Care. 6. Udregn derefter beboerens ernæringsscore (brug skema). 7. Vurder beboerens ernæringstilstand (brug skema). Overvej handlinger jf. skemaet. 8. Vurder vha. Kostskema til ældre om indtaget at D- vitamin og kalk er tilstrækkeligt. Handling beskrives i Care. Udlever evt. Sundhedsstyrelsens folder. 9. Kostform bestilles i køkkenet. Se nedenstående afsnit omkring anbefaling af kostform. Lille Screening tilbydes hver måned og indebærer: 1. Beboeren vejes (vægt og evt. handling noteres i Care samt i ernæringsvurderingsskema for Bronzealdervej og Stenslundcentret 2. Beboere med længerevarende sygdom bør tilbydes vejning hver 14. dag 3. Hvis der har været vægttab større end ét kilo, tilbydes stor screening. 4. Hvis der foretages ændring af kostform, formidles dette til køkkenet, og det dokumenteres i Care. Kostregistrering: Ud over screening kan der tilbydes kostregistrering. For at få dagsvariationen i energiindtaget med, skal 16

18 kostregistreringen foregå over tre dage. Beboeren tilbydes kostregistrering ved: - Manglende vægtøgning efter 4 måneder på superkost (er ikke nødvendig, hvis årsag til manglende vægtøgning er afklaret) - BMI under 18,5 - tvivl om energibehovet dækkes - længerevarende sygdom - efter akut sygdom - problemer med at indtage portionsstørrelserne for ældrekost eller superkost Anbefaling af kostform Som afslutning på ernæringsscreeningen sammenlignes resultatet af seneste screening med de seneste fem måneders screeninger. Der foretages en vurdering af effekten af den kost, beboeren spiser samt hvilke tiltag, der eventuelt kan iværksættes for at undgå risiko for underernæring. Disse tiltag drøftes med beboeren. På baggrund heraf anbefales beboeren en kostform, der passer til hans eller hendes ernæringstilstand. Den anbefalede kostform formidles til køkkenet på baggrund af beboerens ønsker og behov. Ældrekost anbefales til beboere med BMI mellem 24-29, med mindre andre forhold gør, at de behøver diæt. Appetitten bør være god, de kan være i risiko for underernæring og/eller have et let øget behov for energi og protein Superkost anbefales til beboere med lille appetit og/eller øget behov for energi og protein. Beboere tilbydes superkost ved: - BMI under 24 - vægttab på over 5% (sker vægttabet indenfor 3 måneder, er der stor ernæringsmæssig risiko) - nedsat kostindtag over en 3 dages periode - længerevarende sygdom Opnår en beboer igen BMI 24, tilbydes ældrekost 17

19 Observationer i forbindelse med opgaven: Der skal foregå en generel observation af beboerens almene vel og ernæringstilstand. Det er kritisk, hvis en beboer taber 5% af sin tidligere vægt indenfor 3 måneder. Grunden til vægttabet bør klarlægges med henblik på at igangsætte tiltag, der kan stoppe vægttabet og så vidt muligt øge beboerens vægt. Kontakt evt. andre faglige personer og foretag kostregistrering. Opfølgning Det Faglige Miljø foretager kvartalsvis opfølgning af ernæringsscreeningen og udarbejder en gang årligt en kvalitetsrapport på baggrund af en intern journalaudit. Se standard og procedure for kvalitetsovervågning (afsnit 0 og 3.1). Referencer: Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). Bilag til ernæringsscreening Der indgår 4 bilag, der skal anvendes til stor screening: BMI skema til ældre Kostskema til ældre, tilhørende vejledning Risikoskema Ernæringsscore Ernæringstilstand 18

20 19

21 20

22 Brugervejledning for kostskema til ældre Spørgsmålene 1, 2 og 3 drejer sig om mængden af mad og drikke. De skal bruges til at vurdere, om ældre spiser for lidt. Spørgsmålene 4, 5 og 6 drejer sig om bestemte levnedsmidler og kan derfor give et billede af, om ældre får nok af henholdsvis calcium, C-vitamin og D-vitamin. Svaret på hvert spørgsmål skal karakteriseres som OK eller OBS. OBS ved spørgsmålene 1, 2 eller 3 tyder på, at ældre får for lidt mad og drikke. Undersøg derfor, om ældre har tabt i vægt. OBS ved et af spørgsmålene 4, 5 eller 6 tyder på, at mad og drikke indeholder for lidt af et eller flere næringsstoffer. Er der OBS i begge grupper, tyder det på, at ældre får for lidt mad og drikke, og at der er risiko for, at indtaget af flere næringsstoffer er for lavt. Spørgsmålene i Kostskema til ældre 1. Hvor mange måltider spiser De til daglig? Dette spørgsmål er tænkt som en indledning til en generel snak om madvaner. Måltider er hovedmåltider dvs. morgenmad, det kolde og varme hovedmåltid. Hvis ældre får 3 eller flere hovedmåltider dagligt, vil de formodentligt få tilstrækkelig at spise (=OK). Spiser de ældre derimod færre end 3 hovedmåltider, skal disse være godt sammensat for at give tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer. 2. Hvor mange skiver brød plejer De at spise til daglig? Hvor mange kartofler spiser De til den varme mad? Disse spørgsmål skal bidrage til at give t billede af mængden af mad, der bliver spist. Hvis ældre spiser 4 eller flere skiver brød dagligt, tyder det på, at de i øvrigt får en del at spise. 4 eller flere skiver er derfor OK Spørg til indtaget af kartofler, ris og spaghetti, hvis ældre kun spiser mellem 2 og 4 skiver brød dagligt. Hvis indtaget af disse levnedsmidler er svarende til 2 kartofler eller færre, tyder det på et for lille energiindtag, dvs. OBS. Hvis ældre indtager meget af sådanne produkter er det OK. Spiser ældre 2 eller færre skiver brød til daglig, tyder meget ligeledes på, at energiindtaget er for lavt, dvs. OBS. Sammenlign altid et OBS med, om de ældre har tabt i vægt. Og med spørgsmålene i 3 hvis ældre drikker mere end 2 glas mælk dagligt, kan energiindtaget alligevel være OK. 3. Hvor mange glas mælk drikker De om dagen? (inkl. kakaomælk) Hvor ofte spiser De ost eller syrnede mælkeprodukter? Mælk, ost og syrnede mælkeprodukter er de vigtigste calciumkilder i mad og drikke. Derfor er indtaget af disse et godt mål for det daglige indtag af calcium. Drikker ældre mere end 1 glas mælk dagligt, er det OK. Hvis indtaget af mælk er 1 glas eller mindre, dvs. OBS, bør ældre som min. spise 2 skiver ost eller 2 portioner syrnede mælkeprodukter dagligt, for at få tilstrækkeligt med calcium. Hvis ældre indtager mindre end disse mængder, vil det være vanskeligt at få dækket behovet for calcium og det samlede svar bliver OBS. 21

23 4. Hvor ofte spiser De appelsin, grapefrugt, kiwi eller drikker 1 glas appelsinjuice? (og i sommersæsonen friske hindbær, jordbær og lign.) Og hvor ofte spiser De kål, spinat eller broccoli? Disse spørgsmål giver oplysninger om indtaget af C-vitamin. Hvis ældre dagligt spiser appelsin, grapefrugt, kiwi eller drikker appelsinjuice, vil det sandsynligvis betyde, at C-vitaminindtaget er tilfredsstillende (= OK). Hvis ældre hverken spiser frugt eller drikker appelsinjuice, vil indtaget af de C-vitaminrigt grøntager kål, spinat og broccoli give svar på, om C-vitaminindtaget alligevel er tilstrækkeligt. Et samlet indtag af de nævnte frugt og grøntsager, min. 6 gange om ugen er OK. Mindre end 6 gange om ugen giver et kryds i OBS. 5. Hvor ofte spiser De fisk til den varme mad? Hvor ofte spiser De fisk som pålæg? Dette spørgsmål skal give oplysninger om indtaget af D-vitamin. Fisk, specielt de fede, er de bedste kilder til D-vitamin. Hvis ældre spiser fisk til den varme mad 2 gange om ugen, vil indtaget af D-vitamin formodentlig være tilstrækkelig. Hvis ældre spiser fisk 1 gang om ugen til den varme mad og desuden jævnligt bruger fiskepålæg er det også sandsynligt, at indtaget af D-vitamin er OK. Jævnlig brug er her defineret som min. 3 gange om ugen. Hvis ældre spiser fisk i mindre mængder end dette eller slet ikke, kan det blive vanskeligt at få tilstrækkeligt D-vitamin (= OBS), mens selve energiindtaget kan være tilstrækkeligt. Der foretages en vurdering. Er der kun OBS i spørgsmål nr. 5 gives ikke point i Screeningens totalscore, men er der flere OBS i skemaet, overføres dette til totalscoren. 6. Spiser De en vitamin-mineral tablet dagligt? Vitamin-mineral tabletter er et supplement til mad og drikke. Hvis ældre har et lavt indtag af C- og D-vitamin via mad og drikke, kan en vitamin-mineral tablet rette op på dette. Generelt anbefales ældre over 65 år et ekstra supplement af D- vitamin på 10 μg pr. dag. Hvis ældre er småtspisende, bør de også have tilbudt en vitamin-mineral tablet. 22

24 Ernæringsvurderingsskema til Stor Screening Handling: 1. Beboeren vejes (vægt noteres i Care) 2. BMI udregnes (anvend BMI-skema) 3. Vurdér beboerens kostindtag vha. Kostskema Til Ældre. 4. Har der været vægttab? Udregning af vægtab: (vægttab måli i kg/tidlige vægt målt i kg) x 100 = Vægttab i % 5. Kryds af i nedenstående risikoskema om beboeren har risikofaktorer Risikofaktorer for underernæring Ja Nej Dårlig tandstatus Ensomhed Tygge-synkeproblemer Stort medicinforbrug (mere end 3 receptpligtige medikamenter) Akutte infektioner Kronisk sygdom fx leddegigt, kronisk lungesygdom, osteoporose Hospitalsindlæggelse Depression Konfusion Demens Nedsat funktionsevne Forkert diæt Hvis beboeren har risikofaktorer, indskrives handlingen herpå i Care. 6. Udregn beboerens score i skemaet ved at svare på spørgsmålene Er beboerens BMI under 24 gives score: (Ja: score = 2; Nej: score = 0) Beboerens score Har beboeren haft ufrivilligt vægttab de sidste tre måneder og/eller er småtspisende (OBS i Kostskema) gives score: (Ja: score = 2; Nej: score = 0) Forekommer én eller flere risikofaktorer gives score: (Ja: score = 1; Nej: score = 0) Samlet score 23

25 7. Vurder beboerens ernæringstilstand vha. den samlede score Samlet score Vurdering Handlinger 0 God ernæringstilstand Ingen vægttab Normalt kostindtag Tilbud om normalkost og vejning hver måned Observationer, mål, handling og evaluering dokumenteres i care 1 Risiko for dårlig ernæringstilstand God ernæringstilstand, men i risikogruppe for dårlig ernæringstilstand. Tilbud om kost der tilgodeser risikofaktorerne (dette kan fx være hakket kost, hvis beboeren har tygge- eller synke-problemer). Kontakt til relevante fagpersoner mhp. iværksættelse af forebyggende indsats - evt. kostregistrering. Observationer, mål, handling og evaluering dokumenteres i care 2 Dårlig ernæringstilstand Ufrivilligt vægttab Nedsat kostindtag / Småtspisende i over 3 dage Længerevarende sygdom Tilbud om superkost. Herefter observation af risikofaktorer for underernæring og kontakt evt. relevante fagpersoner. Observationer, mål, handling og evaluering dokumenteres i care 8. Kostform bestemmes og bestilles i køkkenet. 24

26 3.2 Procedure for overholdelse af beboeres ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet Procedure Beboerens selvbestemmelseret i forhold til maden og måltidet Formål At anerkende beboernes værdighed At anerkende beboernes ret til at bestemme over sig selv At anerkende beboernes ret til at være den, de er Målgruppe Personalet i plejeboligerne Baggrund I dataindsamlingen i projekt Fleksibelt madsystem fra 2008 fremgår det, at plejepersonalets grundholdninger afspejler to forskellige menneskesyn, det medicinske og det humanistiske menneskesyn. Det medicinske menneskesyn har overvejende fokus på det fysiske helbred, mens det humanistiske menneskesyn overvejende har fokus på livskvalitet og omsorg. Det medicinske menneskesyn kommer i rapporten bl.a. til udtryk i dilemmaet omkring flydende kost. Her mener nogle medarbejdere, at for at beboerne skal bevare deres fysiske funktionsevner, har de bedst af at tygge rugbrød frem for at spise flydende kost. Den humanistiske grundholdning hos plejepersonalet kommer fx til udtryk, når en beboer selv bestemmer, hvad han vil have, selvom det kompromittere en anbefalet diæt, eller når der indføres fadservering for at gøre måltidet mere hyggeligt. I dataindsamlingen er der flere eksempler, hvor beboernes værdighed, ret til at bestemme over sig selv og ret til at være den, de er ikke imødekommes. I disse eksempler tilsidesætter personalet beboernes ret til selvbestemmelse i et forsøg på at arbejde sundhedsfagligt forsvarligt. Således bliver det medicinske menneskesyn overordnet det humanistiske, hvilket ikke er i overensstemmelse med Servicelovens bestemmelser om omsorgspligt, magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. 25

27 Beskrivelse af opgaven Beboerne har, som alle andre i dette land, deres fulde frihed. Plejepersonalet opgave i forbindelse med beboernes mad og måltid, tager derfor altid udgangspunkt i den enkelte beboeres selvbestemmelse. Personalet sundhedsfaglige kompetencer anvendes til at vejlede beboerne om det sunde valg og oplyse beboeren om de valgmuligheder, der er til stede. Det kræver en respektfuld og værdig hjælpeindsats fra personalet side. Personalet skal i samarbejde med beboer/familie udarbejde pædagogiske handleplaner i forhold til maden og måltidet med udgangspunkt i: - Hvor vil beboeren spise morgen-, middag- og aftenmad. - Hvor vil beboeren spise sine mellemmåltider - Hvilke ønsker har beboere for, hvem maden spises sammen med. - Hvordan vil beboeren medvirke til at bestemme menusammensætningen, inden maden bestilles - Hvordan vil beboeren deltage i opgaverne vedrørende madlavning, borddækning, opvask mv - Hvordan er aftalerne med beboeren vedrørende ernæringsscreening Observationer i forbindelse med opgaven Personalet observerer i hverdagen, om beboeren selvbestemmelsesret i forhold til maden og måltidet overholdes. Personalet drøfter afvigelser med beboeren / beboerens familie og dokumenterer aftalerne i den pædagogiske handleplan vedr. maden og måltidet. Opfølgning Beboerens kontaktperson og teamkoordinatoren følger op på de pædagogiske handleplaner vedrørende maden og måltidet ved ændringer i beboernes ønsker og behov og ved afvigelse. På husmøder hver 6. uge drøftes de pædagogiske handleplaner for mad og måltid i personalegruppen. Lederen har de pædagogiske handleplaner for mad og måltid på dagsordnen på møder med teamkoordinatorerne. Referencer Serviceloven Odder Kommunes Kvalitetsstander for service til borgere i Odder Kommune Det Fleksible Madsystem - rapport fra Odder Ældreservice 2008 over beboere og medarbejderes holdninger og ideer 26

28 3.3 Procedure for kompetenceudvikling Procedure: Introduktion til Fleksibelt Madtilbud for nye medarbejdere, nøgle- eller ressourcepersoner Formål: At understøtte medarbejdernes håndtering af det Fleksible Madtilbud Målgruppe: Ressourcepersoner i det Fleksible Madtilbud. Nøglepersoner i det Fleksible Madtilbud. Plejepersonalet i plejeboliger Baggrund: I dataindsamlingen i projekt Fleksibelt Madtilbud fra 2008 fremgik det, at medarbejderne havde behov for og ønskede mere viden indenfor kostområdet. Flere af nedenstående emner gjorde plejepersonalet selv opmærksom på. Ved at nye medarbejdere, nøgle- og ressourcepersoner introduceres til Fleksibelt Madtilbud understøttes kendskabet til Madtilbuddet, og viden holdes ved lige. Beskrivelse af opgaven: Kompetenceudvikling består af to opgaver: - Introduktion vedr. det Fleksible Madtilbud til nyt plejepersonale. Introduktionen skal finde sted senest 2 måneder efter ansættelse. Ressourcepersoner er ansvarlig for at tilrettelægge og afvikle introduktionen. Ansættes flere medarbejdere på én gang, kan ressourcepersonerne med fordel afholde introduktionen på tværs af husene. Ressourcepersonen følger nye medarbejdere ved de første tre ernæringsscreeninger. - Undervisning af nøgle- og ressourcepersoner i det Fleksible Madtilbud. Nøgle- og ressourcepersonerne skal oplære hinanden og nye kollegaer. Følgende emner er fælles for introduktion og undervisning (ansvarlig medarbejder er nævnt i parentes): - Levnedsmiddelhygiejne (nøgleperson): Opvarmning og nedkøling af mad. Hvordan undgås, at bakterier udvikles i køkkenet? Hvordan håndteres hygiejnen i praksis i leve-bo-miljøets køkken? - Kostformer og anretning (nøgleperson): Hvilke kostformer kan køkkenet tilbyde, hvad indgår i dem, og hvordan kan maden anrettes 27

29 appetitvækkende? Herunder forklares hvordan diabetes, energireduceret, fedt- og kolesterolreducerede diæter adskiller sig fra ældre- og superkosten. - Konflikthåndtering (ressourceperson): Hvilke konflikter forekommer, og hvordan håndteres de? - Tandpleje (ressourceperson): Hvad skal man se efter, og hvilke tiltag skal iværksættes? - Ernæringsscreening (ressourceperson): Hvordan foretages det i praksis? I hvert hus forefindes en undervisningsmappe med undervisningsmateriale. Denne samt håndbogen indgår som redskaber i introduktionen og undervisningen: - Levnedsmiddelhygiejne: Undervisningsmappen - husk regler om opvarmning og nedkøling (3-timersreglen) og dokumentation af temperatur - Kostformer og diæter: Håndbog og plancher fra Undervisningsmappe - Konflikthåndtering: Rapport over beboeres og medarbejderes holdninger og ideer til Det Fleksible Madtilbud og undervisningsmappen - Tandpleje: Omsorgstandplejens undervisningsmateriale anvendes. Omsorgstandplejen kan altid kontaktes for eventuelle spørgsmål - Ernæringsscreening: Håndbog og sidemandsoplæring Observationer i forbindelse med opgaven: Opfølgning I undervisningsmappen findes et introduktionsskema. Skemaet indeholder en oversigt over, hvilken undervisning/introduktion medarbejderen har modtaget. Skemaet udfyldes af såvel medarbejder som den undervisningsansvarlige. Udfyldte skemaer opbevares i medarbejdermappen. I forbindelse med den årlige journalaudit foretager Det Faglige Miljø i samarbejde med ledelsen en opfølgning af kompetenceudviklingen. Denne dokumenteres i den årlige kvalitetsrapport. Ledelsen vurderer, om der er behov for justering af kompetenceudviklingen. Referencer: Uden mad og drikke del 2. Fødevaredirektoratet (2002). 28

30 3.4 Procedure for kvalitetsovervågning Procedure: Procedure for kvalitetsovervågning af Det Fleksible Madtilbud Formål: At foretage opfølgning på - Ernæringsscreening - Overholdelse af beboernes ret til selvbestemmelse i forhold til maden og måltidet - Kompetenceudvikling i forhold til Det Fleksible Madtilbud Målgruppe: Det Faglige Miljø for Det Fleksible Madtilbud. Miljøet har følgende medlemmer: - Nøgle- og ressourcepersonerne fra Det Fleksible Madtilbud. - Souschef fra produktionskøkkenet. - Assisterende ledere fra Stenslundscenteret og Bronzealdervej. - Tovholder for nøgle- og ressourcepersonerne fra hhv. Bronzealdervej og Stenslundcenteret. - Køkkenchef og ledere af plejeboliger på Bronzealdervej og Stenslundcenteret. Baggrund: Med henblik på at understøtte beboernes sundhed og trivsel foretager plejepersonalet i dagligdagen en vurdering af hvilken kostform, beboerne bør anbefales. Dette sker på baggrund af en løbende ernæringsscreening. På baggrund af ernæringsscreeningen iværksætter pleje- og køkkenpersonalet desuden handlinger, der bidrager til, at beboerne har mulighed for at være i bedst mulige ernæringstilstand. Samtidig er der etableret procedurer, der skal medvirke til at beboernes ret til selvbestemmelse altid overholdes. Der er etableret undervisningsforløb for nye medarbejdere samt nøgle- og ressourcepersoner, sådan at alle medarbejdere er klædt på i forhold til at håndtere Det Fleksible Madtilbud. I det Fleksible Madtilbud er der etableret et Fagligt Miljø. Målet med Det faglige miljø er at sikre løbende kvalitetsovervågning af Det Fleksible Madtilbud, herunder 29

31 at evaluere ernæringsscreeningen, erfaringer med kostformer, beboernes valgmuligheder og selvbestemmelse samt måltidets sociale betydning. Det Faglige Miljø skal kvartalsvis foretage en systematisk opfølgning på, om de iværksatte handlinger har den ønskede effekt. Det sker med henblik på at vurdere, om der er behov for justeringer. Beskrivelse af opgaven: Forberedelse til kvartalsmøde i Det Faglige Miljø: 1. Teamkoordinatoren for hvert hus samler i regneark data for vægt, BMI og kostform samt iværksatte handlinger for alle beboere (separat skema for Bronzealdervej og Stenslundcenteret). Dette gøres en gang om måneden. 2. Teamkoordinatoren laver kvartalsvis oversigt over beboernes vægt, BMI og kostform samt iværksatte handlinger for alle beboere. Dette materiale danner grundlag for kvartalsmødet i Det Faglige Miljø. 3. På hvert husmøde gennemgås oversigten ligesom nedenstående spørgsmål drøftes. Kvartalsmøder i Det Faglige Miljø: Det Faglige Miljø mødes fire gange om året i januar, marts, september og november. Møderne holdes skiftevis på Bronzealdervej og Stenslundscenteret. Nøglepersonerne reserverer lokaler og bestiller forplejning. Plejeboligleder i Odder Kommunes Ældreservice er tovholder og indkalder til møder. Tovholder for nøgle- og ressourcepersoner fra hhv. Stenslundcenteret og Bronzealdervej fremlægger på mødet i Det faglige Miljø de samlede data for vægt, BMI, kostform m.v. på baggrund af følgende informationer, som teamkoordinatoren og ressourcepersonen for hvert hus tilvejebringer: - Hvor mange beboere er blevet ernæringsscreenet? Målet er, at alle beboere tilbydes ernæringsscreening i henhold til ernæringsscreeningsproceduren fra Håndbogen for Det Fleksible Madtilbud - Er ernæringsscreeninger og tilbud herom dokumenteret i Care? Målet er, at alle screeninger, tilbud herom og afvigelser er dokumenteret i Care. - Er der dokumentation for afvigelser fra 30

32 screeningsproceduren? Fx for beboere der ikke er blevet vejet? - Hvordan forløber udviklingen af beboernes BMI? - Hvordan virker iværksatte tiltag, og er iværksatte handlinger blevet fulgt op/afsluttet og beskrevet? - Er der foretaget kostregistreringer på beboere, der ikke har haft den ønskelige vægtstigning? Målet er, at det for alle beboere på superkost beskrives, hvordan det går med vægtudviklingen og fødevareindtaget Ressourcepersoner og nøglepersonen for hvert hus fremlægger på mødet følgende: - Hvordan er tilfredsheden med maden? - Er måltidet hyggeligt og socialt? - Tilbydes beboerne de anbefalede kostformer, og får de mulighed for at foretage valg i relation til måltidssammensætning? - Hvordan er kommunikation mellem pleje, køkken og beboere? - Hvordan fungerer madbestillingssystemet? Er det let at bestille maden? Er der ønsker til nye retter eller råvarer? - Hvordan fungerer ernæringsscreeningen? Hvad mener kollegaer og beboerne om ernæringsscreeningen? Årlig journalaudit i Det Faglige Miljø: I november måned deltager køkkenchefen fra Det Danske Madhus og lederne af Bronzealdervej og Stenslundscenteret i Det Faglige Miljøs kvartalsmøde. På mødet gennemgås alle journaler som på de øvrige kvartalsmøder, og der foretages en opsamling over resultaterne af det seneste års ernæringsscreeninger. På baggrund heraf udarbejdes en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten: På baggrund af gennemgang af alle journaler dokumenteres følgende: - Hvor mange beboere er blevet screenet? Målet er, at alle beboere tilbydes screening i henhold til screeningsproceduren fra Håndbogen for Det Fleksible Madtilbud 31