Barnets MAD & MÅLTIDER. 0-4 mdr. 4-6 mdr. 6-8 mdr mdr. 1-3 år. 3-6 år. Sundhedsforvaltningen. Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F.

Transkript

1 0-4 mdr 4-6 mdr 6-8 mdr 8-12 mdr 1-3 år 3-6 år Barnets MAD & MÅLTIDER Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F Tlf E-post stoa@stamdk wwwstamdk Sundhedsforvaltningen

2 INDHOLD: SIDE: Barnets mad 0-4 måneder KOMMENTARER: Barnets mad 0-4 mdr 3 Barnets mad 4-6 mdr 4 Barnets mad 6-8 mdr 5 Barnets mad 8-12 mdr 6 MODERMÆLK MODERMÆLKSERSTATNING Yderligere tilskud ikke nødvendig Fysisk og psykisk kontakt under måltidet er vigtig Lad aldrig barnet ligge alene med sin flaske Barnets mad 1-3 år 7 Barnets mad 3-6 år 8 Vægt og mål 9 Ta ud og hæng op: Kostcirkel & kostplan Grødopskrifter Ideer og tilberedning af frugt 12 VITAMINTILSKUD Når barnet er 14 dage gammelt gives 5 D-vitamindråber (400 ie) dagligt indtil 1-års alderen Børn med mørk hud anbefales at få tilskud af D-vitaminer hele barndommen og formentlig hele livet Ideer og tilberedning af kød, fisk, fjerkræ og indmad 13 Ideer til grøntsager 14 Ideer til pålæg 15 Værd at vide om drikke 16 Kost og spisevaner 17 Råd og vejledning ved hård mave 18 Råd og vejledning ved tynd mave - diarré 19 Pjecen er udarbejdet af Storstrøms Amt 1998 af en arbejdsgruppe bestående af: Sundhedsplejerske Gitte Lund - Næstved, Sundhedsplejerske Anita Kofoed - Nysted, Kommunallæge Peer Juhl - Næstved, Klinisk diætist Kirsten Nielsen - Centralsygehuset, Nykøbing F, Klinisk diætist Ellen Danebod - Centralsygehuset, Næstved, Sygeplejerske Kirsten Rasmussen - Centralsygehuset, Næstved, Overlæge Carsten Vrang - Centralsygehuset, Næstved, Overlæge Erik Arthur Andersen - Centralsygehuset, Nykøbing F, Sygeplejerske Hanne Alvig - Centralsygehuset, Nykøbing F, Sundhedsplejerske Birgitte Lynge - Nysted, Amtssundhedsplejerske Kirsten Halling Hallgreen - Amtsrådhuset Pjecen er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005 OPVARMNING AF MODER- MÆLK ELLER MODERMÆLKS- ERSTATNING M ODER M ÆL K ERSTATNING Udmalket modermælk kan opbevares i køleskab (+5 ) max 72 timer, eller nedfryses straks Kan opbevares i fryseren i 6 måneder Hurtig optøning eller opvarmning af modermælk kan ske i varmt vand eller mikrobølgeovn lige før måltidet Hvis temperaturen overskrider 60º ødelægges antistofferne Optøet modermælk skal anvendes indenfor 24 timer Modermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølgeovn Husk at ryste flasken godt for at sikre en ensartet temperatur 2006 Revideret udgave ISBN: Layout & produktion: Club 1 Reklamebureau, Nykøbing F /

3 KOMMENTARER: Det anbefales, at spædbørn ammes fuldt ud eller får modermælkserstatning til de er omkring 6 måneder Til børn, som ikke bliver mætte af modermælk/modermælkserstatning, kan der suppleres med tilskud fra 4-måneders alderen, når de er udviklingsmæssige parate Gå langsomt frem - 1 levnedsmiddel ad gangen I det første leveår bør der tilsættes en teskefuld fedtstof til hver portion hjemmelavet grød og mos Fedtet bør fortrinsvis være vegatabilsk Laves grøden udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning, skal der intet ekstra fedtstof i grøden Al frugt, undtagen banan, skal koges Undgå dåsekonserves, samt farvestoffer og konserveringsmidler Vand af kop (fra den kolde hane) Barnets mad 4-6 måneder MÆLKEPRODUKTER Modermælk Modermælkserstatning GRØD Majsgrød Risgrød Boghvedegrød Hirsegrød (se forslag til opskrifter) GRØNTSAGSMOS Kartoffel Gulerod/gulerodssaft Blomkål Jordskokker Broccoli FRUGTMOS Pære Æble Abrikos Banan M ODER M ÆL K ERSTATNING Barnets mad 6-8 måneder MÆLKEPRODUKTER Sødmælk af kop A38 Cultura Yoghurt naturel evt med revet rugbrød, uden sukker GRØD Havregrød Fuldkornsgrød 3-kornsgrød Rugmelsgrød Øllebrød GRØNTSAGSMOS Som tidligere, samt feks Ærter og majs Grønne bønner Avocado Persille FRUGTMOS Som tidligere, samt Hindbær Jordbær Solbær Ribs Brombær Kiwi Melon oa KØD OG FISK Fjerkræ Fiskefilet Torskerogn Kødboller Indmad KOMMENTARER: HUSK jerntilskud: gives som dråber eller 400 ml modermælkserstatning, daglig 0,5-0,75 liter mælkeprodukter dagligt Modermælk og/eller modermælkserstatning anbefales som den væsentligste mælk frem til 9 måneder Sødmælk kan fra 6 mdr alderen gives i mindre mængder ved tilberedning af mad og i kop Pga for højt proteinindhold, bør følgende mælkeprodukter ikke gives før 1-års alderen: Ylette og ymer Mosen gøres nu mere grov af hensyn til barnets begyndende tyggefunktion Tilsæt fortsat 1 tsk fedtstof Frugtmosen kan nu anvendes rå, enten fintrevet eller moset Evt blandet op med A38 eller med lidt appelsinsaft Evt tørt brød at tygge på feks Franske Bagateller eller riskager Husk: Bliv hos barnet, mens det spiser! Undgå kiks Kødet hakkes el findeles og blandes i grøntsagsmosen 4 5

4 KOMMENTARER: Barnets mad 8-12 måneder Barnets mad 1-3 år KOMMENTARER: Undgå letmælk, kærnemælk og skummetmælk indtil barnet er 1 år på grund af for lavt fedtindhold Mælkeprodukter der bør undgås før 1-års alderen pga for højt proteinindhold: Ylette og ymer Yoghurt med frugt og Danone - indeholder meget sukker - bør undgås i dagligdagen Mælk og anden væske gives af kop Tilsæt 1 tsk fedtstof For at vænne barnet til en varieret kost, er det bedre at give lidt af flere forskellige produkter end for meget af få Lad barnet røre ved maden Feks er fingermad meget populært i denne alder, og det giver barnet mulighed for at deltage aktivt i spisningen Fingermad kan feks være: Et lille stykke grøntsag, frugt eller en lille haps brød Karse, purløg, agurk og peberfrugt kan anvendes som pynt og får maden til at se indbydende ud MÆLKEPRODUKTER Fra 8-12 måneder er barnet på vej mod familiens kost, og sødmælk vil efterhånden blive den dominerende mælketype Sødmælk af kop A 38 Cultura Yoghurt naturel GRØD Som ved 6 måneder GRØNTSAGSMOS Som tidligere, samt Rosenkål Spinat Grønkål Flået tomat, ikke dåse tomat Råkost RUGBRØDSSNITTER Hårdkogt æg Leverpostej Kødrester fra middagen Kartoffelskiver Ost Tomat- og agurkskiver Urtepostej Råkost af frugt og grøntsager FRUGT - som tidligere Rosiner (max 50 g om ugen) MÆLK Letmælk Nu kan barnet også tåle: Ymer og ylette Kost som resten af familien og fordelt på 5-6 måltider pr dag Se KOSTCIRKLEN som angiver, hvor meget af de forskellige levnedsmidler, barnet har brug for at spise pr dag, for at få en sund og varieret kost DRIKKEVARER Vand VITAMINTILSKUD Børn, der er småtspisende eller spiser meget ensidigt, anbefales en børnevitamintablet med jern dagligt 0,5 ltr mælkeprodukt daglig Efter 1-års alderen vokser barnet ikke så meget, derfor aftager og svinger appetitten Det anbefales at give letmælk indtil 3-års alderen Spar på de søde, fede, salte og røgede madvarer Sød saft, frugtjuice og sodavand mætter og optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænderne Større mængder kan også give diarré Der bør i stedet gives vand, evt tilsat isterninger og små stykker frisk frugt Indtil års alderen bør vitamintabletten knuses Vær opmærksom på at overdreven indtagelse af mælk kan begrænse appetitten 6 7

5 GODE RÅD & TIPS: Kosten sammensættes ud fra de 7 kostråd: Spis meget brød Spis frugt og grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Barnets mad 3-6 år MÆLK Barnet anbefales at drikke mælk med lavt fedtindhold feks: Minimælk Skummetmælk Kærnemælk Vælg mælkeprodukt og ost med lavt fedtindhold MAD - som resten af familien, fordelt på 4-5 måltider dagligt Se Kostcirklen, som angiver, hvor meget af de forskellige levnedsmidler barnet har brug for, for at få en sund og varieret dagskost VÆGT & MÅL 1 glas mælk 2 dl 1 skive rugbrød 40 g 1 skive franskbrød 30 g 1 mellemstor kartoffel 75 g 1 portion havregryn 30 g 1 tsk marg el smør 6 g Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Spis ofte fisk og fiskepålæg Brug kun lidt smør, margarine og olie Spar på sukker og salt OBS: Husk at tilbyde vand Børn spiser langsommere end voksne og skal derfor have god tid til måltiderne Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen Lær børnene at spise til måltiderne Forældre eller de voksne bør gå foran med et godt eksempel - være en god rollemodel De voksnes holdning til maden er meget afgørende og påvirker børnenes kostvaner 0,5 LTR MÆLKEPRODUKTER & OST FRUGT 10 gr ost gr KARTOFLER, RIS & gr PASTA GRØNTSAGER gr gr KØD, FISK & INDMAD gr 20 gr 1/2 æg BRØD & GRYN ÆG FEDTSTOF 1 æble 120 g 1 pære 120 g 1 appelsin uden skræl 100 g 1 banan uden skræl 70 g 1 jordbær 5-10 g 1 spsk rosiner 15 g 1 gulerod g 1 blomkålsbuket g 1 dl ærter 60 g 1 tomat g agurk til 1/2 stk brød 30 g 1 frikadelle 70 g 1 æg g 1 fiskefilet 70 g 8 9

6 GRØD Opskrifter Brug altid vand fra koldtvandshanen Grød bør ikke tilsættes salt og sukker Grød kan tilsættes rå eller kogt frugtmos MM = Modermælk MME = Modermælkserstatning Fra 4 måneder Majsgrød 1 2 dl majsgryn/mel 2-3 dl MM/MME Rør majsgrynene/ melet ud i mælken Koges i 3 min spisetemperatur Risgrød 1 dl rismel 2-3 dl MM/MME Rør rismelet ud i mælken Koges i 3 min spisetemperatur Hirsegrød 1 dl hirseflager 2-3 dl MM/MME Rør hirseflagerne ud i mælken Koges i 3 min spisetemperatur Boghvedegrød 1 dl boghvedeflager 2-3 dl MM/MME Rør boghvedeflagerne ud i mælken Koges i 3 min spisetemperatur OBS: Grøden er for kaloriefattig, hvis den kun er tilberedt på vand Fra 4-6 mdr skal grøden tilberedes med modermælk (MM) eller modermælkserstatning (MME) Fra 6 mdr kan grøden også tilberedes på sødmælk Halvfabrikeret pulvergrød tilberedes som angivet på pakningerne Standard grødopskrift I dl rismel eller 1 dl hirseflager eller 3/4 dl majsmel 3 dl MM/MME Rør melet ud i mælken Koges i tre minutter Tilsæt evt frugtmos eller frugtsaft Fra barnet er omkring seks måneder kan du også bruge grød med glutenindhold, dvs havre, hvede, byg eller rug Anbefales først fra 6 mdr alderen pga gluten indhold Havregrød 1 dl havregryn dl vand/mælk Rør havregrynene ud i koldt vand/ mælk Koges i 3-5 min spisetemperatur Rugmelsgrød 1 2 dl rugmel 2-3 dl vand/mælk Rør rugmelet ud i koldt vand/mælk Koges i 3-5 min spisetemperatur 3-kornsgrød Hjemmelavet 1 spsk rugmel 1 spsk hirseflager 1 spsk havregryn 2 dl vand/mælk Rør mel/ flager/ gryn ud i koldt vand/mælk Koges i 3-5 min spisetemperatur Øllebrød 2 skiver rugbrød u/kerner 2 dl vand Sættes i blød i nogle timer Koges 2 min Presses gennem en sigte ell blendes Giv det et opkog spisetemperatur Flerkornsgrød 1 dl gryn/korn, dl vand/mælk Sættes i blød natten over Koges ca 3-5 min Lav din egen kornblanding af feks havregryn, valset byg, hirseflager og sesamfrø spisetemperatur 10 11

7 Ideer og tilberedning af frugt: HUSK AT: Indtil barnet er 6 mdr bør frugten koges, brug altid vand fra koldt-vandshanen til kogning Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid Kort kogetid opnåes ved: - at dele frugterne i mindre stykker - at lægge frugterne i kogende vand - at lægge låg på gryden - at koge i så lidt vand som muligt Mos af bær og frugter kan gives: - som tilskud på grød og surmælksprodukter - som dessert - som mellemmåltid Ideer og tilberedning af kød, fisk, fjerkræ og indmad: HUSK AT: Sikre at kød, fisk, fjerkræ og indmad er gennemkogt/-stegt Kogt kød er lettest fordøjeligt Tilberedt kød- og fiskeretter kan dybfryses Holdbarheden ved 18 grader er 3 mdr Tilsæt ikke salt Undgå mad med farvestoffer og konserveringsmidler Undgå krydrede, panerede og stegte retter FISK Frugter og bær kan nedfryses både løsfrosne og som kogt mos Kogt mos kan feks nedfryses i en isterningbakke Ved 18 grader i dybfryser er holdbarheden 10 måneder TILBEREDNING AF KOGT FRUGTMOS KØDBOLLER Brug en ukrydret fars Kødbollerne koges i nogle min, evt i gryden sammen med barnets grøntsager/ kartofler Alle former for frisk fisk Filetter af rødspætte, skrubbe, torsk samt frisk torskerogn er gode til at starte med Fisken/rognen dampkoges indpakket i kogepose, evt i gryde sammen med barnets grøntsager/kartofler Kogetiden for fiskefiletter er ca 5 min Kogetid for frisk Appelsin Banan Fersken Hindbær Jordbær Pære Solbær Æble mfl Hindbær Jordbær Pære Solbær Æble m fl TILBEREDNING AF RÅ FRUGTMOS Saften fra 1/2 appelsin kan evt tilsættes bananmos Frugter og bær rengøres under rindende koldt vand Den rå frugt rives fint på et råkostjern, og bærrene moses med en gaffel Mosen spises umiddelbart efter tilberedning, da lyset og luftens ilt ødelægger vitaminerne i mosen Frugter og bær rengøres under rindende vand Kog dernæst frugter og bær så vitaminerne bevares (se ovenfor) De kogte frugter og bær moses med gaffel Frugtmos spises eller nedfryses umiddelbart efter tilberedning HJERTE Hjertet findeles gennem en persillehakker FISK I OVN FJERKRÆ Filet af laks, torsk, sej, skrubbe, ørred eller rødspætte lægges i et smurt ovnfast fad, evt med tomatbåde lagt rundt om Fadet stilles i en 200 grader varm ovn i ca min til fiskekødet er blevet fast og har skiftet farve Fisken moses med en gaffel rogn er ca 20 min Kødet findeles evt gennem en persillehakker Koges eller steges mørt LEVER Leveren koges mør, evt i gryden sammen med barnets grøntsager/kartofler: leveren findeles gennem en persillehakker Indeholder meget jern 12 13

8 Ideer til grøntsager: HUSK AT: Indtil barnet er 6-7 mdr gammelt, bør det have kogte grøntsager Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid Kort kogetid opnåes ved: - at dele grøntsagerne i mindre stykker - at lægge grøntsagerne i kogende vand - at lægge låg på gryden - at koge i så lidt vand som muligt Tilsæt ikke salt Tilberedt grøntsagsmos kan nedfryses i en isterningbakke Ved 18 grader kan grøntsager opbevares i 10 mdr Kartoffel Blomkål Broccoli Gulerødder Kartoflerne og grøntsagerne rengøres Kog dernæst grøntsagerne, så de bevarer vitaminerne (se ovenstående) De kogte grøntsager pureres med gaffel, persillehakker eller blender Mosen kan evt gøres mere lind ved tilsætning af grøntsagsvandet og lidt smør eller modermælkserstatning Grøntsagsmos bør enten spises eller nedfryses umiddelbart efter tilberedning TILBEREDNING AF GRØNTSAGER: EKSEMPEL PÅ GRØNTSAGSMOS: 2 mellemstore kartofler 1 lille gulerod 1-2 stilke broccoli 1-3 blomkålsbuketter 1/2 dl vand Fremstilling (se ovenstående) Grønkål Spinat Persille Rødbeder Bønner Porre Rosenkål Selleri Ærter Anbefales først efter 6-måneders alderen Kan tilberedes som før omtalt Kan også rives i frossen tilstand på et råkostjern og drysses over en færdig grøntsagsmos Frisk spinat indeholder oxalsyre, der binder noget af fødens kalk Spiser barnet hyppigt retter med frisk spinat, skal tilsættes Non-Oxal Tomater En tomat skoldes, flåes og moses med en gaffel Gulerødder i stave kan evt mørnes lidt i mikrobølgeovn eller overhældes med kogende vand OBS: Grøntsagsmos, der indeholder grønkål, spinat, eller rødbede må ikke genopvarmes Restemad med grønt drys, som ikke er kogt med, skal altid kasseres 14 Ideer til pålæg: HUSK AT: Bruge mørkt rugbrød, fordi: - det er godt for tænderne - det er godt for fordøjelsen - det mætter mere Brug ikke grovkernede brød eller fiberbrød før efter 3-års alderen Væn ikke barnet til pålæg som feks chokoladesmør og pålægschokolade, spegepølse, kødpølse og rullepølse Væn barnet til grønt drys URTEPOSTEJ 1-2 dl kogt hirse 1 blomkål 1 æg 1 dl rasp 1/2 tsk merian, peber og urtesalt Det rå blomkålshoved hakkes i kødhakker eller rives på råkostjern Alle ingredienserne røres sammen og hældes i en ovnfast skål Bages ved 175 grader i ca 30 min (til overfladen er lysebrun) 15 LEVERPOSTEJ (mager) 500 g svinelever 200 g kogte kartofler 1 løg 4 dl mælk 1 æg + 2 æggehvider Salt og peber Lever, kartofler og løg hakkes 2 gange gennem kødhakkeren Krydderier, de sammenpiskede æg og mælken røres i Bages ved 170 grader i ca time FISKEFRIKADELLER g torskefilet 1 løg eller 2 spsk purløg 1 æg 1 dl mælk 1 spsk sesamfrø 2 spsk grahamsmel 2 spsk hvedemel 1/2 tsk urtesalt Torskefilet og løg hakkes og de øvrige ingredienser røres i Farsen formes med en ske, og frikadellerne steges lysebrune på panden Serveres med kartofler og gulerodssalat HYTTEPOSTEJ 1 bæger hytteost (250 g) Alle ingredienser røres sammen 2 æg Farsen skal ikke være for fast 1 stor groft revet gulerod Lægges i et smurt ovnfast fad 1 finthakket porre eller løg Bages i en 200 grader varm ovn tsk rasp i ca time, eller til den er 1/2 dl mælk eller gennembagt grøntsagsvand Frisk eller tørret basilikum 1 tsk salt KIKÆRTEPURÉ 4 dl kikærter 1 citron 2 dl bouillon 2-4 fed hvidløg Salt, peber Kikærterne sættes i blød i 8 timer Derefter koges de ved svag varme i 1 time Vandet hældes fra, og ærterne blendes sammen med de øvrige ingredienser

9 VÆRD AT VIDE OM DRIKKE KOST OG SPISEVANER Modermælk og/eller modermælkserstatning bør være den vigtigste mælketype frem til 9 måneder Sødmælk kan gives fra 6 måneder i mindre mængde feks i maden og i kop til måltiderne Fra barnet er 6 måneder nedtrappes forbruget af mælkeprodukter gradvist, så barnet i 9 måneders alderen højest får 1/2 l modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk daglig I 1-3 års alderen skal barnet fortrinsvis have letmælk Skummet- mini og kærnemælk anbefales først fra 3-års alderen Vand er godt til at slukke tørsten og ødelægger ikke appetitten Tilsæt evt isterninger og små stykker frisk frugt - det fremmer lysten til at drikke Juice og saft gives kun i begrænset omfang og af hensyn til tænderne kun i kop Farvede og kunstige læskedrikke kan ikke anbefales Saft kan fremstilles af både friske og frosne bær Saft og juice fortyndes med rigeligt vand Allerede i første leveår grundlægges vore kostvaner Derfor er det vigtigt, at børn så tidligt som muligt vænnes til en sund og varieret kost Forældre eller de voksne bør gå foran med et godt eksempel - være en god rollemodel De voksnes holdning til maden er meget afgørende og påvirker børnenes kostvaner Prioriter højt, at familien kan være sammen til mindst ét hovedmåltid dagligt Børn spiser langsommere end voksne og skal derfor have god tid til måltiderne Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen Lad barnet spise selv og røre ved maden Lær børnene at spise til måltiderne Der anbefales 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider God appetit fås bla ved at opholde sig ude i frisk luft og få rigelig med motion, feks ved leg Modsat bliver appetitten mindre ved at opholde sig indendørs og bevæge sig for lidt, eller ved at småspise, drikke saft og lignende inden et måltid HUSK: Forældrene bestemmer, HVAD barnet skal spise (varieret alderssvarende kost) Barnet bestemmer selv, HVOR MEGET det vil spise Undgå usunde mellemmåltider Er barnet tørstigt, tilbydes vand Respekter at der er noget, som børn ikke kan lide Med passende mellemrum bør barnet smage de forskellige produkter igen I perioder kan barnet have svingende appetit Undgå at presse barnet til at spise, samt undgå øget opmærksomhed Hvis barnet ikke spiser op ved et måltid, skal barnet ikke tilbydes erstatningsmåltid, hvis det efter kort tid plager for at få mælk, yoghurt eller lignende EKSTRA VÆSKE Hvis det er meget varmt, eller hvis barnet har feber, så prøv at tilbyde ekstra væske i form af modermælk, vand, eller tynd kamillethe, gives med teske eller i et lille glas ET GODT RÅD: Lav en madplan, feks for 1 uge ad gangen Lad større børn hjælpe med at købe ind og lave mad Det giver fælles ansvar og større motivation 16 17

10 Råd og vejledning ved: HÅRD MAVE Råd og vejledning ved: TYND MAVE - DIARRÉ -til notater AMMEBØRN AMMEBØRN -til notater Det er acceptabelt, at brystbørn kun har afføring hver 14 dag Spædbørn, der udelukkende ernæres af modermælkserstatning, bør have afføring dagligt Ammebørns afføring kan og må være tynd som vand iblandet fnug Afføring kan forekomme i hver eneste ble døgnet igennem FLASKEBØRN FLASKEBØRN 0-5 MDR Også deres afføring kan være meget tynd og alligevel normal Evt grønlig Ved diarré mere end 1 døgn søges læge 1 Ekstra væske i form af kogt afkølet vand 2 Tynd kamillethe (max 200 ml i døgnet) 3 Mavemassage (med uret) 4 Cyklebevægelser med benene 5 Gymnastik, højre ben mod venstre skulder og omvendt ml laktulosemixtur pr døgn fordelt på 2 doser ALLE BØRN FRA 5-12 MDR 1 Sørg for rigelig væske 2 Øllebrød - havregrød (fra 6 mdr) 3 Lege - motion - mavemassage 4 Sveskemos eller sveskesaft (ikke sveskejuice) 5 10 ml laktulosemixtur pr døgn fordelt på 2 doser OBS: Laktulosemixtur købes på apoteket ALLE BØRN FRA 6 MDR Børn, der har diarré skal fortsat have alm kost Derudover gives rigelig væske i form af: 1 Tynde væsker: Vand og tynd saft 2 Revolyt (sukker/saltopløsning) købes på apoteket eller laves selv af: 1 liter vand 8 strøgne tsk sukker 1 strøgen tsk groft salt kan evt tilsættes koncentreret saft 3 Risafkog, se opskrift nederst, gives i kop eller flaske 4 Der kan også gives havregrød kogt på risafkog Risafkog koges op med havregryn og serveres som grød 5 Fintrevet æble OBS: Hvis barnet er sløjt af sin diarré eller ikke kan holde væsken i sig, skal lægen kontaktes Opskrift på risafkog 1/2 dl løse ris og 1 l vand koges ca 1/2 time Risene sies fra Afkøles og sættes straks i køleskab Anvendes inden for 1 døgn