asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1"

Transkript

1 asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Erhvervslivets energiforbrug Varmebesparelser Tab i kedler og varmedistribution Tørring og inddampning Øvrige procesformål Skift af brændsler Elbesparelser Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation Trykluft Øvrige elmotordrift Elmotorer Besparelsespotentialer Den benyttede analysemetode Analysemetode Energibesparelser i erhvervslivet 2

3 1. Forord Erhvervslivet har fokus på effektiv energianvendelse og gennemfører løbende energibesparelser. Men mulighederne er ikke udtømte, og virksomhederne kan stadig spare energi, fremgår det af en ny analyse. Årsagerne til, at der stadig er et besparelsespotentiale, er dels, at de velkendte muligheder ikke er fuldt udnyttede, at der stadig fremkommer nye tekniske og adfærdsmæssige muligheder samt at der sker ændringer i produktionsforholdene i de enkelte virksomheder, lige som der sker ændringer i energipriser og afgifter. Analysen omfatter en systematisk beskrivelse af besparelsesmulighederne, og den sætter tal på besparelsespotentialerne inden for landbrug og gartneri, fremstillingsvirksomhed (industri) samt privat handel og service. Beskrivelserne tager udgangspunkt i erhvervslivets teknologier (slutanvendelser) og omfatter 11 teknologier som tørring, inddampning, belysning, pumpning mv. samt de tre tværgående teknologier intern varmegenvinding, skift af brændsler og elmotorer. I alt er 85% af erhvervslivets energiforbrug (forbrug ekskl. arbejdskørsel og rumvarme) omfattet. Det er analysens konklusion, at erhvervslivet kan realisere energibesparelser på hhv. 10, 16 og 33% af energiforbruget såfremt tilbagebetalingstider på hhv. 2, 4 og 10 år accepteres. Dette potentiale er højere end vurderet i Energistyrelsens Teknologikatalog fra 1995, hvilket skyldes flere forhold, for eksempel at energipriserne er steget væsentligt, at energiafgifter er omlagt og at visse teknologier er blevet billigere (eks. frekvensomformere) og/eller mere rentable (eks. varmepumper). Analysen er udarbejdet for Energistyrelsen, Dansk Energi og Naturgasselskaberne. Den er udført af Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS. Analysen er baseret på en kortlægning af erhvervsvirksomhedernes energiforbrug, fordelt på slutanvendelser, beskrevet i "Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug" fra november Besparelsesmulighederne og potentialeopgørelsen er beskrevet i rapporten "Energibesparelser i erhvervslivet" fra februar De to rapporter findes på Energistyrelsens hjemmeside. Der er henvisning hertil på pjecens bagside. Denne pjece sammenfatter den gennemførte analyse og omtaler analysemetoden og udviklingen i erhvervslivets energiforbrug. Pjecen gennemgår de væsentligste besparelsesmuligheder inden for brugen af brændsler og fjernvarme, henholdsvis elektricitet, og den opgør besparelsesmulighederne i form af potentialer under forskellige økonomiske forudsætninger. Alle talstørrelser, potentialer og indsatsområder er detaljeret beskrevet i de 2 baggrundsrapporter. Energibesparelser i erhvervslivet 3

4 2. Erhvervslivets energiforbrug Danmarks endelige energiforbrug var i 2008 på 673 PJ. (Det endelige energiforbrug er uden tab i kraftværker mv. og uden distributionstab). Forbruget er fordelt næsten ligeligt på erhvervslivet, husholdninger og transport, se tabel 1 og figur 1. Erhvervslivet stod således for 217 PJ, 32% af energiforbruget, hvoraf halvdelen i fremstillingsvirksomheder, mens den anden halvdel forbrugtes i landbrug, gartneri og fiskeri, i handel og privat service samt som det mindste område i bygge- og anlægsvirksomhed. Sektor PJ % Landbrug, gartneri, fiskeri 38,2 6 Fremstilligsvirksomhed 109,0 16 Bygge- og anlægsvirk. 8,7 1 Handel 23,7 4 Privat service 37,2 6 Offentlig service 25,8 4 Husholdninger 198,3 29 Transport 221,4 33 Ikke energiformål 11,1 2 I alt 673,4 100 Tabel 1. Danmarks endelige energiforbrug 2008, fordelt på anvendelser Landbrug, gartneri, fiskeri Fremstilligsvirksomhed Bygge- og anlægsvirk. Handel Privat service Offentlig service Husholdninger Transport Ikke energiformål Figur 1. Danmarks endelige energiforbrug 2008, fordelt på anvendelser Tabel 2 og figur 2 viser forbruget af energiarter i erhvervslivets forskellige sektorer. 54% af forbruget dækkes med brændsler, især olie og naturgas, mens el udgør 33% og fjernvarme 13%. Direkte anvendelse af vedvarende energi står for 5% af energiforbruget. El og fjernvarme dominerer inden for handel og den private sektor, mens olie (til især landbrugsmaskiner og fiskefartøjer) er størst inden for landbrug, gartneri og fiskeri. Energibesparelser i erhvervslivet 4

5 Olie Naturgas Kul og koks El Vedvarende energi Fjernvarme Landbrug, gartneri og 21,7 2,2 2,0 3,2 7,0 2,2 38,2 fiskeri Fremstillingsvirksomhed 21,9 31,9 8,1 7,6 33,4 6,1 109,0 Bygge- og anlægsvirks. 6,7 0,3 0,0 0,0 1,6 0,0 8,7 Handel 0,8 2,8 0,0 0,0 12,7 7,3 23,7 Privat service 1,6 4,4 0,3 1,0 17,7 12,3 37,2 Sum PJ 52,7 41,6 10,4 11,8 72,2 27,8 216,7 Procentfordeling Tabel 2. Erhvervslivets energiforbrug i PJ 2008, fordelt på sektorer og energiarter Sum 120 PJ Fjernvarme El Vedvarende energi Kul og koks Naturgas Olie 0 Figur 2. Erhvervslivets energiforbrug 2008, fordelt på sektorer og energiarter Energien går til en lang række slutanvendelser, således som tabel 3 og 4 samt figur 5 og 9 viser. En fjerdedel af brændsels- og fjernvarmeforbruget går til rumvarme, og 17% til arbejdskørsel, dvs. landbrugsmaskiner og fiskefartøjer mv. Af fremstillingsprocesserne er opvarmning/kogning og tørring de største med 17% og 11% af forbruget. Belysning er den største slutanvendelse af el og er især stor inden for handel og privat service. Andre store slutanvendelser er øvrige elmotordrift, ventilation samt køl/frys. Energibesparelser i erhvervslivet 5

6 Landbrug, gartneri og fiskeri Handel og privat service Kedel- og nettab Opvarmning/kogning Tørring Inddampning Destillation Brænding/sintring Smeltning/støbning Anden varme Arbejdskørsel Rumvarme Sum af slutanvendelser Tabel 3. Slutanvendelsernes procentvise andel af brændsels- og fjernvarmeforbruget (anden varme er bl. a. drivhusopvarmning) Landbrug, gartneri og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Handel og privat service Smeltning/støbning Øvrige procesvarme Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation og blæsere Trykluft og procesluft Øvrige elmotordrift EBD og elektronik Anden elanvendelse Rumvarme Sum af slutanvendelser Andel omsat i elmotorer Tabel 4. Slutanvendelsernes procentvise andel af elforbruget Figur 3 viser udviklingen i erhvervslivets energiforbrug siden I starten af 80'erne efter den anden oliekrise faldt forbruget, men siden 1986 har der kun været små udsving i energiforbruget. Anderledes er det med fordelingen på energiarter, hvor el er vokset fra 20% i 1980 til 33% i 2008, mens olie er faldet fra 63% til 24%. Naturgassen kom med i 1984 og dækker nu 19% af erhvervslivets energiforbrug. I alt I alt Energibesparelser i erhvervslivet 6

7 250 PJ Fjernvarme El Vedvarende energi Kul, koks og ikkebionedb. affald Naturgas og bygas Olie 0 Figur 3. Erhvervslivets energiforbrug , fordelt på energiarter Figur 4 viser energiintensiteten, dvs. det klimakorrigerede energiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten i faste 2000 priser. Set i forhold til værditilvæksten er energiforbruget lavt i bygge- og anlægsvirksomheder samt inden for handel og privat service, hvor forbruget er fra 0,09 TJ til 0,22 TJ pr. mio. kr. værditilvækst. Energiintensiteten er rundt regnet fem gange højere i fremstillingsvirksomheder og ti gange højere i landbrug og gartneri. Inden for handel og privat service har energiintensiteten været faldende, og for engroshandel er den halveret fra 1990 til I fremstillingsvirksomheder er energiintensiteten faldet 18%, hvilket ikke blot er opnået ved energieffektivisering, men også skyldes strukturændringer hen mod energilette brancher. I landbruget er tendensen også et fald, men her er store udsving, idet værditilvæksten varierer meget fra år til år. TJ pr. mio. kr. BVT ( priser) 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, Landbrug og gartneri Fremstillings - virksomhed Bygge - og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Figur 4. Erhvervslivets energiintensitet. BVT er bruttoværditilvæksten Energibesparelser i erhvervslivet 7

8 3. Varmebesparelser Erhvervslivets samlede forbrug af brændsler og fjernvarme udgjorde i ,4 PJ. Forbruget er fordelt på slutanvendelser som vist i figur 5. Tabel 2 ovenfor viser fordelingen på sektorer og på energiarter. 24% af erhvervslivets energiforbrug dækkes med olie (heri indgår forbruget til "arbejdskørsel", bl. a. landbrugsredskaber og fiskefartøjer), 19% med naturgas og 13% med fjernvarme. Kul og koks samt vedvarende energi står begge for 5% af energiforbruget. Keddel- og nettab Opvarmning/kogning Tørring Inddampning Destillation Brænding/sintring Smeltning/støbning Anden varme Arbejdskørsel Rumvarme Figur 5. Brændsels- og fjernvarmeforbruget, fordelt på slutanvendelser Besparelsespotentialerne er vurderet for områderne kedel- og nettab, opvarmning/kogning, tørring, inddampning og brænding/sintring. Disse slutanvendelser omfatter i alt 47% af brændsels- og fjernvarmeforbruget i erhvervslivet. Derudover er der analyseret to tværgående teknologier relateret til varmeforbruget i erhvervslivet, nemlig konvertering fra fossile brændsler til biobrændsler og fjernvarme samt øget varmegenvinding i og mellem processer (procesintegration). Begge disse tværgående teknologier har til dels fokus på rumvarmeforbruget (25% af det samlede brændsels- og fjernvarmeforbrug), der ellers ikke er vurderet som selvstændigt teknologiområde. 3.1 Tab i kedler og varmedistribution Der er mange mindre besparelser at hente ved at reducere tab i kedler og varmedistribution. Economizere udgør et vigtigt energisparepotentiale, da kun ca. 50% af alle kedelanlæg har velfungerende economizere. Eksisterende economizerne skal således bringes til at fungere efter hensigten, og ellers skal economizere eftermonteres til fødeluftsforvarmning eller fremstilling af varmt vand til proces- og rengøringsformål. Bedre styring af kedelanlæg såvel som større fokus på vedligehold vil også give besparelser. Således mangler mange kedler en ordentlig iltstyring, hvilket typisk vil kunne installeres med tilbagebetalingstider på 2-4 år. Etablering af nye brændere vil også kunne resultere i større besparelser, specielt vurderes halvdelen af de oliefyrede kedler at have potentiale for dette. Energibesparelser i erhvervslivet 8

9 Mange leverandører rapporterer desuden om, at virksomhederne har skåret ned på vedligeholdet af kedelanlæggene og at effektiviteten af disse derfor er faldet. Flere kedelleverandører og servicefirmaer anfører også, at efterisolering af ventiler, rørføringer m.m. rummer vigtige energisparepotentialer, lige som justering af spjæld, brændere m.m. rummer besparelser med korte tilbagebetalingstider. Mange kedler har således betydelige standbytab som følge af at spjæld i aftræk ikke lukkes. Af lidt mere investeringskrævende tiltag vurderes der at være energisparepotentialer ved at etablere mindre kedler til sommerdrift. Man kan også omlægge dele af varmedistributionen fra damp til varmt vand, hvilket åbner for udnyttelse af overskudsvarme og/eller fjernvarme. Mange virksomheders varmeforbrug er pga. omlægninger i produktion m.m. ændret betydeligt, uden at forsyningsanlæggene er optimeret til den nye driftssituation. Besparelsespotentiale for tab i 3% 5% 10% Afsnit 2 side 14 kedel- og varmedistribution 3.2 Tørring og inddampning Tørrings- og inddampningsanlæg udgør i alt 15% af erhvervslivets varmeforbrug og anvendes i stort set alle brancher. Energibesparelsesmulighederne for disse anlæg ligger først og fremmest i at sikre, at anlæggene kører efter forskrifterne, således at produktet ikke tørres mere end nødvendigt og så anlæggene undgår tilsmudsning (fouling), fejlbetjening og ubalancer. Der er betydelige potentialer for at udnytte spildvarme i tørringsanlæggenes fugtige afkastluft. For spraytørringsanlæg vil det kræve, at der installeres posefiltre til at rense afkastluften. Med dagens energipriser og energiselskabernes køb af besparelser er sådanne investeringer ofte tjent hjem på 4-5 år. For inddampningsanlæg er der også mulighed for at udnytte spildvarme, men det største optimeringspotentiale ligger i dag i at omlægge traditionelle dampdrevne flertrinsinddampere til MVR-inddampning (MVR: Mechanical Vapour Recompression, eldreven dampkompressor). For traditionelle inddampningsanlæg med 4 trin vil en omlægning til MVR-inddampning med det nuværende el/varme-prisforhold ofte kunne tjenes hjem på 4-5 år. Energibesparelser i erhvervslivet 9

10 Figur 6. MVR-inddamper. Der er et stort potentiale for disse inddampere, specielt inden for fødevareingredienser og kemisk industri. Også for tørrings- og inddampningsanlæg udgør adfærd og vedligehold vigtige energisparepotentialer. Operatørernes adfærd har således ofte stor indflydelse på anlæggenes drift (rengøring, standby-drift m.m.). Et eksempel på vedligehold med henblik på energibesparelser er en jævnlig tæthedstest af inddampere for at sikre, at vakuum og dermed effektiviteten opretholdes som foreskrevet. Der pågår betydelige udviklingsaktiviteter på tørreområdet, og nye, specialiserede teknologier er på vej frem, herunder tørring med overhedet damp, tørring i mikrobølge/højfrekvensanlæg m.m. Sådanne løsninger er dog ofte dyre, og energibesparelser kan derfor normalt ikke alene forsvare en udskiftning. Besparelsespotentiale for 7% 13% 26% Afsnit 4 side 35 tørreanlæg Besparelsespotentiale for 16% 30% 57% Afsnit 5 side 47 inddamperanlæg 3.3 Øvrige procesformål Blandt de øvrige procesformål er der en lang række besparelsespotentialer. En del af disse angår udfordring af basale proces- og opvarmningskrav - skal en rengøringscyklus (CIP) have den angivne varighed? Kan isoleringen af tanke for varmholdelse af produkt forbedres?, er der behov for så hyppig sterilisering af tanke, udstyr og bakker?, kan et produkt fremstilles i mindre energikrævende form? m.m. Specielt cementindustrien har gjort omfattende indsatser Energibesparelser i erhvervslivet 10

11 af sidstnævnte karakter. Således er mange cementprodukter i dag blandingsprodukter med en nedsat andel af den energikrævende rene cement. Kravene til processer og produkter er i nogle tilfælde formuleret af en kvalitetsafdeling eller af procesingeniører uden ansvar for energiforbruget og uden en kritisk vurdering af, om der er alternative løsninger med lavere energiforbrug. Produktionsplanlægningen kan tilsvarende være styret af en salgsafdeling, der ikke har indsigt i, hvad hyppige produktskift kræver af omstilling, tomgangsdrift og rengøring. Besparelser ved at omlægge proceskrav og produktionslogistik er ofte gratis at realisere, når først det rette personale har involveret sig i opgaven. Figur 7. Eksempel på driftsmønster for procesanlæg med høje tomgangstab Der er mange muligheder for at forbedre energiudnyttelsen ved intern varmegenvinding i processer og anlæg. Dette kan bestå i at forbedre eksisterende varmevekslere, der pga. tilsmudsning eller som følge af procesomlægninger fungerer ved andre temperaturer og flow end oprindeligt planlagt og derfor ikke længere er effektive nok. Figur 8. Eksempel på varmeveksler med høj temperaturdifferens. I andre tilfælde kan overskudsvarme udnyttes til rumvarmeformål og/eller opvarmning af varmt vand til rengørings- og procesformål. I sådanne tilfælde kan varmepumpedrift med Energibesparelser i erhvervslivet 11

12 dagens el/varmeprisforhold udgøre en økonomisk attraktiv løsning til udnyttelse af lavværdig spildvarme. Endelig er der potentialer for at omlægge og/eller integrere processer bedre (procesintegration). Besparelsespotentiale for 8% 12% 28% Afsnit 3 side 25 opvarmning/kogning Besparelsespotentiale for brænding 6% 8% 20% Afsnit 6 side 56 Besparelsespotentiale for 5% 10% 23% Afsnit 6 side 56 procesintegration 3.4 Skift af brændsler Der er mulighed for at konvertere brugen af fossile brændsler (olie og naturgas) til andre energiarter mange steder, da de fossile brændsler udgør langt den største andel af det termiske energiforbrug i erhvervslivet, jævnfør tabel 2 ovenfor. Specielt anvendelse af biomasse til rumvarmeformål er økonomisk attraktivt, da afgiftslovgivningen medfører, at rumvarmeomkostningen kan mere end halveres med biomasse. Der er et teknisk potentiale for anvendelse af biomasse til rumvarmeformål på op mod 10 PJ/år inden for industri og privat handel og service. Dette potentiale konkurrerer for en vis dels vedkommende dog med konvertering til fjernvarme, der ligeledes må anses for interessant i områder med lave fjernvarmepriser. Anvendelse af biomasse til procesformål vil få stigende interesse i de kommende år, idet afgifterne på fossile brændsler stiger som følge af Forårspakken fra En stor del af erhvervslivets energiforbrug vil ved fuld indfasning af afgifterne i 2013 kunne dækkes med biomasse, såfremt tilbagebetalingstider på op til 6-8 år kan accepteres. Disse tilbagebetalingstider indregner en forventet stigning i prisen på fossile brændsler såvel som forventede stigninger i kvotepriser og biobrændsler. Også konvertering fra olie til naturgas/lpg vil kunne give energi- og driftsbesparelser. Reducerede tilslutningsomkostninger såvel som den løbende udvikling i energipriser har de senere år medført, at det er økonomisk interessant at konvertere til gas. Det vurderes, at op mod 10% af industriens brændselsforbrug kan omlægges til naturgas inden for tilbagebetalingstider på 4-6 år. Endelig er der betydelige potentialer for øget anvendelse af biomasse og affaldsprodukter i større roterovne blandt andet i cementindustrien. CO2-reduktion ved konvertering 1% 9% 30% Afsnit 8 side 74 Energibesparelser i erhvervslivet 12

13 4. Elbesparelser Erhvervslivets elforbrug var i 2008 på 72,2 PJ eller GWh. Det er 60% af Danmarks samlede elforbrug. Forbruget er fordelt på en lang række slutanvendelser, således som det ses af figur 9 og i tabel 4 ovenfor. Figur 9. Elforbruget, fordelt på slutanvendelser Smeltning/støbning Øvrige procesvarme Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation Trykluft Øvrige elmotorer EDB Anden elanvendelse Rumvarme Slutanvendelserne med størst energiforbrug er belysning, øvrige motordrift (maskiner) samt ventilation. Besparelsesrapporten analyserer disse tre områder samt pumpning, køl/frys, trykluft og øvrige procesvarme, som udgør 88% af elforbruget. Da 63% af erhvervslivets elforbrug omsættes via elmotorer, omfatter rapporten også et afsnit om besparelsesmulighederne inden for elmotorer og de tilhørende transmissioner. 4.1 Belysning Lysstofrør er langt den mest benyttede lyskilde i erhvervslivet, se figur 10. Som tabel 5 viser er der meget store besparelsesmuligheder ved at forny en belysning med lysstofrør, helt op til 82%, hvis udgangspunktet er et anlæg med T8-rør og konventionelle forkoblinger. En total fornyelse har typisk en tilbagebetalingstid på 6-8 år. Men mindre omfattende ændringer og dermed mindre besparelser kan have lavere tilbagebetalingstid. Lysstofrør 69% Damplamper 13% Glødelamper 11% Halogenglødelamper 6% Sparepærer 1% Figur 10. Erhvervslivets lyskilder med angivelse af deres andel af elforbruget til belysning Energibesparelser i erhvervslivet 13

14 T8 T5 Lysstofrør med elektronisk 22% 42% forkobling Lysstofrør med dæmpbar elektronisk 55% 71% forkobling og dagslysstyring Do. plus bevægelsesmelder 61% 82% Tabel 5. Besparelsespotentialer ved udskiftning eller renovering af belysning. Procenterne gælder T8 og T5 rør i forhold til T8 lysstofrør med konventionel forkobling. Tilbagebetalingstid er typisk 5-10 år. Mindre omfattende ændringer er udskiftning af lyskilder, hvor T5 lysstofrør, metalhalogenlamper og sparepærer er energieffektive alternativer suppleret med LED (lysdioder), der tegner til at blive fremtidens energisparelyskilde. Ændringsmulighederne omfatter også udskiftning til moderne armaturer samt styring af belysningsanlægget efter dagslysindfaldet og de skiftende behov for lys. Ved at differentiere belysningen, så der kommer mest lys på arbejdsområderne og mindre i færdselsområderne, kan der både opnås besparelser og bedre lyskvalitet. Det samme gælder ved brug af lyse rumfarver. Besparelsespotentiale for belysning 12% 17% 68% Afsnit 9 side Pumpning For såvel væskepumper som vakuumpumper gælder, at den væsentligste mulighed for elbesparelser består i at regulere pumpen på en energieffektiv måde ved at regulere på omdrejningstallet frem for eksempelvis at bruge en drøvleventil til at skabe en ekstra modstand i pumpesystemet. Omdrejningsregulering med især frekvensomformere er blevet meget udbredt de senere år, men der er stadig et stort potentiale. Andre muligheder består i at reducere modstanden i pumpesystemerne ved at fjerne overflødige ventiler og filtre samt i at benytte de mest effektive pumper. For ældre pumper vil en coating kunne give elbesparelser op til 15%. Yderligere muligheder består i at reducere de grundliggende behov for væskemængde eller tryk, f. eks. ved at undgå vandspild og ved at benytte filtermedier med lille differenstryk. Besparelsespotentiale for pumpning 14% 22% 34% Afsnit 10 side Køl/frys Slutanvendelsen omfatter mange mindre køleanlæg i bl. a. detailhandelen samt større anlæg især i industrien. De største besparelsesmuligheder vedrører tekniske ændringer, men der kan også spares el ved at revurdere behovet for køling og eksempelvis indfryse ved højere temperaturer samt ved at holde en god vedligeholdsstand med bl. a. hyppig rengøring af fordamper og kondensator. Energibesparelser i erhvervslivet 14

15 Frikøling med køletårne og køling med grundvand kan dække en stor del af de kølebehov, der ligger ved temperaturer over 10 ºC. Lidt længere ned kan man komme med absorptionskøling, drevet af spildvarme fra processer og kedelanlæg. Sådanne løsninger har et meget lavt elforbrug i forhold til kompressionsanlæggene, men disse er nødvendige for at dække de lave temperaturer. Men også kompressionsanlæggenes elforbrug kan reduceres ved at forbedre komponenter som kompressor, fordamper og kondensator samt ved at benytte COPovervågning, hvor kølesystemets virkningsgrad måles løbende og driften optimeres. Besparelsespotentiale for køl/frys 12% 18% 39% Afsnit 11 side Ventilation Elforbruget går til ventilation af kontorer, haller, serverrum osv., til blæsere i bl. a. kedler og til transportluft. To store besparelsesmuligheder består i løbende at tilpasse luftskiftet til behovet der eksempelvis kan registreres med tilstedeværelsesføler eller ved måling af luftens CO 2 -indhold samt at justere driftstiden, så den følger lokalernes benyttelsestid. Andre muligheder består i at reducere tryktabene i kanaler og filtre m.m. samt i at anvende effektive ventilatorer, der er tilpasset den konkrete opgave, og i at regulere volumenstrømmen på en energieffektiv måde. Det kan være ved at omdrejningstalsregulere ventilatormotoren med frekvensomformer frem for at øge systemmodstanden med et spjæld. Besparelsespotentiale for ventilation 19% 27% 36% Afsnit 12 side Trykluft Trykluft er en nem energiform, der via trykluftnettet er til rådighed næsten overalt i en virksomhed. Men det er også en dyr energiform, idet kun ca. 5-7% af den el, der tilføres kompressoren, nyttiggøres i form af arbejde hos slutbrugeren. Lækager kan ikke helt undgås i nettet, men typisk mistes 25-30% af trykluften gennem lækager, og derfor er der et stort sparepotentiale i at gennemføre regelmæssig lækagesøgning med efterfølgende udbedring af fejlene. En anden stor besparelsesmulighed består i at reducere behovet for trykluft ved at benytte elektriske aktuatorer, el-værktøj, ventilatorer til renblæsning osv. Andre muligheder er tilpasning af trykluft-trykket til behovet på det enkelte forbrugssted samt energieffektiv regulering af kompressorerne og anvendelse af effektive kompressorer. Besparelsespotentiale for trykluft 23% 28% 43% Afsnit 13 side Øvrige elmotordrift Denne slutanvendelse omfatter udstyr som omrørere, centrifuger, pressere, save, pakkemaskiner, værkstedsmaskiner, transportbånd, kraner osv. Investeringen i denne type udstyr er ofte høj, så elforbruget udgør en langt mindre del af totalomkostningerne end for ventilationsanlæg, pumper m.m., se figur 11. De høje investeringer betyder, at mange af de Energibesparelser i erhvervslivet 15

16 mulige tekniske løsninger bliver forholdsmæssigt dyre, så det stort set kun er udskiftninger af komponenter som motorer, gear og remtræk, der kan betales gennem elbesparelsen. De væsentligste besparelsesmuligheder består i stedet i at begrænse driften af udstyret f. eks. ved ikke at centrifugere et produkt mere end nødvendigt samt i at begrænse tomgangskørsel. Produktionsudstyr Hjælpeudstyr Investering Elforbrug Service Figur 11. Eksempel på totaløkonomi over fem år for produktionsudstyr og for hjælpeudstyr som eksempelvis pumper Besparelsespotentiale for øvrige 8% 12% 19% Afsnit 14 side 141 elmotordrift 4.7 Elmotorer Som gennemsnit for alle erhvervslivets motorer er tabene i motorerne 12%. Verden over er der fokus på disse tab, og den internationale standard for test af motorer er ændret, så tabene nu opgøres mere præcist, og samtidig er der opstillet nye og skrappere effektivitetsklasser for asynkronmotorer. De nye klasser hedder IE1, IE2 og IE3, hvor IE3 er den mest energieffektive. Virkningsgrad, % Sparemotor (opgjort efter tidl. standard) min. 91,0 Sparemotoren med virkningsgrad 91,0% ca. 90,2 vil efter den nye standard være på Effektivitetsklasse IE2 min. 89,8 Effektivitetsklasse IE3 min. 91,4 Tabel 6. Virkningsgrader for en 4-polet 11 kw asynkronmotor EU stiller krav om, at asynkronmotorer, der forhandles i EU, fra 16. juni 2011 mindst skal være klasse IE2 og fra 2015 mindst IE3 (for hastighedsregulerede motorer er kravet dog fortsat IE2, og for motorer under 7,5 kw gælder kravet først i 2017). Med tiden når alle motorer er udskiftet vil det betyde en besparelse på mindst 28% af motortabene. Besparelsen ved her og nu at skifte til de mest effektive elmotorer kan kun betale investeringen hjem på under 10 år i helt særlige tilfælde. Bl. a. skal driftstiden være høj og belastningen lav, så der kan skiftes til en mindre motor. Energibesparelser i erhvervslivet 16

17 I disse år kommer der nye motortyper på markedet, som på længere sigt når priserne falder kan give yderligere rentable besparelser. I erhvervslivet er det især permanent magnet motorer, som er født med hastighedsregulering, der er interessante. Besparelsespotentiale for elmotorer 3% 6% 16% Afsnit 15 side Besparelsespotentialer Besparelsespotentialer for de 11 teknologier er sammenfattet i tabel 7 nedenfor med potentialer for investeringer med hhv. 2, 4 og 10 års tilbagebetalingstid for hver enkelt teknologi. Tilbagebetalingstiden er opgjort for "her og nu" besparelser, hvor hele investeringen eller den fremskyndede investering skal forrentes af besparelsen. Slutanvendelse Energiforbr. Heraf Besparelsespot. i % Brændsel TJ/år +fj.varme el 2 år 4 år 10 år Kedel- og nettab Opv./kogning Tørring Inddampning Brænding Delsum (mest brændsel) Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation Trykluft Øvrige elmotordrift Delsum (el) Sum Tabel 7. Besparelsespotentialer for 11 teknologier med hhv. 2, 4 og 10 års tilbagebetalingstid. Til besparelsespotentialerne skal lægges potentialer for de tværgående teknologier elmotorer og transmissioner og overskudsvarme/pi (PI: procesintegration, dvs. varmegenvinding i og mellem processer og fra processer til rumvarme). Potentialerne er vist i tabel 8 sammen med potentialet for konvertering fra konventionelle brændsler til biomasse og fjernvarme. Teknologi Energiforbrug Heraf Potentiale i % Brændsel TJ/år +fj.varme el 2 år 4 år 10 år Overskudsvarme/PI / / Konvertering til biomasse/fj.varme Elmotorer og transmissioner Tabel 8. Besparelsespotentialer for tre tværgående teknologier med hhv. 2, 4 og 10 års tilbagebetalingstid. Energibesparelser i erhvervslivet 17

18 Ud fra et skøn over besparelsespotentialerne for de ikke-analyserede, mindre teknologier bliver analysens konklusion at erhvervslivets samlede energibesparelsespotentiale: 10% såfremt tilbagebetalingstider op til 2 år accepteres 16% såfremt tilbagebetalingstider op til 4 år accepteres 33% såfremt tilbagebetalingstider op til 10 år accepteres Disse potentialer ligger noget højere end besparelsespotentialerne i Energistyrelsens Teknologikatalog fra 1995, hvilket skyldes flere forhold: Energipriserne er væsentligt højere i dag end i 1995 Energiafgifter er omlagt (stor betydning fra 2013) Mange teknologier er blevet billigere (frekvensomformere, MVR-inddampere m.m.) Erhvervslivet har i perioden siden 2000 haft mindre fokus på energieffektivitet end tidligere Analysen har endeligt opgjort energibesparelsespotentialerne på hhv. kvote- og ikke kvoteomfattede virksomheder for hver enkelt teknologi, se tabel 9. Kvotevirksomheder Ikke-kvotevirksomheder Teknologi Energi Besparelsespotentiale Energi Besparelsespotentiale 2 år 4 år 10 år 2 år 4 år 10 år Kedel- og nettab Opv./kogning Tørring Inddampning Brænding Delsum (mest brændsel) Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation Trykluft Øvrige elmotordrift Delsum (el) Sum Tabel 9. Energibesparelsespotentialer i TJ/år fordelt på kvoteomfattede virksomheder og øvrige virksomheder Tabellen viser store forskelle i hhv. brændsels- og elbesparelsespotentialer i kvote-/ikkekvoteomfattede virksomheder. Forskellene skyldes blandt andet, at der er et stort elbesparelsespotentiale i privat handel og service, samt at kvoteomfattede virksomheder er brændselsintensive. Energibesparelser i erhvervslivet 18

19 Det skal i forhold til analysens besparelsespotentialer anføres, at disse er baseret på energipriser medio Siden er både brændselspriser og elpriser faldet, og selv om der i 2010 indførtes begrænsninger i erhvervslivets refusion af energiafgifter, er netto-priserne på energi lavere i 2010 end medio Det helt aktuelle potentiale i 2010 er derfor lidt mindre end de i tabel 3-5 viste potentialer. De nødvendige investeringer for opnåelse af sparepotentialerne er vist i tabel 10. Teknologiområde Energibesparelse % Investering kr. pr. kwh årligt sparet Kedel- og nettab 0-3 0, , ,4 Opvarmning/kogning 0-8 0, , ,0 Tørring 0-7 0, , ,9 Inddampning , , ,9 Brænding 0-6 0, , ,5 Overskudsvarme, 0-5 0,5 Procesintegration , ,8 Belysning , , ,0 Pumpning , , ,0 Køl/frys , , ,8 Ventilation , , ,5 Trykluft , , ,0 Øvrige elmotordrift 1-8 0, , ,0 Elmotorer og transmissioner 0-3 0, , ,2 Tabel 10. Investeringer for opnåelse af de fundne energisparepotentialer Energibesparelser i erhvervslivet 19

20 6. Den benyttede analysemetode Kortlægnings- og potentialeopgørelsen er en opdatering af "Teknologikatalog energibesparelser i erhvervslivet", udarbejdet for Energistyrelsen i 1995 samt "Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug" fra Alle energiforbrugsdata er opdateret med data fra Nationalregnskabsstatistikken 2006, og energisparepotentialerne er nyvurderet for dagens situation, baseret på erfaringer fra en lang række nyere projekter og energianalyser såvel som interviews med nøglepersoner fra de forskellige teknologiområder. 6.1 Analysemetode Opgørelsen af de teknisk/økonomiske energisparepotentialer for de enkelte teknologiområder er gennemført ved en systematisk gennemgang af sparemulighederne med brug af løgdiagrammet, se figur 12. God husholdning Drift og vedligehold Styring Anlæg Proces Behov Figur 12. Løgdiagram for analyse af energibesparelser Diagrammet tager udgangspunkt i, at de grundlæggende behov for energi i en given aktivitet kan udfordres, og at der gennem en systematisk fremgangsmåde identificeres energisparepotentialer i valg af proces, optimering af anlægsudformning, kontrol af processer og anlæg m.m. Der er i potentialeopgørelsen for hver enkelt teknologi desuden skelnet mellem investeringskrævende investeringer og energibesparelser, der kan opnås gennem forbedret adfærd/god husholdning. Desuden er besparelsespotentialer opgjort på hhv. kvotebelagte og ikke-kvotebelagte virksomheder. Energibesparelser i erhvervslivet 20

21 Nærværende pjecen sammenfatter konklusionerne fra to rapporter, der beskriver erhvervslivets energiforbrug og besparelsesmuligheder. Den ene er kortlægningsrapporten: - Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug. Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe. November Den anden er besparelsesrapporten: - Energibesparelser i erhvervslivet. Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe. Februar De to rapporter findes på Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk/da- DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIVirksomheder/energibesparelser_i_erhvervslivet/Sider/For side.aspx). De to rapporter er udarbejdet af: og Dansk Energi Analyse Vodroffsvej Frederiksberg C. Viegand & Maagøe Nr. Farimagsgade København K. Energibesparelser i erhvervslivet 21

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet Februar 2010 Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS Energibesparelser i erhvervslivet Udarbejdet af: Mogens Johanson, Dansk Energi Analyse A/S Peter Maagøe Petersen,

Læs mere

Luft, lys og elmotorer

Luft, lys og elmotorer % 2. juli 2009 Luft, lys og elmotorer - en ny analyse beskriver dagens muligheder for energibesparelser og vurderer besparelsespotentialet i erhvervslivet Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Læs mere

Elmotorer og transmissioner

Elmotorer og transmissioner Elmotorer og transmissioner 1. Indledning 25. februar 2009 For elmotorer og transmissioner er "slutanvendelsen" tabene i de to komponenter. I det følgende vurderes mulighederne for at reducere disse tab

Læs mere

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg 19. november 2008 RMH + MJ Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Fra 1. januar 2008 skal større ventilations-

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

Potentialet for. elbesparelser. i staten

Potentialet for. elbesparelser. i staten Potentialet for elbesparelser i staten Dansk Energi Analyse A/S September 2008 Indhold Sammenfatning... 2 1. Indledning... 3 2. Statens elforbrug... 3 2.1 Det samlede elforbrug... 3 2.2 Elforbrugets fordeling

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning Energibesparelser i Praksis Rådgivning Program for i dag Hvorfor spare på energien? Walk and Talk hos IRON Pump Hvor kan I spare? Kom godt i gang Opsamling og tak for i dag IRON Pump A/S er en 105 år gammel

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIG RAPPORT

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIG RAPPORT IDAs Klimaplan 2050 FAGLIG RAPPORT Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet IDAs Klimaplan 2050 Faglig rapport Omslag: Rune.Anders.Lars Tryk: IDAs Printcenter Udgivet af Ingeniørforeningen,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut 30. januar 2012 Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut Artiklen beskriver de første resultater fra et Elforsk-projekt

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet Delrapport 2 April 2009 Dansk Energi Analyse A/S Viegand & Maagøe ApS Energibesparelser i erhvervslivet Delrapport 2 Udarbejdet af: Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis

Læs mere

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet Dansk Energi Analyse A/S Weel & Sandvig ApS April 2009 Energibesparelser i erhvervslivet Udarbejdet af: Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Mogens Weel Hansen,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

KORTLÆGNING AF ENERGISPAREPOTENTIALER I ERHVERVSLIVET

KORTLÆGNING AF ENERGISPAREPOTENTIALER I ERHVERVSLIVET JUNI 2015 ENERGISTYRELSEN KORTLÆGNING AF ENERGISPAREPOTENTIALER I ERHVERVSLIVET SLUTRAPPORT JUNI 2015 ENERGISTYRELSEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112213 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-056186-001 Adresse Biblioteket, ny del, Stenstuegade 14 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

kwh Energispareaktiviteter ver3 - Indberetning Side: ,22 Indberetningsskema 1: Fjernvarme Naturgas Olie El Kul mv.

kwh Energispareaktiviteter ver3 - Indberetning Side: ,22 Indberetningsskema 1: Fjernvarme Naturgas Olie El Kul mv. Fynsvej 5, 54 Bogense, 6481161 22-3-217 1 Periode: 1-1-216-31-12-216 Indberetningsskema 1: 779.97,22 kwh Fjernvarme Naturgas Olie El Kul mv. Biomasse Øvrigt Husholdninger Specifik opgørelse Standardværdier

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Stadionparken 50 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111478-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lyngbyvej 301 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2900 Hellerup BBR-nr.: 157-120255 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 240 m³ Naturgas, 380 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Resdal Bakke 11A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-013007 Energikonsulent: Niels Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112215 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-075946-001 Adresse Nørrevangsskolen, Rosenkildevej 88 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Lanceringen af disse tjek i denne målgruppe er valgt ud fra følgende overvejelser:

Lanceringen af disse tjek i denne målgruppe er valgt ud fra følgende overvejelser: Notat Go Energi Kunderådgivning Opgave Erhvervsindsats Dato 13. september 2011 Emne Tjeklister Initialer PMP Notat sendt til: Registreringsordningen for energisynskonsulenter Go Energi har i de kommende

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -3538 m³ Naturgas 5680 liter Fyringsgasolie, 120 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -3538 m³ Naturgas 5680 liter Fyringsgasolie, 120 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrebro 196 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-127395 Energikonsulent: Willy Guldbæk Karlsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Temamøde om energibesparelser

Temamøde om energibesparelser Temamøde om energibesparelser Enervision Kim Falck Grony - Ejet af Energi Fyn, Fjernvarme Fyn, Syd Energi, Fåborg Forsyningsvirksomheder, Nyborg Forsyning og Service samt Midtfyns Elforsyning - 3 afdelinger

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning nr.: 200011242 Gyldigt 5 år fra: 06-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning nr.: 200011242 Gyldigt 5 år fra: 06-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 25 Postnr./by: 5672 Broby BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Effektiv Energi. Energisparerådet d. 24. sept. 2015. Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn. miljoforumfyn.dk

Effektiv Energi. Energisparerådet d. 24. sept. 2015. Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn. miljoforumfyn.dk Effektiv Energi Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn miljoforumfyn.dk Energisparerådet d. 24. sept. 2015 Effektiv Energi Effektiv Energi - formål Energibesparelser hos SMV-ere som ikke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 34 8900 Randers 730-012361-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere