Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr."

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i KBH 2025 Klimaplanen, der er basis for implementeringen af målet, blev vedtaget i BR den 23. august Dette notat giver en status for implementering og den mini-evaluering, der er gennemført af klimaplanen, CO 2 -regnskabet for 2014 og afslutningsvis en orientering om etablering af klimapanel til at understøtte implementeringen Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Jørgen Abildgaard Inge Nilsson Annette Egetoft Det nyeste CO2-regnskab for 2014 viser, at København helt overordnet er på rette vej, men samtidig viser den gennemførte minievaluering, at København især omkring energibesparelser i eksisterende bygninger og på transportområdet ikke er kommet tilstrækkeligt i gang med nye initiativer. Der er desuden behov for nye initiativer på energiforsyningsområdet, for at sikre målopfyldelsen i Væsentlig nedgang i CO 2 -udledningen i 2014 CO 2 -regnskabet for 2014 viser en reduktion i CO 2 -udledningen på 31 % i forhold til 2005, hvilket er en forbedring sammenlignet med 2013, hvor CO 2 -udledningen var 21 % under niveauet i Det bedre resultat i 2014 skyldes hovedsageligt øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen og mere vind i energisystemet. Klima Njalsgade 13 Postboks København S Telefon Figur 1: CO 2 -udledning fordelt på aktiviteter Denne udvikling er opnået samtidig med, at København har haft en befolkningstilvækst på omkring 15 % siden Dermed er CO 2 - udledningen per indbygger i København nu faldet med 40 % siden Mobil EAN nummer

2 2005, og den er nu 2,8 tons per indbygger. Dermed er den blandt de laveste per indbygger i de europæiske hovedstæder. Trends i udviklingen I perioden er elforbruget faldet med 7 %, men med en stigning på 2 % fra 2013 til 2014 Fjernvarmeforbruget er siden 2010 faldet med 23 %, men tages der hensyn til udviklingen i graddage er fjernvarmeforbruget steget 2 % i perioden CO 2 -udledningen på transportområdet er faldet 9 % i perioden , men er steget 2 % fra 2013 til Det er positivt, at der er sket et fald i udledningen af CO2, men som det fremgår af figur 2 er vi stadig over, hvor vi burde være i forhold til implementeringen af klimaplanen. Dette har givet anledning til den mini-evaluering af klimaplanen, som er beskrevet i det efterfølgende. Status for implementeringen af KBH 2025 Klimaplanen Teknik- og Miljøforvaltningen har i slutningen af 2014 gennemført en mini-evaluering af Klimaplanen for at få et overblik over status på de væsentligste initiativer, Evalueringen viser, at implementeringen af en række initiativer - på trods af den større CO2-reduktion i giver anledning til bekymring, og at der med de nuværende kendte og planlagte initiativer frem til 2025 må forventes en betydelig manko i forhold til at nå målet om CO 2 -neutralitet i Den foreløbige vurdering er, at der mangler initiativer med en CO 2 - reduktion på i størrelsesordenen tons CO 2 i 2025 i forhold til udledning på 2,36 mio. tons i basisåret CO 2 -udledninger i København tons CO 2 Observeret % Fremskrivning nuværende situation KBH 2025 Klimaplanen ,7 mio. tco ,3 mio. tco Figur 2: CO 2 -udledninger i København Baggrunden er dels, at en række tiltag i København ikke har fået den nødvendige tyngde i opstartsfasen, dels at forventede tiltag fra Side 2 af 8

3 Regeringen ikke er blevet iværksat, samt at forudsætningerne for ombygningen af Amagerværket har ændret sig i forhold til Klimaplanen. De væsentligste udeståender er: Energibesparelser i eksisterende byggeri, herunder Københavns Ejendomme tons Ændrede støtteordninger til solceller tons Omstilling af varmeforsyningens spidslast tons Udsortering af plast tons Mindre kapacitet på BIO4 på Amagerværket tons Omstilling til nye drivmidler i busser tons Omstilling til nye drivmidler i transportsektoren tons En manko på 7 % i KBH 2025 Klimaplanen, som stammer fra manglende initiativer fra regeringen omkring trængsel i København tons I KBH 2025 Klimaplanen er estimeret en kommunal investering på 2,7 mia. kr. frem til 2025, med en forholdsvis større investering i starten af perioden. I Budget 2013, 2014 og 2015 er indtil videre afsat omkring 650 mio. kr., som først og fremmest er anvendt til udskiftning af gadebelysning, nye trafiksignalanlæg, cykelstier og Københavns Ejendomme, men kun i beskedent omfang til initiativer i forhold til energirenovering af bygningsmassen i København og initiativer i forhold til nye drivmidler til transport. Behov for nye initiativer Der er samlet set behov for, at der igangsættes en række nye og reviderede initiativer i 2015 og de kommende år for at få Klimaplanen tilbage på sporet, og for at nå målet i Dette gælder ikke mindst i forhold til energirenovering af bygningsmassen i København, som er en forudsætning for en positiv økonomi i KBH 2025 Klimaplanen, men også i forhold til overgang til nye drivmidler som el, gas og brint i køretøjer, og en række andre punkter. Desuden i forhold til et større regionalt samarbejde og udvikling af samarbejdet med omverdenen. Nye initiativer, der skal understøtte KBH 2025 Klimaplanen Energiforbrug Spar på energien Der er behov for en markant øget indsats i forhold til at få gennemført energibesparelser i København. Indsatsen skal udvikles gennem samarbejde og partnerskaber med bygningsejere, beboere, energiselskaber, erhvervslivet og den finansielle sektor og skal: Side 3 af 8

4 Understøtte en massiv udrulning af energieffektiv drift og energirenovering af bygningsmassen i København Udvikle finansieringsydelser til energirenovering Udvikle forretningsmodeller, der kan tilbyde økonomiske stordriftsfordele til bygningsejere ved koordineret investering i renovering (bundling). Gennemføre 1:1 demonstrationsprojekter indenfor bæredygtig renovering Opbygge ejernetværk, tilbyde procesrådgivning og sprede viden Inddrage københavnerne i klimadagsordenen, især i tilknytning til de områder, hvor der i forvejen finder en mobilisering sted, bl.a. i områdeløft. Indsatsen skal målrettes ejendomme med de laveste energimærker og det højeste forbrug. Indsatsen kan evt. etableres som et offentligt-privat samarbejde, og det skal målrettet understøtte at nyttiggøre HOFORs energisparemidler til energibesparelser i København, ligesom arbejdet kan suppleres med eksterne midler. Finansieringen udestår. Frivillig aftale og netværk med de 20 største ejendomsejere/forvaltere i København Der etableres et netværk med de største ejendomsejere og ejendomsforvaltere i København med det formål at lave en frivillig aftale omkring f.eks. energirigtig drift, energirenovering og nybyggeri. Målet er at elementerne i en frivillig aftale kan brede sig til københavnsk standard for byggeri i København. Initiativet finansieres af Klimasekretariatets bevilling. Københavns Ejendomme KEejd (Energirigtig drift, energirenovering og helhedsrenovering) I forbindelse med udarbejdelsen af Klimaplanen blev det samlede investeringsbehov til renovering og genopretning af bygningsmassen beregnet til godt 7 mia. kr. frem til 2025, heraf omkring 1,4 mia. kr. til energi- og klimaindsatsen. Der er i perioden afsat midler til denne indsats, så indsatsen nogenlunde følger udviklingen, men der er fortsat behov for betydelige investeringer de kommende år. Der er ikke afsat finansiering til de kommende års nye investeringer i KEjd. Energiforsyning Etablering af en beslutning om yderligere 100 MW vindmøller Side 4 af 8

5 Der igangsættes en proces i samarbejde med Økonomiforvaltningen og HOFOR om indstilling til Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om udvidelse af målet for vindmøller og rammen for kommunal garantistillelse svarende til yderligere 100 MW eller vindmøller. Indstilling forelægges udvalg og Borgerrepræsentationen senere i strategi for plast ud af affaldet Ressource og Affaldsplan 2018 indeholder en række initiativer der skal øge genanvendelsen af plast. I tillæg hertil vil forvaltningen i 2015 udarbejde en handlingsplan specifikt for målene på plastområdet. Handlingsplanen udarbejdes i forvaltningen og den vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse. Organisk affald Der forventes i 2015 en afklaring omkring en eventuel udbygning med REnescience i København. Sker dette vil det være muligt at producere biogas og anvende det organiske affald og fosforindholdet ved udbringelse på landbrugsjord, og på længere sigt f.eks. til anvendelse i fødevare- og medicinalindustrien. Initiativet afventer investeringsbeslutning om REnescience. Finansieringen skal herefter afklares. Mobilitet Etablering af nye udviklings- og partnerskabsprojekter med nye drivmidler For at understøtte målet i Klimaplanen om at % af alle lette køretøjer bruger nye drivmidler i 2025 ønskes etableret en række udviklings- og partnerskabsprojekter med virksomheder, borgergrupper og organisationer for at udbrede erfaringerne med brug af køretøjer på nye drivmidler. Finansieringen udestår. Der kan eventuelt afsættes midler hertil via budgetforhandlingerne for Infrastrukturplan for nye drivmidler i 2025 Der udarbejdes i 2015 en infrastrukturplan for nye drivmidler med el, brint og gas, og der igangsættes en dialog med regionen og omegnskommunerne for at koordinere behovet for den samlede infrastruktur til nye drivmidler. Indsatsen finansieres af Klimasekretariatets bevilling. Side 5 af 8

6 Plan for nye drivmidler i tung transport, herunder kollektiv trafik Der udarbejdes i 2015 en plan for anvendelsen af nye drivmidler i tung transport frem til 2025, og der igangsættes en proces med Økonomiforvaltningen, regionen, omegnskommunerne og Movia om, hvordan der opnås CO 2 -neutral kollektiv transport inden Planen for anvendelsen af nye drivmidler finansieres af midler i Klimasekretariatet, men finansieringen til nye initiativer vedrørende tung transport og CO 2 -neutral kollektiv transport udestår. Der kan eventuelt afsættes midler hertil via budgetforhandlingerne for Tværgående initiativer Bruger- og borgerinddragelse i forbindelse med specifikke initiativer på energiforbrug og mobilitet Der igangsættes en række initiativer for at få større bruger- og borgerinddragelse i klimaplanens initiativer baseret på specifikke projekter i København. Finansiering til nye initiativer udestår, men vil i en vis udstrækning kunne ske i sammenhæng med nye konkrete tiltag. De resterende midler kan eventuelt afsættes via budgetforhandlingerne for Copenhagen Climate Partners Partnerskabet Copenhagen Climate Partners etableres til at understøtte udviklingen og implementeringen af klimaplanerne. Partnerne er virksomheder, universiteter og organisationer og målet er 200 partnere inden udgangen af Initiativet finansieres af Klimasekretariatets bevilling. Udvikling af Lab områder i København Der er behov for at kommunen indgår i flere samarbejder med virksomheder, universiteter, borgere og brugere og skaber en platform for samarbejde. Vi skal være tydelige på, hvor og om hvad det er muligt for eksterne parter at byde ind med samarbejder, ligesom kommunen skal være bedre til at udbyde udfordringer til omverdenen. Vi skal i fællesskab udvikle og afprøve innovative idéer som skaber grøn omstilling og erhvervsudvikling indenfor f.eks. energirenovering af byggeri, nye transportformer, fremtidens energisystem, smart city løsninger og klimatilpasning. Der er planlagt og gennemføres allerede nu en række byudviklingsprojekter, områdeløft og byfornyelsesprojekter i København, som kan anvendes som basis. Finansieringen udestår. Side 6 af 8

7 Udvikling af fælles regionale initiativer Forvaltningen etablerer et tættere samarbejde med regionen for at understøtte implementeringen af Klimaplanen. Det er aktuelt inden for områderne; bygningsrenovering, kollektiv transport, udbredelse af nye drivmidler, udsortering af plast og koordinering af de strategiske energiplaner i regionen, hvilket blandt andet sker i det regionale projekt Energi På Tværs. Samarbejdet sker som en del af Klimasekretariatets arbejde, men finansieringen til konkrete initiativer udestår. Der kan eventuelt afsættes midler hertil via budgetforhandlingerne for Videre proces Initiativerne skal bidrage til, at implementeringen af Klimaplanen kommer tilbage på sporet i forhold til at målet om CO 2 -neutralitet i 2025 nås. Indsatsen bidrager desuden til grøn omstilling, jobs, innovation, bedre boliger, en lavere energiregning og bedre luftkvalitet i byen. Teknik- og Miljøudvalget vil løbende blive orienteret om udviklingen. Der vil i 2015 og starten af 2016 blive gennemført en egentlig evaluering af hele KBH 2025 Klimaplanen. Evalueringen vil uden tvivl give anledning til yderligere justering af klimaplanens øvrige tiltag. Der må de efterfølgende år forventes nye indspil til budgettet for at få implementeringen af Klimaplanen styrket og bragt den op til tidsplanen. Evalueringen vil være grundlag for en ny implementeringsplan og et nyt roadmap for perioden , som vil blive forelagt til politisk behandling i løbet af Etablering af Klimapanel Med baggrund i den udvikling, der er beskrevet i mini-evalueringen og CO 2 -regnskabet, samt de generelle udfordringer og muligheder der ligger i KBH 2025 Klimaplanen, har Teknik- og Miljøborgmesteren besluttet at oprette et Klimapanel, der skal rådgive Teknik- og Miljøborgmesteren og forvaltningen i forhold til udvikling af indsatserne i KBH 2025 Klimaplanen. Panelet skal desuden være med til at profilere København som klimaby overfor danske og internationale parter. Teknik- og Miljøborgmesteren er formand for panelet, der er udpeget for foreløbigt to år. Medlemmerne er personligt udpeget, og de modtager ikke honorar for at deltage i arbejdet. Indsatsen finansieres af Klimasekretariatets midler. Side 7 af 8

8 Panelet mødes 4-5 gange om året og drøfter emner indenfor klimaplanens temaer: energiforbrug, energiproduktion, mobilitet samt finansiering og innovation m.m. Klimapanelet får mulighed for at drøfte udfordringer og forslag til løsninger indenfor de enkelte temaer, og bidrage med viden om, hvordan kommunen sammen med private aktører kan nå målet om CO 2 -neutralitet i Panelet skal også udfordre og inspirere kommunen i klimaarbejdet. Drøftelserne i panelet kan bidrage til debatter og videndeling i partnerskabskredsen Copenhagen Climate Partners og klimaplanens årskonference. Det første møde afholdes i juni Her vil status på indsatserne for at nå klimaplanens mål blive præsenteret og drøftet. Medlemmer af panelet: 1. Professor Katherine Richardson, Københavns Universitet 2. Direktør Hanne Christensen, Rambøll 3. Direktør Lars Jannick Johansen, Den Social Investeringsfond 4. Direktør Anne Grete Holmsgaard, Biorefining Alliance 5. Bestyrelsesformand Anders Eldrup, Grøn Energi 6. Direktør Martin Manthorpe, NCC 7. Direktør Christian Peter Ibsen, Concito 8. Mobilitetschef Anette Enemark, Movia Jakob Møller Nielsen Serviceområdechef Side 8 af 8

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget København CO2-neutral 2025 status og udfordringer KBH2025 Klimaplanen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

KBH 2025. Klimaplanen. en grøn, smart og CO2-neutral by. udkast 22.05.12

KBH 2025. Klimaplanen. en grøn, smart og CO2-neutral by. udkast 22.05.12 KBH 2025 Klimaplanen en grøn, smart og CO2-neutral by udkast 22.05.12 KBH 2025 KBH 2025 forord af overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren København vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Energiforbrug i KEjd December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Kommunen

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimastrategi og Klimaplan

Klimastrategi og Klimaplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. november 2016 fremsendes til byrådets godkendelse som opfølgning på Aarhusmålet om et CO 2 -neutralt samfund i 2030. 1. Resume

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Dette notat gennemgår de områder i aftalen, som har særlig betydning for Københavns Kommune.

Dette notat gennemgår de områder i aftalen, som har særlig betydning for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om Finansloven for 2014 Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. november 2013

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, har modtaget Kolding Kommunes anmodning om at forhåndsgodkende en påtænkt

Læs mere

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet?

Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet? Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet? Lars Christensen, Teknik- og miljøchef, Høje-Taastrup Kommune Organisering Politisk forankring Koordinere med andre

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Budgetaftalen 2013. Årsmødet 19.-20. november 2012 På Hotel Maribo Søpark

Budgetaftalen 2013. Årsmødet 19.-20. november 2012 På Hotel Maribo Søpark Budgetaftalen 2013 Årsmødet 19.-20. november 2012 På Hotel Maribo Søpark Budget 2013 Nu runder budgettet i Region Sjælland 17 mia. kr. Budgetloven indebærer sanktioner ved mer-og mindre forbrug. Ikke samme

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

GATE 21 STRATEGI 2015-2018

GATE 21 STRATEGI 2015-2018 GATE 21 STRATEGI 2015-2018 STRATEGISK AFSÆT Gate 21 s vision er at gøre Greater Copenhagen til den førende region i verden for grøn omstilling og vækst. Strategien tager udgangspunkt i at bruge regionernes

Læs mere

21% Solceller Mobilitet. Reduktion af CO2-udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt på indsatser.

21% Solceller Mobilitet. Reduktion af CO2-udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt på indsatser. - ENERGIFORBRUG I 2010 stod varme- og elforbruget i bygningerne i København for, hvad der svarer til 64 pct. af den samlede CO2-udledning i København. Med forventninger om, at København vil vokse med knap

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem

1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 1: Redegørelse for nyt by- og pendlercykelsystemet I forlængelse af forespørgslen om nyt by- og pendlercykelsystem på Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2013

Læs mere

VE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie

VE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie VE park ved Varpelev Acadresag 14/1269 - BirNie Resumé Stevns Kommune deltager i det regionale bioenergisamarbejde, Bioenergi Sjælland. Projektet styres af Energiklyngecenter Sjælland og har deltages af

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner.

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner. Projektteam Sagsbehandler: Helle Ellemann Andersen Sagsnr. 00.01.10-Ø00-54-14 Dato:06.05.2015 Teknik- og Miljøudvalget anlægsbudget 2016-2021 I dette notat beskrives følgende: Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

KBH 2025. Klimaplanen. en grøn, smart og CO2-neutral by

KBH 2025. Klimaplanen. en grøn, smart og CO2-neutral by KBH 2025 Klimaplanen en grøn, smart og CO2-neutral by KBH 2025 Med klimaplanen investerer vi i vækst og livskvalitet: københavnerne får en bedre hverdag. Investeringerne sikrer jobs nu og de nye løsninger

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 2. marts 2010. Klokken: 18:00 20:00. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København. Mødelokale 2 på 3.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 2. marts 2010. Klokken: 18:00 20:00. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København. Mødelokale 2 på 3. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 2. marts 2010 Klokken: 18:00 20:00 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, København Mødelokale 2 på 3. sal Møde nr. 2 Mødet

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

GATE 21. Årsberetning

GATE 21. Årsberetning 2014 GATE 21 Årsberetning FORMANDENS BERETNING STEEN CHRISTIANSEN 2014 blev et stærkt år for den grønne omstilling og for Gate 21: Klimaforandringerne er tilbage på den globale politiske dagsorden. København

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Referat Torsdag den 18.04.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Ikke til stede: Brian Hemmingsen (A), Battal

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i: 04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen

Læs mere