Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Transkript

1 Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: A Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø

2 Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn Kommune er der stadig fokus på klimaarbejde. Udgangspunktet er, at kommunens klimaaktiviteter fortrinsvis skal dreje sig om konkrete projekter, frem for store planer med ambitiøse kommunale målsætninger. Organisering af klimaarbejdet i kommunen Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog på mødet den 12. maj 2009, at Teknik- og Miljøudvalget skal fastholde klimaudvalgets ideer og videreudvikle på idégrundlaget. Danmark har ligesom de øvrige EU- lande underskrevet Kyoto Protokollen. Danmark har hermed forpligtet sig til at reducere CO 2 -udslippet i de ikkekvotebelagte sektorer (landbrug, boliger og biler) med 20 % inden 2020, set i forhold til Der er brug for flere tiltag for at nå dette mål. Ikke mindst er en indsats i alle kommuner en vigtig del af indsatsen. Den danske regering har besluttet, at en af måderne er at øge andelen af vedvarende energikilder til 30 % i Inden for transportområdet ønsker EU at 10 % af energien skal stamme fra vedvarende energikilder i Det er de enkelte fagudvalgs ansvar at klima tænkes ind i de konkrete arbejdsområder. De enkelte fagområder er derfor i 2009 blevet opfordret til at arbejde videre med klimaområdet, både som selvstændige projekter og ved at indtænke klima i øvrige arbejdsområder. Teknik- og Miljøudvalget kan støtte de enkelte fagudvalg og fagområder. Det kan ske ved at supplere med ideer til nye projekter eller ideer til videreudvikling af klimaprojekter. Som udgangspunkt gennemgår Teknik- og Klimaudvalget med jævne mellemrum en statusliste over kommunens klimaprojekter. I denne forbindelse vurderes, om nye forslag til klimaprojekter er med til at understøtte visionen for Faaborg-Midtfyn Kommunes klimapolitik. Beslutninger i de enkelte udvalg danner grundlag for Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse af status for klimaarbejdet i kommunen. Organiseringen af klimaarbejdet fremover Med udgivelse af Klimaudvalgets Hvidbog i februar 2009, var der en bred enighed om at klima skulle indtænkes i de beslutninger der blev truffet i kommunen. Status i april 2010 for energi- og klimaarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommune er, at nogle af de tiltag, som står omtalt i Klimaudvalgets Hvidbog er igangsat. Det er for eksempel: forundersøgelse af biogasanlægsprojekt ved Sh. Lyndelse, 2 km cykelsti mellem Ringe og Ryslinge, solvarmeanlæg på Bøgebjerghallen i V. Aaby, børnehave til 100 børn i Energiklasse 1 i Faaborg, klimatilpasning af sundhedsberedskabet, m.fl. Side 2

3 Der er vedlagt bilag med en mere udførlig oversigt over klimatiltag i Faaborg- Midtfyn Kommune: * Status over Kommunalbestyrelses- og udvalgsbeslutninger * Status over projekter og beslutninger relateret til Klimaudvalgets Hvidbog. Det fremadrettede klimaarbejde Klimaudvalget har opdelt klimaindsatsen i tre overordnede grupper af tiltag, som i kort form kan omskrives til: vedvarende energiproduktion, energibesparelser og klimatilpasning: Vedvarende energiproduktion: forslag om mulige tiltag, der beskæftiger sig med muligheder for CO 2 reduktion gennem vedvarende energiproduktion. Udvalget peger på fremme af alternative energikilder, som en mulighed for at reducere udslip af drivhusgasser. Energibesparelser: pege på mulighederne for at opnå reduktion af udledningen af drivhusgasser gennem besparelser. Klimatilpasning: omfatter tilpasning til kommende klimatiske ændringer, hvor der blandt andet er fokus på at afværge oversvømmelser forårsaget af vandmængder fra kraftige regnskyl og højvandssituationer. Klimaprojekter kan være konkrete projekter, der mindsker energiforbrug og CO 2 - udledning, fremmer det lokale erhvervsliv, udnytter samarbejde mellem kommune, borgere, erhverv, foreninger, er nyskabende, udnytter aktuelle støttemuligheder, kan medvirke til at markedsføre kommunen positivt. I det følgende er oplistet nogle muligheder for at styrke processen frem mod flere klimarettede tiltag i kommunen: 1. Forslag om konkrete projekter 2. Aftalesystemet og beslutninger i kommunen 3. Holdningsbearbejdelse 4. Konkrete mål Det er nødvendigt at forholde sig til de klimamæssige udfordringer, og de omkostninger der følger med. Klimaindsatsen skal dels reducere udledningen af drivhusgasser gennem energieffektiviseringer og besparelser. Det drejer sig om at finde måder at spare på energiforbruget, dels at anvende ikke fossile energikilder. Men det drejer sig også om at afværge følgerne at stigende vandstand i havet og kraftigere regnskyl. Nu og her er det beslutninger, der er forbundet med en omkostning. Næsten uanset hvad der besluttes, har det en omkostning. Det er lige Side 3

4 fra et øget fokus på klimahensyn ved kommunalt tilsyn med virksomheder, til egentlige investeringer i konkrete energibesparende projekter. 1. Forslag om konkrete projekter - flere klimavægtede beslutninger gennem partnerskaber Den kommunale beslutningsproces en én af vejene til større fokus på klimavægtede beslutninger. Imidlertid vil de kommunale aktiviteter alene sandsynligvis kun have en begrænset effekt. Perspektivet er, at effekten kunne blive forøget ved at inddrage borgere og erhvervsliv i de klimarettede aktiviteter. Det kunne være en mulighed at lade de enkelte udvalg tilskynde til særlige klimavægtede beslutninger eller handlinger. 2. Aftalesystemet og beslutninger i kommunen Der kan være et behov for at der sættes ekstra fokus på at vurdere klimapåvirkningen af hver enkelt beslutning i det administrative og politiske system i kommunen. Ved udvalgsbeslutninger i det politiske system er der ved hvert dagsordenspunkt en økonomisk vurdering af en beslutning. Det kunne være en mulighed, at supplere denne økonomiske vurdering med en vurdering af de klimamæssige effekter af en beslutning. Vurdering af en beslutnings klimaeffekt eller klimapåvirkning kan ske på flere niveauer. Det kan være alt lige fra en detaljeret og præcis analyse af udledningen af drivhusgasser, til en mere overordnet vurdering af om en beslutning medfører et reduceret forbrug af fossil energi, mindsket udledningen af drivhusgasser eller medfører øget klimatilpasning. 3. Information til borgere og erhvervsliv I tiden frem mod det internationale klimatopmøde i december 2009 var der stor fokus på klimaproblematikken og de kendte muligheder for handling. Men der er stadig brug for at have fokus på behovet for handlinger der kan understøtte den ønskede udvikling frem mod flere klimavægtede beslutninger og handlinger. Der vil være en mulighed for at styrke bevidstheden om klima og de kendte handlemuligheder, ved at fokusere på emnet og anvise handlinger altså arbejde for øget synlighed. Der kunne hen tænkes på følgende muligheder: øget opmærksomhed på klima ved kommunalt tilsyn på virksomheder, kampagner for vedvarende energi i kommunen, f.eks. jordvarme, tilknytning af energirådgiver til Borger og Erhvervsservice, klima som et element på kommunens webside. Side 4

5 4. Konkrete mål Det kan være gavnligt at opstille mål for klimaarbejdet i kommunen. Det kan være i form af en egentlig klimaplan med et vist ambitionsniveau for det der ønskes opnået. Det kunne være på områder som for eksempel energibesparelser, omlægning til vedvarende energikilder eller reduktion i udledningen af drivhusgasser. Der vil kunne opstilles mange forskellige mål, som hver især kan være med til at skabe incitament til flere klimavægtede beslutninger og handlinger. Det er vigtigt at kommunen som offentlig myndighed går foran og viser vejen. Men hvis der skal nås flere klimamål, er det vigtigt, at borgerne, virksomhederne og foreningerne også engagerer sig i klimaspørgsmålet. En vigtig forudsætning for en aktiv indsats for klimaet er en viden om hvordan dagligdagens handlinger påvirker udledningen af drivhusgasser. Hertil kommer en refleksion over adfærd og holdninger i relation til klimaændringer. Eksempler på mål for klimaarbejdet kunne være at: der sker en vurdering af klimamæssig effekt af beslutninger i de kommunale udvalg, viden om klimapositive handlemuligheder skal være let tilgængelig, flere borgere, virksomheder og foreninger er bevidste om behovet for en klimaindsats, flere borgere, virksomheder og foreninger engagerer sig i klimaarbejdet. Side 5