17. september Af Lars Andersen - direkte telefon:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717"

Transkript

1 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger af erhvervslivet har været af tvivlsom værdi, kommer man ikke uden om, at dette års finanslov indebærer en belastning for dansk erhvervsliv. Når man skal vurdere, hvor skadelige disse belastninger er for erhvervslivet, hører det dog med til billedet, at den ATP-refusion, som afskaffes, var et tilskud, som erhvervslivet fik i forbindelse med eksportpakken i 1987, da dansk økonomi var på vej ind i et omfattende tilbageslag. For det andet har forhøjelsen af CO2-afgiften til formål at skabe balance mellem det beløb, erhvervslivet betaler i CO2-afgift og det beløb, de får tilbage i form af tilbageførsler. Endelig er den planlagte forhøjelse af dieselafgiften en tilpasning til tysk niveau. Der er altså ikke tale om en merbelastning af erhvervslivet set i forhold til erhvervslivet hos vores største samhandelspartner. Midlerne til erhvervsfremme reduceres også i det fremlagte finanslovsforslag. Reduktionen udgør 470 mill. kr. Dette minus kan dog blive vendt til plus, idet regeringen samtidig har afsat en pulje på 1 mia.kr. til IT, erhvervspolitik samt de svage grupper. Noget af det tabte hentes samtidig ind ved for flere ordninger at ændre tilskud til offentlig medfinansiering i form af lån og aktier. Dette er en model, som kun kan bifaldes. Jo mindre det direkte gaveelement er, des større er sandsynligheden for, at de sparsomme midler kanaliseres hen til de bedste formål og projekter. I de forhandlinger, der forestår om fordelingen af den afsatte pulje på 1 mia. kr. - hvoraf IT og erhvervspolitik skal have sin andel må det være et mål, at der tilføres flest mulige midler til den fremadrettede erhvervsstøtte under Erhvervs- samt IT- og Forskningsministeriet. Samtidig bør der arbejdes for, at de eksisterende erhvervsfremmemidler får et så fremadrettet sigte som muligt. Opstramninger af hjemmeserviceordningen evt. en udfasning af ordningen vil kunne frigive væsentlig flere midler til den fremadrettede erhvervspolitik. Samtidig vil en begyndende åbning af de mange cigarkasser under Fødevareministeriet samt Miljø- og Energiministeriet, kunne medvirke til, at der foretages en bredere vurdering af, hvor erhvervsfremmemidlerne er bedst anvendt. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2001\6-a doc

2 2 FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Traditionen tro har erhvervsorganisationerne beklaget sig over, hvor hårdt finanslovsforslaget rammer dansk erhvervsliv. I modsætning til tidligere års beklagelser, hvor kritikken har været af højst tvivlsom karakter, kommer man ikke uden om, at dette års finanslov indebærer en belastning for dansk erhvervsliv. Den umiddelbare belastning kan opgøres til ca. 1,7 mia.kr. Disse 1,7 mia.kr. fordeler som vist i tabel 1. Tabel 1. Merindtægter til staten betalt af erhvervslivet, 2002 mill.kr. Ophævelse af ATP-kompensation 400 Omlægning af ATP-bidrag for personer i uddannelsesaktivering 45 Afskaffelse af statstilskud til sygeforsikring for selvstændige og mindre arbejdsgivere 190 CO2 afgiftspakke 250 Afgift på cement 25 Ikke udmøntede afgiftsstigninger 780 I alt 1690 Kilde: Erhvervsministeriet Ophævelsen af ATP-kompensationen til arbejdsgiverne indebærer, at den reduktion af arbejdsgiverafgifterne, som blev indført i forbindelse med eksportpakken tilbage i 1987, afskaffes. Samtidig fjernes statstilskuddet på 30 procent til den forsikringsordning, de mindre arbejdsgivere kan tegne for at sikre sig refusion for de to første sygeuger af egen eller de ansattes sygdom. CO2-afgiften foreslås endvidere forhøjet. Denne forhøjelse er dog en følge af, at der nu føres flere penge tilbage til erhvervslivet i form af tilskud til energibesparelser og nedsættelse af arbejdsgiverbidrag, end der opkræves i grønne afgifter på erhvervslivet. Stigningen i CO2-afgiften sker altså for at skabe balance mellem, hvad erhvervslivet betaler i grønne afgifter, og hvad de modtager i tilbageførte grønne afgifter. I denne forstand er der ikke tale om en belastning. Den sidste større post er endnu ikke udmøntede afgiftsstigninger, hvor det forventes, at erhvervslivet kommer til at bære ca. 800 mill.kr. Disse ikkeudmøntede afgiftsstigninger drejer sig om en forhøjelse af dieselafgiften til

3 3 tysk niveau, en ændret afgift på affaldsvarme samt inflationskorrektion af diverse afgifter. At de indtægter, som er opregnet i tabel 1, belaster erhvervslivet, er hævet over diskussion. Men når man skal vurdere, hvor skadelige disse belastninger er for erhvervslivet, hører det med til billedet, at ATP-refusionen var et tilskud, som erhvervslivet fik i 1987, da dansk økonomi var på vej ind i et omfattende tilbageslag. Et tilbageslag, som i øvrigt ikke blev afværget med eksportpakken i For det andet er der tale om en forhøjelse af CO2- afgiften med det formål at skabe balance mellem det beløb, erhvervslivet betaler i CO2-afgift og det beløb, de får tilbage i form af tilbageførsler. Endelig er den planlagte forhøjelse af dieselafgiften en tilpasning til tysk niveau. Der er altså ikke tale om en merbelastning af erhvervslivet set i forhold til erhvervslivet hos vores største samhandelspartner. Set i lyset af trængselsproblemerne på vejene i både Danmark og det øvrige Europa samt set i lyset af ønsket om at få mere gods på skinner, af hensyn til både trafiktrængsel og miljø, er der i øvrigt tale om et fornuftigt skridt. Budgetforbedringerne i tabel 1 bliver ikke brugt til at øge erhvervsfremmemidlerne. I Finanslovsforslaget sker der således en samlet reduktion af midlerne til erhvervsfremme på godt 470 mill.kr. fra 2001 til 2002, når der måles i 2002-priser. Dette er baggrunden for, at man flere steder i pressen har hørt om stramninger i forhold til erhvervslivet på ca. 2,2 mia.kr. (1,74 mia.kr. plus 0,47 mia.kr.). Der er altså ikke direkte noget fusket ved de 2,2 mia.kr. Dog glemmer man at gøre opmærksom på, at der er afsat en pulje på 1 mia. kr., som regeringen ønsker at fordele på IT, erhvervspolitik og svage grupper. Medmindre hele milliarden bruges på de svage grupper, vil der altså i finanslovsforhandlingerne blive sat ekstra penge af til erhvervspolitiske initiativer. I øvrigt kan man ikke direkte slutte fra, at der bruges færre penge til erhvervsfremme og til, at erhvervspolitikken vil blive svagere til næste år. Det afhænger helt af, på hvilke områder penge bruges samt af de erhvervspolitiske instrumenter, man bruger.

4 4 Erhvervsfremme fordelt på områder og ministerier Som sagt indebærer finanslovsforslaget for 2002, at midlerne til erhvervsfremme reduceres. Reduktionen er et nettoresultat af større bruttobevægelser, hvor nogle erhvervsprogrammer løber ud samtidig med, at andre starter op. Samtidig strammes der på bevillingerne til eksisterende ordninger. Da erhvervspolitikken er udtryk for de 1000 instrumenters politik, ligger det udenfor rammer af dette notat at beskrive alle bevægelserne i de mange erhvervspolitiske ordninger. I tabel 2 graves der dog et spadestik dybere end de hovedtal, der ellers omtales i debatten om finanslovsforslaget. Bemærk, at tallene i tabel 2 er i årets priser, hvorfor de ikke direkte kan sammenlignes med de beløb, der er nævnt ovenfor. Som det fremgår af tabellen, tegner Erhvervsministeriet sig kun for ca. ¼- del af de samlede erhvervsfremmemidler. Fødevareministeriet og Energi- og Miljøministeriet tegner sig for næsten ligeså mange midler til erhvervsfremme som Erhvervsministeriet. For begge de to ministeriers vedkommende skyldes de store udgifter delvis de cigarkassesystemer, der er opbygget her. I Fødevareministeriet er det dels medfinansiering af EU-midler og dels tilbageførsel af diverse betalte skatter og afgifter - bl.a. en del af landbrugets ejendomsskatter og pesticidafgifter. For Energi- og Miljøministeriets vedkommende drejer det sig om tilbageførslen af en del af erhvervslivets betalte CO2-afgifter samt en række gebyrer og afgifter. Denne cigarkassefinansiering gør det uden tvivl lettere at fastholde et givet udgiftsniveau, sammenlignet med f.eks. Erhvervsministeriet, der hvert år skal have sine udgifter fastlagt i en samlet udgiftspolitisk prioritering.

5 5 Tabel 2. Statens udgifter til erhvervsfremme, årets priser Ændring Fordeling Mill.kr. Pct. Erhvervsministeriet Eksport og udenrigshandel Forskning, innovation og kompetenceudvikling Hjemmeservice Iværksætterstøtte Søfartsstøtte, herunder værfter Turisme Regional erhvervsudvikling Andet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forskning, innovation og kompetenceudvikling Strukturstøtte Krisehjælp Uddannelse af arbejdsstyrken Eksport og udenrigshandel Miljøfremme Andet Udenrigsministeriet Eksport og udenrigshandel Bistand til u-lande og Østeuropa Miljø- og Energiministeriet Forskning, innovation og kompetenceudvikling Miljøfremme Elproduktionstilskud Andet IT- og Forskningsmin. (forskning mv.) By- og Boligministeriet (forskning, innovation mv.) Kulturministeriet (film- og teaterstøtte) Trafikministeriet (portotilskud til blade) Andre ministerier (hovedsageligt Indenrigsmin.) I alt Kilde: Finanslovsforslaget for 2002, side 434 De erhvervsfremmemidler, der er mest fokus på, er dem, der afholdes af Erhvervsministeriet. Som det fremgår af tabel 2, er der tale om en reduktion i Erhvervsministeriets midler på godt 250 mill.kr. Forskning, innovation og kompetence tegner sig for det største fald. Reduktionen i udgifterne er dog ikke bare et udtryk for, at der bliver mindre tilskud til færre virksomheder. Der er således også tale om, at flere instrumen-

6 6 ter justeres. F.eks. planlægges de mere kommercielle udviklingskontrakter og centerkontrakter i stigende omfang finansieret via lån og aktier. Dette betyder, at det offentlige gaveelement reduceres. Det offentlige overgår i højere grad til at være partshaver i et givet projekt med hvad dette indbærer af risiko og gevinstmulighed. Samtidig rækker pengene længere. En anden måde at få pengene til at række længere er ved at ændre reglerne i forbindelse med erhvervsforskere. Her er det planen at graduere løntilskuddet til erhvervsforskerne, så tilskuddet er størst for den først ansatte forsker, hvorefter det falder gradvist for de følgende forskere, der ansættes. Udgiftsreduktionen på turismeområdet skyldes, at tilskuddet til Danmarks Turistråd mindskes, samt at programmerne, Center uden mure for turismeforskning og Internetportalen for dansk turisme, ophører. Herudover er der ingen reduktioner på turismeområdet. Samtidig overvejer regeringen at styrke indsatsen for at fremme produktivitet, innovation og bæredygtighed i dansk turisme. Om udgifterne hertil skal finansieres af puljen på 1 mia. kr., fremgår ikke direkte. Reduktionen i iværksætterstøtten kan henføres til mindrebevillinger til eksisterende ordninger. På det regionalpolitiske område er der ikke tale om udgiftsreduktioner. På dette område vil regeringen afsætte flere penge til de regionale vækstmiljøer, som består i samarbejdsprojekter mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og teknologiske videnscentre. Derudover vil regeringen prioritere initiativer i forbindelse med det jysk-fynske erhvervssamarbejde. En af de poster på Erhvervsministeriets budget, som indebærer øgede udgifter, er hjemmeservice. Denne ordning lægger beslag på næsten 600 mill. kr. Der kunne investeres i megen forskning, innovation og kompetenceudvikling for disse penge. Specielt i den nuværende beskæftigelsessituation, hvor der bl.a. er mangel på hjemmehjælpere og hvor der bør være fokus på, at arbejdskraften beskæftiges, der hvor det giver størst værdi, forekommer det ikke specielt hensigtsmæssigt, at det offentlige via tilskud binder arbejdskraft til en lavproduktiv sektor.

7 7 Afslutning Hvordan man end vender og drejer det, kommer man ikke udenom, at finanslovsforslaget for 2002 belaster erhvervslivet. Når regeringen har satset på at udbygge velfærden indenfor sundhed, folkeskole og ældreområdet samtidig med, at indfasningen af pinsepakken indeholder skattelettelser i 2002, er der nødvendigvis nogen, der må holde for, hvis man ikke vil stå med store ubetalte regninger. De ekstraindtægter, som hentes hos erhvervslivet, er dog ikke nogen, som bringer erhvervslivet i vanskeligheder. Ses der bort fra den pulje på 1 mia.kr, som regeringen har afsat til IT, erhvervspolitik og de svage grupper, kommer man heller ikke uden om, at midlerne til erhvervspolitikken reduceres. Noget af det tabte hentes ind ved at ændre tilskud til offentlig medfinansiering i form af lån og aktier. Dette er en model, som kun kan bifaldes. Jo mindre det direkte gaveelement er, des større er sandsynligheden for, at de sparsomme midler kanaliseres hen til de bedste formål og projekter. Det bør dog i de forhandlinger, der forestår om fordelingen af den afsatte pulje på 1 milliard - hvoraf IT og erhvervspolitik skal have sin andel - være et mål, at der tilføres flest mulige midler til den fremadrettede erhvervsstøtte under Erhvervs- samt IT- og Forskningsministeriet. Samtidig bør der arbejdes for, at de eksisterende erhvervsfremmemidler får et så fremadrettet sigte som muligt. Opstramninger af hjemmeserviceordningen evt. en udfasning af ordningen vil kunne frigive væsentlig flere midler til den fremadrettede erhvervspolitik. Samtidig vil en begyndende åbning af de mange cigarkasser under Fødevareministeriet samt Miljø- og Energiministeriet kunne medvirke til, at der foretages en bredere vurdering af, hvor erhvervsfremmemidlerne er bedst anvendt.

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016

BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016 BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016 Perioden maj 2015 april 2016 En lokal aktionsgruppe (en LAG) er et partnerskab mellem borgere, virksomheder,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor). Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen at tilkendegive min holdning til vakuumpakket mad til ældre.

Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen at tilkendegive min holdning til vakuumpakket mad til ældre. Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt Samrådstale om ældremad og ældremilliarden Den 4. november 2014 Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få mulighed for igen

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 September 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Regeringens finanslovforslag for 2003 viser, at der er afsat væsentligt færre statslige

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde

Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde En artikel fra KRITISK DEBAT Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 15. maj 2006 Den aktuelle arbejdsløshed Ledighedsprocenten er faldet fra 5,0 til 4,8 %.

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 2012

Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 2012 Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 212 3. november 211 Kasseeftersyn i to dele Den første del vedrører 212 og håndteres nu: Opdaterede konjunkturudsigter Gennemgang af finanslovforslaget fra august

Læs mere

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler.

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Information til jobcentre: Varslingssager Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Ansvaret for indsatsen er delt mellem landets jobcentre

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

BST skal udbygges til hele arbejdsmarkedet

BST skal udbygges til hele arbejdsmarkedet LO s nyhedsbrev nr. 12 / 2000 Indhold BST skal udbygges.......... 1 LO vil have sat penge af på næste års finanslov til en udbygning af bedriftssundhedstjenesten, BST. Mere gennemskuelig støtte til erhvervslivet.......

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma En integreret del af det danske innovationssystem Ny fond med ny fokus Værdikæden Grundforskning Forskning Udvikling Implementering Innovationsfonden

Læs mere

Budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti

Budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti Den 21. september 2015 Budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Hovedlinier i finanslovforslaget 2001

Hovedlinier i finanslovforslaget 2001 Hovedlinier i finanslovforslaget 2001 August 2000 Hovedlinier i finanslovforslaget for 2001 August 2000 Hovedlinier i finanslovforslaget for 2001, august 2000 #$% %% &'$% %( ( )*+,---. /0 1/ 2 & 32 411

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti,

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

NOTAT. Økonomioversigt Erhvervsudviklingsstrategiens handlingsplan

NOTAT. Økonomioversigt Erhvervsudviklingsstrategiens handlingsplan Regionshuset Viborg Regional Udviklingn Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk NOTAT Økonomioversigt Erhvervsudviklingsstrategiens handlingsplan Dato 27. 03.2007 Side 1

Læs mere

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6 OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes fordeling på udvalgte områder Oktober 2009 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder

NOTAT. BILAG D - Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder NOTAT Økonomi og Stabe Økonomiafdelingen Sagsnr.: 14/30297 Doknr.: 194749/15 Dato: 17-08- hsp/cqb/ttr BILAG D - Overførselsindkomster og aktiverings i 2016-19 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets

Læs mere

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Tillægs bevilling. 0 0 0 0 0 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af. 143-143 0 0 0 - sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Finansiering 1.000 kr., for indtægter Vedtaget budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 28.871 18.996 9.875 4.698 5.177 52,43 Folkeskoler 1.835 1.835 0 0

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009.

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. Frederikssund den??. februar 2009 Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. 1 Baggrund og målsætning Denne aftale udgør grundlaget for samarbejdet mellem FETC

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

1. april 2016 FM2016/27. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

1. april 2016 FM2016/27. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 1. april 2016 FM2016/27 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Nulvækstens betydning for socialpædagoger

Nulvækstens betydning for socialpædagoger NOTAT Kontakt: oaf@sl.dk ukk@sl.dk 22. april 2015 Nulvækstens betydning for socialpædagoger Debatten om væksten i den offentlige sektor frem mod 2020 er et centralt politisk tema frem mod folketingsvalget.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 58 A Folketinget 2014-15 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 188 Offentligt REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015 1. SAMMENFATNING I den årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet. Budgetlægningen for 2013. Samtlige regioner

Økonomi- og Indenrigsministeriet. Budgetlægningen for 2013. Samtlige regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Samtlige regioner Dato: 29. juni 2012 Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: BS

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Orientering om Forslag til finanslov for finansåret 2014 27.

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets samlede rammer på Forslag til Finanslov for 2011 fremgår af tabel 1.

Økonomi- og Erhvervsministeriets samlede rammer på Forslag til Finanslov for 2011 fremgår af tabel 1. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 309 Offentligt 30. august 2010 FFL11 for 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriets samlede rammer på Forslag til Finanslov for 2011

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere