Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed."

Transkript

1 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på... 2 Survey - spørgeskema ( )... 2 Interview ( )... 2 Analyse af de to evalueringer... 3 Refleksion over valg af og skift i metode... 4 Opsummering og et ledelsesmæssigt dilemma... 5 Litteratur... 5 Kvalitetssikring en nødvendighed Baggrund Psykomotorikuddannelsen udarbejdede i 2006 et evaluerings og kvalitetssikringssystem 1. Dette skete med baggrund i at daværende CVU, som uddannelsen var en del af, skulle akkrediteres. undervisere, leder, akademisk medarbejder og en konsulent arbejdede sammen omkring udarbejdelsen, desuden forelægges udkastet til kommentering til 2 studerende fra DSR. Denne blev drøftet med hele undervisergruppen samt endeligt besluttet til implementering på undervisermøde samt i samarbejds- og sikkerhedsudvalget. Dette blev starten til en systematisk gennemført evaluering på uddannelsen Grundlæggende opsamler systemet gennem året evalueringer fra følgende områder: fag og moduler, praktik, afslutning af studiet, censorer, dimittender, frafald, APV, Undervisningsmiljøvurdering, trivselsundersøgelser samt statistik (karakter, arbejdsløshedstal, frafald). I forhold til fag og modulevalueringer er der et krav om at evalueringsresultaterne drøftes i en dialog med de studerende. Derudover har uddannelsen besluttet, at modul/fag evaluering generelt er åben, dvs. ikke anonym dette er valgt med afsæt i uddannelsens og fagets værdigrundlag. Den indsamlede viden vurderes på følgende måder: i løbet af året drøftes resultaterne af fag og modulevalueringerne på undervisermøder, hvor også lederen deltager. En gang årligt afholdes et stort evalueringsmøde, hvor alle medarbejdere deltager i vurdering af evalueringerne og drøftelse af tiltag der evt. sættes i værk. Denne synopsis vil afgrænses til at kigge på frafaldsevaluering. Problemformulering Da vi udarbejdede modellen for frafaldsevaluering, gjorde vi det med meget lidt viden inden for området. Dette betød at vi kopierede/adapterede fra andre og overførte til vores virkelighed. Man kan derfor stille spørgsmålet, hvordan de valgte evalueringsparameter og metoder har influeret på frafaldsevalueringen i uddannelsen. Dette vil jeg afdække nærmere ved at gennemgå to forskellige måder, vi har arbejdet med frafald og derefter analysere forskellen på disse. Slutteligt vil jeg reflektere over de valg vi har gjort og konsekvenserne af disse. 1 Kvalitetssikringssystem

2 2 To måder at evaluerer på Survey - spørgeskema ( ) Frafaldsevalueringen bestod af to elementer. Det ene var en løbende opgørelse; følg den studerende, dvs. en måling af frafaldet. Der udarbejdes en måling af vores bestand, samt over de ikke-aktive studerendes status (frafald, sygdom, orlov mv.). Dette gjorde vi, som en konsekvens af, at der kun fandtes modelberegnede tal for hele uddannelsen i DK, og dermed kunne vi ikke se hvad uddannelsens frafald var. Ligeledes skabte det et overblik over, hvornår i løbet af uddannelsen frafaldet foregik samt hvor stort frafaldet for hele uddannelsen var de forskellige år. Tallene kunne vi sammenligne med os selv, samt med tal fra UVM om frafald for andre uddannelser. Tallene blev vurderet på det årlige evalueringsmøde. Den anden del af evalueringen bestod af et spørgeskema. Dette var et skema som stort set fra kopieret fra læreruddannelsen, med nogle få rettelser og tilføjelser. Spørgsmålene dækkede følgende områder: En del som uddannelsen udfyldte; statistik (køn, alder, prioritet, forsørgelsesgrundlag, deltaget i praktik, beståede eksaminer mv.) samt kendte årsager En del som den studerende udfyldte: Spørgsmålene gik på forskellige områder (årsag til frafald - studiemæssige og personlige, hvordan man kom frem til beslutningen, deres vurdering af vejledning og støtte, og deres vurdering af sociale miljø, faglige miljø, læreprocesser, egen oplevelse af frafaldet). I alt 21 spørgsmål med 2 til 17 underspørgsmål, dvs. mellem svarmuligheder. Et eksempel på spørgsmål: Personlige årsager til frafald? (Angiv med ét kryds pr. linje i hvor høj grad den nævnte mulige årsag har været medvirkende til dit frafald?) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Private / personlige forhold Dårlig Økonomi Boligforhold Lyst til at arbejde Skemaerne blev sendt ud til de studerende, kort efter de stoppede på uddannelsen. Resultaterne blev samlet og kommenteret af den evalueringsansvarlige en gang årligt - og det blev drøftet og vurderet på det årlige evalueringsmøde. Svarprocenten var mellem 40-60% de tre evalueringer vi lavede - og det svarer til mellem 3 og 8 personer i antal. Interview ( ) I starten af 2009 ændrede vi metode. Vi fortsatte med at følge den studerende og opsamlingen af statiske materiale og måling af frafald og bestand på uddannelsen. Derudover udarbejdede vi en interviewguide. Denne guide består af følgende: Baggrundsviden (transporttid, børn, kendskab til faget inden start, studierelevant arbejdserfaring) Information om uddannelsen inden start (med 8-10 muligheder vi tilbyder), om der var overensstemmelse Om vejledning (hvad har de søgt af vejledning, er der noget de har manglet) Spørgsmålet hvorfor valgte du at stoppe uddannelsen. Her gives ingen svarmuligheder, men interviewet nedskriver svaret og kategoriserer efterfølgende inden for (personlige årsager, sygdom, fysiske, psykiske, sociale, studiemæssige, praktiske årsager og andre årsager) Spørgsmålet hvad kunne ifølge din vurdering have hjulpet dig til at blive på uddannelsen. Når den studerende var stoppet, blev vedkommende ringet op og interviewet af evalueringskoordinatoren, som efterfølgende skrev et kort resume.

3 3 En gang årligt blev der samlet en anonymiseret oversigt. Denne blev drøftet og vurderet på det årlige evalueringsmøde. Svarprocenten var 80% eller 10 personer. Analyse af de to evalueringer I det nedenstående søger jeg at metaevaluere, forskellene i mellem de tidlige evalueringer og de nye evalueringer med afsæt i informeret evalueringspraksis 2. Jeg vil afdække forskellen i værdier, genstandsfelt og viden og da disse tre har konsekvens for anvendelsen, vil jeg komme ind på anvendelse med afsæt i de 7 anvendelsesformer 3. Før: Der er fokus på at vurderer indsatsen, en summativ evaluering - med kvantitative metoder. Dvs. at der sigtes mod en bedømmelse (spørgsmål afdækker om forskellige parametre har haft en betydning for den studerendes frafald), ligeledes måles størrelsen af frafald. Efter: Der er fokus på både at vurdere indsatsen (målinger/statistik), men også på at undersøge nærmere. Det vil sige at interviewet lægger op til undersøgelse og nærmere læring og er en formativ evaluering, som anvender en kvalitativ metode. Før: Genstandsfeltet opfattes som kontekst uafhængigt, vi adapterede undersøgelse, spørgsmål og metode fra læreruddannelsen. Desuden blev frafald betragtet som et tamt problem. Dvs. mål og indsats er klar, enkel og overførbar. Genstandsfelt Viden praksis Værdier Før: Evalueringskriterierne er grundlæggende; de studerende må ikke falde fra, hvordan undgår vi det. Vi har derudover adapteret den viden og de værdier, som ligger i læreruddannelsen. Dvs. at vi har defineret kriterierne på forhånd og der er kun lukkede spørgsmål. Efter: Genstandsfeltet opfattes som kontekst afhængig. At der er særlige forhold på PMU. Derudover begyndte vi at betragte frafald som et vildt problem, som ikke er klart defineret og det kan være vanskeligt at adskille frafald fra andre problemer eller parameter anvendelse Efter: Evalueringskriterierne er stadigvæk at de studerende ikke må falde fra. Men der er ændret i spørgsmålene, så der stilles åbne spørgsmål, dvs. at brugerne (de studerende) i et vist omfang er med til at definere kriterierne. Før: Anvendelsen er som udgangspunkt at udføre kontrol, instrumentel kontrol. Det er resultaterne der bruges. Derudover er der et træk af både strategisk og symbolsk anvendelse, idet vi som udgangspunkt skal evaluere og have en evalueringspraksis i forhold til at opnå akkreditering, vi lægger det på hjemmesiden, og kan sige; alle kan se, at vi har styr på vores frafald og kvaliteten af evaluering på uddannelsen. Her er det processen der anvendes/er i fokus. 2 Krogstrup, Hanne, Evalueringsmodeller s Dahler-Larsen og Larsen, Anvendelse af evaluering i Tendenser i Evaluering Før: Der er et meget støre fokus på læring. Vi er interesseret i at forbedre indsatsen og til det vil vi bruge de studerendes egne oplevelser af frafald og deres definitioner af hvad frafaldet skyldes. Formålet er dog stadigt def. af organisationen, og dermed lukkes læringen i forhold til formålet. Der anvendes både resultater (målingerne) og proces.

4 4 Skematisk kan man samle ovenstående: Genstandsfelt Evaluering 1 Evaluering 2 Tamt problem Kontekst uafhængigt Vildt problem Kontekst afhængigt Viden Kvantitativ Kvalitativt Værdier Lukkede spørgsmål Organisation def. kriterier Anvendelse Kontrol Læring Åbne spørgsmål Brugeren def. kriterier Derudover er der sket et skift fra fokus på høj grad af monitorering og målinger (sammenligning af tal og præstationer) hen mod evaluering, som både inddrager målinger (antal af frafaldne studerende mv.), men også søger at indkredse sammenhænge, her mellem årsag til frafald og hvad der har indflydelse på dette. Refleksion over valg af og skift i evalueringsmetode Hvis jeg skal reflektere over, hvorfor vi lavede den første evaluering, som vi gjorde, så kan jeg tage afsæt i at der ofte er mange forhold som spiller ind på valg af metode, og ikke altid logiske. Hos os var nogle af de følgende forhold i spil: Politiske krav og overlevelse som uddannelse: Akkreditering pustede os i nakken og vi skulle have et hurtigt og effektivt system, så vi kunne demonstrere at vi havde styr på tingene. Frafald var et af områderne, der skulle måles. Lovmæssige krav: Vi fik en ny hjemmeside, og der skulle stå noget om frafald på hjemmesiden (lov om gennemsigtighed) Manglende erfaring og viden: Vi kopierede en evaluering fra andre (adapterede) uden særlige overvejelser, idet vi ikke besad hverken viden eller erfaring omkring evaluering. Jeg var nyansat leder og kiggede på, hvordan andre gjorde det i uddannelsesverdenen Økonomiske ressourcer: Der var få ressourcer tilstede En offentlig sektor præget af new public management: CVU erne og senere UC erne er i underlagt resultatkrav, udviklingskontrakter mv., som beder om monitorering og målinger - derfor det opleves som naturligt at vælge et skema, som vi gjorde. Som man kan se af ovenstående var den væsentligste grund til at vi lavede frafaldsevaluering altså ikke, at vi oplevede frafaldet som et problem. Det var et problem, men det er ikke det der får os til at lave evalueringen som vi gør det. Hvad fik os til at skifte metode? Der er var flere ting, der fik os til at skifte metode: Ubrugbare resultater. Vi kunne ikke bruge resultaterne til noget. På grund af det ringe datagrundlag, så blæste svarene ganske enkelt i vinden. Det giver næsten sig selv at 200 svarmuligheder for måske 10 studerende om året, vil ikke danne et datagrundlag, der peger i en retning. Reelt ønske om viden. Vi begyndte at ærgre os over at miste gode studerende, og ville reelt gerne finde ud af hvad der var i spil på vores uddannelse og hvad vi kunne gøre ved det - vi begyndte at se mere nuanceret på frafald (kontekst, sammenhænge, vilkår mv.). Uddannelsens værdier. Vi oplevede, at vi i de dialogbaserede fag-evalueringerne, fik meget information fra de studerende. Dette falder i tråd med værdier og arbejdsformer på uddannelsen: åbenhed, dialog, refleksion og relationen. Vi havde så at sige, ladet os forføre af NPM bølgen.

5 5 Evalueringskapacitet. I den første spæde start på at lave evaluering famlede alle sig frem, men efterhånden blev der opbygget en systematik og rutine, samt bevidsthed om evaluering. Dette betød, at der blev sat spørgsmål ved evalueringsform og formål - og vi blev bedre til at metaevaluere og forholde os til hvordan vi evaluerede. Som man kan se af ovenstående, kan der være ulogiske grunde til at man vælger at lave evaluering, det kan være grunde, der præges af de politiske, lovmæssige og organisatoriske muligheder. På den anden side kan opbygningen af evalueringskapacitet være med til at opbygge evalueringer, der tager afsæt i en mere realistisk og brugbar evaluering, som passer til den kontekst som evalueringen udføres i. Opsummering og et ledelsesmæssigt dilemma Når man ser problemet frafald som et vildt problem åbner det op for et ledelsesmæssigt dilemma. På den ende side: Min direktør og folketinget ønsker at frafaldet er så lille som muligt, af økonomiske årsager og fordi 50 % af en årgang skal have en videregående uddannelse På den anden side: Frafald er svært at læse og forstå, idet der er mange variable i spil i forhold til frafald F.eks.: Individ: Den studerendes personlighed, faglige/fysiske/psykiske/sociale evner, personlige forhold, uventede hændelser, økonomi, transport, bolig. Gruppe: klassens sammensætning, sociale forhold, tryghed, netværk, tilhørsforhold. Organisation: undervisningstider, undervisernes evner, studievejlederens evner, ledelsens holdning, støtteforanstaltninger f.eks. mentor, SPS, støtte til klassen. Det er altså vanskeligt at finde kausalsammenhænge, den viden som vi har om frafald er stærkt kontekstafhængig og det er svært at generere sikker viden. Man kan sige at interventionen flytter sig hele tiden. I synopsen har jeg været inde på, at der kan ske i et skift i udviklingen af de evalueringer som man foretager sig og kan konkludere at forskellige forhold kan være med til at denne udvikling sker. Jeg har analyseret, at forskellige evalueringsmetoder giver forskellige anvendelses muligheder og dermed at genstandsfelt, værdier og viden har en konsekvens for anvendelsen. Jeg er kommet ind på baggrunden for valg en evalueringsmetode frem for en anden, ligesom jeg kort har vist at evalueringskapacitet har en betydning for kvaliteten af evaluering. Litteratur Krogstrup, Hanne, Evalueringsmodeller 2010 Dahler-Larsen, Peter og Larsen, Flemming, Anvendelse af evaluering Krogstrup, Hanne Kampen om evidens 2011

Studievejledningen i UCL 2011-2012

Studievejledningen i UCL 2011-2012 EVALUERINGSRAPPORT Studievejledningen i UCL 2011-2012 Lenda Ballum. Anne Marie Højvang Christiansen Maja Brandt Damkier. Anna-Maj Stride Geyti. Alice Petersen Juni 2012 Indhold Resumé... 2 Baggrund for

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering

Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Kendetegn ved den gode APV-proces

Kendetegn ved den gode APV-proces Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet

Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Disposition Evalueringskapacitet i kontekst

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT

Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT Rammer for pædagogiske tilsyn i dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning Formål Tilsynsramme for dagtilbud 0-6 årsområdet: 1. Institutionerne 2. Dagplejen

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Plan for evaluering af undervisningen

Plan for evaluering af undervisningen SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch

Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch Erfaringer med Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes forvaltning af området for børn og unge med særlige behov v/kontorchef Morten Starch Lauritsen 14 Kort præsentation - Ankestyrelsens Analysekontor

Læs mere

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR INFORMATIONSTEKNOLOGI (DATAMATIKER AK) (ENGELSKSPROGET)

ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR INFORMATIONSTEKNOLOGI (DATAMATIKER AK) (ENGELSKSPROGET) Akkrediteringsrapport 2016 EKSISTERENDE UDBUD ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR INFORMATIONSTEKNOLOGI (DATAMATIKER AK) (ENGELSKSPROGET) COPENHAGEN BUSINESS ACADEMY, LYNGBY Erhvervsakademiuddannelse inden

Læs mere

Unge ordblinde i hele landet

Unge ordblinde i hele landet Unge ordblinde i hele landet Udgangspunkt På Nota oplever man i disse år en meget stor tilgang af unge ordblinde. Problemet er, at de meldes ind, men i mange tilfælde forbliver inaktive. Folkebibliotekerne

Læs mere

To bud på hvad evaluering er:

To bud på hvad evaluering er: Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse

Læs mere

Løbende administrativ registrering. Opgørelse halvårligt.

Løbende administrativ registrering. Opgørelse halvårligt. Kvalitetssystem De samarbejdende institutioner vil arbejde med et fælles kvalitetssystem. Formålet med kvalitetssystemet er at sikre en løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen. I

Læs mere

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010 Indholdsfortegnelse Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision for studievejledningen... 3

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Distrikt Hede/-Magleparken

Distrikt Hede/-Magleparken Evaluering af kvalitetsmidler til sprog For kvalitetsmidlerne har vi særlig fokus på et generelt sprogligt og kommunikativt løft af de 2-3 årige børn. Navn Hvor meget har institutionen fået tilført? Hvilke

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Handlingsplan for studerendes Tilfredshedsundersøgelse, 2009-2010 Fysioterapeutuddannelsen i Århus, VIA UC

Handlingsplan for studerendes Tilfredshedsundersøgelse, 2009-2010 Fysioterapeutuddannelsen i Århus, VIA UC Organisering af uddannelsen 12. Uddannelsen er velstruktureret 14. Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af mig som studerende At ny studieordning indfases i denne periode At modul

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

ueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne

ueri ng Undervisningsevaluering Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne eval asb ueri ng Bachelor-, kandidat- og HD-uddannelserne en er et vigtigt redskab i udviklingen af undervisningen i de enkelte fag, uddannelserne, studiemiljøet, medarbejderudvikling osv. en foregår

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo SOLRØD KOMMUNE BØRNEINSTITUTIONEN PARKBO Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo Kerneopgaven i Parkbo: En pædagogisk tilgang der tager vare på Barnets selvfølelse Positive udvikling Sociale kompetence

Læs mere

EVALUERING som redskab til kvalitetsudvikling

EVALUERING som redskab til kvalitetsudvikling EVALUERING som redskab til kvalitetsudvikling Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrien Viborg, den 4. april 2013 www.cfk.rm.dk Programmet 09.00-09.45: Introduktion 09.45-10.00: Pause 10.00-12.00:

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

Evaluering af den kliniske uddannelse

Evaluering af den kliniske uddannelse Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Sammenfatning Formålet med Borgerrepræsentationens beslutning er at opnå et kvalitetsløft i sagsbehandlingen til gavn for borgernes

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Modul Kommunikation og ledelse, E13

Modul Kommunikation og ledelse, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling

Læs mere

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering

Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.

Læs mere

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for

Læs mere