Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag"

Transkript

1 Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering. Med kompetencemål betones de studerendes udbytte af undervisningen, det vil sige deres læringsudbytte, og interessen samler sig om det, de studerende ved afslutningen af et undervisningsforløb forventes at kunne. Det vil sige om og til hvilket kravniveau, de har nået kompetencemålet. Indførelsen af kompetencemål i læreruddannelsen skal bidrage til udviklingen af større lokal autonomi, og til, at uddannelsens omverden, herunder ikke mindst en fremtidig arbejdsgiver, kan regne med, at lærerkandidaten besidder de angivne kompetencer. Kompetencemål betoner det, som en lærerstuderende skal kunne ved afslutningen af et forløb og ved afslutningen af uddannelsen ved at kombinere viden med handlen i en pædagogisk praksis. Kompetencemål relaterer sig tæt til skolens formål og fagenes mål. Kompetencemål bidrager til at give underviseren et orienteringspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i et fags kerneområder, og de studerende et transparent orienteringspunkt for, hvilke læringsresultater der forventes af dem. 2.0 Kompetencebegrebet Kompetence er et uklart og omdiskuteret begreb, der anvendes i mange betydninger. Her sammenfattes begrebet på følgende måde: Kompetencer er dispositioner til håndtering af særlige krav. Dispositioner ses i kompetencebegrebets tre dimensioner viden, færdigheder og refleksion. Disse tre dimensioner viser, hvad den studerende kan med hensyn til viden, færdigheder og parathed til selvstændigt at kunne reflektere over viden og færdigheder. Kompetencer forstås med andre ord som kapaciteten til på vellykket måde at kunne håndtere komplekse krav og opgaver og kunne handle i en konkret kontekst gennem mobilisering af de tilegnede ressourcer: viden, færdigheder og refleksion. Kompetencer relaterer altid viden til et handlingskrav i pædagogisk praksis. 3.0 Kompetencemål I Kvalifikationsrammen for Livslang Læring skelnes der mellem viden, færdigheder og kompetencer. Denne skelnen er blevet kritiseret for, at det kan være vanskeligt at skelne klart mellem de tre måltyper. Især er det vanskeligt at skelne klart mellem færdigheder og kompetencer, og begrebet færdigheder anvendes derfor ofte i betydningen kompetencer. Her defineres et kompetencemål derfor som et mål, der informerer om det, en person kan. En kompetence udvikles i tre dimensioner, der står i et gensidigt vekselvirkningsforhold til hinanden: Viden Færdigheder Refleksion over viden og færdigheder Disse tre dimensioner beskrives ud fra kvalifikationsniveau 6 (professionsbacheloruddannelse) i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Uddannelsens vidensindhold kan ikke betragtes isoleret fra 1

2 de færdigheder og den overordnede kompetence, den studerende forventes at tilegne sig. Til den kommende lærers vidensbase hører den nyeste og bedste evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen, såvel som udviklingsbaseret viden om professionens praksis samt anvendt teori og metode som professions og praksisviden. Hertil kommer, at den lærerstuderende skal besidde færdigheder i at anvende fagområdets metoder og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Endelig skal den lærerstuderende kunne reflektere over og forstå praksis, anvendt teori og metode; kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt kunne begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Som overordnet kompetence, udviklet gennem disse tre dimensioner, skal den lærerstuderende kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds eller studiesammenhænge, kunne indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af professionel etik og kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. Kompetence betragtes som et overbegreb, hvortil der knytter sig mål for viden og mål for færdigheder. Mål for viden og færdigheder angiver så præcist som muligt den viden og de færdigheder, som lærerkandidaten må tilegne sig for at besidde den pågældende kompetence. Når den ønskede kompetence er fastlagt, tages der stilling til, hvilken viden og hvilke færdigheder der kan bidrage til udviklingen af den pågældende kompetence. Denne skelnen modsvarer forståelsen af læreren som en fagligt funderet, didaktisk kompetent, reflekteret praktiker, der i praksis er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på grundlag af viden (videnskabelig viden, professionsviden og praksisviden), og som løbende reflekterer over sin egen praksis med henblik på stadig videreudvikling af den. Vidensbase Undervisnings- praksis (viden, færdigheder) Refleksion Fagligt funderet, didaktisk kompetent, reflekteret praktiker I Følgegruppens evaluering af 2006læreruddannelsen udtrykkes dette sådan: Kompetencemålstyring af læreruddannelsen vil således indebære mål, der sigter mod, at den studerende opnår kundskaber og færdigheder såvel som kapacitet til at reflektere over disse kundskaber og færdigheder. Men det er ikke nok i sig selv. Den studerende skal også bringes i stand til at demonstrere sine kompetencer i handlinger eller præstationer. (s. 62) 4.0 Organisering af mål Kompetencemål koncentrerer sig om det enkelte fags kerneområder, ikke faget i dets fulde omfang. Kompetencemål formulerer overordnede mål for basiskompetencer af betydning for professionsvaretagelsen og professionsudøvelsen. Det indebærer, at de enkelte fag må brydes ned i velafgrænsede kompetenceområder, at vidensdimensionen og færdighedsdimensionen i 2

3 kompetenceområderne beskrives, og at der beskrives kravniveauer til målopnåelse efter følgende kompetencemodel: Fastlæggelse og beskrivelse af fagets kompetenceområder Fastlæggelse af kompetencemål for hvert kompetenceområde Fastlæggelse af vidensmål og færdighedsmål for hvert kompetencemål Beskrivelse af kravniveauer til vurdering og bedømmelse 4.1 Kompetenceområder Der fastlægges maksimalt fire kompetenceområder for hvert fag i læreruddannelsen. Lærerens grundfaglighed (pædagogik og lærerfaglighed samt almen dannelse): kompetenceområder: Elevens læring og udvikling, undervisningskendskab, specialpædagogik, undervisning af tosprogede samt kristendomskundskab, livsoplysning og medborgherskab. Undervisningsfag: 4 kompetenceområder Praktik: 3 kompetenceområder: A, B og C Bachelorprojekt : 1 kompetenceområde Timeløse fag: Faget udgør et kompetenceområde, hvortil der fastlægges 1 kompetencemål og eventuelt få videns og færdighedsmål Der gives en kort redegørelse for hvert fags organisering i kompetenceområder, og hvert kompetenceområde gives en kort beskrivende karakteristik. 4.2 Mål for hvert kompetenceområde Der skal formuleres vidensmål og færdighedsmål til uddybning af kompetencemålet. Sammenkoblingen af vidensindhold (vidensmål) og handlingsområde (færdighedsmål) skal klart angives. Alle mål indledes på samme måde med følgende formuleringer: Kompetencemål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan For videns og færdighedsmål gælder, at de skal overholde følgende kriterier (ikke prioriteret rækkefølge): være overskuelige i antal (et mindre antal (48), der kan variere fra fag til fag) være klart og forståeligt formuleret udvise klar sammenhæng mellem vidensmål og færdighedsmål kunne testes i en eksamenssituation (dvs. være målbare) afspejle høj ambition for faglighed og færdighed (der redegøres for, hvori en faglig skærpelse i forhold til nuværende CKF er består) modsvare Kvalifikationsrammen for Livslang Lærings krav til professionsbacheloruddannelse udformes (for undervisningsfagene) sådan, at de meningsfuldt afspejler folkeskolens faglige krav for det givne fag, samtidig med at målene har et abstraktionsniveau, der gør, at de kan rumme udviklingen i fagligheden uden at skulle revideres løbende indeholde det almendannende aspekt omfatte inklusion omfatte it som pædagogisk/didaktisk værktøj omfatte undervisning af tosprogede omfatte entreprenørskab omfatte tværfagligt samarbejde 3

4 Eksempel 1: Pædagogik og lærerfaglighed: Undervisningskendskab Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i folkeskolen Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan læreplanteori, læreplanudformning og skolens aktuelle læreplaner nedbryde læreplanmål til mål for den enkelte elevs læring klasseledelse lede klassens/læringsmiljøets og den enkelte elevs læringsarbejde undervisningsdifferentiering tilpasse undervisningen til den enkelte elevs læringsbehov og sikre progression i elevernes læring evaluering evaluere udbytte af undervisning på grundlag af anerkendte metoder anvende resultaterne som handlingsgrundlag for tilrettelæggelse af videre undervisningsforløb Eksempel 2: Dansk 1.6. klasse: Sprog og læsning Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i sprog og læsning i 1.6. klasse i folkeskolen Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan børns sprogudvikling tilrettelægge læringsaktiviteter, der stimulerer den enkelte elevs mundtlige og skriftlige sprogudvikling læse skriveudvikling tilrettelægge læseskriveundervisning metoder til læse/skriveundervisning for elever i indskolingen og på mellemtrinnet læse og skriveudvikling på et andet sprog end modersmålet it som pædagogisk redskab bruge it 4.3 Kravniveuaer tilrettelægge undervisning i sprog og læsning for elever med et andet modersmål end dansk Kompetencemål udtrykker forventninger til, at de studerende ikke kun tilegner sig en bestemt viden, men at de også tilegner sig særlige færdigheder, som de kan bringe i anvendelse, og at de også er i stand til at forholde sig refleksivt til deres tilegnede viden og færdigheder. Denne tredimensionale forståelse af kompetencemål angiver tre kravniveauer, hvor den studerende først kan betegnes som kompetent, når alle tre kravniveauer mestres: Den studerende kan gengive/gøre rede for kendt viden og færdigheder/grundlæggende processer/rutiner. Den studerende kan fremstille sammenhænge og analysere bekendte sagsforhold/situationer/problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis. Den studerende kan reflektere over og vurdere nye sagsforhold/situationer/problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. 4

5 De tre kravniveauer udgør et hierarki sådan, at et højere kravniveau forudsætter et lavere kravniveau. Mestring på kravniveau 3 forudsætter mestring på kravniveau 1 og 2. Mestring på kravniveau 2 forudsætter mestring på kravniveau 1. For at kunne reflektere over og vurdere nye sagsforhold (3) må den studerende kunne fremstille sammenhænge og analysere bekendte sagsforhold (2) og kunne gengive/gøre rede for kendt viden og færdigheder (1). Og for at kunne fremstille sammenhænge og analysere bekendte sagsforhold (2) må den studerende kunne gengive/gøre rede for kendt viden og færdigheder (1). Ved vurdering kobles de tre kravniveauer til karakterskalaen på fire niveauer: udmærket, godt, tilstrækkeligt og utilstrækkeligt: Kravniveau 3 (udmærket) svarer til karaktererne 12 og 10. Præstationer på kravniveau 3 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler (12) og for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler (10). Kravniveau 2 (godt) svarer til karaktererne 7 og 4. Præstationer på kravniveau2 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler (7) og for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler (4). Kravniveau 1 (tilstrækkeligt)svarer til karakteren 2. Præstationer på kravniveau 1 demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål (2). Hvis ingen af de tre kravniveauer mestres (utilstrækkeligt), svarer det til karaktererne 00 eller 3. Præstationer under kravniveau 1 demonstrerer den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål (00) og den helt uacceptable præstation (3). 4.4 Eksempel på eksamens eller opgavetyper? Eksamens og prøveopgaver skal være udformet på en sådan måde, at de gør det muligt at bedømme og vurdere den studerendes grad af målopnåelse i forhold til de fastlagte kompetence, videns og færdighedsmål, samt den studerendes kapacitet til at reflektere over viden og færdigheder med henblik på videre udvikling af undervisning. Eksamens og prøveopgaver skal med andre ord være egnede til, at den studerende kan demonstrere sine kompetencer. Her gives til illustration to eksempler på sådanne opgavetyper: Eksempel 3: Pædagogik og lærerfaglighed På baggrund af en case, som kan være en beskrivelse eller en videooptagelse af en undervisningssekvens, skal den studerende gøre rede for sekvensens vidensbasering, analysere den beskrevne/viste praksis på grundlag af relevant viden, og reflektere over, om og hvordan den beskrevne/viste praksis kunne være grebet anderledes og eventuelt bedre an. Eksempel 4: Dansk Den studerende præsenterer i en portfolio sin danskfaglige profil. Portfolien kan sammensættes af produkter fra gennemførte moduler (produceret undervejs i undervisningen og til modulprøver) og af nye produkter. Kravet er, at produkterne dækker fagets kompetencemål. Produkterne ledsages af en refleksionstekst, hvori den studerende diskuterer fagets kompetenceområder og reflekterer over sin egen faglige profil. 5

6 5.0 Baggrundsstof Aftaletekst: Reform af læreruddannelsen af 1. juni 2012: aftaler/reformaflaereruddannelsen Kvalifikationsrammen for Livslang Læring, krav til professionsbacheloruddannelse: Den nye karakterskala: 6

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Kompetencemål i læreruddannelse formulerer forventninger til, hvad studerende skal tilegne sig gennem studieforløbene og ikke

Læs mere

Hillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen

Hillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Hillerød, d. 5. oktober 2012 Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Dette er en rapport fra udvalget, der arbejder med at formulere kompetencemål for undervisningsfagene dansk rettet

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen

Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Censormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde

Censormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde Dagsorden til fælles naturfagsmøde 1. Velkomst og præsentation 2. Generelle forhold og udfordringer for naturfagene (fx konklusioner fra censorrapporterne) 3. Kompetencemålsprøverne - vurdering af kompetencer

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 3. Er der noget der er særligt svært?

1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 3. Er der noget der er særligt svært? Vurdering af eleven 2 Korte møder 1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 2. Hvilke erfaringer har I med praktikerklæringer? 3. Er der noget der er særligt svært? 3 Grundlaget for vurdering af kompetenceniveau

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan

Læs mere

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver på Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 31.01.2013 / TF Bedømmelse af tværfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Beskrivelse af prøve efter modul 4

Beskrivelse af prøve efter modul 4 Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille

Læs mere

Uddannelsesplan Ferslev Skole

Uddannelsesplan Ferslev Skole Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole er en af de ældste skoler i Randers

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Forskellene på kvalifikationsrammens og vejledningens forståelse af begreberne viden og kompetencer sammenfattes i nedenstående tabel. Den danske kvalifikationsramme

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015. www.sejs.skole.silkeborg.dk

PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015. www.sejs.skole.silkeborg.dk PRAKTIKINFORMATION SKOLEÅRET 2014-2015 www.sejs.skole.silkeborg.dk SEJS SKOLE TYTTEBÆRVEJ 1 SEJS 8600 SILKEBORG Kontor: tlf.: 89 70 21 70 Skoleleder: E-mail: Pædagogisk leder: E-mail: Afdelingsleder og

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Censormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook

Censormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook Censormøde Naturfag Dagsorden for faggruppemødet for naturfagene: (ca. 40min) 1. Fælles samling for alle naturfag a. Opfølgning på fælles problematikker fra censorrapporterne i de enkelte naturfag i. Feltarbejde

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Retningslinjer for modulprøve 6

Retningslinjer for modulprøve 6 Retningslinjer for modulprøve 6 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 6 og afprøves i ergoterapeutisk intervention. Mål Den studerende skal præsentere viden om

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017 Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017 Constructive alignment, taksonomiske niveauer jf. Biggs og Tang (2011) Constructive alignment En helhedstænkning, med

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen for Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA UC Aarhus.

Studieaktivitetsmodellen for Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA UC Aarhus. Studieaktivitetsmodellen for Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA UC Aarhus. Formålet med studieaktivitetsmodellen er en forventningsafstemning med de. Modellen

Læs mere

Kontoruddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Intern teoretisk prøve Gældende fra august 2012 Side 1 Titel: Intern teoretisk prøve Fag: Kernefaglighed, Folkesundhedsvidenskab, sundhedsvæsenets

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Retningslinjer for modulprøve 9

Retningslinjer for modulprøve 9 Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Bemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale

Bemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale Projektplan for socialrådgiveruddannelsen i Roskilde Planlagt omlagt angives i skemaet lysegrå kolonner skal udfyldes, mørkegrå kan udfyldes. Opgørelse af omlagt i alt: Ca. antal lektioner 102 Placering

Læs mere

Grundforløbsprøven. en guide til god praksis på erhvervsuddannelserne. Titel 1

Grundforløbsprøven. en guide til god praksis på erhvervsuddannelserne. Titel 1 Grundforløbsprøven en guide til god praksis på erhvervsuddannelserne Titel 1 Grundforløbsprøven en guide til god praksis på erhvervsuddannelserne Forfatter: Stig Guldberg, Nationalt Center for Erhvervspædagogik,

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Karakterer på 7-trinsskalaen

Karakterer på 7-trinsskalaen Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Oktober 2015 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven inden eller

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 IBC s evalueringsplan for hhx-uddannelsen er udarbejdet på baggrund af nedenstående bekendtgørelser: LBK nr. 691 Bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tylstrup skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tylstrup skole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tylstrup skole Grundoplysninger: Navn: Tylstrup skole Adresse: Poge vej 5, 9382 Tylstrup Telefon og mail: 99824050 / tylstrupskole@aalborg.dk Webadresse: www.tylstrup-skole.dk

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Praktik ansvarlige: Tomas Terp Nielsen E-mail: terpnielsen@hotmail.com

Praktik ansvarlige: Tomas Terp Nielsen E-mail: terpnielsen@hotmail.com UDDANNELSESPLAN (Lærerstuderende i praktik på Gørlev Idrætsefterskole). Gørlev Idrætsefterskole er en almendannende efterskole med fokus på idræt. Vores mål er at uddanne danne eleverne til selvstændige

Læs mere

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og. landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsesordning for entreprenør- og Udstedelsesdato: 28.03.2008 landbrugsmaskinuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 134 af 28/2/2008 om uddannelserne

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere