narkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat.
|
|
- Per Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? Hvordan ser behandlingen med lægeordineret heroin ud set fra en læges synspunkt? Vel at mærke en læge, der har været med på området, lige siden de første skridt blev taget i AF CHRISTIAN HVIDT Efter godt 3 år, hvor behandling med lægeordineret heroin har været mulig, er det på sin plads at gøre status. Andetsteds i STOF redegør antropolog Kathrine S. Johansen for, hvad behandlingen har betydet set fra personalets side og ikke mindst fra brugernes side. Balancegangen mellem de nødvendige kontrolforanstaltninger og muligheden for individuelle behandlingshensyn omtales. Jeg vil i nedenstående forsøge at gøre status set fra sidelinjen. Historik Forventningerne var store både hos politikere, brugere og personale, da det i 2008 blev muligt at tilbyde behandling med lægeordineret heroin til de hårdest belastede narkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for behandling med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat. Behandlingen med lægeordineret heroin skulle ses som et element af den efterhånden bredt accepterede skadesreducerende behandlingsstrategi (en af de såkaldte 4 grundpiller i narkotikapolitikken: forebyggelse, behandling, skadesreduktion og kontrol)(1). Efter en høring i Teknologirådet i 2007 (2) blev en ekspertgruppe nedsat. Den havde til opgave at granske den eksisterende viden, evidensgrundlaget, for behandling med lægeordineret heroin. Det store nye var, om en nærmere defineret gruppe af stofbrugere skulle tilbydes behandling med deres primære rusmiddel, heroin, frem for abstinensforebyggende behandling med et farmaceutisk substitutionspræparat, typisk buprenorfin eller metadon? Ekspertgruppen skulle, foruden at foretage den faglige vurdering af selve heroinbehandlingen, besvare flere spørgsmål vedrørende målgruppen: Hvilke rammer ville være nødvendige for behandlingen? Hvilke indtagelsesformer drejede det sig om? Hvad ville man kunne forvente ved at indføre behandlingen i Danmark? - for at nævne et par af de mest væsentlige spørgsmål (1). Anbefalingerne fra ekspertgruppen baserede sig primært på de erfaringer, man havde fået i Schweiz (3), hvor behandling 94
2 med injicerbar heroin havde været mulig i 15 år, på resultater fra heroinforsøg i Holland, Tyskland og Canada (4,5,6) samt foreløbige resultater fra et igangværende engelsk forsøg (7). Ekspertgruppen konkluderede, at der var tilstrækkeligt evidensgrundlag for at indføre lægeordineret heroin som 2.valgsbehandling. Det vil sige, at behandlingen skulle tilbydes de hårdest belastede stofmisbrugere som, på trods af metadonbehandling, fortsat havde et væsentligt forbrug af dyr, illegal heroin, typisk finansieret ved berigelseskriminalitet og/eller prostitution (1). Som en konsekvens af ekspertgruppens anbefalinger udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2007 Vejledning om behandling med injicerbar Heroin (8 ). Vejledningen lagde sig tæt op af projektmanualen fra det engelske RIOT - forsøg ( Randomized Injectable Opioid Trial ) (7). Vejledningen havde fokus på målgruppe for behandlingen samt patientsikkerhed og præciserede de nødvendige kontrolforanstaltninger som en integreret del af behandlingen. Det blev pointeret, at den medicinske behandling med lægeordineret heroin skal ledsages af psykosocial behandling. Omfang og indhold af den nødvendige psykosociale behandling blev ikke nærmere præciseret. De øgede udgifter til håndteringen af heroinbehandlingen sammenholdt med konventionel metadonbehandling skulle afholdes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennem en særlig puljeordning, hvor bevillingerne baserede sig på forventeligt brugerantal. Det samlede behandlingstilbud skulle således bestå af en strikt medicinsk, farmakologisk behandling finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og en ledsagende psykosocial behandlingsindsats finansieret af borgerens bopælskommune. Da ikke alle landets 98 kommuner havde tilstrækkeligt patientgrundlag, nødvendigt personale eller interesse for behandlingen, blev tilbuddet kun tilgængeligt i 5 kommuner: København, Århus, Odense, Esbjerg og Hvidovre. Tilbuddene skulle servicere de brugere, som opfyldte kriterierne for behandling og var i stand til at møde frem, uanset bopælskommune. Der var således ikke tale om en isoleret medicinsk behandling, men et behandlingstilbud med et indbygget krav om en sideløbende indsats mht. at bedre brugernes samlede psykosociale situation (økonomi, bolig, uddannelse, forsørgelse etc.). Organisering Klinikmodellen, kravet om fremmøde og overvåget indtagelse af medicinen har været en udfordring at håndtere. Grundlæggende skal behandlingen af en persons stofmisbrug tilrettelægges således, at personen har mulighed for at leve en så normal tilværelse som muligt. Behandlingen med injicerbar heroin skal, pga. heroinens virkningsvarighed, foregå på fastlagte tidspunkter med 6 timers interval mellem injektionerne. Med de åbningstider, det har været mulige at gennemføre, kan en bruger indtage heroin op til 2 gange i døgnet. Resten af døgnet forebygges abstinenstilstand med metadonbehandling. Man kan således ikke, i modsætning til konventionel metadonbehandling, møde på det tidspunkt af dagen, som er mest belejligt, men er henvist til faste behandlingstidspunkter. Kommer man uden for disse tidsrum, behandles man med metadon. Hvad har vi opnået? Det er lykkedes at gøre tilbuddet attraktivt for dem, der er indskrevet. Det er - den stramme struktur og kontrolniveauet taget i betragtning - måske lidt overraskende. Kun ganske få har forladt tilbuddet grundet manglende effekt af selve den medikamentelle behandling. Personalet har magtet at imødekomme målgruppens behov for ruspåvirkning. De få gange, der har været problemer med for kraftig virkning af heroinen med påvirket bevidsthedsniveau og svækket respiration til følge, har personalet håndteret det professionelt og kun interveneret i det omfang, det har været påkrævet. Selv om heroinbehandling potentielt er farlig, har alle akutte situationer kunnet håndteres. Det har kun sjældent været nødvendigt at indlægge brugere eller gøre brug af modgift (i.e. antidot). Brugerne har fået lov til at få ruspåvirkning under opsyn. Til at vurdere, om situationen er kritisk, er systematisk, skemalagt vurdering af påvirkningsgrad indført på alle klinikker. Det har i nogle tilfælde været nødvendigt at supplere disse observationer med ilt-saturationsmålinger (måling af iltindhold i blodet). Da den lægeordinerede heroin Stof 21 95
3 turere deres dagligdag kan stå i vejen for at modtage behandlingen. En undersøgelse af brugere indskrevet på Københavns Kommunes Behandlingstilbud Valmuen i 2010 godtgjorde, at ¾ af de indskrevne boede inden for en radius af 3 km. Til trods for stor rejseafstand var der brugere med højt funktionsniveau fra andre kommuner, der gjorde brug af tilbuddet. Kravene for at gennemføre behandlingen, specielt kravet om overvåget indtagelse, har vanskeliggjort det for brugere med lavt funktionsniveau og bopæl langt fra klinikker at få behandlingen. Det er således ikke udelukkende misbruget af illegal heroin, som afgør, om man kan modtage behandling, men også om det er muligt at møde frem på klinikken. De hårdest belastede brugere med en kaotisk dagligdag vil have større udfordringer med fremmødet end brugere med højt funktionsniveau og struktureret dagligdag. Jo større afstand, jo sværere bliver det at fremmøde. Det er i den sammenhæng problematisk, at behandlingen ikke er tilgængelig i alle landets 5 regioner. Kravet om overvåget indtagelse: Da den medicinske behandling med heroin skal foregå overvåget på klinikkerne, kan det være vanskeligt for de indskrevne brugere at deltage i de nødvendige sociale- og beskæftigelsesmæssige tilbud, som bør være en integreret del af det samlede behandlingstilbud. Brugerne har i vid udstrækning prioriteret den medicinske behandling frem for deltagelse i de psykosociale behandlingstilbud, med mindre disse har væaltid har samme styrke, har det på individniveau været muligt at justere dosen, så den ønskede virkning opnås. Brugerne har måske mistet lidt af spændingen ved at indtage gadeheroin med varierende styrke, men har til gengæld fået sikkerhed for at kunne få en nøje doseret rus i trygge rammer på klinikkerne. Mange af de brugere, der søger behandling, har svært beskadigede kar, som vanskeliggør injektioner. Nogle klinikker accepterer ikke injektion i lyskeregionen pga. risiko for alvorlig karskade. Andre klinikker tillader lyskeinjektioner, men motiverer løbende brugerne til at finde andre egnede kar eller til at indtage heroinen intramuskulært. På klinikken i København indtager ca. 40 % således heroinen intramuskulært. Med tilstrækkelig hygiejne og instruktion fra personalet kan den intramuskulære behandling gennemføres uden komplikationer. For nogle af dem, der anvender intramuskulære injektioner, har det været nødvendigt at øge dosis af heroin for at opnå tilstrækkelig ruspåvirkning. Man kan helt overordnet sige, at det er lykkedes at erstatte de injektioner, som brugerne tidligere foretog uden for behandlingsregi, med overvågede, individuelt doserede injektioner i klinikkerne. Udfordringer Afstand til behandlingsstederne: Brugernes samlede livssituation skal muliggøre fremmøde på nøje fastlagte tidspunkter. Afstand til behandlingssted, mulighederne for offentlig transport samt ikke mindst brugernes evne til at struk- ret tilgængelige i umiddelbar tilknytning til heroinbehandlingen. Fremmødekravet har således stået i vejen for at lave den nødvendige psykosociale indsats med fokus på rehabilitering og resocialisering. Indtagelsesform: Udelukkende brugere, som injicerer heroin, kan modtage behandling. De brugere, som har inhaleret ( røget ) eller sniffet heroin, har ikke kunnet indskrives i behandlingen. Man kan håbe, at man med tabletbehandling fremover kan tilbyde behandling til de brugere, som trods substitutionsbehandling fortsat har et væsentligt forbrug af inhaleret eller sniffet heroin. Målgruppen Hvorvidt målgruppen de hårdest belastede stofmisbrugere er nået beror på, hvad man lægger i ordet hårdest. Ekspertgruppen gjorde i sit forarbejde opmærksom på, at Indikationen for heroinbehandlinger ikke primært graden af belastning, men manglende udbytte af en normal substitutionsbehandling. Man gjorde således tidligt i processen opmærksom på, hvad man ville kunne opnå ved indføre behandling med lægeordineret heroin. Det måtte forventes, at behandlingen med lægeordineret heroin ville nedsætte trangen til/behovet for at supplere en iværksat substitutionsbehandling med heroin købt på gaden. Det er vel ikke helt overraskende, at dette kan lade sig gøre. Vendingen hårdest belastede har i journalistkredse, hos politikere og i befolkningen generelt ofte været opfattet som de mest 96
4 Aktuelle stofindtag Tabel 1: Gennemsnitligt antal dage inden for de sidste 30 dage med indtagelse af nedenstående stoffer kriminel adfærd Tabel 2: Antal dage inden for de sidste 30 dage med involvering i illegale aktiviteter penge brugt på rusmidler Tabel 3: Penge i kr. brugt på rusmidler inden for de sidste 30 dage Alle tabellerne er fra: Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere (statusrapport for perioden ). Sundhedsstyrelsen marginaliserede med multiple, komplekse problemer. Lægeordineret heroin er ikke en mirakelkur, som kan løse boligproblemer, personlighedsforstyrrelser, adfærdsmæssige problemer etc.. I Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med lægeordineret heroin pointeres det da også, at den medikamentelle behandling med heroin ikke må stå alene, men skal, foruden almen sundhedsbehandling, også ledsages af en psykosocial indsats. Man kan for forståelsens skyld sige, at heroinen kan tæmme misbruget og dermed gøre det muligt at lave anden, resocialiserende og rehabiliterende behandling (i.e. boligindsats, sanering af økonomi, imødekomme uddannelsesbehov osv.). Mange af de brugere, der søger behandling, har massive problemer, som ikke tidligere har kunnet løses pga. et stort aktivt misbrug, som har stjålet tid og fokus. Status Som evalueringen (9) dokumenterer, har man ved behandling med lægeordineret heroin vist, at det er muligt at nedsætte og hos mange helt eliminere det omkostningstunge sidemisbrug af heroin (Tabel 1 & 2). Som en konsekvens af dette begrænses behovet for berigelseskriminalitet og/eller prostitution (Tabel 3). Foruden disse forventelige effekter lader det til, at heroinbehandlingen også har en gunstig virkning på trangen til at bruge andre stoffer og alkohol (Tabel 1). Om disse virkninger holder på den lange bane er svært at forudsige, men hvis vi udnytter muligheden Stof 21 97
5 CHRISTIAN HVIDT OVERLÆGE FREDERIKSBERG KOMMUNES RÅDGIVNINGSCENTER for grundlæggende at ændre på de behandledes daglige liv ved at intensivere den psykosociale behandling, kan man håbe på, at behovet for at beruse sig mindskes mere permanent. Fremtiden De foreløbige erfaringer viser, at lægeordineret heroin er et potent lægemiddel, som kan nedsætte sidemisbrug og dertil knyttede illegale aktiviteter. Heroinbehandlingen er forbundet med risiko for overdosering, men disse overdoser kan håndteres af veluddannet personale. Heroinbehandlingen har bl.a. grundet høje omkostninger samt risikoen for overdosistilfælde under behandlingen været forbeholdt brugere, som ikke har kunnet tæmmes på metadon, de såkaldte hard-to-treat brugere. Da behandlingen har vist sig meget effektiv og er attraktiv, og da effekten af behandlingen indtræffer hurtigt, er det fristende at bruge heroinen til at etablere kontakt til den udsatte gruppe af hard-to-reach opiatbrugere. Der vil i et sådan behandlingstilbud, hvor brugernes tolerance over for opiater er usikker, være behov for tæt overvåget indtagelse, så man kan håndtere overdosistilfælde. Det må overvejes, om behandlingen med Heroin til denne målgruppe skal tidsbegrænses (f.eks. 3 6 måneder), da en evt. gunstig effekt af heroinbehandlingen må forventes at vise sig i denne periode. Hvis der efter denne tidsbegrænsede, indledende behandling fortsat er behov for substitutionsbehandling, kan konventionel substitutionsbehandling med buprenorfin eller metadon iværksættes. Hos egnede brugere, som ønsker det, kan behandling rettet mod en stoffri tilværelse også være en mulighed. Hos de stabiliserede brugere med højt funktionsniveau må det overvejes at indføre en tag-hjem - ordning af heroinen, evt. udelukkende i tabletform. Behandlingens krav til overvåget indtagelse bør ikke hos stabile brugere med højt funktionsniveau stå i vejen for muligheden for at leve en så normal tilværelse som muligt. Indførelse af en tag-hjem -ordning vil fordre en nøje beskrivelse af målgruppen, samt hvad der skal iværksættes for at mindske risikoen for videresalg af den udleverede heroin. Resume Behandling med lægeordineret heroin er blevet vel modtaget hos brugerne. Den medicinske behandling har vist sig meget effektiv til at begrænse sidemisbrug og kriminalitet. Behandlingen med superviseret heroinindtagelse, indtaget på til formålet indrettede klinikker bemandet med specialuddannet personale, kan gennemføres, uden at patientsikkerheden kommer i fare. Der opnås markant bedring og stabilitet hos brugerne, og det er vigtigt at udnytte denne nye situation til at gennemføre en koordineret målrettet psykosocial indsats med henblik på at resocialisere og øge den samlede livskvalitet hos brugerne. Hos stabiliserede brugere bør en tag-hjem -ordning overvejes, så behandlingen ikke kommer til at stå i vejen for muligheden for at leve en normal tilværelse. For brugere, hvor det hidtil ikke er lykkedes at etablere behandlingskontakt, bør det, for at gøre behandlingen attraktiv, overvejes at tilbyde behandling med lægeordineret heroin, eventuelt i en tidsbegrænset periode. I perioden 2006 april 2013 var Christian Hvidt ansat som klinisk overlæge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Hvidt var medlem af den ekspertgruppe, som Sundhedsstyrelsen nedsatte i forbindelse med planlægning og implementering af behandling med lægeordineret heroin og i perioden 2009 april 2013 behandlingsansvarlig overlæge på Valmuen. REFERENCER 1. Kampen mod narko II. Regeringen. Oktober Teknologirådets rapporter 2007/4, Lægeordineret heroin. 3. Uchtenhagen, A., Dobler-Mikola, A. & Gutzwiller, F.: Medically controlled prescription of narcotics: a Swiss national project. International Journal of Drug Policy 7, pp van den Brink, W., Hendricks, V.M., Blanken,P. et. al.: Medical prescription of heroin to treatment resistant heroin addicts: two randomised trieals. British Medical Journal 327, pp Haasen, C., Verthein, U., Degkwitz, P. et.al.:heroin-assisted treatment for opioid dependence: randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry 191, pp Oviedo-Joekes, E., Brissette, S., Marsh, D. et al.: Diacetylmorphine versus methadone for the treatment of opioid addiction. The New England Journal of Medicine 361, pp Strang, J., Metrebian, N., Lintzeris, N. et al.: Supervised injectable heroin or injectable methadone versus optimised oral methadone as treatment for chronic heroin addicts in England after persistent failure in orthodox treatment (RIOT): a randomised trial. Lancet 375, pp Vejl. nr af 11/05/2009 og efterfølgende Vejledning nr af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Sundhedsstyrrelsen. 9. Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere (statusrapport for perioden ). Sundhedsstyrelsen
Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin?
STOF nr. 21, 2013 Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? - Hvordan ser behandlingen med lægeordineret heroin ud set fra en læges synspunkt? Vel at mærke en læge, der har været med på området, lige
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereHASTER. Fredag d. 8. maj 2015. Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester
HASTER Fredag d. 8. maj 2015 Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester BrugerForeningen, Brugernes Akademi og Gadejuristen beder jer hermed omgående skride ind over for forvaltningens nye kontroltiltag
Læs mereHEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform
HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform 2012 Heroinbehandling alternativer til injektion som administrationsform Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit gengives med tydelig
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs mereNår det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark
Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?
Læs mereEvaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012
EVALUERING AF ORDNING MED LÆGEORDINERET HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2010 2012 2013 2010 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereUdtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere
Læs mereAF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN
heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen
Læs mereDilemmaer i heroin behandling
heroin personalets erfaringer Dilemmaer i heroin behandling En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereDet er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed.
Gadejuristen Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C 17. oktober 2011 j.nr. 7-207-21-3/1/HPE Svar på henvendelse om fænomenerne erstatningsdoser og udligningsordning Sundhedsstyrelsen har modtaget Deres
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereIHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI)
Fællesindhold for indberetning til Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon 2010 IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs mereStofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs mereUDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: PSYKMED Sagsbeh.: SUMLPE Sags nr.: 1302301 Dok. nr.: 1825785 Dato: 19. november 2015 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse
Læs mereYdelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...
Læs mereIndholdsfortegnelse til Kvalitetsstandard for stofmisbrug
Indholdsfortegnelse til Kvalitetsstandard for stofmisbrug 1. Lovgrundlag: 101...2 2. Målgruppen...2 3. Den overordnede målsætning for indsatsen i Odense Kommune...3 Målsætninger der er retningsanvisende
Læs mereSundhedsTeam. Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune
SundhedsTeam Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune Data 1. halvår 008 Data for SundhedsTeam januar-juli 008 Generelle bemærkninger. Hermed fremlægges data
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereHeroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom?
Heroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom? Af Nanna W. Gotfredsen, publiceret i Stof nr. 7, december 1998 Heroin Fremstilling af heroin Heroin-laboratorium Heroin-pakkeri Diamorphin,
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mereInternt notatark. Emne: Heroinklinik i Kolding
Internt notatark Emne: Heroinklinik i Kolding Baggrund og lovgivning Som følge af Folketingets beslutning om, at der i Danmark skal være mulighed for at behandle visse stofmisbrugere med diacetylmorphin
Læs mereUdfordringer på stofmisbrugsområdet
STOF nr. 20, 2012 Udfordringer på stofmisbrugsområdet Formanden for Rådet for Socialt Udsatte tager her nogle helt overordnede udviklingstendenser på misbrugsområdet op tendenser, der er meget modsætningsfyldte,
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereSå lad os komme i gang!
Så lad os komme i gang! Meningen med at give opiatafhængige adgang til lægeordineret heroin bør primært være at give dem en ny mulighed for at leve et liv med mere livskvalitet og ikke blot en kostbar,
Læs mereFRA SVERIGE TIL GADEN I KØBENHAVN
FRA SVERIGE TIL GADEN I KØBENHAVN Hvad får unge, svenske stofbrugere til at vælge et liv på gaden i København, hvor deres rettigheder er begrænsede, frem for et liv i Sverige, hvor de har mulighed for
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereIndstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 21. maj 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Aarhus Kommune igangsatte i
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5
Læs mereMellem eufori og behandling
Mellem eufori og behandling et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen Når heroin på samme tid er både medicin og rusmiddel giver det nogle dilemmaer i behandlingen for både personale
Læs mereFor social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.
Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereKvalitetsstandard - Stofmisbrug
Kvalitetsstandard - Stofmisbrug Formål Denne kvalitetsstandard beskriver Nordfyns Kommunes tilbud om social behandling for stofmisbrug efter 101 stk. 1 og 2 i Lov om Social Service i henhold til bekendtgørelse
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs mereStatusrapport for perioden 2009-2011. Evaluering af ordning med
Statusrapport for perioden 2009-2011 2012 Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere e Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereEvaluering af Udsatte-team Aarhus
Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereProblemer og løsninger på området for gældssanering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereOpiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12
Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling
Læs mereKvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101
Kvalitetsstandard Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereHeroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.
Heroinbehandling Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 1 Indhold (Varighed ca. 90 min (incl. pause 15 min.)) Baggrund
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereDe overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE
STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden
Læs mereBehandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon
Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Det hollandske eksperiment i en dansk sammenhæng Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Mads Uffe
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereTitel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012
Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den
Læs mereMellem eufori og behandling - et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen
STOF nr. 22, 2013 Mellem eufori og behandling - et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen - Når heroin på samme tid er både medicin og rusmiddel giver det nogle dilemmaer i behandlingen
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereServicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014
Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Rusmiddelcenter Viborg - Alkoholbehandlingen Tilbuddets navn og
Læs mereAfsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004
Afsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004 1. Indledning Den afsluttende statusrapport en opsamling af erfaringer baseret på
Læs mereKvalitetetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. SEL 101)
Kvalitetetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. SEL 101) Indledning og resume Kvalitetsstandarden henvender sig til borgere og pårørende til borgere, der ønsker at søge hjælp til at komme
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1997
Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereKvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere
Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Lovgrundlag Lov om Social Service 101: 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk.
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereIII. Igangværende projekter... 14 i. U18... 14 ii. Væksthuset... 14 iii. RO PÅ... 14 iv. Satellitten... 14
Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard for social behandling ved stofmisbrug ved Behandlingscenter Odense... 1 Lovgrundlag... 1 1. Målgruppen... 2 2. Mål med indsatsen, herunder værdier og normer i indsatsen...
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder
Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen
Læs mereMetadonrapporten 1998
Metadonrapporten 1998 Indledning:...1 Problemstillinger:...2 1. Amternes behandlingsmonopol...2 2. Forskelle i amternes metadonpolitik...3 3. Indikationer for længerevarende metadonbehandling...6 4. Uigennemskueligt
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs merevibevej Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs korterevarende alkohol og stofbehandling på Vibevej Forår 2013
vibevej Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs korterevarende alkohol og stofbehandling på Vibevej Forår 2013 1 Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereBoligplan for det specialiserede socialområde
Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereMisbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013
Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og
Læs mereSundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013
Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige
Læs mereOrientering vedrørende opgaveoverdragelsen i forbindelse med kommunalreformen
Pkt.nr. 7 Orientering vedrørende opgaveoverdragelsen i forbindelse med kommunalreformen 522979 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltning indstiller til socialudvalget 1. at orientering vedrørende opgaveoverdragelsen
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særlig hårdt belastede stofmisbrugere
2007/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. oktober 2007 af Karin Nødgaard (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF), Tina Petersen (DF),
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereTale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016
Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling
Læs mereÅrsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
Læs mereServicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN
Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs merePatientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer
Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013 Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereBehandling og effektivitet
Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indsatsens lovgrundlag Lov om Social Service 101 om social behandling for stofmisbrug samt Socialministeriets Vejledning
Læs mereServicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken
Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri - tlf. 99442200 Centerleder: Susanne Peyk Vicecenterleder: Helle Friedrichsen
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mere