Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet"

Transkript

1 Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet side 85 Af: Kirsten Friis, MA og lærer, Pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning har et nært samarbejde med læsekonsulenter i hele landet og med Læsekonsulenternes Landsforening og har været interesseret i feedback fra læsekonsulenterne om centrets betydning for deres praksis. Denne artikel introducerer dels den inkluderende læsekonsulent som videnmedarbejder og forandringsagent for en inkluderende læsepolitik på baggrund af forskning, dels læsekonsulenters umiddelbare feedback til centret. Udvalgte citater fra læsekonsulenters refleksioner pryder denne artikel, men tolkningen af disse er alene mit ansvar. Stor tak til alle læsekonsulenter for de mange modtagne refleksioner og samarbejdet!

2 side 86

3 Den inkluderende læsekonsulent Faglig ekspert, sparringspartner, diagnostiker, procesformidler, analytiker og forandringsagent er eksempler på traditionelle læsekonsulentfunktioner. Læsekonsulenten er dermed en kommunal nøgleperson, når der skal skabes sammenhæng mellem politik og pædagogisk praksis på såvel det specialpædagogiske som det almenpædagogiske område fra 0-18 år. Den inkluderende læsekonsulent har samme nøgleposition, men er primært en videnmedarbejder, der skaber overblik over kommunal forankret viden, og på forskellig vis hjælper forvaltning og pædagogisk personale med at udvikle pædagogisk praksis i forhold til nationale og kommunale politikker og egne visioner. Læsekonsulenten er den nødvendige resurseperson til at udvikle et velfungerende samspil mellem kommunens planer og indsatser i skolen (EVA, 2005 s.85), og i 2009 har mange kommuner taget Evalueringsinstituttets anbefaling alvorligt. I Danmark er der p.t. ansat 167 læsekonsulenter, og i flere kommuner er der to til syv læsekonsulenter. Strukturreformen fra januar 2007, hvor 99 nye kommuner er blevet oprettet ud af de tidligere 275, forklarer en del af denne tendens, men samtidig har flere kommuner valgt at ansætte nye læsekonsulenter (1). Der er en tendens til, at læsekonsulenten ansættes direkte under skolechefen og dermed primært tilknyttes det almenpædagogiske område. Rummelighed og inklusion er pædagogiske nøgleord, men stadig visioner. Det er i relation hertil, at læsekonsulenten tager initiativer til ny praksis og implementerer og dokumenterer denne. Læsekonsulenten må være det gode eksempel mesteren i forhold til kommunens skolevæsen, som er den lærende novicen i relationen. Det er derfor oplagt at introducere den inkluderende læsekonsulent som forandringsagent for en inkluderende læsepolitik. Men hvordan støtter Nationalt Videncenter for Læsning en inkluderende læsekonsulent? Læsekonsulent Sanne Lindekilde, Viborg kommune, giver det bud, at centeret er med til at flytte fokus på læsning i folkeskolen fra det næsten udelukkende specielle til det generelle, fra læsevanskeligheder til læsning i almenundervisningen. Alle elever har ret til at undervises i folkeskolen og til at være en del af dette fællesskab, og det er skolens opgave at møde eleven med udgangspunkt i den enkeltes behov (2). Der er sket et paradigmeskift fra en segregerende skolekultur, hvor elever er blevet diagnosticeret, kategoriseret og placeret mere eller mindre frivilligt i specialundervisningstilbud mod en inkluderende skolekultur, hvor eleven er medspiller og deltager, og hvor de professionelle undervisere og resursepersoner i dialog med eleven og forældrene søger at skabe et inkluderende, fleksibelt og mangfoldigt læringsmiljø. Et inkluderende læringsmiljø er kendetegnet ved accept, anerkendelse af eleven og elevens fysiske tilstedeværelse, så eleven udvikler en positiv selvforståelse såvel fagligt som personligt. Samtidig knyttes problemer og deres løsning ikke længere til den enkelte elev, men opstår i elevens møde med omgivelserne og er dermed relationsafhængig. Skal paradigmeskiftet lykkes, må tankegangen/visionen gennemsyre hele det skolepolitiske system såvel politisk, organisatorisk som resursemæssigt. Det er i disse rammer den inkluderende læsekonsulent må navigere. Læsekonsulent Inge-Marie Plauborg Larsen, Esbjerg kommune, pointerer i sin refleksion, at Nationalt Videncenter for Læsning er en vigtig medspiller på dette felt: Allervigtigst er det, at Nationalt Videncenter for Læsning har udvidet læsebegrebet fra at have haft sit udspring i specialpædagogikken og sprogvidenskaben til, at det nu side 87

4 side 88 er det interaktive læsesyn, hvor relationen, anerkendelsen, konstruktivismen og frem for alt arbejdet med læsning som middel til læring og ikke målet i sig selv, der bliver fremmet. Nationalt Videncenter for Læsning er med til at kvalificere kommunens pædagogiske praksis i inkluderende retning Krydspres Læsekonsulenten har mange opgaver og funktioner, og de varierer fra kommune til kommune. Fælles er dog, at læsekonsulenten bevæger sig i konstant krydspres mellem at være kommunens forlængede arm og læreres, elevers og forældres vejleder og sparringspartner. Et krydspres, som konstant manifesterer sig, og som udmøntes forskelligt ud fra læsekonsulentens opgave og funktion i den enkelte situation og uafhængigt af, hvilket organisationsniveau læsekonsulenten opererer på. Et krydspres, som ind i mellem kan være svært at rumme og tackle personligt, men hvor læsekonsulenternes eget netværk og landforening støtter den enkelte læsekonsulent på forskellig vis. Læsekonsulenternes Landsforening har i oktober 2009 afholdt et landsdækkende informationsmøde med titlen Brikker til et inkluderende læringsmiljø med læsekonsulenten som medspiller, og her sættes fokus på udviklingen af læsekonsulentfunktionen hen imod den inkluderende læsekonsulent. Kommunal videnproduktion baner vej for elevens møde med skriftsprog Inklusion forudsætter udvikling af pædagogiske praksis, og det indebærer, at viften af pædagogiske metoder og tilbud nuanceres, så hver enkelt elev mødes på en åben, anerkendende og delagtig måde. En inkluderende praksis forudsætter tillige en tidlig, hurtig og målrettet indsats i et inkluderende læringsmiljø, så problemer ikke vokser og bliver identitetsdannende. Desværre viser ny forskning, at 53 % af de elever, der modtager specialundervisning, har specifikke indlæringsvanskeligheder og dermed oplever vanskeligheder i deres møde med skriftsprog læsning, skrivning og stavning. Dette skaber barrierer for elevens øvrige læringsprocesser, da eleven skal bruge skriftsproglige kompetencer i alle faglige læringssammenhænge. Nationalt Videncenter for Læs-

5 ning har i mange af sine projekter forsøgt at skabe udviklingsviden om, hvordan elever bedst kan støttes i læring af skriftsprog. Læsekonsulenter sætter på mange måder fokus på dette i kommunerne, men det er en meget kompleks opgave, som desværre ikke ligger lige til højrebenet. Ofte foretager læsekonsulenter kommunale læseundersøgelser af, hvordan elevernes læseudvikling forløber kommunalt. Denne videnproduktion er en forudsætning for en fremtidig læsepædagogisk indsats på alle organisationsniveauer, og den må diskuteres og analyseres i forskellige pædagogiske og politiske fora for at støtte elevernes udvikling af læsekompetencer. Det sker ud fra politiske visioner målrettet børne-unge området og ud fra konkrete handlingsplaner for kommuner og den enkelte skole. På grundlag af en sådan videnproduktion har fx Ishøj kommune haft fokus på at styrke elevernes læseudvikling. Kommunens læsekonsulent Marianne Gjelstrup overvejer i sin refleksion hvorvidt vi i kampen for hurtigt at få gode læsere i 1. og 2. klasse har for meget fokus på, at de bliver tekniske læsere og ikke forståelseslæsere, især da vi har en stor gruppe børn fra sprogsvage familier. Selv om kommunen har sat store projekter i gang som fx Læsning er alles ansvar/at læse for at lære, som strækker sig over flere år og involverer alle lærere, mener Marianne Gjelstrup, at det kvalificerer kommunens indsats på læseområdet at medvirke i Nationalt Videncenter for Læsnings projekt Læseforståelse : side 89 Vi indsamler også TL 1 vi klarer os ret langt under landsnormen i de to opgaver, der fordrer læseforståelse, et godt ordforråd og at kunne læse i en kontekst. Så at deltage i et læseforståelsesprojekt på første hånd, må siges at være en kæmpe fordel for os i vores kommune Nationalt Videncenter for Læsnings læseforståelsesprojekt går i dybden og har forskningsdelen med, hvilket jeg ser som en væsentlig og betydningsfuld forskel. Der er brug for på nationalt plan at fokusere på, hvad der skal til, for det er jo ikke kun i Ishøj, at det kniber med læseforståelse på mellemtrinnet. Dette er et eksempel på, hvordan en læsekonsulent oplever, at Nationalt Videncenter for Læsning er med til at kvalificere kommunens pædagogiske praksis i inkluderende retning, så elever forhåbentlig på sigt vil møde færre barrierer, når en tekst ikke kun skal læses teknisk, men også forstås. Samtidig kvalificerer samarbejdet både i dette tilfælde og med mange andre læsekonsulenter og kommuner Nationalt Videncenter for Læsnings udviklingsprojekter ved at sikre en god praksistilknytning. Viden som byggesten til en inkluderende praksis Den inkluderende læsekonsulent er konsultativ og inddrager et relationelt perspektiv i sin forståelse af elevers komplicerede læringssituationer. Det handler om at skabe rum og nicher for inkluderende processer, aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer og derfor om at integrere en eventuel specialpædagogisk støtte i læringsfællesskabets aktiviteter. I pædagogisk praksis må mål, indhold, materialer, metoder og tid differentieres, så ingen elever kommer på hårdt overarbejde, når de skal tilegne sig skriftsprog. Mange bolde er i luften, når læsekonsulenten forsøger at hjælpe med at skabe rammer til en sådan inkluderende praksis. Det kræver blandt andet personlig involvering, forståelse og fornemmelse for den aktuelle skolekultur og pædagogiske praksis, men også stor viden på en række områder. Nationalt Videncenter for Læsning for-

6 side 90 søger at støtte læsekonsulentens behov for videnudvikling og videndeling ved at formidle viden og forskning om læsning og udvikling af skriftsprog samt om forudsætninger for skriftsprog. Dette oplever blandt andet læsekonsulent Vibeke Vinther, Faxe kommune, som giver dette feedback i sin refleksion: Nationalt Videncenter for Læsnings helikopterperspektiv giver tryghed, - der samles op på nationalt plan, og der er tale om alle vinkler/områder inden for læsning. Til alle tider kan der findes oplysninger her eller der. Hvis ikke, er det jo bare at ringe til jer. Når læsekonsulenten arbejder i et konstant krydspres og i en samfundsfaglig kontekst med mange bud på, hvordan elever i læsevanskeligheder kan hjælpes via alternative metoder, er der brug for forskningsforankret viden for at kunne navigere i den ønskede inkluderende retning. De tre læsekonsulenter Dorte Kamstrup, Mette Gammelgaard og Ulla Rasmussen, Slagelse kommune, fremhæver således betydningen af Nationalt Videncenter for Læsnings faglige fundament: Vi har som læsekonsulenter i brugen af materialer fra Nationalt Videncenter for Læsning en sikkerhed i validitet og den nyeste forskningsbaserede viden. Centeret ønsker ikke popularitet for enhver pris, men sikrer altid, at alt, hvad der videregives i centrets navn, er udtryk for seriøs forskning og viden om læsning Vi er også som konsulenter glade for at mødes med kolleger på den årlige konference Status for Læsning. Her kan vi være sikre på at møde forskere af så stor vægtighed, at vi aldrig som kommune ville have mulighed for at købe dem til landet. Konstant skabes eller formidles ny viden om skriftsprog og skriftsprogspædagogik af mange forskellige aktører, som ønsker, at danske børn og unge skal udvikle deres kompetencer på dette felt og hest bevare lyst og motivation undervejs i processen. Det kan umiddelbart være svært og tidskrævende at navigere i en stor mængde viden. Nationalt Videncenter for Læsning ser det som en del af sin mission at skabe og formidle et overblik via fx hjemmeside, nyhedsbreve, tidsskrifter og konferencer til centrets brugere. Flere læsekonsulenter pointerer i deres refleksioner, at de har god gavn af denne videndeling og hurtigt selv får deres egen og andres viden opdateret. Dette oplever læsekonsulent og souschef Kirsten Mortensen, Randers kommune: Det hurtige flow af information gør, at jeg er opdateret og hurtig kan videresende til min forvaltning (Børn & Unge). Samtidig kan jeg som tovholder i netværk bl.a. læsevejledernetværk få sendt vigtige nyheder ud hurtigt. Ligeledes har læsekonsulent Marianne Garder, Aabenraa kommune, i forbindelse med sit netværk for læsevejledere haft uvurderlig stor støtte af artikler fra bladet Viden om Læsning. Relevante artikler herfra lægger jeg ud på den elektroniske konference, og nogle af dem bruger vi som oplæg til diskussioner ved vore fysiske netværksmøder. Så bruger jeg selv artiklerne fra bladet til at holde mig ajour i forhold til forskning m.m. på læseområdet så jeg ved ikke lige, hvordan jeg skulle klare mig uden?. Læsekonsulenter er altid i fart og har alle sanser rettet mod, hvad der rører sig i den pædagogiske verden, og læsekonsulent Solvejg Pedersen, Favrskov kommune, finder Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside tilgængelig og konstruktiv: Det er fint, at man nemt og hurtigt kan være opdateret med, hvad der sker inden for vores område. Disse citater underbygger, at den inkluderende læsekonsulent er en videnmedarbejder, som har brug for egen stor faglig viden og for konstant at opdatere sin viden. En nødvendighed, når læsekonsulenten både skal agere i faglige kommunale netværk på forvaltningsniveau og i en pædagogisk praksis formidle viden på kurser, støtte lærere /pædagoger /team i udvikling af læsepædagogik, initiere, implementere og evaluere kommunale udviklingsarbejder, og endelig

7 når indsatser, muligheder og visioner vedrørende læsepædagogik skal diskuteres i tværkommunale netværk af fx læse- og it-vejledere, funktionslærere i specialcentre eller mediateker. side 91 Forandringsagent, videnmedarbejder og inkluderende læsekonsulent Det pædagogiske paradigmeskift, som præger udviklingen af pædagogisk praksis, har også indflydelse på, hvordan læsekonsulentens rolle og funktion må forstås. Den inkluderende læsekonsulent er på vej som videnmedarbejder og forandringsagent for pædagogisk praksis. Ved konstant at være opdateret med den nyeste viden om tale- og skriftsprog, tale og skriftsprogsudvikling og skriftsprogsundervisning kan læsekonsulenten sætte denne viden i spil i forskellige fora, som læsekonsulenten indgår i lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt. Herved optræder læsekonsulenten som mesterlærer og kan være det gode eksempel i de forandringsprocesser, som er målrettet den inkluderende vision. En vision, som konstant udfordrer såvel almen- som specialpædagogisk praksis, og som forhåbentligt fortsat giver alle mod og lyst til fortsat at begive sig ud i skriftsprogets univers uden at møde for mange barrierer. Ifølge læsekonsulent Lotte Koefoed Jensen, Kolding kommune gør Nationalt Videncenter for Læsning sit for at bakke op om disse processer. Hun giver i sin refleksion et samlet billede af, hvad Nationalt Videncenter for Læsning betyder i hendes arbejdsfunktion: Nationalt Videncenter for Læsning er en GULDgrube af information og viden om læsning! Fantastiske nyhedsbreve og meget relevante artikler om alt det nyeste på området både det, der rører sig nationalt, men også internationalt. Her kan man også få overblik over konferencer, kurser, uddannelsesmuligheder, forskningsprojekter, ny litteratur m.m. og nye politiske beslutninger vedr. læseområdet. Jeg synes, det er MEGET VIGTIGT, at vi bevarer dette videncenter, som SAM- LER og OPSØGER alt, hvad der er værd at vide og få viden om vedr. læsning. Forhåbentlig vil Nationalt Videncenter for Læsning også i fremtiden kunne understøtte den inkluderende læsekonsulent som videnmedarbejder og forandringsagent for en inkluderende læsepolitik. Litteratur Baltzer, K.; Tetler, S. (2003) Aktuelle tendenser i dansk specialpædagogisk forskning på børneområdet. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr. 2, 2003 Dreyfus, H. & S. (2002) Mesterlære og ekspertens læring.. I: Nielsen, K.; Kvale, S. (red) (2002) Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzel Forlag Dyssegaard, C.; Laustsen, H. (2009) Effektundersøgelse af indsatsen over børn og unge med lettere vanskeligheder. I: Egelund, N.; Tetler, S. (red) (2009) Effekter af specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag EVA (2005) Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Danmarks Evalueringsinstitut Farrell, Peter (2004). School Psychologists: Making Inclusion a Reality for All. School Psychology International; 25; 5. Lave, J. (2002) Læring, mesterlære, socialpraksis. I: Nielsen, K.; Kvale, S. (red) (2002) Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzel Forlag NOTER (1) Læsekonsulenternes Landsforenings medlemsundersøgelse februar, 2009 Lave, 2002; Dreyfus & Dreyfus, 2002 (2) jf. LBK nr 593 af 24/06/2009 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, BEK nr 1373 af 15/12/2005 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og VEJ nr 4 af 21/01/2008 Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Byggesten til en god inkluderende praksis

Byggesten til en god inkluderende praksis Byggesten til en god inkluderende praksis Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Inklusionsudfordringer på flere niveauer På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

I projektet ønsker vi at have fokus på, at skabe en inkluderende kultur som både lærere og pædagoger oplever som positiv for skolens udvikling.

I projektet ønsker vi at have fokus på, at skabe en inkluderende kultur som både lærere og pædagoger oplever som positiv for skolens udvikling. Skole: Lindevangskolen Udviklingsarbejdets titel: Inklusionsprojekt med fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger, herunder videndeling og kulturændring. Tidsramme: Skoleåret 2014/2016 fra august

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere