Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet"

Transkript

1 Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet side 85 Af: Kirsten Friis, MA og lærer, Pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning har et nært samarbejde med læsekonsulenter i hele landet og med Læsekonsulenternes Landsforening og har været interesseret i feedback fra læsekonsulenterne om centrets betydning for deres praksis. Denne artikel introducerer dels den inkluderende læsekonsulent som videnmedarbejder og forandringsagent for en inkluderende læsepolitik på baggrund af forskning, dels læsekonsulenters umiddelbare feedback til centret. Udvalgte citater fra læsekonsulenters refleksioner pryder denne artikel, men tolkningen af disse er alene mit ansvar. Stor tak til alle læsekonsulenter for de mange modtagne refleksioner og samarbejdet!

2 side 86

3 Den inkluderende læsekonsulent Faglig ekspert, sparringspartner, diagnostiker, procesformidler, analytiker og forandringsagent er eksempler på traditionelle læsekonsulentfunktioner. Læsekonsulenten er dermed en kommunal nøgleperson, når der skal skabes sammenhæng mellem politik og pædagogisk praksis på såvel det specialpædagogiske som det almenpædagogiske område fra 0-18 år. Den inkluderende læsekonsulent har samme nøgleposition, men er primært en videnmedarbejder, der skaber overblik over kommunal forankret viden, og på forskellig vis hjælper forvaltning og pædagogisk personale med at udvikle pædagogisk praksis i forhold til nationale og kommunale politikker og egne visioner. Læsekonsulenten er den nødvendige resurseperson til at udvikle et velfungerende samspil mellem kommunens planer og indsatser i skolen (EVA, 2005 s.85), og i 2009 har mange kommuner taget Evalueringsinstituttets anbefaling alvorligt. I Danmark er der p.t. ansat 167 læsekonsulenter, og i flere kommuner er der to til syv læsekonsulenter. Strukturreformen fra januar 2007, hvor 99 nye kommuner er blevet oprettet ud af de tidligere 275, forklarer en del af denne tendens, men samtidig har flere kommuner valgt at ansætte nye læsekonsulenter (1). Der er en tendens til, at læsekonsulenten ansættes direkte under skolechefen og dermed primært tilknyttes det almenpædagogiske område. Rummelighed og inklusion er pædagogiske nøgleord, men stadig visioner. Det er i relation hertil, at læsekonsulenten tager initiativer til ny praksis og implementerer og dokumenterer denne. Læsekonsulenten må være det gode eksempel mesteren i forhold til kommunens skolevæsen, som er den lærende novicen i relationen. Det er derfor oplagt at introducere den inkluderende læsekonsulent som forandringsagent for en inkluderende læsepolitik. Men hvordan støtter Nationalt Videncenter for Læsning en inkluderende læsekonsulent? Læsekonsulent Sanne Lindekilde, Viborg kommune, giver det bud, at centeret er med til at flytte fokus på læsning i folkeskolen fra det næsten udelukkende specielle til det generelle, fra læsevanskeligheder til læsning i almenundervisningen. Alle elever har ret til at undervises i folkeskolen og til at være en del af dette fællesskab, og det er skolens opgave at møde eleven med udgangspunkt i den enkeltes behov (2). Der er sket et paradigmeskift fra en segregerende skolekultur, hvor elever er blevet diagnosticeret, kategoriseret og placeret mere eller mindre frivilligt i specialundervisningstilbud mod en inkluderende skolekultur, hvor eleven er medspiller og deltager, og hvor de professionelle undervisere og resursepersoner i dialog med eleven og forældrene søger at skabe et inkluderende, fleksibelt og mangfoldigt læringsmiljø. Et inkluderende læringsmiljø er kendetegnet ved accept, anerkendelse af eleven og elevens fysiske tilstedeværelse, så eleven udvikler en positiv selvforståelse såvel fagligt som personligt. Samtidig knyttes problemer og deres løsning ikke længere til den enkelte elev, men opstår i elevens møde med omgivelserne og er dermed relationsafhængig. Skal paradigmeskiftet lykkes, må tankegangen/visionen gennemsyre hele det skolepolitiske system såvel politisk, organisatorisk som resursemæssigt. Det er i disse rammer den inkluderende læsekonsulent må navigere. Læsekonsulent Inge-Marie Plauborg Larsen, Esbjerg kommune, pointerer i sin refleksion, at Nationalt Videncenter for Læsning er en vigtig medspiller på dette felt: Allervigtigst er det, at Nationalt Videncenter for Læsning har udvidet læsebegrebet fra at have haft sit udspring i specialpædagogikken og sprogvidenskaben til, at det nu side 87

4 side 88 er det interaktive læsesyn, hvor relationen, anerkendelsen, konstruktivismen og frem for alt arbejdet med læsning som middel til læring og ikke målet i sig selv, der bliver fremmet. Nationalt Videncenter for Læsning er med til at kvalificere kommunens pædagogiske praksis i inkluderende retning Krydspres Læsekonsulenten har mange opgaver og funktioner, og de varierer fra kommune til kommune. Fælles er dog, at læsekonsulenten bevæger sig i konstant krydspres mellem at være kommunens forlængede arm og læreres, elevers og forældres vejleder og sparringspartner. Et krydspres, som konstant manifesterer sig, og som udmøntes forskelligt ud fra læsekonsulentens opgave og funktion i den enkelte situation og uafhængigt af, hvilket organisationsniveau læsekonsulenten opererer på. Et krydspres, som ind i mellem kan være svært at rumme og tackle personligt, men hvor læsekonsulenternes eget netværk og landforening støtter den enkelte læsekonsulent på forskellig vis. Læsekonsulenternes Landsforening har i oktober 2009 afholdt et landsdækkende informationsmøde med titlen Brikker til et inkluderende læringsmiljø med læsekonsulenten som medspiller, og her sættes fokus på udviklingen af læsekonsulentfunktionen hen imod den inkluderende læsekonsulent. Kommunal videnproduktion baner vej for elevens møde med skriftsprog Inklusion forudsætter udvikling af pædagogiske praksis, og det indebærer, at viften af pædagogiske metoder og tilbud nuanceres, så hver enkelt elev mødes på en åben, anerkendende og delagtig måde. En inkluderende praksis forudsætter tillige en tidlig, hurtig og målrettet indsats i et inkluderende læringsmiljø, så problemer ikke vokser og bliver identitetsdannende. Desværre viser ny forskning, at 53 % af de elever, der modtager specialundervisning, har specifikke indlæringsvanskeligheder og dermed oplever vanskeligheder i deres møde med skriftsprog læsning, skrivning og stavning. Dette skaber barrierer for elevens øvrige læringsprocesser, da eleven skal bruge skriftsproglige kompetencer i alle faglige læringssammenhænge. Nationalt Videncenter for Læs-

5 ning har i mange af sine projekter forsøgt at skabe udviklingsviden om, hvordan elever bedst kan støttes i læring af skriftsprog. Læsekonsulenter sætter på mange måder fokus på dette i kommunerne, men det er en meget kompleks opgave, som desværre ikke ligger lige til højrebenet. Ofte foretager læsekonsulenter kommunale læseundersøgelser af, hvordan elevernes læseudvikling forløber kommunalt. Denne videnproduktion er en forudsætning for en fremtidig læsepædagogisk indsats på alle organisationsniveauer, og den må diskuteres og analyseres i forskellige pædagogiske og politiske fora for at støtte elevernes udvikling af læsekompetencer. Det sker ud fra politiske visioner målrettet børne-unge området og ud fra konkrete handlingsplaner for kommuner og den enkelte skole. På grundlag af en sådan videnproduktion har fx Ishøj kommune haft fokus på at styrke elevernes læseudvikling. Kommunens læsekonsulent Marianne Gjelstrup overvejer i sin refleksion hvorvidt vi i kampen for hurtigt at få gode læsere i 1. og 2. klasse har for meget fokus på, at de bliver tekniske læsere og ikke forståelseslæsere, især da vi har en stor gruppe børn fra sprogsvage familier. Selv om kommunen har sat store projekter i gang som fx Læsning er alles ansvar/at læse for at lære, som strækker sig over flere år og involverer alle lærere, mener Marianne Gjelstrup, at det kvalificerer kommunens indsats på læseområdet at medvirke i Nationalt Videncenter for Læsnings projekt Læseforståelse : side 89 Vi indsamler også TL 1 vi klarer os ret langt under landsnormen i de to opgaver, der fordrer læseforståelse, et godt ordforråd og at kunne læse i en kontekst. Så at deltage i et læseforståelsesprojekt på første hånd, må siges at være en kæmpe fordel for os i vores kommune Nationalt Videncenter for Læsnings læseforståelsesprojekt går i dybden og har forskningsdelen med, hvilket jeg ser som en væsentlig og betydningsfuld forskel. Der er brug for på nationalt plan at fokusere på, hvad der skal til, for det er jo ikke kun i Ishøj, at det kniber med læseforståelse på mellemtrinnet. Dette er et eksempel på, hvordan en læsekonsulent oplever, at Nationalt Videncenter for Læsning er med til at kvalificere kommunens pædagogiske praksis i inkluderende retning, så elever forhåbentlig på sigt vil møde færre barrierer, når en tekst ikke kun skal læses teknisk, men også forstås. Samtidig kvalificerer samarbejdet både i dette tilfælde og med mange andre læsekonsulenter og kommuner Nationalt Videncenter for Læsnings udviklingsprojekter ved at sikre en god praksistilknytning. Viden som byggesten til en inkluderende praksis Den inkluderende læsekonsulent er konsultativ og inddrager et relationelt perspektiv i sin forståelse af elevers komplicerede læringssituationer. Det handler om at skabe rum og nicher for inkluderende processer, aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer og derfor om at integrere en eventuel specialpædagogisk støtte i læringsfællesskabets aktiviteter. I pædagogisk praksis må mål, indhold, materialer, metoder og tid differentieres, så ingen elever kommer på hårdt overarbejde, når de skal tilegne sig skriftsprog. Mange bolde er i luften, når læsekonsulenten forsøger at hjælpe med at skabe rammer til en sådan inkluderende praksis. Det kræver blandt andet personlig involvering, forståelse og fornemmelse for den aktuelle skolekultur og pædagogiske praksis, men også stor viden på en række områder. Nationalt Videncenter for Læsning for-

6 side 90 søger at støtte læsekonsulentens behov for videnudvikling og videndeling ved at formidle viden og forskning om læsning og udvikling af skriftsprog samt om forudsætninger for skriftsprog. Dette oplever blandt andet læsekonsulent Vibeke Vinther, Faxe kommune, som giver dette feedback i sin refleksion: Nationalt Videncenter for Læsnings helikopterperspektiv giver tryghed, - der samles op på nationalt plan, og der er tale om alle vinkler/områder inden for læsning. Til alle tider kan der findes oplysninger her eller der. Hvis ikke, er det jo bare at ringe til jer. Når læsekonsulenten arbejder i et konstant krydspres og i en samfundsfaglig kontekst med mange bud på, hvordan elever i læsevanskeligheder kan hjælpes via alternative metoder, er der brug for forskningsforankret viden for at kunne navigere i den ønskede inkluderende retning. De tre læsekonsulenter Dorte Kamstrup, Mette Gammelgaard og Ulla Rasmussen, Slagelse kommune, fremhæver således betydningen af Nationalt Videncenter for Læsnings faglige fundament: Vi har som læsekonsulenter i brugen af materialer fra Nationalt Videncenter for Læsning en sikkerhed i validitet og den nyeste forskningsbaserede viden. Centeret ønsker ikke popularitet for enhver pris, men sikrer altid, at alt, hvad der videregives i centrets navn, er udtryk for seriøs forskning og viden om læsning Vi er også som konsulenter glade for at mødes med kolleger på den årlige konference Status for Læsning. Her kan vi være sikre på at møde forskere af så stor vægtighed, at vi aldrig som kommune ville have mulighed for at købe dem til landet. Konstant skabes eller formidles ny viden om skriftsprog og skriftsprogspædagogik af mange forskellige aktører, som ønsker, at danske børn og unge skal udvikle deres kompetencer på dette felt og hest bevare lyst og motivation undervejs i processen. Det kan umiddelbart være svært og tidskrævende at navigere i en stor mængde viden. Nationalt Videncenter for Læsning ser det som en del af sin mission at skabe og formidle et overblik via fx hjemmeside, nyhedsbreve, tidsskrifter og konferencer til centrets brugere. Flere læsekonsulenter pointerer i deres refleksioner, at de har god gavn af denne videndeling og hurtigt selv får deres egen og andres viden opdateret. Dette oplever læsekonsulent og souschef Kirsten Mortensen, Randers kommune: Det hurtige flow af information gør, at jeg er opdateret og hurtig kan videresende til min forvaltning (Børn & Unge). Samtidig kan jeg som tovholder i netværk bl.a. læsevejledernetværk få sendt vigtige nyheder ud hurtigt. Ligeledes har læsekonsulent Marianne Garder, Aabenraa kommune, i forbindelse med sit netværk for læsevejledere haft uvurderlig stor støtte af artikler fra bladet Viden om Læsning. Relevante artikler herfra lægger jeg ud på den elektroniske konference, og nogle af dem bruger vi som oplæg til diskussioner ved vore fysiske netværksmøder. Så bruger jeg selv artiklerne fra bladet til at holde mig ajour i forhold til forskning m.m. på læseområdet så jeg ved ikke lige, hvordan jeg skulle klare mig uden?. Læsekonsulenter er altid i fart og har alle sanser rettet mod, hvad der rører sig i den pædagogiske verden, og læsekonsulent Solvejg Pedersen, Favrskov kommune, finder Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside tilgængelig og konstruktiv: Det er fint, at man nemt og hurtigt kan være opdateret med, hvad der sker inden for vores område. Disse citater underbygger, at den inkluderende læsekonsulent er en videnmedarbejder, som har brug for egen stor faglig viden og for konstant at opdatere sin viden. En nødvendighed, når læsekonsulenten både skal agere i faglige kommunale netværk på forvaltningsniveau og i en pædagogisk praksis formidle viden på kurser, støtte lærere /pædagoger /team i udvikling af læsepædagogik, initiere, implementere og evaluere kommunale udviklingsarbejder, og endelig

7 når indsatser, muligheder og visioner vedrørende læsepædagogik skal diskuteres i tværkommunale netværk af fx læse- og it-vejledere, funktionslærere i specialcentre eller mediateker. side 91 Forandringsagent, videnmedarbejder og inkluderende læsekonsulent Det pædagogiske paradigmeskift, som præger udviklingen af pædagogisk praksis, har også indflydelse på, hvordan læsekonsulentens rolle og funktion må forstås. Den inkluderende læsekonsulent er på vej som videnmedarbejder og forandringsagent for pædagogisk praksis. Ved konstant at være opdateret med den nyeste viden om tale- og skriftsprog, tale og skriftsprogsudvikling og skriftsprogsundervisning kan læsekonsulenten sætte denne viden i spil i forskellige fora, som læsekonsulenten indgår i lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt. Herved optræder læsekonsulenten som mesterlærer og kan være det gode eksempel i de forandringsprocesser, som er målrettet den inkluderende vision. En vision, som konstant udfordrer såvel almen- som specialpædagogisk praksis, og som forhåbentligt fortsat giver alle mod og lyst til fortsat at begive sig ud i skriftsprogets univers uden at møde for mange barrierer. Ifølge læsekonsulent Lotte Koefoed Jensen, Kolding kommune gør Nationalt Videncenter for Læsning sit for at bakke op om disse processer. Hun giver i sin refleksion et samlet billede af, hvad Nationalt Videncenter for Læsning betyder i hendes arbejdsfunktion: Nationalt Videncenter for Læsning er en GULDgrube af information og viden om læsning! Fantastiske nyhedsbreve og meget relevante artikler om alt det nyeste på området både det, der rører sig nationalt, men også internationalt. Her kan man også få overblik over konferencer, kurser, uddannelsesmuligheder, forskningsprojekter, ny litteratur m.m. og nye politiske beslutninger vedr. læseområdet. Jeg synes, det er MEGET VIGTIGT, at vi bevarer dette videncenter, som SAM- LER og OPSØGER alt, hvad der er værd at vide og få viden om vedr. læsning. Forhåbentlig vil Nationalt Videncenter for Læsning også i fremtiden kunne understøtte den inkluderende læsekonsulent som videnmedarbejder og forandringsagent for en inkluderende læsepolitik. Litteratur Baltzer, K.; Tetler, S. (2003) Aktuelle tendenser i dansk specialpædagogisk forskning på børneområdet. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr. 2, 2003 Dreyfus, H. & S. (2002) Mesterlære og ekspertens læring.. I: Nielsen, K.; Kvale, S. (red) (2002) Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzel Forlag Dyssegaard, C.; Laustsen, H. (2009) Effektundersøgelse af indsatsen over børn og unge med lettere vanskeligheder. I: Egelund, N.; Tetler, S. (red) (2009) Effekter af specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag EVA (2005) Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Danmarks Evalueringsinstitut Farrell, Peter (2004). School Psychologists: Making Inclusion a Reality for All. School Psychology International; 25; 5. Lave, J. (2002) Læring, mesterlære, socialpraksis. I: Nielsen, K.; Kvale, S. (red) (2002) Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzel Forlag NOTER (1) Læsekonsulenternes Landsforenings medlemsundersøgelse februar, 2009 Lave, 2002; Dreyfus & Dreyfus, 2002 (2) jf. LBK nr 593 af 24/06/2009 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, BEK nr 1373 af 15/12/2005 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og VEJ nr 4 af 21/01/2008 Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik.

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Udvikling og afprøvning af en inkluderende læsepædagogisk praksis på folkeskolens mellemtrin, hvor animationspædagogikken bidrager

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling Læsekonsulenternes Landsforening Ordinær generalforsamling 7. oktober 2013 - Vingstedcentret Bestyrelsens beretning Regnskab og budget Indledning med hovedtræk fra foreningsåret 2013 Foreningsåret 2013

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere