28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
|
|
- Sigrid Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ Furesø har en klang af storhed og eksklusivitet som får mange danskere, og i hvert fald de fleste nordsjællændere og københavnere, til at spidse øren. Er der nyt om Furesø, har man deres opmærksomhed. Alle lystfiskere er selvfølgelig interesserede, men selv kulturpaver, der normalt fornægter alt det våde, vindombruste og levende derude, hører efter. Hvorfor nu al den positive velvilje? Af Kaj Sand-Jensen, Inge Thorsgaard, Bjarne Moeslund & Niels Lagergaard Pedersen Jo, Furesø er Danmarks søklenodie par excellence. Den ligger smukt mellem bakkerne, skovene og villaerne nord for København som et levende åndehul lige midt i pengebæltet som skal være flommefedt hvis man skal have råd til egen have og bådebro ned til søen (fig. 1). Kulturinteresserede er også lydhøre fordi Furesø er en vigtig brik i Danmarks historie og kultur. Konger har boet her i den tidlige Middelalder og reguleret vandstanden med henblik på at forbedre forsvaret af deres borge. Senere i Middelalderen blev talrige 1. Så smukt kan Furesøen tage sig ud. (I. Thorsgaard) 28 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
2 A B 2. Furesøs konger. A: Otto Frederich Müller portrætteret midt i 17-tallet. B: Professor Carl Wesenberg-Lund på sin 8 års fødselsdag i vandmøller oprettet ned gennem Mølleå fra søens afløb ved Frederiksdal til åens udløb i Øresund. De dannede rygraden i Danmarks tidlige industrialisering. Frederiksdal Kro og området omkring søen og åen var et populært opholdssted og udflugtsmål for hovedstadens kunstnere og bedsteborgere i 17- og 18-tallet. I dag er sammenrendet af fodgængere, kondiløbere og naturkiggere endnu større. For en biolog er Furesø og Frederiksdal historiske steder. Midt i 17-tallet fungerede Otto Frederich Müller, Danmarks Linné, som huslærer for grevesønnen på Frederiksdal (fig. 2A). Som den første i verden tegnede, beskrev og navngav Müller en lang række smådyr som han indsamlede i søen og i nærliggende damme og studerede med landets første mikroskoper. I 1897 oprettede den navnkundige ferskvandsbiolog, Carl Wesenberg- Lund (fig. 2B), Danmarks og Skandinaviens første ferskvandsbiologiske laboratorium ved Frederiksdal. Med laboratoriet som base gjorde Wesenberg-Lund og de forskellige universitetskolleger han fik lokket med i bådene, i de næste 2 år en række vigtige opdagelser for dansk og international ferskvandsbiologi. Kemikeren Brøndsted målte her for første gang indholdet af opløst ilt og kulstof i vandet fra overfladen til bunden; dengang var der ilt i bundvandet på 38 m dybde om sommeren. Wesenberg-Lund fandt tre arter af kuldeelskende reliktkrebs hvoraf én senere er uddød, mens to stadig lever i søen. Botanikeren Boye Pedersen påviste hvordan rørsumpens planter voksede bedre i beskyttede vige end på bølgeeksponerede søbredder, og han fandt planterne fordelt i bælter bestemt af vanddybden. Inderst voksede rørsumpen og flydebladsplanterne. Længere ude under vandet fulgte rankegrøden, vandmosserne og kransnålalgerne. FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 29
3 Fosforbelastning i tons pr. år Der er sket dramatiske ændringer i tilførslen af fosfor til Furesø gennem de seneste 1 år. Fra 19 til 197 steg belastningen fra skønsmæssigt 1 til 37 tons pr. år, men siden er belastningen faldet til blot 1,5-2 tons i 25, pga. effektiv rensning og afledning af spildevandet. I Wesenberg-Lunds og kollegers store værk om Furesøen fra 1917 fik man overblik over søens dybdeforhold og over bundplanternes og bunddyrenes fordeling på søbunden. Værket er et af verdens første samlede økologiske studier af et helt økosystem. Wesenberg- Lund satte desuden for første gang ord og adresse på den begyndende forurening af Furesø med spildevandet fra husholdninger og gårde. Han beskrev også den omfattende industriforurening af Mølleå. Senere, i 192 erne, skrev han om vandforurening i de landsdækkende aviser og blade, desværre uden at man politisk tog notits af hans indignation over ødelæggelserne og hans krav om vandrensning og anstændig opførsel fra borgernes, landbrugets og industriens side. Når man i de sidste 3 år har hørt Befolkning i oplandet (tusinde) Totalt Spildevand Kloakering og WC Fosforholdige vaskemidler År Aflastning og rensning udtalelser og læst bøger om forureningen som et nymodens fænomen der aldeles har overrasket os i omfang og styrke, er det derfor udtryk for bekvem uvidenhed. Sandheden er at diskussionen om Furesøs og de ferske vandes forurening har været i medierne og tidsskrifterne i de sidste 9 år. FORURENINGSHISTORIEN Furesøs forureningshistorie fra 19 til 199 er tidligere blevet omtalt i Naturens Verden (1995, nr. 5). Men nu er vi nået frem til 27 og der er sket positive ting gennem de seneste 17 år der gør en opdatering og uddybning nødvendig. Den særlige interesse for Furesø er velbegrundet da man her har de bedste informationer i verden om en søs udviklingshistorie i form af direkte målinger gennem en 1-årig periode. Efter den intense forurening der kulminerede i 197, har den fortsatte begrænsning af tilførslerne med næringssalte efterhånden forbedret vandets kvalitet og langsomt fået undervandsplanterne til igen at brede sig. Initiativerne til kunstigt at ilte søens bundvand har øget fosfortilbageholdelsen i søbunden, men er af så ny karakter at man endnu ikke kan vurdere de langsigtede konsekvenser. Under forureningen fra 19 til 197 gik det efterhånden helt galt med Furesøs vandkvalitet. Fosfortilførslen til søen steg fra omkring 1 ton i 19 til over 1 tons i 195 og hele 37 tons om året sidst i 196 erne (fig. 3). Den vigtigste grund til den øgede tilførsel var at befolkningen 1- dobledes, og villaer bredte sig i søens opland (fig. 4). Husene fik indlagt vand og WC, og spildevandet blev ledt urenset ud i søen. Efter 197 faldt fosforbelastningen brat da en del af spildevandet blev ledt uden om Furesø og direkte til Øresund, og spildevandet fra Farum der løber til søen, blev renset stadigt bedre (fig. 5). Forureningen fra fritliggende gårde og huse og fra Farum Sø reduceredes også gradvis, fra 4 tons fosfor i 1975 til knap 1 ton i 25, således at den samlede årlige belastning nu er bragt ned på 1,5-2, tons. Et vigtigt og ofte fremhævet problem for de tidligere forurenede søer er at næringssaltene fra den lange forureningsperiode ligger ophobet i næringsrigt mudder på søbunden. Ved nedbrydningen af mudderet og ved kemisk frigivelse vil næringssaltene igen frigøres til vandet så søen år 3 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
4 Bistrup Bistrup Stavnsholt Storekalv Stavnsholt Storekalv Mølleå Vejlesø Mølleå Vejlesø Furesø Virum Furesø Virum Mølleå Mølleå Kollekolle Kollekolle Bagsværd Sø Bagsværd Sø Bagsværd Bagsværd Skov Marker Bebyggelse 4. Furesø ligger i et kuperet morænelandskab omgivet af skov og villaer. Det bakkede morænelandskab fortsætter ude på Furesøs bund. Hovedbassinet har stejle skrænter og dybe huller på op til 38 m dybde hvilket er rekord for Danmark. Store Kalv og Lille Kalv er lavvandede afsnit mod øst. For 1 år siden var der marker ned til søen og Virum, Lyngby, Farum og Bistrup var små landsbyer. Men landsbyerne bredte sig og smeltede sammen. Mens der for 1 år siden boede ca. 4. mennesker i oplandet omkring Furesø (hvorfra den modtager vand og næringsstoffer) så er befolkningstallet i dag omkring 4.. for år forurener sig selv. Men fosforen i søbunden vil ikke i al evighed udgøre en tikkende bombe. Hvert år begraves noget fosfor på en svært tilgængelig form i søbunden, indbygget i visse organiske stoffer og mineralske forbindelser med især kalk, aluminium og jern. Et stykke nede i sedimentet er det gamle fosfor derfor ude af søens næringscirkulation. I takt med den nedsatte næringstilførsel til søen fra 1975 til 25 er der sket en endnu mere markant reduktion af fosforindholdet i søvandet med næsten 1 gange (fig. 6). Så tidligere forureninger skaber ikke permanent dårlige forhold. Tværtimod reagerer Furesø og andre søer markant på en reduktion af tilførslerne, og Furesø reagerer ikke med nær den tidsforsinkelse, vi tidligere frygtede på baggrund af vandets lange opholdstid på omkring 1 år (fig. 7). Der er derfor også fortsatte forbedringer at hente ved at begrænse de resterende fosfortilledninger fra regnvandsoverløb og spredt bebyggelse samt ved endnu bedre rensning af det spildevand der stadig ledes ud i søen fra Farum. Ifølge Wesenberg-Lund var Furesø FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 31
5 5. Stavnsholt Centralrenseanlæg renser spildevandet fra Farum, og anlægget er en vigtig grund til at Furesø igen har fået det bedre. Bedre rensningsteknologi har gennem årene gradvist nedsat udledningerne af fosfor fra anlægget. LYSET SLUKKEDES OG TÆNDTES omkring 19 så klarvandet at man kunne se fiskene svømme rundt nær bunden på store dybder. Målte man vandets gennemsigtighed som den dybde hvor en hvidmalet skive ikke mere kunne ses fra vandoverfladen, lå den i gennemsnit på omkring 6 m for perioden maj til oktober. Da forureningen for alvor accelererede i erne, blomstrede planteplankton op, og gennemsigtigheden var i begyndelsen af 197 erne faldet til under 2 m (fig. 8). I takt med lavere tilførsel og indhold af fosfor i søvandet gennem de sidste 3 år er vandet igen blevet mere klart, og gennemsigtigheden er nu næsten fordoblet til små 4 m. Det skyldes færre mikroskopiske partikler i vandet i form af planteplankton, dyreplankton, bakterier og andet. I det klarere vand vokser undervandsplanterne bedre og har øget deres udbredelse. Med 35 arter af undervandsplanter i UNDERVANDSPLANTERNES HISTORIE 1911 var Furesø blandt de mest artsrige søer i Nordeuropa og endog i hele verden. Den høje artsrigdom skyldtes det kalkholdige, klare vand, de store lavvandede arealer i Store Kalv, de varierede bundforhold der strakte sig fra grus over sand til mudder, samt endelig søens store størrelse. Artsrigdommen omfattede både små og store langskudsplanter i rankegrøden samt adskillige vandmosser og kransnålalger (fig. 9). Mange af arterne kunne findes helt ned til den nedre grænse for plantevækst på 8 m dybde (fig. 1). Dog dominerede store arter af blomsterplanter altovervejende på lavt vand ned til 5 m dybde, mens kransnålalger, og ganske særligt arten Nitellopsis obtusa dominerede på dybder fra 5 til 8 m (fig. 11). I takt med forureningen og den stadigt dårligere nedtrængning af lyset gennem vandet faldt antallet af undervandsplantearter til 16 i 1951 og blot i (fig. 9). De store kraftige blomsterplanter klarede sig bedst gennem denne mørketid. De er konkurrencestærke, begunstiges af en vis næringsberigning og kan takket være deres højde vokse til 32 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
6 ,6,4 Total fosfor i mg P pr. L,5,4,3,2,1, Total fosfor i mg P pr. L,3,2, , År Fosforbelastning i tons pr. år 6. Fosforindholdet i Furesøs vand er faldet næsten 1 gange i løbet af de sidste 3 år fra godt,5 mg P pr. liter i 1975 til godt,5 mg P pr. liter i 25. Kurven viser medianværdien som angiver midtpunktet af alle målinger fra maj til oktober. 7. Der er en tæt sammenhæng mellem fosfortilførslen til Furesø udefra og fosforindholdet i vandet i de enkelte år. Furesø reagerer hurtigere end vi tidligere forventede, så nedsat tilførsel udløser ret hurtigt et markant fald i søvandets indhold. Secchi-dybde i m Antal arter af makrofyter Mosser Grønalger Kransnålalger Langskudspl. (små) Langskudspl. (store) År År 8. Furesø havde klart vand med gennemsigtigheder på i gennemsnit 5-6 m om sommeren (maj-oktober) i begyndelsen af 19-tallet. Men i takt med forureningen blev vandet uklart af plankton og gennemsigtigheden faldt til omkring 2 m først i 197'erne. I de seneste 3 år er forureningen nedbragt, og gennemsigtigheden er steget til små 4 m. 9. Undervandsplanterne gik tilbage under Furesøs heftige forurening fra 19 til 197, men går nu langsomt frem. I 1911 voksede 35 arter af undervandsplanter i Furesø. I var der blot arter da alle vandmosser, kransnålalger og de fleste små langskudsplanter var skygget bort, mens forureningsarter i form af grønalgerne vandhår og rørhinde indvandrede. I 25 var der 23 arter, idet flere kransnålalger og små langskudplanter var dukket op. I forhold til 1911 mangler vandmosser og flere arter af kransnålalger, og de grønne forureningsalger dominerer fortsat. FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 33
7 Dybdegrænse i m Nitellopsis obtusata Vandpest Hjertebladet vandaks 1. De maksimale dybdegrænser af udvalgte undervandsplanter i Furesø lå på store dybder i 1911, men på meget lavere dybder i I 25 var planterne igen rykket nedad og havde i flere tilfælde nået de samme dybder som 1 år tidligere. overfladen fra betydelig dybde og derved delvis kompensere for dårlige lysforhold i vandet (fig. 12). Men selv de gik voldsomt tilbage, og deres dybeste voksesteder ændredes til blot 2-3 m dybde mod tidligere 7 m (fig. 1). De små konkurrencesvage mosser og kransnålalger der voksede på de største dybder, forsvandt efterhånden helt, mens grønne trådalger som dusk-vandhår og rørhinde tydelige tegn på forurening med næringsstoffer indvandrede på dybder mellem 1 og 3 m og efterhånden blev dominerende her (fig. 13). Målinger i 1997 og især 25 viste at undervandsplanterne gradvist vendte tilbage i takt med at vandet blev mere klart. I 25 fandt man 23 arter, heriblandt flere små blomsterplanter og kransnålalger, der længe Kredsbladet vandranunkel Tornfrøet hornblad Akstusindblad Børstebladet vandaks Chara globularis havde været forsvundet. Arternes nederste dybdegrænse var også øget og for enkelte arters vedkommende var den i 25 den samme som den var i 1911, før forureningen for alvor satte ind. DOMINANSEN FASTHOLDES BLANDT VANDPLANTERNE Mange ændringer i Furesø under den langvarige forurening har altså vist sig reversible inden for rimelige tidshorisonter. Efter reduktionen af fosfortilførslen fra omgivelserne er fosforindholdet og mængden af plankton i søvandet således faldet meget markant og gennemsigtigheden øget. Undervandsplanterne er også i stort tal vendt tilbage og deres udbredelse øget. Derimod er der foreløbig kun sket små ændringer af den relative hyppighed blandt de forskellige arter af undervandsplanter. De konkurrencesvage og forureningsfølsomme vandmosser og de fleste kransnålalger er endnu ikke dukket op, og de indvandrede grønalger vandhår og rørhinde dominerer fortsat vegetationen. I det samlede billede skete der også nogle karakteristiske forskydninger i hyppigheden af vandpest og børstebladet vandaks under forureningen, og disse forskydninger er siden blevet opretholdt. I 1911 var vandpest nummer 2, altså næsthyppigst, i rækkefølgen af samtlige arter, i 1987 var arten nummer 11, og nu er den nummer 9. Børstebladet vandaks er rykket den modsatte vej fra nummer 15 i 1911 til nummer 1-4 fra 1987 og fremefter. De indbyrdes forskydninger i arternes hyppighed er altså meget markante mellem de store blomsterplanter i rankegrøden (fig. 14). Børstebladet vandaks og akstusindblad, der begge begunstiges af en vis næringsberigelse og delvis kan kompensere for uklart vand ved at vokse op i lyset og sprede løvet som en krone nær overfladen, er blevet de hyppigste arter i rankegrøden i løbet af de forgangne 1 år. Kruset vandaks, der tåler forurening, var tidligere sjælden i Furesø, men er også gået frem. Til gengæld er glinsende vandaks og tornfrøet hornblad gået markant tilbage. Tornfrøet hornblads følsomhed for forurening skyldes at den ofte vokser løst liggende på ret store dybder og derfor rammes hårdt hvis vandet bliver uklart. I 1993 var den næsten væk, men i 25 var den tilsyneladende på vej tilbage. Konklusionen på udviklingen ligger snublende nær. Planktonalger kan 34 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
8 11. For 1 år siden havde Furesø udbredte bevoksninger af kransnålalger. Chara globularis var en af arterne. (J.C. Schou/ Biopix) 12. Tætte bevoksninger af hjertebladet vandaks vokser op til vandoverfladen fra dybder på 2 m. (I. Thorsgaard) reagere hurtigt på de ændringer af forholdene som sker når forureningen ophører. Og med bedre lysforhold i søvandet kan undervandsplanterne hurtigt sprede sig til større dybder. Men undervandsplanternes indbyrdes hyppigheder ændrer sig kun meget langsomt, sandsynligvis fordi søbundens kemiske og fysiske forhold også ændrer sig langsomt, og fordi planterne kan udnytte næringspuljer dybt nede i sedimentet og derved få dækket deres næringsbehov i mange år. Planterne strækker helt bogstaveligt rødderne ned i gamle lag i sedimentet der blev aflejret, mens søen var allerrigest på næringsstoffer. Arternes hyppighed i det enkelte år er også meget afhængig af hyppigheden i de foregående år da adskillige vandplanter har flerårige jordstængler i søbunden, og da det endvidere er svært og tager tid at overtage pladsen fra arter der allerede dækker hele bunden (fig. 12). Disse forhold begrænser den fart hvormed samfundene af vandplanter kan ændre sig. Beskrivelser fra 1911 tyder på at vegetationen dengang voksede spredt inden for områderne med gunstige lysforhold så der var god plads til at nye arter kunne indvandre. Nu står vegetation tæt på de mere begrænsede arealer hvor der er tilstrækkeligt med lys, og det er svært for nye arter at presse sig ind. BUNDDYRENES UDVIKLING Furesø er også berømt for at den omkring 19 husede et rigt og varieret liv af bløddyr, krebsdyr og insekter. I bredzonen levede dengang en lang række arter af store døgnfluer, slørvinger og guldsmede sammen med mange FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 35
9 13. Rørhinde (Enteromorpha) var sammen med dusk-vandhår (Cladophora glomerata) de to forureningsdominanter blandt grønalgerne der vandt frem under forureningen og fortsat dominerer vegetationen. Her ses Enteromorpha intestinalis fra en dansk fjord. (J.C. Schou/Biopix) arter af snegle. Wesenberg-Lund skrev poetisk om, hvordan den sjældne døgnflue Ephemera vulgata sværmede i stort antal ved søens bredder. Forureningen øgede produktionen af planktonalger og udsynkningen af organisk stof til søbunden. Det gjorde bunden mere mudret og næringsrig, og om sommeren skabte det et omfattende iltsvind under springlaget, på dybder større end 15 m. Levevilkårene blev derfor markant dårligere for mange smådyr i og nær bunden. Ikke mindre end 25 arter af bløddyr er forsvundet fra Furesø eller er gået tilbage siden 19, mens kun to arter er gået frem. Blandt søens insekter gik 22 arter tilbage eller forsvandt helt, heriblandt Ephemera, mens blot to arter har oplevet fremgang. Det er også karakteristisk at en række dyr fra søens dybeste bund gennem 19-tallet er rykket op på lavere vand i takt med at iltforholdene blev dårligere og søbunden mere mudret, mens dyr der tidligere levede på den faste, grove bund i bredzonen, helt er forsvundet. Både dyrenes og planternes udvikling peger således på markante ændringer af søbunden hen mod en mere blød, mudret og næringsrig bund som har givet problemer med forsyningen af ilt til dyr og planterødder, og som ændrede konkurrencen mellem arterne. BEDRE, MEN STADIG ET STYKKE FRA MÅLET Man kan undre sig over at samfundet og de velstående beboere omkring Furesø dengang tolererede at søen i 36 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
10 den grad blev forurenet og ødelagt. Man overhørte kraftige advarsler om søens forurening fra Wesenberg-Lund og hans efterfølger, professor Kaj Berg. I dag er det selvfølgelig langt vanskeligere og dyrere at genskabe tidligere tiders klare vand og rige liv ved vandrensning og øvrige indgreb, nu da skaden er sket, end det ville have været at forhindre at forureningen udviklede sig så voldsomt. I Furesø er vi i disse år på vej mod bedre tilstande, men vi er stadig et langt stykke fra tidligere tiders herligheder. Og det vil tage lang tid at nå dem, for søbunden og sammensætningen og hyppigheden af arterne er stadig dybt præget af forureningen. Faktisk kan vi ikke regne med nogensinde at nå 19-tilstanden, for mange af de arter der er forsvundet fra Furesø, findes ikke mere på Sjælland. Det gælder flere af bunddyrene og rosetplanten strandbo. For sidstnævntes vedkommende skal vi til Jylland eller Sverige for at finde de nærmeste livskraftige bestande. Så selv om livsbetingelserne genetableres, er sandsynligheden for at eksempelvis strandbo vender tilbage ved egen kraft forsvindende lille. Relativ hyppighed i % Vandpest Aks-tusindblad Børstebladet vandaks Kruset vandaks År Hjertebladet vandaks Glinsende vandaks Tornfrøet hornblad 14. Den relative hyppighed af de syv store langskudsplanter i Furesø har undergået betydelige forskydninger gennem de seneste 1 år. Børstebladet vandaks og akstusindblad er blevet de dominerende arter blandt langskudsplanterne. De modstår dårlige lysforhold ved at vokse op i lyset og sprede løvet nær søens overflade. Hjertebladet vandaks har holdt sin placering uændret. Vandpest, tornfrøet hornblad og glinsende vandaks er gået voldsomt tilbage, men der er tegn på at de to sidstnævnte igen er på vej frem Børstebladet vandaks er den blomsterplante der har klaret sig bedst i Furesøen fordi den begunstiges af næringsrige forhold og er god til at vokse op mod lyset og sprede løvet nær vandoverfladen. (J.C. Schou/Biopix) FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 37
Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereRestaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereRESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereVandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt
Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereCitat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af
Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af sommerhuse, og hundredtusindvis af hektar stod under vand i høsten
Læs mereVedligeholdelse og restaurering af vandløb
Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereUsserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mere13 Lyset, temperaturen og
13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse
Læs mereBadevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereRent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Læs mereSundby Sø. Afvandingen
Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereGrødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune.
Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. 3 grødearter
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereBadevandsprofil 561 Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad Revisionsdato: 24-03-2011
Badevandsprofil 561 Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad Revisionsdato: 24-03-2011 Medlemsstat Danmark Kommune Furesø Kommune DKBW Nr. DKBW45 Station Nr. D561 Station Navn Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad DKBW
Læs mereSpildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land
Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb
Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå
Læs mereErfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet
Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til 8GDUEHMGHWIRU: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 8GDUEHMGHWDI: Bio/consult, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj 7HNVW: Bjarne Moeslund
Læs mere125år. Esbjerg Vandforsyning 1887-2012
125år Esbjerg Vandforsyning 1887-2012 125års jubilæum Esbjerg Vandforsyning 1887-2012 Esbjerg Vandforsyning har 125 års jubilæum den 1. oktober 2012. I 1887 begyndte vi at levere vand i Ribe fra Dagmarsgades
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereDét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen!
Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen! Vand kommer hverken fra EU eller Out of Space... Det vand, du drikker og bruger, er i et evigt kredsløb, der tager fra blot fem til flere tusinde
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereMogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken
Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereDispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms
Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereStallingen en spændende laksefisk
Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mereBedre vandmiljø i Kohavedammen
Birte Reed Rasmussen Kohaven 4 2970 Hørsholm reedras@mail.dk Bedre vandmiljø i Kohavedammen Søens tilstand Søen er 50 x 100 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Du skriver at største dybde er cirka
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereDriftsplan for Vejlerne
Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereVedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015
Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereMENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3
MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og
Læs mere