Leg og læring i dagtilbud - understøttet af it (digitale medier)

Transkript

1 Leg og læring i dagtilbud - understøttet af it (digitale medier) Netværkets Fælles Produkt, november 2012 Indledning Det er, mens børnene er små, at deres grundlag for fremtiden bliver skabt. Næsten alle børn i Danmark går i dagtilbud. Det er derfor altafgørende, at de voksne i dagtilbud arbejder med børns læring og udvikling, så alle børn bliver rustet til et godt liv i fremtidens samfund. Børn har brug for udfordringer allerede i de første leveår, da udfordringer er vigtige for børns selvdannelse, selvværd og læringslyst. Børn skal understøttes i at tro på og udnytte egne muligheder, og de skal have rum for udfoldelse. Børnene skal møde en hverdag i dagtilbuddet, der giver dem rige muligheder for at lege og lære. En hverdag hvor de voksne tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. 14 kommuner i netværk om læring i dagtilbud understøttet af it Som opfølgning på KL s udspil om Det gode Børneliv har 14 kommuner dannet et netværk om læring i dagtilbud understøttet at it. Netværket har hen over efteråret 2012 holdt fem møder. De 14 kommuner har deltaget med mellem seks og ti deltagere til hvert møde. Netværket har haft følgende mål for møderne: At netværket bliver præsenteret for og reflekterer over den nyeste viden om læring i dagtilbud, herunder it-understøttet læring At netværket igangsætter forandringsforløb i egen kommune med henblik på øget læring i dagtilbud At netværket bruger hinanden som sparringspartner og kritisk ven under forandringsforløbet med henblik på at formulere mål og planlægge målopfølgning At netværket udarbejder et fælles produkt om netværkets resultater i arbejdet med læring i dagtilbud understøttet af it At produktet offentliggøres på KL s og kommunernes hjemmeside. Nedenfor følger Netværkets Fælles Produkt om netværkets resultater i arbejdet med læring i dagtilbud understøttet af it. Opsamlingen baserer sig på fælles videndeling og refleksion over oplæg fra forskere og fra kommuners arbejde med læring i dagtilbud understøttet af it. Videndelingen og refleksionerne har været organiseret som dialog med oplægsholdere, tjek ind, kritiske venner, ferniseringer, skrivende værksteder og strukturerede gruppedrøftelser inden for samme kommune og mellem kommunerne. Oplæggene fra kommunerne har på hvert møde bestået af oplæg af en kommune inden for netværket og oplæg af en kommune uden for netværket. Sidst i notatet er der en liste over kommunerne i netværket, eksterne kommuner og de forskere, der har holdt oplæg på møderne. Netværket vil gerne takke forskere og eksterne kommuner for beredvilligt at dele viden med netværket. 1

2 Netværkets Fælles Produkt er opdelt i seks punkter med følgende overskrifter: 1. Kommunal digitaliseringsstrategi 2. Ledelsesudfordringer i dagtilbuddet 3. Konkrete ændringer i dagtilbuddets praksis 4. Afstemning mellem dagtilbud og skole om børnenes it-kompetencer 5. Samarbejde mellem forældre om børnenes læring understøttet af it 6. Dannelses- og kreativitetspædagogik 1. Kommunal digitaliseringsstrategi Netværkets kommuner er forskellige steder i it-udviklingen og er optaget af forskellige strategier. Der er enighed om, at der er brug for stor politisk bevågenhed. Politisk opbakning har væsentlig betydning. Samtidig skal der være både være centralt og decentralt fokus. Strategien skal indeholde en vision, mission, formål, mål, succeskriterier samt en plan for opfølgning. Der skal være sammenhæng og samtidighed på alle niveauer, dvs. på politisk, forvaltnings- og institutionsniveau. Det er på en gang nødvendigt med god styring og involvering af medarbejderne, når strategien skal udarbejdes. Visionen for læring i dagtilbud understøttet af it - skal hænge sammen med de øvrige pædagogiske pejlemærker i kommunen. Strategien skal inddrage de erfaringer, der bliver gjort i dagtilbuddene og være i overensstemmelse med disse. Det er vigtigt med en visionær og åben strategi, som giver plads til metodefrihed og giver mening i forhold til pædagogikken. Dvs. at it-strategien skal udformes med så megen elastik, at det enkelte dagtilbuds integritet omkring læring tilgodeses. Strategi må hverken være for smal eller for bred. Hver kommune må afgøre, hvor præcis strategien skal være, så den fremmer udvikling. Strategien skal kunne rumme, at udviklingen går stærkt. Der kommer hurtigt nye og bedre medier og it-redskaber. Det kræver en skærpet opmærksomhed på det økonomiske område. For bekymring om får vi købt det rigtige ind? kan godt lægge en dæmper på begejstringen. I nogle kommuner har alle skolebørn fx fået en ipad. Men hvad med dagtilbuddene i vores distrikt? Det er vigtigt, at dagtilbuddene ikke bare ligger i slipstrømmen på skolerne, men at de har deres egen identitet. 2

3 Strategien skal indeholde det administrative perspektiv, herunder teknik, infrastruktur og organisation. Teknologien skal være i orden. Trådløst net er nødvendigt, hvis dagtilbuddet skal kunne udnytte alle muligheder for at anvende digitale medier. Det pædagogiske perspektiv, herunder indhold og kompetencer, skal beskrives tydeligt. Der skal fx være en plan for kompetenceudvikling og jobrotation. Dagtilbuddene kan med god effekt låne ildsjæle af hinanden og sætte ordningen i system. Erfarne ildsjæle kan bruges som igangsættere i andre institutioner (mesterlære). I en kommune dannede otte institutioner en pilotgruppe. Pilotgruppen fortsatte som inspirationsgruppe, der afprøver nye it-redskaber og har pædagogiske diskussioner om brugen af it. Blandt andet skal der tages handling på, at nogle børn mangler udstyr derhjemme, og også en digitaliseringsstrategi bør have fokus på inklusion af alle børn. 2. Ledelsesudfordringer i dagtilbuddet Lederne i dagtilbuddene har brug for stor velvillighed og opbakning fra forvaltningen. Samtidig er det en opgave for institutionslederne at klæde forvaltningscheferne på til at tale med det politiske niveau om, hvordan digitale medier kan understøtte læring i dagtilbuddet. Der er forskel på, hvor stor en grad af opbakning og velvilje institutioner/kommuner møder fra politisk side og fra forældregruppen, men begge dele er af afgørende betydning for en succesfuld proces. Lederen skal skabe visionen og gøre den levende. Nogle udtrykker det sådan, at inspirationen skal komme oppe fra, men vokse nede fra. Som leder må man arbejde ud fra, at mennesker har meget forskellige erfaringer. Nogle medarbejdere er utålmodige, mens andre ikke umiddelbart tager det digitale medie til sig. Det er vigtigt at fastholde, at digitaliseringen er en del af pædagogikken. Det er et pædagogisk redskab og it skal understøtte den pædagogiske praksis. Medarbejdernes motivation og nysgerrighed skal understøttes. Det er vigtigt, at lederen er frontfigur eller rollemodel, ellers bliver det svært. Implementering af digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis skal ske trinvis. I den forbindelse er det er en udfordring for ledelsen at prioritere ressourcer, både økonomisk og tidsmæssigt. De økonomiske rammer er et vilkår. Det er vigtigt at ledelsen ikke er berøringsangst og tør vælge, også selvom det går stærkt. Lederen skal lade sig inspirere af dem, der tør noget. Medarbejderne har brug for opbakning for at være nysgerrige og turde lege med de nye medier for at opdage de muligheder, medierne giver. 3

4 Lederne oplever af og til forbehold og skepsis i forhold til at bruge digitale medier. Lederne skal medvirke til at kaste lys på læringsdelen. Give ilt til ildsjælene og luft til de andre. De digitale medier skal kobles til den pædagogiske praksis. Man skal ikke bare falde på halen for digitale medier som noget i sig selv. Det er en ledelsesudfordring at organisere dagligdagen med medarbejdere, der har meget forskelligt engagement og tilgang til, hvordan digitale medier kan understøtte læring og udvikling. Lederne må vende forskelligheden til et fælles løft. At kompetenceudvikle medarbejderne er en vigtig ledelsesopgave. Det er vigtig at få diskuteret gode kulturer for den læring og etik, der skal være til stede, når man arbejder med it og læring. Der skal sikres fornøden viden om it blandt medarbejderne. Alle skal have kendskab til digitale medier. Der skal etableres netværk til videndeling samt workshops med aktiv læring (hands on) og kompetenceudvikling. Der skal ske en vidensamling og udveksling fra dem, der allerede er i gang. Next practice frem for best practice. Der skal gennemføres processer for videndeling, hvor man skaber et innovativt og kreativt rum, hvor deltagerne bygger vejen, mens de går. Det er afgørende at medarbejderne bliver nysgerrige på og fortrolige med de nye medier. Lederne skal indhente gode ideer fra andre kommuner og etablere lokale netværk. Der skal satses på de ildsjæle, der er til stede i dagtilbuddene. Lederne peger på, at it også skal bruges til kommunikation og videndeling mellem medarbejderne og til kommunikation med hjemmet. I det hele taget skal ledelsen beslutte, hvordan dagtilbuddet involverer forældrene. Ledelsen skal også forholde sig til, hvordan der skal bygges bro til børnenes skolestart. Men dagtilbuddene finder det også vigtigt at have en selvstændig pædagogisk it-profil, og ikke kun tænke på, hvad skolerne ønsker. Børnenes behov skal i centrum. Det er for børnenes skyld. Ledelsen skal implementere digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis. Der skal udarbejdes en institutionsstrategi, hvor det pædagogiske aspekt er i centrum, og hvor de pædagogiske mål for arbejdet med digitale medier tydeliggøres. Ledelsen må sikre, at der er balance i børnenes aktiviteter med og uden digitale medier, herunder sikre at it og medier indgår i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Lederne konkluderer, at de ind imellem skal turde slippe kontrollen. Der skal være plads til en legende tilgang i det pædagogiske arbejde med de digitale medier. Det er vigtigt, at børnene er medskabere. Og så skal lederne være opdaterede og hele tiden scanne efter nye tiltag. 4

5 3. Konkrete ændringer i dagtilbuddets praksis Dagtilbuddene skal afspejle den samfundsmæssige udvikling. It er et krav og et vilkår. Det er ikke et valg. Derfor er det vigtigt at arbejde med holdningsændringer i institutionerne. Dagtilbuddene skal eksperimentere og på den måde få ny viden om, hvordan læringsmiljøerne skal indrettes, så børnene udvikler digitale mediekompetencer på en naturlig og integreret måde i hverdagen. De digitale medier kan supplere de faglige redskaber og medarbejdernes måde at reflektere over praksis på. It er et redskab, der skal integreres i de almindelige aktiviteter. It må ikke stå alene, der skal pædagogiske overvejelser bag. Helt konkret skal man også turde give slip i forhold til at passe på udstyr. De voksne skal turde gå ind i den asymmetriske læring, hvor børn og forældre kan blive læremestre. Det vigtigste fokus er: Hvad får børnene ud af det? Når it integreres i dagligdagen, er det vigtigt at fastholde, at it er et middel ikke et mål. It skal give handlemuligheder med plads til udvikling og forskellighed. Børnene skal udvikle kompetencer inden for informationssøgning, kritisk sans, analyse, formidling og samarbejde. De skal i højere grad have mulighed for at blive producenter frem for konsumenter. De digitale medier kan være med til at videreudvikle og nytænke arbejdet med de seks læreplanstemaer, børnemiljøvurderingen og arbejdet med børn med særlige behov. Pædagogerne oplever, at det er slående at se, hvor meget man kan med it og medier. Samtidig er it velegnet til at tage udgangspunkt i det enkelte barn. It kan hjælpe med at inkludere, både børn med særlige forudsætninger og børn med særlige behov, fordi it tilgodeser mange måder at lære på. It understøtter børnefællesskaber, inklusion og relationer. Når it rigtigt kommer ind under huden på medarbejderne, bliver det en modernisering af den pædagogiske praksis. Der er virkelig fokus på læring, når dagtilbuddene har en eksperimenterende, legende og lærende tilgang til brug af digitale medier i hverdagen, hvor brug af tablets, kameraer, elektroniske mikroskoper osv. er dagligdag. It er også nye dokumentations- og refleksionsværktøjer. Medarbejderne skal kontinuerligt reflektere over de nye digitale muligheder i det pædagogiske felt. Dagtilbuddene kan etablere lokale udviklingslaboratorier, hvor nye læringsperspektiver udfoldes, etableres og reflekteres. Medarbejdere og børn kan sammen udvikle metoder og skabe erfaringer med at implementere medier i det pædagogiske arbejde. De digitale medier skal være en naturlig del af hverdagens praksis, et redskab på linje med maling, saks, papir etc. De digitale medier skal være tilgængelige i børnehøjde i den enkelte institution. Det er nødvendigt at se på indretning af dagtilbuddenes lokaler. Der skal være mulighed for at skabe ro til fordybelse i små 5

6 grupper. Omvendt må it heller ikke hæmme fysiske aktiviteter. Det er vigtigt at find ud af, hvad digitalisering gør ved kroppen. Pædagogerne skal øve sig i ikke altid at være eksperter. De skal affinde sig med, at nogle børn kender mediet bedre og finder vejen eller svaret før den voksne. Digitaliseringen skaber nye lærings- og udviklingsrum for både børn og voksne. At opleve det legende og kreative potentiale ved digitale medier er en øjenåbner for mange pædagoger, som understreger, at det er vigtigt at se det fra barnets perspektiv. Ledere og medarbejdere konkluderer, at man af og til skal turde slippe kontrollen. Man skal forsøge sig frem og turde fejle. Være åbne og bevare nysgerrigheden. De digitale medier skal implementeres i pædagogikken, i læreplanerne m.m. Og så skal de voksne turde give børnene teknologien i hånden. 4. Afstemning mellem dagtilbud og skole om børnenes it-kompetencer Det er meget vigtigt at prioritere brobygningen mellem dagtilbud og skole. Der skal være en forventningsafstemning i forhold til ansvaret for børnenes kompetencer, herunder it kompetencer, så børnene er fagligt, socialt og personligt robuste til en god overgang mellem dagtilbud og skole. Skolen skal være nysgerrig på, hvilke it-kompetencer børnene har, når de begynder i skolen. Der skal være en systematisk og konkret dialog mellem dagtilbud og skole om børnenes it kompetencer. Dialogen skal rumme en fælles forståelse af, hvad it-kompetencer er. Hvad skal børnene mestre, når de begynder i skolen? Kan det at have it-kompetencer sammenlignes med det at kunne binde sko? Dagtilbuddene peger på, at det er nødvendigt, at skolen deltager aktivt i brobygningen, så der bliver en meningsfuld sammenhæng mellem dagtilbud og skole med hensyn til digitale kompetencer. Der kan fx være nedskrevne kommunale strategier for et helhedssyn i it-arbejdet med børn og unge i alderen 0 til 16 år. Et fælles mål bør være, at alle børn har kendskab til og har benyttet digitale medier i deres leg og læring i dagtilbuddet. Det er en særlig udfordring for dagtilbuddene at præsentere it for de børn, der ikke har mulighed for at bruge it hjemme, så de er fortrolige med digitale medier ved skolestart. Samtidig skal dagtilbuddene også have kompetencer til at kunne modtage de digitalt meget parate børn. Dagtilbud og skole skal i den gensidige dialog bruge hinandens erfaringer på disse områder. 6

7 5. Samarbejde med forældre om børnenes læring understøttet af IT Det er vigtigt at være i dialog med forældrene om, hvad målet er med it i dagtilbud. For dagtilbuddet ligger der en udfordring i, at forældrene har forskellige perspektiver på og holdninger til digitale medier. Dagtilbuddet skal invitere forældrene til dialog om leg og læring understøttet af it, herunder i forhold til digitale billeder og etik. Dialogen om etik og moral skal her have en væsentlig plads, ikke mindst i forhold til de sociale medier. Personalet skal kompetencemæssigt være klædt på til at gå i dialog med forældrene om, hvordan digitale medier kan bruges i pædagogikken for at fremme børnenes læring, udvikling, engagement og nysgerrighed. Mange hjem er allerede meget digitale, og mange forældre er digitalt meget kompetente. Derfor kan dagtilbuddet opleve, at forældrene har meget høje forventninger til dagtilbuddets digitale praksis. Dagtilbuddet kan vende dette positivt og invitere forældre til at hjælpe. Nogle forældre er dog usikre på, om it er en ny spillemaskine. Derfor er det vigtigt at være i dialog med forældrene om etik omkring valg af spil. Det skal hele tiden understreges, at it er et pædagogisk redskab. It kan også hjælpe med at give forældre mere indsigt i barnets hverdag i børnehaven og i den pædagogiske praksis. Pædagogerne bør også nævne, at der er forskel på pædagogisk it og it i hjemmet. I dagtilbuddet handler det om læring og understøttelse af pædagogikken. Konklusionen er, at metoden er dialog med forældrene, fx på forældremøder. Det er vigtigt at oparbejde et samarbejde, hvor dagtilbud og forældre bliver nysgerrige på de digitale muligheder og potentialer for at fremme børnenes læring og udvikling. Pædagogerne skal kunne begrunde, hvordan de vil udnytte mulighederne pædagogisk og didaktisk. 6. Dannelses- og kreativitetspædagogik Der er ingen, der længere er i tvivl om, at it er et samfundsvilkår. Ud fra devisen vilkår frem for valg vil dagtilbuddene holde fast i to værdier: etik og læring. Digitale medier er ikke kun et værktøj med mål i sig selv. It er et middel med dannelse som mål. Derfor skal dagtilbuddene bygge en pædagogik op om dannelse og kreativitet. Pædagogerne skal være børnenes rejsevejleder på deres dannelsesrejse med de digitale medier. De skal være med til at åbne nye verdener og tage med ud i fiktive universer. De skal agere overfartsbådførere og bidrage til at give børnene en nyttig dannelsesrygsæk. De skal demonstrere begejstring og munterhed, og de skal skabe stemninger, hvor man er åben over for det nye. Kreativitets- og innovationstanken matcher de muligheder, de digitale medier giver. 7

8 Dagtilbuddene skal være opmærksomme på, hvordan de bruger de sociale medier allerede i dagpleje, vuggestue og børnehave. Det er vigtigt, at pædagogerne diskuterer, hvordan børnene lærer at begå sig, og hvilke kompetencer børnene skal udvikle. Det betyder, at dagtilbuddene skal anvende digitale medier på en god og fornuftig måde, der skaber socialisering. Pædagogerne skal vise børnene muligheder og sætte begrænsninger. Børnene ved ofte godt, hvordan it kan bruges, men de har brug for vejledning i de sociale spilleregler omkring det. Dagtilbuddene skal operationalisere de pædagogiske værdier gennem pædagogiske mål og læreplaner. Læring sker alle steder, men læringsrummet skal redefineres, for med it udvides det markant. Afslutningsvis må det konkluderes, at it ikke er et selvstændigt tema. It er ikke noget ved siden af, ikke noget i stedet for. It skal integreres i pædagogikken. Dagtilbuddene er klar til at møde udfordringerne. Dagtilbuddene har allerede dannelsesaspektet med, og børnene er medproducenter. Der er sket et perspektivskifte fra det reaktive til det aktive, fra det reproduktive til det produktive. Kommuner i netværket med kontaktpersoners kontaktoplysninger. - Assens Kommune: Gitte Kai, pædagogisk adm. konsulent, gitni@assens.dk, Brønderslev Kommune: Lene Bering, pædagogisk konsulent, lene.bering@ dk, Frederiksberg Kommune: Anne Marie Rouff, pædagogisk konsulent, anro05@frederiksberg.dk, Frederikssund Kommune: Ulrik Moll, pædagogisk konsulent, umoll@frederikssund.dk, Greve Kommune: Sanne Aaskov, pædagogisk konsulent, saas@greve.dk, Gribskov Kommune: Lisbeth Due, centerchef, ldped@gribskov.dk - Hedensted Kommune: Merete Meldahl, udviklingskonsulent dagtilbud, merete.meldahl@hedensted.dk, Høje-Taastrup Kommune: Maja Pedersen, pædagogisk konsulent, majape@htk.dk, Københavns Kommune: Karl-Erik Andersen, centerchef, kea@buf.kk.dk,

9 - Næstved Kommune: Lars Weidekamp, pædagogisk konsulent, Roskilde Kommune: Helle Christiansen, udviklingskonsulent, hellemc@roskilde.dk, Vallensbæk Kommune: Pia Hjørtoft, Skole- og dagtilbudschef, ph@vallensbaek.dk, Varde Kommune: Rikke Nielsen, pædagogisk udviklingskonsulent, rikn@varde.dk, Vejen Kommune: Ivar Bak, dagtilbuds- og skolechef, ivba@vejenkom.dk, Eksterne kommuner - Aarhus Kommune - Egedal Kommune - Skive Kommune - Vejle Kommune Forskere - Søren Smidt, cand.psych. Ph.d., UCC: Læring, læreprocesser og hverdagsliv i daginstitutioner. - Frank Støvelbæk, medieunderviser, UCC: Digital dannelse i børnehaven. - Steen Søndergaard, lektor, UCC: Digital dannelse i børnehaven. - Lars Geer Hammershøj, associeret professor, Ph.d., Aarhus Universitet: Dannelses- og kreativitetspædagogik. - Lotte Nyboe, lektor, Syddansk Universitet: Børns brug af internettet og nye teknologier. - Stine Liv Johansen, Adjunkt, Ph.d., Arts, Aarhus Universitet: Leg, læring og medier. 9