Strategi for Den Danske Filmskole
|
|
- Ingvar Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for Den Danske Filmskole indledning Vores kultur er under forandring fra en tekstkultur til en billedkultur. Den brede befolkning bruger i højere og højere grad de billedbårne medier til at orientere sig i forhold til deres politiske, samfundsmæssige og eksistentielle overvejelser. Det betyder at den billedbårne produktion er i ekspansion og både afsætning og efterspørgsel er voksende. De billedbårne medier har overtaget meget af den funktion for befolkningen, som de tekstbårne medier tidligere havde. Og da de billedbårne medier på nuværende tidspunkt generelt indeholder en mindre kompleksitetsgrad end de tekstbårne medier, er der en fare for, at samfundet kan opleve et generelt videnstab og en demokratisk og eksistentiel forarmelse. Derfor skaber forandringen et behov for, at de medieprodukter, som er tilgængelige for den brede befolkning har en sådan kvalitet, at billedmediet også kan udbrede komplekse informationer og refleksioner, og dermed være med til, at den samfundsmæssige, demokratiske debat og den enkeltes eksistentielle refleksion kan foregå på et rigt og veloplyst grundlag. Publikums skift fra tekst til billede giver således en stigende efterspørgsel på komplekse fortællinger inden for de visuelle medier, som kan afspejle samfundets nuancer og sammensathed. Dette krav indebærer et behov for en udvikling af det filmiske og kunstneriske sprog, og det er afgørende at arbejde for en forandringsproces hen imod højere kvalitet og facettering af de billedbårne medier. I denne forandringsproces er det afgørende, at branchen formår at omstille sig, så den hurtigere end i dag kan indoptage nye arbejdsmetoder og ny viden, som kan resultere i nye typer af medieprodukter og nye facetter af filmsproget. Konverteringen fra en tekstbåren til en billedbåren kultur stiller også krav til Filmskolens uddannelser, og Filmskolen skal fremover kunne tilbyde uddannelser hvor især det visuelle design- og ideudviklingsfelterne er styrket. Den Danske Filmskole vil på denne baggrund iværksætte en strategi, der har til formål at uddanne professionelle filmfolk 1, der kan indgå i fremtidens kulturelle landskab, og som samtidig kan stimulere udviklingen af det filmiske udtryk, så billedmediernes udtryksformer bliver mere komplekst og også i højere grad kan rumme refleksioner og problemstillinger, der tidligere blev formidlet gennem tekstlige medier. 1 Begrebet film hentyder til Den Danske Filmskole og alle de uddannelsesretninger, der hører herunder. Det er forsøgt i denne strategi at nævne både, film, tv- og computerspilsbrancherne alle de steder, hvor det er relevant. Dog kan der være steder, hvor det ikke fremgår. Her beklager vi på forhånd og beder læserne af denne strategi om selv at tænke på de udeladte uddannelsesretninger. Der ligger ingen vurdering til grund for mulige forglemmelser. Begrebet filmfolk er i denne sammenhæng en samlet betegnelse for ansatte i den danske film-, tv- og computerspilsbranche, ligesom begrebet filmsprog er en fællesbetegnelse for det kunstneriske sprog, der bruges i film- tv- og computerspilsprodukterne. 1
2 2. Mission Gennem uddannelse, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og som kulturinstitution skal Den Danske Filmskole bidrage til et vitalt film- og mediemiljø, samt til udviklingen af fremtidens professionelle medieproduktioner. 3. Vision Den Danske Filmskole er blandt verdens førende uddannelsesinstitutioner inden for film-, tv- og computerspilsområdet. Vi uddanner dimittender, der kan skabe filmiske fortællinger med en kunstnerisk dimension og et personligt udtryk, samt medvirke til en levende og berigende refleksion og samfundsdebat. 4. Filmskolens strategiske målsætninger: Filmskolen vil i de kommende 4 år fokusere på følgende 4 overordnede hovedområder: 1. Uddannelserne 2. Undervisningen 3. Efteruddannelsen 4. Filmskolen som kulturinstitution 4.1. Uddannelserne Filmskolen skal løbende udvikle og forbedre dens uddannelser og deres samspil, så de har den optimale kvalitet og relevans. Uddannelserne skal udfordre og bidrage til de studerendes kunstneriske modning, følge med i filmsprogets kunstneriske udvikling og fortsat stimulere en medievirkelighed i forandring. Filmskolen har valgt at fokusere på uddannelsernes opbygning og samspil, da det er skolens opgave igennem dimittenderne at være med til at sikre, at udviklingen af de visuelle kunstarter bevæger sig i en retning, så de fortsat er relevante for de kommende generationer. Desuden stiller udviklingen fra en tekstkultur til en billedkultur særlige krav til udviklingen af det visuelle udtryk og til idéudviklingsprocesserne. Filmskolen vil styrke skolens uddannelser og vidensfelter, så de er relevante i forhold til medieudviklingen og branchen. Filmskolens uddannelser og viden skal udvikle sig i takt med samfundet og filmkunsten og følge med publikums og den kunstneriske udvikling og branchens behov. Filmskolen vil således løbende udvikle og højne uddannelsernes relevans, struktur og vidensfelter, samt forbedre uddannelsernes samspil, så det giver det optimale kunstneriske uddannelsesindhold og -forløb. Filmskolen vil derfor udføre en samlet analyse af de eksisterende strukturer og samspil på skolens uddannelser samt etablere et system, der systematisk og løbende vurderer uddannelsernes og vidensfelternes relevans bl.a. i forhold til dimittendernes beskæftigelsessituation. Da vores kultur er under forandring til en billedbåren kultur, stilles der krav om at billedsproget i fremtiden kan tilbyde en udvidet kompleksitetsgrad. Filmskolen vil derfor have særligt fokus på udviklingen af 2
3 uddannelse og undervisning inden for det visuelle udtryk og production design. Filmskolen vil indføre et generelt løft af alle fagretningernes visuelle kompetencer ved at oprette Production Design som et selvstændigt vidensfelt. Filmskolen har i gennem en lang årrække haft et nært samarbejde med Kunstakademiets Designskole, som skolen i den kommende rammeaftaleperiode ønsker at udvide endnu mere. Filmskolen vil desuden afsøge samarbejdsmuligheder med andre Production Design- og scenografiuddannelser i Danmark og Norden, herunder Statens Scenekunstskole i en afklaring af, om det vil være relevant at udvide samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner i forhold til undervisning i Production Design. Kravet til billedmediernes kompleksitet begynder allerede i ideudviklingen. Derfor vil Filmskolen ligeledes styrke idéudviklingsprocessen ved at udvide manuskriptuddannelsen fra 2 til 4 år for at give både instruktør- og manuskripteleverne en øget indsigt i filmkunstnerisk metode, større muligheder for kunstneriske refleksioner samt at kunne integrere manuskriptuddannelsen med de øvrige uddannelser på Filmskolen. Filmskolen har samlet set en række nære faglige interessefællesskaber med de andre uddannelser på det kunstneriske område. Ved et tættere samarbejde med disse kan faglige netværk inspirere til kunstnerisk og pædagogisk udveksling og dermed højne Filmskolens faglige praksis. Filmskolen vil derfor i rammeaftaleperioden arbejde for at udvide samarbejdet med Statens Scenekunstskole om forløb mellem skuespillere og instruktører samt med musikkonservatorierne om forløb i filmmusik. Skolen har hidtil både indgået i mange nationale samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner og samarbejdet med andre lignende uddannelsesinstitutioner inden for EU. Uddannelsesforløbet Eucroma er netop et sådant internationalt samarbejde, som blev til i den tidligere rammeaftaleperiode. I den kommende rammeaftaleperiode skal det afklares om der er behov og mulighed for at etablere og sikre uddannelsen som et permanent uddannelsesforløb på Den Danske Filmskole. Filmskolen ønsker at skabe de bedste udviklingsmuligheder til gavn for både skole, studerende og branchen. Derfor er det relevant at afklare hvilke muligheder, begrænsninger og udfordringer det vil give, hvis skolen bliver indplaceret i kvalifikationsrammen. Filmskolen vil således iværksætte en overordnet analyse, der kan identificere og vurdere udfordringer ved en eventuel indplacering i den danske kvalifikationsramme. Efterfølgende vil Filmskolen, i samarbejde med Kulturministeriet, foretage en endelig afklaring af en eventuel indplacering i kvalifikationsrammen. Såfremt skolen ikke indplaceres i kvalifikationsrammen, skal skolen gennemføre en positiv akkreditering i den kommende rammeaftaleperiode. Såfremt skolen bliver indplaceret i kvalifikationsrammen, må det forventes, at akkrediteringsprocessen vil afvente en ny organisering af uddannelserne. Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens uddannelsers relevans for branchen. 3
4 Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens påvirkning af mediebranchens udvikling. Igangsætning og gennemførelse af dimittendundersøgelse med særlig fokus på dimittendernes opfattelse og vurdering af egne kompetencer efter endt uddannelse. Flere undervisningsforløb i det visuelle udtryk/production design. Gennem evaluering (årligt i rammeaftaleperioden) af integrationen af manuskript- og instruktøruddannelserne vurdering af den narrative kvalitet og diversitet i elevproduktionerne. Afklaring af mulighederne for en permanentgørelse af Eucroma Redegørelse og analyse af branchens årlige bruttledighed. Igangsætning og udarbejdelse af analyse af konsekvenserne ved indplacering i kvalifikationsrammen (igangsættes i 2015 afsluttes medio 2016) 4.2. Undervisningen Filmskolen skal bidrage med undervisning på højeste kunstneriske niveau. Undervisningen skal indfælde sig optimalt i en overordnet tænkning af fag og uddannelse. Den skal udvikles og leveres af inspirerede lærere, der er i kontakt med den aktuelle mediearena, og som gennem deres undervisning og et velunderbygget kunstnerisk grundlag formår at inspirere og udfordre eleverne til at forme centrale eksistentielle og æstetiske spørgsmål i et originalt filmisk udtryk. Den Danske Filmskoles særlige fokus på udviklingen af undervisningen hænger nært sammen med den udvikling, de visuelle medier har været i gennem og fortsat gennemgår. I denne udvikling bliver det særligt vigtigt, at fremtidens filmfolk har et højt udviklet personligt narrativt og visuelt formsprog, så de dermed også i fremtiden kan være med til at forme udviklingen af de berørte brancher. Filmskolen vil give de studerende høje kunstneriske kompetencer på et internationalt niveau ved at styrke skolens kunstneriske vidensgrundlag. Filmskolen og skolens lærere skal ikke kun tilvejebringe situationer eller teorier, der skal lære de studerende et fagligt pensum, men skal derimod tilvejebringe situationer og begreber, der fremmer erfaringer og refleksioner hos de studerende - med det formål at inspirere og udfordre den filmsproglige udvikling, både af hensyn til den studerende, af hensyn til film-, tv- og computerspilbranchen og især af hensyn til publikum. Filmskolen vil således tilvejebringe undervisning og undervisere, der fokuserer på at undersøge og videreudvikle de helt grundlæggende forhold for filmskabelse: Fortællingens grundelementer, det kunstneriske samarbejde, de håndværksmæssige discipliner og udforskningen af det personlige formsprog. Derudover vil skolen udvikle ny undervisning og undervisningsformer, hvor medieudviklingen fordrer dette. Filmskolens særlige kunstneriske vidensgrundlag er en hjørnesten i skolens undervisning, og det er afgørende, at skolen sikrer, at vidensgrundlaget fortsat er relevant, af høj kvalitet og løbende udvikler sig. 4
5 Det visuelle udtryk Det visuelle udtryk er grundlæggende for den kunstneriske skabelse af film, tv og computerspil, og det er derfor essentielt, at Filmskolen opbygger et konkret videns- og undervisningsgrundlag i det visuelle udtryk som kunstnerisk og æstetisk inspiration for alle fagretninger. Filmskolen vil således udvikle nye undervisnings- og produktionsforløb i det visuelle udtryk/production Design. Idé- og manuskriptudvikling På samme måde gør det sig gældende for undervisningsgrundlaget inden for idé- og manuskriptudvikling som en integreret del af hele filmens kunstneriske skabelsesproces, og Filmskolen vil derfor ligeledes udvikle nye undervisningsforløb i idé- og manuskriptudvikling. Kunstnerisk dannende undervisning Filmskolen ønsker at højne de studerendes kunstneriske dannelse. Filmskolen vil derfor prioritere undervisningen i dramaturgi og filmhistorie. Desuden vil skolen give de studerende mulighed for at se filmhistorien og dramaturgien i et bredere perspektiv ved at udvide undervisningen inden for de mere klassiske kunstarter, som litteratur- og kunsthistorie. Undervisning i de nyeste teknologier Derudover vil Filmskolen kvalificere de studerende til at arbejde med de nyeste teknologier og arbejdsmetoder og således løbende udvikle undervisningen i de nyeste teknologier og arbejdsmetoder, så den holdes i takt med den generelle medieudvikling. Faglig og pædagogisk udvikling af lærerkræfterne Filmskolen vil derudover sikre et højt kunstnerisk og pædagogisk niveau for undervisningen gennem løbende faglig og pædagogisk kompetenceudvikling af lærerne. Kvalitetssikring Filmskolen vil ligeledes i den kommende rammeaftaleperiode intensivere og styrke kvalitetssikringen af uddannelserne, således at kvalitetssikringspolitikken forbedrer den samlede kvalitet af undervisningen. Skolen vil derfor i den kommende rammeaftaleperiode opbygge og etablere en kvalitetssikringspolitik på så højt et niveau, at skolen kan bestå en institutionsakkreditering. Samtidig vil skolen i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner drøfte de forskellige institutioners best practice inden for kvalitetssikring og på hvilke områder, det er hensigtsmæssigt at udarbejde fælles systemer. Nøgletal Gennem evaluering af Filmskolens satsning på production design som selvstændigt vidensfelt (primo 2016) vurdering af feltets relevans for undervisningen af alle uddannelsesretninger. Gennem evaluering (årligt) af undervisningen i det visuelle udtryk/production design vurdering af kvalitet og relevans af undervisningen. 5
6 Gennem de studerendes semesterevalueringer vurdering af kvaliteten i undervisningen i det visuelle udtryk. Gennem de studerendes semesterevalueringer (instruktør og manuskriptstuderende) vurdering af kvaliteten i undervisningen og træningen i idé- og manuskriptudvikling. Gennem lærernes semesterevalueringer vurdering af vidensgrundlaget for undervisningen på alle faglinjer. Evaluering af og udbygning af skolens kvalitetssikringssystem. Flere undervisningsforløb i kunstneriske dannelsesfag. Øget antal gennemførte kompetenceudviklingsforløb for lærerne Filmskolen vil højne og forny skolens kunstneriske vidensgrundlag ved løbende at iværksætte kunstneriske udviklingsaktiviteter Den filmsproglige udvikling betyder også, at Filmskolen vil prioritere arbejdet med kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Filmskolen vil i den kommende rammeaftaleperiode endeligt afklare, hvordan det kunstneriske udviklingsarbejde bedst muligt kan indgå i udviklingen af uddannelserne på Filmskolen. Filmskolen vil i den forbindelse prioritere kunstneriske udviklingsvirksomhedsaktiviteter, som både kan udvikle det æstetiske og kunstneriske sprog, højne og forny uddannelsernes vidensgrundlag samt bidrage til den kunstneriske udvikling inden for film, tv og computerspil. Filmskolen vil styrke skolens kunstneriske udviklingsvirksomhed ved at integrere kunstnerisk udviklingsvirksomhed på skolen og skal således i den kommende rammeaftaleperiode både afdække, hvilke fremtidige aktiviteter, der kan understøtte de studerendes kunstneriske udvikling og branchens behov, samt en fremtidig organisering og mulighederne for at få disse aktiviteter finansieret, da kunstnerisk udviklingsvirksomhed, der involverer film-, tv- eller computerspilsproduktion, vil være yderst bekosteligt. På baggrund heraf vil Filmskolen igangsætte konkrete kunstneriske udviklingsprojekter, som kan opbygge og integrere kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Filmskolen. Samtidig skal skolens kunstneriske udviklingsvirksomhed bidrage direkte til udviklingen i mediebranchen ved at formidle den viden, som kunstneriske udviklingsprojekterne har frembragt, ud til en bredere kreds. Ansøge eksterne midler til kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Forøget mængde af kunstneriske udviklingsprojekter i løbet af rammeaftaleperioden. Gennemføre udadvendte aktiviteter i forbindelse med afrapportering af kunstneriske udviklingsprojekter med deltagelse af eksterne interessenter fra de relevante brancher Efteruddannelse Filmskolens efteruddannelse skal bidrage til at løfte kompetenceniveauet i den danske mediebranche og skal derfor tilbyde undervisning, der kan højne vidensniveauet og give inspiration på et internationalt niveau. 6
7 Professionaliseringen af den danske film-, tv- og computerspilsbranche betyder, at det løbende er vigtigt for de ansatte i branchen at følge med udviklingen og det generelle høje uddannelsesniveau, som branchen har oplevet de seneste år. Efteruddannelsen henvender sig til tidligere dimittender fra Filmskolen, der har brug for kompetenceudvikling. Desuden henvender efteruddannelsen sig til professionelle i branchen uden en formel uddannelse, som mangler konkrete kompetencer inden for forskellige områder af film- og medieproduktion. Efteruddannelsen udbyder derfor kurser og afholder seminarer inden for alle retninger af film- og medieproduktion. I den kommende rammeaftaleperiode vil Filmskolen fokusere særligt på udvikling af efteruddannelse inden for områderne, ide- og manuskriptudvikling samt production design. Filmskolen vil styrke branchens faglighed og et vedvarende internationalt niveau ved at udbyde relevant efteruddannelse om den teknologiske udviklings betydning for filmsproglige fornyelser. Den teknologiske udvikling medvirker til, at filmsproget konstant udvikler sig. Filmbranchen har derfor løbende behov for efteruddannelse inden for de nye områder. Filmskolen vil derfor være på forkant med den teknologiske udviklings betydning for filmsproglige fornyelser, så skolen kan tilbyde den nyeste og mest opdaterede uddannelse for branchen. Filmskolen vil således afsøge mulighederne for i samarbejde med branchens organisationer og via deres medfinansiering - at tilbyde efteruddannelse inden for de nyeste teknologier og arbejdsmetoders betydning for den filmsproglige udvikling, samt idè- og manuskriptudvikling. Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af filmskolens efteruddannelseskursers relevans for branchen. Udbud af kurser i idé- og manuskriptudvikling. Gennem evaluering af kursusforløbene vurdering af kvalitet og relevans. Højne vidensniveauet inden for visuelt design for alle faggrupper, herunder fagretninger uden formaliserede uddannelser ved at udbyde relevant efteruddannelse Samfundets udvikling fra tekstbåren til billedbåren kultur fordrer, at branchens professionelle udøvere højner deres visuelle udtryk. Det er derfor afgørende, at Filmskolens efteruddannelse bidrager til udviklingen af billedsprogets udtryksmuligheder og dermed kan være med til at højne branchens generelle niveau inden for Production Design. Filmskolen vil således specifikt undersøge mulighederne for at udvikle nye kursustilbud inden for det visuelle design/production design til alle faggrupper, herunder også fagretninger, der ikke har formaliserede uddannelser. Dette vil ske i samarbejde og samfinansiering med branchen, herunder især de relevante faglige organisationer. 7
8 Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens efteruddannelseskursers relevans for branchen. Udbud af kurser i det visuelle udtryk/production design. Gennem evaluering af kursusforløbene vurdering af kvaliteten og fortsatte relevans. Styrke og forny filmsproget i dansk fiktion, spil og dokumentar ved at formidle viden og inspiration fra den danske og internationale arena. Filmskolens efteruddannelse skal formidle nybrud inden for den internationale mediearena samt debat om filmkunsten og dens udvikling. På den måde kan Filmskolen medvirke til at højne filmsproget i den danske medieverden. Filmskolen vil således i samarbejde med brancheorganisationer, andre kulturinstitutioner, fonde etc. ved at afholde internationale seminarer og workshops, tiltrække kapaciteter fra den internationale mediearena til at undervise og inspirere den danske branche. Afholdelse af seminarer med internationale og danske kapaciteter i løbet af rammeaftaleperioden. Gennem større evaluering (hvert andet år) vurdering af kvaliteten og relevansen af de større seminarer. Gennem evaluering af hvert enkelt af de større seminarer vurdering af kvaliteten og relevansen af seminarerne Kulturinstitution Skolen skal have en tidssvarende, indholdsorienteret og slagkraftig kommunikation med vores omverden, så vi kan blive et samlingspunkt for film-, tv- og computerspilbrancherne, være synlige for vækstlaget, det politiske system og i kulturlivet, og derigennem være med til at stimulere en kvalificeret debat og et højnet vidensniveau om dansk film, tv og computerspil. Medieforbrugernes hastige udvikling betyder, at Den Danske Filmskole skal have løbende fokus på udviklingen og fornyelse af dansk film, tv og computerspil. Dertil kommer, at krisen i den danske filmbranche har betydet, at risikovilligheden over for nye tiltag er dalende, samtidig med at krisen også har betydet en øget fragmentering af brancherne. Være samlingspunkt for en levende og kvalificeret debat om kunstneriske talenter og fornyelse af dansk film, tv og computerspil. De danske film-, tv- og scomputerpilbrancher efterlyser derfor et samlingspunkt, hvor diskussionen og refleksionerne om dansk film, tv- og computerspils fremtid kan foregå. Derfor ønsker Filmskolen at blive et samlingspunkt for en levende og kvalificeret debat om fornyelse af dansk film, tv og computerspil med særligt fokus på vækstlaget. 8
9 Filmskolen vil således igangsætte en ny kommunikationsstrategi med dette fokus. Desuden vil Filmskolen igangsætte og afholde fælles debatter om dansk film, tv og computerspils udvikling og fornyelse og afsøge mulighederne for at gøre dette i samarbejde med DFI. Filmskolen vil ligeledes indgå i en kontinuerlig dialog med vækstlaget som Super 16, 18 Frames, Fatamorgana, Den Europæiske Filmhøjskole og Filmværkstederne med henblik på at øge synligheden af Filmskolen for vækstlaget. Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens betydning som samlingspunkt for en kvalificeret og levende debat om kunstneriske talenter og fornyelse af dansk film, tv og computerspil. Afholdelse af offentlige arrangementer om dansk film, tv og computerspil, og om fornyelsen af dansk film, tv og computerspil. Øge medieforståelsen hos de nye generationer og den brede befolkning. Filmskolen ønsker at bidrage til dannelsen i samfundet i den bredeste forstand og udvikle det kunstneriske sprog, der udvider dimensionerne og mulighederne for refleksion. Filmskolen vil således udarbejde en strategi for udadvendte aktiviteter, der kan øge den brede befolknings, ikke mindst de yngre generationers, kulturelle og kunstneriske mediekundskaber. Derfor vil Filmskolen afsøge mulighederne for et samarbejde med organisationer og medielærerforeningen om fællesinitiativer med fokus på skabelse og forståelse af kunstneriske, fortællende medieprodukter, samt øge adgangen til arrangementer for at se afgangsfilm og møde skolens elever. Afholdelse af arrangementer med deltagelse af de nye generationer. Afholdelse af arrangementer for den brede befolkning. 9
For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition.
Den Danske Filmskole Omverdensanalyse Formålet med denne omverdensanalyse er at skabe fælles viden og forståelse for skolens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. Omverdensanalysen skal derfor klarlægge
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereStrategi for Den Danske Filmskole 2011-2014
Strategi for Den Danske Filmskole 2011-2014 1. Indledning Billedmediernes udbredelse gør filmsproget lige så vigtigt som det skrevne sprog. De som behersker at skrive filmsproget, påtager sig en stor forpligtelse
Læs mereÅrsrapport 2016 Den Danske Filmskole
Årsrapport 2016 Den Danske Filmskole Oversigt over tabeller, noter og bilag... 3 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4 2. Beretning... 5 2.1. Præsentation af virksomheden... 5 2.3.1 Årets faglige resultater...
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereÅrsrapport Den Danske Filmskole
Årsrapport 2017 Den Danske Filmskole 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4 2. Beretning... 5 2.2. Ledelsesberetning... 5 2.3. Kerneopgaver og ressourcer... 9 2.4. Målrapportering... 11 2.5. Forventninger
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereBekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
LBK nr 732 af 14/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02016-5 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDen Danske Filmskole The National Film School of Denmark. Årsrapport
Den Danske Filmskole The National Film School of Denmark Årsrapport 2015 1 Indhold Oversigt over tabeller, noter og bilag... 3 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4 2. Beretning... 5 2.1. Præsentation
Læs mereCenter for Anvendt Kunstnerisk Innovation
Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereTeaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark
Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereFTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.
12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereVEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark
VEDTÆGTER for Foreningen network danmark Indholdsfortegnelse: 1. Navn, stiftelse og hjemsted... 2. Formål og virksomhed 3. Medlemskab... 4. Bestyrelse 5. Direktionen 6. Økonomi og regnskab 7. Generalforsamling
Læs merePROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE
Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereÅrsrapport Den Danske Filmskole
Årsrapport 2018 Den Danske Filmskole 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning... 4 2. Beretning... 5 2.1. Præsentation af virksomhed... 5 2.1.1. Mission... 5 2.1.2. Vision... 5 2.1.3. Hovedopgaver... 5 2.2.
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereMÅL MISSION VÆRDIER SDMK
MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereHøringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereKommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov
Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens
Læs mereKulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.
Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereAFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?
AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? F O T O : C O L O U R B O X. C O M A F T A G E R P A N E L E R A F T A G E R
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereHovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016
Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereKunstnerisk Udviklingsvirksomhed Artistic Research
Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed Artistic Research Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed PB PB Forord Vinca Wiedemann s7 At producere det Nye Morten Meldgaard s11 Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed på Filmskolen
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereByggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014
27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016
UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 016 Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film Indhold 1. Indledning.... Kønsfordelingen i det danske samfund..... Kønsfordelingen
Læs mereStyrkelse af lærernes it-kompetencer
Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereUdbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen
Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereResultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005
Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereHærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.
Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles
Læs mereStrategi for Dansk Talentakademi
Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSkolens Læringscenter
P Æ D A G O G I S K M E D I E C E N T E R L Æ R I N G S C E N - T E R T E A M E T Skolens Læringscenter 3 0. J U N I 2 0 0 8 Består af forskellige funktioner: Læringscenterteamets opgaver Skole-bibliotekarer
Læs mere