Forslag. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 24 Folketinget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2014-15"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 24 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2014 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet: Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium. Stk. 2. Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af 1) spaltning af en eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1 eller 2) sammenlægning af to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1. Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattes af loven. Kapitel 2 Uddannelsesinstitutionernes formål 2. Den Danske Scenekunstskole har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau. Stk. 2. Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. 3. Den Danske Filmskole har som videregående uddannelsesinstitution til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion. Stk. 2. Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. 4. Musikkonservatorierne har som højere videregående uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau. Stk. 2. Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder. 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau. Stk. 2. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunsten. Stk. 3. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot. 6. Uddannelsesinstitutionerne har desuden til opgave at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Kapitel 3 Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v. 7. Uddannelsesinstitutionerne udbyder videregående heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb, inden for deres fagområder. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til særligt talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse. 8. Uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af kulturmini- Kulturmin., j.nr AK001051

2 2 steren i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. 9. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af efter- og videreuddannelse, herunder diplom- og masteruddannelser. 10. Kulturministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på uddannelsesinstitutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau. 11. Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, træffer selv beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning der skal drives på institutionen. 12. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om 1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer, 2) eksaminer, prøver, bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og afmelding fra disse, 3) adgang til uddannelserne, 4) titler, som er knyttet til uddannelserne, 5) studieordninger, 6) klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer, prøver og bedømmelser samt procedurer til behandling heraf, 7) omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver m.m., jf. stk. 1, nr. 6, herunder at disse kan resultere i en lavere karakter, 8) institutionernes kriterier for udvælgelse af særligt talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. 7, stk. 2, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, 9) ansættelse af undervisere og kunstnerisk-videnskabeligt personale og 10) bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer. Kapitel 4 International uddannelse 13. Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. 14. En uddannelsesinstitution kan efter aftale med en eller flere anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser i samarbejde med anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 5 Styrelse 15. Uddannelsesinstitutionerne ledes hver især af en rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed. Stk. 2. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer. Stk. 3. Kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved hver enkelt uddannelsesinstitution. Stk. 4. På uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere kollegiale organer. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne. Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold. 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne. Kapitel 6 Økonomiske forhold 17. Statens bevillinger til uddannelsesinstitutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove. Stk. 2. En uddannelsesinstitution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst eller beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale. Stk. 3. Den Danske Scenekunstskole og Den Danske Filmskole har mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer. Stk. 4. Kulturministeren kan bestemme, at en uddannelsesinstitution kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, hvis den giver 1) efter- og videreuddannelse, 2) åben uddannelse, 3) uddannelse af visse udenlandske studerende eller 4) uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler. 18. Uddannelsesinstitutionerne kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for de studerende, der er indskrevet ved

3 3 institutionen. Forsikringen kan dække skader i forbindelse med undervisningen. 19. Uddannelsesinstitutionerne kan afholde udlæg for depositum for udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser eller private værelser. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan betale leje for boliger til udenlandske studerende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og kan stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning. 20. Uddannelsesinstitutionerne kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler. Kapitel 7 Klager 21. De afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for kulturministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov. Kapitel 8 Forskellige bestemmelser 22. Kulturministeren kan undtagelsesvis godkende fravigelser fra lovens bestemmelser som led i udviklings- og uddannelsesforsøg. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler for uddannelsesinstitutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det. Kapitel 9 Ændring af anden lovgivning 23. I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013 som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer: 1. 1, stk. 1, affattes således:»loven gælder for følgende statslige institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder: 1) Arkitektskolen Aarhus. 2) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.«2. I 1, stk. 3, udgår»to eller flere af«. 3. 3, 5, 6, 7 og 11 a ophæves. Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 24. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Regler fastsat i bekendtgørelser for institutioner omfattet af 1, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Stk. 3. Regler fastsat i bekendtgørelser for Statens Scenekunstskole og Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Stk. 4. Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv på institutioner omfattet af 1 i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov. 25. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om overgangen til udbud af bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole og om de studerendes overgang til den nye uddannelsesstruktur.

4 4 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund 1.1. Hovedindhold i lovforslaget 1.2. Baggrund 1.3. Baggrund for lovforslaget Baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Udvalgsarbejde vedrørende ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Etablering af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution Styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesinstitution Videngrundlag for den nye scenekunstuddannelsesinstitution Ny struktur for scenekunstuddannelserne Stillingsstruktur ved den nye scenekunstuddannelsesinstitution Overgang fra selvejende institution til statsinstitution for visse uddannelsesinstitutioner Finansiering af den nye scenekunstuddannelsesinstitution 1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsen 2. Lovforslagets enkelte emner 2.1. Lovens anvendelsesområde Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.2. Uddannelsesinstitutionernes formål Gældende ret Gældende formålsbestemmelser for de videregående scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner Gældende formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole Gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne Gældende formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.3. Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning Godkendelse af uddannelser Erhvervelse af doktorgrader Titler og studieordninger Vedrørende omprøve og ombedømmelse Vedrørende uddannelse og efter- og videreuddannelse Frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed 2.4. Internationalt uddannelsessamarbejde Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.5. Styrelse Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.6. Økonomiske forhold Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.7. Klager

5 Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.8. Følgevirkninger for anden lovgivning 2.9. Øvrige bestemmelser 3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. De administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema Bilag 1 1. Indledning og baggrund 1.1. Hovedindhold i lovforslaget Hovedformålet med lovforslaget er at skabe lovgivningsmæssigt grundlag for Kulturministeriets videregående scenekunstuddannelsers overgang til en bachelor- og kandidatstruktur og for etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Det foreslås konkret, at en række statslige og statsligt støttede scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner samles i en ny videregående uddannelsesinstitution, der har en fælles rektor, og som på sigt skal udbyde bachelor- og kandidatuddannelser. Med lovforslaget fastsættes den nye scenekunstuddannelsesinstitutions formål, opgaver, styrelse m.v. på linje med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner endvidere fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013 som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, og omfattes i stedet af en selvstændig lov. Lovforslaget er baseret på samme grundlæggende forståelse af formålet med de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som gælder i dag. Dette omfatter blandt andet, at der er tale om kunstnerisk baserede uddannelser, som hviler på viden fra kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, og at institutionerne optager studerende med udgangspunkt i kunstneriske evner og talent, samt at institutionerne skal virke til gavn for kunst- og kulturlivet. Med etableringen af en selvstændig lov for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet har det også været formålet at gennemføre en modernisering af lovgrundlaget for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget er der derfor foretaget en række indholdsmæssige og redaktionelle justeringer i forhold til den gældende lov. Disse skal sikre, at loven indeholder en tidssvarende regulering af området, som bidrager til dets fortsatte udvikling. Blandt de væsentligste indholdsmæssige ændringer kan følgende fremhæves: Uddannelsesinstitutionerne får reviderede og tidssvarende formålsparagraffer, hvor det er relevant. Uddannelsesinstitutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner tydeliggøres. Den nye akkrediteringspraksis med institutionsakkreditering som primær akkrediteringsform behandles. Kulturministeren får specifik hjemmel til at fastsætte regler inden for en række nye områder på uddannelserne såsom niveau, adgang, titler m.v. Friheden til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed indgår på lige fod med institutionernes forskningsfrihed. Internationalt uddannelsessamarbejde omfattes af loven, og det bliver obligatorisk, at uddannelserne skal give studerende mulighed for udlandsophold. Kulturministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om internationalt uddannelsessamarbejde. Uddannelsesinstitutionernes aftagerpaneler behandles i en selvstændig bestemmelse. Kulturministeren får en specifik hjemmel til at fastsætte nærmere regler om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers kunsthalsvirksomhed. Bedømmelsesudvalg afskaffes i forbindelse med ansættelse af rektorer på musikkonservatorierne, så ansættelsesproceduren bliver ens på alle Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Baggrund I medfør af kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er derfor i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dog tilkommer beføjelserne i loven begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner der er omfattet af de enkelte bestemmelser.

6 6 Følgende videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er omfattet af den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner: Den Danske Filmskole. Det Jyske Musikkonservatorium. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Rytmisk Musikkonservatorium. Statens Scenekunstskole. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Kulturministeriet har således ressortansvaret for 7 statslige videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som udbyder videregående uddannelse inden for en bred vifte af kunstneriske fagområder: klassisk og rytmisk musik, film, scenekunst og billedkunst. Til forskel fra størstedelen af de øvrige videregående uddannelser i Danmark er Kulturministeriets videregående uddannelser kendetegnet ved, at der er et stærkt begrænset optag til uddannelserne, og at antallet af studerende på institutionerne er politisk fastsat. Endvidere optager uddannelsesinstitutionerne studerende på baggrund af ansøgernes kunstneriske evner og talent, og der er som altovervejende hovedregel ikke krav om adgangsgivende gymnasial eksamen. Endelig modtager de studerende praksisbaseret og kunstnerisk baseret uddannelse og inden for enkelte fagområder forskningsbaseret uddannelse indtil det højeste niveau. De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er endvidere kendetegnet ved at indgå i større kunstneriske læringsmiljøer på tværs af institutionerne, der samtidig er tæt koblet til det øvrige praksisudøvende kunstfelt, samt at have en udstrakt grad af uddannelses- og vidensamarbejde med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er også kunst- og kulturinstitutioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker, udførelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning og forskellige former for formidlingsvirksomhed. Derfor spiller disse uddannelsesinstitutioner og den viden, der opbygges her, en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Kulturministeriets rammestyring af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner sker på de årlige finanslove samt gennem rammeaftaler, som Kulturministeriet indgår med hver enkelt uddannelsesinstitution for en fireårig periode. Endvidere fastsættes antallet af ressourceudløsende studerende på institutionernes uddannelser for en fireårig periode. Herudover yder Kulturministeriet tilskud til en række mindre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, hovedsagelig på scenekunstområdet, som ikke er omfattet af gældende lov Baggrund for lovforslaget Baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet I medfør af kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er derfor i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Med lovforslaget omfattes Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner af en selvstændig lov. Herved kan Kulturministeriet sikre den mest hensigtsmæssige regulering og udvikling af institutionerne til gavn for området som helhed og det omgivende samfund. I store træk er lovforslaget udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lov og er baseret på samme udgangspunkt og forståelse af det kunstneriske uddannelsesområde, som gælder i dag Ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Udvalgsarbejde vedrørende ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Af den politiske aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet fremgår det, at der skal iværksættes»en udredning af uddannelsesstrukturen og arbejdsdelingen mellem uddannelsesinstitutionerne på hele det scenekunstneriske uddannelsesområde«. Kulturministeren nedsatte i februar 2012 et udvalg, som skulle komme med anbefalinger til en fremtidig organisering af det videregående scenekunstneriske uddannelsesområde. Udvalget bestod af en række ledere fra de videregående scenekunstuddannelsesinstitutioner, repræsentanter fra scenekunstbranchen og interesseorganisationer samt repræsentanter fra Kulturministeriet. I september 2013 offentliggjorde udvalget»udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet«. Udvalget fandt, at scenekunstuddannelsesområdet ved at blive tilpasset den generelle gradsstruktur (bachelor- og kandidatstruktur) for de videregående uddannelser vil kunne etablere den fleksibilitet, kompatibilitet og mobilitet såvel nationalt som internationalt, der bedst kan løfte de udfordringer, uddannelserne står over for. Udvalget fandt også, at scenekunstuddannelserne vil være tjent med en større variation i uddannelsesprofilerne samt en højere fleksibilitet og mobilitet mellem uddannelserne. Det blev anbefalet, at dette skulle ske gennem etableringen af en ny samlet institution med veldefinerede fagkompetencer i profilerede fagmiljøer, der igen burde indgå i større lærings-

7 7 miljøer. Udvalget kom derfor med følgende hovedanbefalinger: De scenekunstneriske uddannelser udvikles til bachelorog kandidatuddannelser. Der etableres en ny institution, der består af følgende institutioner: Statens Scenekunstskole, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia og Odsherred Teaterskole. Der etableres en ledelsesstruktur med en fælles rektor for institutionen og med lokale ledere på de enkelte geografiske lokaliteter. Kravet til videngrundlaget for de scenekunstneriske uddannelser formaliseres i lovgivningen med kunstnerisk praksis som det fortsatte hovedgrundlag og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller forskning som grundlag, hvor det er relevant for de enkelte fag/uddannelser Etablering af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution Udvalget fokuserede i sit arbejde med en fremtidig organisering af scenekunstuddannelserne på en helhedsløsning, hvor praksisviden, viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed fra hele området og de vigtigste internationale erfaringer på området kunne bringes aktivt i spil over for alle uddannelserne. Udvalget fokuserede også på, at den fremtidige organisering af scenekunstuddannelserne ikke bør indebære en centralisering af uddannelserne, men en styrkelse af dem såvel lokalt som samlet. Der blev derfor foreslået en løsning, der skal skabe et på en gang fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem med levende og bæredygtige læringsmiljøer. I dette lovforslag følges udvalgets anbefaling om etablering af en ny samlet højere videregående scenekunstuddannelsesinstitution i Danmark, Den Danske Scenekunstskole. Følgende uddannelsesinstitutioner foreslås derfor lagt sammen i en ny højere videregående uddannelsesinstitution: Statens Scenekunstskole, Odsherred Teaterskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater samt Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Etableringen af en samlet scenekunstuddannelsesinstitution har til formål at sikre større læringsmiljøer, så de krav, der stilles til moderne videregående kunstneriske uddannelser på højeste niveau, kan honoreres. Med større læringsmiljøer vil der blive skabt bedre rammer for faglig udvikling og kunstnerisk samarbejde og for at løfte vidensniveauet til at kunne udbyde uddannelser på kandidatniveau. En samlet organisation vil i langt højere grad kunne sikre en bæredygtig og udviklingsorienteret institutionsstruktur på det faglige, administrative og ledelsesmæssige plan. Samlingen af de nuværende institutioner i en enkelt institution vil også være parallel med udviklingen i de øvrige nordiske lande, hvor en række mindre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i dag er indgået i eller er på vej til at indgå i større faglige miljøer. Det foreslås, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution, Den Danske Scenekunstskole, får status som statsinstitution, og at den samlede institutions virksomhed omfattes af samme overordnede rammer som de øvrige kulturministerielle statslige uddannelsesinstitutioners virksomhed, for så vidt angår spørgsmål om opgaver, uddannelser, videngrundlag, styrelse og økonomiske forhold m.v. Etableringen af den nye uddannelsesinstitution indebærer konkret at Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia omdannes fra selvejende institutioner til at blive del af den nye statsinstitution, at Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater og Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater udskilles fra den selvejende institution Aarhus Teater og bliver del af den nye statsinstitution, at statsinstitutionen Statens Scenekunstskole bliver del af den nye statsinstitution, og at Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole udskilles fra statsinstitutionen Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og bliver del af den nye statsinstitution. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole vil herefter hedde Syddansk Musikkonservatorium. Kulturministeren vil i forbindelse med etableringen af den nye scenekunstuddannelsesinstitution lægge vægt på, at der skal udbydes uddannelse på alle de lokaliteter, der eksisterer i dag, så aktivitetsniveauet på de nuværende lokaliteter fastholdes. Kulturministeren vil endvidere lægge vægt på, at allerede eksisterende eller påtænkte samarbejder mellem de nuværende uddannelsesinstitutioner og andre uddannelses- og kulturinstitutioner videreføres og styrkes til gavn for den nye samlede institution og for de lokale dele af denne. Dette gælder samarbejder på både lokalt, nationalt og internationalt niveau. Endelig vil kulturministeren lægge vægt på, at den nye institution skal have stærke, lokale fagmiljøer og kunstfaglige profiler, og at den udnytter de nuværende institutioners forskellige styrkepositioner til gavn for uddannelserne, kunstog kulturlivet samt arbejdsmarkedet og det omgivende samfund Styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesinstitution Med lovforslaget følges udvalgets anbefaling om etableringen af en ledelsesstruktur med en fælles rektor for den nye scenekunstuddannelsesinstitution. Med lovforslaget foreslås det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution underlægges samme styrelsesregler, der gælder for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det vil blandt andet sige, at institutionen ledes af en rektor, der ansættes af kulturministeren, og som er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed,

8 8 samt at der fastsættes nærmere regler om nedsættelse af kollegiale organer ved institutionen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelserne i 15. Forventningen til den nye scenekunstuddannelsesinstitution er, at den sikrer stærke læringsmiljøer til gavn for hele institutionen, stærke lokale kunstfaglige profiler og forskelligartede aktiviteter inden for en bæredygtig og udviklingsorienteret ramme. Kulturministeren vil derfor fastlægge nærmere regler for den nye scenekunstuddannelsesinstitutions styrelse, som sikrer de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk medbestemmelse til at udvikle den lokale afdeling mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede institution. Samtidig skal reglerne sikre, at der opbygges tværgående læringsmiljøer, samarbejde og kvalitetssikring til gavn for alle institutionens uddannelser. Ligeledes vil der blive sikret en struktur for kollegiale organer, studienævn m.v., som sikrer lokal repræsentation og lokal beslutningskraft, hvor det giver bedst faglig og administrativ mening Videngrundlag for den nye scenekunstuddannelsesinstitution Med lovforslaget følges udvalgets anbefaling om, at kravet til videngrundlaget for de scenekunstneriske uddannelser formaliseres i lovgivningen med kunstnerisk praksis som det fortsatte hovedgrundlag for de enkelte uddannelser og kunstnerisk udviklingsvirksomhed som grundlag, hvor det er relevant for de enkelte uddannelser. Det foreslås endvidere, at forskning, hvor det er relevant, kan tjene som videngrundlag. Forskning vil dog kun i særlige tilfælde og inden for afgrænsede områder kunne udgøre videngrundlaget for scenekunstuddannelserne. Dette er samme videngrundlag som ved musikkonservatorierne og sikrer, at der kan uddannes udøvende kunstnere indtil det højeste niveau på et hovedgrundlag af praksis fra scenekunst. Med lovforslaget foreslås det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitutions status som højere videregående uddannelsesinstitution lovfæstes, samt at det formaliseres, at institutionen udbyder uddannelse på kunstnerisk grundlag indtil det højeste niveau. Med afsæt i gældende lov har Statens Scenekunstskole og Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole begge status som videregående uddannelsesinstitutioner. De øvrige scenekunstuddannelsesinstitutioner har med undtagelse af Odsherred Teaterskole også status som videregående uddannelsesinstitutioner, men disse institutioner er som selvejende institutioner i dag ikke omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, da loven kun omfatter statsinstitutioner. Af lovforslaget fremgår det endvidere, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution som videregående uddannelsesinstitution skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionens fagområder. Det er i denne sammenhæng kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og som i særlige tilfælde vil kunne være baseret på forskning. I lovforslaget fastsættes det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Hermed præciseres det, at institutionens uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne sker på grundlag af praksisbaseret viden og viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på enkelte mindre områder, hvor det kan være relevant, forskning. Da det væsentligste videngrundlag er praksis, skal underviserne deltage i eller have aktiv kontakt med relevante kunstneriske praksis- og udviklingsmiljøer, jf. kriterierne fastsat af Kulturministeriet i henhold til 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Ny struktur for scenekunstuddannelserne Kulturministeren vil fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesstrukturen ved den nye scenekunstuddannelsesinstitution inden for en nærmere fastsat overgangsperiode skal overgå til en bachelor- og kandidatstruktur. Kulturministeren følger dermed udvalgets anbefaling om, at de scenekunstneriske uddannelser skal udvikles til bachelor- og kandidatuddannelser. De videregående scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner udbyder aktuelt 3-4-årige videregående uddannelser samt enkelte 2-årige overbygningsuddannelser inden for en række scenekunstneriske fagområder såsom skuespil, sceneinstruktion, scenografi, lysteknik/lysdesign, lydteknik/lyddesign, sceneproduktion og forestillingsledelse og rekvisit, moderne dans, koreografi, musikakkompagnement til dans, danseformidling, dramatik og musicalperformance. Scenekunstuddannelserne er således ikke harmoniseret med bachelor- og kandidatstrukturen, der eksisterer på langt hovedparten af det videregående uddannelsesområde i Danmark og Europa. Den manglende harmonisering er en barriere for både udviklingen af institutionssamarbejde med andre videregående uddannelser i Danmark og udlandet og for den enkelte studerendes mulighed for at sammensætte sin uddannelse og tage en videreuddannelse. Ved at blive tilpasset den generelle gradsstruktur for de videregående uddannelser vil scenekunstuddannelsesområdet kunne etablere den fleksibilitet, kompatibilitet og mobilitet såvel nationalt som internationalt, der bedst kan udvikle scenekunstuddannelserne til gavn for den enkelte studerende, for scenekunstmiljøet og for det omgivende samfund. Endvidere vil overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur være parallel med udviklingen inden for det videregående kunstneriske uddannelsesområde både nationalt og i nordisk og europæisk sammenhæng. Inden for det seneste årti er der således blevet etableret bachelor- og kandidatuddannelser på de danske musikkonservatorier og på de videregående designuddannelser, der tidligere lå under Kulturministeriet. I nordisk sammenhæng har størstedelen af de videregående scenekunstuddannelser i løbet af de seneste år fået status som bachelor- og kandidatuddannelser.

9 9 Kulturministeriet vil lægge vægt på, at overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur ikke vil medføre en teoretisering og akademisering af scenekunstuddannelserne på bekostning af deres praksisnære og kunstneriske elementer, men at overgangen derimod vil muliggøre udviklingen og styrkelsen af uddannelsernes kunstneriske grundlag. Blandt andet vil uddannelserne blive omfattet af gradstypebeskrivelsen for de videregående kunstneriske uddannelser i den danske kvalifikationsramme med den præcisering af kunstnerisk grundlag, som fremgår af denne. Det er de eksisterende 3- og 4-årige videregående uddannelser, der får bachelorstatus. Dette sker ved, at alle de nuværende grunduddannelser skuespil, sceneinstruktion, musicalperformance, moderne dans, sceneteknik, scenografi og dramatik skal optage til 3-årige bacheloruddannelser og have fastsat læringsmål, der harmonerer med den kunstneriske bachelorgrad. Det forventes, at der kan ske optag på bacheloruddannelserne fra august Kandidatniveauet vil være nyt på scenekunstområdet. Jf. anbefalingerne i scenekunstudredningen etableres kandidatuddannelserne først efter det første optag på bacheloruddannelserne, så kandidatuddannelserne kan etableres på et velfunderet fagligt grundlag. Derfor forventes først optag på kandidatuddannelserne fra studieåret Den gradvise indfasning af kandidatniveauet vil give den nye samlede institution tid til at forberede institutionsakkreditering, så kvaliteten af uddannelserne sikres, inden institutionen kan udbyde kandidatuddannelser. Adgangen til scenekunstuddannelserne ved den nye institution vil efter overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur være en bestået optagelsesprøve på såvel bachelor- som kandidatniveau, hvor ansøgernes kunstneriske evner og talent vurderes. I lighed med tidligere og med den altovervejende del af de øvrige videregående kunstneriske uddannelser vil der ikke være krav om en forudgående gymnasial uddannelse ved optagelse på de videregående scenekunstneriske uddannelser Stillingsstruktur ved den nye scenekunstuddannelsesinstitution Den ændrede status for scenekunstuddannelserne under en ny, samlet institution vil betyde, at det kunstnerisk-videnskabelige personale på institutionen på sigt skal omfattes af en stillingsstruktur. Stillingsstrukturen skal afspejle, at der på højere videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, ud over at drive praksisbaseret undervisning, er pligt til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning for en del af institutionens ansatte. Dette vil give en ændret ressourcefordeling i forhold til den enkelte ansattes tidsforbrug på henholdsvis undervisning og dokumenteret videnproduktion Overgang fra selvejende institution til statsinstitution for visse uddannelsesinstitutioner Lovforslaget indebærer, at Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia efter de respektive bestyrelsers godkendelse ophører som selvstændige og selvejende uddannelsesinstitutioner, og at deres uddannelser samles under den nye statslige videregående uddannelsesinstitution. De respektive bestyrelser for de selvejende institutioner opløser disse i henhold til de enkelte institutioners vedtægter Finansiering af den nye scenekunstuddannelsesinstitution Statens Scenekunstskole er en statslig institution, som er fuldt statsfinansieret. Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole er en uddannelse under en statslig institution, som er fuldt statsfinansieret. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia er selvejende institutioner, som i forskelligt omfang er statsligt finansierede. Ved etableringen af den nye scenekunstuddannelsesinstitution fra 1. januar 2015 vil de statslige bevillinger blive samlet på den hidtidige finanslovskonto for Statens Scenekunstskole. Før etableringen af den nye institution kan gennemføres, vil de respektive bestyrelser for de ovennævnte selvejende institutioner skulle behandle og tiltræde, at den selvejende institutions aktiver og passiver, herunder eventualforpligtelser, overgår til Den Danske Scenekunstskole. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der kort redegøres for dialogen med de selvejende institutioner forud for lovforslaget. I 2015 forventes bevillingen til Den Danske Scenekunstskole at omfatte en bruttoudgiftsbevilling på 84,2 mio. kr. Institutionens indtægtsbevilling forventes at udgøre 22,5 mio. kr., heraf 11,8 mio. kr. fra Kulturministeriets udlodningsmidler. Der vil desuden blive optaget bevilling til indtægtsdækket virksomhed med henblik på rekvirerede kurser m.v. udbudt på Den Danske Scenekunstskole. Bevillinger til statsinstitutioner gives eksklusive udgifter til ikke fradragsberettiget købsmoms. På den baggrund er udgiftsbevillingen ovenfor reduceret med 1,2 mio. kr., som svarer til den forøgede andel ikke fradragsberettiget købsmoms, som Den Danske Scenekunstskole skønnes at kunne opnå refusion for i 2015 i kraft af institutionens status som statsinstitution. Bevillingsomlægningen optages på forslag til tillægsbevillingslov for 2015 på følgende måde: Mio. kr. Udgift Indtægt Statens Scenekunstskole* 32,9 20, Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole** -8,2-0, Skuespillerskolerne -8,2-8,2

10 Dramatikeruddannelsen -1,5-1, Odsherred Teaterskole -3,2-1, Det Danske Musicalakademi -4,5-0,7 Sum 7,3 8,5 * På finansloven for 2015 betegnes hovedkonto fortsat Statens Scenekunstskole. På finansloven for 2016 og fremadrettet vil dette være ændret til Den Danske Scenekunstskole. ** På finansloven for 2015 betegnes hovedkonto fortsat Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. På finansloven for 2016 og fremadrettet vil dette være ændret til Syddansk Musikkonservatorium. Alle tal er i 2015-priser. Ved etableringen af den nye statsinstitution optages bevillinger for yderligere 8,5 mio. kr. ved indbudgettering af driftsindtægter fra de tidligere selvejende institutioner. Udgiftsbevillingen øges med 7,3 mio. kr. svarende til indtægtsbevillingen fratrukket 1,2 mio. kr., der er ikke fradragsberettiget købsmoms Hovedlinjerne i lovforberedelsen Den politiske aftale for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for fastsatte, at der skulle udarbejdes en udredning om scenekunstuddannelserne, der kom med anbefalinger til en ny organisering af det scenekunstneriske uddannelsesområde. Dele af lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i»udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet«fra september Som led i arbejdet med etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af lederne af de berørte scenekunstuddannelsesinstitutioner. Disse ledere har som led i den lovforberedende proces drøftet relevante dele af lovforslaget. Også bestyrelserne for de selvejende scenekunstuddannelsesinstitutioner har gennem udvalgsarbejde, møder og ved høring været inddraget i og tilsluttet sig planerne om dannelsen af en samlet scenekunstuddannelsesinstitution. Udkast til lovforslaget har som led i den lovforberedende proces endvidere været forelagt for og drøftet med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som er berørt af forslaget. 2. Lovforslagets enkelte emner 2.1. Lovens anvendelsesområde Gældende ret Af 1, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fremgår det, at loven gælder for følgende statslige institutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet), der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole (nu Statens Scenekunstskole) og Den Danske Filmskole. I medfør af kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er således i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelsesog Forskningsministeriet. Dog tilkommer beføjelserne i loven begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner der er omfattet af de enkelte bestemmelser Kulturministeriets overvejelser Fælles for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er, at de udbyder uddannelser inden for kunstneriske fagområder. På Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner danner kunstnerisk udviklingsvirksomhed sammen med viden og erfaring fra kunstnerisk praksis og faglig praksis og i begrænset omfang forskning det væsentligste fundament for faglig og pædagogisk udvikling samt for udvikling af de studerendes færdigheder og kompetencer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger vedrørende de enkelte institutioners formålsbestemmelser. For at sikre den mest hensigtsmæssige regulering og udvikling af Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner til gavn for området som helhed og det omgivende samfund foreslås det, at der etableres en selvstændig lov for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Forslag til ny ordning Med lovforslaget foreslås det, at Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner omfattes af en selvstændig lovgivning, således at reguleringen af disse uddannelsesinstitutioner udskilles fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

11 Uddannelsesinstitutionernes formål Gældende ret Formålsbestemmelserne for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fremgår af 3-7 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. De gældende formålsbestemmelser fastsætter hver enkelt institutions opgaver som uddannelsesinstitution og fastsætter institutionens status som videregående uddannelsesinstitution, det videngrundlag, institutionens uddannelser bygger på, samt institutionens forpligtelse som kulturinstitution. I de følgende afsnit gennemgås de gældende formålsbestemmelser for de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Gældende formålsbestemmelser for de videregående scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner Den gældende formålsbestemmelse for Statens Scenekunstskole fremgår af 6 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner:»statens Teaterskole har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Skolen kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.«den gældende formålsbestemmelse for Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole fremgår af 5, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner:»syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole har ud over de opgaver, der fremgår af stk. 1, til opgave at uddanne skuespillere. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.«formål og opgaver for de øvrige videregående scenekunstuddannelsesinstitutioner, der samles i en ny institution, og som i dag er selvejende institutioner eller indgår i selvejende institutioner, fremgår af de bestyrelsesvedtagne vedtægter for hver enkelt uddannelsesinstitution. Det drejer sig om følgende uddannelsesinstitutioner: Det Danske Musicalakademi Fredericia, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater samt Odsherred Teaterskole. Af 3, stk. 1, i vedtægterne for Det Danske Musicalakademi Fredericia fremgår det:»det Danske Musicalakademi har til formål at tilbyde videregående undervisning inden for sang, dans og skuespil for herigennem at give akademistuderende indgående kundskaber som solist og ensemblemedlem inden for musikteaterets og musicalens forskellige genrer.«af 4 i Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teaters vedtægter fremgår det:»dramatikeruddannelsen har til formål at uddanne dramatikere, der vil skrive for scenekunst.«af 6 i Skuespilleruddannelsen Aarhus Teaters vedtægter fremgår det:»uddannelsen har til formål at uddanne skuespillere til teater, film, radio og tv.«af 2 i Odsherred Teaterskoles vedtægter fremgår det, at Odsherred Teaterskole har til hovedformål at»sikre udbud af efteruddannelse til alle faggrupper inden for teater og dans med særligt fokus på det professionelle børne- og ungdomsteatermiljø.« Gældende formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole Den gældende formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole fremgår af 7 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner:»den Danske Filmskole har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og videoproduktion.« Gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne Den gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne fremgår af 5, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner:»musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.« Gældende formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Den gældende formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler fremgår af 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner:»kunstakademiets Billedkunstskoler har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for billedkunsten.« Kulturministeriets overvejelser De gældende formålsbestemmelser stammer i alt væsentligt fra lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Dog blev formålsbestemmelsen om Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole tilføjet med lov nr af 16. december 2009 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Kulturministeriet vurderer, at den gældende lovs formålsbestemmelser ikke i tilstrækkelig grad er dækkende for uddannelsesinstitutionernes aktuelle opgaver og virksomhed. Med en ny lov for Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner vurderes det derfor hensigtsmæssigt at justere på formålsbestemmelserne for at sikre en mere tidssvarende beskrivelse af området. Den udvikling, der er sket siden 1994 på hele det videregående uddannelsesområde med indførelse af sammenlignelige strukturer på tværs af lande (Bologna-processen), akkrediteringssystem og deklaration af uddannelserne, er ikke afspejlet specifikt i den nuværende

12 12 lovgivning. Det foreslås derfor konkret, at der sker en tydelig lovgivningsmæssig præcisering af de enkelte institutioners videngrundlag og af deres status og placering i uddannelsessystemet, samt at videngrundlaget for enkelte institutioner formelt udvides til at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og i særlige tilfælde mulighed for forskning. I henhold til den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er videngrundlaget for uddannelser på bachelor- og kandidatniveau ved videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning. Videngrundlaget for de enkelte videregående uddannelser fastlægges i uddannelsernes specifikke formålsbestemmelser. Endvidere foreslås det, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioners rolle som kunst- og kulturinstitutioner, der skal fremme deres kunstområde og det kulturliv, der knytter sig hertil, mere tydeligt fremgår af loven. Kulturministeriet anser uddannelsesinstitutionerne for at være kunst- og kulturinstitutioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker, udførelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning og forskellige former for formidlingsvirksomhed. Derfor spiller de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og den viden, der opbygges her, en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Som kunstog kulturinstitutioner skal uddannelsesinstitutionerne bidrage til at udbrede kendskabet til deres fagområder lokalt, nationalt og også gerne internationalt. Som kunst- og kulturinstitutioner skal de endvidere arbejde for at styrke deres rolle som betydningsfulde kunstneriske og kulturelle mødesteder, og de bør have ambitionen om derved at bidrage til institutionernes og deres kunstområders placering i kunst- og kulturlivet og i samfundet som betydningsfulde kunstneriske og kulturelle samlingssteder. Denne opgave er i praksis allerede bredt udviklet, da den har været beskrevet i de 4-årige rammeaftaler mellem institutionerne og Kulturministeriet. Kulturministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget derfor fundet anledning til yderligere at fremhæve institutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner. Med de moderniserede formålsbestemmelser er der altså tilstræbt en tydeliggørelse og i enkelte tilfælde en formel udvidelse af institutionernes opgaver, videngrundlag, status og deres rolle som kunst- og kulturinstitutioner. Der tilsigtes altså en præcisering og for enkelte institutioner en udvidelse af formålsbestemmelserne Forslag til ny ordning For at sikre ensartede formålsbestemmelser for de forskellige uddannelsesinstitutioner foreslås det, at formålsbestemmelserne i højere grad harmoniseres og opbygges ens. Det foreslås endvidere, at de gældende formålsbestemmelser for de enkelte uddannelsesinstitutioner udvides, så det af bestemmelserne tydeligt fremgår, hvilket videngrundlag uddannelserne er baseret på. Hermed tydeliggøres det, at uddannelsesinstitutionerne hviler på et fælles grundlag af kunstnerisk praksis, faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og i varieret omfang på pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning på relevante områder. Dog forekommer der fortsat enkelte variationer i formålsbestemmelserne mellem de enkelte uddannelser. Dette skyldes forskelle i uddannelsernes status og videngrundlag. Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne har status som højere videregående uddannelsesinstitutioner, idet de uddanner indtil det højeste niveau, det vil sige kandidatniveau, mens Den Danske Filmskole har status som videregående uddannelsesinstitution, da institutionen ikke uddanner til kandidatniveau. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de relevante bestemmelser for en gennemgang af de enkelte institutioners formålsbestemmelser. I lovforslaget er der også sket en tydeliggørelse af institutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner. I de gældende bestemmelser er det kun musikkonservatorierne, som i deres fælles formålsbestemmelse har en egentlig forpligtelse til at fremme deres fagområde. De øvrige institutioner skal ifølge den gældende lov bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fag. Med lovforslaget indføres der en bestemmelse, som gør det til en opgave for alle institutionerne at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Med lovforslaget foreslås det, at scenekunstuddannelserne får status af højere videregående uddannelsesinstitution og samles i en ny institution. Den nye formålsbestemmelse for Den Danske Scenekunstskole afspejler institutionens nye status med dertilhørende formål og opgaver. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit om ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v Gældende ret Den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder i lovens 9-10 de grundlæggende regler for uddannelser og forskning ved uddannelsesinstitutionerne, hvor det bestemmes, at kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde, samt at en institution, der driver forskning, selv træffer beslutning om den forskning, der skal drives på institutionen. Det fremgår tillige, at kulturministeren fastsætter regler om uddannelsernes indhold og varighed, eksaminer, prøver og bedømmelser, adgang til uddannelserne, ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere, erhvervelse af doktorgrader og klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer til behandling heraf. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddan-

13 13 nelseselementer, samt om at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis. Endelig fremgår det, at de institutioner, der er berørt af reglerne, skal have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse, samt at institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende. For så vidt angår forskning, fremgår det af reglerne i den gældende lovs 12, at kulturministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på institutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau Kulturministeriets overvejelser De gældende bestemmelser er i vidt omfang fortsat relevante for Kulturministeriets område, hvorfor flertallet af den gældende lovs bestemmelser videreføres i lovforslaget. Kulturministeriet finder dog, at de gældende bestemmelser ikke i tilstrækkelig grad er dækkende for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Derfor er der tilføjet reviderede bestemmelser om godkendelse af uddannelser og frihed til at bedrive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed. Der er tilføjet nye bestemmelser om titler, studieordninger, omprøve og ombedømmelse, heltidsuddannelser og efter- og videreuddannelse. Endelig foreslås en enkelt bestemmelse om erhvervelse af doktorgrader ikke videreført Forslag til ny ordning Med lovforslaget videreføres flertallet af de gældende bestemmelser. Enkelte bestemmelser er blevet revideret. Der er tilføjet nye bestemmelser, og enkelte bestemmelser foreslås ikke videreført, jf. gennemgangen af de relevante forhold nedenfor Godkendelse af uddannelser Lovforslaget viderefører ikke den gældende bestemmelse i 9, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter, at kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde. I stedet foreslås en ny bestemmelse, der sikrer overensstemmelse med gældende lovgivning, som regulerer godkendelse af videregående uddannelser på Kulturministeriets område, jf. lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af kulturministeren i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Dette afspejler, at kulturministeren med hjemmel i 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner har fastsat nærmere regler på Kulturministeriets område for institutions- og uddannelsesakkreditering, prækvalifikation og godkendelse af uddannelser samt formuleret kriterierne for institutionsakkreditering, uddannelsesakkreditering og prækvalifikation med fokus på kvalitet og relevans Erhvervelse af doktorgrader Lovforslaget viderefører ikke den gældende bestemmelse i 10, stk. 1, nr. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen omhandler erhvervelse af doktorgrader. Ifølge den gældende bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 392 af 25. maj 2005 om doktorgrader ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, kan doktorgraden kun tildeles ved en række uddannelser, som i dag hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeren kan ifølge bekendtgørelsen bestemme, at andre videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet end de i bekendtgørelsen nævnte kan omfattes af bekendtgørelsen. Kulturministeriet har ingen planer om at muliggøre erhvervelsen af doktorgrader på ministeriets uddannelser, og det foreslås derfor, at bestemmelsen ikke videreføres Titler og studieordninger Der foreslås en formalisering af gældende praksis, som indebærer, at kulturministeren fastsætter, hvilke titler der er knyttet til de enkelte uddannelser. Titlerne skal afspejle, at der på Kulturministeriets uddannelsesområde er tale om videregående uddannelser, som i udgangspunktet hviler på kunstnerisk praksis og faglig praksis. Kulturministeren vil inden for de relevante uddannelsesområder endvidere fastsætte de godkendte titler, som afspejler uddannelsernes placering på det videregående uddannelsesområde. Der foreslås ligeledes en formalisering af eksisterende praksis, som indebærer, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af uddannelsesinstitutionernes studieordninger. Studieordningerne for de enkelte uddannelser udgør en overordnet beskrivelse af bindende karakter for den enkelte uddannelse. Studieordningerne skal udarbejdes i henhold til Kulturministeriets regler på området og kan beskrive adgangskrav og uddannelseselementer, deres formål, indhold, normerede varighed og prøve- og bedømmelsesform samt eventuelle bindinger med hensyn til elementernes rækkefølge m.v Vedrørende omprøve og ombedømmelse Det foreslås, at kulturministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder at ministeren kan bestemme, at klager og anker over en faglig bedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Med forslaget er det forventningen, at studerende, som klager over en faglig bedømmelse ved en prøve, efterfølgende vil få den materielt korrekte afgørelse af uddannelsesinstitutionen, det vil sige, at klageren vil få en retvisende bedømmelse og derfor en korrekt karakter for præstationen. Forslaget skal således medvirke til at sikre, at bedømmelsen (karakteren) gives i overensstemmelse med de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag.

14 Vedrørende uddannelse og efter- og videreuddannelse Det foreslås præciseret, at de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, udbyder videregående heltidsuddannelser. Som udgangspunkt anvender uddannelsesinstitutionerne ECTS-point i forbindelse med fastsættelsen af heltidsuddannelse, hvor arbejdsmængden ved et års heltidsuddannelse svarer til 60 ECTS-point, og et semesters studium svarer til 30 ECTS-point. Kulturministeriet kan fastsætte undtagelser fra anvendelsen af ECTS-systemet på uddannelsesinstitutionerne. Det foreslås ligeledes præciseret, at de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder. Muligheden for at udbyde videreuddannelse i form af diplom- og masteruddannelser forudsætter dog, at uddannelsesinstitutionen er omfattet af den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Efteruddannelse betegner korterevarende, fagspecifikke kurser, som retter sig mod personer, der har uddannelse eller beskæftigelse inden for det faglige område, som kurserne dækker. Efteruddannelse kan bruges til at vedligeholde og opdatere eksisterende faglige kompetencer og kvalifikationer. Videreuddannelse betegner en formelt kompetencegivende uddannelsesaktivitet, som retter sig mod personer, der ønsker at udvikle nye eller forbedre deres eksisterende faglige kompetencer og kvalifikationer. Videreuddannelse omfatter diplom- og masteruddannelser Frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed Friheden til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning er central for at fastholde og udvikle kvaliteten i uddannelserne, da uddannelseskvalitet styrkes af uafhængig, engageret og kritisk videnfrembringelse. Det foreslås at udstrække den gældende bestemmelse vedrørende uddannelsesinstitutionernes forskningsfrihed til også at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed, og det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne selv træffer beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning institutionerne vil drive. Som det fremgår af de foreslåede formålsbestemmelser for uddannelsesinstitutionerne, indgår kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning i varieret omfang og med varieret vægtning i uddannelsesinstitutionernes lovbestemte videngrundlag. Fordi et flertal af institutionerne har pligt til at drive andre former for videnproducerende aktiviteter end forskning, foreslås det, at den gældende bestemmelse i 9, stk. 2, udvides til også at omfatte disser former, dvs. kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed Internationalt uddannelsessamarbejde Gældende ret Der er ikke i den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fastsat specifikke bestemmelser om internationale forhold og internationalt uddannelsessamarbejde. Det følger dog af den gældende lovs 9, stk. 1, at kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde. I medfør af denne bestemmelse har kulturministeren tidligere efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionerne godkendt udbud af fælles forløb mellem en dansk uddannelsesinstitution og udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Disse forløb har alene givet adgang til et nationalt eksamensbevis, da der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat nærmere regler på Kulturministeriets område om fælles eksamensbeviser ved internationale fælles uddannelser. Kulturministeriet har dog meddelt uddannelsesinstitutionerne, at udenlandske uddannelsesinstitutioner kan påføre det nationale eksamensbevis en påtegning om, at dele af uddannelsen er gennemført i udlandet Kulturministeriets overvejelser For at sikre kunstnerisk og kulturel kvalitet og mangfoldighed har de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet tradition for åbent at søge kilder til inspiration og fornyelse på tværs af nationale, kulturelle og sproglige skel. Internationalt udsyn og en fortsat omverdensorientering er således en integreret del af disse uddannelser. Den øgede internationalisering på det videregående uddannelsesområde generelt har gennem de seneste år også haft stor betydning for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og institutionerne har i stigende grad styrket deres samarbejde om uddannelse, studenterudveksling, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Internationaliseringen har dog også mødt institutionerne med nye udfordringer. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner indgår således i en skærpet global konkurrence om at tiltrække de bedste studerende, undervisere og forskere. Dette stiller krav til institutionerne om en øget international profilering og synliggørelse. Et tæt samspil med fagligt stærke og dynamiske udenlandske aktører er også blevet et vilkår for at få adgang til talent og opnå international kvalitet og konkurrencedygtighed. Ligeledes har en række internationale politiske processer øvet stor indflydelse på uddannelserne. Især har Bologna-processen med sine krav om en harmonisering af uddannelsesstrukturer, indførelse af ECTS, kvalifikationsramme og akkreditering medvirket til at ændre rammevilkårene for institutionernes virksomhed. I februar 2012 offentliggjorde Kulturministeriet rapporten»internationalisering ved de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner«. Af rapporten fremgik det, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet indgår i mange og forskelligartede former for samarbejde med udenlandske uddannelsesin-

15 15 stitutioner, herunder samarbejde om fælles uddannelsesforløb. En af rapportens centrale anbefalinger lød, at flere studerende ved Kulturministeriets videregående uddannelser skulle på et studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deres uddannelse. Kulturministeriet vil følge op på denne anbefaling ved at gøre såkaldte mobilitetsvinduer, det vil sige muligheden for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, til en integreret del af de videregående kunstneriske uddannelser. I forlængelse af regeringens handlingsplan for internationalisering fra juni 2013,»Øget indsigt gennem globalt udsyn«, igangsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet en kortlægning, der skulle belyse omfanget af fælles uddannelsesforløb mellem danske og udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner samt afdække eksisterende problemstillinger på området. Rapporten»Fælles uddannelsesforløb: Omfang og muligheder«, der udkom i juli 2014, fastslår, at der ikke er fastsat regler for fællesuddannelser på Kulturministeriets uddannelsesområde, og at sådanne regler efterspørges af uddannelsesinstitutionerne. Det er derfor Kulturministeriets forslag, at internationalt uddannelsessamarbejde behandles i selvstændige bestemmelser Forslag til ny ordning For at sikre den fortsatte udvikling af internationaliseringen på Kulturministeriets videregående uddannelser, herunder at de studerende får bedre mulighed for at opnå international erfaring i løbet af deres uddannelse, foreslås det, at uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Uddannelserne skal altså tilrettelægges således, at den studerende har mulighed for at tage på et studieeller praktikophold i udlandet som led i sin uddannelse. Med lovforslaget foreslås det endvidere, at uddannelsesinstitutionerne efter aftale med en eller flere anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner. Endvidere gives kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelse i samarbejde med udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Hensigten med lovforslaget er ikke at ændre institutionernes nuværende praksis, men at gøre loven tidssvarende og dermed sikre bedre muligheder for at styrke området Styrelse Gældende ret Den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder i lovens e de grundlæggende regler for styrelse af uddannelsesinstitutionerne. 11 a behandler specifikt styrelsesreglerne på Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det fremgår af styrelsesreglerne, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af institutionerne, samt at institutionerne, før kulturministeren fastsætter nye regler, skal have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse. Det fremgår endvidere, at de enkelte uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ledes af en rektor, og at kulturministeren ansætter og afskediger rektor. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov eller i henhold til regler om styrelse af institutionerne er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer. På hver enkelt uddannelsesinstitution nedsættes et eller flere kollegiale organer. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesog forskningsinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling. Af lovforarbejderne til lov nr. 549 af 31. maj 2011 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fremgår det specifikt, at der i forbindelse med kulturministerens ansættelse af rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal nedsættes et ansættelsesudvalg, hvor 2 medlemmer udpeget af Billedkunstskolernes skoleråd deltager. Kulturministeren har med hjemmel i bestemmelsen fastsat nærmere regler om dette, jf. 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 907 af 6. september 2012 om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende bestemmelse i 11, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at kulturministeren i forbindelse med rektoransættelser på musikkonservatorierne nedsætter et bedømmelsesudvalg med et flertal af konservatorierepræsentanter, som afgiver udtalelse til kulturministeren om ansøgernes kvalifikationer, jf. lovbemærkningernes afsnit III. Styrelsesregler i lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Kulturministeriets overvejelser Kulturministeriet finder generelt, at den gældende rets angivelse af styrelsesreglerne for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er dækkende. Kulturministeriet finder dog, at den gældende lovs bestemmelse om, at institutionerne skal have lejlighed til at udtale sig, før kulturministeren fastsætter nye regler, hvis forslagene ikke hidrører fra disse, ikke er tidssvarende. Som led i god forvaltningsskik i forbindelse med udfærdigelse af regler på uddannelsesområdet vil Kulturministeriet gennem offentlig høring sikre, at de berørte institutioner og øvrige interessenter vil få lejlighed til at udtale sig. Bestemmelsen foreslås derfor ikke videreført. Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at give kulturministeren specifik hjemmel i loven til at fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

16 16 I forbindelse med ansættelsen af rektorer på musikkonservatorierne skal der i henhold til gældende lov i dag nedsættes et bedømmelsesudvalg med et flertal af konservatorierepræsentanter, som afgiver udtalelse til kulturministeren om ansøgernes kvalifikationer. Ved ansættelse af rektorer på de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet nedsættes der ikke et tilsvarende bedømmelsesudvalg. For at sikre en ensartet proces i forbindelse med ansættelse af rektorer på alle Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner vil kulturministeren fastsætte nærmere regler for ansættelse af rektorer på konservatorieområdet, som er identiske med reglerne ved ansættelse af de øvrige rektorer på Kulturministeriets område. Rektorerne på musikkonservatorierne foreslås derfor fremadrettet ansat uden bedømmelsesudvalg Forslag til ny ordning Med lovforslaget videreføres den gældende lovs regler om styrelse af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget foreslås bestemmelsen om, at uddannelsesinstitutionerne skal have lejlighed til at udtale sig om nye regler fastsat af kulturministeren, ophævet, da dette allerede sker som led i god forvaltningsskik. Endvidere foreslås det, at kulturministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og endelig foreslås det, at bedømmelsesudvalg afskaffes i forbindelse med ansættelsen af rektorer på musikkonservatorierne Økonomiske forhold Gældende ret Den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder i lovens de grundlæggende regler om økonomiske forhold ved uddannelsesinstitutionerne. Af disse regler fremgår det, at statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove. Det fremgår endvidere, at kulturministeren kan bestemme, at en institution, der giver efter- og videreuddannelse, åben uddannelse, uddannelse af visse udenlandske studerende eller uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen. Den gældende lov fastsætter endvidere, at en institution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende, samt at institutionerne kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Endelig fremgår det, at kulturministeren kan godkende, at institutionerne indgår aftaler af ikke kommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål Kulturministeriets overvejelser Kulturministeriet finder, at de gældende regler om økonomiske forhold på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fortsat er dækkende. Kulturministeriet har dog fundet det hensigtsmæssigt at indarbejde enkelte tekstanmærkninger fra finansloven i bestemmelserne vedrørende økonomiske forhold, således at disse tekstanmærkninger hermed overgår til materiel lovgivning Forslag til ny ordning Lovforslaget viderefører den gældende lovs bestemmelser om økonomiske forhold. Dog foreslås det, at der som nye bestemmelser indarbejdes en række tekstanmærkninger fra finansloven, som hermed overgår til materiel lovgivning. Disse bestemmelser omfatter Den Danske Scenekunstskoles og Den Danske Filmskoles mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer samt uddannelsesinstitutionernes mulighed for at afholde udgifter til ulykkesforsikring for de studerende, der er indskrevet ved institutionen. Endvidere får uddannelsesinstitutionerne mulighed for at afholde udlæg for depositum for udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser eller private værelser, og endelig kan uddannelsesinstitutionerne betale leje for boliger til udenlandske studerende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning Klager Gældende ret Den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder i lovens 15 bestemmelser om klageadgang på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I bestemmelserne fastsættes det, at en institutions afgørelser efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål, kan påklages til kulturministeren. Det fremgår endvidere, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage Kulturministeriets overvejelser Kulturministeriet finder, at den gældende rets bestemmelser om klageadgang på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er dækkende Forslag til ny ordning Med lovforslaget videreføres de gældende bestemmelser om klageadgang Følgevirkninger for anden lovgivning Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

17 Øvrige bestemmelser Eftersom der stilles forslag om fremsættelse af en ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, er lovens systematik og opbygning naturligt ændret i forhold til gældende lov, men er forsøgt bibeholdt, hvor det har været muligt. Samtidig er en række bestemmelser sprogligt justeret eller nyaffattet for at lette lovens læsevenlighed. Der er med en række af de sproglige justeringer og nyaffattelser ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Den gældende lov stammer på centrale områder fra 1994, jf. lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Derfor har Kulturministeriet fundet anledning til at modernisere og opdatere lovgrundlaget på en række punkter i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt lovforslag. 3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Omkostningerne forbundet med lovforslaget, herunder etableringen og den fremadrettede drift af en ny uddannelsesinstitution for scenekunst samt overgangen til bachelorog kandidatstruktur på de videregående scenekunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, afholdes inden for rammerne af den eksisterende bevilling til uddannelsesområdet. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige. 4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden 17. juni 2014 til 12. august 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Akademikernes Centralorganisation, Billedkunstnernes Forbund, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Sceneinstruktører, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Filmskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster (Akademiraadet), Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriets Rektorer, Landsorganisationen i Danmark, Odsherred Teaterskole, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rigsrevisionen, Rytmisk Musikkonservatorium, Skuespillerskolen Aarhus Teater, Statens Scenekunstskole, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Teatrenes Interesseorganisation, Uafhængige Scenekunstnere, Unge Kunstnere og Kunstformidlere. 5. De administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser / mindre udgifter Ingen Ingen Negative konsekvenser / merudgifter Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forhold til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

18 18 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til stk. 1 Til 1 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i 1, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen indebærer, at reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner udskilles fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Herved omfattes Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner af en selvstændig lovgivning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit om baggrunden for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslaget indebærer, at der oprettes en ny statsinstitution, som består af Statens Scenekunstskole, Odsherred Teaterskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater samt Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ændres lovens anvendelsesområde endvidere således, at den nye statsinstitution, Den Danske Scenekunstskole, fremgår af bestemmelsen og herefter er omfattet af loven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit om etableringen af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution. De videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfatter herefter Den Danske Scenekunstskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Den Danske Filmskole. Lovforslaget omfatter de statslige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Andre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, for eksempel selvejende institutioner, hvortil staten yder tilskud, er ikke omfattet. Til stk. 2 Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i 1, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen vil fremtidige spaltninger eller sammenlægninger af de i stk. 1 nævnte statsinstitutioner ikke kræve lovændring eller ændring af administrativt udstedte forskrifter, medmindre spaltningen eller sammenlægningen samtidig fører til justering eller udvidelse af de opgaver, som den nye institution skal varetage i forhold til de opgaver, som den eller de tidligere institutioner hver har varetaget. Til stk. 3 Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er videreført uændret i forhold til den gældende bestemmelse i 1, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med det foreslåede stk. 3 får kulturministeren hjemmel til at bestemme, at statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som ikke er omfattet af stk. 1, omfattes af loven. Bestemmelsen forventes anvendt i tilfælde af, at videregående selvejende uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet overgår til at blive statslige institutioner under Kulturministeriet. Til stk. 1 Til 2 Bestemmelsen er ny. Med det foreslåede stk. 1 fastsættes Den Danske Scenekunstskoles status som højere videregående uddannelsesinstitution. Den Danske Scenekunstskole er en ny videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet og er en sammenlægning af følgende uddannelsesinstitutioner: Statens Scenekunstskole, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia og Odsherred Teaterskole. I bestemmelsen foreslås det endvidere, at Den Danske Scenekunstskole udbyder uddannelse på kunstnerisk grundlag indtil det højeste niveau og, hvor det er relevant, kan udbyde uddannelser på videnskabeligt grundlag inden for afgrænsede områder. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde kan dele af uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. Eksempelvis har dramatikeruddannelsen, der uddanner til at skrive dramatik, elementer af forskningsbasering, idet der på enkelte dele af uddannelsens moduler indgår forskningsbaseret undervisning. Med bestemmelsen underlægges Den Danske Scenekunstskole samme betingelser og krav som de øvrige højere videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. De institutioner, der skal indgå i Den Danske Scenekunstskole, udbyder aktuelt 2-4-årige kunstneriske uddannelser inden for en række scenekunstneriske fagområder såsom skuespil, sceneinstruktion, scenografi, lysteknik/lysdesign, lydteknik/lyddesign, sceneproduktion og forestillingsledelse og rekvisit, moderne dans, koreografi, musikakkompagnement til dans, danseformidling, dramatik og musicalperformance. Uddannelserne ved Den Danske Scenekunstskole vil dog på sigt overgå til en 3- og 2-årig bachelor- og kandidatstruktur. Kulturministeren vil fastsætte nærmere regler om overgangen til bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole, jf. 25.

19 19 Til stk. 2 Med det foreslåede stk. 2 fastsættes det, at Den Danske Scenekunstskole som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og inden for relevante områder kan drive videnskabelig forskning. Bestemmelsen præciserer, at Den Danske Scenekunstskoles uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne sker på grundlag af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis og faglig praksis og, hvor det er relevant, forskning. Som højere videregående uddannelsesinstitution skal Den Danske Scenekunstskole give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionens fagområder. Det er kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning. Hensigten med bestemmelsen er at styrke Den Danske Scenekunstskoles grundlag for at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvis det er relevant for uddannelserne, forskning, herunder at sikre rammer for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for disse områder. Med bestemmelsen gøres det til et lovkrav, at Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det gøres dog ikke til et lovkrav, at uddannelsesinstitutionen skal drive forskning. Til stk. 1 Til 3 Den foreslåede formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole er ændret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i 7 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit om formålsbestemmelsen for Den Danske Filmskole. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 præciseres det, at Den Danske Filmskole er en videregående uddannelsesinstitution. For at sikre, at bestemmelsen er mere tidssvarende, foreslås det, at ordet»videoproduktion«udgår af bestemmelsen, og at ordet»computerspilsproduktion«indgår som en ny del af Den Danske Filmskoles opgaver. Den reviderede formålsbestemmelse afspejler dermed, at computerspilsproduktion udgør en væsentlig uddannelsesmæssig kerneaktivitet på Den Danske Filmskole. Filmskolen udbyder aktuelt 2-4½-årige uddannelser på kunstnerisk grundlag inden for en række filmkunstneriske fagområder såsom instruktør, fotograf, tonemester, klipper, producer, animationsinstruktør, manuskriptforfatter, dokumentarinstruktør-/tilrettelægger, flerkamerainstruktør-/ studieproducer og computerspilsinstruktør. Til stk. 2 Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny. Med bestemmelsen fastsættes det, at Den Danske Filmskole som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag kan drive forskning inden for sine fagområder. Bestemmelsen præciserer, at Den Danske Filmskoles uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne ud over at ske på et kunstnerisk og teknisk grundlag også kan ske på grundlag af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning. Den Danske Filmskole kan således inden for enkelte relevante områder medvirke til at drive videnskabelig forskning sammen med andre institutioner. Hensigten med bestemmelsen er at styrke Den Danske Filmskoles grundlag for at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, hvis det er relevant for uddannelserne, herunder at sikre rammer for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for disse områder. Med bestemmelsen gøres det imidlertid ikke til et lovkrav, at Den Danske Filmskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning. Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke en ændring i forhold til gældende praksis. Til stk. 1 Til 4 Den foreslåede formålsbestemmelse for musikkonservatorierne er justeret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i 5, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit om formålsbestemmelsen for musikkonservatorierne. Det foreslåede stk. 1 præciserer, at musikkonservatorierne er højere videregående uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at musikkonservatorierne udbyder kunstnerisk baserede uddannelser indtil det højeste niveau og kan udbyde uddannelser på videnskabeligt grundlag. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde kan uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. Et konkret eksempel er music management-uddannelsen ved Rytmisk Musikkonservatorium, der primært er baseret på viden fra faglig praksis og delvist er baseret på forskning inden for afgrænsede områder. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at arbejde med forretningsmæssig ledelse, udvikling og drift i musikbranchen og beslægtede brancher. Hensigten med den foreslåede præcisering af bestemmelsen er at bringe lovgivningen på højde med aktuel praksis.

20 20 Musikkonservatorierne udbyder 3-årige bacheloruddannelser, 2-årige kandidatuddannelser samt 2-4-årige solistuddannelser, hvor særligt kvalificerede studerende efter afsluttet kandidatuddannelse kan uddanne sig inden for et speciale. Musikkonservatorierne kan tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med regler fastsat af kulturministeren, jf. 10. Til stk. 2 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsættes det, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan drive forskning inden for deres fagområder. Bestemmelsen har til formål at understrege, at musikkonservatorierne som højere videregående uddannelsesinstitutioner skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionernes fagområder. Det er kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og for konservatoriernes vedkommende pædagogisk udviklingsvirksomhed samt, hvor det er relevant, forskning. Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke ændringer i forhold til gældende praksis. Til stk. 1 Til 5 Den foreslåede formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er justeret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit om formålsbestemmelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslås det, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en højere videregående uddannelsesinstitution. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler udbyder kunstnerisk og videnskabeligt baserede uddannelser indtil det højeste niveau. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunktet kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde vil uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. På Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er kandidatuddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidling en kunstnerisk og videnskabeligt baseret uddannelse. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler udbyder 3-årige bacheloruddannelser og 3-årige kandidatuddannelser inden for sine fagområder og kan tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med regler fastsat af kulturministeren, jf. 10. Til stk. 2 Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag skal drive forskning inden for sine fagområder. Bestemmelsen har til formål at understrege, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler som højere videregående uddannelsesinstitution skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for sine fagområder. Det er kendetegnende for højere videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk praksis, faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning. Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke ændringer i forhold til gældende praksis. Til stk. 3 Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot. Kulturministeren fastsætter nærmere regler herfor, jf. 15, stk. 6. Til 6 Den foreslåede bestemmelse er udvidet i forhold til den gældende bestemmelse i 8 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for at betone uddannelsesinstitutionernes rolle og forpligtelser som kunst- og kulturinstitutioner. Med den udvidede bestemmelse fastsættes det, at uddannelsesinstitutionerne har til opgave at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Dette indebærer, at institutionerne er forpligtet til at være åbne for det omgivende samfund og virke til gavn for kunst- og kulturlivet, samt at de aktivt skal arbejde for at fremme deres fagområder lokalt, regionalt og nationalt. Den nærmere karakter af denne forpligtelse kan blandt andet fastsættes i institutionsstrategier, i Kulturministeriets rammeaftale med den enkelte institution eller i politiske aftaler eller lignende af mere tværgående karakter. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2. om uddannelsesinstitutionernes formål. Til stk. 1 Til 7 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen præciseres det, at de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, udbyder videregående heltidsuddannelser. Heltidsuddannelser er karakteriseret ved, at studie- og arbejdsmængden knyttet til den enkelte uddannelse svarer til 60 ECTS-point pr. studieår. Med bestemmelsen er der tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis.

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet LBK nr 732 af 14/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02016-5 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

UDKAST. Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde UDKAST Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under

Læs mere

LOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august 2016. Kulturministeriet

LOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august 2016. Kulturministeriet LOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2014-001153 Senere ændringer til forskriften LBK nr 59 af 26/01/2015

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Læs mere

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark 12. februar 2012 Politisk udgangspunkt Udviklingen af Kulturministeriets uddannelser skal ske i overensstemmelse med regeringens ambition

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Udkast til høring. 3. december 2010. Forslag

Udkast til høring. 3. december 2010. Forslag Udkast til høring Ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 3. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Udkast til høring Ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 14. januar 2011 Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 14. august 2007 EM 2007/37 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx.x om Ilisimatusarfik Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 2010/1 LSF 148 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin. Fremsat den 23. februar 2011 af kulturministeren (Per Stig Møller) Forslag til Lov om

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601. Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende

Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende BEK nr 1550 af 23/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmaked og Rekruttering, j.nr. 2014-3766 Senere

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet September 212 Forord Beskæftigelsesrapport 212 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet Spørgsmål til besvarelse Kompetencer og scenekunstområdet Hvilke konkrete scenekunstneriske uddannelsesprogrammer og /eller kompetencer mangler i særlig grad inden for det danske uddannelsessystem? Som

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012. til Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012 Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om sammenlægning og spaltning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) 1) Page 1 of 11 LBK nr 652 af 24/06/2012 Gældende Offentliggørelsesdato: 27-06-2012 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

2014/1 LSF 65 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Forslag. til

2014/1 LSF 65 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Forslag. til 2014/1 LSF 65 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 14/018392

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af teaterloven

Forslag. Lov om ændring af teaterloven 2007/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2007 af kulturministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af teaterloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Til lovforslag nr. L 148 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 11. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole BEK nr 248 af 10/03/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/00520-11 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1042 af 29/06/2016

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 42 Offentligt Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 Fremsat den [dato] 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde 20. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov om kunstnerisk virksomhed Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Kunstnerisk virksomhed omfatter aktiviteter inden for følgende kunstområder: 1) Arkitektur.

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk. 1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

2013/1 LSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag.

2013/1 LSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag. 2013/1 LSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin. j.nr. 1894823 Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

FREMTIDIG ORGANISERING AF KULTURMINISTERIETS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

FREMTIDIG ORGANISERING AF KULTURMINISTERIETS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Struktur- og samarbejdsudvalget FREMTIDIG ORGANISERING AF KULTURMINISTERIETS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 7. januar 2009 1. Indledning Kort gennemgang af udvalgets opgave Folketinget 1 vedtog i efteråret 2006

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Protokollat om ph.d.-stipendiater

Protokollat om ph.d.-stipendiater Bilag 5 Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette bilag indeholder: I. Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette protokollat omfatter ph.d.-studerende med kandidatgrad, som i forbindelse med indskrivning ved

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Forslag. Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2014-15 Fremsat den 10. december 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om film

Forslag. Lov om ændring af lov om film 2013/1 LSF 19 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin. Fremsat den 2. oktober 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14% Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 15. december 2011. Nr. 1389. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet BEK nr 1222 af 30/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/00599 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om stillingsstruktur

Læs mere

REKTORKOLLEGIET The Danish Rectors Conference

REKTORKOLLEGIET The Danish Rectors Conference REKTORKOLLEGIET The Danish Rectors Conference 1 J.nr. 2003-2000-8 17. januar 2003 Fra udkast til lovforslag I nedenstående skema er de ændringer, der er sket på vejen fra udkastet til det fremsatte lovforslag,

Læs mere

På vej mod et nyt koncept

På vej mod et nyt koncept På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af

Læs mere

University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø

University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø Februar 2013 Rammeaftale for samarbejdet mellem Syddansk Universitet (SDU) Campusvej 55 5230 Odense M og University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø 1. Præambel Denne rammeaftale har til

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Oktober 212 Forord Beskæftigelsesrapport

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede

Forslag. Lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede Forslag til Lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede 1. Universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Biblioteksskole

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Statistikdokumentation for Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

Statistikdokumentation for Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015 Statistikdokumentation for Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015 1 / 12 1 Indledning Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over det offentlige kulturbudget. Statistikken

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet BEK nr 339 af 06/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/01088-12 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

4. I 26, stk. 3, indsættes efter»supplerende uddannelsesaktivitet«:»samt til ekstra uddannelsesaktivitet

4. I 26, stk. 3, indsættes efter»supplerende uddannelsesaktivitet«:»samt til ekstra uddannelsesaktivitet Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet BEK nr 1244 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-25004-5 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Kapitel 1 Formål og virkeområde. 1. Statens Kunstfonds formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.

Kapitel 1 Formål og virkeområde. 1. Statens Kunstfonds formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Udkast til Forslag til lov om Statens Kunstfond (Udmøntning af aftaler af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet og om reform af de livsvarige ydelser mv., herunder ophævelse af lov om Statens

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-ordningen i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere