Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Transkript

1 Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som understøtter elevernes mulighed for forståelse og mulighed for at kunne relatere sig til de aktuelle problemstillinger. Materialet er bygget op af 3 moduler, hvis tilhørende problemstillinger er anskueliggjort i filmene. Materialet kan anvendes i skolens mellemtrin og overbygning i dansk, i trivselstimer og i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Det egner sig ligeledes til dele af skole-hjemsamarbejdet og professionspraktikeres teamarbejde, samt det pædagogiske udviklingsarbejde på skoler og i institutioner. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Materialet består af: Tre korte film, hvoraf den ene fungerer som en intro til materialets øvrige dele En brugervejledning indeholdende undervisningsopgaver, beskrivelse af øvelser og oplæg til debat, som knytter sig til de tre film Formål: Materialets overordnede formål er at fremme forebyggelse af mobbe- og trivselsproblemer på skoler, ungdomsskoler og andre uddannelses institutioner. Og give elever redskaber til at kunne forstå mobningens sammenhænge og konsekvens, samt at give redskaber til at kunne handle positivt på de problemer, som kan opstå i skole- og fritidslivet. 1

2 Desuden er det formålet at: Skabe et materiale som kan integreres i forskellige undervisningssammenhænge, som styrker elevernes sociale kompetencer. Kompetenceudvikle og opkvalificere professionspraktikere, så de står med redskaber til selv at kunne navigere faglig kvalificeret i forhold til mobbeog trivselsproblemer. At fremme indsigt, fælles forståelse og sprogbrug blandt målgrupperne i forhold til, hvad man overhovedet skal forstå ved mobning og negativ trivsel. Skabe forudsætninger for en bedre dialog mellem unge, lærer og forældre samt på tværs at køn og etnisk oprindelse omkring mobbe- og trivselsproblemer. Anvendelse og tid: Underviseren leder eleverne gennem undervisningsmaterialet, som består af film og en række meget forskellige øvelser og debatoplæg til filmene. Øvelserne skal ikke nødvendigvis følges fra A-Z. De er tænkt som inspiration og kan kombineres med andet relevant materiale. Materialet kan eksempelvis anvendes over en kort periode på 2-3 dage, hvor trivsel og mobning er på dagsordenen. Det kan være i temadage, emneuger osv. Man kan også anvende enkelte dele af materialet i forbindelse med et forældrearrangement på skolen, ved pædagogisk dage, teammøder m.v. I kan/skal bruge: Computere med netadgang, gerne bærbare Gerne høretelefoner, hvis I sidder flere i samme lokale Mobile enheder som mobiltelefoner med kamera og/eller ipads Tegnepapir og tegne-skriveredskaber En stor skærm til fælles fremvisninger 2

3 Tekniske krav: Der er ikke specifikke tekniske krav til udstyret. De fleste pc er er i dag på forhånd opgraderet til de mest anvendte programmer. Hvis ikke, vil der komme en besked på skærmen, som I skal følge. Kort beskrivelse af moduler: Modul 1: Livslinjen Livet er på mange måder ens for os alle. Men der kan ske ting i vores liv, som på den ene eller anden måde har betydning for vores handlemuligheder, holdninger m.v. Dette modul fremmer forståelsen for livets kompleksitet og for, at vi alle sammen indgår i forskellige netværk livet igennem, har behov for dem og er afhængige af dem. Modul 2: Adfærd og reaktion, sammenhænge og forståelse Mie rejser sig pludseligt og farer ud af klassen. Det er en situation, som sikkert virker bekendt. Vi kender ikke altid årsagen til andres adfærd, og nogen gange kan det oven i købet være svært helt at forstå ens egen reaktion. Modulet fremmer en opmærksomhed på måden, vi handler på, reagerer på og en forståelse for de årsager, der kan være til det. Samtidig understøtter modulet en fælles sproglig tilgang til mobning og trivsel. Modul 3: Handlemuligheder og evaluering Indsigt i og forståelse for hinanden er nødvendig for at kunne medvirke til trivsel. Og det er nødvendigt at kunne spotte problemstillinger, som kræver handling. Modul 3 giver redskaber til handlemuligheder for både børn, unge og voksne og anviser konkrete måder at evaluere forløb, debat og øvelser på. Film 1: Livslinjen En kort introduktionsfilm til hele materialet, som i billeder beskriver faser i livet. Varighed: ca. 30 sek. - Livet er en udviklingsproces fra fødsel til død. Hver fase af livet stiller det enkelte menneske over for forskellige valg, muligheder og begrænsninger. 3

4 Formål: - At opbygge en model som synliggør baggrund for forskelligheder, personlige forudsætninger og behov. - At introducere netværkstrekant Beskrivelse af øvelser: Se først filmen uden introduktion. 1. Tænketank: Prøv at lukke øjnene og forsøg at tænke så langt tilbage i dit liv som muligt. Find de gode minder. Spørg: Hvad gør dig glad at tænke på og hvorfor det? Hvad har haft en betydning for dig i dit liv? Svar på spørgsmålene ved at tegne, beskrive i et essay eller i et digt. Evaluering: Hæng værkerne op. Fortæl om værket og snak sammen om dem, evt. i sammenhæng med den korte film. 2. Den korte film og netværkstrekanten Snak først om filmen. Hvad fortæller den? Hvad er fælles for os? Hvad kan være forskelligt for os? Hvorfor det? Gennemgå netværkstrekanten. Familie/hjem Dig Fritid/venner Skole/institution Tal sammen om, hvad trekanten kan have af betydning for vores liv. Eksperimenter med at lave egne netværkstrekanter. 4

5 Spørg: Hvem er dine relationer? Og hvad er dit netværk? Hvad laver du hjemme, i fritiden, i skolen? Og hvilken rolle har du de forskellige steder? Hvad betyder dine relationer og netværk for dit liv? 3. Opgave: På fx et A2 karton tegnes et livstræ. Sæt de ting på dit livstræ, som betyder noget for dig, i dit liv. Klip billeder ud fra blade o.l. riv, tegn og/eller skriv. Efterfølgende samtales om livstræerne på baggrund af elevfremlæggelse. Opgaven kan løses digitalt og virke som klassens billede på fx intra. Livstræerne kan dermed anvendes flere gange og tages frem, når der er gået noget tid. Fordelen ved at digitalisere opgaven er, at eleven kan ændre/tilføje noget på sit livstræ og spørge: Hvordan var mit livstræ for et år siden? Hvordan er det nu? Hvad er der mon sket i mit og de andres liv, som har betydet en ændring? Således vil konceptet kunne anvendes i resten af skoleforløbet, ved at klassen vender tilbage til nogle af opgaverne, som løses med den erfaring eleverne har på det tidspunkt. Film 2: Frederik (11:38) Beskrivelse: Det er projektuge i Frederiks klasse. Han og en kammerat skal fremlægge deres projekt, men det går ikke særlig godt. Frederiks adfærd er svær at forstå for kammeraterne og for læreren. I filmen følger vi Frederik og hans hverdag. Måske er der en sammenhæng mellem den og Frederiks måde at reagere på? Film 3: Maja (6:51) Beskrivelse: Sommerferien er slut og Maja er begyndt i en ny klasse, på en ny skole. Hun glæder sig, for det gik ikke godt på den gamle skole. Maja vil gøre alt for at få nye venner, men måske er hun lidt for ihærdig? Vi følger Maja gennem de første uger på den nye skole. 5

6 Beskrivelse af øvelser: Formål: At synliggøre at en given adfærd kan være symptom på noget At fremme elevers og de voksnes opmærksomhed på hvilke sammenhænge og årsager der kan være for sin egen og andres handlinger At fremme et fælles sprog Læs den korte beskrivelse af filmen, inden I ser den sammen. Nedenstående øvelser passer til film 2 og 3. Det anbefales at se hver film for sig. Fælles debat: Spørg fx: Hvad handler filmen om? Hvordan har hovedpersonen i filmen det? Prøv at beskrive personen i forhold til det psykiske og til personens netværkstrekant. Hvilke problemstillinger er der i filmen? Skriv dem op og tal om dem. Kan I pege på situationer i filmen, hvor der er tale om mobning? Hvor og hvornår og hvorfor? Er der situationer i filmen, som viser tegn på mistrivsel? Hvor, hvornår og hvorfor? Se evt. filmen igen og prøv at være ekstra opmærksom på elever og de voksne i filmen. Med hensyn til: Kropssprog: Øjenkontakt-ansigtsudtryk-kropsholdning Stemmen: Tonefald-klarhed-styrke Verbale mønstre: I stand til at lytte- at udtrykke følelser- at argumentere- at give og modtage kritik- at sætte grænser og sige fra at bede andre om hjælp Selvbeskyttelse: Evne at modstå nedgørelse fra andre at håndtere vrede og andres angreb at løse konflikter at stå fast på egne rettigheder 6

7 Snak på klassen om, hvilken betydning det kan have for den måde, vi forstår hinanden på, og for mobning og trivsel. Skriveøvelser: Skriv med på fortællingen. Giv den en helt ny slutning, eller skriv videre på den slutning, der er. Fortællingerne læses op for de andre i klassen og slutningen begrundes og diskuteres ud fra tanker om sammenhænge og årsager til reaktionsmønstre. Formålet er ikke at finde den rigtige slutning eller begrundelse, men at erfare, at man kan handle meget forskelligt i situationen, og at egne hverdagserfaringer spiller en rolle for den måde, vi tænker og handler på. - Eleverne deles i grupper på 3-4 i hver. Filmens problemstillinger vælges som udgangspunkt for en meget kort lommefilm. Vælg en scene i filmen, som særligt viser konfliktoptrapning, årsag til eller konsekvens af mobning/mistrivsel. Formålet er, ved at anvende flere sanser til forståelse af en problemstilling, at komme helt tæt på situationen, så eleverne får en god fornemmelse af de følelser, man kan have. Og årsager til hvorfor nogen mobber, eller holder nogen udenfor, eller ikke trives. Og samtidig at få en fornemmelse for de forskellige roller, man kan have i situationen. Er man aktiv eller passiv, offer, mobber, hjælper? Når filmene senere vises for klassen, kan de virke som oplæg til samtale om grunde til mobning, og symptomer på mobning. Outputtet er yderligere at styrke elevens refleksion og forståelse for egne og andres sociale relationer. Begrebsafklaring: Præsenter eleverne for forskellige vinkler og forklaringer på begreber som: Drilleri Mobning Krænkelse 7

8 Giv eksempler fra hverdagen og fra filmene. Kan I sammen finde gode definitioner på begreberne? Skriv dem op. Drama: I mindre grupper skrives et oplæg til en dramatisering af en konflikt. Konflikten kan have tre forskellige udgange. vi driller bare, mobning, krænkelse. Resten af klassen kan komme med bud på en slutning. Den valgte slutning spilles igennem. Derved får eleverne gennem en dialog og kropslig øvelse, sat deres viden i spil. Der er ingen rigtig eller forkert måde at udføre øvelsen på, men derimod et levende oplæg til debat om roller, sociale færdigheder og begrebsafklaring. En anden måde at arbejde med eleverne på omfatter også bl.a. fysiske øvelser, der synliggør elevens individuelle grænse i forhold til den psykiske og fysiske sikkerhedsafstand. Et eksempel er, at læreren stiller sig op, og beder eleven bevæge sig mod læreren, indtil de når den oplevede komfort zone (første elev har typisk tendens til at gå over deres komfort zone) en del elever i klassen skal gennemgå denne øvelse. Dette vil synliggøre, at de enkelte elever har individuelle komfort zoner og deres indbyrdes grænser eller afstand vil derfor være forskellige. Denne øvelse anvendes som løftestang til at konkretisere, at lige som forskellige mennesker har individuelle fysiske komfort zoner, har forskellige mennesker også individuelle psykiske grænser (psykiske komfort zoner) for hvornår, man oplever sig hhv. drillet, mobbet eller krænket med mere. Dette er med til at synliggøre og skal medvirke til at skabe debat om, hvorfor mennesker kan opleve en og samme handling vidt forskelligt. Øvelsen skal være med til at skabe debat og forståelse omkring empati og dermed evnen til at kunne aflæse intentionen med en handling, så man ikke kun forholder sig til den observerede adfærd med mere. Dette kan være med til at løse og opløse forskellige eksisterende eller potentielle konflikter. Handlemuligheder og evaluering: Efter hvert forløb kan der med fordel arbejdes med flg.: 8

9 Dagbogsnotater: Eleverne beskriver med egne ord deres oplevelse af forløbet og den sammenhæng, der kan være i forhold til deres eget liv. De kan beskrive forskellen på begreberne drilleri, mobning og krænkelse. De kan beskrive mistrivsel, symptomer, årsager og handlemuligheder, m.v. En fælles debat/snak i klassen er altid en god måde at få lavet nogle konklusioner på. Underviseren er i dette tilfælde den, der har overblikket og hjælper eleverne med at få beskrevet konklusioner, som de kan relatere sig til og forstå. Klassens værktøjskasse. Evalueringen kan resultere i beskrivelse af værktøjer, som både elever og de voksne omkring eleverne kan bruge i forbindelse med mobning og trivsel. Værktøjskassen kan være en række nedskrevne hensigtserklæringer og opmærksomhedsfelter, som hænges op i klassen og fordeles til forældrene i klassen/skolen. Skole- og forældresamarbejde: Film 2 og 3 kan med fordel anvendes ved forældremøder i klassen, på årgangen, ved skolebestyrelsesmøder m.m. På samme måde som eleverne kan blive opmærksomme på problemstillinger ved mobning og mistrivsel, kan også forældre og fagpersonale blive opmærksomme. Filmene lægger op til debat om den/de roller voksne spiller og giver anledning til at sætte fokus på indsatser og handleperspektiver, som fremmer den generelle trivsel blandt eleverne og mellem eleverne og de voksne. Debatten kan udmøntes i klassens/skolens visioner for at forebygge mobning og mistrivsel. Visioner, der kan synliggøres på skolens hjemmeside, i virksomhedsrapporten m.v. 9