Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr (RAS P.

Transkript

1 Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie side 2 Udgravningens resultater side 2 Administrative data side 3 Øvrige data side 4 Topografi, terræn og undergrund side 4 Målesystem side 5 Udgravningsmetode side 5 Undersøgelsens resultater side 6 Fremtidigt arbejde side 8 Lagliste side 9 Fundliste side 10 Tegningsliste side 11 Fotoliste side 12

2 Resumé Det stod ret hurtigt klart at der intet var tilbage af den gamle forsvarsvold fra vikingetiden. Al jorden fra denne var bortgravet, formentligt i nyere tid. Der blev lavet 3 sonderende prøvegrøfter der viste at åbrinken var blevet afgravet i 1600-tallet, formentligt i forbindelse med de ombygninger af havnens bolværker der kendes fra skriftlige kilder. På baggrund af dette, blev der ikke lavet yderligere undersøgelser på grundene. Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med byggeri på matr. 779b og 791 på Åboulevarden i Århus, blev det fra Moesgård Museums side besluttet at lave prøveundersøgelser på grundene (fig. 1). Grundene, hvorpå undersøgelserne er foretaget, er placeret langs nordsiden af åen. Åen har formentligt altid været brugt som havn. De ældste undersøgte havnepartier blev påtruffet under bygningen Clemensborg på sydsiden af åen langs Fiskergade (se FHM 4201). Man kunne her iagttage hvorledes det ene bolværk efter det andet afløste hinanden. De ældste bolværker stammede fra 1440-erne. Byens ældste havn er aldrig arkæologisk påtruffet, men menes at have været placeret langs åens nordside. Dele af byens vikingetidige og middelalderlige vold har, som det ses på fig. 2, været placeret tværs gennem udgravningsområdet. Når Moesgård Museum er interesseret i at foretage arkæologiske undersøgelser forud for byggeriet skyldes det muligheden for at undersøge rester efter den gamle vikingetidsvold samt muligheden for at påtræffe rester fra gamle havnebolværker. Denne beretning dækker de iagttagelser der fremkom ved undersøgelserne og a 779b Fig. 1: Oversigtskort med matrikelnumre. 2

3 Kystlinien omkring 1801 Vold fra vikingetid Udgravningsområdet Fig. 2: Oversigtskort med voldens placering. Administrative data Allerede optræder sagen for første gang i Moesgårds arkiver, idet der fra det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen A/S, Åboulevarden 70, 8000 Århus C. fremsendes planer for planlagte udgravninger samt diverse boreprofiler udført af Geoteknisk Institut. Først sker der igen en udvikling i sagen. Museet ringes op af Egon Brink fra C. F. Møllers Tegnestue, Kriegersvej 31, 8000 Århus C. der gerne vil i gang med at grave en 150 m 2 kælder på den nordligste del af matr.nr I forbindelse hermed oprettes en fundanmeldelse. Næstfølgende dag faxes ledningsejeroplysninger og andet fra Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj samt bekræftelse på at bemeldte firma næste dag vil stille en gravemaskine til rådighed. Allerede samme dag som faxen modtages orienteres Svend Erik Albrechtsen på RAS. Undersøgelsen foretages foreligger forslag til lokalplan nr. 621 der omhandler den resterende del af projektet der skal placeres på den sydlige del af matr.nr. 779b sendes en indsigelse på denne del af projektet til Birgit Hinrup på Stadsarkitektens Kontor uddybes problemstillingen angående de arkæologiske undersøgelser til Helle Stærk fra Bygningsinspektorat Midt. Da der endnu ikke foreligger byggetilladelse anbefales det at bygherre betaler undersøgelserne. Der går dog ganske lang tid inden byggeriet sættes i værk kommer der et brev fra C. F. Møller hvor man regner med at gå i gang med arbejdet i uge 40. Dette sker imidlertid ikke, og først er der igen nyt i sagen. I et brev fra Morten Langberg fra KPC Byg A/S, Dusagervej 10, 8200 Århus N. meddeles det at byggeriet forventes at gå i gang i uge udføres de arkæologiske undersøgelser. Siden sagen første gang blev drøftet er der skiftet museumslov og de ansvarlige myndigheder kaldes nu for Kulturarvsstyrelsen. Ifølge den nye museumslov 26 stk. 2 og 27 stk. 4 påhviler det bygherre at betale for de arkæologiske undersøgelser. I dette tilfælde er det Kristensen Ejendomme A/S, Ved Stranden 22, 4. sal, 9000 Aalborg. Udgravningerne har kostet 3.500,- for den første del af undersøgelsen og 5.135,12 for den anden del af undersøgelsen; i alt 8.635,12 kr. Beløbet er betalt af bygherre samt en mindre del af museet selv. Undersøgelserne er foretaget af Moesgård. Alle akter og oldsager befinder sig i Moesgård Museums arkiv og magasin under journalnr. FHM I KUAS befinder sagen sig under journalnr. P.3653/

4 Øvrige data Undersøgelserne er foretaget af to omgange. Første undersøgelser foregik på matr.nr. 791 under ledelse af inspektør Hans Skov. Anden del af undersøgelserne foregik på matr.nr. 779b under ledelse af cand.phil. Lars Krants Larsen. Topografi, terræn og undergrund Som allerede omtalt befinder udgravningsområdet (matr.nr. 779b og 791) sig umiddelbart hvor vikingetidens og middelalderens søndervold var placeret. Søndervold nævnes førstegang i de skriftlige kilder 1477 hvor Christian I giver tilladelse til byggeri på voldterrænet. Senest fra dette tidspunkt må en udparcellering havde fundet sted. Det fremgår af historiske kort at det for størstedelens vedkommende har været lange smalle grunde (fig. 3). På matrikulkortet fra 1801 fremgår det at udgravningsområdet på daværende tidspunkt bestod af flere parceller. Ved at se i matrikulen fra 1870 ses det at nuværende matrikel 779b på daværende tidspunkt hed samt 797 og 798, i alt 5 grunde. Nuværende matrikel 791 hed også dengang 791. Med matr.nr. fra 1870 matrikulen er det muligt at gå ind i panteprotokollerne fra 1680-erne. Desværre er det for netop dette område vanskeligt at udrede de forskellige forhold. Det fremgår dog at matr.nr. 791 i slutningen af 1600-tallet var ejet af Jens Lassen der havde 4 nye boder, det vil sige udlejningsejendomme med tilhørende have. Jens Lassen var i 1640-erne overborgmester og i erne kendes han som ejer af et stort skib. Det fremgår ligeledes, at den ene af grundene på matr.nr. 779b (den med matr.nr. 793) var ejet af skipper Søren Ollufsens arvinger, der i øvrigt også var i besiddelse af andre grunde langs åen. I dag fremtræder grunden ganske flad grundet en massiv afgravning af voldmaterialet og umiddelbart under moderne belægning ses undergrunden der består af lyst brunt grus og ral Fig. 3: Oversigtskort med matr.nr. fra 1870-matrikulen. 4

5 Målesystem De 3 søgegrøfter er alle målt ind i forhold til eksisterende bygninger ved hjælp af målebånd. Indmålingerne er siden digitaliseret af undertegnede. Profilerne er opmålt med tommestok og millimeterpapir. Den udspændte nivellerede murersnor er indmålt med gammeldaws nivelleringskikkert. Udgravningens grænser er i forhold til UTM zone 32 (ED50) som følger: Matr.nr. 779b Nordhjørnet ,7 / ,4 Østhjørnet ,0 / ,5 Sydhjørnet ,6 / ,9 Vesthjørnet ,8 / ,1 Matr.nr. 791 Nordhjørnet ,9 / ,6 Østhjørnet ,0 / ,7 Sydhjørnet ,7 / ,1 Vesthjørnet ,8 / ,0 Udgravningsmetode Efter at moderne bygninger var blevet nedrevet og moderne gadebelægning fjernet, blev der trukket 3 grøfter (se fig. 4) med en 1 meter bred skovl. Grøfterne blev i det omfang hvor det var muligt ført til undergrund. Relevante profiler er tegnet i 1:20 og jordlagene beskrevet. Indsamlede fund er knyttet til registrerede lag. Grøft 2 Grøft 3 Grøft 1 Fig. 4: Oversigtskort med grøfternes placering. 5

6 Undersøgelsens resultater Det stod ret hurtigt klart at der intet var tilbage af den gamle forsvarsvold fra vikingetiden. Al jorden fra denne var bortgravet, formentligt i nyere tid, i forbindelse med opførelsen af de huse der endnu til en hvis grad præger gadebilledet. Eneste tilbageværende ville da være ting der er gravet dybt ned i jorden eksempelvis brønde. Intet af noget sådanne blev dog påtruffet. Det blev derfor besluttet at grave sonderende søgegrøfter. Ved den første udgravning blev der lavet en grøft (grøft 1) på matr.nr Grøften gav ingen resultater og det blev besluttet ikke at foretage videre undersøgelser på denne matrikel. Ved den anden udgravning på matr.nr. 779b blev der lavet to sonderende prøvegrøfter (grøft 2 og 3). Resultaterne fra disse grøfter viser en stor afgravning af kystskrænten. Den giver sig til kende som en skrå nedgravning. Herefter er området mellem nedgravning og det formentligt nyopførte bolværk ud mod åen, blevet fyldt op med mørke gødningsagtige og møddingsagtige lag. Fund fra lagene viser at afgravningen må være sket i 1600-talle. Fig. 5: Grøft 2 set mod vest. Den røde streg markere grænsen mod undergrunden. Fig. 6: Samme profil som fig. 5. Gul streg markere grænsen for moderne forstyrrelser - rød streg grænsen mod undergrund. Se endvidere tegning 1. 6

7 Det er ikke første gang der graves langs nordsiden af åen (se fig. 7). Udgravningen FHM 4243 viste akkurat samme billede som ved denne her udgravning, og ved udgravningerne FHM 4328 og FHM 4458 kunne ses opfyld fra 1600-tallet mens selve afgravningskanten lå uden for feltet. Der tegner sig altså et billede af en mægtig afgravning af den nordlige åbrink i 1600-tallet. Kystskrænten er formenligt afgravet i forbindelse med nogle af de mange ombygninger af byens havn der kendes fra skriftlige kilder. Afgravningen, der må have været en ikke ringe ingeniørmæssig bedrift, har desværre for eftertiden, tilsyneladende fjernet alle ældre dele af byens oprindelige havn. FHM 4243 FHM 3409 FHM 4458 FHM 4328 Fig. 7: Oversigtskort med placering af de i teksten nævnte ældre udgravninger. En udgravning adskiller sig dog fra dette. På udgravningen FHM 3409 kunne ikke konstateres afgravninger af åbrinken, og det er muligt at man lige netop på dette sted ville have mulighed for at påtræffe rester fra havneanlæg ældre end 1600-tallet (se fig. 8). Fig. 8: Mulig forløb af åbrinksafgravningen i 1600-tallet. 7

8 Fremtidigt arbejde På baggrund af udgravningens resultater besluttede Moesgård Museum, at der ikke skulle laves yderligere undersøgelser på grunden. Som det fremgår kunne det dog være interessant at holde øje med nabogrunden, da der muligvis på dette sted ville kunne påtræffes ældre bolværker end dem der snes opført i 1600-tallet langs det meste af åens nordside Moesgård Museum Lars Krants Larsen, cand.phil. 8

9 Lagliste A-nr. T-nr. Fund-nr. Grøft-nr. Beskrivelse A1 1 X1 2 Mørkt gråbrunt lettere fedtet sand med spredte sten. Hist og her tynde lyse sandstriber. Måske rester af græstørv. A2 1 2 Mørkt gråbrunt leret sand. I toppen lyst gråt sand. A3 1 2 Mørkt brunt lettere sandet meget humøst gødningsagtigt lag. Homogent. A4 1 2 Mørkt gråt sandet ler. Meget komprimeret. Indeholder en del sten. A5 1 2 Lyst gråt undergrundslignende sand. A6 1 2 Som A3. A7 1 2 Som A5. A8 1 2 Undergrundslignende sand sammenblandet med klumper af mere gødningsagtigt præg. A9 1 2 Som A3. A10 2 X3 3 Mørkt brunt lettere sandet humøst ler med en del teglbrokker og mange dyreknogler. A11 2 X2 3 Mørkt brunt lettere sandet humøst ler med spredte teglklumper og en del dyreknogler. Meget kompakt og gummiagtigt. A Mørkt gråbrunt sandet og gruset humøst ler med spredte småsten og teglklumper. En del dyreknogler. A Mørkt gråbrunt leret humøst grus og sand. Har svage vandrette grålige sandstriber der kunne tyde på en oprindelig tørvestruktur. Indeholder desuden tegl og dyreknogler. A Som 13, men mere mørkt og klægt. A Mørkt gråt fedtet grus og småsten. A Som A15, men mørkere og mere klægt. A Som A11. 9

10 Fundliste X-nr. A-nr. T-nr. Beskrivelse X1 A1 1 Randskår fra jydepotte. X2 A11 2 Fire bugskår fra indvendigt glaserede potter. X3 A10 2 Rand fra fad med ophængningshul. Werra-fad? 10

11 Tegningsliste T-nr. Format Størrelse Beskrivelse T-1 1:20 A3 Nordvestprofil i grøft 2. T-2 1:20 A3 Sydøstprofil i grøft 3. Tegning 1 Tegning 2 Fig. 9: Tegningernes placering i grøfterne. 11

12 Fotoliste Film 1 Billednr. Grøftnr. Beskrivelse Nordvestprofilen. Set mod nordvest Detalje af nordvestprofilen set mod vest Detalje af nordvestprofilen set mod nord Sydøstprofilen (sydlige del) set mod syd Sydøstprofilen (nordlige del) set mod øst Sydøstprofilen (midterste del) set mos sydøst Sydøstprofilen (sydlige del) set mod syd Sydøstprofilen set mod nordøst. 24 Udgravningsområdet set mod nordvest. 25 Udgravningsområdet set mod nordøst Udgravningsområdet set mod nordvest. 12