Nyborg Slot

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyborg Slot 1200-1600"

Transkript

1 Nyborg Slot Rapport om de arkæologiske undersøgelser Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet en rapport over de arkæologiske resultater fra udgravningskampagnerne Rapporten beskriver og illustrerer først og fremmest de sikre arkæologiske resultater. I perioden er i alt gravet 11 felter ved den nordlige fløj, 6 felter ved den vestlige fløj, 4 felter ved den sydlige fløj og 2 felter ved den østlige fløj/forborgen. Derudover er der gravet et enkelt felt på biblioteksholmen øst for voldgraven/forborgen. 1

2 Illustration, der viser de samlede udgravningsfelter på Nyborg Slot i perioden Slottet er optegnet, som det formodes at have set ud i 1500-tallet. Overordnet kan de arkæologisk fundne konstruktioner inddeles i følgende grupperinger: Stadigt stående murværk Fundamenter Gulvlag (se bl.a. særskilt rapport) Konstruktion af borgbanke (herunder påfyldt ler og tørv samt faskiner) I det følgende vises tre planer, der illustrerer, hvor på borgbanken konstruktionerne blev fundet samt deres datering. De enkelte elementer vil senere blive indgående behandlet i de afsnit af rapporten, der omhandler borgens udvikling i tid om rum. 2

3 Illustration, der viser de steder på Slotsholmen, hvor de arkæologiske undersøgelser har påvist murværk samt murværkets datering. Illustration, der viser de steder, hvor de arkæologiske undersøgelser har påvist fundamenter uden murværk bevaret. 3

4 Illustration, der viser de steder, hvor de arkæologiske undersøgelser har påvist gulve/gulvlag samt deres datering. 4

5 Nyborg Slot 1200-tallet Nyborg Slot optræder for første gang i de skriftlige kilder i 1193 et dokument fra Knud 6 ( ). Derudover indikerer ældre kildemateriale, at Nyborg skulle være blevet opført af Knud Prislavsen (Valdemar d. stores søstersøn) omkring De ældste daterbare fund på Slotsholmen kan i midlertidig først dateres til begyndelsen af 1200-tallet. Ved arkæologiske undersøgelser i 2009 blev der ved borgbankens fod (mod nord og vests) fundet to træstolper af egetræ. Stolperne blev dendrokronologisk dateret til 1209 dvs. under Valdemar Sejrs regeringsperiode Det er indtil videre ikke lykkedes at finde ældre daterbart materiale på Slotsholmen (såsom østersøkeramik), hvilket må betyde at evt. ældre udgaver af Nyborg Slot lå andetsteds. Plan over Nyborg Slot, som det ud fra arkæologiske undersøgelser formodes at have set ud i 1200-tallet. Pælene stammer fra en faskine, der har haft til formål at holde på borgbanken i forhold til det vand, der blev ledt ind til voldgravene fra Kullerup Sluse 6 km nordvest for slottet. Der er fundet faskiner i tre udgravningsfelter (et mod vest og to mod nord). Faskinerne er med tiden blevet reparerede, pæle udskiftet m.m. og udover dateringen på 1209 kan enkelte pæle dateres til Pælene stod bevarede i kote , hvilket også må indikere et minimum for voldgravens vandstand gennem tid (de ville ikke have været bevaret til i dag, hvis de ikke fra starten havde stået vådt). 5

6 Plan over de steder, hvor der er fundet faskiner ved borgbankens fod. De arkæologiske undersøgelser har siden påvist, at ringmur med hjørnetårne og fremspringende flankeringstårne blev opført samtidig sammen med et stort påfyldningsarbejde af ler og tørv inden for murene. Borgen er opført på en hatbakke, der skråner mod nordøst. Således er der mod nordøst påført op til 2.12 m. ler og tørv (oprindelig overflade i kote 460 nuværende overflade i kote 672). Dertil blev opført to stenhuse, hvor det nordlige dateres til borgens opførelsestidspunkt og det vestlige (stadigt stående platium) til første halvdel af 1200-tallet, dvs. de begge regnes som værende del af borgens første fase. Ringmursborgens fundamenter er påvist ved det stadigt stående palatium og to steder ved den nu forsvundne nordlige fløj. Derudover er bevaret en rest ved den sydlige fløj. Det er kendetegnende, at ringmuren mod nord og syd, og i forbindelse med slottets nedrivning i 1700-tallet, er plyndret helt i bund. Udover en lille rest af et fremspringende rundt flankeringstårn mod nord, er der ikke bevaret murværk oven på fundamenterne. Ved Mogens Clemmensens restaurering i 1920 erne konstateredes, at den sydlige ringmur ved gavlen af det nuværende palatium stod direkte på undergrund uden yderligere fundering og med en nedre kerne af jord (dette var grunden til genopførelsen af det sydvestlige runde tårn at man frygtede gavlen ville falde ud). Den vestlige ringmurs nedre del består af en kampestenssætning/sikring, der holder på muren i forhold til det let skrånende terræn. Stenene er restaurerede af Mogens Clemmensen. Ved udgravninger 2014 blev påvist at den sydlige ringmur (den sydvestlige del) har haft en tilsvarende stensætning/sikring ud imod det let skrånende terræn (ØFM 576 felt 8). Kampestenene har været oppudset med mørtel og rød kalk. Stensætningen er tidligere blevet undersøgt i 1896, hvor en tilsvarende rest blev fundet ca. 6 m. øst herfor. Stensætningen kunne i forbindelse med udgravningerne i 2014 ikke erkendes længere mod øst. Det er således muligt, at det kun har været det sydvestlige hjørne af ringmuren, der har haft stensætning/kant. 6

7 Illustration, der viser rest af stensætning til den sydlige ringmur. Stensætningen har stået oppudset med rød kalk. De forskellige steder ringmuren eller dens fundament blev påtruffet ved udgravningerne samt de koter fundamenterne befandt sig i. Den østlige ringmur er påvist tre steder og samtidig synlig ved bygningsrester på begge sider af det store vagttårn. Den østlige ringmur har flere stedet bevaret adskillige skifter af teglsten under nuværende jordniveau. Ved udgravninger i 2010 sås, at muren umiddelbart syd for vagttårnet var bevaret i op til 8 skifter (fra kote 700 og ned til kote 630, hvor fundamentet begynder). Området nord for vagttårnet blev 7

8 udgravet i første halvdel af 1900-tallet, hvor der også blev fundet betydelige rester af den østlige ringmur. Der findes meget sparsomme oplysninger fra denne udgravning. Den østlige ringmur på den nordlige side af vagttårnet fra udgravning i første halvdel af 1900-tallet. Hvad angår Nyborg Slots fire hjørnetårne står det nordvestlige stadig i en forstærket udgave. Tårnet blev skalmuret på både yder- og inderside af Christian 3 i 1540erne. Det sydvestlige hjørnetårn er påvist af Mogens Clemmesen i forbindelse med restaureringen af Nyborg Slot i starten af 1900-tallet. Mogens Clemmensen genopførte tårnet ud fra dets fundament og nederste skifter af muren. Det nordøstlige hjørnetårn blev også påvist af Mogens Clemmensen, men der foreligger meget sparsomme oplysninger om det, ud over at fundamentet blev fundet i stor dybde. Det sydøstlige hjørnetårn blev forsøgt påvist i 2014 ved arkæologiske udgravninger. Der konstateredes, at hjørnetårnet var totalt bortgravet, og at der ikke fandtes spor efter det længere. Området har været udsat for terrænændringer under garnisonstiden, og det vides ikke præcis hvor meget jord, der blev bortgravet. Undergrund rammes allerede ca. 30 cm. under toppen af muldlaget/græs. Det sydøstlige hjørnetårn ses på et stik fra 1659 sammen med et mindre toilet-tårn, der går direkte op til hjørnetårnet. Ved udgravningerne 2014 påvistes resterne af fundamentet/kloakken til toilettårnet, som en cirkelrund stensat nedgravning. Herfra udgår en hvælvet tunnel mod syd og ud til voldgraven. Følgende illustration viser, hvordan pladsen mellem toilettårnet, og det sted den østlige ringmur stopper, netop svarer til størrelsen af de øvrige hjørnetårne. Den sydlige ringmur er rekonstrueret ved en linje mellem den nordlige væg i toilettårnet og den sydvestlige stensætning ved det nuværende palatium. 8

9 Illustration, der viser den mulige placering af det sydøstlige hjørnetårn. På den vestlige side af det stadig stående palatium ses to fremspringende runde flankeringstårne. Tårnene er stærkt restaurerede af Mogens Clemmensen i 1920 erne men ud fra sikre spor. Tårnenes øverste sten er sat i kote 13,65 (jordniveau i kote 596, hvilket betyder, at tårnene bliver 7,70 m høje). Den sydlige ringmurs øverste sten er sat i kote 14,74 (nuværende jordniveau i kote 764)(bund af stensætning i kote 599, hvilket betyder at den sydlige ringmur oprindeligt har været 8,75 m høj inkl. stenkant/sætning). Tårnene bør være på højde med ringmuren og det formodes derfor at deres nuværende højde repræsenterer den højde Mogens Clemmensen sikkert kunne spore dem i. Ved udgravninger i 2013 blev påvist resterne af endnu et fremspringende rundt flankerings tårn ved ringmurens nordvestlige hjørne (Kote 726). Der var tale om en lille teglstenblok med samme runding som de kendte flankeringstårne. Tårnresten står placeret direkte oven på 1200-tals ringmursfundamentet og regnes som samtidig. Det må formodes, at tårnene har fordelt sig med jævne intervaller rundt på de øvrige ringmure (som det ses mod vest). En indikation herpå kunne være det sydøstlige ringmursfundament, der er op til m. bredere mod øst end ringmuren selv og derved giver plads til flankeringstårnene. 9

10 Rest af flankeringstårn (markeret med rødt), hvis runding er den samme, som det ses på tårnene på den vestlige side af det stadig stående palatium. Illustration, der viser det noget bredere fundament øst for ringmuren. På indersiden af 1200-tals ringmuren fandtes to store stenhuse, hvoraf det vestlige stadig eksisterer. Ved udgravninger i 2014 blev den sydlige gavl i den n/s orienterede stenhus fundet (ØFM 576 felt 4), hvorimod den nordlige ikke kunne erkendes (ØFM 576 felt 3). Ud fra analyse af det ydre murværk formodes det, at bygningen oprindeligt har været omkring 26 m. lang og 11.5 m. bred (inkl. ringmuren). 10

11 Ved udgravningerne 2014 blev anlagt to mindre felter i kælderen af den romanske palatium. Formålet var at undersøge om der stadig var bevaret gulvlag eller konstruktioner fra borgens funktionsperiode. Dette var ikke tilfældet. Illustration, der viser gavlfundamentet til det vestlige 1200-tals palatium. Ved udgravninger foretaget i blev fundet fundamenterne til et 38 m. langt ø/v orienteret stenhus (inkl. ringmur). Huset har været 11 m. bredt (inkl. ringmur). Fundamentet blev fundet i tre udgravningsfelter og følger niveaumæssigt det oprindelige terræn. Illustration, der viser de 4 steder, det nordlige stenhus er påvist. Der blev fundet bevarede gulve i den vestlige ende af stenhuset. Der var tale om flere forskellige gulvtyper oven på hinanden, der sandsynligvis repræsenterer flere århundreders aktivitet teglstensgulv, pigstensgulv og jordgulve. Gulvene var alle i meget dårlig tilstand. Gulvene blev fundet i kote Den nuværende Café Danehof har ødelagt store dele af den nordlige fløjs oprindelige gulve. Det samme har en stor mængde rørføringer på den sydlige side af Cafeen. Derudover har 1700-talsplyndringen af den nordlige 11

12 ringmur fjernet omkring 1.5 m. af husets nordlige gulve. Det regnes derfor som yderst sparsomt, hvor mange m2, der er tilbage af oprindelige gulve i fløjen. Følgende illustration viser gulvene fundet i felt 14 (ØFM 344) og felt 1 (ØFM 520). Illustration, der viser de sparsomme gulvrester fundet i den nordlige fløj. Det nordlige stenhus har haft kælder i den østlige ende af huset (op imod det n/ø hjørnetårn). Kælderen er arkæologisk undersøgt i 2010, hvor kælderen dateres til samtidig med ringmurens opførelse dvs. start 1200-tallet. Kælderens gulve lå omkring kote 400. Omkring 1300 brænder bygningen og dele af konstruktionen styrter ned i kælderen. Herved blev skabt et tykt brandlag, der blev forseglet ved genopførelsen af bygningen og et højere gulvniveau blev skabt. 12

13 Illustration, der viser kælderen under det nordlige stenhus. Kælderen går op til den østlige ringmur, der ses markeret ved kampesten. Det n/ø hjørnetårn er markeret umiddelbart nord herfor. Blandt de ældste fund på slotsholmen er et arbejdsgulv fra borgens opførelsestidspunkt. Gulvfladen blev konstrueret før de store påfyldningsarbejder af ler/tørv på borgbanken. Gulvet blev dog forholdsvis hurtigt opgivet igen og forseglet af et sandlag og herover de store påfyldningsarbejder. Det har sandsynligvis været overdækket. Der blev fundet to stolpehuller syd for gulvet, der kan have båret et tag. Gulvet befinder sig i kote Illustration, der viser arbejdsgulvet i det n/ø hjørne af borgbanken med de to stolpehuller syd for gulvet. Det er gravet ned igennem den oprindelige væksthorisont (fra før borgens opførelsestidspunkt) og befinder sig i kote 450. Kælderens gulv nord herfor befinder sig i kote 400 (også markeret på plan). 13

14 Nyborg Slot 1300-tallet I forbindelse med udgravningerne på Nyborg Slot blev fundet to 1300-tals konstruktioner/bygninger. Omkring år 1300 blev opført det store vagttårn med tilhørende forborgsanlæg/adgangsforhold og i borggården blev opført et ø/v orienteret 9x7.5 m. hus, hvor den nedre del har stået muret i kamp og tegl. Huset har tidligere været udgravet (1899 og 1920erne), hvorfra der findes enkelte opmålinger og fotografier af det. Den nordlige og sydlige mur viste sig at være forholdsvis godt bevaret og stod ved udgravningerne i 2014 stadig i cm. højde (kote 715). I husets indre er bevaret betydelige kulturlag, der dateres fra slut 1200-tallet og til omkring Kulturlagene og husets nedre dele er bevaret, da huset er sænket i forhold til oprindeligt terræn og undergrund. Husets gulvniveau befinder sig således i kote 662 og undergrund i kote 720. Ældre foto af 1300-tals-husets sydlige vægforløb. 14

15 Illustration, der viser 1300-tals-husets udstrækning/afgrænsning markeret med lysere grøn farve. Det store vagttårn, der måler 14.2x13.2 m., blev i 2011 dateret til omkring år 1300 efter fund af keramik fundet ved tårnets fundament. Tårnet har fra opførelsestidspunktet haft to såkaldte tvinger-mure fra dets n/ø og s/ø hjørne og gående mod øst. Den nordlige tvingermur kunne følges omkring 7 m. mod øst og stod bevaret i adskillelige skifters højde. Muren stod umiddelbart under det nuværende muldlag/græslag. Den sydlige tvinger var noget dårligere bevaret (muligvis grundet den bliver genbrugt i et senere brohoved) og var kun bevaret i et par skifter over tårnets fundering. Murene har haft til formål at tvinge ankommende personer gennem en kontrolleret og beskyttet adgang til slottet. Når man kom igennem tvingeren drejede man mod syd og blev ved en flankeringsmur ledt ind i borgen. Under flankeringmuren blev desuden fundet et stykke tømmer, der blev C14 dateret til tiden omkring

16 Illustration, der viser borgens adgangsforhold gennem tvingeren øst for det store vagttårn. Der kan rundt langs borgens ringmure have stået væsentligt flere bygninger af lettere konstruktioner af bindingsværk. Sporene efter sådanne konstruktioner er stort set umulige at erkende på den stærkt afgravede borgbanke, hvorfra garnisonens kommandant solgte fyld til byens havn. 16

17 Nyborg Slot 1400-tallet Nyborg Slot, som det ud fra arkæologiske undersøgelser formodes at have set ud i 1400-tallet. Ved 1400-tallets begyndelse foretages der omfattende byggearbejder på Nyborg Slot. Det vestlige palatium forhøjes med et stokværk og bygningen forlænges mod syd. Ved udgravningskampagnen efterår/vinter 2013 (ØFM 576) blev anlagt et udgravningsfelt (felt 4) sydligt i den vestlige fløj ved overgangen mellem det romanske palatium og den sydlige udvidelse. Udover at gavlfundamentet til 1200-tals bygningen blev fundet, lå der syd for fundamentet et bevaret mørtelgulv i kote 718. Gulvet lod sig ikke datere nærmere, men ud fra fund skønnes det at være fra anden halvdel af 1500-årene eller første halvdel af 1600-årene. 17

18 Illustration, der viser det bevarede mørtelgulv i 1400-talsudvidelsen mod syd. Gulvet befinder sig i kote 718. Ifølge Mogens Clemmensen havde palatiets sydlige forlængelse oprindeligt vinduer mod øst dvs. at der på udvidelsestidspunktet ikke kan have stået en sydlig fløj på stedet. Et af vinduerne blev senere ændret til en døråbning, hvorefter man må formode at en sydlig fløj stod opført inden for ringmurene. Desværre kan opførelsestidspunktet ikke dateres nærmere. Et godt bud ville dog være tidspunktet, hvor den mindre 1300-tals bygning på slotspladsen rives ned (muligvis for at gøre plads til den sydlige fløj) dvs. i første halvdel af 1400-tallet. 18

19 Illustration, der viser de forskellige byggefaser i det stadigt stående palatium talsfasen er markeret med grøn farve. Der blev ved udgravningskampagnen 2014 ikke fundet mange spor, der kunne relateres til den sydlige fløj (den sydlige fløj kendes fra planer og skriftlige kilder fra 15- og 1600-tallet). Der var ikke bevaret fundamenter på stedet. Fløjen kan i stedet have været opført som en bindingsværksbygning, hvor syldstenene blev fjernet ved nedrivning af fløjen i 1700-tallet eller ved bortgravning af borgbanken slut 1800-tallet. Der blev dog fundet spor efter et formodet 4-kantet trappetårn til den sydlige fløj. Hvis en linje trækkes ø/v og syd for trappetårnet bliver den sydlige fløj ca. 10 m. bred. Længden kendes ikke. Illustration, der viser det fundne trappetårn og en skitsering af fløjen syd herfor. Fløjens bredde er ca. 10 m. hvorimod længden ikke kendes. Området øst for det store vagttårn stod i 1400-tallet mål for omfattende byggeaktiviteter. Den gamle tvinger blev opgivet og i stedet blev opført et brohoved med tilhørende rundt tårn. Det kan ikke med sikkerhed siges hvornår tvingeren blev opgivet og det nye brohoved blev opført. Et godt bud ville dog være 1438, hvor faskinerne omkring borgbanken repareres/fornyes. Fra 1446 optræder for første gang i byens privilegier vedligeholdelsen af byens tre diger, der holder på vandet i voldgravene omkring slot og by. En stigning i vandstand/ændring af voldgravsforløbet kan have betydet, at den gamle tvinger måtte opgives og et nyt brohoved opføres. Brohovedet fik i første omgang store sætningsskader, der betød, at et nyt blev derfor opført oven på det gamle, og som holdt slottets funktionsperiode ud. 19

20 Illustration, der viser de to faser af brohovedet. Til brohovedet blev opført et rundt tårn, hvorfra der også var udgang til kontravægtsgangen til slottets vindebro (op til brohovedet). Tårnet havde lavt siddende skydeskår til bestrygning af vindebroen. Sådanne tårne dateres normalt til eller 1500-årene. 20

21 Illustration, der viser adgangsforholdene til borgen i 1400-tallet. Adgangen foregik over vindebroen til brohovedet og videre syd om det store vagttårn. 21

22 Nyborg Slot 1500-tallet Nyborg Slot i 1500-tallet. Illustrationen viser arkæologisk påviste byggefaser (mørkeblå=1200-tallet, grøn = 1300-tallet, rød = 1400-tallet, turkis = 1500-tallet) I 1500-tallet var det især under Frederik 1.( ) og Christian 3.( ), at Nyborg Slot igen stod mål for store byggearbejder. I det stadigt stående vestlige palatium sænkes gulvet i andet stokværk, og større sale blev skabt. Senere under Christian 3. forlænges bygningen mod nord og en ny riddersal blev opført. 22

23 Illustration, der viser udvidelsen af den vestlige fløj mod nord. I forbindelse med udgravningskampagnen ØFM 576 (oktober-november 2013) blev der anlagt et udgravningsfelt i kælderen i den del af bygningen (ØFM 576 felt 3), der kan henføres til 1500-årene. Området viste sig at være forstyrret til undergrund i kote 700 og uden rester af gulve eller konstruktioner. Det samme gjorde sig gældende lige uden for bygningen, hvor et felt (ØFM 576 felt 2)blev anlagt ved trappen/trappetårnet til riddersalen. Området var også totalforstyrret. Illustration, der viser de to udgravningsfelter 2 og 3 (ØFM 576), der begge var forstyrrede til undergrund i kote

24 I det nordvestlige hjørne af borggården blev anlagt et felt (ØFM 576 felt 1), der havde til formål at afklare forholdene omkring en bygning udgravet i 1898 af P. Hauberg fra Nationalmuseet. I den syd/vestlige del af feltet fandtes resterne af et trappetårn muret i teglsten (bevaret i kote 750). Trappetårnet blev revet ned i 1873, hvor også den sidste rest af den nordlige fløj forsvandt. Trappetårnet samt en tilhørende mur, der gik over til ringmuren, viste sig at være opdelt i flere byggefaser. Tårnet var ældre end Christian 3.s stadig stående riddersal og har oprindeligt tilhørt en hidtil ukendt stenbygning i det nord/vestlige hjørne af borggården. Under Christian 3., og i forbindelse med opførelsen af slottets yngste riddersal, blev trappetårnet genbrugt og fik tilføjet muren, der gik over til ringmuren (delvist bevaret i kote ). Bygningsdelen ses på en plan fra midt 1700-tallet, hvor den er udstyret med kanonstilling/kanonskydeskår. Det regnes som usandsynligt, at efterfølgende konger skulle have udstyret bygningen med sådan, når forsvaret fra slut 1550 erne flyttedes væk fra slottet. Inde i bygningen blev fundet to vederlæg til senere indsatte hvælv (bevaret i kote 750). Fra midt 1700-tallet vides, at rummet fungerede som krudtkammer, hvor netop sådanne hvælv giver god mening i form af brandbeskyttelse. På en plan fra midt 1800-tallet ses en fangekælder i nederste stokværk. En grøft blev derfor anlagt midt i feltet, og man fandt en ca. 3x3 m gravet kælder, der var 2½ m dyb (kote 460). Kælderen tolkes som værende den førnævnte fangekælder. Illustration, der viser Christian 3.s tilbygning, der genbruger ældre trappetårn. 24

25 Illustration fra midten af 1700-tallet, der viser at den nordlige tilbygning har stået i samme højde som den vestlige fløj. I det s/ø hjørne blev der som nævnt tidligere fundet et toilettårn, der stod op til den sydlige ringmur og det s/ø runde hjørnetårn. Tårnet blev påtruffet første gang i 1896 og ved udgravninger i 2009 og De øverste sten befinder sig i kote 590 og er en del af en rund ca. 1½ m dyb stensætning. Tårnet har stået oven på den runde stensætning og fra denne er udgået en kloak til voldgraven. Grundet sikkerhedsomstændigheder blev tårnet ikke undersøgt til bunds (kloakken forsatte videre ned og var kun stensat de første 1½ m.). Kloakken dateres til midt 1500-tallet ud fra de talrige fund, der fandtes i den. 25

26 Nyborg Slot udvidelser kendt fra kortmateriale og skriftlige kilder Nyborg Slot blev fra dets opførelse først i 1200-tallet og frem til i dag ombygget talrige gange. Som nævnt tidligere i denne rapport kan det være utroligt svært at finde spor efter lettere bygninger på slotsholmen (bindingsværk m.m.). Det må formodes, at der igennem tiderne har stået talrige af sådanne bygninger rundt langs indersiden af slottets ringmure. Derudover er det meget sparsomt, hvad der vides om slottets østlige fløj. Fløjen omtales både i skriftlige kilder og ses på planmateriale fra 1600-årene. Fra 1500-tallet og fremefter formodes det, at slottet har fremstået som et fuldt færdigbygget 4-fløjet anlæg. Illustration, der viser Nyborg Slots rekonstruerede udseende i 1500-tallet. 26

27 Kort fra 1659, der viser Nyborg Slot, som det så ud i 1600-tallet med fire fløje. 27

ØFM 344 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.10. Sb.nr. 129.

ØFM 344 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.10. Sb.nr. 129. ØFM 344 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.10. Sb.nr. 129. Kampagne: 01-05-2012 KUAS nr. Undersøgelsen fandt sted fra mandag d. 7. maj 2012 1. juni 2013. Museumsinspektør

Læs mere

ØFM 576 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.10. Sb.nr. 129.

ØFM 576 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.10. Sb.nr. 129. ØFM 576 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.10. Sb.nr. 129. Kampagne: 21-10-2013 KUAS nr. Beretning for arkæologisk undersøgelse foretaget på Nyborg Slot - Nyborg

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Udgravning på Vordingborg Slotsruin 2009

Udgravning på Vordingborg Slotsruin 2009 Prins Jørgens Palæ samt kancellibygning og Gåsetårn set fra nordøst. Guache 1744 Udgravning på Vordingborg Slotsruin 2009 På trods af, at stort set alle ringmursforløb på Vordingborg Slotsruin er blevet

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008.

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Udarbejdet af Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum 2008 Bygherrerapport RESUME:

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

I januar måned 2013 foretog Østfyns Museer en arkæologisk undersøgelse i Café Danehof på Slotsholmen Nyborg Slot.

I januar måned 2013 foretog Østfyns Museer en arkæologisk undersøgelse i Café Danehof på Slotsholmen Nyborg Slot. Undersøgelsens forhistorie og formål I januar måned 2013 foretog Østfyns Museer en arkæologisk undersøgelse i Café Danehof på Slotsholmen Nyborg Slot. Café Danehof ligger i det område, hvor slottets nordlige

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr.

Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr. Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr. Foto: Little Smart Things. Foreløbig rapport om udgravningen i 2013 af Poul Otto Nielsen Michael S. Thorsen Nationalmuseet

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

50-kr. dyssen ved Stenvad

50-kr. dyssen ved Stenvad 50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF:

SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Udgravningsberetning SJM 187 K3 SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Beretning for forundersøgelse forud for skovrejsning på 7 ha. nordvest

Læs mere

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune oktober 2014 NIVÅ HAVN Kystbeskyttelse PROJEKT Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune Projekt nr. 213629 Dokument nr. 1213055809 Version 2 Udarbejdet af JOS Kontrolleret af JAD Godkendt

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Fra Borum Eshøj stammer nogle af verdens bedst bevarede bronzealdergrave. Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.kr.,

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse Kulturhistorisk rapport. HOM 2658, Hedensted Kirkes P-plads

Arkæologisk undersøgelse Kulturhistorisk rapport. HOM 2658, Hedensted Kirkes P-plads Arkæologisk undersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2658, Hedensted Kirkes P-plads Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hedensted Sogn, Matrikel 1 Sted-SBnr.: 170404 111 Abstract: Forud for anlæggelsen af

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

ÅHM 5695 Bredegade 18/Nørregade 2, Aalborg Bygrunde matr. 885, Aalborg sogn, Hornum herred, tidl. Aalborg amt.

ÅHM 5695 Bredegade 18/Nørregade 2, Aalborg Bygrunde matr. 885, Aalborg sogn, Hornum herred, tidl. Aalborg amt. 5695R004 ÅHM 5695 Bredegade 18/Nørregade 2, Aalborg Bygrunde matr. 885, Aalborg sogn, Hornum herred, tidl. Aalborg amt. Beretning for byarkæologisk undersøgelse, hvor der registreredes kulturlag fra middelalder

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

SIM 14/2007 Balle Huse Karen Rysgaard

SIM 14/2007 Balle Huse Karen Rysgaard Beretning for udgravning af dele af en bebyggelse fra yngre romersk/ældre germansk jernalder, Balle Huse, Balle sogn, Hids herred, gml. Viborg amt, stednr. 13.03.01-150, SIM 14/2007, KUAS j. nr. 2003-2123-1251

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

Favrholm (2010) Af: Esben Aarsleff

Favrholm (2010) Af: Esben Aarsleff Favrholm (2010) Beretning over arkæologisk undersøgelse af flydende rem, opbygget af genanvendt bygningstømmer forud for anlægsarbejde ved Favrholm. Gennemført fra d. 18. til d. 27. januar 2010. Samt overvågningen

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

GEOFYSISK ARKÆOLOGI FALKGEO OPMÅLING MED GEORADAR. Gravhøje. Markscanninger

GEOFYSISK ARKÆOLOGI FALKGEO OPMÅLING MED GEORADAR. Gravhøje. Markscanninger GEOFYSISK ARKÆOLOGI OPMÅLING MED GEORADAR By-Arkæologi Markscanninger Gravhøje Parker & Slotshaver FALKGEO Geofysisk Arkæologi FalkGeo FalkGeo er et dansk firma, som har opbygget en stor ekspertise indenfor

Læs mere

Rapport. De foreløbige resultater af udgravningen på Lindegården syd for Ribe Domkirke. Ribe d. 3. december 2009

Rapport. De foreløbige resultater af udgravningen på Lindegården syd for Ribe Domkirke. Ribe d. 3. december 2009 Rapport De foreløbige resultater af udgravningen på Lindegården syd for Ribe Domkirke Ribe d. 3. december 2009 Udgravningsfeltet sommer 2008. Fra juni 2008 til februar 2009 foretog Sydvestjyske Museer

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01599 Søndergade 25, Nakskov

Kulturhistorisk rapport for MLF01599 Søndergade 25, Nakskov Kulturhistorisk rapport for MLF01599 Søndergade 25, Nakskov udført af Signe Fog Mogensen for, 17-03-2016 Søndergade 25, Nakskov Museets j.nr.: MLF01599 KUAS j.nr.: 2015-7.24.02/MLF-0032 Stednavn: Søndergade

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

ESRUM FRISKOLE GIM 3853. KULTURHISTORISK RAPPORT FOR UNDERSØGELSE EFTER MUSEUMSLOVENS 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

ESRUM FRISKOLE GIM 3853. KULTURHISTORISK RAPPORT FOR UNDERSØGELSE EFTER MUSEUMSLOVENS 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard KULTURHISTORISK RAPPORT FOR UNDERSØGELSE EFTER MUSEUMSLOVENS 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Esbønderup sogn, Holbo Herred. Stednr. 01.01.03 KULTURHISTORISK RAPPORT FOR UDGRAVNING 27-STANDSNING v. cand.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Øster Snede Sogn, Gammelsole By Ejerlav, matrikelnr.: 5i Sted-SBnr.: 170819-45 KUAS: 2010-7.24.02/HOM-0004

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere