NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Resumé omfang af ansøgning Byggeriet 4

Transkript

1 DANICA EJENDOMME NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk GRUNDVANDSHÅNDTERING OG KONTROL I ANLÆGSFASEN ANSØGNING OM TILLADELSE TIL ETABLERING AF BORINGER, BORTLEDNING SAMT UDLEDNING I FORBINDELSE MED BYGGERI PÅ KANALVEJ, ETAPE 2 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Resumé omfang af ansøgning Byggeriet 4 2 Ansøgninger Ansøgning om bortledningstilladelse Ansøgning om tilladelse til udførelse af boringer Ansøgning om tilladelse til udledning 6 3 Eksisterende forhold Jordlagsforhold Hydrogeologiske forhold Grundvandskvalitet og forureningsforhold Andre indvindinger 12 4 Den planlagte grundvandshåndtering Sænkningsbehovet Metoder for grundvandssænkning Forventet bortledning af grundvand Udledning af oppumpet grundvand 16 5 Vurdering af påvirkning af omgivelserne Sætningsfølsomme bygninger eller jordlag Forureninger ved mobilisering eller spredning Grundvandsressourcen og vådområder 18 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HADA KONTROLLERET SEL/STH GODKENDT LXS O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

2 2/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 6 Monitering 19 7 Referencer 20 BILAG Bilag A Situationsplan Bilag B Planlagte boringer Bilag C Skemaer til ansøgning om boringer Bilag D Numerisk grundvandsmodel Notat Bilag E Geologiske snit Bilag F Vandanalyser Bilag G Vandstandsmålinger Bilag H Risikovurdering, ejendomme Bilag I Oversigt over moniteringsprogram Bilag J VVM-anmeldelse 1 Indledning og baggrund Danica Ejendomme er bygherre for et nyt byggeri på Kanalvej i Kongens Lyngby. Bygherrerådgiver for Danica er COWI A/S. Byggeriet indeholder parkeringskælder i to niveauer. Byggefasen er delt op i to etaper, hvoraf første etape af byggeriet er igangværende. Nærværende ansøgning er udarbejdet af COWI på vegne af Danica, og omfatter ansøgning om midlertidig grundvandshåndtering og kontrol i anlægsfasen for etape 2 af byggeriet. Ansøgningen omfatter således beskrivelse af strategi for grundvandskontrol og håndtering, VVM-anmeldelse, ansøgning om tilladelse til at udføre boringer, bortledning samt udledning mv. i anlægsfasen. Strategi og vurderinger mv. i ansøgningen er først og fremmest baseret på de forundersøgelser, der er udført for etape 2, men derudover er der inddraget relevante erfaringer fra grundvandssænkningen ved etape 1, Der er afholdt et møde hos kommunen d 19. august 2014, hvor strategier for grundvandskontrol mv. for etape 2 blev drøftet. Baggrunden var at Lyngby Kommune gerne ville, i muligt omfang, påbegynde og fremme myndighedsprocessen omkring grundvandshåndtering i forbindelse med byggefasen på etape 2. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

3 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 3/30 Det endelige koncept for byggeriet over jord på etape 2 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men der skal bygges en kælder i to niveauer. Der er i forbindelse med udviklingen af projektet vurderet en række løsninger, bl.a. med forskellige dybder af afskærende vægge. Ved udførelse af kælder i to etager, er det vurderet, at en afskærende bentonitvæg til et dybereliggende lerlag vil være den miljømæssigt mest nensomme løsning, idet der kun i så fald skal håndteres en begrænset vandmængde, ligesom påvirkningen på omgivelserne vil blive meget begrænsede. På ovennævnte møde blev det drøftet/aftalt, at ansøgningen tager udgangspunkt i at der bygges kælder i to etager kombineret med en sådan bentonitvæg. Såfremt det endelige koncept skulle ændre sig væsentlig, udarbejdes en ny ansøgning. Nærværende ansøgning indeholder resume af relevante ansøgninger for grundvandshåndtering og kontrol samlet i afsnit 2. Beskrivelser af lokalforhold samt vurderinger der ligger til grund for ansøgningerne er beskrevet i de resterende afsnit samt i vedlagte bilag. I ansøgningen er også inkluderet en VVM-anmeldelse som aftalt med kommunen på ovennævnte møde. 1.1 Resumé omfang af ansøgning I forbindelse med konstruktion af kælder i to etager for etape 2 etableres en byggegrube, med et areal på ca m². Byggegrubens udgravningsniveau vil være til ca. kote +13 m ved samlingen til etape 1 byggeriet, og skrånende op imod kote + 15 m ved Toftebæksvej. Med den nuværende dybde af kælder er det forudsat, at der rundt om byggegruben etableres afskærende spunsvæg for at stabilisere byggegruben ved udgravning, samt en dybere bentonitvæg, som medfører, at der ikke vil være væsentlig grundvandstilstrømning til byggegruben, da denne bentonitvæg føres til et nedre formentligt gennemgående morænelerslag. Dybden af den afskærende bentonitvæg forventes at være omkring kote -8 af -10 m. Den afskærende væg vil tillige medvirke til at begrænse sænkningsudbredelserne i området i tilstrækkelig grad til at det vurderes, at der ikke vil forekomme påvirkninger af grundvandspotentialet og -strømningsmønstret i området omkring byggeriet. For at sikre at bunden af byggegruben er tør, samt for at undgå risiko for grundbrud i anlægsfasen, er det nødvendigt midlertidigt at sænke grundvandet inde i byggegruben i forbindelse med udgravning og støbning af bundplade mv. Ligeledes kan det blive aktuelt at fortsætte oppumpningen inde i byggegruben i anlægsfasen indtil det ovenliggende byggeri har tilstrækkelig tyngde til at modsvare fuld vandtryk. Denne grundvandssænkning vil blive udført ved oppumpning fra maksimalt 15 boringer, der går ned i et sandlag beliggende ca. 7 til 20 m under terræn. I den permanente situation er kælderen tæt og tilstrækkeligt sikret mod opdrift ved ballast (vægt af kælderen selv og selve bygningen) og evt. jordankre, hvilket betyder, at der ikke vil blive foretaget permanent dræning eller sænkning af grundvand. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

4 4/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 Denne ansøgning om tilladelse til etablering af boringer, samt bortledning og udledning af grundvand fra byggegruben er udført af COWI A/S på vegne af Danica Ejendomsselskab ApS c/o Danica Pension, Att. Bjarne E. Sørensen, Parallelvej 17, 2800 Kgs. Lyngby. Der ansøges i ansøgningen om følgende, idet det understreges, at der i praksis forventes noget mindre vandmængder, afhængig af tætheden af det underliggende lerlag. De ansøgte mængder er således konservative: Tilladelse til at etablere maksimalt 15 pumpe/aflastningsboringer (filterboringer) inden for byggegruben som angivet på Bilag B, og nærmere beskrevet i afsnit 2.2. Tilladelse til at anvende disse til bortledning (oppumpning) af maksimalt 80 m³/time over en 1½- årig periode, derved en samlet mængde på m³. Nærmere beskrevet i afsnit 2.1. Tilladelse til at etablere 10 pejleboringer inden for byggegruben, til monitering af grundvandstand under byggegruben. Nærmere beskrevet i afsnit 2.2. Tilladelse til etablering af op til 15 pump/aflastningsboringer i byggegruben. Det forventes at mange af disse forventes placeret i området mellem etape 1 og 2. Disse boringer skal således bruges til trykaflastning ved sammenkoblingen mellem de to kældre. Tilladelse til at udlede det oppumpede vand til spildevandskloak. 1.2 Byggeriet Projektområdet for etape 2 er afgrænset af Toftebæksvej mod vest, Nærum-banen mod nord, Kanalvej og Lyngby Storcenter mod syd og det allerede igangværende byggeri af nyt hovedsæde for Microsoft mod øst (etape 1) se Bilag A. Byggegruben for etape 2 har et planlagt areal på ca m². I forbindelse med etape 2 byggeriet, forventes der på nuværende grundlag etableret parkeringskælder i 2 niveauer under terræn, for hovedparten af området. Bunden af udgravningen vil være skrånende fra Toftebæksvej ned mod sammenbygningen med kælderen udført på etape 1, og vil således have en bundkote på ca. +13 m mod etape 1 og op imod +15 m mod Toftebæksvej. Vurderingerne i nærværende rapport vil tage udgangspunkt i disse bundkoter. Byggegruben for etape 1 er udført ved anvendelse af cement/bentonit fyldte slidsevægge med spunsvæg mod øst, nord og syd. Mod vest (overgang mellem etape 1 og 2) er byggegruben for fase 1 afsluttet med fri udgravning, dog er der her også etableret en cement/bentonit slidsevæg for at reducere vandtilstrømningen. Spunsvæggen er kun etableret til nødvendig strukturel dybde, hvorimod cement/bentonitslidsevæggen er ført til kote +5,5 m. For etape 2 er det ligeledes planlagt at benytte bentonitfyldte slidsevægge med spunsvæg. Bentonitslidsevæggene forventes ført til kote ca.-8 af -10 m, til et dybe- O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

5 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 5/30 religgende lerlag fundet under byggegruben. Spunsvæggene vil som ved etape 1 føres til nødvendig strukturel dybde. Bentonitslidsevæggen forventes udført omkring hele byggegruben, og vil således i væsentligt omfang afskære tilstrømningen af vand til byggegruben. Etape 2 slidevæggen der udføres op imod etape 1 byggeriet, vil blive udført så tæt på etape 1 byggeriet som praktisk muligt. Der vil dog være stykke mellem de to etaper hvor der, ved udførelsen af forbindelsen mellem disse, vil kræve midlertidig sænkning af grundvandet. For at tørholde byggegruben og for at sikre mod grundbud er det nødvendigt at sænke grundvandsstanden i jordlagene under udgravningsbunden i anlægsfasen. I den permanente situation er kælderen tæt og den vil være tilstrækkeligt sikret mod opdrift ved ballast (vægt af kælderen selv og selve bygningen) og jordankre. Det betyder, at der ikke vil være noget behov for at bortlede grundvand på permanent basis. Udgravning til kælder for etape 2, er planlagt at starte op februar/marts Selve udgravningen forventes derefter at tage ca. ½ år fra dette tidspunkt. Den resterende tidsplan for byggeriet er endnu ikke endelig fastlagt, men det forventes på nuværende grundlag at grundvandssænkningen skal opretholdes i 2 år fra projektets opstart, indtil det ovenliggende byggeri har tilstrækkelig vægt til at modsvare fuld vandtryk. 2 Ansøgninger Denne ansøgning om tilladelse til etablering af boringer, samt bortledning og udledning af grundvand fra byggegruben er udført af COWI A/S på vegne af Danica Ejendomsselskab ApS c/o Danica Pension, Att: Bjarne E. Sørensen, Parallelvej 17, 2800 Kgs. Lyngby. Ansøgningerne forholder sig til etape 2 på den nordvestlige del af grunden, samt udførelsen af forbindelsen mellem etape 1 og 2. Ansøgningerne bygger på de eksisterende forhold beskrevet i de følgende afsnit. Til vurdering af påvirkninger og vandmængder er der bl.a. udført grundvandsmodellering. 2.1 Ansøgning om bortledningstilladelse Der ansøges om tilladelse til bortledning af følgende Maksimalt 80 m³/t der svarer til m³ grundvand over en periode på 18 måneder, med planlagt start 1. februar 2015 og afslutning senest 1. februar Det skal dog nævnes, at dette anses for at være et meget konservativt estimat, da det reelt forventes, at der kun skal bortledes omkring 5-20 m³/t, afhængigt af tætheden af det underliggende lerlag, hvilket over samme periode ville give en samlet mængde på ca m³. Grundvandet oppumpes/aflastes fra maksimalt 15 boringer filtersat i et sekundært sandmagasin placeret inde i byggegruben. Samt 15 pumpe-/aflastningsboringer i stykket mellem etape 1 og etape 2 byggeriet. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

6 6/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE Ansøgning om tilladelse til udførelse af boringer Der ansøges om tilladelse til udførelse af i alt 40 nye boringer, der omfatter maksimalt 15 pumpe/aflastningsboringer samt 10 pejleboringer, inden for etape 2 byggegruben, og yderligere 15 pumpe/aflastningsboringer i stykket mellem etape 1 og 2. Ansøgningerne om tilladelser for udførelse af disse boringer er vedlagt i Bilag C, hvor der er vedlagt separat ansøgning for hver af de tre grupper af boringer. Mulig placering af boringerne er vist på Bilag B. Oversigt over boringer der ansøges om, er givet i Tabel 1. Pumpe/aflastningsboringer, op til 15 stk. (PB1 til PB15) forventes placeret langs kanten af byggegruben. Endeligt antal, fordeling og placering vil i praksis blive fastlagt som følge af entreprenørens detailplanlægning. I udgangspunktet vil boringerne fungere som pumpeboringer, hvor der udføres aktiv oppumpning fra dem. Det er dog muligt at nogle af dem udelukkende eller i løbet af projektet vil overgå til at fungere som passive overløbsboringer / aflastningsboringer, der vil blive forkortet i takt med udgravningen. Pejleboringerne (PE8 til PE17) forventes placeret fordelt over byggegruben, og skal bruges til at kontrollere om grundvandsstanden er sænket tilstrækkeligt under byggegrubens bund. Det kan vise sig at eksisterende undersøgelsesboringer er egnet til dette formål, men typisk vil de eksisterende boringer blive helt eller delvist ødelagt i forbindelse med anlægsaktiviteterne. Til håndtering af grundvand i mellemstykket mellem etape 1 og etape 2, forventes op til 15 pumpe/aflastningsboringer. Grundvandet vil blive hånderet som i det nordvestlige hjørne af etape 1, med en kombination af kortere aflastningsboringer og pumpeboringer for at begrænse vandmængderne. Tabel 1 Planlagte nye boringer Antal Dybde Filtersætning, Placering Formål dybde 15 Ca. 32 m.u.t. ca. 10 til 32 m.u.t. Byggegrube Pumpe og aflastningsboringer 10 Ca. 25 m.u.t. ca. 10 til 25 m.u.t. Byggegrube Pejleboringer 15 Ca. kote +7 m Ca. kote +15 til +7 m Mellemstykke mellem bygninger Pumpe- og aflastningsboringer til forbindelse mellem etape 1 og Ansøgning om tilladelse til udledning Der ansøges om tilladelse til udledning af oppumpet grundvand og opsamlet overfladevand til spildevandskloak. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

7 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 7/30 Det forventes at alt det oppumpede grundvand fra byggeriet skal udledes, svarende til i værste tilfælde ca. 80 m³/t, dog forventet nærmere 5-20 m³/t. Dertil kommer, at der udledes en mindre vandmængde bestående af opsamlet regnvand i dræn eller pumpesumpe. Denne mængde er vanskelig at bedømme, og forventes at være stærk varierende afhængigt af nedbørsmængden. For etape 1 byggeriet blev spildevandskloakken, 53X2102 benyttet som udledningspunkt. Det forventes at denne, eller alternativt 53X2101 beliggende nærmere Toftebæksvej, vil være relevante punkter for udledning. Ydelse og mængde af udledt vand til spildevandskloak vil blive registreret kontinuert og løbende afrapporteret, ligesom der regelmæssigt udtages vandprøver til analyse for relevante parametre, som beskrevet i afsnit 6. Grundvandet vil blive oppumpet fra boringer i byggegruben filtersat ca. 10 til 32 m under eksisterende terræn, mens overfladevandet vil blive opsamlet fra f.eks. pumpesumpe i bunden af byggegruben. Kvaliteten af grundvandet er nærmere omtalt i afsnit 3.3. Som det fremgår, må den samlede kvalitet af det oppumpede vand primært forventes at være som bestemt i prøverne udtaget fra boringerne PU1, PU2 og PU3 (se Bilag F). Af miljøfremmede stoffer er der fundet klorerede opløsningsmidler, samt toluen og xylener. Disse træffes dog alle i meget lave koncentrationer, som er mindre end grænseværdien for udledning af vandet til spildevandskloak, samt under drikkevandskriteriet. Derfor vurderes det ikke nødvendigt at foretage rensning af vandet med kulfilter før udledning. Da der i boringerne er fundet miljøfremmede stoffer, samt fordi der er kort afstand til forureningen med chlorerede opløsningsmidler, foretages regelmæssig monitering for at sikre, at vandkvalitetskravene overholdes (anbefalet monitering er nærmere omtalt i afsnit 6). Grundvandet vil inden udledning blive iltet via et simpelt bygværk, f.eks. ved at risle hen over nogle lameller, hvorefter det vil blive filtreret via sandfilter før udledning, således at det ikke indeholder jern og øvrige partikler. Det opsamlede dræn og overfladevand vil inden udledning blive ledt til sedimentationstank og olieudskiller, og derefter ledt til spildevandskloak via det ovennævnte bygværk. Da regnvandskloakken kan være fyldt i perioder med kraftig regn, anbefales det at der etableres midlertidige tilbageholdelsesmuligheder før udledning med en samlet kapacitet på 100 m³, svarende til 1 time og 15 min (men nok til ca timer ved den forventede lavere ydelse). Der etableres niveauføler, hvor der tilsluttes til kloak, så det sikres, at der ikke ledes vand til spildevandskloakken, når denne er fuld. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

8 8/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 3 Eksisterende forhold 3.1 Jordlagsforhold I forbindelse med forundersøgelser på byggeområdet er der etableret i alt 22 undersøgelsesboringer inden for byggegruben. Det omfatter to undersøgelser udført af GEO, /1/ og /2/, samt undersøgelser udført af hhv. COWI, /3/ og Aarsleff, /4/, efter at Danica havde overtaget grunden. Foruden forundersøgelsesboringerne er der, i forbindelse med byggeriets etape 1, etableret 7 moniterings-boringer (PE1- PE7) i det omgivende område. Undersøgelsesboringerne på og omkring grunden har været indtil ca. 35 m dybe. For oplysning om de dybere liggende jordlag er desuden benyttet oplysninger fra GEUS' database Jupiter samt fra Miljøministeriets kortlægning af grundvandsresursens sårbarhed, /5/. De udførte boringer viser en relativ ensartet geologi i området for selve byggegruben. Baseret på forundersøgelser og erfaringer fra etape 1, samt omkringliggende boringer skønnes dog, at den overordnede geologi i området omkring Kanalvej er mere uensartet, end det umiddelbart fremgår af boringsoplysningerne. De udførte boringer viser, at der under overjord, fyld og postglaciale lag træffes glaciale lag, der overvejende består af moræneler, som igen er underlejret af et større siltholdigt lag af smeltevandssand. Under dette større sandlag er der igen fundet et lag af moræneler, som ikke er gennemboret med de udførte undersøgelsesboringer, der er ført tilstrækkeligt dybt. Under dette morænelerslag viser sårbarhedskortlægningen, /5/, forekomster af både sand 3 og moræneler ned til kalken, hvis overside ventes truffet omkring kote -30 m. Sandlaget, der træffes under den ovenliggende moræneler, ses fra forundersøgelserne at være sammenhængende med top i kote +2 m til +15 m. Samme sandlag er truffet i moniteringsboringerne PE1, PE6 og PE2 beliggende hhv. nord og øst for byggegruben. Disse tre boringer er med til at bekræfte at sandlaget med stor sandsynlighed udgør randen af et sub-regionalt sandlag i området beskrevet i sårbarhedskortlægningen, ref. /5/ som sand 2. Sandlaget forventes at være meget vandførende, ligesom det med bagrund i observationer under borearbejdet mv. må forventes at være mere permeabelt nedefter, dvs. især i den nederste del af sandlaget. Det blev ydermere fundet, at især den øvre del af sandlaget er svagt til stærk siltet. Under sandlaget er der, som nævnt, fundet et dybtliggende lerlag (moræneler) i de dybeste boringer for etape 2. Dette lerlag er påvist i 6 af de 13 boringer med toppen af lerlaget beliggende mellem kote ca. -7,0 m til kote ca. -10 m. For de resterende 7 boringer gælder, at ingen af disse er boret dybt nok til at påvise om lerlaget ligeledes er til stede ved disse. Det kan således ikke vides med sikkerhed, om lerlaget er sammenhængende i hele området under byggegruben. Det ses dog, at de boringer der ikke har truffet lerlaget, ikke er ført så dybt som dem, hvor det er truffet. Beliggenheden af lerlaget kan få stor betydning for muligheden for begrænsning af vandmængderne i forbindelse med midlertidig grundvandssænkning i byggefasen. Syd for byggegruben viser sårbarhedskortlægning, at geologien er domineret af et tykt lerlag gående fra top af kalk til nær terræn, der er her ikke tegn på et dybere- O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

9 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 9/30 liggende sandlag. Der er dog ikke udført boringer i tilstrækkelig dybde til at eftervise dette. Fra de geologiske snit præsenteret i Bilag E ses følgende: Længdesnit A viser boringer boringerne i det nordligste område af byggegruben. Toppen af det udstrakte sandlang ses at være noget varierende og at variere fra kote +14 m til kote + 10 m, svagt hældende med terrænet. Ydermere ses det dybe lerlag i boring 302 i kote -9 m. Sandlaget i boring 302 ses at have en mægtighed på ca. 22 m. Længdesnit B viser boringerne i det sydligste område af byggegruben. Her ses toppen af det udstrakte sandlag at variere fra kote ca. +0,5 m til kote ca. +6,5 m. Her ses det dybereliggende lerlag i tre af fem boringer, truffet omkring kote -10 m. Sandlaget ses her at have en mægtighed på 9 til 15 m. Længdesnit C og D viser begge boringer gående fra nord mod sydlig retning, repræsenterende hver ende af byggegruben. Her ses klart at mægtigheden af det øvre lerlag stiger fra nord mod syd. Sandsynligvis betyder det, at mægtigheden af det gennemgående sandlag aftager i samme retning, idet oversiden af det underliggende lerlag ser ud til at være nogenlunde konstant. 3.2 Hydrogeologiske forhold Grundvandsmagasiner Med den opbygning af jordlagene, der er beskrevet i afsnit 3.1, findes der flere grundvandsmagasiner inden for og omkring byggegruben. Det dybeste liggende af dem er det primære magasin i kalken, hvis overside ventes at ligge omkring kote -30 m. På grund af den store dybde, vil dette magasin ikke have direkte indflydelse på gennemførelsen af byggeriet. De nærmeste indvindinger, beskrevet i afsnit 3.4, indvinder alle fra kalkmagasinet, og ventes derfor ikke påvirket af byggeriet. Over kalken er der, i boringerne omkring og i etape 2 byggegruben truffet et eller flere sekundære magasiner. Disse vil være bestemmende for de forholdsregler, der må tages i anlægsfasen. Det dybest liggende af de sekundære magasiner, der er truffet, er det omtalte udstrakte meget vandførende sand 2, som er truffet i samtlige undersøgelsesboringer udført inden for byggegruben. Herover er der truffet enkelte mere terrænnære sandlag over det dække af moræneler der er truffet over det gennemgående sandmagasin. Det påviste sand 2, under byggegruben udgør et sammenhængende sekundært grundvandsmagasin. Fra sårbarhedskortlægning (/5/) udført i området, ses at byggegruben ligger på randen af sandlaget og at dette breder sig i stor udstrækning nord, øst og vest for byggegruben. Det må derfor forventes at det fundne sandmagasin i og under byggegruben, kan have hel eller delvis hydraulisk forbindelse med det nordligt liggende sandmagasin. Det nedre sekundære sandlag, sand 2, afgrænses syd for byggegruben, ifølge sårbarhedskortlægningen, af et tyk lerlag antageligt gående fra kalk til nær terræn. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

10 10/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE Grundvandstande og strømning Ved byggepladsen ligger grundvandsstanden i det primære magasin i kalken omkring kote +14 m i h.t. sårbarhedskortlægningen, /5/, og grundvandets strømningsretning i dette magasin er mod øst. Grundvandsstanden i det nederste sekundære magasin, der er truffet, laget sand 2, ligger i h.t. sårbarhedskortlægningen, /5/, omkring kote +16 m. Grundvandets strømningsretning i sand 2 er usikkert bestemt, da byggegruben ligger nær lagets rand, men grundvandet strømmer sandsynligvis nordlig til nordøstlig retning. Denne oplysning om grundvandsstanden stemmer overens med den grundvandsstand, der er målt ved pejlinger i forbindelse forundersøgelser for både etape 1 og 2. Optegnede vandstandsdata for udvalgte moniteringsboringer fremgår af Bilag G. De optegnede vandstandsdata indeholder data til og med påbegyndelsen af grundvandssænkningen på etape 1. I de højere liggende sekundære magasiner omkring byggegruben, er der truffet varierende vandstande, typisk omkring kote +17 til +19 m. Beliggenheden af grundvandsspejlet i de trufne glaciale sandaflejringer og eventuelle sekundære vandspejl herover må forventes at være afhængigt af såvel årstid som nedbør Vandføringsevne I forbindelse med forundersøgelser for etape 2 er der udført tre prøvepumpninger inden for byggegruben. Disse havde hver en varighed på 5 dages pumpning med tilsvarende tilbagepejling. For alle tre prøvepumpninger blev der observeret vandstand i ca. 20 boringer, bestående af de geotekniske boringer og moniteringsboringer etableret i forbindelse med etape 1. se Bilag A for placering af pumpe og pejleboringer. For detaljeret beskrivelse af resultater og tolkning af de tre pumpetests henvises til ref. /8/. De tre pumpeboringer er filtersat over det meste af det gennemgående sandlag, og dette svarer til de boringer der forventes udført til brug for den midlertidige grundvandssænkning. Det var for boringerne PU1 og PU3 muligt at pumpe med en ydelse på hhv. 7 m³/t og 8 m³/t, hvorimod der i PU2 kunne pumpes med en ydelse på 15 m³/t. Den lavere ydelse i PU1 og PU3 skyldes formentlig filtertab i boringerne. Der blev ved pumpning observeret påvirkning i alle boringer inden for bygegruben samt pejleboringerne PE1 og PE6. Det vurderes at boring PE2 ligeledes er filtersat i samme sandlag, men at mangel på påvirkning i denne kan skyldes varighed af testene, eller den begrænsede pumpeydelse i forhold til afstanden fra pumpeboringen. Det blev ved tolkning af prøvepumpningsdata bekræftet at sandlaget har en høj vandføringsevne, dette matcher observationerne fra de geotekniske forundersøgelser. De tre prøvepumpninger gav en T-værdien for sandmagasinet i intervallet fra 3, m 2 /s til 4, m 2 /s. Disse T-værdier stemmer overens med det tidligere tolkede i boring B110 på 5, m 2 /s, ved etape 1. Fra pumpetests udført ved etape 2 var det tydeligt fra observationsdata at sandmagasinet under byggegruben, har kontakt til et magasin med frit vandspejl. Dette vurderes at stamme fra den nordlige udstrækning af sandmagasinet. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

11 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 11/ Grundvandskvalitet og forureningsforhold Til vurdering af grundvandskvaliteten, benyttes resultater fra nyligt udtagne vandprøver, inden for projektområdet, både for etape 1 og 2. Der er analyseret følgende vandprøver fra området, Fra 3 boringer i forbindelse med forundersøgelser udført af GEO i foråret /1/ Fra 4 boringer i forbindelse med forundersøgelser udført af GEO i vinteren /2/ Fra 2 boringer i forbindelse med forundersøgelser udført af Francks Geoteknik i sommeren /6/ Fra 3 boringer i forbindelse med forundersøgelser udført af Aarsleff i foråret /4/ Fra PB1 og PB7 (se Bilag A) i forbindelse med afprøvning og drift af grundvandssænkningsanlæggene for etape 1. Det skal bemærkes at disse prøver er udtaget fra udløbet til kloakken og efter vandet har passeret en olieudskiller, og er blevet iltet og filtreret i sandfilter. Analyseresultaterne for de udtagne vandprøver er vedlagt som Bilag F. Af de udtagne vandprøver er, det under byggegruben gennemgående sand lag, repræsentereret af boringerne GEO , GEO , GEO , GEO , B110, PB1, PB7 samt PU1, PU2 og PU3 benyttet til etape 2 forundersøgelser. Det forventes dog at analyserne fra de sidst nævnte boringer, giver det mest retvisende billede af vandkvaliteten under grundvandssænkning i anlægsfasen, da disse er udtaget efter en længere pumpeperiode i forbindelse med prøvepumpninger udført i boringerne, se /8/. Derudover ventes det ligeledes at vandprøverne udtaget i forbindelse med grundvandssænkningen på etape 1, giver et godt billede af udviklingen af vandkvaliteten efter længere tids pumpning. Dog med forbehold for de ændringer, forsaget af iltning og filtrering af det analyserede vand. Fra GEOs analyser fortaget i 2012, er der i alle fire boringer fundet klorerede opløsningsmidler omkring eller over grundvandskriteriet, som er 1 µg/l. Tilsvarende er der fundet kulbrinter i to af fire boringer fra disse undersøgelser. Værdierne for kulbrinter ligger lige under og lige over grundvandskriteriet på 9 µg/l. Analysen udtaget i 2013 i B110 viser indhold af toluen og xylen, disse dog i lave koncentrationer under grundvandskriteriet på 5 µg/l. Der ses dog ikke tegn på klorerede opløsningsmidler, som ved prøverne udtaget senere fra PB1 og PB7 og ved drift af grundvandssænkningen for etape 1. De målte koncentrationer er dog noget under grundvandskriteriet. Analyserne udtaget af Aarsleff i de tre boringer benyttet til prøvepumpningerne, viser ligeledes spor af miljøfremmede stoffer. Her er i PU1 fundet koncentrationer af pesticidnedbrydningsproduktet BAM og klorerede opløsningsmidler. Begge koncentrationer overholder grænseværdier for drikkevand, og anses derfor ikke som problematiske. Vandprøven fra PU2 viser umiddelbart at grundvandet er stærkt forurenet med kulbrinter hvor den tungeste fraktion (C25-C40) udgør den højeste koncentration på 140 µg/l. Da denne koncentration er langt over opløseligheden, O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

12 12/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 vurderes det at der her nærmere er tale om en fejl begået ved udtagning af prøven, end at denne repræsenterer den faktiske grundvandskemi. Vandprøven fra PU3 viser ingen tegn på miljøfremmede stoffer. Vandprøverne viser at grundvandet i det sekundære sandmagasin, Sand 2, består af både reducerede og oxiderede vandtyper, med forhøjet saltindhold, i form af klorid. Det forhøjede saltindhold formodes at skyldes påvirkning fra vejsaltning. Derudover ses forhøjede indhold af kalium og en smule påvirkning fra nedbrydning af organisk materiale, hvilket tyder på grundvand påvirket af overfladevand. Vandanalyserne viser forurening med klorerede opløsningsmidler i lave koncentrationer og muligvis også et indhold af kulbrinter samt spor af BAM i en enkelt analyse. Fra analyserne skønnes det at den forurening, der optræder i det vand der oppumpes, har karakter af en diffus baggrundsforurening i de pågældende sekundære magasiner. Det menes derfor, at det ikke skyldes, at pumpningen trækker forurening til fra et bestemt område. 3.4 Andre indvindinger I området omkring Kanalvej er der følgende aktive indvindinger, Lyngby-Tårbæk Forsyning, Nørgaardsvej 24 og Ermelundsværket. Placering i forhold til byggegruben, er vist på Figur 1. Figur 1 Oversigt over aktive indvindinger i området samt tilknyttede boringer. Lyngby-Tårbæk Forsyning er den nærmeste almene vandforsyning, og har indvindingsboringer ca. 600 m nordvest for byggepladsen og vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Ifølge den seneste indberetning til GEUS fra 2013, indvandt vandværket det år m 3. Indvindingen foretages i alle boringer fra det dybtliggende kalkmagasin. Nørgårdsvej 24 ligger i en afstand af ca. 520 m fra den nærmeste del af byggegruben indvindes der ca m 3 /år til procesvand fra boring af de Forenede Dampvaskerier på Nørgaardsvej 24. Indvindingen foretages fra kalkmagasinet. På adressen foregår der desuden en afværgeoppumpning for forurening med O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

13 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 13/30 klorerede opløsningsmidler. Denne indvinding sker fra kvartære lag i 5-8 m dybde, og i h.t. den seneste oplysning på GEUS blev der i 2009 indvundet ca m 3 svarende til en gennemsnitlig ydelse på ca. 2 m 3 /time. Ermelundsværket omfatter Ermelundsværket og Bregnegårdsværket, og indvindingsboringerne er placeret mere end 2 km øst for byggegrunden. Ermelundsværket og Bregnegårdsværket indvinder fra kalkmagasinet og har en samlet indvindingstilladelse på 4,4 mio. m 3 /år, og Ermelundsværket indvandt i 2013 ca. 3,4 mio. m 3. Udover de nævnte indvindinger, foretages der aktiv grundvandssænkning under Lyngby Storcenter, der er placeret umiddelbart ( m) syd for byggegruben. Her er der i GEO's rapporter, (/1/,/2/) angivet kendskab til en bortledning af 1600 m 3 /måned, svarende til ca. 2 m 3 /time. Det er her uvist fra hvilket magasin der pumpes. 4 Den planlagte grundvandshåndtering 4.1 Sænkningsbehovet Ved udgravning af byggegruben er det nødvendigt at sænke grundvandsstanden i de underliggende sandlag inden for byggegruben, for at undgå bundbrud eller større mængder indstrømmende vand med erosion af bunden til følge. For at opnå en stabil udgravningsbund skal grundvandsspejlet i jordlag nær udgravningsniveau sænkes til ca. 0,5 m under udgravningsniveau. I større dybde under udgravningsbunden kan det accepteres, at der er et vandtryk lidt over udgravningsbunden, blot det ikke fører til opblødning af bunden og/eller bundbrud. Under en vis dybde kan det accepteres at den naturlige grundvandsstand opretholdes uændret, og denne dybde kaldes i det følgende for kritisk dybde. Kritisk dybde afhænger af flere forhold, herunder det naturlige potentiale, udgravningskoten samt jordens art og rumvægt. Grundvandssænkningen skal omfatte alle jordlag over kritisk dybde, for at være tilstrækkelig. Under byggegruben til etape 2 er der truffet små sandlag, direkte under fylden som kan udgør mindre sekundære magasiner. Disse skønnes ikke at udgøre væsentlige problemer i denne henseende, da deres udstrækning, tykkelse og vandføringsevne typisk er begrænset. Det tykke og udbredte sand 2, jævnfør afsnit 3.1, der er truffet under byggegrubens fulde udstrækning, har et potentiale i kote ca. +16 m. Med en laveste udgravningskote i ca. +13 m mod etape 1 byggeriet, skrånende mod en udgravningskote på +15 m mod Toftebæksvej, er kritisk dybde for sand 2 magasinet beregnet til at ligge omtrent i kote +9 m til +11 m. 4.2 Metoder for grundvandssænkning Det planlægges at opnå den nødvendige grundvandssænkning ved oppumpning fra pumpeboringer inde i byggegruben. Herved sænkes grundvandspotentialet til 0,5 m under bund af udgravning (kote + 13 m til +15 m). Hvor der ser ud til at være væsentlig risiko for bundbrud eller erosion vil der kunne etableres aflastningsboringer efter behov. Samtidig med grundvandssænkningen kontrolleres det vha. pejle- O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

14 14/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 boringer, at den opnåede sænkning er tilstrækkelig i forhold til projektet, samt at den ikke er for stor. For at kunne gennemføre den planlagte grundvandssænkning skønnes det, at der skal udføres de boringstyper og -antal der nævnes i det følgende. Der vil naturligvis kun blive udført det antal boringer, der faktisk er behov for, men for at sikre at ansøgningen er dækkende for det nødvendige arbejde, ansøges der om et større antal boringer, end der reelt forventes udført. Ved den forventede situation, med et nedre gennemgående lerlag, forventes det som nævnt at der vil være behov for håndtering af begrænsede vandmængder, men da der er tale om en stor byggegrube på ca. 150 m x 60 m, ventes det at der som minimum skal bruges omkring 6 pumpeboringer til at opretholde grundvandssænkningen over hele byggegruben. Ud over de 6 pumpeboringer kan det blive nødvendigt at etablere enkelte aflastningsboringer, der har til formål lokalt at sikre mod bundbrud, og kan fungere som en ekstra sikkerhed i tilfælde af strømsvigt eller anden svigt i driften. Som beskrevet i afsnit 3.1 er ikke alle undersøgelsesboringer ført tilstrækkeligt dybt til at kunne påvise at det nedre lerlag er gennemgående under hele byggegruben. I det tilfælde, er det fundet ved grundvandmodellering (se Bilag D) at der vil skulle håndteres noget større vandmængder, og der vil derfor blive brug for et større antal pumpeboringer og aflastningsboringer. I dette tilfælde vurderes det at der vil blive brug for minimum 10 pumpeboringer for at opretholde grundvandssænkningen. Herudover vil det blive nødvendigt at etablere enkelte aflastningsboringer hvor dette findes nødvendigt. Det endelige antal boringer, der søges om, er derfor 15 pumpe-/aflastningsboringer placeret inden for byggegruben, se Bilag B for omtrentlig placering, idet detailplacering bliver gjort af entreprenøren i hans detailplanlægning af byggegruben. Pumpeboringerne føres til bunden af det nedre sandlag. Boringerne forventes filtersat med filter og forerør i dimensionen Ø165 mm eller hvis det findes nødvendigt op til Ø225 mm. Boringerne filtersættes i alle de vandførende lag der træffes, og forsegles med bentonit mellem forerøret og de lerlag, der måtte være gennemboret. Der vil være behov for at kontrollere om grundvandsstanden er sænket tilstrækkeligt under byggegrubens bund, og til det formål planlægges udført pejleboringer inden for byggegruben. Disse planlægges både brugt ved fuldskalatest af anlægget, samt under drift af grundvandssænkningen. For at opnå en god dækning fordelt på byggegruben, skønnes det at der er brug for op til 10 pejleboringer. Pejlerørene udstyres hver med et enkelt pejlerør i dimension Ø63 mm filtersat i sand 2. Alle udførte boringer vil efter endt brug blive sløjfet forskriftsmæssigt Forbindelse mellem etape 1 og etape 2 Ved sammenkoblingen af kældrene for etape 1 og 2 af Kanalvejsbyggeriet, vil der være et område dækkende ca. 5 m x 60 m hvor grundvandssænkningen inden for byggegruben af etape 2 ikke vil være tilstrækkelig. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

15 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 15/30 Grundvandssænkningen forventes for dette område at bliver håndteret som, i den nordvestlige del af etape 1 byggeriet, hvor der blev benyttet en kombination af pumpeboringer og aflastningsboringer til at minimere de vandmængder der skulle håndteres. Ved en lignende fremgangsmåde, forventes, baseret på erfaringer fra etape 1, en vandmængde på op til 20 m³/t. Forbindelsen mellem etaperne vil sandsynligvis blive udført sent i byggefasen, og det forventes derfor at den samlede udledning på dette tidspunkt, ikke vil overstige den ansøgte mængde på 80 m³/t. Det vurderes at der vil være brug for op til 15 pumpe/aflastningsboringer for dette område. Der regnes med et stort antal, da de hver vil kunne skabe en begrænset sænkningsudbredelse, grundet den meget siltholdige øvre del af sandlaget hvori der skal aflastes. 4.3 Forventet bortledning af grundvand For at beregne den vandmængde, der skal bortledes fra byggegruben for at opnå den ønskede stabilitet, er der opstillet en numerisk grundvandsmodel, der beskriver forholdene som de nu kendes. Modellen er en opdatering af den model, der blev opstillet i forbindelse med etape 1 projektet. Den er blevet udvidet og kalibreret i forhold til de data, der nu foreligger, herunder geotekniske og hydrogeologisk forundersøgelser udført for etape 2. Modellen er nærmere beskrevet i Bilag D. Med den foreslåede metode for grundvandssænkning og den opstillede model, beregnes det, at den vandmængde, der ventes bortledt, vil bestå af gangske beskedne mængder indsivende vand, på ca m³/time. Dette er under antagelserne der forventes mest plausibelt, hvor det nedre morænelerslag er helt eller delvist gennemgående for hele byggegruben. Med en periode for grundvandssænkning på ca. 2 år giver dette en samlet vandmængde på ca m³. Som beskrevet i afsnit 3.1 er det nedre lerlag ikke set i alle de geotekniske boringer, sandsynligvis grundet manglende dybde på boringerne. Der er dog en mulighed for at lerlaget ikke er eksisterende under hele byggegruben, eller at slidsevæggen, mod forventning, ikke slutter tæt til leret hele vejen rundt om byggegruben, og dette kan medføre forhøjede vandmængder. Ved modelberegninger hvor det nedre lerlag antages ikke at være gennemgående i samme omfang, beregnes der bortledt op til ca. 60 m³/time for perioden hvor grundvandssænkning opretholdes. I betragtning af de usikkerheder, der knytter sig udstrækning af sandlaget og derved dækningen af det nedre morænelerslag, er det ud fra et forsigtighedsprincip valgt at ansøge om tilladelse til at bortlede op til 80 m³/time i denne periode. For at undgå forsinkelser i anlægsfasen, vælges det derfor konservativt at ansøge om at bortlede 80 m 3 /t i en periode på ca. 2 år, svarende til i alt ca m 3. Det skal her gøres opmærksom på, at de planlagte foranstaltninger for reducering af vandmængder, medfører at den maksimale forventede ansøgningsmængde ikke overskrider den tilladelsen givet for etape 1, /7/, selv ved tilfældet at det nedre lerlag ikke er gennemgående, og at der som nævnt i praksis forventes væsentligt mindre vandmængder. Det skal understreges, at der ikke ventes et overlab i tidsperioden for midlertidig grundvandssænkning for etape 2 og etape 1. Med andre O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

16 16/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 ord, det forventes at den midlertidige oppumpning for etape 1 er afsluttet inden opumpningen for etape 2 påbegyndes. 4.4 Udledning af oppumpet grundvand Det forventes at alt det oppumpede grundvand fra byggeriet skal udledes, svarende til i værste tilfælde ca. 80 m³/t, dog mere sandsynligt 5-20 m³/t. Dertil kommer at der udledes en mindre vandmængde bestående af opsamlet regnvand i dræn eller pumpesumpe. Denne mængde er vanskelig at bedømme, og forventes at være stærk varierende afhængigt af nedbørsmængden. For etape 1 byggeriet blev spildevandskloakken, 53X2102 benyttet som udledningspunkt. Det forventes at denne, eller alternativt 53X2101 beliggende nærmere Toftebæksvej, vil være relevante punkter for udledning. Ydelse og mængde af udledt vand til spildevandskloak vil blive registreret kontinuert og løbende afrapporteret, ligesom der regelmæssigt udtages vandprøver til analyse for relevante parametre, som beskrevet i afsnit 6. Grundvandet vil blive oppumpet fra boringer i byggegruben filtersat ca. 10 til 32 m under eksisterende terræn, mens overfladevandet vil blive opsamlet fra f.eks. pumpesumpe i bunden af byggegruben. Kvaliteten af grundvandet er nærmere omtalt i afsnit 3.3. Som det fremgår, må den samlede kvalitet af det oppumpede vand primært forventes at være som bestemt i prøverne udtaget fra boringerne PU1, PU2 og PU3 (se Bilag F). Af miljøfremmede stoffer er der fundet klorerede opløsningsmidler, samt toluen og xylener. Disse træffes dog alle i meget lave koncentrationer, som er mindre end grænseværdien for udledning af vandet til spildevandskloak, samt under drikkevandskriteriet. Derfor vurderes det ikke nødvendigt at foretage rensning af vandet med kulfilter før udledning. Da der i boringerne er fundet miljøfremmede stoffer, samt fordi der er kort afstand til forureningen med chlorerede opløsningsmidler, foretages regelmæssig monitering for at sikre at vandkvalitetskravene løbende overholdes (anbefalet monitering er nærmere omtalt i afsnit 6). Grundvandet vil inden udledning blive iltet via et simpelt bygværk, f.eks. ved at risle hen over nogle lameller, hvorefter det vil blive filtreret via sandfilter før udledning, således at det ikke indeholder jern og øvrige partikler. Det opsamlede dræn og overfladevand vil inden udledning blive ledt til sedimentationstank og olieudskiller, og derefter ledt til spildevandskloak via det ovennævnte bygværk. Da regnvandskloakken kan være fyldt i perioder med kraftig regn, anbefales det at der etableres midlertidige tilbageholdelsesmuligheder før udledning med en samlet kapacitet på 100 m³, svarende til 1 time og 15 min (men nok til ca timer ved den forventede lavere ydelse). Der etableres niveauføler, hvor der tilsluttes til kloak, så det sikres at der ikke ledes vand til spildevandskloakken, når denne er fuld. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

17 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 17/30 5 Vurdering af påvirkning af omgivelserne Som nævnt i afsnit 1.2 planlægges der udført væsentlige foranstaltninger for at begrænse påvirkningen på omgivelserne i forbindelse med grundvandssænkningen. Det forventes derfor ikke, at der vil være nogen væsentlig påvirkning omkring byggegruben, i det tilfælde hvor det nedre lerlag er gennemgående. Som tidligere nævnt kan der dog være risiko for at lerlaget ikke er gennemgående, og det vurderes at der i dette tilfælde vil være en mindre effekt på nærområdet, som dog er af begrænset karakter, pga. den dybe afskærende væg. For grundvandssænkningen er risiko for påvirkning af følgende forhold vurderet. Påvirkning af sætningsfølsomme bygninger eller jordlag Påvirkning af forureninger ved mobilisering eller spredning Påvirkning af grundvandsressourcen Påvirkning af vandløb, søer eller vådområder som følge af dræning 5.1 Sætningsfølsomme bygninger eller jordlag Risiko for påvirkning af sætningsfølsomme bygninger eller jordlag er gennemgået mere detaljeret i Bilag H. Konklusionen fra denne gennemgang er, at de påvirkninger af grundvandsspejlet, der kan forekomme, ikke medfører nogen nævneværdig risiko for bygninger og anlæg (herunder bl.a. Nærum-banen) i området. Dette beror på, at de fleste af bygningerne er velfunderede, og at påvirkningerne fra grundvandssænkningen vil være mindre end den årstidsvariation, der normalt forekommer. Denne vurdering er gjort på baggrund af den numeriske model der er opstillet for området, som omtalt i afsnit 4.3 og Bilag D, som også er benyttet med henblik på at vurdere påvirkningen af omgivelserne som følge af oppumpningen på Kanalvej, etape 1. Som vist i Bilag D, så ligger den maksimale simulerede sænkningsudbredelse i scenariet med et evt. ikke gennemgående lerlag på 0,5 m forholdsvis tæt på selve byggegruben, i en afstand af maksimalt ca m. Dette viser, at kun en meget lille sænkning i sand 2 spreder sig ind under de eksisterende bygninger. Modelleringen viser ydermere, at sænkningen ikke overstiger 0,25 m længere væk end ca. 120 m fra byggegruben. Tages den naturlige vandstandsvariation på omkring 1 m i betragtning, se Bilag H, vurderes denne sænkningsudbredelse ikke at udgøre en nævneværdig påvirkning af lokalområdet. Modelberegningerne præsenteret i Bilag D, viser ligeledes at i den forventede situation, hvor det gennemgående lerlag antages, ses der ingen sænkning i nærområdet. 5.2 Forureninger ved mobilisering eller spredning De vandanalyser, der er udført i forbindelse med udførelse og afprøvning af anlæggene bekræfter at den forurening, der optræder i det vand der oppumpes, har O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

18 18/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 karakter af en diffus baggrundsforurening i de pågældende sekundære magasiner. Det menes derfor, at det ikke skyldes, at pumpningen trækker forurening til fra et bestemt område. I sydlig retning fra byggegruben, findes der på hhv. Klampenborgvej 203 og Nørgaardsvej 24 grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler i de øvre jordlag. Udførte vurderinger og grundvandsmodellering viser, at forureningen tilsyneladende er fastholdt tilstrækkeligt med den igangværende afværge-oppumpning (og reinfiltration) ved lokaliteterne, således at den ikke påvirkes af grundvandssænkningen ved Kanalvejs-byggeriet. Dette skyldes bl.a., at der på Kanalvej pumpes fra et dybereliggende sandlag, som har begrænset hydraulisk forbindelse til de øvre jordlag, hvor forureningen findes. For at sikre at der ikke forekommer mobilisering af klorerede forbindelser udføres der en regelmæssig monitering af indholdet af klorerede forbindelse (og olie) i det oppumpede vand, for at sikre de målte koncentrationer ikke vil være stigende. Desuden er der etableret 7 pejleboringer i området, hvoraf 3 af dem har til formål at overvåge eventuelle sænkninger i sydlig retning. Ydermere vil den dybe afskærende væg i væsentlig grad reducere risiko for yderligere mobilisering af forurening, da der ikke ventes nogen særlig sænkning uden for byggegruben. 5.3 Grundvandsressourcen og vådområder Det skønnes, at med den størrelse af maksimale sænkninger, der er beregnet i omgivelserne omkring byggegruben, vil sænkningerne næppe være målelige i de nærmeste indvindingsboringer. Tilsvarende skønnes det også, at grundvandssænkningen ikke vil medføre nogen begrænsning i indvindingsmulighederne for de nærmeste vandindvindinger. Ved den valgte løsning, hvor bentonitslidsevæggen føres gennem sandlaget, sand 2, til det nedre lerlag, kan der i værste fald, hvis de lokale forhold er til det, opstå en barrierer effekt der kan medføre en mindre opstuvning af grundvand uden for byggegruben. Taget udstrækningen af sand 2 magasinet og dettes generelle strømningsretning i betragtning, vurderes dette dog ikke for at være en reel risiko. De geotekniske undersøgelsesboringer udført for projektet viser alle magasinet sand 2. Derved også boringer placeret tæt på afgrænsningen af byggegruben. Dette indikerer, at magasinet ligeledes findes i et vist omfang uden for den planlagte byggegrube, og at grundvandsstrømningen derfor vurderes stadig at kunne strømme omkring den afskærende væg. Ydermere ses det at grundvandsstrømningen i sand 2 magasinet omkring byggegruben har en strømningsretning gående i nordøstlig til østlig retning, hvilket derfor også betyder at den afskærende væg vil have ringe til ingen påvirkning på grundvandsstrømningen. Indvindingen af grundvand i forbindelse med grundvandssænkningen foregår ikke fra terrænnært magasin, og da de maksimale sænkninger uden for byggegruben vil være yderst begrænsede, vil der ikke ske påvirkning af vandløb, søer eller vådområder. O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

19 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ 19/30 6 Monitering I forbindelse med grundvandssænkningen vil der blive etableret et moniteringsprogram, som omfatter registrering af følgende: Vandstand i byggegruben Vandstand uden for byggegruben Oppumpet ydelse og mængde Udtagning af vandprøver Udledt ydelse og mængde Det foreslåede moniteringsprogram er også vist på Bilag I, hvor moniterede elementer og deres frekvens er vist. Før udgravning af byggegruben forventes det at entreprenøren udfører en fuldskalatest (min. 1 døgns varighed) af anlægget for grundvandskontrol med samtidig monitering, så det sikres at anlægget er fuldt funktionelt og tilstrækkeligt. Dette gælder både i forhold til afsænkning, oppumpning, kapacitet, monitering og vandbehandling. Resultatet af fuldskalatesten forventes dokumenteret i form en datarapport med registrerede vandstande i alle moniteringsboringer og benyttede pumpeydelser. Grundvandsmoniteringen varetages af entreprenøren, og har til formål at overvåge og dokumentere eventuelle ændringer i grundvandsstanden i forbindelse med tørholdelse og udledning. Uden for byggegruben moniteres i de allerede etablerede moniteringsboringer, PE1 til PE7 udført i forbindelse med byggeriet på etape 1. Dette vurderes at være tilstrækkeligt også for etape 2, da der ikke forventes påvirkning af nærområdet. Der opsættes dataloggere i alle boringer, som tappes og behandles ved ugentlig pejling og afrapportering efter den første måned efter opstart af grundvandssænkningen, derefter anbefales frekvensen reduceret til en håndpejling en gang ugentligt, og tapning og behandling af dataloggere hver tredje måned. Monitering af vandstand i byggegruben kræves ikke afrapporteret, men er nødvendig for entreprenøren for at sikre at den er stabil, tør og opdriftssikret. Der udføres kontinuert måling af ydelsen og den samlede mængde af følgende: Total ydelse, oppumpet og bortdrænet dvs. ved indløb til vandbehandling Ydelse, udledt til spildevandskloak Ydelser rapporteres med samme frekvens som vandstande. Der udtages vandprøver af det behandlede vand, dvs. kvalitet før udledning. Det anbefales at der udtages en vandprøve 1 gang om ugen den første måned, deref- O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx

20 20/30 NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 ter kan dette reduceres til 1 gang hver anden måneden indtil oppumpningen indstilles. Den primære omend begrænsede risiko er, at der konstateres miljøfremmede stoffer (klorerede opløsningsmidler, kulbrinter eller BAM) i det oppumpede vand, mens det ikke forventes at der vil være nogen nævneværdig udvikling i de øvrige parametre, f.eks. metaller, hvorfor det anbefales at der kun i hver 4. prøve analyseres for disse. Det forventes at entreprenøren det første halve år månedligt vil fremstille en monteringsrapport, som indeholder en generel gennemgang af det forløbne arbejde samt status og udvikling af grundvandsstanden. Rapporten afleveres til COWI og Lyngby Taarbæk Kommune. Rapporteringsfrekvensen anbefales reduceret til en gang hver 2. måned efter et halvt år og indtil grundvandssænkningen er indstillet. 7 Referencer 1 GEO. GEO projekt nr , Rapport 1, GEO. GEO projekt nr , Rapport 2, LYNGBY. KANALVEJ ETAPE 2 - Geoteknisk undersøgelsesrapport - Informativ Rapport nr. 1, dokument nummer A J-1001, dateret 4. marts Kanalvej Lyngby, Datarapport. Rapport 1 Rev. 0. "Hydrogeologiske forundersøgelser. Aarsleff. 13. juni Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Redegørelse for 2bc Mølleåen. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Francks Geoteknik.Geoteknisk rapport, parameterundersøgelse. Sag nr , Kanalvej/Klampenborgvej, Lyngby, 16. maj Lyngby-Taarbæk kommune. Tilladelse til midlertidig til bortledning af grundvand og tilladelse til etablering af de tilknyttede boringer i forbindelse med byggeri på Kanalvej, 2800 Kgs. Lyngby, matr. nr. 7000bc Kgs. Lyngby, Kgs. Lyngby., ref. THOMH, j.nr Dato: "NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ NOTAT VEDR. PUMPETESTS", dokument nummer A , dateret 17. juni O:\A045000\A048172\3_Pdoc\DATA\Hydrogeologi\01_Ansøgninger\Myndighedsprojekt_E2\Myndighedsansøgning_Kanalvej_E2_v1.0.docx