[Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt"

Transkript

1 [Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt Udarbejdet af: Thorkild Qvist Frandsen, AgroTech 14. januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 SAMMENDRAG DELTAGENDE VIRKSOMHEDER OG VIDENSINSTITUTIONER BESKRIVELSE AF PURSUC-ANLÆGGET PROJEKTAKTIVITETER OG RESULTATER Energibalancer Emissioner fra PURSUC-anlægget Tørstof- og næringsstofbalancer Karakterisering af biochar PERSPEKTIVERING OG DE NÆSTE TRIN REFERENCER...9 Forsidefoto: PURSUC-anlæggets forgasningsenhed installeret i fuldskala på en svineproduktion ved Randers. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 2/9

3 1 SAMMENDRAG I Danmark produceres årligt omkring 35 millioner tons husdyrgødning. Håndtering af husdyrgødningen giver normalt anledning til en række negative påvirkninger af miljøet, herunder bl.a. emissioner af lugt, ammoniak og drivhusgasser samt udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. På den anden side udgør husdyrgødningen en omfangsrig ressource, som med de rette teknologier kan nyttiggøres til produktion af vedvarende energi samtidig med at restproduktet biochar kan bidrage til opretholdelse af jordens langsigtede frugtbarhed. Manure to Energy-bobleprojektet har fokuseret på optimering og markedsmodning af PURSUC-anlægget, som er et nyudviklet anlægskoncept til produktion af energi baseret på husdyrgødning. Behandlingen af husdyrgødningen med PURSUC-anlægget forbedrer udnyttelsen af næringsstofferne i husdyrgødningen, samtidig med at ammoniak-, lugt- og drivhusgasudledningen reduceres. I de fleste tilfælde vil PURSUCanlægget ikke være baseret på husdyrgødning som eneste råvare, men på en blanding af tilgængelige råvarer, som f.eks. halm og husdyrgødning. I bobleprojektet er dog fokuseret på husdyrgødning, idet anvendelse af denne råvare rummer det største potentiale for miljømæssige gevinster. I løbet af projektperioden (1. januar september 2013) er der sket en markant udvikling af PURSUCanlægget, så flere af komponenterne nu er bygget og afprøvet i fuldskala. Således er det første PURSUC forgasningsmodul blevet etableret på en slagtesvinebedrift ved Randers. Gasrensning, gaskøling, gaslager og gasmotor er ligeledes blevet etableret og tilkobling til el-nettet er foretaget. Der kan således produceres el og varme af biomasser, der er tørre nok til at blive brugt direkte i forgasseren. Første version af PURROTgyllesepareringsmodulet er desuden færdigdesignet og bygget i fuldskala og har kørt i test på en svinebedrift på Fyn. I starten af 2014 flyttes PURROT-modulet til svinebedriften ved Randers. For at kunne etablere og prøvekøre det komplette PURSUC-anlæg i fuld skala mangler nu kun gyllefibertørringsmodulet, der er det nødvendige bindeled mellem gyllesepareringsenheden og forgasseren. Blandt andet på baggrund af resultaterne fra dette bobleprojekt er der søgt og opnået støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) til færdigudvikling, etablering og demonstration af tørringsmodulet. EUDP-projektet starter fra begyndelsen af Som led i bobleprojektet er lavet en gennemgang og verifikation af energibalancen for det samlede PURSUCanlæg. Resultaterne viser, at der kan opnås et relativt højt energiudbytte i form af elektricitet og varme samtidig med, at der produceres en betydelig mængde biochar. De teoretiske beregninger viser, at nettoenergiudbyttet fra gyllen er højere med brug af PURSUC-anlægget, end hvis gyllen var blevet anvendt som råvare i et standard biogasanlæg. Det skal understreges, at disse resultater delvist bygger på teoretiske vurderinger, idet der som nævnt ikke er etableret en fuldskala-udgave af det komplette anlæg. Således har det ikke været muligt at validere forudsætningerne ud fra konkrete målinger på de enkelte moduler. Der har igennem projektperioden været dialog med Miljøstyrelsen, og der ses nu mulighed for at forgasning af husdyrgødning kan blive undtaget reglerne fra affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Som restprodukt af PURSUC-anlægget dannes biochar, også kaldet biokul. Umiddelbart er det mest oplagt at anvende biochar til jordbrugsformål. I litteraturen er beskrevet en lang række positive miljømæssige og dyrkningsmæssige effekter af at tilføre biochar til landbrugsjord. Men der mangler fortsat sikker viden om disse positive effekter for danske landbrug, og det begrænser indtil videre betalingsviljen for dette produkt. I bobleprojektet er undersøgt alternative anvendelsesmuligheder for biochar. Et indledende forsøg har vist, at biochar har potentiale som middel til adsorption af lugt fra svinestalde. Dette kan øge værdien af biochar, men flere undersøgelser er nødvendige for at lave en reel vurdering af biochars egnethed til denne anvendelse. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 3/9

4 2 DELTAGENDE VIRKSOMHEDER OG VIDENSINSTITUTIONER Projektet er gennemført i et samarbejde mellem tre teknologileverandørvirksomheder og to vidensinstitutioner. De tre teknologileverandører er: PurFil Aps repræsenteret ved direktør Anders Tange. Ecomill Technologies Aps repræsenteret ved direktør Jørgen Krabbe Frichs A/S repræsenteret ved direktør Ove Munch De to vidensinstitutioner er: AgroTech A/S repræsenteret ved konsulent Thorkild Q Frandsen FORCE Technology repræsenteret ved Arne Oxbøl og Anders Evald 3 BESKRIVELSE AF PURSUC-ANLÆGGET I PURSUC-systemet frasepareres først hovedparten af gyllens tørstof i et mekanisk separeringsanlæg. Efter tørring føres gylletørstoffet til forgasningsenheden, hvor det opvarmes til ca. 750 grader C under iltfattige forhold. I forgasningsenheden omsættes størstedelen af gylletørstoffet til en brændbar gas, som efter rensning og køling udnyttes til produktion af elektricitet og varme i en gasmotor. Under forgasningen dannes også biochar, der er et svært nedbrydeligt produkt, hvori hovedparten af gyllens fosfor findes. PURSUC er modulopbygget, hvilket gør det muligt at tilpasse anlægget til forskellige landbrugsbedrifter. Således kan systemet i en forenklet udgave anvendes til forgasning af fjerkræmøg, dybstrøelse og halm samt kombinationer af disse råvarer. Figur 1 viser en forsimplet oversigt over modulerne i PURSUC-anlægget. FIGUR 1. OVERSIGT OVER KOMPONENTERNE I PURSUC-ANLÆGGET OG UDVALGTE MASSESTRØMME. 4 PROJEKTAKTIVITETER OG RESULTATER Som led i projektet er gennemført en række undersøgelser og vurderinger af PURSUC-anlægget og af produkterne fra anlægget. Herunder gives et overblik over de gennemførte aktiviteter og resultaterne herfra. 4.1 ENERGIBALANCER Der er foretaget en gennemgang af energibalancen for det samlede PURSUC-anlæg. Gennemgangen tager udgangspunkt i en model for energi- og massebalance, som er udviklet af Anders Tange, PurFil. Som led i projektet er denne model og forudsætningerne for modellen undersøgt og verificeret i forhold til det realistisk MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 4/9

5 opnåelige. Nogle af forudsætningerne bygger på teoretiske vurderinger og estimater, idet der endnu ikke er etableret en fuldskala-udgave af det komplette anlæg, der kunne gøre det muligt at validere forudsætningerne ud fra konkrete målinger på de enkelte moduler. I gennemgangen af energibalancen er taget udgangspunkt i et PURSUC-anlæg dimensioneret til 1000 dyreenheder i slagtesvin. Det giver et råvaregrundlag på ca tons gylle om året svarende til ca. 2,78 tons gylle pr. time, hvis anlægget er i drift ca. 80 % af tiden på et år. Det forudsættes, at gyllen har et tørstofindhold på 5,8 % og at ca. 80 % heraf er organisk tørstof. Det giver et grundlag for energiproduktionen på 1160 tons totaltørstof (TS) om året svarende til ca. 930 tons organisk gylletørstof (VS) om året. Energibalancen viser, at 2,78 tons svinegylle efter separation, tørring og forgasning giver anledning til følgende energipotentiale i de to produkter fra forgasningsenheden: Forgasningsgas: 460 kw Biochar: 264 kw Hvis 2,78 ton svinegylle bruges i et biogasanlæg estimeres energipotentialet i den producerede biogas til 332 kw. Det vil sige, at PURSUC-anlægget, under de anvendte forudsætninger, giver anledning til et energiudbytte i form af produceret gas som er ca. 1/3 højere, end hvis gyllen var blevet anvendt til produktion af biogas. Det skyldes, at PURSUC-anlægget muliggør en højere udnyttelse af gylletørstoffet. Efter rensning og køling af forgasningsgassen føres den til en gasmotor, hvor der produceres elektricitet og varme. Med udgangspunkt i 2,78 tons gylle/time er beregnet følgende el- og varmeproduktion: El-produktion brutto 179 kw minus egetforbrug 48 kw = nettoproduktion 131 kw Varmeproduktion motorkøling 115 kw plus condensor 312 kw = 425 kw Denne energibalance forudsætter naturligvis, at anlægskomponenterne virker som forudsat, herunder at forgasseren har den forudsatte koldgaseffektivitet og at afvandings- og tørringsmodulet afvander gylletørstoffet ned til den forudsatte tørstofprocent før forgasseren (73 % TS). 4.2 EMISSIONER FRA PURSUC-ANLÆGGET Der er foretaget en gennemgang af de lovkrav, der gælder for røggasemissionerne fra PURSUC-anlægget. Det drejer sig dels om emissionerne fra de gasbrændere, som leverer varme til forgasningsenheden og dels om emissionerne fra udstødningen på gasmotoren. I gennemgangen er beskrevet hvilke grænseværdier, som skal være overholdt ifølge gældende lovgivning. Det er her en barriere for afsætningen af PURSUC-anlægget, at husdyrgødning lovgivningsmæssigt betragtes som affald. Det betyder, at PURSUC-anlægget skal leve op til kravene i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, hvilket indebærer mange og omkostningstunge målinger af røggasemissionerne. Desuden udløser affaldsforbrænding en afgift, som altså også skal betales, når det er husdyrgødning, som bruges til energiproduktion ved termisk omsætning. Disse to forhold gør såvel anlægsinvesteringen som driftsomkostningerne for PURSUC-anlægget væsentligt højere, end hvis husdyrgødning f.eks. blev betragtet som biomasse. Dette er med til at indskrænke afsætningsmulighederne for PURSUC-anlægget, da indtjeningen ved investering i anlægget bliver lavere, alt andet lige. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 5/9

6 I sommeren 2012 blev der afholdt møde med relevante personer fra Miljøstyrelsen for at afklare mulighederne for at få dispensation fra affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, når husdyrgødning udnyttes til energi gennem termisk forgasning. Som led i dialogen med Miljøstyrelsen er formuleret et brev til Europa Kommissionen med spørgsmål vedrørende fortolkningen af visse bestemmelser i det nye EU-direktiv for industrielle emissioner. Svaret fra EU-Kommissionen bekræfter, at det er muligt, at forgasning af husdyrgødning kan blive undtaget reglerne fra affaldsforbrændingsforbrændingsbekendtgørelsen. Det forudsætter dog, at der gennemføres målinger på det konkrete PURSUC-anlæg som dokumentation for, at anlægget kan leve op til nogle nærmere definerede grænseværdier. Som led i projektet er der i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet et måleprogram, som skal kunne levere den nødvendige dokumentation til at kunne afgøre, om PURSUC-anlægget kan blive undtaget reglerne i bekendtgørelsen om affaldsforbrænding. Miljøstyrelsen har på grund af det principielle spørgsmål givet tilsagn om, at ville støtte gennemførsel af dette måleprogram. Efter at have haft opgaven i udbud har Miljøstyrelsen i december 2013 udvalgt den virksomhed, som skal gennemføre måleprogrammet. Måleprogrammet forventes gennemført i løbet af TØRSTOF- OG NÆRINGSSTOFBALANCER Der er opstillet teoretiske tørstof- og næringsstofbalancer for PURSUC-anlægget. Balancerne viser blandt andet, hvordan tørstoffet i rågyllen fordeler sig på slutprodukterne efter behandling i PURSUC-anlægget. Ligesom ved energibalanceberegningerne tager massebalanceberegningerne udgangspunkt i et PURSUC-anlæg dimensioneret til 1000 dyreenheder i slagtesvin. Det giver et råvaregrundlag på ca tons gylle om året, hvoraf tørstoffet (TS) udgør 1160 tons. Med en gennemsnitlig kapacitet under normal drift på 2,78 tons gylle tilføres således ca. 161 kg tørstof (TS) per driftstime. En forsimplet oversigt over massebalancen er vist i figur 2 herunder. FIGUR 2. FORVENTET TØRSTOFBALANCE FOR ET PURSUC-ANLÆG BASERET PÅ TONS GYLLE OM ÅRET. Efter behandling af gyllen i PURROT, PURPHO, PURUF og PURDRY separeres 951 tons (ca. 82 %) af tørstoffet fra væsken og gøres tilgængelig som råvare til forgasningsenheden. Forgasningen af tørstoffet giver en forventet årlig produktion af biochar på 295 tons. Den resterende del af råvareinputtet til forgasseren omdannes til gas. Når der regnes med et gennemsnitligt indhold af fosfor i gyllen på 1,36 kg/ton indeholder den årlige gylleproduktion ca. 27 tons fosfor. Af næringsstofbalanceberegningerne fremgår, at hovedparten af gyllens fosfor (ca. 25 tons) vil være i biochar-fraktionen efter behandling af gyllen i PURSUC-anlægget. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 6/9

7 4.4 KARAKTERISERING AF BIOCHAR Der er udtaget prøver af biochar fra forgasning af tørret gylletørstof fra to forskellige slagtesvineejendomme. På ejendom 1 var der tale om lagret (gammel) gylle, mens der på ejendom 2 var tale om frisk gylle. Prøverne er sendt til analyse på et analyselaboratorium. Resultaterne fra analyse af biochar-prøverne er vist i Tabel 1 herunder. TABEL 1. RESULTATER FRA ANALYSE AF BIOCHAR FRA FORGASNING AF GYLLETØRSTOF FRA TO EJENDOMME. Parameter Enhed Ejendom 1 Lagret gylle Ejendom 2 Frisk gylle Total tørstof, TS % af prøvematerialet 99,7 97,6 Askeindhold % af prøvematerialet 57,3 49,7 Densitet Gram prøvemateriale / ml 0,07 0,12 Total fosfor, total-p Kg / ton tørstof 42,3 48,4 Citratopløseligt fosfor Kg / ton tørstof 23,1 57,8 1 Citratopløseligt fosfor % af total-p 54,6 119,3 1 Vandopløseligt fosfor Kg / ton tørstof 1,5 0,1 Kalium, K Kg / ton tørstof 60,0 51,4 Natrium, Na Kg / ton tørstof 15,4 24,9 Magnesium, Mg Kg / ton tørstof 26,6 26,0 Aluminium, Al Kg / ton tørstof 8,1 1,5 Jern, Fe Kg / ton tørstof 66,3 9,5 1 Indholdet af citrat-opløseligt fosfor kan naturligvis ikke være højere end det totale fosfor-indhold. At der ses så højt indhold af citratopløseligt fosfor kan forklares med måleusikkerheder, men resultaterne indikerer dog at en meget høj andel af fosfor er citratopløselig. Der vil være betydelige forskelle på koncentrationerne af indholdsstoffer i biochar baseret på gylle fra forskellige ejendomme. Generelt vil der være et relativt højt indhold af fosfor i biochar fra svinegylle, men en betydelig del af dette er ikke umiddelbart tilgængelig for planterne. Udbringning af biochar på markerne vil dog bidrage til at opretholde jordens samlede fosforpulje, som over tid kan mobiliseres. I litteraturen er beskrevet en lang række potentielle anvendelsesmuligheder for biochar, men generelt mangler der stadigvæk viden og erfaringer for entydigt at kunne fastlægge, hvor nytteværdien er størst. I tabellen herunder gives et overblik over potentielle anvendelser for biochar, som er nævnt i litteraturen. TABEL 2. POTENTIELLE ANVENDELSESMULIGHEDER FOR BIOCHAR. Jordbrugsformål Øvrige potentielle anvendelsesmuligheder Jordforbedringsmiddel 1 Gødning uden yderligere bearbejdning 2 Som alternativ til aktivt kul, f.eks. i luftfiltre Råvare til energifremstilling ved forbrænding Råvare til produktion af handelsgødningsprodukt 1 Et jordforbedringsmiddel skal forstås som et middel til ændring af jords eller voksemediers fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på et indhold af plantenæringsstoffer. Et eksempel er kalk. 2 Ved en gødning forstås et middel til fremme af planters vækst, og hvis virkning helt eller overvejende beror på dets indhold af plantenæringsstoffer. Umiddelbart er det mest oplagt at anvende biochar til jordbrugsformål. I litteraturen er beskrevet en lang række positive effekter af at tilføre biochar til landbrugsjord, herunder f.eks.: MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 7/9

8 En kulstofkilde til opretholdelse af humusindholdet og den langsigtede frugtbarhed af jorden Forøgelse af jordens tilbageholdelse af næringsstoffer og vand til gavn for plantevæksten og miljøet Fosforkilde til vedligeholdelse af jordens fosfor-pulje og den langsigtede frugtbarhed af jorden Bidrage til at hæve jordens ph Det er imidlertid vanskeligt at finde videnskabelige resultater, som dokumenterer en tydelig sammenhæng mellem tilførsel af biochar og øgede udbytter. Der er tale om komplekse kemiske og biologiske sammenhænge som varierer mellem de forskellige jordtyper. Ofte vil eventuelt øgede afgrødeudbytter først vise sig en årrække efter at man er begyndt på at tilføre biochar. Disse forhold begrænser planteavlerens betalingsvilje for at købe og anvende biochar til jordbrugsformål. Biochar fra PURSUC-anlægget har visuelt stor lighed med aktivt kul, som bruges til adsorption af forureningsstoffer i luft og vand. Hvis biochar kan anvendes som et alternativt adsorptionsmiddel til aktivt kul opnås potentielt en øget værdi af biochar fra PURSUC-anlægget. Som led i bobleprojektet er gennemført en indledende undersøgelse af, om biochar fra PURSUC-anlægget kan have potentiale som middel til adsorption af lugt fra slagtesvinestalde. Med biochar fra PURSUC-anlægget er lavet et forsøgsfilter, som blev installeret på en svinebedrift på Sjælland. Der er udtaget prøver af ventilationsluften før og efter forsøgsfiltret og lugtkoncentrationen er bestemt ved olfaktometri. Der er i forsøgsfiltret anvendt biochar fra forgasning af halm, da der ikke var biochar fra gylletørstof til rådighed på forsøgstidspunktet. Resultaterne fra denne indledende undersøgelse viser, at biochar fra halm kan adsorbere stort set alle lugtstoffer, når det er helt frisk. I forsøget blev opnået en rensningsgrad på hele 98 %. Der er dog behov for en række yderligere undersøgelser for at kunne foretage en egentlig vurdering af biochars egnethed som filtermateriale i luftrensningsanlæg. Blandt andet skal undersøges, hvor stor kapacitet biochar har, altså hvor meget luft der kan renses per kilo biochar. Dette er helt afgørende for om biochar er relevant i luftfiltre. 5 PERSPEKTIVERING OG DE NÆSTE TRIN I løbet af bobleprojektperioden er der sket en markant udvikling af PURSUC-anlægget, så flere af komponenterne nu er bygget og afprøvet i fuldskala. For at gøre PURSUC-anlægget komplet mangler dog fortsat, at færdigdesigne og bygge tørreenheden, der er bindeled mellem gyllesepareringsmodulerne og forgasseren. Resultaterne fra bobleprojektet er anvendt i en ansøgning til EUDP, som netop fokuserer på færdigudvikling af tørreenheden. I december 2013 fik virksomhederne bag PURSUC-anlægget besked om at EUDP har givet tilsagn om støtte til projektet, som sættes i gang i starten af Som nævnt, har dialogen med Miljøstyrelsen resulteret i en aftale om gennemførelse af en række emissionsmålinger fra udstødningen på PURSUC-anlægget med støtte fra Miljøstyrelsen. Måleprogrammet forventes gennemført i løbet af første halvår 2014 og resultaterne herfra er vigtige for at komme over de nuværende lovgivningsmæssige barrierer for brug af husdyrgødning som råvare i PURSUC-anlægget. I november 2013 slår Energistyrelsen fast efter konsultation med EU, at el-produktion baseret på forgasningsgas er berettiget til samme tilskud som biogas. Det vil i 2013 sige omkring 115 øre per kwh leveret på el-nettet. Denne udmelding fra Energistyrelsen har stor positiv betydning for afsætningsmulighederne for PURSUC-anlægget i Danmark. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 8/9

9 I oktober 2013 er startet en proces med at få PURROT-modulet verificeret under EU's nye program, Environmental Technology Verification (EU ETV). PurFil har i december 2013 sikret sig støtte til at gennemføre verifikationen, som forventes gennemført i løbet af Et sammendrag af resultaterne fra verifikationen bliver præsenteret i det såkaldte Statement of Verification, som efterfølgende kan anvendes i Danmark og i udlandet til at fremme kendskabet til både PURROT-modulet isoleret set men også som en del af det samlede PURSUC-anlægskoncept. Virksomhederne bag PURSUC-anlægget har i løbet af 2013 været indbudt til teknisk dialog med NaturErhverv omkring det såkaldte månegris-projekt, hvor målet er at udvikle fremtidens rationelle, dyrevelfærds- og miljøvenlige svinestald. Målet med dialogen er at integrere PURSUC-anlægget eller udvalgte komponenter herfra i den konkrete svinestald, som skal designes og etableres i fuld skala, som led i Månegrisprojektet. Om dette lykkes vil vise sig i løbet af REFERENCER Evald, A. 2013: Energi- og massebalancer for PURSUC manure to energy concept. Notat udarbejdet som del af projektet Manure to Energy. FORCE Technology. Ikke publiceret. Jensen, L.S., Christel, W., Zhu, K., Wnetrzak, R., Kwapinski, W. & Ottosen, A. R., 2012: Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle. Forskning i Bioenergi, september Tilgængelig på Kloss, S., F. Zehetner, A. Dellantonio, R. Hamid, F. Ottner, V. Liedtke, M. Schwanninger, M.H. Gerzabek, and G. Soja, 2012: Characterization of slow pyrolysis biochars: Effects of feedstocks and pyrolysis temperature on biochar properties. Journal of Environmental Quality. 41: Miljøstyrelsen, 2008: Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (Bioaskebekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 818 af 21/07/2008. Oxbøl, A., 2013: Reduktion af lugt fra svinestald ved adsorption på biochar. Notat udarbejdet som del af projektet Manure to Energy. FORCE Technology. Ikke publiceret. Rosa M., 2012: Biochar from swine manure solids: Influence on carbon sequestration and Olsen phosphorus and mineral nitrogen dynamics in soil with and without digestate incorporation. Tilgængelig på internettet. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 9/9

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING Udvikling af nye miljøvenlige produktionsformer i landbruget presser sig på: i den industrialiserede verden står landbrugsproduktionen

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering.

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. Martin Rishøj GEA WS Denmark e-mail: martin.rishoj@geagroup.com mobil: + 45 40 30 02 66 DANETV, København 29. februar 2012 GEA Group Segments

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm

Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S analyse af biogas og Biokrafts betydning for Bornholm Mindsker udledning af drivhusgasser Energi af høj kvalitet Biogas - en del af løsningen

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Tid Dagsorden Ansvarlig 10.00 Velkomst. Godkendelse af referat fra styregruppemøde 14,

Tid Dagsorden Ansvarlig 10.00 Velkomst. Godkendelse af referat fra styregruppemøde 14, REFERAT Styregruppemøde nummer 15 Mandag den 31. januar 2011, 10.00 14.30 Sted: DELTA, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm. Udarbejdet af: Thorkild Qvist Frandsen, AgroTech Deltagere Trine Erdal (TRE), FORCE

Læs mere

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr)

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) Bygherre: Fødevareproducent Sørren Hansen www.pigcity.dk Gartneriet Alfred Pedersen & Søn www.tomater.dk Bygherrerådgiver:

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1 Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere