[Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt"

Transkript

1 [Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt Udarbejdet af: Thorkild Qvist Frandsen, AgroTech 14. januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 SAMMENDRAG DELTAGENDE VIRKSOMHEDER OG VIDENSINSTITUTIONER BESKRIVELSE AF PURSUC-ANLÆGGET PROJEKTAKTIVITETER OG RESULTATER Energibalancer Emissioner fra PURSUC-anlægget Tørstof- og næringsstofbalancer Karakterisering af biochar PERSPEKTIVERING OG DE NÆSTE TRIN REFERENCER...9 Forsidefoto: PURSUC-anlæggets forgasningsenhed installeret i fuldskala på en svineproduktion ved Randers. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 2/9

3 1 SAMMENDRAG I Danmark produceres årligt omkring 35 millioner tons husdyrgødning. Håndtering af husdyrgødningen giver normalt anledning til en række negative påvirkninger af miljøet, herunder bl.a. emissioner af lugt, ammoniak og drivhusgasser samt udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. På den anden side udgør husdyrgødningen en omfangsrig ressource, som med de rette teknologier kan nyttiggøres til produktion af vedvarende energi samtidig med at restproduktet biochar kan bidrage til opretholdelse af jordens langsigtede frugtbarhed. Manure to Energy-bobleprojektet har fokuseret på optimering og markedsmodning af PURSUC-anlægget, som er et nyudviklet anlægskoncept til produktion af energi baseret på husdyrgødning. Behandlingen af husdyrgødningen med PURSUC-anlægget forbedrer udnyttelsen af næringsstofferne i husdyrgødningen, samtidig med at ammoniak-, lugt- og drivhusgasudledningen reduceres. I de fleste tilfælde vil PURSUCanlægget ikke være baseret på husdyrgødning som eneste råvare, men på en blanding af tilgængelige råvarer, som f.eks. halm og husdyrgødning. I bobleprojektet er dog fokuseret på husdyrgødning, idet anvendelse af denne råvare rummer det største potentiale for miljømæssige gevinster. I løbet af projektperioden (1. januar september 2013) er der sket en markant udvikling af PURSUCanlægget, så flere af komponenterne nu er bygget og afprøvet i fuldskala. Således er det første PURSUC forgasningsmodul blevet etableret på en slagtesvinebedrift ved Randers. Gasrensning, gaskøling, gaslager og gasmotor er ligeledes blevet etableret og tilkobling til el-nettet er foretaget. Der kan således produceres el og varme af biomasser, der er tørre nok til at blive brugt direkte i forgasseren. Første version af PURROTgyllesepareringsmodulet er desuden færdigdesignet og bygget i fuldskala og har kørt i test på en svinebedrift på Fyn. I starten af 2014 flyttes PURROT-modulet til svinebedriften ved Randers. For at kunne etablere og prøvekøre det komplette PURSUC-anlæg i fuld skala mangler nu kun gyllefibertørringsmodulet, der er det nødvendige bindeled mellem gyllesepareringsenheden og forgasseren. Blandt andet på baggrund af resultaterne fra dette bobleprojekt er der søgt og opnået støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) til færdigudvikling, etablering og demonstration af tørringsmodulet. EUDP-projektet starter fra begyndelsen af Som led i bobleprojektet er lavet en gennemgang og verifikation af energibalancen for det samlede PURSUCanlæg. Resultaterne viser, at der kan opnås et relativt højt energiudbytte i form af elektricitet og varme samtidig med, at der produceres en betydelig mængde biochar. De teoretiske beregninger viser, at nettoenergiudbyttet fra gyllen er højere med brug af PURSUC-anlægget, end hvis gyllen var blevet anvendt som råvare i et standard biogasanlæg. Det skal understreges, at disse resultater delvist bygger på teoretiske vurderinger, idet der som nævnt ikke er etableret en fuldskala-udgave af det komplette anlæg. Således har det ikke været muligt at validere forudsætningerne ud fra konkrete målinger på de enkelte moduler. Der har igennem projektperioden været dialog med Miljøstyrelsen, og der ses nu mulighed for at forgasning af husdyrgødning kan blive undtaget reglerne fra affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Som restprodukt af PURSUC-anlægget dannes biochar, også kaldet biokul. Umiddelbart er det mest oplagt at anvende biochar til jordbrugsformål. I litteraturen er beskrevet en lang række positive miljømæssige og dyrkningsmæssige effekter af at tilføre biochar til landbrugsjord. Men der mangler fortsat sikker viden om disse positive effekter for danske landbrug, og det begrænser indtil videre betalingsviljen for dette produkt. I bobleprojektet er undersøgt alternative anvendelsesmuligheder for biochar. Et indledende forsøg har vist, at biochar har potentiale som middel til adsorption af lugt fra svinestalde. Dette kan øge værdien af biochar, men flere undersøgelser er nødvendige for at lave en reel vurdering af biochars egnethed til denne anvendelse. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 3/9

4 2 DELTAGENDE VIRKSOMHEDER OG VIDENSINSTITUTIONER Projektet er gennemført i et samarbejde mellem tre teknologileverandørvirksomheder og to vidensinstitutioner. De tre teknologileverandører er: PurFil Aps repræsenteret ved direktør Anders Tange. Ecomill Technologies Aps repræsenteret ved direktør Jørgen Krabbe Frichs A/S repræsenteret ved direktør Ove Munch De to vidensinstitutioner er: AgroTech A/S repræsenteret ved konsulent Thorkild Q Frandsen FORCE Technology repræsenteret ved Arne Oxbøl og Anders Evald 3 BESKRIVELSE AF PURSUC-ANLÆGGET I PURSUC-systemet frasepareres først hovedparten af gyllens tørstof i et mekanisk separeringsanlæg. Efter tørring føres gylletørstoffet til forgasningsenheden, hvor det opvarmes til ca. 750 grader C under iltfattige forhold. I forgasningsenheden omsættes størstedelen af gylletørstoffet til en brændbar gas, som efter rensning og køling udnyttes til produktion af elektricitet og varme i en gasmotor. Under forgasningen dannes også biochar, der er et svært nedbrydeligt produkt, hvori hovedparten af gyllens fosfor findes. PURSUC er modulopbygget, hvilket gør det muligt at tilpasse anlægget til forskellige landbrugsbedrifter. Således kan systemet i en forenklet udgave anvendes til forgasning af fjerkræmøg, dybstrøelse og halm samt kombinationer af disse råvarer. Figur 1 viser en forsimplet oversigt over modulerne i PURSUC-anlægget. FIGUR 1. OVERSIGT OVER KOMPONENTERNE I PURSUC-ANLÆGGET OG UDVALGTE MASSESTRØMME. 4 PROJEKTAKTIVITETER OG RESULTATER Som led i projektet er gennemført en række undersøgelser og vurderinger af PURSUC-anlægget og af produkterne fra anlægget. Herunder gives et overblik over de gennemførte aktiviteter og resultaterne herfra. 4.1 ENERGIBALANCER Der er foretaget en gennemgang af energibalancen for det samlede PURSUC-anlæg. Gennemgangen tager udgangspunkt i en model for energi- og massebalance, som er udviklet af Anders Tange, PurFil. Som led i projektet er denne model og forudsætningerne for modellen undersøgt og verificeret i forhold til det realistisk MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 4/9

5 opnåelige. Nogle af forudsætningerne bygger på teoretiske vurderinger og estimater, idet der endnu ikke er etableret en fuldskala-udgave af det komplette anlæg, der kunne gøre det muligt at validere forudsætningerne ud fra konkrete målinger på de enkelte moduler. I gennemgangen af energibalancen er taget udgangspunkt i et PURSUC-anlæg dimensioneret til 1000 dyreenheder i slagtesvin. Det giver et råvaregrundlag på ca tons gylle om året svarende til ca. 2,78 tons gylle pr. time, hvis anlægget er i drift ca. 80 % af tiden på et år. Det forudsættes, at gyllen har et tørstofindhold på 5,8 % og at ca. 80 % heraf er organisk tørstof. Det giver et grundlag for energiproduktionen på 1160 tons totaltørstof (TS) om året svarende til ca. 930 tons organisk gylletørstof (VS) om året. Energibalancen viser, at 2,78 tons svinegylle efter separation, tørring og forgasning giver anledning til følgende energipotentiale i de to produkter fra forgasningsenheden: Forgasningsgas: 460 kw Biochar: 264 kw Hvis 2,78 ton svinegylle bruges i et biogasanlæg estimeres energipotentialet i den producerede biogas til 332 kw. Det vil sige, at PURSUC-anlægget, under de anvendte forudsætninger, giver anledning til et energiudbytte i form af produceret gas som er ca. 1/3 højere, end hvis gyllen var blevet anvendt til produktion af biogas. Det skyldes, at PURSUC-anlægget muliggør en højere udnyttelse af gylletørstoffet. Efter rensning og køling af forgasningsgassen føres den til en gasmotor, hvor der produceres elektricitet og varme. Med udgangspunkt i 2,78 tons gylle/time er beregnet følgende el- og varmeproduktion: El-produktion brutto 179 kw minus egetforbrug 48 kw = nettoproduktion 131 kw Varmeproduktion motorkøling 115 kw plus condensor 312 kw = 425 kw Denne energibalance forudsætter naturligvis, at anlægskomponenterne virker som forudsat, herunder at forgasseren har den forudsatte koldgaseffektivitet og at afvandings- og tørringsmodulet afvander gylletørstoffet ned til den forudsatte tørstofprocent før forgasseren (73 % TS). 4.2 EMISSIONER FRA PURSUC-ANLÆGGET Der er foretaget en gennemgang af de lovkrav, der gælder for røggasemissionerne fra PURSUC-anlægget. Det drejer sig dels om emissionerne fra de gasbrændere, som leverer varme til forgasningsenheden og dels om emissionerne fra udstødningen på gasmotoren. I gennemgangen er beskrevet hvilke grænseværdier, som skal være overholdt ifølge gældende lovgivning. Det er her en barriere for afsætningen af PURSUC-anlægget, at husdyrgødning lovgivningsmæssigt betragtes som affald. Det betyder, at PURSUC-anlægget skal leve op til kravene i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, hvilket indebærer mange og omkostningstunge målinger af røggasemissionerne. Desuden udløser affaldsforbrænding en afgift, som altså også skal betales, når det er husdyrgødning, som bruges til energiproduktion ved termisk omsætning. Disse to forhold gør såvel anlægsinvesteringen som driftsomkostningerne for PURSUC-anlægget væsentligt højere, end hvis husdyrgødning f.eks. blev betragtet som biomasse. Dette er med til at indskrænke afsætningsmulighederne for PURSUC-anlægget, da indtjeningen ved investering i anlægget bliver lavere, alt andet lige. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 5/9

6 I sommeren 2012 blev der afholdt møde med relevante personer fra Miljøstyrelsen for at afklare mulighederne for at få dispensation fra affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, når husdyrgødning udnyttes til energi gennem termisk forgasning. Som led i dialogen med Miljøstyrelsen er formuleret et brev til Europa Kommissionen med spørgsmål vedrørende fortolkningen af visse bestemmelser i det nye EU-direktiv for industrielle emissioner. Svaret fra EU-Kommissionen bekræfter, at det er muligt, at forgasning af husdyrgødning kan blive undtaget reglerne fra affaldsforbrændingsforbrændingsbekendtgørelsen. Det forudsætter dog, at der gennemføres målinger på det konkrete PURSUC-anlæg som dokumentation for, at anlægget kan leve op til nogle nærmere definerede grænseværdier. Som led i projektet er der i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet et måleprogram, som skal kunne levere den nødvendige dokumentation til at kunne afgøre, om PURSUC-anlægget kan blive undtaget reglerne i bekendtgørelsen om affaldsforbrænding. Miljøstyrelsen har på grund af det principielle spørgsmål givet tilsagn om, at ville støtte gennemførsel af dette måleprogram. Efter at have haft opgaven i udbud har Miljøstyrelsen i december 2013 udvalgt den virksomhed, som skal gennemføre måleprogrammet. Måleprogrammet forventes gennemført i løbet af TØRSTOF- OG NÆRINGSSTOFBALANCER Der er opstillet teoretiske tørstof- og næringsstofbalancer for PURSUC-anlægget. Balancerne viser blandt andet, hvordan tørstoffet i rågyllen fordeler sig på slutprodukterne efter behandling i PURSUC-anlægget. Ligesom ved energibalanceberegningerne tager massebalanceberegningerne udgangspunkt i et PURSUC-anlæg dimensioneret til 1000 dyreenheder i slagtesvin. Det giver et råvaregrundlag på ca tons gylle om året, hvoraf tørstoffet (TS) udgør 1160 tons. Med en gennemsnitlig kapacitet under normal drift på 2,78 tons gylle tilføres således ca. 161 kg tørstof (TS) per driftstime. En forsimplet oversigt over massebalancen er vist i figur 2 herunder. FIGUR 2. FORVENTET TØRSTOFBALANCE FOR ET PURSUC-ANLÆG BASERET PÅ TONS GYLLE OM ÅRET. Efter behandling af gyllen i PURROT, PURPHO, PURUF og PURDRY separeres 951 tons (ca. 82 %) af tørstoffet fra væsken og gøres tilgængelig som råvare til forgasningsenheden. Forgasningen af tørstoffet giver en forventet årlig produktion af biochar på 295 tons. Den resterende del af råvareinputtet til forgasseren omdannes til gas. Når der regnes med et gennemsnitligt indhold af fosfor i gyllen på 1,36 kg/ton indeholder den årlige gylleproduktion ca. 27 tons fosfor. Af næringsstofbalanceberegningerne fremgår, at hovedparten af gyllens fosfor (ca. 25 tons) vil være i biochar-fraktionen efter behandling af gyllen i PURSUC-anlægget. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 6/9

7 4.4 KARAKTERISERING AF BIOCHAR Der er udtaget prøver af biochar fra forgasning af tørret gylletørstof fra to forskellige slagtesvineejendomme. På ejendom 1 var der tale om lagret (gammel) gylle, mens der på ejendom 2 var tale om frisk gylle. Prøverne er sendt til analyse på et analyselaboratorium. Resultaterne fra analyse af biochar-prøverne er vist i Tabel 1 herunder. TABEL 1. RESULTATER FRA ANALYSE AF BIOCHAR FRA FORGASNING AF GYLLETØRSTOF FRA TO EJENDOMME. Parameter Enhed Ejendom 1 Lagret gylle Ejendom 2 Frisk gylle Total tørstof, TS % af prøvematerialet 99,7 97,6 Askeindhold % af prøvematerialet 57,3 49,7 Densitet Gram prøvemateriale / ml 0,07 0,12 Total fosfor, total-p Kg / ton tørstof 42,3 48,4 Citratopløseligt fosfor Kg / ton tørstof 23,1 57,8 1 Citratopløseligt fosfor % af total-p 54,6 119,3 1 Vandopløseligt fosfor Kg / ton tørstof 1,5 0,1 Kalium, K Kg / ton tørstof 60,0 51,4 Natrium, Na Kg / ton tørstof 15,4 24,9 Magnesium, Mg Kg / ton tørstof 26,6 26,0 Aluminium, Al Kg / ton tørstof 8,1 1,5 Jern, Fe Kg / ton tørstof 66,3 9,5 1 Indholdet af citrat-opløseligt fosfor kan naturligvis ikke være højere end det totale fosfor-indhold. At der ses så højt indhold af citratopløseligt fosfor kan forklares med måleusikkerheder, men resultaterne indikerer dog at en meget høj andel af fosfor er citratopløselig. Der vil være betydelige forskelle på koncentrationerne af indholdsstoffer i biochar baseret på gylle fra forskellige ejendomme. Generelt vil der være et relativt højt indhold af fosfor i biochar fra svinegylle, men en betydelig del af dette er ikke umiddelbart tilgængelig for planterne. Udbringning af biochar på markerne vil dog bidrage til at opretholde jordens samlede fosforpulje, som over tid kan mobiliseres. I litteraturen er beskrevet en lang række potentielle anvendelsesmuligheder for biochar, men generelt mangler der stadigvæk viden og erfaringer for entydigt at kunne fastlægge, hvor nytteværdien er størst. I tabellen herunder gives et overblik over potentielle anvendelser for biochar, som er nævnt i litteraturen. TABEL 2. POTENTIELLE ANVENDELSESMULIGHEDER FOR BIOCHAR. Jordbrugsformål Øvrige potentielle anvendelsesmuligheder Jordforbedringsmiddel 1 Gødning uden yderligere bearbejdning 2 Som alternativ til aktivt kul, f.eks. i luftfiltre Råvare til energifremstilling ved forbrænding Råvare til produktion af handelsgødningsprodukt 1 Et jordforbedringsmiddel skal forstås som et middel til ændring af jords eller voksemediers fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på et indhold af plantenæringsstoffer. Et eksempel er kalk. 2 Ved en gødning forstås et middel til fremme af planters vækst, og hvis virkning helt eller overvejende beror på dets indhold af plantenæringsstoffer. Umiddelbart er det mest oplagt at anvende biochar til jordbrugsformål. I litteraturen er beskrevet en lang række positive effekter af at tilføre biochar til landbrugsjord, herunder f.eks.: MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 7/9

8 En kulstofkilde til opretholdelse af humusindholdet og den langsigtede frugtbarhed af jorden Forøgelse af jordens tilbageholdelse af næringsstoffer og vand til gavn for plantevæksten og miljøet Fosforkilde til vedligeholdelse af jordens fosfor-pulje og den langsigtede frugtbarhed af jorden Bidrage til at hæve jordens ph Det er imidlertid vanskeligt at finde videnskabelige resultater, som dokumenterer en tydelig sammenhæng mellem tilførsel af biochar og øgede udbytter. Der er tale om komplekse kemiske og biologiske sammenhænge som varierer mellem de forskellige jordtyper. Ofte vil eventuelt øgede afgrødeudbytter først vise sig en årrække efter at man er begyndt på at tilføre biochar. Disse forhold begrænser planteavlerens betalingsvilje for at købe og anvende biochar til jordbrugsformål. Biochar fra PURSUC-anlægget har visuelt stor lighed med aktivt kul, som bruges til adsorption af forureningsstoffer i luft og vand. Hvis biochar kan anvendes som et alternativt adsorptionsmiddel til aktivt kul opnås potentielt en øget værdi af biochar fra PURSUC-anlægget. Som led i bobleprojektet er gennemført en indledende undersøgelse af, om biochar fra PURSUC-anlægget kan have potentiale som middel til adsorption af lugt fra slagtesvinestalde. Med biochar fra PURSUC-anlægget er lavet et forsøgsfilter, som blev installeret på en svinebedrift på Sjælland. Der er udtaget prøver af ventilationsluften før og efter forsøgsfiltret og lugtkoncentrationen er bestemt ved olfaktometri. Der er i forsøgsfiltret anvendt biochar fra forgasning af halm, da der ikke var biochar fra gylletørstof til rådighed på forsøgstidspunktet. Resultaterne fra denne indledende undersøgelse viser, at biochar fra halm kan adsorbere stort set alle lugtstoffer, når det er helt frisk. I forsøget blev opnået en rensningsgrad på hele 98 %. Der er dog behov for en række yderligere undersøgelser for at kunne foretage en egentlig vurdering af biochars egnethed som filtermateriale i luftrensningsanlæg. Blandt andet skal undersøges, hvor stor kapacitet biochar har, altså hvor meget luft der kan renses per kilo biochar. Dette er helt afgørende for om biochar er relevant i luftfiltre. 5 PERSPEKTIVERING OG DE NÆSTE TRIN I løbet af bobleprojektperioden er der sket en markant udvikling af PURSUC-anlægget, så flere af komponenterne nu er bygget og afprøvet i fuldskala. For at gøre PURSUC-anlægget komplet mangler dog fortsat, at færdigdesigne og bygge tørreenheden, der er bindeled mellem gyllesepareringsmodulerne og forgasseren. Resultaterne fra bobleprojektet er anvendt i en ansøgning til EUDP, som netop fokuserer på færdigudvikling af tørreenheden. I december 2013 fik virksomhederne bag PURSUC-anlægget besked om at EUDP har givet tilsagn om støtte til projektet, som sættes i gang i starten af Som nævnt, har dialogen med Miljøstyrelsen resulteret i en aftale om gennemførelse af en række emissionsmålinger fra udstødningen på PURSUC-anlægget med støtte fra Miljøstyrelsen. Måleprogrammet forventes gennemført i løbet af første halvår 2014 og resultaterne herfra er vigtige for at komme over de nuværende lovgivningsmæssige barrierer for brug af husdyrgødning som råvare i PURSUC-anlægget. I november 2013 slår Energistyrelsen fast efter konsultation med EU, at el-produktion baseret på forgasningsgas er berettiget til samme tilskud som biogas. Det vil i 2013 sige omkring 115 øre per kwh leveret på el-nettet. Denne udmelding fra Energistyrelsen har stor positiv betydning for afsætningsmulighederne for PURSUC-anlægget i Danmark. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 8/9

9 I oktober 2013 er startet en proces med at få PURROT-modulet verificeret under EU's nye program, Environmental Technology Verification (EU ETV). PurFil har i december 2013 sikret sig støtte til at gennemføre verifikationen, som forventes gennemført i løbet af Et sammendrag af resultaterne fra verifikationen bliver præsenteret i det såkaldte Statement of Verification, som efterfølgende kan anvendes i Danmark og i udlandet til at fremme kendskabet til både PURROT-modulet isoleret set men også som en del af det samlede PURSUC-anlægskoncept. Virksomhederne bag PURSUC-anlægget har i løbet af 2013 været indbudt til teknisk dialog med NaturErhverv omkring det såkaldte månegris-projekt, hvor målet er at udvikle fremtidens rationelle, dyrevelfærds- og miljøvenlige svinestald. Målet med dialogen er at integrere PURSUC-anlægget eller udvalgte komponenter herfra i den konkrete svinestald, som skal designes og etableres i fuld skala, som led i Månegrisprojektet. Om dette lykkes vil vise sig i løbet af REFERENCER Evald, A. 2013: Energi- og massebalancer for PURSUC manure to energy concept. Notat udarbejdet som del af projektet Manure to Energy. FORCE Technology. Ikke publiceret. Jensen, L.S., Christel, W., Zhu, K., Wnetrzak, R., Kwapinski, W. & Ottosen, A. R., 2012: Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle. Forskning i Bioenergi, september Tilgængelig på Kloss, S., F. Zehetner, A. Dellantonio, R. Hamid, F. Ottner, V. Liedtke, M. Schwanninger, M.H. Gerzabek, and G. Soja, 2012: Characterization of slow pyrolysis biochars: Effects of feedstocks and pyrolysis temperature on biochar properties. Journal of Environmental Quality. 41: Miljøstyrelsen, 2008: Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (Bioaskebekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 818 af 21/07/2008. Oxbøl, A., 2013: Reduktion af lugt fra svinestald ved adsorption på biochar. Notat udarbejdet som del af projektet Manure to Energy. FORCE Technology. Ikke publiceret. Rosa M., 2012: Biochar from swine manure solids: Influence on carbon sequestration and Olsen phosphorus and mineral nitrogen dynamics in soil with and without digestate incorporation. Tilgængelig på internettet. MANURE TO ENERGY INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI 9/9

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Forgasning og fremstilling af halmkoks CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU) Seniorforsker Dorette Sophie Müller-Stöver (KU) Professor Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 1 2 PIG CITY Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 3 PIG CITY fremtidens integrerede jordbrugs- og energianlæg PIG CITY Grøn Vækst i 1:1! - Synergi mellem svineproduktion og tomatgartneri, hvor næringsstoffer,

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) 2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING Udvikling af nye miljøvenlige produktionsformer i landbruget presser sig på: i den industrialiserede verden står landbrugsproduktionen

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Verifikationscenter for miljøteknologier til jordbrugssektoren. Forretningsplan 2010 2014

Verifikationscenter for miljøteknologier til jordbrugssektoren. Forretningsplan 2010 2014 Verifikationscenter for miljøteknologier til jordbrugssektoren Forretningsplan 2010 2014 Februar 2010 1. Introduktion Denne forretningsplan dækker DANETV verifikationscentret for jordbrugsrettede miljøteknologier.

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser. Biochar fra organisk affald en vej frem? v/ Thomas Harttung, BlackCarbon A/S

2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser. Biochar fra organisk affald en vej frem? v/ Thomas Harttung, BlackCarbon A/S 2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser Biochar fra organisk affald en vej frem? v/ Thomas Harttung, BlackCarbon A/S NEDE-PÅ-JORDEN KLIMALØSNINGER BIO-CHAR en interessant

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Hvad og hvem er DANETV?

Hvad og hvem er DANETV? Hvad og hvem er DANETV? Dansk Center for Klima- og Miljøteknologi verifikation - DANETV Et samarbejde mellem 5 GTS (Godkendte Teknologiske Service Institutter) DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology,

Læs mere

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge.

Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge. REFA Kettinge Forsyning ApS Energivej 4 4800 Nykøbing F. 02-10-2014 Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge. Afgørelse Combineering har søgt om levering af affaldssprit på

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Håndtering af slam fra renseanlæg

Håndtering af slam fra renseanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Tel +45 7020 3666 Fax +45 3880 8235 Email cambi@cambi.dk Cleantech Dag 2010 - Efter COP15 og Finanskrisen 15. Marts 2010 v/lars Rohold FORSKELLIGE STØTTEORDNINGER

Læs mere