Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Transkript

1 Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019

2 Hvad præsterer de bedste søer i dag? Et kig på 1. kuldssøer ( ) og ældre søer ( ) i højtydende besætning Daglig kuldtilvækst, kg 4,40 4,20 4,00 3,80 3,60 3,40 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80

3 Hvad koster det at være diegivende? Et kig på vægttab i en højtydende besætning Vægttab, kg

4 Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion En faktor alene gør det ikke Foderstyrke Foderets råvareindhold Foderhygiejne Foderets næringsstofindhold Soens huld

5 Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Foderstyrke Foderstyrke Foderets råvareindhold Foderhygiejne Foderets næringsstofindhold Soens huld

6 Foderstyrke i første del af diegivningsperioden Hvad er optimalt? Trend med at give mere foder i de første to uger efter faring Ikke klarhed over effekterne på kuld >< so Mange holdninger og få beviser Vægttab kan påvirke efterfølgende reproduktion Tab af muskelmasse er mest kritisk

7 Afprøvningssetup Besætning A 10,00 Foderstyrke, FEso pr. dag 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Foderkurve (kontrol) Dage efter faring

8 Afprøvningssetup Besætning A 10,00 Foderstyrke, FEso pr. dag 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Søer: + 19 FEso ~ + 20 % foder Foderkurve (kontrol) Foderkurve (progressiv) 0, Dage efter faring

9 Det viste resultaterne Besætning A Kontrol Progressiv kurve P-værdi Vægttab i diegivningsperioden, kg 4,6 4,3 0,888 Rygspæktab i diegivningsperioden, mm 2,9 2,4 0,007 Fravænnede pr. fravænning, stk. 13,1 12,9 - Daglig kuldtilvækst, kg pr. dag 3,12 3,07 0,501

10 Afprøvningssetup Besætning B Foderstyrke, FEso pr. dag 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Foderkurve (kontrol) Dage efter faring

11 Afprøvningssetup Besætning B 10,00 Foderstyrke, FEso pr. dag 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, ,5 FEso ~ +13 % foder Dage efter faring Foderkurve (kontrol) Foderkurve (progressiv)

12 Det viser de foreløbige resultater (85 % gennemført) Besætning B Kontrol Progressiv kurve Vægttab i diegivningsperioden, kg 17,9 14,7 Rygspæktab i diegivningsperioden, mm 2,9 2,7 Fravænnede pr. fravænning, stk. 12,9 12,9 Daglig kuldtilvækst, kg pr. dag 2,68 2,74

13 Hvad skal søerne toppe på? Fra dag 15 alt efter kuldstørrelse (12 eller 14 grise) Maks. foderstyrke (FEso pr. dag) Dage efter faring

14 Ingen effekt på kuldtilvækst 14 grise frem for 12 øger vægttabet Kuldtilvækst, kg pr. dag Besætning 1 Besætning 2 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 a b a b Kilde: Bruun et al. (2017)

15 Mere foder kontrollerer huldtabet effektivt Slutfoderstyrken bør derfor tilpasses individuelt Besætning 1 Besætning 2 Soens vægttab, kg a b a b a b c a b c Kilde: Bruun et al. (2017)

16 Tilpasning af foderstyrken Muligheder for fintuning Taber søerne i din besætning meget huld? Overvej mere progressiv kurve i tidlig diegivning Mål: ca. 6,5 FEso syv dage efter faring Ingen tegn på at mere foder giver tungere grise Brug slutfoderstyrken aktivt Rygspæktab 2-3 mm Mål: ca. 10 FEso ved søer med 14 grise Mål: ca. 9 FEso til søer med 12 grise

17 Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Foderets næringsstofindhold Foderstyrke Foderets råvareindhold Foderhygiejne Foderets næringsstofindhold Soens huld

18 Normer for næringsstoffer tilpasset fra Effekt af stigende lysin og protein på kuldtilvækst Norm (2015) 7,7 g ford. lysin 125 g ford. protein Reference: Bruun et al. (2017)

19 Normer for næringsstoffer tilpasset fra Optimering af aminosyreprofilen for at maksimere kuldtilvækst Norm (2017) 7,7 g ford. lysin 118 g ford. protein Norm (2018) 7,7 g ford. lysin 118 g ford. protein Reference: Højgaard et al. (2017); Højgaard et al. (2018)

20 Normer for næringsstoffer tilpasset fra Optimering af aminosyreprofilen for at maksimere kuldtilvækst Norm (2017) 7,7 g ford. lysin 128 g ford. protein Norm (2018) 7,7 g ford. lysin 128 g ford. protein Reference: Højgaard et al. (2017), Højgaard et al. (2018)

21 Skal soens fordøjelse have hjælp? Enzymer i sofoderet er måske et overset emne Forsøg 1 (Foulum) Forsøg 2 (Foulum) P=0,02 Tilsyneladende fordøjelighed, % P<0,01 P=0,02 Tilsyneladende fordøjelighed, % P<0,01) 76 N (protein) Organisk stof 76 N (protein) Organisk stof Kontrol + Xylanase Kontrol + Xylanase Reference: Pedersen et al. (2017); Zhou et al. (2018)

22 Skal soens fordøjelse have hjælp? Enzymer i sofoderet er måske et overset emne Forsøg 1 (Foulum) Forsøg 2 (Foulum) P=0,02 62 Tilsyneladende fordøjelighed, % P<0,01 P=0,02 Tilsyneladende fordøjelighed, % P<0,01) Tilsyneladende fordøjelighed, % P<0,01 76 N (protein) Organisk stof 76 N (protein) Organisk stof 52 NSP (del af fibre) Kontrol + Xylanase Kontrol + Xylanase Reference: Pedersen et al. (2017); Zhou et al. (2018)

23 Skal soens fordøjelse have hjælp? Enzymer i sofoderet er måske et overset emne Forsøg 1 (Foulum) Forsøg 2 (Foulum) P=0,02 62 Tilsyneladende fordøjelighed, % P<0,01 P=0,02 Tilsyneladende fordøjelighed, % P<0,01) Tilsyneladende fordøjelighed, % P<0,01 76 N (protein) Organisk stof 76 N (protein) Organisk stof 52 NSP (del af fibre) Kontrol + Xylanase Kontrol + Xylanase Reference: Pedersen et al. (2017); Zhou et al. (2018)

24 Næringsstofindhold Muligheder for fintuning Anvend gældende normer for næringsstoffer Foderet skal indeholde alle aminosyrer i korrekt mængde Undgå mere protein end lysin kan bære Overvej at gå efter en forbedret foderudnyttelse Fordøjelsesenzymer hjælper soen Xylanase formaler foderet, inden det skal fordøjes Specielt aktuelt når der anvendes grov formaling

25 Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Foderets råvareindhold Foderstyrke Foderets råvareindhold Foderhygiejne Foderets næringsstofindhold Soens huld

26 Skal diegivningsfoderet fortyndes for at lette faringen? Meget arbejde for ingen effekt Afprøvning af fortyndinger Kontrol Forsøg To besætninger pr. fortynding > 1300 kuld Fortyndinger af diefoderet fra indsættelse til tre dage efter faring 1 FEso af kontrolfoderet erstattet med Ingen effekt på Dødfødte grise pr. kuld Forekomst af diarré Tab af rygspæk Kuldtilvækst, kg pr. dag 3,2 3,1 3 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 P=0,14 P=0,08 P=0,73 P=0,37 Tendens til straf for højtydende besætning Reference: Sørensen og Krogsdahl (2017)

27 Er specialfoder lige efter faring sagen? Lange arme uden effekter Simpel to-komponent fodring +1 FEso foder fra to dage før faring til otte dage efter faring Tre behandlinger Kuldtilvækst, kg pr. dag 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 NS Kontrol Forsøg NS NS 2,4 Reference: Sørensen og Krogsdahl (2017)

28 Boost med sojaskrå for at øge kuldtilvæksten Ekstra arbejde, der skal give et afkast Foderstyrke, FEso pr. dag 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2, g g g Foderkurve (kontrol) Foderkurve (supplerende soja) 1,00 0, Dage efter faring

29 Det viser de foreløbige resultater (85 % gennemført) Ingen effekt på kuldtilvækst men ændring af soens mobilisering Kontrol Supplerende soja Antal diegivningsdage pr. kuld, dage 24,1 24,0 Vægttab i diegivningsperioden, kg 17,9 13,8 Rygspæktab i diegivningsperioden, mm 2,85 3,60 Fravænnede pr. fravænning, stk. 12,9 12,9 Daglig kuldtilvækst, kg pr. dag 2,68 2,73

30 Foderets fedtindhold til diegivende søer Mulighed for at påvirke mælkeydelse eller sammensætning? Kulhydrat Aminosyrer Fedt / /?

31 Foderets fedtindhold til diegivende søer Ingen effekt fra 1-5 % tilsat fedt Daglig kuldtilvækst Soens vægttab Kuldtilvækst, kg pr. dag 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 P=0,274 1% 2% 3% 4% 5% Vægttab, kg 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 P=0,985 1% 2% 3% 4% 5% Reference: Bruun og Bache (2019)

32 Foderets råvareindholdssammensætning Muligheder for fintuning Ingen effekter af simpel fasefodring Vælg fornuftig råvaresammensætning og spar på armkræfterne Komplicerede løsninger i tidlig diegivning viser ikke meget Søer har næppe et problem med afskallet sojaskrå Ekstra sojaskrå kan måske reducere søernes vægttab men det koster fedt at omsætte Foderets energikoncentration (fedt%) Ingen nye anbefalinger kan øges ved lav appetit

33 Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Soens mobilisering Foderstyrke Foderets råvareindhold Foderhygiejne Foderets næringsstofindhold Soens huld

34 Et kig på big data fra USA faringer med søer med varierende kuldnummer og huld Kuld Rygspæktykkelse før faring Reference: Kim et al. (2015)

35 Et kig på big data fra USA faringer med søer med varierende kuldnummer og huld Kuld Rygspæktykkelse før faring Reference: Kim et al. (2015)

36 Rygspæk og pasningsevne/kuldtilvækst Uoverskuelig tabel Kuld Rygspæktykkelse før faring Reference: Kim et al. (2015)

37 Rygspæk og pasningsevne/kuldtilvækst Uoverskuelig tabel Kuld Rygspæktykkelse før faring Reference: Kim et al. (2015)

38 Rygspæk og pasningsevne/kuldtilvækst Uoverskuelig tabel Kuld Rygspæktykkelse før faring Reference: Kim et al. (2015)

39 Virker det så i Danmark? Et kig på barometer-besætning med top management Dødfødte grise (%) Fravænnede pr. fravænning (stk.) 9,5 13,9 9,0 13,8 8,5 13,7 8,0 13,6 7,5 13,5 7,0 13,4 6,5 13,3 6, , Til og med til og med til og med Over Til og med til og med til og med Over Rygspæk ved faring (mm) Rygspæk ved faring (mm) Databehandling foretaget af Gerben Hoornenborg, Vet-Team

40 Soens huld Muligheder for fintuning Huldstyring ikke oprindeligt en del af dette indlæg Konsekvent huldstyring er måske det vigtigste af alt Middel huld: mm/16-19 mm Fede søer skal ikke på en vild slankekur i fare- eller drægtighedsstalden Negativ påvirkning af aktuelt eller næste kuld Slagt jer ud af problemet Magre søer skal hurtigst muligt i rette huld Drop bodybuilder-blandinger til drægtige søer

41 Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Foderhygiejne Foderstyrke Foderets næringsstofindhold Foderhygiejne Soens huld Foderets råvareindhold

42 Foderhygiejne uden for soen Sunde råvarer og sunde rutiner

43 Foderhygiejne inde i soen Forstoppelse er fjende nummer 1 Lavt fiberindhold giver oftere og længerevarende forstoppelser Forstoppelse kan øge risikoen for absorption af bakterielle toksiner Søer med forstoppelse har øget risiko for MMA Referencer: Oliviero et al. (2009); Smith (1985); Hermansson et al. (1978); Persson (1996)

44 Foderhygiejne inde i soen Forstoppelse er fjende nummer 1 Undgå forstoppelse med fibre i foderet Målet er ca. 500 g fibre pr. dag 2-3 % roepiller > 30 % byg 5 % havre Hold foderstyrken på 3,5 FEso over faringen Gang i tarmen = gang i faringen Tre daglige fodringer jævnt fordelt over døgnet Energi til en hurtig faring Færre dødfødte

45 Foderhygiejne Muligheder for fintuning Følg foderet fra silo til krybbe eller omvendt Manglende fokus på hygiejne afsløres ofte Simple procedurer for den del af hygiejnen, du er herre over Hygiejnen inde i soen er overladt til mikrobiologien Fibre øger andelen af gavnlige bakterier og reducerer forstoppelse En vis struktur gavner tarmens bevægelser

46 Hvor ligger I? Ved I hvad I får ud af søerne? Daglig kuldtilvækst, kg 4,40 4,20 4,00 3,80 3,60 3,40 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 13 grise á 8,9 kg ved 26 dage 13 grise á 7,7 kg ved 26 dage 13 grise á 6,5 kg ved 26 dage 13 grise á 5,7 kg ved 26 dage

47 Foderstyrke Foderhygiejne Soens huld Foderets næringsstofindhold Foderets råvareindhold

48 TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig Nyhedsmail fra SEGES Svineproduktion på facebook.com/segessvineproduktion