Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune"

Transkript

1 Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i indstillingen, gennemgået. Bilaget er disponeret som følger: I afsnit 1: Indledning bliver designet præsenteret helt overordnet, såvel som baggrunden for designet. I afsnit 2: Tilgange til analysen af fattigdom (samt afsnit 2.1, 2.2 og 2.3) bliver de tre overordnede tilgange til, hvordan fattigdom bliver analyseret i Danmark og andre lande, gennemgået. I afsnit 2.4: Designets udgangspunkt argumenteres for de 2 af de 3 tilgange, som Socialforvaltningens design foreløbigt har ladet sig inspirere af. I afsnit 3: Analyserne (samt 3.1, 3.2 og 3.3) beskrives selve designet og dets tre dele (definitionsanalysen, baggrundsanalysen og den faktiske analyse af fattigdom). 1. Indledning Baggrunden for bilaget er, at Socialforvaltningen er blevet bedt om, at udarbejde et design til en undersøgelse af fattigdom. Undersøgelsen skal jf. Socialudvalgets beslutninger overordnet set afdække følgende: Bud på en definition af en Københavnsk fattigdomsgrænse Omfanget af fattigdom (antal, grupper herunder udviklingen og om der er kommet nye grupper til) Karakteren af fattigdom (dvs. under hvilke vilkår lever de fattige) Årsager til fattigdom Socialforvaltningen har overvejet forskellige metoder til at afdække de ønskede problemstillinger. Da problemstillingerne adskiller sig meget fra hinanden, er der ikke valgt en metode men flere. Metoderne er dels valgt ud fra den konkrete problemstilling, dels ud fra overvejelser om hvordan problemstillingen bedst kan afdækkes. Socialforvaltningen er kommet frem til at følgende metoder vil blive anvendt: litteraturanalyse, interview, spørgeskema og registeranalyse. Det skal nævnes, at designet vil blive kvalificeret og tilpasset efterhånden, som vi får mere viden om emnet både teoretisk og om de faktiske forhold. Tilpasningen vil dog kun ske inden for de her beskrevne rammer. Socialforvaltningens forslag til et design til en undersøgelse ser således ud. a) En definitionsanalyse. På baggrund af en litteraturanalyse (som ikke kun omfatter faglitteratur om emnet men også f.eks. faktisk lovgivning), vil der ske en afdækning af mulige bud på en definition af en 1

2 fattigdomsgrænse. Analysen vil også tage stilling til begrebernes faktiske anvendelse (det vil sige om det i praksis er muligt at opgøre antallet af fattige på baggrund af grænsen). b) En baggrundsanalyse. På baggrund af en litteraturanalyse vil Socialforvaltningen dels afdække hvad vi ved om årsagerne til fattigdom (både på lang og på kort sigt) dels afdække hvad vi ved om den faktiske fattigdom i Københavns Kommune (hvad ligger der af beskrivelser og tal). I denne analyse vil vi også afdække den viden Socialforvaltningens medarbejdere (gadeplansarbejdere, ansatte på herberger, sagsbehandlere mv.) har om fattigdom. Medarbejdernes viden tænkes afdækket via spørgeskemaer og interview. c) En analyse af den faktiske fattigdom i Københavns Kommune. På baggrund af en registeranalyse samt en spørgeskemaundersøgelse og interview vil Socialforvaltningen udarbejde følgende: a) En opgørelse over antallet af fattige (som tager udgangspunkt i den beslutning om en fattigdomsgrænse, som SUD forventes at træffe i forlængelse af forvaltningens indstilling). Til analysen vil vi benytte os af forskellige registerdata. b) En afdækning af fattigdommens karakter (hvordan de fattige faktisk oplever og lever under fattigdom). Denne afdækning vil blive foretaget via interview og via spørgeskemaer. I denne analyse har Socialforvaltningen primært trukket på 2 af de 3 tilgange, der overordnet set er til analysen af fattigdom. De 2 tilgange er budgetanalyser og afsavnsanalyser, mens indikatoranalyser er nedtonet, da denne type ikke afdækker fattigdom i dybden. Argumentationen for at Socialforvaltningen primært har valgt at lade sig inspirere af 2 af tilgangene vil blive uddybet i det følgende. Først vil alle 3 tilgangene dog blive præsenteret. Efter præsentationen og argumentationen, vil designets tre dele blive beskrevet nærmere. 2. Tilgange til analysen af fattigdom Overordnet set findes der tre tilgange til analysen af fattigdom. De tre tilgange er budgetanalyser, afsavnsanalyser og indikatoranalyser. Tilgangene introduceres i det følgende Budgetanalyser Fattigdom kan defineres, som de personer der har et rådighedsbeløb, som ligger under et budget for et acceptabelt leveniveau. Definitionen er inspireret af amerikansk fattigdomsforskning. Udgangspunktet for en budgetanalyse er, at der opstilles et budget over udgifterne til et acceptabelt leveniveau. Herefter opgøres eller beregnes om borgernes faktiske rådighedsbeløb ligger over eller under det opstillede budget. Til opgørelsen benyttes statistiske registre og andre former for kvantitative opgørelser. 2

3 Der findes ikke noget officielt budget i Danmark (som f.eks. i USA), men blandt andre Socialforskningsinstituttet (SFI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har givet bud på budgetter, jf. tabel 1. Tabel 1: CASA s og SFI s budgetter for et acceptabelt leveniveau SFI* CASA Beløb til forbrug pr. måned Beløb til forbrug pr. måned Kr. (2000 niveau) Kr. (2004 niveau) Enlig uden børn Enlig med 1 barn Par uden børn Par med 2 børn *) SFI definerer fattige som personer/familier, der ikke har en friværdi på over kr., der har en bruttoindkomst på under kr. om året opgjort for den samlede husstand og som har et rådighedsbeløb om måneden på under kr. pr. voksen og kr. pr barn. Note: CASA s budget dækker udgifter til et nærmere defineret forbrug (indeholdende mad og drikke, fritidsliv, kommunikation og transport), men omfatter ikke udgifter til f.eks. bolig, forsikringer, fagforeninger m.v. SFI s budget dækker det beløb, som er til rådighed når alle faste udgifter er betalt. Hvad der er omfattet af faste udgifter har SFI dog ikke bestemt nærmere. Kilde: CASA, At eksistere eller at leve, 2004 og SFI, Fattigdom og Social Eksklusion, Afsavnsanalyser Fattigdom kan også defineres som afsavn i forhold til at kunne leve efter de normer og sædvaner, der almindeligvis er accepteret i samfundet, f.eks. at folk har måttet undvære at tage på ferie uden for hjemmet, invitere gæster mv. Definitionen er inspireret af den engelske fattigdomsforskning. Med udgangspunkt i denne definition gennemføres fattigdomsanalyser som afsavnsanalyser, som belyser hvilket aktiviteter, ting mv. folk har måttet undlade af økonomiske grunde, men som der er behov for. Til afdækningen benyttes spørgeskemaer og interview. Afsavn analyseres ofte i forhold til følgende kategorier: 1) Forbrugsmæssige afsavn (f.eks. undladt at invitere gæster hjem, undladt at gå i byen, undladt at holde ferie, undladt at give gaver m.m.). 2) Sociale afsavn (f.eks. graden af telefonsamtaler, møder og lignende med familie og venner) 3) Faglige og politiske afsavn (f.eks. medlemskab af og deltagelse i aktiviteter hos politiske foreninger og organisationer, lokal- og brugerbestyrelser, menighedsråd, frivillige foreninger m.v.) 4) Afsavn i forhold til fritidsaktiviteter (f.eks. undladt at gå til en fritidsaktivitet, om der dyrkes en hobby, biografbesøg, koncertbesøg m.v.) 5) Afsavn i forhold til forventede kulturelle vaner og kutymer (f.eks. hygiejne) Analyser på baggrund af denne tilgang benytter sig ofte af en kombination af spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser, hvor interviewundersøgelsen går i dybden med at undersøge hvordan det opleves at leve med afsavn. 3

4 2.3 Indikatoranalyser En række forhold kan karakteriseres som tegn på fattigdom f.eks. dårligt helbred eller en bolig af lav kvalitet. Sådanne forhold afdækkes ikke af budgetanalysen eller afsavnsanalysen. Ofte kan sådanne forhold afdækkes via statistiske registre. Indikationer på fattigdom deler sig ofte i følgende grupper: 1) Sundhedsforhold f.eks. kan en lav middellevetid være en indikation på fattigdom 2) Boligforhold f.eks. adgang til bad og toilet være et tegn på fattigdom, det samme kan antal af hjemløse 3) Uddannelse 4) Beskæftigelsesforhold herunder indkomstforhold. Ofte benyttet er gini-koefficienten og opgørelser over medianindkomsten f.eks. opgørelser over de personer, som har en indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten. Disse to indikatorer måler dog ikke direkte fattigdom, men fordelingen af indkomster og er derfor bedre mål for ulighed end fattigdom 5) Visse typer af kriminalitet 6) Isolation (f.eks. kulturel eller etnisk) 2.4 Designets udgangspunkt Efter at have præsenteret de tre overordnede tilgange til analysen af fattigdom, skal der i følgende argumenteres for de perspektiver, som Socialforvaltningen har ladet sig inspirere af, nemlig budgetanalyser og afsavnsanalyser. Baggrunden for valget er, at perspektiverne komplementerer hinanden. Således tager budgetanalyser for eksempel ikke højde for, at folk prioriterer forskelligt. I budgetanalyser er udgangspunktet et budget opstillet ud fra en gennemsnitsbetragtning. Som modsætning ser afsavnsanalyserne på den enkeltes individuelle prioriteringer, idet analyserne afdækker hvilke afsavn, den enkelte selv oplever at måtte have. Afsavnsanalyserne har dog den svaghed, at de afdækker alle der oplever at have lidt afsavn af økonomiske grunde, uanset indkomstgrundlag. For eksempel kan en familie med høje indkomster have været nødt til at prioritere en relativ billig rejse frem for den relativt dyre, som ellers er kutymen i deres vennekreds. Familien vil opleve dette som et afsavn af økonomiske grunde, men vil næppe blive opfattet som fattig (det skal dog nævnes, at allerede gennemførte afsavnsanalyser viser at folk med lav indkomst oplever flest afsavn). Derfor kan en afsavnsanalyse med fordel gennemføres sammen med en budgetanalyse for også at få belyst den faktiske økonomiske evne og ikke kun den oplevede. Det nedtonede perspektiv er indikatoranalyser, som opgør forskellige indikationer på fattigdom f.eks. kan andelen af personer, der ikke har lejlighed med bad være en indikation på fattigdom, det samme kan en overhyppighed i antallet af hospitalsindlæggelser. En hyppig anvendt indikator er medianindkomsten og gini-koefficienten (som dog ikke direkte måler fattigdom, men ulighed) Grunden til at dette perspektiv er nedtonet er, at det ikke vurderes at være præcist og konkret nok i beskrivelsen af fattigdom. Indikatoranalyser kan dog bruges til at give hurtige 4

5 indikationer på områder, hvor der bør sættes ind med løsninger, og kan derfor tænkes anvendt i arbejdet med handleplaner. 3. Analyserne Efter denne gennemgang, af først de tre tilgange til analysen af fattigdom, dernæst af argumenterne for de 2 tilgange, som Socialforvaltningen har ladet sig inspirere af, bliver selve designet beskrevet i det følgende. Det drejer sig om designets tre analyser (definitionsanalysen, baggrundsanalysen og den faktiske analyse af fattigdom) og om Socialforvaltningens overvejelser. 3.1 Definitionsanalysen Målet med definitionsanalysen er, at afdække mulige bud på en definition af en fattigdomsgrænse. Udviklingen af en egentlig definition fra grunden af er et omfattende og meget ressourcekrævende arbejde. En let gennemgang af den mest tilgængelige litteratur har dog vist, at der allerede er udarbejdet og anvendes en række definitioner, som Københavns Kommune derfor kunne tage udgangspunkt i. Forvaltningen har derfor valgt et litteraturstudie, som baggrunden for at fremsætte bud på en fattigdomsgrænse, frem for selv at udvikle en definition. I den lette gennemgang af litteratur har det vist sig, at ikke alle definitioner er lige anvendelige. Nogle stiller f.eks. store krav til de informationer om den enkelte borger, som forvaltningen skal råde over. Analysen vil derfor også tage stilling til begrebernes faktiske anvendelse, f.eks. om vi kan fremskaffe de ønskede oplysninger. De definitioner på fattigdomsgrænser, som analysen afdækker, vil, i det omfang det er muligt, blive tilpasset til Københavnske forhold, så der f.eks. tages udgangspunkt i Københavnske boligpriser. 3.2 Baggrundsanalysen Målet med baggrundsanalysen er dels at afdække hvad vi ved om årsagerne til fattigdom, dels at afdække hvad vi ved om den faktiske fattigdom i Københavns Kommune. En egentlig selvstændig analyse af årsagerne til fattigdom (både på lang og på kort sigt) vil være meget omfattende og vil kræve mange meget gamle og meget detaljerede oplysninger. Forvaltningen har derfor valgt at afdække årsager til fattigdom via en analyse af litteratur. Samtidig er det også målet, at finde ud af, hvad vi i forvejen ved om fattigdom i Københavns Kommune. Hensigten er, at undgå at vi i den faktiske analyse af fattigdom udfører et dobbeltarbejde fordi oplysningerne allerede findes. Derfor er baggrundsanalysen udvidet til også at indeholde en afdækning af rapporter, statistikbanker m.m. som beskriver den faktiske fattigdom i Københavns Kommune. Udover litteratur, rapporter og statistiske opgørelser har Socialforvaltningen allerede en stor viden om problemstillingen i kraft af forvaltningens medarbejders oplevelser og erfaringer med borgernes levevilkår. Det er dog også klart, at brugen af Socialforvaltningens medarbejdere som 5

6 kilde rejser en problematik med hensyn til objektivitet. Denne problematik vil der blive taget højde for i selve analysen, men der skal allerede her gøres opmærksom på, at analysen pr. definition vil afdække medarbejdernes oplevelse af problemstillingen og derfor ikke være en objektiv beskrivelse. Medarbejdernes viden tænkes eventuelt afdækket via spørgeskemaer og interview. Spørgeskemaundersøgelsen vil skulle have et omfang på anslået 500 ansatte for at opnå en rimelig repræsentativitet, mens det vurderes at cirka 5-10 interview vil være tilstrækkelige. Interviewene vil blive foretaget på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og vil tjene det formål, at kvalificere fortolkningen af svarene. Spørgeskemaet vil bestå af cirka spørgsmål, og vil primært spørge ind til medarbejdernes beskrivelser og oplevelser frem for egentlige vurderinger. F.eks. planlægger vi, at ville afdække følgende forhold: Hvilke borgere medarbejderne har kontakt med, og hvordan sammensætningen har ændret sig i løbet af de sidste 5 år. Hvilke problemer borgerne primært har, og om de primære problemer har ændret sig i løbet af de sidste 5 år. Hvilke tilbud og ydelser borgerne primært søger. Hvilke tilbud og ydelser borgerne primært får bevilget eller tildelt. Den viden som afdækkes via medarbejderne skal også kunne bruges i arbejdet med handleplaner jf. indstillingen. Spørgeskemaundersøgelsen og interviewene tænkes først og fremmest at omfatte Socialforvaltningens medarbejdere. 3.3 Analysen af faktisk fattigdom i Københavns Kommune Målet med denne analyse er, at udarbejde: a) En opgørelse over antallet af fattige (som tager udgangspunkt i den beslutning om en fattigdomsgrænse, som SUD forventes at træffe i forlængelse af forvaltningens indstilling). b) En afdækning af fattigdommens karakter (hvordan de fattige faktisk oplever og lever under fattigdom). Hvis antallet af fattige skal opgøres meget præcist kræver det oplysninger på personniveau og derfor adgang til registre. Socialforvaltningen vil derfor foretage opgørelsen ud fra de registre som Danmarks Statistik ligger inde med (f.eks. over enkelt personers og familiers indkomster, bolig, antal børn, uddannelsesniveau mv.). Det giver samtidig mulighed for at samkøre oplysninger og for at tilføje oplysninger fra forvaltningens egne registre såvel som fra andre eksterne registre (f.eks. landspatientregisteret). Således vil registeranalysen kunne basere sig på andet end oplysninger om de Københavnske borgeres indkomster. Afdækningen af fattigdommens karakter dvs. hvordan de fattige faktisk oplever og lever under fattigdom vil blive afdækket via en spørgeskemaundersøgelse og eventuelt via en række interview. 6

7 Spørgeskemaundersøgelsen vil primært blive brugt til at afdække hvordan de fattige lever. Derfor vil spørgeskemaundersøgelsen blive udformet som en afsavnsanalyse, det vil sige, at der vil blive spurgt ind til, hvilke afsavn personerne har lidt af økonomiske grunde, f.eks.: 1) Forbrugsmæssige afsavn (f.eks. undladt at invitere gæster hjem, undladt at gå i byen, undladt at holde ferie, undladt at give gaver m.m.). 2) Sociale afsavn (f.eks. graden af telefonsamtaler, møder og lignende med familie og venner) 3) Faglige og politiske afsavn (f.eks. medlemskab af og deltagelse i aktiviteter hos politiske foreninger og organisationer, lokal- og brugerbestyrelser, menighedsråd, frivillige foreninger m.v.) 4) Afsavn i forhold til fritidsaktiviteter (f.eks. undladt at gå til en fritidsaktivitet, om der dyrkes en hobby, biografbesøg, koncertbesøg m.v.) Spørgeskemaundersøgelsen vil blive koblet til registeranalysen for at kunne beskrive en række baggrundsforhold for de deltagende Københavnere f.eks. deres indkomst, således at de beskrevne afsavn kan sammenholdes med borgernes faktiske økonomiske situation. Mens spørgeskemaundersøgelsen primært vil afdække hvordan de fattige lever, vil interviewene primært koncentrere sig om, hvordan de fattige oplever fattigdom. Det handler f.eks. om mødet med kommunen, andre borgere, venner m.fl. Og det handler f.eks. om deres eget syn på hvordan de kan komme ud af fattigdom samt hvorfor de er havnet i den situation de er i. Spørgeskemaundersøgelsen vil skulle have et omfang på anslået borgere for at opnå en rimelig repræsentativitet. Interviewene vil omfatte cirka borgere for at kunne give et godt indblik i forskellige grupper af fattige og deres situation. 7

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Det Socioøkonomiske Københavnerkort ... 3... 5!... 7 " $ % " $... 9 &'... 11 " & "... 13 &... 14 " &( &( &( ) &( ) &! Side 1 af 17 Kortlægning af byens behov +, -. " / -0-0 - $ +$,- 12 3 4"$ 1+ - - 45 - - ''% ''% 6!'7$ -0 $ Side 2 af 17

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune

En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune - ud fra en analyse af rammernes betydning og vidensgrundlaget for socialarbejdernes praksis BILAG Et speciale fra Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Forslag til forløb om ulighed

Forslag til forløb om ulighed Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Grænser for fattigdom

Grænser for fattigdom Grænser for fattigdom Fordele og ulemper ved fattigdomsgrænser baseret på hhv. relativ økonomisk fattigdom, budgetmetoden og afsavn diskuteres. De opfanger hver især vigtige fattigdomsfænomener, derfor

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavnsmetoden udmærker sig ved at måle de faktiske leveforhold. Andelen, der pga. økonomien må undvære et antal nødvendige goder, er fattig. Potentielle

Læs mere

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications Affiliated EDELMAN Public Relations Market Communications InformationsGruppen Hovedgaden 6 DK 2970 Hørsholm Reg.no.16093 Giro 901 9537 Fax: +4545 7600 82 Tel.: +45 45 76 00 22 edelman@post3.tele.dk ApS

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009

Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Mål i Socialforvaltningen, status oktober 2012

Mål i Socialforvaltningen, status oktober 2012 NOTAT i Socialforvaltningen, status oktober 2012 Indledning I dette bilag følges op på de politiske mål fra vedtaget budget 2012. Der er i alt 10 pejlemærker fordelt på fire målgruppeområder: Børnefamilier

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

18-09-2014. UDKAST Socialforvaltningens supplerende retningslinjer til Københavns Kommunes retningslinjer for samarbejde med frivillige

18-09-2014. UDKAST Socialforvaltningens supplerende retningslinjer til Københavns Kommunes retningslinjer for samarbejde med frivillige KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT UDKAST Socialforvaltningens supplerende retningslinjer til Københavns Kommunes retningslinjer for samarbejde med

Læs mere

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like

Læs mere

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016 Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom

Læs mere

Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 28. juni 2012 Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden 1. Resume Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Fritidsnyt 2016. Kære foreninger. Kultur, Fritid og Unge Gladsaxe Kommune December 2015. Nina Nielsen Afdelingsleder for Kultur, Fritid og Unge

Fritidsnyt 2016. Kære foreninger. Kultur, Fritid og Unge Gladsaxe Kommune December 2015. Nina Nielsen Afdelingsleder for Kultur, Fritid og Unge Fritidsnyt 2016 Kultur, Fritid og Unge Gladsaxe Kommune December 2015 Kære foreninger Atter i år har der været travlhed og stor aktivitet i foreningslivet og i den kommunale verden. Og atter i år har foreninger

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Orientering: Lovændringer integrationsområdet

Orientering: Lovændringer integrationsområdet Punkt 4. Orientering: Lovændringer integrationsområdet 2015-036697 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering redegørelse for lovændringer på integrationsområdet

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere