Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010"

Transkript

1 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Metode og begreber Afsnit 1.1 Formål Afsnit 1.2 Datagrundlag Afsnit Personorienteret indkomststatistik Afsnit Husstandsorienteret indkomststatistik Afsnit Skatteorienteret indkomststatistik Afsnit 1.3 Begreber og definitioner Afsnit 1.4 Metode til belysning af indkomstfordelingen Afsnit 1.5 Begrænsninger og faldgruber Kapitel 2 Personindkomster Afsnit 2.1 Indkomster i kommunerne Afsnit 2.2 Indkomster i distrikterne Afsnit 2.3 Indkomster i bygder og byer Afsnit 2.4 Indkomster fordelt på køn Kapitel 3 Husstandsindkomster Kapitel 4 Den skatteorienterede indkomststatistik Kapitel 5 Indkomstfordelingen Kapitel 6 Supplerende tabeller Afsnit 6.1 Fra det personorienterede indkomstregister Afsnit 6.2 Fra det husstandsorienterede indkomstregister Afsnit 6.3 Fra det skatteorienterede indkomstregister Afsnit 6.4 Internationale sammenligninger af indkomstfordelingen Side 2

3 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at sammenholde indkomstoplysningerne med demografi er det muligt at belyse indkomsterne hos forskellige grupper eksempelvis fordelt på køn, alder og fødested. Endvidere er det ved at sammenholde tal fra flere år muligt at belyse indkomsternes udvikling over tid. Endelig kan statistikken belyse indkomsterne i forskellige husstandstyper samt de samlede personindkomster og skatter i samfundet. Det skal understreges, at indkomststatistikken ikke giver et fuldstændigt billede af velstand og forbrugsmuligheder. Eksempelvis behandles områder som formue og subsistensøkonomi ikke. Det skal endvidere understreges, at statistikken ikke må forveksles med en lønstatistik. 1.2 Datagrundlag Grundlaget for indkomststatistikken er de skattemæssige slutopgørelser (S31) for samtlige skattepligtige personer. På baggrund af disse indberetninger danner Grønlands Statistik et basisregister indeholdende indkomst-, skatte- og personnummeroplysninger for alle personer, der er skattepligtige i Grønland. Ud fra dette basisregister dannes yderligere tre registre; Et person-, et husstands- og et skatteorienteret register. For at danne de to førstnævnte registre er basisregistret samkørt med Grønlands Statistiks befolknings- og husstandsregister. Disse omfatter opgørelser over den samlede befolkning og dens fordeling efter demografiske kendetegn som køn, bopæl, fødested m.m. De tre indkomstregistre danner grundlag for hvert sit selvstændige område inden for indkomststatistikken. I det følgende redegøres der for indholdet i de enkelte registre og deraf udledte statistikker samt de begrænsninger, som de enkelte områder har Personorienteret indkomststatistik Den personorienterede indkomststatistik danner grundlag for størsteparten af opgørelserne i denne publikation. Statistikken er dannet på baggrund af det personorienterede register, der er en samkøring af det indkomststatistiske basisregister og det grønlandske befolkningsregister. Registret indeholder foruden indkomstoplysninger således også oplysninger om køn, alder, bopæl m.m. For at kunne foretage retvisende gennemsnitsanalyser indeholder det personorienterede indkomstregister kun personer, der har været bosat i landet hele året, og hvis alder med rimelighed kan betragtes som potentiel til erhvervelse af betydende indkomst. Kriterierne for at indgå i registret er: - Personen optræder i befolkningsregistret både primo og ultimo det pågældende år. - Personen er mindst 15 år ved udgangen af året. - Personen er registreret i de skattemæssige slutopgørelser (S31). Side 3

4 - Personen har været skattepligtig hele det pågældende år. Basisregistret for 2010 indeholder indkomstoplysninger for personer, mens tallet for det personorienterede register er personer. Knap 15 pct. af de skattepligtige personer i basisregistret er således frasorteret i det personorienterede indkomstregister, da de ikke opfylder alle de ovennævnte kriterier Husstandsorienteret indkomststatistik Det husstandsorienterede indkomstregister bygger på bopælsoplysningerne i befolkningsregistret. For hver husstand optælles antallet af voksne og antallet af børn. 1 Fra det personorienterede indkomstregister knyttes indkomstoplysningerne til, og disse summeres over hver husstand. Eventuelle indkomster fra børn under 15 år, der som tidligere anført ikke indgår i det personorienterede register, lægges til efterfølgende. For at kunne foretage mere retvisende sammenligninger af indkomster i husstande med forskellige størrelser og sammensætninger, er der anvendt yderligere et indkomstbegreb, ækvivalensindkomst læs mere herom i afsnit 1.3. Den husstandsorienterede indkomststatistik er først og fremmest velegnet som indikator for forbrugsmulighederne i samfundet. Det skal bemærkes, at det udelukkende er det husstandsorienterede indkomstregister, der danner grundlag for belysningen af indkomstfordelingen. Ikke familiestatistik Med begrebet husstandsindkomst forstås den samlede indkomst optjent af personer, der er tilmeldt den samme folkeregisteradresse. Da husstande ikke nødvendigvis er sammensat ud fra familiære relationer, kan statistikken ikke sidestilles med en familieorienteret indkomststatistik Skatteorienteret indkomststatistik Det skatteorienterede register omfatter alle skattepligtige personer i et givet år, uanset bopæl og skattepligtens omfang. Derfor egner den skatteorienterede indkomststatistik sig primært til summariske opgørelser, og den bør primært bruges som en indikator for den generelle konjunkturudvikling i samfundet. Derimod egner den sig hverken til betragtninger på individniveau eller til at vurdere indkomstfordelingen. 1.3 Begreber og definitioner Bruttoindkomst Begrebet bruttoindkomst dækker over en persons eller en husstands 2 samlede indkomst før skattebetaling. Bruttoindkomsten inkluderer kun de indkomsttyper, der fremgår af selvangivelsen, og som er af skattemæssig interesse. Ikke-skattepligtige monetære indkomster indgår følgelig ikke i opgørelsen af bruttoindkomsten, ligesom ikke-skattepligtige sociale ydelser heller ikke er inkluderet. Ligeledes er ikke-skattepligtige naturalieindkomster som for eksempel værdien af produkter fra fangst og fiskeri til eget forbrug ikke inkluderet i bruttoindkomsten. 1 Voksne defineres som personer med en alder på minimum 18 år. Følgelig defineres børn som personer under 18 år. 2 I denne publikation benævnes en husstands samlede bruttoindkomst som husstandsindkomsten. Side 4

5 Indkomst efter skat Disponibel indkomst Indkomst efter skat beregnes ved at trække den endelige slutskat fra bruttoindkomsten, og begrebet beskriver derfor, hvor meget en person reelt har til rådighed. Indkomst efter skat er et indkomstbegreb, der kun benyttes i den personorienterede indkomststatistik, mens de reelle forbrugsmuligheder i den husstandsorienterede indkomststatistik beskrives med indkomstbegrebet den disponible indkomst. Den disponible indkomst er et indkomstbegreb i den husstandsorienterede indkomststatistik. Den refererer den samlede husstandsindkomst fratrukket skatter og tillagt ikke-skattepligtige sociale ydelser såsom boligsikring. Den disponible indkomst anses for at give det mest fyldestgørende billede af en husstands reelle forbrugsmuligheder. Skattepligtig indkomst Den skattepligtige indkomst er en skatteteknisk størrelse, der danner grundlag for den endelige skatteberegning. Den skattepligtige indkomst beregnes ved at trække de i skattelovgivningen definerede fradrag fra bruttoindkomsten, og opgørelser af den skattepligtige indkomst har primært administrativ interesse. Fra et statistisk perspektiv udmærker den skattepligtige indkomst ved at være det indkomstbegreb, hvor der er længste tidsserie i hele indkomststatistikken. Begrebet har derfor en vis historisk interesse. Det bør understreges, at ændringer i skattelovgivningen gennem tiderne bevirker, at sammenligninger af den skattepligtige indkomst over tid skal foretages med varsomhed. Foruden det lovgivningsmæssige spiller ændringer i struktur og opgørelsespraksis i rådata også en vis rolle i den henseende. Ækvivalensindkomst Idet begrebet husstand kan dække over mange typer af sammensætninger, lader de samlede indkomster i to forskellige husstande sig ikke nødvendigvis sammenligne. Eksempelvis må det antages, at det kræver en noget større indkomst for et ægtepar med tre børn end for en enlig uden børn at opnå den samme velfærd. Omvendt kan det med rimelighed antages, at der er visse stordriftsfordele ved at være flere personer i en husstand, hvorfor den førstnævnte husstand ikke er nødsaget til at optjene en fem gange så stor indkomst som den enlige for at opnå samme velfærdsniveau. For at kunne foretage mere retvisende sammenligninger af de reelle forbrugsmuligheder er det derfor valgt at opgøre husstandenes ækvivalensindkomster, hvor der tages højde for størrelse og sammensætning af den enkelte husstand. Ækvivalensindkomsten beregnes ved at dividere en husstands samlede indkomst med en given ækvivalensvægt, der afspejler husstandens sammensætning. Til beregning af denne vægt anvendes OECDs standard, hvor den første voksne person i husstanden vægter 1. Eventuelt andre voksne vægter hver 0,5, mens alle børn hver vægter 0,3. 3 Ækvivalensvægten for en given husstand beregnes da ved at summere de enkelte personers vægte. Således har husstanden med to voksne og tre børn ækvivalensvægten 1+0,5+0,3+0,3+0,3 = 2,4, mens husstanden med én voksen uden børn har vægten 1. Har de to husstande indkomster på henholdsvis kr. og 3 I henhold til OECD-standarden defineres voksne her som personer med en alder på minimum 14 år, mens børn følgelig defineres som personer med en alder under 14 år. Det bør bemærkes, at denne definition udelukkende bruges til beregning af ækvivalensvægtene, mens aldersgrænsen mellem børn og voksne i alle andre sammenhænge er defineret til 18 år. Side 5

6 kr. vil de respektive ækvivalensindkomster således være henholdsvis kr./2,4 = kr. og kr./1 = kr. Realindkomst Alder Kommuner og distrikter Oversigt 1.1 Begrebet realindkomst også benævnt købekraft beskriver forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau og er således et udtryk for de reelle forbrugsmuligheder. En stigning i indkomsterne forøger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger inflation omvendt begrænser mulighederne for forbrug. Realindkomsten vil derfor stige, hvis væksten i indkomster er højere end prisstigningerne, og købekraften siges da at være styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne. Realindkomsten er et overordnet gennemsnitsmål for befolkningens forbrugsmuligheder, hvor gennemsnitsindkomsterne på landsplan sættes i forhold til prisændringerne i en gennemsnitlig forbrugssammensætning. En persons alder opgøres ved slutningen af referenceåret. Den 1. januar 2009 blev de 18 gamle kommuner lagt sammen til fire store kommuner. Idet opgørelser med den gamle kommuneinddeling imidlertid stadig har lokal interesse benyttes denne i publikationen som sekundær inddeling. De af denne inddeling afgrænsede geografiske områder benævnes distrikter. Sammenhængen mellem de to inddelinger ses i Oversigt 1.1. Kommuner og distrikter Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Nanortalik Ivittuut Maniitsoq Kangaatsiaq Qaqortoq Paamiut Sisimiut Aasiaat Narsaq Nuuk Qasigiannguit Tasiilaq Illoqortoormiut Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Uden for kommunal inddeling Deciler Gini-koefficient Der findes enkelte beboede områder i landet, der ikke er underlagt kommunal administration. Disse er samlet i gruppen Uden for kommunal inddeling, og den væsentligste lokalitet heri er Pituffik. Selvom indkomsterne i områderne ikke præsenteres i tekstkapitlerne i publikationen, indgår i de i beregningerne for hele landet. Tal for indkomster i Uden for kommunal inddeling kan findes i såvel Kapitel 6 i nærværende publikation som i Grønlands Statistikbank bank.stat.gl. Et decilsæt findes ved at sortere de observerede værdier efter størrelse og derefter opdele dem i 10 delmængder med samme antal observationer. 1. decil er da mængden af observationer med de 10 pct. laveste værdier, 2. decil de følgende 10 pct. og så fremdeles. Indkomster fordelt på deciler opgøres enten som gennemsnittet inden for decilen eller som den maksimale indkomst inden for decilen. Eksempelvis kan medianindkomsten aflæses som den maksimale indkomst i 5. decil. Af diskretionshensyn offentliggøres maksimale indkomster i 10. decil ikke. Gini-koefficienten er et mål for graden af indkomstulighed jo højere værdi, desto større ulighed. For at gøre det muligt at sammenligne internationalt beregnes Gini-koefficienten ud fra de ækvivalerede disponible husstands- Side 6

7 indkomster. En præcis definition af Gini-koefficienten kan eksempelvis findes i Christen Sørensen: Økonomisk fordeling, Systime, Relativ fattigdom 80/20-ratio Grønland har ingen officiel fattigdomsgrænse, men internationalt benyttes målet risk of poverty rate (ROP) som en indikator for fattigdom. Målet beregnes som den andel af befolkningen, der bor i en husstand, hvor den disponible husstandsindkomst ligger under en fastsat procentdel 4 af medianindkomsten. 80/20-ratio angiver forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de laveste indkomster. For at gøre det muligt at sammenligne med internationale opgørelser beregnes 80/20-ratio på baggrund af de ækvivalerede disponible husstandsindkomster på personniveau Metode til belysning af indkomstfordelingen Udgangspunktet for studierne af indkomstfordelingen er principperne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC), der er et koordineret statistisk samarbejde i EU-regi omhandlende befolkningernes levevilkår herunder i særdeleshed indkomstforhold. EU-SILC beskriver en lang række fælles statistiske indikatorer på området, og de væsentligste af disse er udvalgt til beskrivelse af den grønlandske indkomstfordeling. Beregningerne er blevet foretaget ud fra en EU-SILC-manual, hvor samtlige indikatorer er nøje defineret med tilhørende algoritmer, og hvor eventuelle krav eller begrænsninger er bemærket. Internationale sammenligninger Metoden i EU-SILC, der er EU-standard, opfylder tillige OECD-kravene på området, og den anvendte metode anses derfor at opfylde de relevante internationale standarder. Alligevel bør sammenligninger med andre lande foretages med en vis varsomhed. Forskelle i og fordelingen af det individuelle offentlige forbrug 6 dvs. offentlige ydelser direkte rettet mod enkeltpersoner betyder, at en sammenligning af to landes indkomstfordelinger ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af fordelingen af de reelle forbrugsmuligheder. Grønland har et relativt højt individuelt offentligt forbrug, og det skønnes at sammenligneligheden er størst med de andre nordiske lande. Det skal understreges, at selvom det individuelle offentlige forbrug i to lande er på samme niveau relativt set, kan den faktiske fordeling heraf på indkomstgrupper være meget forskellig. En anden faktor, der begrænser mulighederne for at sammenligne med internationale tal, er forskelle i de kilder, hvorfra indkomstdata hentes. I den grønlandske indkomststatistik stammer data med ganske få undtagelser 7 fra skattemyndighederne, hvorfor de anvendte indkomstkilder begrænses til de med skattemæssig interesse, og de som skattemyndighederne har kendskab til. Ikke-skattepligtige monetære indkomster indgår ligesom sort arbejde og indkomster fra kriminelle aktiviteter ikke i indkomstopgørelserne. Ligeledes er ikke-skattepligtige naturalieindkomster ikke inkluderet, hvilket 4 Typisk anvendes 40, 50 eller 60 pct. 5 Dvs. at beregningerne er foretaget på hele befolkningen, og at den enkelte person tildeles den ækvivalerede disponible indkomst, vedkommendes husstand har. 6 Eksempelvis til sundhedsvæsenet og undervisningssektoren. 7 Data for ikke-skattepligtige sociale ydelser stammer fra kommunerne. Side 7

8 er et centralt forhold, der må formodes at have en vis betydning for sammenligningsgrundlaget med andre lande. For selvom det ikke er praksis i EU-SILC at medtage naturalieindkomster, så må subsistensfangst- og fiskeri i Grønland antages at udgøre et så væsentligt bidrag til forbrugsmulighederne for dele af den grønlandske befolkning, at tallene ikke giver det fulde billede af den reelle indkomstfordeling. Antages det, at subsistensøkonomiens relative betydning er størst i lavindkomstgrupperne, vil tallene for såvel ulighed som den relative fattigdom være overvurderet i forhold til de faktiske niveauer. Egetforbruget af produkter fra fangst og fiskeri er ikke tilstrækkelig afdækket til at vurdere, hvor stor betydning dette forhold har. 1.5 Begrænsninger og faldgruber Lille population betyder større udsving Ikke alle indkomster er inkluderet Grønlands forholdsvis lille befolkning betyder, at man må forvente relativt store udsving, når opgørelser sammenlignes over tid. Dette forhold træder endnu kraftigere frem, jo mindre de befolkningsgrupper er, som analyserne foretages på. Man skal følgelig være varsom med at drage alt for omfattende konklusioner på baggrund af enkeltstående årlige ændringer. Som beskrevet i afsnittet Metode til belysning af indkomstfordelingen er der en række indkomsttyper, der ikke er inkluderet indkomstopgørelsen. Den vigtigste af disse antages at være de subsistensøkonomiske indkomster. Side 8

9 2. Personindkomster I dette kapitel præsenteres de overordnede tendenser i den personorienterede indkomststatistik. Kapitlet er delt op i fire afsnit, hvor indkomsterne belyses efter forskellige geografiske og demografiske opdelinger. I Afsnit 2.1 belyses indkomsterne i kommunerne, hvilket foruden den administrative vinkel også til en vis grad kan betragtes som en regional opdeling. Efterfølgende belyses indkomsterne i distrikterne i Afsnit 2.2, hvor det lokale perspektiv er i fokus. I Afsnit 2.3 studeres indkomsterne i byerne og bygderne samt detaljeret ned på lokalitetsniveau, mens indkomstforskellene mellem kønnene belyses i Afsnit 2.4. Yderligere tabeller For mere deltaljerede opgørelser af personindkomsterne henvises til Afsnit 6.1 og til Grønlands Statistikbank bank.stat.gl, hvor der er mulighed for at skræddersy sine egne tabeller. 2.1 Indkomster i kommunerne Tabel 2.1 Gennemsnitlige indkomster fordel på kommuner 2010 Bruttoindkomst Skattepligtig indkomst Indkomst efter skat kr. Hele landet Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kilde: Statistikbanken. Højeste indkomster i Sermersooq Tabel 2.2 Det ses af Tabel 2.1, at der i lighed med tidligere år var en betydelig variation i gennemsnitsindkomsterne i de fire kommuner. Indkomsterne i Sermersooq var markant højere end i de tre øvrige kommuner. De laveste indkomster blev optjent i Qaasuitsoq og Kujalleq, der begge lå i nærheden af 20 pct. under landsgennemsnittet. Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på kommuner Ændring kroner Pct. Hele landet ,7 Kommune Kujalleq ,5 Kommuneqarfik Sermersooq ,4 Qeqqata Kommunia ,4 Qaasuitsup Kommunia ,3 Kilde: Statistikbanken. Mindre fald i Qeqqata og Kujalleq Betragter man væksten i bruttoindkomster fra 2009 til 2010, viser Tabel 2.2, at den var størst i Sermersooq med 2,4 pct., mens også borgerne i Qaasuitsoq oplevede en stigning i nærheden af landsgennemsnittet. Derimod var der kun begrænsede stigninger i de to små kommuner, Qeqqata og Kujalleq. Set over Side 9

10 perioden viser Tabel 2.3, at det ligeledes er Sermersooq, der har tegnet sig for den højeste gennemsnitlige årlige vækst. Sammenlignet med væksttallene for er forskellene i den gennemsnitlige årlige vækst dog mindre kommunerne imellem gennem den 6-årige periode. Tabel 2.3 Indkomstindeks , 2002 = Gennemsnitlig årlig ændring (pct.) 1 Hele landet ,7 110,0 113,9 118,5 121,6 123,6 3,2 Kujalleq ,8 109,5 113,0 116,1 115,7 116,3 2,1 Sermersooq ,2 113,1 117,3 120,7 125,6 128,6 3,7 Qeqqata ,3 106,4 110,0 116,4 115,7 116,2 2,6 Qaasuitsoq ,9 106,1 108,8 115,0 118,2 119,8 2,7 1 Geometrisk gennemsnit. Figur 2.1 Indekseret indkomstudvikling i kommunerne = 100 Sermersooq 120 Qaasuitsoq Qeqqata 105 Kujalleq Indkomster i distrikterne Ivittuut skiller sig ud Betragtes indkomsterne ud fra den gamle kommuneinddeling, nu benævnt distrikter, ses det af Figur 2.2, at gennemsnitsindkomsterne i Ivittuut distrikt var markant højere end i de øvrige distrikter. Dette bunder i de helt særlige demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold, der er knyttet til distriktet, hvorfor man bør være varsom med at sammenligne tallene derfra med resten af landet. Blandt de resterende distrikter skilte Nuuk sig ud med en gennemsnitsindkomst på kr. Dette er over 35 pct. højere end det næstfølgende distrikt, Sisimiut, hvor indkomsterne i gennemsnit var kr. i Gennemsnitsindkomsterne i alle øvrige distrikter lå derimod under landsgennemsnittet. Det kan bemærkes, at de højeste indkomstniveauer når der ses bort fra Ivittuut blev optjent i distrikter, der er administrative centre i deres kommuner. Side 10

11 Figur 2.2 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på distrikter kr. Kilde: Statistikbanken. Tabel 2.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på distrikter Ændring kr. Pct. Hele landet ,7 Nanortalik ,1 Qaqortoq ,2 Narsaq ,3 Ivittuut ,1 Paamiut ,9 Nuuk ,4 Maniitsoq ,8 Sisimiut ,2 Kangaatsiaq ,6 Aasiaat ,2 Qasigiannguit ,7 Ilulissat ,2 Qeqertarsuaq ,4 Uummannaq ,6 Upernavik ,3 Qaanaaq ,1 Tasiilaq ,4 Illoqortoormiut ,3 Kilde: Statistikbanken. Indkomstfald i syv distrikter Af Figur 2.3 ses, at den højeste indkomststigning fra 2009 til 2010 oplevede borgerne i Qasigiannguit distrikt med en vækst på 5,7 pct. Det kan endvidere bemærkes, at der var reelle fald i gennemsnitsindkomsterne i syv af de 18 distrikter værst i Upernavik distrikt, hvor indkomster gennemsnitlig faldt med 5,3 pct. Side 11

12 Figur 2.3 Vækst i gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på distrikter Pct. 2.3 Indkomster i byer og bygder Meget markant forskel mellem bygder og byer i Sermersooq Figur 2.4 Som det fremgår af Figur 2.4, var indkomstniveauet i bygderne i gennemsnit betydeligt lavere end i byerne. På landsplan optjente en gennemsnitlig bybo således kr., mens en bygdeborger tilsvarende måtte nøjes med kr. Det fremgår dog klart af Figur 2.4, at forskellene mellem by og bygd er meget forskellig i de fire kommuner. Således er den markant største forskel at finde i Sermersooq, hvor en bybos indkomst i gennemsnit var over dobbelt så stor som en bygdeborgers indkomst. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosiddende i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens bygdebefolkningen primært er centreret i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved lave gennemsnitsindkomster. Gennemsnitlige bruttoindkomster i byer og bygder fordelt på kommune kr. By Bygd Hele landet Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsoq Kilde: Statistikbanken. Side 12

13 Lufthavnsbygderne trækker op i bygdeindkomsterne Figur 2.5 I Qeqqata var de gennemsnitlige indkomster i byer og bygder derimod næsten ens, hvilket i høj grad skyldes et meget højt indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør over en tredjedel af kommunens bygdebefolkning og vægter således meget, når gennemsnitsindkomsterne for kommunens bygder udregnes. Indkomsterne i Narsarsuaq lå også på et meget højt niveau og trak derved op i bygdeindkomsterne i Kujalleq dog ikke helt i samme grad som Kangerlussuaq, da Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kujalleq. Gennemsnitlige bruttoindkomster i byer og bygder fordelt på alder kr. By Bygd over 74 Kilde: Statistikbanken. Markant forskel mellem byer og bygder for personer i den erhvervsaktive alder Tabel 2.5 Af Figur 2.5 ses at den store forskel i indkomsterne mellem bygder og byer er aldersbetinget, og at det er i de typisk erhvervsaktive aldersintervaller, man finder de helt store indkomstforskelle. Dette skyldes, at mens der i bygderne var en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller, var der i byerne markant højere indkomster i de typisk erhvervsaktive aldersintervaller i forhold til de yngste og de ældste. Gennemsnitlige bruttoindkomster i byerne (1.000 kr.) Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Kilde: Statistikbanken. Side 13

14 Nuuk by skiller sig markant ud i såvel niveau som vækst siden 2002 Betragtes indkomsterne i byerne isoleret viser der sig også betydelige forskelle. Som det fremgår af Tabel 2.5 er indkomsterne i Nuuk by med et gennemsnit på kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Sisimiut ligger med en gennemsnitindkomst på kr. på landsgennemsnittet, hvilket gennemsnitsindkomsterne i alle øvrige byer ligger under. Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Narsarsuaq og Kangerlussuaq sig markant ud med et langt højere indkomstniveau end alle andre. Blandt de resterende bygder havde Oqaatsut i Ilulissat distrikt igen i 2010 det højeste indkomstniveau med et gennemsnit på kr. denne gang efterfulgt af Qeqertarsuatsiaat (Nuuk distrikt) på kr. og Qeqertaq (Ilulissat distrikt) på kr. Af Tabel 2.6 bemærkes det, at der synes at være en vis geografisk spredning blandt bygderne med de højeste indkomstniveauer. Således er alle fire kommuner repræsenteret på listen over de ti bygder med højeste gennemsnitsindkomster, og ydermere er otte forskellige distrikter repræsenteret. Det bør dog konstateres, at Østgrønland ikke er repræsenteret. Tabel 2.6 Bygder med højeste gennemsnitlige bruttoindkomster i 2010 (1.000 kr.) Narsarsuaq (Narsaq) Kangerlussuaq (Sisimiut) Oqaatsut (Ilulissat) Qeqertarsuatsiaat (Nuuk) Qeqertaq (Ilulissat) Arsuk (Paamiut) Ikamiut (Qasigiannguit) Napasoq (Maniitsoq) Qassiarsuk (Narsaq) Innaarsuit (Upernavik) Kilde: Statistikbanken. Lave indkomster i bygder højt mod nord og i øst Tabel 2.7 Med gennemsnitlige bruttoindkomster på blot kr. var Nuussuaq i Upernavik distrikt og Qeqertat i Qaannaaq distrikt de to lokaliteter, der havde de laveste indkomstniveauer. I modsætning til listen over de højeste bygdeindkomster, synes der på listen over de laveste at være en noget mindre geografisk spredning. Således er seks ud af ti bygder på listen at finde i enten Upernavik distrikt eller Qaanaaq distrikt. På listen over bygder med de laveste gennemsnitsindkomster finder man endvidere tre ud af Tasiilaqs fem bygder. Bygder med laveste gennemsnitlige bruttoindkomster i 2010 (1.000 kr.) Nuussuaq (Upernavik) Qeqertat (Qaanaaq) Kullorsuaq (Upernavik) Sermiligaaq (Tasiilaq) Aappilattoq (Nanortalik) Upernavik Kujalleq (Upernavik) Nutaarmiut (Upernavik) Isortoq (Tasiilaq) Kuummiut (Tasiilaq) Siorapaluk (Qaanaaq) Kilde: Statistikbanken. Side 14

15 2.4 Indkomster fordelt på køn Grønlands Statistik opgjorde for første gang gennemsnitsindkomster fordelt på køn for indkomståret De første tal viste store indkomstforskelle mellem mænd og kvinder, hvor mænd i gennemsnit optjente en indkomst, der var op mod 40 pct. højere end en gennemsnitlig kvinde i Dette forhold var i 2009 faldet til omkring 33 pct., og denne tendens fortsatte også i 2010, hvor kvinderne igen havde større indkomststigninger end mændene. Med en gennemsnitlig indkomst på kr. optjente mændene i 2010 således ca. 30 pct. højere indkomst end kvinderne, der i gennemsnit optjente kr. samme år. Tabel 2.8 Bruttoindkomster fordelt på køn (1.000 kr.) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Hele landet Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Kilde: Statistikbanken. Mænd havde de største indkomster kvinder den største indkomstvækst Figur 2.6 Som det fremgår af Tabel 2.8 var indkomsterne hos mænd væsentlig større end kvinderne indkomster i alle fire kommuner. Endvidere ses det af Figur 2.6, at mænd havde højere indkomster inden for alle aldersgrupper, hvor det dog er inden for den erhvervsaktive alder, de største forskelle findes. Samme billede tegner sig inden for alle andre demografiske og geografiske variable, man kan knytte sammen med indkomster og køn. Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på køn og alder kr. Mænd Kvinder over 74 Kilde: Statistikbanken. Side 15

16 3. Husstandsindkomster Husstanden som institution betragtes ofte som den primære forbrugerenhed, hvorfor husstandsindkomsten anses som velegnet til analyser af borgernes forbrugsmuligheder. For at gøre sammenligninger af indkomster i husstande med forskellige størrelse og sammensætning mulig beregnes de ækvivalerede husstandsindkomster læs mere herom i Afsnit 1.3 Begreber og definitioner. Yderligere tabeller Tabel 3.1 Udover nedenstående to tabeller, findes der i Afsnit 6.2 mere detaljerede opgørelser over såvel niveauet som fordelingen af husstandsindkomsterne. Ønskes der endnu større detaljeringsgrad, henvises der til Statistikbanken på bank.stat.gl, hvor det er muligt at skræddersy sine egne tabeller. Gennemsnitlige husstandsindkomster 2010 (1.000 kr.) Husstandsindkomst (brutto) Skattepligtig husstandsindkomst Disponibel husstandsindkomst Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Byer og bygder Alle byer Alle bygder Husstande med 0 børn barn børn Mindst 3 børn Kilde: Statistikbanken. Tabel 3.2 Gennemsnitlige ækvivalerede husstandsindkomster 2010 Ækvivaleret husstandsindkomst Ækvivaleret skattepligtig husstandsindkomst Ækvivaleret disponibel husstandsindkomst Gennemsnitlig ækvivalensvægt kr. Hele landet ,62 Kommuner Kommune Kujalleq ,56 Kommuneqarfik Sermersooq ,62 Qeqqata Kommunia ,63 Qaasuitsup Kommunia ,66 Byer og bygder Alle byer ,62 Alle bygder ,66 Husstande med 0 børn ,36 1 barn ,98 2 børn ,29 Mindst 3 børn ,93 Kilde: Statistikbanken. Side 16

17 Samme tendenser som i den personorienterede indkomststatistik Ækvivalensvægtene udligner forskellen mellem Kujalleq og Qaasuitsoq Den husstandsorienterede indkomststatistik tegner i store træk det samme billede af den geografiske indkomstfordeling som den personorienterede indkomststatistik. Således var de gennemsnitlige husstandsindkomsterne og de gennemsnitlige ækvivalerede husstandsindkomster i gennemsnit væsentlig højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i de øvrige kommuner. Endvidere viser den husstandsorienterede indkomststatistik ligesom den personorienterede en betydelig indkomstforskel mellem byer og bygder. På grund af at husstandene og derved ækvivalensvægtene i gennemsnit er større i bygderne end i byerne, er denne forskel mest markant i sammenligningen af ækvivalensindkomsterne. Blandt kommunerne er der også betydelige forskelle i ækvivalensvægtene. Således var den laveste gennemsnitlige ækvivalensvægt i Kommune Kujalleq, hvor husstandsmønstret følgelig er karakteriseret ved relativt små enheder. Omvendt ser det ud i Qaasuitsup Kommunia, der havde den største gennemsnitlige ækvivalensvægt, og følgelig er der i denne kommune relativt store husstande set i forhold til resten af landet. Ved at sammenligne Tabel 3.1 og Tabel 3.2 kan det bemærkes, at mens husstandsindkomsterne er noget lavere i Kommune Kujalleq i forhold til Qaasuitsup Kommunia, så er ækvivalensindkomsterne i de to kommuner på samme niveau. Forskellen i husstandsindkomster udlignes således, når der korrigeres for forskellene i husstandsmønstret i de to kommuner, og set i et overordnet perspektiv, er borgerne i de to kommuner lige godt stillet med hensyn til forbrugsmuligheder. Side 17

18 4. Den skatteorienterede indkomststatistik Det skatteorienterede indkomstregister er det indkomstregister, der har den længste tidsserie i indkomststatistikken, hvorfor det er særligt interessant i et historisk perspektiv. Ændringer over tid i skattelovgivningen samt i struktur og opgørelsesmetoder i de data, der ligger til grund for den skatteorienterede indkomststatistik, indebærer, at opgørelsen skal tolkes med en vis varsomhed. Ydereligere tabeller Figur 4.1 Samlede tal for hele landet samt opgørelser for de enkelte skattekommuner findes for perioden i Afsnit 6.3 i nærværende publikation og for hele perioden i Statistikbanken Udviklingen i den skattepligtige indkomst og slutskat Mia. kr. Samlet skattepligtig indkomst Samlet slutskat Kilde: Statistikbanken. Samlede skattepligtige indkomster på 8,7. mia. kr. Figur 4.2 Både de samlede skattepligtige indkomster og de samlede slutskatter har været støt stigende siden midten af 1990 erne. De samlede skattepligtige indkomster i samfundet var i 2010 på 8,7 mia. kr., mens slutskatterne androg knap 2,9 mia. kr. Årlig vækstrate i samlet skattepligtig indkomst Pct Kilde: Statistikbanken. Side 18

19 Højere vækst end i den personorienterede statistik Figur 4.3 Væksten i de skattepligtige indkomster var i 2010 på godt 2,7 pct., og af Figur 4.2 ses at dette er på niveau med gennemsnitsvæksten i de foregående ti år. I forhold til den personorienterede indkomststatistik, hvor væksten var på 1,7 pct., viser den skatteorienterede indkomststatistik således en betydelig lavere vækst. Denne forskel kan skyldes en stigning i de skattepligtige indkomster optjent af personer, der ikke er permanent bosiddende i landet. Disse indgår ikke i den personorienterede statistik, men kun i den skatteorienterede. Samlet skattepligtig indkomst og slutskat fordelt på skattekommune Mio. kr. Samlet skattepligtig indkomst Samlet slutskat Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Statistikbanken. Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Knap halvdelen stammer fra Sermersooq Af Figur 4.3 fremgår det, at såvel den samlede skattepligtige indkomst som de samlede slutskatter var markant højere i Sermersooq end i nogen anden kommune. I 2010 udgjorde de skattepligtige indkomster i Sermersooq 46,9 pct. af de samlede skattepligtige indkomster i landet, mens slutskatterne i kommunen tilsvarende udgjorde 48,8 pct. Side 19

20 5. Indkomstfordelingen I efteråret 2009 offentliggjorde Grønlands Statistik første gang tal omkring indkomstfordelingen dannet på baggrund af en omfattende revision af såvel datagrund som metode. Denne revision har forbedret mulighederne for at sammenligne den grønlandske indkomstfordeling med tal fra andre lande. Dette bør dog stadig foretages med en vis varsomhed, hvilket er nærmere beskrevet i afsnittet Metode til belysning af indkomstfordelingen i Kapitel tal Figur 5.1 De grønlandske tal er beregnet ud fra indkomsterne i 2010, mens der er brugt de senest tilgængelige tal fra andre lande. Opgørelserne præsenteres dels i nærværende kapitel som figurer sammen med tal fra udvalgte lande, og dels i afsnittet Internationale sammenligninger af indkomstfordelingen i Kapitel 6, hvor tal fra et langt større antal lande er taget med. Gini-koefficienter for Grønland og udvalgte OECD-lande 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Danmark Norge Finland Sverige Island OECD Canada Grønland UK USA Kilde: Grønlands Statistik og OECD. Figur 5.2 Relativ fattigdom i Grønland og udvalgte OECD-lande 30 Pct. ROP40 ROP50 ROP Island Norge Danmark Finland Sverige Grønland OECD UK Canada USA Anm.: ROP40, ROP50 og ROP60 angiver andelen af befolkningen, der bor i en husstand, hvis ækvivalerede disponible indkomst er mindre end hhv. 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten. Kilde: Grønlands Statistik og OECD. Side 20

21 Figur 5.3 Forholdet mellem høj- og lavindkomster i udvalgte lande Norge Sverige Finland Island Danmark EU UK Grønland Anm.: Figuren angiver udvalgte landes 80/20-ratio, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de laveste indkomster. Udregningerne er foretaget på ækvivalerede disponible indkomster på personniveau for hele befolkningen. Kilde: Grønlands Statistik og Eurostat. Side 21

22 6. Supplerende tabeller 6.1 Fra det personorienterede indkomstregister Tabel 6.1 Gennemsnitlige personindkomster 2010 (1.000 kr.) Bruttoindkomst Skattepligtig indkomst Indkomst efter skat Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Uden for kommunal inddeling Byer og bygder Byer Bygder Fødested Født i Grønland Født uden for Grønland Mænd Kvinder Køn Distrikter Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqortoormiut år år år år år år år år år år år år Over 74 år Alder Side 22

23 Tabel 6.2 Gennemsnitlige bruttoindkomster (1.000 kr.) Hele landet Kommuner Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Uden for kommunal inddeling Byer og bygder Byer Bygder Fødested Født i Grønland Født uden for Grønland Mænd Kvinder Køn Distrikter Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqortoormiut år år år år år år år år år år år år Over 74 år Alder Detaljerede opgørelser kan trækkes i Statistikbanken: bank.stat.gl/indp1 og bank.stat.gl/indp2 Side 23

24 Tabel 6.3 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på køn (1.000 kr.) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Hele landet Kommuner Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsoq Uden for kom. inddeling Byer og bygder Byer Bygder Fødested Født i Grønland Født uden for Grønland Distrikter Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqortoormiut år år år år år år år år år år år år Over 74 år Alder Detaljerede opgørelser kan trækkes i Statistikbanken: bank.stat.gl/indp1 og bank.stat.gl/indp2 Side 24

25 Tabel 6.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på lokaliteter (1.000 kr.) Nanortalik Aappilattoq Narsaq Kujalleq Tasiusaq Ammassivik Alluitsup Paa Qaqortoq Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut Narsaq Igaliku Qassiarsuk Narsarsuaq Paamiut Arsuk Nuuk Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Maniitsoq Atammik Napasoq Kangaamiut Sisimiut Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq Kangaatsiaq Attu Iginniarfik Niaqornaarsuk Ikerasaarsuk Aasiaat Akunnaaq Kitsissuarsuit Qasigiannguit Ikamiut Ilulissat Oqaatsut Qeqertaq Saqqaq Ilimanaq Qeqertarsuaq Kangerluk Tabellen fortsættes på næste side. Side 25

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Indkomster 2. november 2015

Indkomster 2. november 2015 Indkomster 2. november 2015 Indkomststatistik 2014 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2014

Indkomster 31. oktober 2014 Indkomster 31. oktober 2014 Indkomststatistik 2013 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2016

Indkomster 31. oktober 2016 Indkomster 31. oktober 2016 Indkomststatistik 2015 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Socialstatistik De økonomisk udsatte

Socialstatistik De økonomisk udsatte Socialstatistik De økonomisk udsatte I perioden 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for opgørelsesmetode... 4 3. Analyseresultater... 9 De økonomisk udsatte 2011-2015 - side 2 1. Indledning

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2009 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.

Læs mere

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, Takster og betalinger Bilag Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, sci@mit.gl Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 1 2 Status for bosteder i Grønland Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 3 4 Status for bosteder

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne V Sammenfatning 1 Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen, Johanna Roto, Lise Smed Olsen og Lisbeth Greve Harbo Nordregio

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen 9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2003

Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Befolkningsstatistik 2003:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Forord Publikationen Grønlands Befolkning er udgivet årligt siden 1976 af henholdsvis Danmarks Statistik, Statsministeriet og Grønlands Statistik.

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

NOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND

NOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND NOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND Dette notat gør kort rede for de metodiske overvejelser, der skal gøres i forbindelse med udtræk af stikprøven i forbindelse med gennemførelse af SLICA s dataindsamling

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Turisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift.

Turisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Turisme Turisme, sæson 2014/15 Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Nærværende udgivelse omfatter turistsæsonen som spænder fra 1. oktober til 30. september, der hermed henvises til som en turistsæson.

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2004

Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Befolkningsstatistik 2004:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Indholdsfortegnelse Del 1.............................................................. 1 Forord............................................................

Læs mere

Indkomststatistik

Indkomststatistik Indkomststatistik 2005:1 Indkomststatistik 1993-2003 Side 2 Indkomststatistik 1993-2003 Forord Grønlands Statistik reviderede i 2000 og 2001 indkomststatistikken. Baggrunden for revisionen var, at der

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer BILAG G. PRIORITERING AF ANLÆGSOPGAVER I det nedenstående oplistes landets byer og bygder fordelt på kommuner. Selvstyret kommentarer og vurderinger, samt tiltag i alle landets by- og bygdehavne er inkluderet.

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2014

Arbejdsmarked 18. december 2014 Arbejdsmarked 18. december 2014 Beskæftigelsen 2013 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er frembragt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2015

Arbejdsmarked 18. december 2015 Arbejdsmarked 18. december 2015 Beskæftigelsen 2014 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er skabt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på baggrund

Læs mere

Indkomststatistik 1992-2002

Indkomststatistik 1992-2002 Indkomststatistik 2004:1 Indkomststatistik 1992-2002 Side 2 Indkomststatistik 1992-2002 Forord Grønlands Statistik reviderede i 2000 og 2001 indkomststatistikken. Baggrunden for revisionen var, at der

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere