fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver

Transkript

1 HISTORIE fsa Eksempel på prøveopgaver HISTORIE januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre

2 1 Hadet og forfulgt Auschwitz-Birkenau, maj Et tog er ankommet med ungarske jøder. I foråret 1944 dræbes flere hundrede tusinder ungarske jøder i udryddelseslejren. Foto: Polfoto I 1933 kom nazisterne til magten i Tyskland. De indførte et diktatur under ledelse af Adolf Hitler. Nazisterne forfulgte jøder, sigøjnere og andre grupper, som de anså for at være skadelige. I begyndelsen af 1940 erne besluttede de nazistiske ledere at gennemføre den endelige løsning, dvs. at udrydde jøderne i Europa. I 1940 erne byggede nazisterne udryddelseslejre. Millioner af Europas jøder blev transporteret til disse lejre, hvor de blev dræbt. Den nazistiske militære eliteenhed SS (Schutz Staffel) drev lejrene. Og de ansatte vagter, bødler osv. tilhørte SS. Spørgsmål 1: a) Hvad kunne få de ansatte i udryddelseslejrene til at dræbe mænd, kvinder og børn? Inddrag kilde 1-4 og din øvrige viden. b) Kilderne er skrevet i bestemte situationer, f.eks. er tekst 1 et forhør. Hvilken betydning kan det have for udtalelserne? Spørgsmål 2: Der er mange eksempler fra historien, hvor befolkningsgrupper er blevet forfulgt. Fortæl om et eller to eksempler og forklar, hvorfor det skete. Spørgsmål 3: Hvad gør man (FN, stater, organisationer osv.) for at forhindre forfølgelser af bestemte befolkningsgrupper? Hvad kan man efter din mening gøre yderligere? Inddrag evt. kilde 5.

3 Kilde 1: Fra forhøret af Franz Stangl ( ) i Franz Stangl var bl.a. kommandant i Treblinka 1. Han flygtede efter krigen og blev først pågrebet i 1967: Forhørsleder: Anså De jøder for at være mennesker? Stangl: En ladning gods. De var en ladning gods. Forhørsleder: Hvornår begyndte De at betragte jøder som godsladninger? Stangl: Jeg mener, at det begyndte den dag, jeg kom til dødslejren Treblinka. Jeg husker, at Wirth *) stod ved siden af hullerne fyldt med blå-sorte lig. Det havde intet at gøre med menneskelighed det kunne det simpelthen ikke. Det var en mængde af rådnende kød. Wirth sagde: Hvad skal vi stille op med dette affald? Jeg tror, at det fik mig til at se på jøder som ladninger af gods. *) Christian Wirth ( ). Strangls forgænger i Treblinka. Kilde 2: En SS-officer i Auschwitz-Birkenau 2 havde som specialopgave at føre fanger til gaskamrene. I sin dagbog fra 1942 skrev han bl.a.: 6. september 1942: Søndag, fremragende frokost: tomatsuppe, en halv kylling med kartofler og rødkål og fantastisk vanilleis til dessert. Tog af sted klokken 20 for at udføre en specialopgave 7. oktober 1942: Deltog i min niende specialopgave. Udlændinge og kvinder. Kilde 3: Fra forhøret af Heinrich Gley ( ) i Heinrich Gley var SS-officer i Belzéc 3 : Jeg var mig altid bevidst ved skydningerne, at jeg dræbte mennesker. Allerede som barn havde jeg lært, at man ikke må dræbe. Af den grund har jeg også altid haft svære samvittighedskvaler. Men hvad skulle jeg gøre, når jeg nu havde fået denne befaling? Ofrene var mere døde end levende. De gjorde ingen modstand, og jeg vil sige, at de lå apatisk (sløve) hen. Det forekom mig, at døden ved skydning måtte være en nåde for dem Kilde 4: Uddrag af et brev fra en SS-officer fra Han arbejdede i en indsatsgruppe (skulle dræbe jøder og andre uønskede) i Sovjetunionen: Naturligvis rydder vi effektivt op især blandt jøderne. Men hele befolkningen her skal holdes under streng kontrol. Vi arbejder hurtigt jo hurtigere kan vi komme hjem. Jeg har en lille lejlighed. Der mangler ikke noget bortset fra min kone og mine børn. Min Dieter og min lille Liese skriver ofte til mig. En gang imellem har jeg lyst til at græde. Det er ikke godt at elske sine børn så meget, som jeg gør. Kilde 5: Artikel 2 i FN s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948: I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk *), racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe. *) etnologi = sammenhænge mellem et folkeslags samfund og kultur 1) Treblinka var en udryddelseslejr, der lå i den østlige del af Polen. 2) Auschwitz-Birkenau var nazisternes største udryddelseslejr. Den lå i den sydlige del af Polen. 3) Belzéc var en udryddelseslejr, som lå i den østlige del af Polen.

4 2 Kønsroller før Kilde 1: Fra slutningen af 1800-tallet krævede kvinder i Europa og USA mere ligestilling i ægteskabet, ret til at uddanne sig og stemmeret. I Landstinget sagde en fremtrædende dansk politiker, C.J.F. AhlefeldtLaurvig: Kvindernes frigørelse er, forekommer det mig, noget, der har så lidt hjemme her i Danmark som muligt. Vi har heldigvis siger jeg haft meget lidt af den slags herhjemme. Det har været gammel skik og brug her, at kvindfolkene har holdt sig hjemme og ladet mandfolkene passe de offentlige*) anliggender. Det tror jeg både har været og vil vedblive at være det rigtige jeg er overbevist om, at det vil være bedst for både kvinderne og mændene, når kvinderne vil passe deres køkken og hus og så lade os mandfolk passe de offentlige sager. *) Bl.a. at stemme ved valgene og arbejde uden for hjemmet. Kilde 2: Reklame for Colgate tandpasta fra 1959

5 og nu Kilde 3: Endnu i slutningen af 1950 erne var det typisk, at kvinderne passede hus og børn, og manden arbejdede ude. I 1958 skrev Billedbladet bl.a.: Hvad LAVER du egentlig? Måske ved ægtemændene, at julen med bagning, stegning og alle de øvrige julebesværligheder er anstrengende for husmødrene, men det er de færreste, der er klar over, at husmoderens arbejdsindsats i den almindelige grå hverdag kan være anstrengende nok. Flytte en smule støv og vaske et par tallerkener op er det noget at tale om? Det er det, og nu er statistikkerne og videnskaben kommet husmoderen til hjælp. Statistikkerne fastslår, at her i landet har en husmoder med to børn en gennemsnitsarbejdsuge på 90 timer eller 13 timer daglig uden nogen fridag og ofte uden nogen ferie. Statistikkerne fastslår endvidere, at husmødrene tilhører gruppen af sværtarbejdende, og to skotske videnskabsmænd har konstateret, at gennemsnitsenergiforbruget for f.eks. skomagere eller trykkeriarbejdere svarer til, hvad en kvinde forbruger ved at feje gulv eller tage vasketøj ned. En kvinde, der vasker et lille barn, anstrenger sig lige så meget som en mand, der passer en mindre maskine, og vasker hun gulvet, er det med en energi, der svarer til, hvad en maler bruger, når han kalker en væg. Siden Antigones *) klassiske oprør har husmødrene jo været tilbageholdende med organiserede strejker, men måske ægtemændene ikke skal føle sig alt for sikre, hvis de fortsat, når de kommer hjem fra deres otte timers arbejdsdag, spørger overlegent: Sig mig, hvad har du egentlig fået dagen til at gå med? *) Antiogne: En gudedatter fra den græske sagnhistorie. Hun gjorde oprør mod mændenes magt og blev straffet for det. Spørgsmål 1: Beskriv de opfattelser af kønsroller, som kommer til udtryk i de tre kilder. Spørgsmål 2: a) Hvordan har kønsroller og mænds og kvinders rettigheder forandret sig i tidens løb? Nævn eksempler på dette. b) Vælg to af dine eksempler fra spørgsmål 2a og giv forklaringer på, hvorfor forandringerne skete. Spørgsmål 3: Hvordan mener du, at kønsroller og ligestilling vil udvikle sig i Danmark i løbet af de næste 25 år?

6 3 Mødet med de andre Kilde 1: Fra Nik. M. Helms Danmarkshistorie fortalt for børn, 1940: Hen imod år 800 bliver der røre hos nordboerne (vikingerne). De er trætte af at sidde hjemme, og mange høvdinge og sønner af mægtige bønder drager ud mod fremmede lande på vikingetogt. De har bygget sig skibe, der sejler hurtigt og godt, og som er prægtige at se på. I forstavnen er der ofte udskåret et stort dragehoved, der spiler (åbner) sit gab. Langs skibenes sider sidder skjoldene. De er malet med stærke farver og har skinnende metalbuler. Så hejses det store brogede sejl, og mændene lader skibet styre ud over havet. Andre skibe støder til. Det kan blive som en hel lille flåde. Én mand er valgt til at styre over dem alle, for nu gælder det krigsfærd, og så må der ingen uenighed være. Skibene stævner mod England og Frankrig. Det er rige lande. Især i de store klostre findes der mange kostbarheder Alle disse herligheder og mange andre ting vil vikingerne have. De tænker ikke på, om det er ret eller uret. Og hvis munkene vil hindre deres plyndringer, bliver de slået ihjel. Kilde 2: Fra Claus Buttenschøn & Olaf Ries Ind i historien Danmark og verden, bd. 1, 1992: Siden jernalderens begyndelse havde der været en udbredt handel mellem Danmark og det øvrige Europa. Med nye og bedre skibe var vikingerne i stand til sikkert at sejle over åbent hav, og skibene kunne medbringe større laster af varer og flere mænd. I mange lande i Europa var der uro og krig, og vikingehøvdinge blev indkaldt for at støtte den ene eller den anden part. Det fik de god betaling for, og bagefter blev de mange vikinger boende i de fremmede lande. Andre vikingeflåder udnyttede uroen til at overfalde og plyndre de rige byer og markedspladser. Som lyn fra en klar himmel dukkede skibene op, vikingerne sprang i land, dræbte, voldtog og plyndrede og forsvandt igen med de røvede skatte. Når skibene vendte hjem om efteråret, tungt lastet med kostbarheder, var det ikke svært for høvdingen at få mandskab til nye togter

7 Repro: Martin Djupdræt Foto : Po lfoto Kilde 3: Hverveplakat fra Den skulle få danskere til at slutte sig til det nazistiske Tysklands kamp mod bolchevismen, dvs. det kommunistiske Sovjetunionen. Foto: Polfoto Kilde 4: Danske tilskuere ved VM i fodbold, Kilde 5: Reklame for Stryhns Leverpostej. Kilde 6: Første del af tredie strofe i H.C. Andersens fædrelandssang, I Danmark er jeg født, fra Engang du herre var i hele Norden, bød over England, nu du kaldes svag, et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Spørgsmål 1: Sammenlign kilde 1 og 2 s beskrivelser af vikingerne og kildernes forklaringer på, hvorfor vikingerne drog på togt. Forklar forskellene. Spørgsmål 2: Fortæl om, hvad vikingerne og vikingetiden har betydet for danskerne og været brugt til i tidens løb. Du kan lade dig inspirere af billederne (kilde 3-5) og kilde 6. Spørgsmål 3: På deres togter mødte vikingerne andre folk og kulturer. Disse kulturer blev påvirket af vikingerne, og vikingerne bragte nye ideer med sig hjem. Det betød, at livet i Danmark ændrede sig. Fortæl om andre eksempler på, at samfundet ændrer sig i mødet med andre kulturer.

8