Resultatkontrakt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatkontrakt 2002-2005"

Transkript

1 Resultatkontrakt

2 2/24 Konkurrencestyrelsens resultatkontrakt for 2002 Indholdsfortegnelse 1. Vilkår 3 2. Mission og idegrundlag 4 3. Vision 4 4. Strategiske udfordringer i de næste år 4 5. Oversigt over resultatmål 7 6. De primære mål 8 Direkte ministerbetjening 8 Konkurrenceredegørelse (KR 2002) 8 Ændring af konkurrenceloven 9 Lov om betalingsmidler 9 7. Øvrige mål 10 Produktivitet 10 Kartelsager 11 for kvalitet 11 Kundetilfredshedsundersøgelse 12 Benchmarking 13 Koncernprojekter 13 Koncernprojekt Liberalisering af energisektoren 13 EU-formandskabet 14 Strategisk kompetenceudvikling 15 for sagsbehandlingstider 16 Sagsbehandlingstid for konkurrencesager 16 Sagsbehandlingstid for udbudssager 17 Sagsbehandlingstider energi 17 Det rummelige arbejdsmarked 18 Registreringsgrundlag Budgetmæssige forudsætninger Formalia 20 Antal afsluttede sager bilag 1 22 Scorebog - bilag 2 23

3 3/24 1. Vilkår Konkurrencestyrelsens hovedvirksomhed er administration af lovgivningen på konkurrence-, udbuds- og statsstøtteområdet. Styrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet, der afgør alle væsentlige sager efter den danske konkurrencelov, og betjener Energitilsynet. Styrelsen varetager desuden en række opgaver i samarbejde med EU-Kommissionens konkurrencemyndighed. Konkurrencestyrelsen påvirker erhvervslivets konkurrencevilkår gennem indgreb, forbud eller ændringer af fusioner, samt oplysning og vejledning. Styrelsen behandler anmeldelser, klager og forespørgsler fra virksomheder, myndigheder og advokater og tager sager op af egen drift. Styrelsen betjener økonomi- og erhvervsministeren og deltager som en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med andre ministerier. I 2001 færdiggjorde styrelsen de sidste sager, der blev anmeldt i 1998 efter overgangsordningen til forbudsprincippet. Herefter vil styrelsen bruge en større del af ressourcerne på klagesager og initiativer. En af de største udfordringer for konkurrencepolitikken i de kommende år er den stigende internationalisering af handel med og produktion af varer og tjenester samt konkurrenceforholdene på markeder for nye varer og tjenesteydelser, bl.a. over Internettet. Internationaliseringen ændrer vilkårene for virksomhederne. Det vil i de kommende år føre til fusioner og øget samarbejde over grænserne. Ofte er samarbejde og fusioner godt, fordi det sikrer ressourcer til forskning og udvikling. I andre tilfælde er samarbejdsaftaler, som fx kartelaftaler, til ugunst for forbrugerne og må stoppes. Det skal bl.a. ske gennem øget samarbejde mellem landenes konkurrencemyndigheder, bl.a. om gensidig udveksling af fortrolige oplysninger om grænseoverskridende karteller mv.

4 4/24 2. Mission og idegrundlag Konkurrencestyrelsens Mission: Konkurrence fremmer velstand og fornyelse til gavn for forbrugere og erhvervsliv Idégrundlag for Konkurrencestyrelsen Konkurrence hindrer misbrug af magt. 3. Vision Styrelsens visioner er i den nedenstående oversigt opdelt på politikudvikling, kunder/interessenter og organisation. Konkurrencestyrelsens visioner Politikudvikling Kunder/Interessenter Organisation Konkurrencen i Danmark Konkurrencestyrelsen er er mindst lige så skarp kompetent, effektiv, serviceorienteret som i de øvrige OECD og udfaren- lande. de. Antallet af brancher med konkurrenceproblemer er halveret i år Det gennemsnitlige danske prisniveau nærmer sig det udenlandske gennemsnit. En større del af de offentlige opgaver udsættes for konkurrence. Over 70 pct. af kunderne/interessenterne i år 2004 opfatter styrelsens medarbejdere som såvel juridiske som økonomiske kompetente og er tilfredse med serviceniveauet. Konkurrencestyrelsen er en god arbejdsplads, der fremmer styrelsens mål og lever op til samfundets krav og forventninger, og hvor alle udvikler sig. Styrelsen fastholder og tiltrækker dygtige medarbejdere og er præget af høj effektivitet og arbejdsglæde. 4. Strategiske udfordringer i de næste år Det indgår som et bærende element i regeringens vækststrategi, at danske virksomheders konkurrenceevne skal forbedres, så der skabes grundlag for øget vækst. Danske virksomheder skal være blandt de mest effektive i verden. Erfaringerne viser, at effektiv konkurrence på hjemmemarkederne skærper den danske konkurrenceevne internationalt. Konkurrencestyrelsen arbejder for at skabe effektive markeder gennem mere konkurrence i den offentlige og i den private sektor. Styrelsen bidrager hermed til strategien om en høj effektivitet i både den private og den offentlige sektor.

5 5/24 Styrelsen vigtigste mål er at arbejde for, at konkurrencen i Danmark skal være mindst lige så skarp som i andre europæiske lande. Det er nødvendigvis et langsigtet projekt, som ikke alene beror på effektive konkurrenceregler men også på at styrke konkurrencekulturen i erhvervslivet. Konkret er det målet i en årrække at gennemføre en så effektiv konkurrencepolitik, at det gennemsnitlige danske prisniveau svarer til det udenlandske gennemsnit og at halvere antallet af brancher med konkurrenceproblemer. Det er et mål, som kræver en betydelig indsats på mange områder i en længere periode, og som derfor først forventes opfyldt i I perioden forventer styrelsen at nå en del af 10-års målet svarende til, at forskellen i prisniveau indsnævres fra ca. 5 pct. til ca. 3 pct., og at antallet af brancher med konkurrenceproblemer mindskes med 20 pct. Regelforenkling og modernisering af den offentlige sektor er et andet højt prioriteret mål for regeringen. Konkurrencestyrelsen gennemgår de love og administrative bestemmelser, som styrelsen administrerer, med henblik på at finde områder, hvor reglerne kan forenkles. Styrelsen er også opmærksom på, at der i den løbende forbindelse til virksomhederne kan være muligheder for ændringer, der kan betyde administrative forenklinger for virksomhederne. Styrelsen deltager i den forbinde l- se sammen med de øvrige styrelser i Økonomi- og Erhvervsministeriets projekt om regelforenkling. Som led i administrationen af konkurrenceloven får Konkurrencestyrelsen forelagt en lang række forslag til love og bekendtgørelser til høring. Styrelsen kan her påpege over for de ansvarlige myndigheder, om de foreslåede regler efter styrelsens vurdering indeholder unødvendige begrænsninger i virksomhedernes frie konkurrencemuligheder. Konkurrencerådet kan på samme måde rette henvendelse til offentlige myndigheder, hvis det finder, at eksisterende regler unødigt begrænser eller forvrider konkurrencen. Rådets henvendelse og myndighedens svar offentliggøres. Henvendelserne kan dermed bidrage til bedre og enklere reguleringer på de pågældende områder. Samlet står styrelsen over for en række konkrete udfordringer de næste 5 år: En umiddelbart forestående udfordring er at bidrage til arbejdet med ændring af konkurrenceloven. Regeringen har besluttet, at konkurrenceloven skal styrkes over for offentlige konkurrencebegrænsninger. Herudover lægges der op til en forhøjelse af niveauet for de bøder, der kan gives ved overtrædelse af loven. Endelig tilpasses reglerne på enkelte områder. Styrelsen skal servicere minister og departement i lovarbejdet på tilfredsstillende vis. En stigende del af virksomhedernes konkurrencebegrænsninger er internationale. Myndighederne må derfor arbejde mere og mere sammen for at være effektive. Dertil kommer, at EU s konkurrencepolitik vil blive mere decentral, når den såkaldte hvidbog føres ud i livet.

6 6/24 Det vil derfor være en afgørende strategisk udfordring for Konkurrencestyrelsen at udvikle samarbejdet med EU og andre landes konkurrencemyndigheder og at have forståelse for den måde, som virksomhederne samarbejder på. Endvidere skal styrelsen bruge flere ressourcer på at følge med i EU-sager og i konkurrencesager i andre lande for at være med til at sikre, at der er lige konkurrencevilkår for virksomheder i Danmark og i andre lande. Styrelsen skal fortsat forbedre kvaliteten i konkurrencesagerne. Tidligere har hovedindsatsen været rettet mod at øge den juridiske kvalitet. I de næste år ventes udfordringen at være at fastholde den juridiske kvalitet samtidig med, at kvaliteten og omfanget af økonomisk dokumentation, bl.a. mht. markedsafgrænsninger og belysning af økonomiske virkninger, øges. Såvel i Danmark som i andre lande har domstole og ankenævn således lagt stigende vægt på økonomisk dokumentation i de sager, hvor konkurrencemyndighederne griber ind i virksomhedernes aftaler. En del af de alvorlige konkurrencebegrænsninger - især karteller - anmeldes ikke, og beviser - fx i form af parternes interne aftaler eller regnskaber - holdes skjulte. De metoder, der er nødvendige for at afdække dem, må derfor udvikles. Det forudsætter en løbende kompetenceopbygning og samarbejde med bl.a. politi- og skattemyndigheder. Udbudsreglerne opleves ofte som besværlige af de offentlige myndigheder, som skal bruge dem, og som burde betragte udbudsværktøjerne som en hjælp. Der er derfor behov for at udvikle og forny reglerne, og styrelsen har derfor på økonomi- og erhvervsministerens vegne arbejdet for dette i de arbejdsgrupper, hvor forslaget om nye EU-direktiver har været behandlet. Efterfølgende vil det være en strategisk udfordring af medvirke til en hensigtsmæssig fortolkning og forvaltning af reglerne og at bidrage til, at kendskabet til reglerne hos såvel offentlige myndigheder som erhvervslivet er højt, så udbudsreglerne generelt betragtes som hensigtsmæssige. På energiområdet vil styrelsen medvirke til at forberede grundlaget for en liberalisering af energiforsyningen og en forenkling af energireguleringen og administrationen. et er at liberalisere den del af sektoren, som kan udsættes for konkurrence. Et friere forbrugsvalg og konkurrere på markedsvilkår mellem energivirksomhederne vil føre til lavere energipriser og dermed forbedre erhvervslivets konkurrenceevne. Den del af forsyningen, der ikke kan konkurrenceudsættes, må fortsat reguleres, men efter et regelsæt, der administrativt er enklere at følge både for virksomhederne og for myndighederne.

7 7/24 5. Oversigt over resultatmål På baggrund af mission, vision og de strategiske udfordringer har styrelsen opstillet 16 mål for Her af vedrører 2 mål lovarbejde og 1 mål projekter. ene er opdelt i primære mål og øvrige mål som angivet i følgende oversigt. Der er 4 primære mål og 12 øvrige mål. I styringsdialogen mellem departementet og styrelse lægges særlig vægt på de primære mål. ene er endvidere opdelt i forhold til Excellence modellen. PDCA metoden anvendes ved formuleringen af de enkelte mål. Nr. Resultatmål Status Ressourcer (t.kr.) Vægt i RK Kriterie i Excellence mode llen 1 Ministerbetjening Primært Kunde resultater 2 Konkurrenceredegørelse Primært Politik og strategi 3 Ændring af konkurrenceloven Primært Politik og strategi 4 Lov om betalingsmidler Primært Politik og strategi 5 Produktivitet Øvrig Resultat 6 Kartelsager Øvrig Resultat 7 Kvalitet - antal Øvrig Resultat omstødte ankesager 8 Kundetilfredshed juridisk og økonomisk Øvrig Kunderesultater kompetence 9 Benchmarking Øvrig Processer analyse af kerneprocesser 10 Koncernprojekt Øvrig Politik og strategi Liberalisering af energisektoren 11 EU-formandskabs aktivitet Øvrig Politik og strategi 12 Strategisk kompetenceudvikling Øvrig Lederskab, Medarbejdere 13 Sagsbehandlingstid konkurrence Øvrig Resultat 14 Sagsbehandlingstid udbud Øvrig Resultat og energi 15 Rummeligt abejdsmarked, Øvrig -- 1 Samfundsresultater personer med nedsat erhvervsevne 16 registreringsgrundlag Øvrig Ressourcer

8 8/24 6. De primære mål Direkte ministerbetjening ( 1). Konkurrencestyrelsen har den direkte ministerbetjening på styrelsens område. Bestillinger formidles som hidtil gennem departementet, og herudover har styrelsen ansvar for at komme med bidrag på eget initiativ. et er, at styrelsens bidrag er kvalitets- og færdiggørelsesmæssigt i orden, så der kun undtagelsesvist er behov for efterfølgende korrektion. MINISTERBETJENING, DIREKTE Prioritet: Primært mål Excellence: Kunderesultater Løn Øvrig drift I alt ,1pct 2,2pct 3,5pct. Ministerbetjening Antal sager Rettidigt 95,0pct. 95,0pct. 95,0pct. 95,0pct. 98,0pct. Afleveret Resultat 98,3pct. 100,0pct. 100,0pct. - - Umiddelbart 85,0pct. 90,0pct. 95,0pct. 95,0pct. 95,0pct. anvendelig Resultat 87,1pct. 97,4pct. 98,0pct : At mindst 95 pct. af alle henvendelser vedrørende ministerbetjeningen besvares senest til tiden, og at mindst 95 pct. af besvarelserne vedrørende ministerbetjeningen har en sådan kvalitet, at de er direkte anvend elige. Konkurrenceredegørelse (KR 2002) ( 2). Konkurrenceredegørelsen beskriver relevante og aktuelle konkurrencepolitiske problemstillinger i dansk og international sammenhæng. Der vælges emner af betydning for kvaliteten og forståelsen af konkurrencemyndighedens arbejde, samt teoretiske og praktiske problemkredse for erhvervslivets rammebetingelser. Konkurrenceredegørelserne bidrager til at skabe offentlighed om konkurrencens betydning for erhvervspolitikken. Den er samtidig et led i at højne det faglige niveau i styrelsen og medvirker til at udbygge relationerne til forskningsmiljøerne på læreanstalterne. KONKURRENCEREDEGØRELSE Prioritet: Primært mål Excellence: Politik og strategi Ressourcer Løn Direkte udg Øvrig drift I alt ,7pct 2,0pct 2,0pct. Første del af KR 2002 indeholder en række analyserende kapitler. Anden del indeholder en årbogsdel med nye regler samt vigtige afgørelser og kendelser i Danmark og på EU-områderne konkurrence, udbud og statsstøtte. For udarbejdelsen er sat følgende mål: at styrelse og departement vurderer, at redegørelsens kapitler er af høj faglig kvalitet defineret ved, at brancheorganisationer, læreanstalter og andre ikke kommer med berettiget kritik, der påpeger væsentlige metodefejl eller faktuelle fejl i redegørelsen at KR 2002 indeholder: et kapitel med økonomiske nøgletal for konkurrenceintensitet mindst to kapitler, der belyser problemer i udvalgte brancher en årbogsdel, der omtaler sager afgjort af Konkurrencerådet og de vigtigste sager på udbuds-, statsstøtte og EU-området

9 9/24 at KR 2002 har en god formidlingskvalitet defineret ved, at der ikke kommer berettiget kritik af kapitlernes forståelighed, og at redegørelsen har et lixtal-mål på max. 50 at KR 2002 opnår god pressedækning, defineret som omtale på mindst 1/4 side i 3 af følgende fire store dagblade: Politiken, Berlingske Tidende, Børsen og Jyllandsposten. opfyldelsen vurderes i samarbejde med departementet på grundlag af en redegørelse udarbejdet af styrelsen. 2: At de mål, der er fastsat for konkurrenceredegørelsens indhold, formidlingskvalitet og pressedækning af departementet og styrelsen vurderes opfyldt i tilfredsstillende grad. Ændring af konkurrenceloven På lovprogrammet er optaget forslag om ændring af konkurrenceloven. Et udspil om ændring indeholder tre elementer. Et element går ud på en forhøjelse af bødeniveauet, så det ikke længere kan betale sig at overtræde konkurrenceloven. Bøderne for overtrædelse af konkurrencereglerne ligger i Danmark væsentligt under niveauet i andre europæiske lande. Hensigten er at hæve niveauet, så det nærmer sig gennemsnittet i de sammenlignelige europæiske lande. Et andet element skal styrke Konkurrencerådets mulighed for at gribe ind over for konkurrencebegrænsninger i den offentlige sektor. Det vil indebære en opprioritering af konkurrencestyrelsens opgaver på det offentlige område. Tredje element indbærer en række mere teknisk betonede ændringer. ÆNDRING AF KONKURRENCELOVEN Prioritet: Primært mål Excellence: Politik og strategi Løn Direkte udg I alt ,4pct : Styrelsen skal betjene ministeren/departementet tilfredsstillende i forbindelse med arbejdet med lovforslaget om ændring af konkurrenceloven. Vurderet på en kvalitetsskala fra 1 til 4, skal styrelsens arbejde vurderes til mindst 3. Evalueringen af målopfyldelsen sker i samarbejde med departementet. Lov om betalingsmidler ( 4). Forbudet i betalingsmiddelloven mod at kræve gebyr af betalingsmodtagere, når kunderne betaler med kort, skal efter loven tages op til vurdering i november Der blev i oktober fremsat forslag for Folketinget om at udskyde revisionen et år til senest 1. november Forslaget bortfaldt, da der blev udskrevet valg. Konkurrencestyrelsen vil til april afgive en rapport til økonomi- og erhvervsmin i- steren med en helhedsvurdering af konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet. På baggrund af rapporten skal betalingskortpanelet herefter udtale sig om, hvorvidt forudsætningerne for at ophæve gebyrforbudet er til stede. Der er langt imellem pengeinstitutternes og handelens synspunkter, og det kan ikke ventes, at panelet vil komme med en enig indstilling til ministeren. LOV OM BETALINGSMIDLER Prioritet: Primært mål Excellence: politik og strategi Løn Direkte udg I alt ,8ct.

10 10/24 4: Styrelsen skal betjene ministeren/departementet tilfredsstillende i forbindelse med arbejdet med revision af forbudet mod gebyrer ved betaling med betalingskort i den fysiske handel. Vurderet på en kvalitetsskala fra 1 til 4, skal styrelsens arbejde vurderes til mindst 3. evalueringen af målopfyldelsen sker i samarbejde med departementet. 7. Øvrige mål Produktivitet ( 5). Styrelsen indførte i 1997 et system til opgørelse af de enkelte enheders og styrelsens produktivitet 1, hvor 1996 var udgangspunkt for beregningerne. Produktivitetsniveauet har udviklet sig som angivet i følgende tabel. Produktivitetsniveau KS-metoden Stigning i forhold til året før ,5pct. 6,9pct. 3,4pct. 2,9pct. 6,3pct. Ved ændringen af konkurrenceloven i 2000 blev gennemført en række bestemmelser, der skal øge retssikkerheden for virksomhederne i forbindelse med sagernes behandling og som vil betyde forøget ressourceanvendelse på en række sager. I takt med afviklingen af sagspuklen af anmeldelsessager vil der i 2001 begynde at ske en ændring af sagssammensætningen fra behandling af anmeldelsessager til behandling af klagesager og egen drift sager. Disse sagstyper indebærer, at styrelsen i højere grad selv skal opsøge og identificere problemerne, der ofte vil berøre en stor del af en branche. Det forventes derfor, at sagerne bliver større og mere komplicerede. et for de kommende år er derfor en årlig produktivitetsstigning på 2 pct. TOTALPRODUKTIVITET Prioritet: Primært mål Excellence: resultat Ressourcer Løn Øvrig drift I alt pct 45pct 57pct Styrelsen vil med virkning fra 2002 revidere beregningsmetoden så totalproduktivitetsudviklingen beregnes efter metoden beskrevet i notat af 11. marts 1999 om udvikling af totalproduktivitetsmål i de enkelte styrelser. Totalproduktivitet Koncernmetoden Stigning i forhold til året før 2,0pct. 2,0pct. 2,0pct. 2,0pct Totalproduktivitetsmålet omfatter styrelsens udadvendte driftsaktiviteter. Intern drift (administration, hjælpefunktioner og generel ledelse) indgår som overhead. 1 Systemet er blevet revideret hvert år. Ved hver ændring af systemet (fx ved inddragelse af nye mål for produktionen eller ved korrektion af vægtene for de enkelte sagstyper) opgøres produktiviteten et år tilbage i tiden, således at udviklingen af produktiviteten over flere år i princippet kan beregnes som et kædeindex.

11 11/24 5: At styrelsens totalproduktivitet for driftsopgaver inkl. overhead i 2002 stiger med mindst 2 pct. i forhold til Kartelsager ( 6). I forbindelse med efterbehandlingen af kontrolundersøgelser (dawn raids) har styrelsen opstillet en række mål, som dels sikrer en højere kvalitet i afslutningen af sagerne, dels medvirker til en forbedret retssikkerhed for vir ksomhederne. Enheden afholder senest to måneder efter en kontrolundersøgelse møde med virksomheden, hvor indhentet materiale gennemgås. Enheden afgør senest tre måneder efter en kontrolundersøgelse, om der er grundlag i materialet for en forlænget undersøgelse af sagen. Hvis der ikke er et sådan grundlag meddeles virksomheden, at sagen er afsluttet. KARTELSAGER Prioritet: Øvrige mål Excellence: Resultat Løn Direkte udg I alt ,2 7,9 11,5 Hvis der er det fornødne grundlag meddeles virksomheden, at undersøgelserne fortsættes i yderligere 6 måneder, og at virksomheden senest på dette tidspunkt vil blive orienteret om en evt. afslutning af sagen eller yderligere forlængelse. Dette kan ske yderligere en gang, hvorefter sagerne undtagen i helt ekstraordinære tilfælde bør afsluttes. Det er styrelsens mål, at der normalt højst går 12 måneder fra kontrolundersøgelse til oversendelse til SØK. 6: Det afgøres senest 3 måneder efter en kontrolundersøgelse om der er grundlag for fortsat undersøgelse. Der må i 80% af sagerne højst gå 12 måneder fra kontrolundersøgelsen til oversendelse til SØK for kvalitet Kvaliteten af styrelsens sagsbehandling måles ved indikatorer, der udfaldet af ankenævnssager samt indikatorer, der måles ved brugertilfredshedsundersøgelser. Kvalitet - ankesager ( 7). Ved alle sager for Konkurrencerådet udarbejdes et notat i den juridiske enhed som led i den interne kvalitetskontrol. Hvor det skønnes nødvendigt, foretager ØA-gruppen (en særlig økonomisk analyseenhed) desuden kvalitetskontrol af den økonomiske del af sagsbehandlingen. Notaterne indgår i driftsenhedernes sagsbehandling og i drøftelserne ved konkurrencemødet. Opstramningen af kvalitetskontrollen i sagsbehandlingen skal bl.a. ses på baggrund af tilkendegivelser fra Konkurrenceankenævnet i sager, som omstødes. På den anden side er det ikke realistisk eller ønskeligt, at styrelsen slet ikke taber ankesager. I en række sager er der således behov for at afklare retstilstanden. Med lovrevisionen fra 2000 må dette behov antages fortsat at være til stede. Samtidig bliver der i de kommende år relativt flere klagesager og sager behandlet af egen drift i forhold til anmeldelsessager (hvor der ikke er en direkte modpart). Dette for- KVALITET - ANKESAGER Prioritet: Øvrige mål Excellence: resultat Løn Øvrig drift I alt ,8pct 1,7pct 1,7pct.

12 12/24 hold må antages at føre til, at antallet af tabte sager i forhold til antal afgjorte sager må forventes at stige i de kommende år i forhold til 1999 og Ankenævnskende lser Konkurrenceloven mål 2002 mål 2005 mål Omstødte 1) Antal større afgørelser 2) Omstødelsespct. 5,8pct. 2,3pct. 1,9pct. 4,4pct. 2,5 pct. 4,0 pct. 4,0pct. 1) Omstødte sager omfatter også hjemviste sager 2) Antal rådssager og større styrelsessager (omtalt i direktørberetningen til rådet) 7: At styrelsen og rådet i 2002 højst får omstødt 4,0 pct. af alle rådssager og større styrelsessager. Kundetilfredshedsundersøgelse ( 8). Styrelsen har i 1998, 1999 og 2000 gennemført en kundetilfredshedsundersøgelse af styrelsens sagsbehandling. Undersøgelserne er blevet gennemført som telefoninterviews ved et eksternt konsulentfirma. I den nedenstående tabel er angivet undersøgelsens hovedresultater. I tabellen er angivet, hvor stor en del af alle besvarelserne, der var positive eller meget posit i- ve. KUNDETILFREDSHED Prioritet: Øvrige mål Excellence: Kunderesultater Ressourcer Løn Øvrig drift I alt pct 89pct 90pct. Kundetilfredshedsunde Positive eller meget positive besvarelser, pct. rsøgelse Juridisk 66pct. 70pct. 73pct. 73pct. 75pct. kompetence Resultat 70pct. 76pct. Ikke målt Økonomisk 56pct. 65pct. 63pct. 73pct. 75pct. kompetence Resultat 62pct. 81pct. Ikke målt Note: I 2000 og 1999 indgik alle enheder i undersøgelsen, i 1998 indgik kun konkurrenceenhederne. Ved undersøgelsen spørges 200 kunder, der har fået afgjort sager af styrelsen inden for det sidste år. I 2001 blev der gennemført en undersøgelse på koncernniveau. Her blev der for Konkurrencestyrelsen også spurgt til de to kriterier, der indgår i tabellen ovenfor. Det har efterfølgende vist sig, at der er væsentlige metodeforskelle mellem de to undersøgelser både med hensyn til udvælgelsen og antallet af respondenter i undersøgelsen og med hensyn til antallet af svarkategorier. Det gør, at det er vanskeligt at drage en meningsfuld sammenligníng mellem de to undersøgelser og dermed at se, om der er en udvikling i tallene. 8: At kundetilfredsheden med styrelsens juridiske og økonomiske kompetence i Konkurrencestyrelsen kundetilfredshedsundersøgelse i 2002 fastholdes på mindst 73 pct.

13 13/24 Benchmarking ( 9). Der bliver i perioden gennemført en benchmarking med den svenske konkurrencemyndighed. Formålet med benchmarkingen er at afdække potentialer for bedre drift og udvikling af processer (procesbenchmarking). Kerneprocessen Sagsbehandling i konkurrencesager bliver benchmarket. Benchmarkingen skal medio 2002 munde ud i en rapport med anbefalinger til og tidsplan for, hvordan den udvalgte kerneproces kan effektiviseres/udvikles. Kerneprocessen skal efterfølgende tilpasses rapportens anbefalinger. Denne tilpasning påbegyndes i efteråret Benchmarken og tilpasningen af processerne evalueres i : At Konkurrencestyrelsen i 2002 færdiggør en benchmarkingrapport i samarbejde med den svenske konkurrencemyndighed med en anbefaling til forbedring af en udvalgt kerneproces. Der udarbejdes på baggrund af rapporten en handlingsplan og implementeringen påbegyndes i BENCHMARKING Prioritet: Øvrige mål Excellence: Processer Ressourcer Løn Direkte udg Øvrig drift I alt ,5pct 1,3pct. Koncernprojekter Koncernprojekt - Velfungerende markeder fra teori mod praksis Der er besluttet at udskyde starten af projektetet til senere i Det er meningen at projektet skal følge op på det nuværende projekt om velfungerende markeder og vise, at metoderne kan anvendes i praksis. Til det brug kan fødevaresektoren anvendes som case, bl.a. fordi der er stor politisk fokus på sektoren, og fordi markederne formentlig ikke er særlig velfungerende. Projektet skal desuden udarbejde retningslinier for, hvordan brancher bedst muligt kan selvregulere. Endelig skal det belyses, hvordan god og retvisende forbrugerinformation, selvregulering mv. kan give de virksomheder, der er på forkant med at leve op til krav om etik, kvalitet eller miljøforhold en fordel i konkurrencen. Da starttidspunktet endnu ikke er fastsat, er det ikke hensigtsmæssigt at formulere delmål for projektet i Koncernprojekt Liberalisering af energisektoren (mål 10) Det fastslås i regeringsgrundlaget, at energiområdet skal liberaliseres. Erhvervslivets udgifter til energi er af stor betydning for erhvervslivets internationale konkurrenceevne. Disse udgifter er steget i forhold til andre lande i de seneste år. En liberalisering og markedsorientering vil medvirke til at reducere energiomkostningerne. Projektet skal fokusere på at bringe en større del af energiforsyningen ind under markedsvilkår, at optimere markedsfunktionerne og at forenkle og effektiv i- sere reguleringen for energiforsyningens monopolområder. Projektet skal både komme med oplæg, som kan meldes ud på kort sigt, og komme med forslag til mere grundlæggende ændringer. LIBRERALISERING AF ENERGISEKTOREN Prioritet: Øvrige mål Excellence: Politik og strategi Ressourcer Løn *) Øvrig drift I alt ,5pct. *) KS andel af projekt: 2 årsværk

14 14/24 Projekter er sammensat af medarbejdere fra departementet, Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsen bidrager med 2 årsværk. 10: At målene i korncernprojektet om liberalisering af energisektoren er opfyldt. EU-formandskabet ( 11) I forbindelse med det danske EU-formandskab i andet halvår af 2002 er der tre opgaver, som Konkurrencestyrelsen prioriterer særligt højt. Udbudsdirektiver Kommissionen har medio 2000 fremsat forslag til en omfattende revision af udbudsdirektiverne, der samtidig med at forenkle og tydeliggøre de gældende udbudsregler vil medføre omfattende ændringer. Forslaget indebærer bl.a. en forenkling af tærskelværdierne, at elektronisk kommunikation ligestilles med traditionelle meddelelsesformer, at gennemsigtigheden øges ved at udbyder forpligtes til at angive vægtningen af de valgte tildelingskriterier, at der gives adgang til en mere fleksibel udbudsform den konkurrenceprægede dialog, og at der gives udtrykkelig adgang til at anvende rammeaftaler. Hertil kommer, at der er stillet forslag om at give mulighed for afholde l- se af elektroniske auktioner. Behandling af EU-konkurrencesager Kommissionen har fremsat forslag til en ny forordning, som regulerer arbejdsdelingen mellem EU-kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder. Forslaget indebærer bl.a., at medlemsstaternes konkurrencemyndigheder i videre omfang skal behandle EU-konkurrencesager (frem for at sagerne som i dag behandles af Kommissionen), at de nationale konkurrencemyndigheder ikke må anvende egne konkurrenceregler, men skal anvende art 81/82, når sager har et EUsamhandelsaspekt, at medlemsstaterne skal anvende egne processuelle regler og strafbestemmelser ved behandling af EU-sager, og at virksomhedenre fremover ikke kan anmelde sager til EU-kommisssionen med henblik på at få en ikkeindgrebserklæring eller en fritagelse. Virksomhederne må fremover selv vurdere, om deres aftaler er konkurrencebegrænsende og i givet fald omfattet af undtagelsesreglerne. Afholdelse af konkurrencedag Konkurrencestyrelsen vil i forbindelse med det danske EU-formandskab afholde en international konkurrencedag med deltagelse af danske og udenlandske virksomhedsledere, advokater, politikere, forskere, organisationsrepræsentanter og embedsmænd. Der forudses tre overordnede temaer for konkurrencedagen: Konkurrence og globalisering, Er konkurrencen slappere i EU end i andre regioner? samt Kan konkurrencen blive for skarp?. Konkurrencedagen vil blive afholdt som en konference med indlæg og efterfølgende replikker fra danske og udenlandske forskere, politikere, virksomhedsledere og EU-FORMANDSKABET Prioritet: Øvrige mål Excellence: Politik og strategi Løn Øvrig drift I alt ,3pct.

15 15/24 konkurrencefolk. Konkurrencedagen har to hovedformål: For det første at skabe opmærksomhed og forståelse i offentligheden for konkurrence og for betydningen af at bekæmpe konkurrencebegrænsninger. For det andet at give styrelsen og ministeriet et godt ry som et sted, hvor der tænkes tanker om konkurrencepolitik. 11: at det ved revisionen af udbudsdirektiverne lykkes at få vedtaget nye regler, der er lettere at forstå og anvende, og som giver bedre muligheder for at foretage hensigtsmæssige indkøb. at konkurrencedagen har minimum 100 deltagere, samt at hovedformålene i øvrigt vurderes opfyldt. Evalueringen sker i samarbejde med departementet. at der ved revisionen af forordningen om arbejdsdelingen mellem Kommissionen og medlemslandene lykkes at få en arbejdsdeling, som er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at håndhævelsen af konkurrencereglerne forbedres, samtidig med at der tages hensyn til virksomhedernes retssikkerhed. Strategisk kompetenceudvikling ( 12). Den hidtidige udvikling i personalepolitikken vil blive fortsat i 2002 med fokus på lederudvikling, baseret på ledervurderinger, og på kompetenceudvikling af medarbejderne, baseret på medarbejdervurdering og medarbejderudviklingssamtaler. I takt med afviklingen af sagspuklen af anmeldelser vil der ske en ændring i sammensætningen, således at der vil blive behandlet et stadig større antal klagesager og egen drift sager i takt med et fald i antallet af anmeldelser af aftaler. Den ændrede sagssammensætning vil betyde ændrede behov for medarbejdernes kompetenceudvikling. Styrelsen har i 2001 gennemført et projekt om strategisk kompetenceudvikling, der giver styrelsen en kompetenceregistrering, -udnyttelse og -udvikling, der i højere grad end nu tilgodeser styrelsens behov på kort og langt sigt. STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Prioritet: Øvrige mål Excellence: lederskab, medarbejdere Ressourcer Løn Direkte udg Øvrig drift I alt ,9pct 0,5pct I 2001 er der udarbejdet en gap-analyse af forskellen mellem styrelsens behov for kompetencer og den samlede medarbejderstabs kompetencer og der er på et SUmøde i december 2001 vedtaget en handleplan for, hvordan kompetencerne kan øges over en årrække. Det kan ske på tre måder: Gennem on-the-job træning, gennem efteruddannelse og gennem nyansættelser. I 2002 vil der blive arbejdet videre med kompetenceudviklingssystemet. En effektuering af handlingsplanen vil blive påbegyndt i Handlingsplanen er indtil videre etårig.

16 16/24 For 2002 er målet for AC-gruppen, at den økonomiske kompetence, erfaringskompetencen og den internationale kompetence hæves med 5 pct. et for HKgruppen er at hæve IT-kompetencen med 5 pct 12: At der i 2002 sker en implementering af de for dette år beskrevne aktiviteter i handlingsplanen for kompetenceudvikling. for sagsbehandlingstider ( 13 og 14). Fra og med 1999 har styrelsen opgjort og haft mål for sagsbehandlingstiden på en række sagsområder, hvor styrelsen træffer afgørelser eller yder vejledning til eksterne kunder. Styrelsen ønsker både af hensyn til de involverede parter og styrelsens effektivitet, at sagerne behandles så hurtigt som muligt. Der er derfor sat resultatmål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle styrelsens væsentlige sagsområder. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider opgøres som bruttosagsbehandlingstid, dvs. den samlede tid (antal kalenderdage) fra første henvendelse til en afgørelse er meddelt sagsparterne. Herved medregnes også den tid, hvor parterne selv er ansvarlige for forsinkelse, eller hvor der ventes på udtalelse fra tredjemand. Sagsbehandlingstid for konkurrencesager Pukkelsagerne indgår ikke i beregningen af sagsbehandlingstiderne på konkurrenceområdet i perioden , idet disse er afviklet efter en særlig pla n- lægning. SAGSBEHANDLINGSTID KONKURRENCESAGER Prioritet: Øvrige mål Excellence: Resultater Den i 2000 gennemførte ændring af konkurrenceloven med større vægt på retssikkerhed og udvidet kontradiktion samt den forventede ændring af sagssammensætningen ventes dog at betyde en stigning i sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiderne på konkurrencerådssager (målet) er sat op i 2002, selv om de opnåede sagsbehandlingstider på i 2001 er betydeligt kortere. Dette skyldes at arbejdet med en række sager i 2000 og 2001 er blevet nedprioriteret, idet ressourcerne er blevet brugt på færdiggørelse af pukkelsagerne. Når de udsatte sager færdiggøres i 2002 vil de udløse en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Af samme grund er målet for sagsbehandlingstiderne på styrelsessager sat op til 16 mdr. og på rådssager sat op til 18 mdr. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 1999 *) 2005 Konkurrencesager Antal måneder Rådssager 15,6 15,6 14,5 18,0 13,5 Resultat 10,1 11,9 6, Styrelses- 5,0 5,0 4,8 16,0 5,0 Sager Resultat 3,0 3,3 6, *) De gennemsnitlige sagsbehandlingstider i 1998 er ikke målt. De vil give urealistisk korte sagsbehandlingstider, da alle sager fra før 1/ bortfaldt med den gamle konkurrencelov. Alle sager ef- Ressourcer Løn Øvrig drift I alt ,3pct 10,9pct 22,9pct. I 2000 og 2001 indgår kun et mindre antal sager i måling af sagsbehandlingstiden, idet pukkelsagerne er holdt uden for statistikken

17 17/24 ter den nye konkurrencelov er således startet efter 1/ Det betyder, at sagerne i 1998 alle var korte sager. Noget tilsvarende gælder i mindre grad for de målte sagsbehandlingstider i I sagsbehandlingstiden for rådssager i indgår kun få sager (ca 10 om året), idet overgangsagerne fra konkurrencelovsændringen 1. januar 1999 ikke tæller med. Disse sager blev afviklet efter en særlig planlægning. 13: For konkurrencesager, der behandles i Konkurrencerådet, må den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2002 højst være 18,0 måneder Konkurrencesager, der behandles som styrelsessager, må i 2002 højst have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 16,0 måneder. Sagsbehandlingstid for udbudssager Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Udbudssager antal måneder Klagesager ,4 2,4 3,0 4,0 3,0 Resultat 2,4 3,7 2,4 2,6 2, Vejledende ,1 1,1 1,5 3,0 2,0 Sager Resultat 1,1 1,1 1,1 1,1 1, På udbuds- og statsstøtteområdet er der i 2001 sket en stigning i sagsbehandlingstiderne. Dette skyldes blandt andet at der i perioden er sket en stigning i antallet af de relativt tunge statsstøttesager, og med den seneste konkurrencelovsændring i 2000 blev indført en ny type sager om konkurrencebegrænsende erhvervsstøtte, uden at der blev tilført styrelsen yderligere ressourcer. Styrelsen vil i perioden søge disse stigninger nedbragt. Sagsbehandlingstider energi Gennemsnitlig sagsbehandlingtid energ isager antal måneder Energitilsynssager 9,0 9,4 9,0 8,9 3,8 8,0 7,0 Styrelsessager 3,4 2,9 2,8 3,0 3,4 4,0 3,0 Da den nye energilovgivning trådte i kraft i løbet af 2000 er der ikke sat mål for sagsbehandlingstider på dette område i Fra og med 2002 er der fastsat mål for den gennemsnitlige sagsbehandligstid. et for 2002 er fastsat højere end resultaterne fra Statistikken for 2001 indeholder en overvægt af korte sager og en del aflyste møder i Energitilsynet i 2001 vil betyde længere sagsbehandlingstider i På længere sig er det styrelsens mål at nedbringe sagsbehandlingstiderne. SAGSBEHANDLINGSTID UDBUD Prioritet: Øvrige mål Excellence: resultater Ressourcer Løn Øvrig drift I alt ,8pct 2,7pct 1,5pct. SAGSBEHANDLINGSTID ENERGI Prioritet: Øvrige mål Excellence: resultater Ressourcer Løn Øvrig drift I alt ,9 18.5

18 18/24 14: Udbudsklagesager må højest have en gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2002 på 4,0 måneder. Vejledende sager vedr. udbud må i 2002 højst have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 3,0 måned. For energisager, der behandles i Energitilsynet, må den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2002 højst være 8,0 måneder. Energisager, der behandles som styrelsessager, må i 2002 højst have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4,0 måneder Det rummelige arbejdsmarked ( 15) Styrelsen er positiv over for ansættelse af medarbejdere i skånejob og fleksjob. Styrelsen har således 3 medarbejdere i skånejob i Styrelsen vil i 2002 øge dette til 4 medarbejdere, hvilket svarer til ca. 3 %. Medarbejdere omfattet af det rummelige arbejdsmarked 1999 R 2000 R Andel af medarbejdere fra det rummelige arbejdsmarked ,9 pct. 0,8 pct. 1,5 pct. 3 pct. 3 pct. 3,5 pct. 15: Styrelsens andel af medarbejdere, der hører under Finansministeriets målgruppedefinitioner for det rummelige arbejdsmarked m.h.t. personer med nedsat arbejdsevne og/eller lang ledighed, skal i løbet af 2002 op på mindst 3,0 pct. Registreringsgrundlag ( 16). Erhvervsministeriet har siden sommeren 1999 gennemført et koncernstyringsprojekt, der har udviklet en model til resultat- og økonomistyringen af min i- steriet. Som en del af dette projekt er der fastlagt et fælles registreringsgrundlag for ministeriet, der beskriver, hvilke data der som minimum skal registreres, hvordan registrering af data skal foregå, og hvordan de registrerede data kan bruges til målinger. Konkurrencestyrelsen har i 4. kvartal 2000 indsendt en redegørelse (gap-fit analyse) til departementet, der beskriver, hvor langt styrelsen er fra at kunne opfylde kravene i registreringsgrundlaget, samt en handlingsplan for indførelsen af de manglende punkter. Der er i maj 2001 fulgt op med en beskrivelse af fase B, hvor det konkluderes, at Konkurrencestyrelsen vil have denne fase implementeret pr. 1. januar 2002 som beskrevet i gap-fit analysen. Dette indebærer, at der for 2002 er implementeret kunder, leverandør samt anskaffelse af varer og tjenesteydelser for REGISTRERINGSGRUNDLAG Prioritet: øvrigt mål Excellence: Ressourcer Løn Direkte udg Øvrig drift I alt ,7pct 0,6pct.

19 19/24 at leve op til kravene om implementering af kategori B-data i Der bør de s- uden etableres grundlaget for implementeringen af kategori C-dataene vedrørende udvikling af personale samt undersøgelser af medarbejdertilfredshed og ledervurderinger i : At registreringsgrundlaget implementeres i henhold til de angivne tidsfrister, som beskrevet i den af departementet godkendte gap-fit analyse. 8. Budgetmæssige forudsætninger I Finansloven for 2002 er det forudsat, at styrelsens nettobevilling og personaleantal i de kommende år nedtrappes til et lavere niveau i takt med, at overgangssagerne i konkurrenceloven er færdiggjort og energireformen implementeret. Med den seneste ændring af konkurrenceloven har styrelsen endvidere fået tilført en ny arbejdsopgave med fusionskontrol, og der er gennemført ændringer, der skaber større retssikkerhed for virksomhederne i sagsbehandlingen med deraf følgende belastning af sagsbehandlingen. Ændringerne er gennemført uden at tilføre styrelsen ressourcer. Konkurrencestyrelsens driftsramme Nettoudgifter ( FFL 2002) 2000 R 2001 FL 2002 FFL 2003 B 2004 B 2005 B Udgifter mio. kr. 82,5 85,9 82,8 77,9 73,7 70,6 Indtægter mio. kr. 12,9 18,2 17,9 15,8 14,1 13,4 Nettoudgifter mio. kr. 69,6 67,7 64,9 62,1 59,6 57,2 Indtægterne skyldes primært, at det som led i energireformen blev fastsat, at energivirksomhederne og dermed forbrugerne skal betale for tilsynsfunktionen, der udøves af Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen. Tilsynsfunktionen er samtidig blevet udvidet i forhold til den tidligere energilo vgivning. Bruttoudgifter fordelt på hovedformål mio. kr. 1. Konkurrencefremme 30,9 39,2 38,9 37,4 35,1 34,0 2. Offentlige udbud 9,1 5,2 5,0 4,9 4,9 4,5 3. Energitilsynet 13,5 14,6 15,0 13,2 11,8 11,2 4. Hjælpefunktioner 22,2 16,7 13,8 12,5 12,3 11,5 5. Generel ledelse og adm. 11,4 12,6 10,1 9,9 9,7 9,4 I alt 87,1 88,3 82,8 77,9 73,7 70,6

20 20/24 Bruttoudgifter fordelt på hovedområde mio. kr. 1. Ministerbetjening 2,4 2. Drift 71,9 3. Udvikling 8,5 Ialt 82,8 4. Hjælpefunktioner 13,8 5. Generel ledelse og adm. 10,1 Bruttoudgifter fordelt på hovedmål Hjælpefunktioner 17% Generel ledelse og adm. 12% Konkurrencefremme 47% Energitilsynet 18% Offentlige udbud 6%

21 21/24 9. Formalia Resultatkontrakten indgås mellem Konkurrencestyrelsen og departementet. Resultatkontrakten forhandles hvert år og er en rullende 4-årig kontrakt, hvor det første års resultatmål er bindende, mens de efterfølgende års resultatmål er sigtepunkter. Resultatkontrakten er ikke retligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster o.s.v. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over- og underordnelsesforhold mellem departement og styrelse. Resultatkontrakten er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets regler og henstillinger for kontraktstyring. Der vil ske afrapportering og en resultatvurdering af KS målopfyldelse for 2002 i forbindelse med aflæggelse af virksomhedsregnskab for Styrelsen vil i forbindelse med afrapporteringerne angive forslag til korrigerende handlinger, såfremt et resultatmål afviger fra det forventede. Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2002 og løber indtil den 31. december Resultatkontrakten skal genforhandles i løbet af kontraktåret ved væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået. Styrelsens direktør har ansvaret for overholdelse af resultatkontrakten og eventuel genforhandling. København den Michael Dithmer Departementschef Finn Lauritzen Direktør

22 22/24 Antal afsluttede sager bilag 1 Antal afsluttede sager Forventet Sager styrelsen i alt Licitationssager Betalingskortsager Energisager i alt Energisager el-området Energisager gas og varme Udbud og statsstøtte sager i alt Firmaer med udbudsproblemer i udlandet Klagesager offentlige udbud Vejledende udtalelser offentlige udbud Vejledende udtalelser statsstøtte Konkurrencesager i alt Klagesager Egen drift sager (kartelsager) Anmeldelse af offentlige reguleringer og beslutninger Anmeldelser pukkelsager Anmeldelser ikke pukkelsager Fusionskontrol Ankesager Konkrete forbudssager, strafferetlige bøder KL 23 Internationale sager Begæring om aktindsigt

23 23/24 Scorebog - bilag 2 Ved bedømmelsen af om målene i denne kontrakt i 2002 er helt opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt anvendes de nedenstående kriterier. Resultatmåloversigt for Konkurrencestyrelsen Scorebog nr. Resultatmål (titel/overskrift) et ikke opfyldt et delvist opfyldt 1 Ministerbetjening 0,0 89,9 pct. 90,0 pct. - et opfyldt 95,0 pct. eller over 94,9 pct. 3 delmål opfyldt Alle 4 delmål opfyldt 2 Konkurrenceredegørelse Under 3 delmål opfyldt 3 Konkurrenceloven, ændring af Vurdering = 1 Vurdering = 2 Vurdering min. 3 4 Lov om betalingsmidler Vurdering = 1 Vurdering = 2 Vurdering min. 3 5 Produktivitet 0,9 pct. el. under 1,0 1,9 pct. 2,0 pct. eller over 6 Kartelsager ingen delmål opfyldt 1 delmål opfyldt begge delmål opfyldt 7 Kvalitet pct.-del omstødte 5,0 pct. eller over 4.9 pct. 4,1 pct. 4,0 pct. eller under ankesager 8 Kundetilfredshed med juridisk og økonomisk kompetence Et eller begge mål 62,9 pct. eller un- Et eller begge mål pct. Begge mål 73 pct. eller over 9 Benchmarking - analyse af kerneprocesser der Benchmark gennemført. 10 Koncernprojekt om liberalisering af energisektoren Følger koncernregler 11 EU - formandskabsaktiviteter Alene 1 af de 3 mål vedr. EU formandskabet er opfyldt 12 Strategisk kompetenceudvikling Handlingsplanens mål for 2002 gennemført under 75% 13 Sagsbehandlingstid konkurrencesager ingen delmål opfyldt Benchmark gennemført, Plan for forbedringer af processer udarbejdet. Følger koncernregler To af målene er opfyldt Handlingsplanens mål for 2002 gennemført 76-99% Benchmark gennemført, Plan for forbedringer af processer udarbejdet, 2002 forbedringerne er påbegyndt. Følger koncernregler Alle tre mål er opfyldt Handlingsplanens mål for 2002 gennemført 100% 1 delmål opfyldt begge delmål opfyldt 14 Sagsbehandlingstid udbudssager og energisager 1 Under 2 delmål opfyldt 2 eller 3 delmål opfyldt Alle 4 delmål opfyldt 1 Ved opgørelsen af sagsbehandlingstiderne på energiområdet medregnes ved målopfyldelsen ikke 25 anmeldelsessager oprettet i 2000 om afregningsgrundlaget for balancekraft. Sagerne afventer ekstern afgørelse.

24 24/24 Resultatmåloversigt for Konkurrencestyrelsen Scorebog Resultatmål et ikke et delvist opfyldt et opfyldt nr. (titel/overskrift) opfyldt 15 Rummeligt arbejdsmarked, personer med nedsat erhvervsevne Under 2,0 pct. 2,0 pct. - 2,9 pct. 2,9 pct. eller over 16 Registreringsgrundlag Registreringsgrundlaget er ikke implementeret i henhold til KS Gap analysen Registreringsgrundlaget er implementeret i henhold til KS Gap analysen

Resultatkontrakt. 20-12-2002, ændret august 2003

Resultatkontrakt. 20-12-2002, ændret august 2003 Resultatkontrakt 2003 2006 20-12-2002, ændret august 2003 2/24 Konkurrencestyrelsens resultatkontrakt for 2003 Indholdsfortegnelse 1. Vilkår 3 2. Mission og idegrundlag 3 3. Vision 3 4. Strategiske udfordringer

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2015-2017

Strategi for Energitilsynet 2015-2017 1 Strategi for Energitilsynet 2015-2017 2 Strategi 2015-2017: I 2012 fik Energitilsynets sin første strategi som selvstændig organisation. Forud for formuleringen af denne var gået et omfattende forarbejde,

Læs mere

Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013

Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 1 1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Mission: Vi arbejder for mennesker, som er kommet til skade eller

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K 07-06-2015. ministeriets sagsnr. 1407441

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K 07-06-2015. ministeriets sagsnr. 1407441 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45

Læs mere

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005 Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005 1. Kontraktens status og grundlag Mellem departementschef Bo Smith og direktør Anne Lind Madsen indgås følgende resultatlønskontrakt. Kontrakten

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse 23. januar 2007 Aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrkelse af konkurrencen Effektiv konkurrence er en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Effektivitet med kunden i fokus

Effektivitet med kunden i fokus Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse

Læs mere

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN RESULTATKONTRAKT 2013-2016

PENSIONSSTYRELSEN RESULTATKONTRAKT 2013-2016 PENSIONSSTYRELSEN RESULTATKONTRAKT 2013-2016 SAMMENFATNING Resultatkontrakten indgås mellem Social- og Integrationsministeriets departement repræsenteret ved departementschefen og Pensionsstyrelsen repræsenteret

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt J.nr. j.nr. 08-179347 Dato : 19. januar 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 9. december 2008. (Alm.

Læs mere

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov 8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06

RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06 RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen (beretning nr. 1/03) I. Indledning

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

December December December

December December December 1. Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer steget siden 2006 med mere end 40 procent. Fra cirka 8,3 mia. kroner til 11,9 mia. kroner. Det er dog ikke alle 11,9 mia.

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...

Læs mere

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Samråd D-H, KOU alm. del Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for

Læs mere

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware 25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser BEK nr 1184 af 14/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi,- Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-4819

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Sikkerhedsstyrelsens strategiske fokus 2016-2020

Sikkerhedsstyrelsens strategiske fokus 2016-2020 Sikkerhedsstyrelsens strategiske fokus 2016-2020 Strategi, arbejdsprogram og MRP Strategien har et femårigt perspektiv 2016-2020 Arbejdsprogram og MRP er et-årige 1 1 mellem arbejdsprogram og MRP Strategien

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

Forslag. ændring af navnelov

Forslag. ændring af navnelov Fremsat den {FREMSAT} af Minister for familie- og forbrugeranliggender (Carina Christensen) Forslag til ændring af navnelov (Gebyr) I lov nr. 524 af 24. juni 2005, navnelov, foretages følgende ændringer:

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns

Læs mere

Respektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet

Respektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Respektfor borgeren LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Forslag 1) Omlæg Skatteministeriet til en Styrelse under Finansministeriet 2) Udarbejd etisk kodeks for Skats ageren og definition

Læs mere

Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017

Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017 KFST uafhængig konkurrencemyndighed VELFUNGERENDE MARKEDER 08 2017 Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har et ønske om at være mere åben om prioritering

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Vejledning til frivillige kæder

Vejledning til frivillige kæder Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets

1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets NOTAT 1. maj 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0004440-2 Social- Sundheds- og markedsområdet Ledelsessekretariatet Behandling og afrapportering af klager på Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalgets område

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) 2007/2 LSF 185 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. maj 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

Aftale om Retssikkerhedspakke II

Aftale om Retssikkerhedspakke II Notat Aftale om Retssikkerhedspakke II 3. maj 2016 Regeringen (V), S, DF, LA, RV og KF er enige om, at følgende initiativer indgår i Retssikkerhedspakke II. Genindførelse af omkostningsgodtgørelse for

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

DANAKs strategi 2015-2020

DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Konkurrencesager i tal

Konkurrencesager i tal Søg Side 1 af 7 Søg SØG I VORES VIDEN Afgørelser, vejledninger, udgivelser, sider m.v. KONKURRENCEFORHOLD FORBRUGERFORHOLD OFFENTLIG KONKURRENCE VANDTILSYN OM OS Søg på KFST PRESSE JOB AFGØRELSER UDGIVELSER

Læs mere

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen 1 af 6 1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen»År 1998, den 29. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-76.327, Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen, sålydende: K

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Aftale om levering af administrativ service

Aftale om levering af administrativ service Side 1 af 8 Aftale om levering af administrativ service Mellem Kunde Adresse 1 Adresse 2 CVR nr.: EAN nr.: Og Statens Administration Landgreven 4 1017 København K CVR nr.: 33391005 EAN nr. 5798000010703

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2012/1 LSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til Lov

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 12. april 2010 FM 2010/119 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Dette forslag til Inatsisartutforordning fremlægges for at give førtidspensionister bedre økonomiske

Læs mere

Mere konkurrence større vækst. Vækst med vilje

Mere konkurrence større vækst. Vækst med vilje Mere konkurrence større vækst Vækst med vilje Regeringen Juni 2004 Mere konkurrence større vækst Forord Regeringen prioriterer konkurrence højt. Effektiv konkurrence er et af de centrale indsatsområder

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Foreløbige bemærkninger til den kommende danske implementering af kontroldirektivet (udbud)

Foreløbige bemærkninger til den kommende danske implementering af kontroldirektivet (udbud) Konkurrencestyrelsen Center for offentlig konkurrence Att. Kontorchef Pia Ziegler Nyropsgade 30 1780 København V 10. september 2009 Foreløbige bemærkninger til den kommende danske implementering af kontroldirektivet

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og

Læs mere

LAS 81, 82, 84 og 85. * LAS :Lov om aktiv socialpolitik SL: Serviceloven. PL: Pensionsloven ** Kan ikke opgøres.

LAS 81, 82, 84 og 85. * LAS :Lov om aktiv socialpolitik SL: Serviceloven. PL: Pensionsloven ** Kan ikke opgøres. Socialforvaltningen BILAG 1 SAGSBEHANDLINGSTIDER Sagstidsmålingen for 2010 viste ti sagstyper, hvor Socialforvaltningen ikke havde overholdt sagsbehandlingsfristerne i de krævede 80 pct. af sagerne. De

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget. Vedtægter 1 "Ankenævnet for Forsikring" er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. 2 Nævnets kompetence

Læs mere

Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012

Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Generelt Indberetning til FerieKonto m.v DA støtter, at digitale og elektroniske løsninger

Læs mere

1. Etablering, organisering og forretningsmodel for kollektive ordninger i foreningsform.

1. Etablering, organisering og forretningsmodel for kollektive ordninger i foreningsform. EXECUTIVE SUMMARY Amaliegade 31 DK-1256 København K Tel +45 33 32 20 12 Fax +45 33 32 24 74 Mail lrlaw@lrlaw.dk www.lassenricard.dk Advokataktieselskab Cvr 16725641 1 INDHOLD AF EXECUTIVE SUMMARY Dette

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003.

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. 1 Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. Ydelser Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet. Sagsbehandlingen skal være grundig, og der afsættes fornøden tid til

Læs mere

Ombudsmanden har desuden anmodet Patientombuddet om at redegøre for visse spørgsmål i forbindelse med underretninger til klagere m.v.

Ombudsmanden har desuden anmodet Patientombuddet om at redegøre for visse spørgsmål i forbindelse med underretninger til klagere m.v. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 162 Offentligt Patientombuddet Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Sagsbehandlingstider

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Energistyrelsen (sagsnr. XXX) Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere