1. Orientering fra UU om de unges brug af uddannelsessystemet

Transkript

1 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tirsdag den 3. februar 2009, kl. 13:00 i Udvalgsværelse 1 Åbent møde Tilstede Henrik Bolberg (A) - formand Ley Plum (A) - næstformand Birte Kramhøft (F) Grethe Larsen (A) Jarne Rasmussen (O) Afbud/Fraværende Doris Børger (A) Marianna Hesselholt (V) Sekretær Mette Mortensen INDHOLDSFORTEGNELSE Åbent møde 1... Orientering fra UU om de unges brug af uddannelsessystemet 2... Orientering om beskæftigelsessituionen i Ballerup 3... Analyse af udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere fra september 2007 til september Praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse 5... Rammer for indssen overfor personer på ledighedsydelse Lukket møde 1. Orientering fra UU om de unges brug af uddannelsessystemet

2 Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har efterspurgt en orientering om de unges brug af uddannelsessystemet. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) deltager ved leder Carsten Bøtker og ungevejleder Bent Storgaard på mødet. UU vil orientere om emnet og herunder gennemgå emner som fx Hvor mange er hhv. i gang med en uddannelse og uden for uddannelse Hvilke uddannelser er der tale om og hvordan ser fordelingen ud mellem gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser etc. Hvor mange unge gennemfører en ungdomsuddannelse Hvor mange afbryder uddannelsen Hvordan ser fordelingen af gennemførte og afbrudte uddannelser ud fordelt på de forskellige uddannelser I det omfang det er muligt ud fra de generelle da orientere om forskelle/ligheder mellem unge med anden etnisk baggrund og unge med dansk etnisk baggrund er det ligeledes relevant. Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Beslutningsoplæg Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den Punkt 1 Godkendt 2. Orientering om beskæftigelsessituionen i Ballerup Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé Siden slutningen af 2003 har ledigheden været støt faldende i såvel Ballerup som hele landet. Det seneste halve år er ledigheden begyndt stige igen. Hvor ledigheden i september var på 1,0 pct. er den nu vokset til 1,6 pct. i Ballerup. Ledigheden er på niveau med udviklingen medio 2007, og derfor stadig rekordlav.

3 Redegørelse Antallet af personer på A-dagpenge er steget med 14 pct. fra december 2007 til december I samme periode er antallet af arbejdsmarkedspare kontanthjælpsmodtagere steget med ca. 57 pct. Samlet set er der på et år kommet 25 pct. flere ledige. Hovedparten af stigningen i ledigheden, ligger hos mænd under 30 år. Det er dog vigtigt understrege, der samtidig er sket en forskydning mellem arbejdsmarkedspare og ikkearbejdsmarkedspare kontanthjælpsmodtagere. I hele landet er antallet af kontanthjælpsmodtagere, revalidender mfl. steget med 1,2 pct. fra december 2007 til december I samme periode er antallet steget med 1,7 pct. i Ballerup. Det er således antallet af de arbejdsmarkedspare der er steget mest i Ballerup. Interessant er det, hvis udviklingen sammenholdes fra juli 2008 til december 2008, er stigningen 5,4 pct. for hele landet mens den er 6,8 pct. for Ballerup. Mens faldet fra december 2007 til juli 2008 er 4 pct. for hele landet men 5 pct. for Ballerup. Således har Ballerup et forholdsmæssigt større fald i 1. halvår af 2008, og et forholdsmæssigt større stigning i 2. halvår af I Østdanmark er antallet af varslingssager dvs. hvor virksomhederne forventer afskedige - steget fra ca. 12 virksomheder pr. kvartal, til 60 virksomheder i 4. kvartal af I 2009 er allerede varslet flere varslinger end i 1. kvartal af I Ballerup var 7 varslingssager i 2008, hvor der er varslet ca. 300 afskedigelser. Det er ca. dobbelt så mange som gennemsnittet for de forudgående år. Typisk fører ca. halvdelen til reelle afskedigelser. Bilag Not af 29. januar 2009 Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Beslutningsoplæg Job & Familie foreslår, orienteringen godkendes. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den Punkt 2 Godkendt 3. Analyse af udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere fra september 2007 til september 2008 Sagsnr.:

4 Dok.nr.: Resumé Beskæftigelsesregionen har foretaget en analyse af udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere fra september 2007 til september Analysen viser, Ballerup har gode resulter i forhold til reducere antallet af personer med mere end 1 år på kontanthjælp. Redegørelse Andelen af den erhvervsaktive befolkning der er på kontanthjælp i Ballerup svarer til 2,1 pct., hvilket er under gennemsnittet for Østdanmark. Fra 2007 til 2008 faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere med 5 pct., hvilket var højere end gennemsnittet for Østdanmark, men mindre end kommuner som Herlev, Høje Tåstrup og Furesø. Østdanmark Ballerup Rødovre Herlev Andel af erhvervsaktiv befolkning 2,7% 2,1% 3,3% 3,4% Fald fra sept. 07 til sept. 08-2,0% -5,0% +5% -7,0% Andel ikkearbejdsmarkedspare 68,0% 63,0% 85,0% 79,0% Aktiveringsandel alle 28,2% 21,2% 14,9% 26,5% Aktivandel - mch ,4% 20,5% 11,9% 25,1% Fald i +1 år på kontanthjælp -16,0% -33,0% -7,0% -14,0% Andel +1 år ikke vestlig af ikke vestlig 52,0% 38,0% 44,0% 48,0% Fald +1 år ikke vestlig baggrund -23,0% -37,0% -17,0% -22,0% Aktiveringsgraden i Ballerup ligger under gennemsnittet for Østdanmark. Det kan hænge sammen med, andelen af personer på +1 år på kontanthjælp i Ballerup kun udgør 1/3, mens gennemsnittet for Østdanmark er 50 pct. Desuden kan det forhold, Ballerup har forholdsmæssigt flere arbejdsmarkedspare have en betydning. I Jobcenter Ballerup er 37 pct. mchet som arbejdsmarkedspare kontanthjælpsmodtagere, mens gennemsnittet er 32 pct. for jobcentre i Østdanmark. Endvidere er det værd bemærke, Ballerup ligger på niveau med 2 ud af 3 jobcentre i forhold til aktiveringsgrad af mch 4 og 5- personer (ikke arbejdsmarkedspare kontanthjælpsmodtagere). Hvor 61 pct. af alle ikke-arbejdsmarkedspare kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark har været på kontanthjælp i mere end et år, er det kun 44 pct. i Jobcenter Ballerup. Det skyldes primært et fald på 33 pct. fra 2007 til 2008 af alle ikke-arbejdsmarkedspare kontanthjælpsmodtagere med mere end et års kontanthjælp, hvor faldet i Østdanmark kun var på 10 pct. Faldet skyldes, en del er kommet i arbejde, men også personer er opkvalificeret til blive arbejdsmarkedspare eller der er igangs et revalideringsforløb. Ud af de 596 kontanthjælpsmodtagere fra Ballerup, der indgår i analysen, har 183 personer en ikke-vestlig baggrund. det svarer til 31 pct., mens gennemsnittet for Østdanmark er 31,6 pct. I gruppen af kontanthjælpsmodtagere med ikke vestligbaggrund er det 38 pct. i Ballerup, der har været på kontanthjælp i mere end 1 år. For gennemsnittet for Østdanmark er det 52 pct. Samtidig har Ballerup haft et fald på 37 pct. i antal personer

5 med ikke vestlig baggrund, der har været på kontanthjælp i mere end et år, mens gennemsnittet for Østdanmark er 23 pct. Samlet set er det interessante, faldet i antal kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Ballerup i perioden fra september 2007 til september 2008 adskiller sig ikke væsentligt fra udviklingen i hovedparten af de øvrige 43 jobcentre i Østdanmark. Men Ballerup har sammen med jobcentrene i Allerød, Stevns, Hørsholm og Gladsaxe, forholdsmæssigt færre langvarige kontanthjælpsmodtagere Bilag Kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark september september 2009 Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Beslutningsoplæg Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den Punkt 3 Godkendt 4. Praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om kommuners praksis i forhold til afgørelser om bevilling af fleksjob og revurdering af retten til fleksjob, som Ballerup kommune har deltaget i sammen med 18 andre kommuner. Fokus i praksisundersøgelsen har været vurdere, om de trufne afgørelser om bevilling af fleksjob og revurdering af retten til fleksjob er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Formålet med undersøgelsen er således vurdere korrektheden af kommunernes bevilling af fleksjob og revurdering af retten til fleksjob. Redegørelse I undersøgelsen indgår 152 sager fra de 19 kommuner som deltog i undersøgelsen. 93 sager omhandler bevilling af fleksjob og 59 sager omhandler revurdering af retten til fleksjob.

6 Ankestyrelsen har angivet følgende merielle hovedresulter af undersøgelsen vedr. bevilling af fleksjob: 53 sager er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. 40 sager er ikke i overensstemmelse med regler og praksis. Havde sagerne været en klagesag i Ankestyrelsen ville afgørelsen blive ændret eller hjemvist. Ankestyrelsen har angivet følgende merielle hovedresulter af undersøgelsen vedr. revurdering af retten til fleksjob: 21 sager er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. 18 sager er ikke i overensstemmelse med regler og praksis. Havde sagerne været en klagesag i Ankestyrelsen ville afgørelsen blive ændret eller hjemvist. I 20 sager har kommunerne hverken påbegyndt eller afsluttet en revurdering. Udover de merielle hovedresulter angiver undersøgelsen følgende hovedkonklusioner om kommunernes anvendelse af de formelle regler vedr. bevilling af fleksjob: I 61 sager er afgørelserne oplyst og dokumenteret i tilstrækkeligt omfang. (47 af de 61 sager er uden mangler, 14 af de 61 sager har mindre mangler) Der foreligger desuden redegørelser som grundlag for afgørelserne i 85 sager. I 91 sager er der udarbejdet ressourceprofil. I 69 sager er der i tilstrækkeligt omfang fokus på udvikling af borgernes ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Udover de merielle hovedresulter angiver undersøgelsen følgende hovedkonklusioner om kommunernes anvendelse af de formelle regler vedr. revurdering af retten til fleksjob: Ankestyrelsen har vurderet formaliteten i de 39 sager, hvor kommunerne har påbegyndt eller gennemført revurdering af borgerens fortste ret til fleksjob. I 20 sager har kommunerne ikke overholdt pligten til foretage revurderingen. Disse 20 sager er derfor udeladt i det følgende. I 25 ud af de 39 sager er revurderingen oplyst i tilstrækkeligt omfang. (11 af de 25 sager har ingen mangler, 14 af de 25 sager har mindre mangler) 12 sager ud af de 39 sager har flere/og eller væsentlige mangler. I 2 af de 39 sager er der afgørende mangler. I 22 ud af de 39 sager indeholder revurderingen en redegørelse for borgerens ressourcer og mulighed for udvikling.

7 I 27 ud af de 39 sager er der desuden tilrettelagt og gennemført et individuelt kontaktforløb. I 14 ud af de 39 sager er der afholdt individuelle jobsamtaler senest 3 måneder efter visition til fleksjob. Ballerup kommune har bidraget med 10 sager i undersøgelsen. Heraf er oprindeligt indsendt 5 sager vedr. bevilling af fleksjob og 5 sager vedr. revurdering af retten til fleksjob. Ankestyrelsen har dog vurderet en af sagerne vedr. revurdering af retten til fleksjob som en sag vedr. bevilling af fleksjob. Hermed har Ballerup kommune bidraget med 6 sager vedr. bevilling af fleksjob og 4 sager vedr. revurdering af retten til fleksjob. Vedr. de 6 sager om bevilling af fleksjob er 5 af sagerne i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Ingen oplysninger mangler i sagerne. Ankestyrelsen ville dog have ændret eller hjemvist 1 af de 6 sager, hvis det var en klagesag. Ankestyrelsen er i den konkrete sag enig i, der er fundet en grundig arbejdsprøvning sted forud for bevillingen af fleksjob. Endvidere det på forhånd måtte anses for dokumenteret ved egen læges erklæringer, den knap 60-årige borger ikke kunne magte fysiske arbejdsopgaver inden for butiksområde eller monotone arbejdsopgaver. Ankestyrelsen påpeger formålet med arbejdsprøvningen snarere skulle have belyst, om der var mulighed for, borgeren kunne arbejde på normale vilkår inden for områder, der ikke indebar fysiske og monotone opgaver. Jobcenter Ballerup er ikke enig med Ankestyrelsen i ovenstående, og borger er forts d.d. ans i et supermarked, hvor der bliver taget hensyn til pgl.s skånebehov. Vedr. de 4 sager om revurdering af retten til fleksjob er 2 af sagerne samlet set i overensstemmelse med regler og praksis. Revurderingerne er samlet set helt korrekte. For de resterende 2 sagers vedkommende er der ikke krav om revurdering. I rapporten (side 46-47) er der eksempler på sager, hvor revurderingen på fremsendelsestidspunktet ikke skulle have været gennemført og derfor er de rubriceret på denne måde. Generelt er anbefalingerne fra Ankestyrelsen omkring de 2 temaer kendte og det grundlag som der arbejdes ud fra i Jobcenteret. Undersøgelsens anbefalinger er drøftet på et gruppemøde i Jobcentrets Jobfastholdelsesgruppe. Bilag Praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse Sagen afgøres af

8 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Beslutningsoplæg Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den Punkt 4 Godkendt 5. Rammer for indssen overfor personer på ledighedsydelse Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé Et stigende antal personer på ledighedsydelse har s pres på en af jobcenterets kerneopgaver. Derfor er der behov for en mere klar prioritering i forhold til personer på ledighedsydelse i relion til, dels hvad de kan forvente af Jobcenteret, dels hvilke rammer og prioriteringsmuligheder der er. Desuden skal det afklares hvilket niveau der skal sættes for Jobcenterets opgave med rådgive arbejdsgivere, der har medarbejdere, som er i risiko for langvarigt sygefravær og som en konsekvens heraf kan blive afskediget. Redegørelse Da jobcenter Ballerup blev etableret pr. 1. januar 2007 var personaleressourcerne afstemt i forhold til den hidtidige indss og aktivitet på beskæftigelsesområdet. Efterfølgende er tre problemstillinger opstået. 1. Det er svært opretholde målet om rådgivning og vejledning til virksomheder indenfor 48 timer i forhold til medarbejdere der er i risiko for sygefravær, og medarbejdere med kortere sygefravær, som virksomhederne ønsker fastholde 2. I takt med en eksplosiv stigning i antal personer på sygedagpenge siden 2006, er en sideeffekt et stigende antal personer på ledighedsydelse, der venter på et fleksjob. Spørgsmålet er hvor langt Jobcenteret skal gå før alle muligheder vurderes som udtømte i forhold til indslusning på arbejdsmarkedet 3. Antallet af personer i fleksjob øges med pct. årligt, men der er også et stort frafald det første halve år, der er etableret et fleksjob. I Ballerup Kommune har der været en årelang tradition for være opsøgende i forhold til arbejdsgivere med medarbejdere, der var på vej til være langvarige sygemeldte.

9 Samarbejdet med arbejdsgivere, fagforeninger m.v. indebærer, der garanteres rådgivning og vejledning til arbejdsgivere senest 48 timer efter henvendelsen. For 3 år siden begyndte antallet af personer på ledighedsydelse vokse samtidig med Folketinget skærpede kravene til opfølgning m.v. Det har langsomt flyttet fokus fra den oprindelige kerneopgave som rådgivningsfunktion, til opgaven med sikre korrekt administriv processtyring i forhold til ca. 60 personer på ledighedsydelse. Krydspresset har medført myndighedsopgaver i forhold til processtyring af personer på ledighedsydelse går forud for kontakt til arbejdsgivere, der således er nedprioriteret. Denne udvikling er ikke i overensstemmelse med de udmeldinger der tidligere er givet via Ballerup Kommunes erhvervspolitik. Finansieringssystemet indebærer, kommunen sparer ca kr. årligt når en person går fra ledighedsydelse til et fleksjob. Det skyldes refusionsprocenten er 35 pct. for ledighedsydelse, mens den er 65 pct. når der etableret et fleksjob. Ledighedsydelse Ledig,ydelse +1½ år Fleksjob Fleksjob 1/2 tilskud 2/3 tilskud Førtidspen. Enlig Ydelse Refusion Netto pr. måned Førtidspension Gifte Netto pr. år Hvis en person går fra ledighedsydelse til førtidspension har det ingen kommunaløkonomisk betydning. Kun det forhold ledighedsydelse er en midlertidig ydelse, mens førtidspension er varig. Så i et perspektiv på fx 10 år, hvor det forudsættes vedkommende arbejder i job med 2/3-tilskud, vil den kommunale besparelse være 0,5-0,7 mio. kr. hvis vedkommende går i arbejde frem for på pension. Efter 1½ år på ledighedsydelse bortfalder refusionen. Det giver en årlig kommunal merudgift på ca kr. Med ca. 10 personer på ledighedsydelse +1½ år giver det en årlig merudgift på ca. 0,6 mio. kr. Der er to store udfordringer. Den ene er finanskrisen, der har reduceret potentielle jobåbninger. Samtidig betyder finanskrisen, virksomheder slanker deres organision med risiko for medarbejdere med sygefravær afskediges. Rummeligheden og villigheden til samarbejde om en ans afhænger bl.a. af, der er smidighed, hurtighed og ekspertise til stede fra Jobcenteret. Den anden udfordring er, hvornår det skal erkendes, alle muligheder er udtømte i forhold til en arbejdsplacering. Her er det vigtigt den vifte af prive aktører, som anvendes i dag, udvides, således borgerne hurtigere kvalificeres til komme i job. Målet er forts arbejdsfastholde sygemeldte medarbejdere, og indsluse personer med neds erhvervsevne.

10 Det er en mulighed, der etableres et intensivt 4 ugers forløb for alle personer på ledighedsydelse. Formålet er kompetenceafklare de pågældende, herunder om der er behov for relevante kurser og samtidig identificere hvilke arbejdsmuligheder der er og øge jobsøgningen. Forløbet kan placeres i kommunens Kompetencecenter. Efter jobsøgningsforløbet er det en mulighed, alle personer på ledighedsydelse overgår til priv aktør, der får til opgave finde jobåbninger. Dette sker kun for ca. halvdelen i dag. Endvidere kan det overvejes, Jobcenteret efter et år vurderer, hvorvidt personen på ledighedsydelse stadig har muligheder for indgå på arbejdsmarkedet. Hvis dette ikke er tilfældet overgår personen til Agenda med henblik på tre måneders arbejdsprøvning med henblik på efterfølgende ansøge om førtidspension. Her skal vurderes, hvor vidt sagen starter forfra i forhold til indhentelse af de helbredsmæssige oplysninger, eller om der er mulighed for anvende informioner, der indgik tilkendelsen af fleksjob 1½ år tidligere. Det stigende pres på ledighedsydelse vil selv med denne prioritering indebære, Jobcenteret har vanskeligt ved varetage rådgivningsfunktionen i forhold til arbejdsgivere der ønsker fastholde sygemeldte medarbejdere. Primært i den fase, hvor borgeren endnu ikke er gået til opfølgning i Jobcenteret (efter 8 uger). Hvordan en mere intensiv rådgivning kan gennemføres bør drøftes, når loven om den styrkede sygedagpengeindss vedtages medio Men det er vigtigt pointere, som del af erhvervspolitikken indgår rådgivning og vejledning til virksomhederne. Et indssområde hvor der lægges vægt på parhed, hurtighed og fleksibilitet, og det er en indss, der er vanskelige honorere indenfor de nuværende ressourcer til jobcenteret. Bilag Not af 22. januar 2009 Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Beslutningsoplæg Job & Familie foreslår, sagen drøftes med henblik på, der udarbejdes et beslutningsoplæg til udvalgets møde i marts, der på møde i marts forelægges forslag til, hvordan afklaring af de fremtidige arbejdsmuligheder for borgere på ledighedsydelse kan tilrettelægges, med henblik på tidligere afklaring og kortere forløb på ledighedsydelse, herunder synliggøres forslagets refusionsmæssige betydning og mulige omkostninger til finansiering af afklarings/jobsøgningsforløb hos aktør, og der på mødet i marts forelægges forslag til, hvordan den fremtidige funktion med jobfastholdelse (VIA) kan prioriteres og tilrettelægges fremover, herunder afgrænsning af funktionens opgavefelt og forventning til effekten heraf.

11 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den Punkt 5 Godkendt