Drejebog for implementering af bølgeplanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog for implementering af bølgeplanen"

Transkript

1 VNO Drejebog for implementering af bølgeplanen Drejebogen beskriver processen for implementering af obligatorisk digital selvbetjening. Drejebogen er udviklet sammen med ca. 45 kommuner i perioden februar-marts Version Side 1/29

2 Indhold Dokumentets versioner (revisionshistorie) Om drejebog for implementering af bølgeplanen Faseplan og milepælsoverblik Forslag til kommunal organisering Fase 1: Planlægning Ejerskab for opgave besluttet og projektressourcer afsat Samarbejde med fagområder etableret Viden om as is i kommunen indsamlet Afhængigheder til andre projekter og systemer kortlagt Visioner, gevinster og kobling til kanalstrategi beskrevet til brug for kommunens to be-billede Kommunens to be-billede beskrevet GAP-analyser for it og arbejdsgange foretaget Program- og detailplan for indkøb er udarbejdet Økonomi i fht obligatorisk digital selvbetjening afklaret, inklusiv business case etableret Plan for intern og ekstern kommunikation udarbejdet Programbeskrivelse godkendt og politisk behandlet Fase 2: Indkøb Exitstrategi fra eksisterende løsninger beskrevet Koordinering med en eventuel 3. part (fx forsyningsselskaber) foretaget Krav til løsninger beskrevet Sparring med kommuner og input fra leverandørdag Overblik over godkendte løsninger indhentet Tilbud indhentet og leverandørmøder afholdt Dialog om pris med kommunalt netværk Beslutning om køb truffet Kontrakt indgået Business case opdateret Implementeringsfasen organiseret og planlagt Fase 3: Implementering Ansvarlig for opsætning, drift og support udpeget Kompetenceudviklingsplan besluttet Test af løsning gennemført Teknisk implementering gennemført Side 2/29

3 3.5 Undervisning gennemført Ændring af arbejdsgange realiseret Løsning lagt på borger.dk og/eller virk.dk og på egen hjemmeside Intern og ekstern kommunikation gennemført Afrapportering opad i organisationen og til KL/KOMBIT foretaget Fejring afholdt! BILAG Bilag 1 Eksempel på organisering af bølge 3 - Fredericia Kommune Bilag 2 Eksempel på organisering af bølge 3 Bornholms Regionskommune Side 3/29

4 Dokumentets versioner (revisionshistorie) Version Dato Ansvarlig Beskrivelse Vibeke Normann Vibeke Normann Vibeke Normann Vibeke Normann Vibeke Normann Vibeke Normann Christian B. Mich. Indeholder beskrivelser af drejebogen og milepælsbeskrivelser for første fase, planlægningsfasen. Indeholder nu beskrivelser af indkøbs- og implementeringsfasen. Der er sket ændring i milepælsrækkefølge i implementeringsfasen og rettet en talfejl i samme. Ændring i milepælsrækkefølge i kapitel 2. Kommentarer fra FE indarbejdet. Generel tilpasning af terminologi Rettelser efter review: afsnit 2.2 og 3.7. Eksempler på organisering tilføjet. Links til materiale vedr. erhvervsrettede løsninger rettet (p.14 og p.19 ) Tilføjelser vedr. gevinstrealisering i afsnit 0, 1.5, 1.9, 2.0 og Links til dokumentbiblioteket vedr. gevinstrealisering samt opgaveområder i bølge Vibeke Normann Konsekvensrettelser i fht bølge 4. Side 4/29

5 0. Om drejebog for implementering af bølgeplanen Drejebogen beskriver processen for implementering af bølge 4 af obligatorisk digital selvbetjening. Drejebogen er udviklet sammen med 45 kommuner på to workshops i februar Drejebogen beskriver de overordnede trin frem mod 1. december 2015, hvor bølge 4 af obligatorisk digital selvbetjening skal være implementeret, og borgerne skal tilbydes brugervenlige og tilgængelige selvbetjeningsløsninger på de berørte opgaveområder. BØLGE 4 INDEHOLDER: 1. Almindeligt helbredstillæg 2. Udvidet helbredstillæg 3. Personligt tillæg 4. Sygedagpenge Faktaark for Almindeligt helbredstillæg, Udvidet helbredstillæg samt Personligt tillæg findes her. Rapport vedr. Opgaveområde 1, 2 og 3 og de tilhørende brugerrejser, som er udarbejdet i forløbet, findes her. Drejebogen er en beskrivelse af en generisk proces. Det er derfor vigtigt, at indholdet i den, og de ord, man bruger til at beskrive milepæle og interessenter tilpasses den enkelte kommunes sprog, brug af program- og projektorganisering, ledelsesstruktur og organisering. I dette afsnit får du et overblik over opgavens tre faser: planlægning, indkøb og implementering, og de tilhørende milepæle. Faseopdelingen er afspejlet i drejebogens afsnit 0, så det er nemt at finde milepælsbeskrivelser og tilhørende materialer. I drejebogen finder du også forslag til, hvordan kommunen kan organisere sig, så opgaven både gennemføres bedst muligt, og så alle, der berøres af opgaven, bliver godt involveret og forberedt på de ændringer, der træder i kraft 1. december Hertil er beskrevet roller, som kan være inspiration til, hvilke roller der bør være inkluderet i organiseringen af opgaven. Der er i foråret 2014 gennemført et gevinstrealiseringsforløb vedrørende bølge 3. Formålet har været at støtte kommunerne i at indkøbe effektive selvbetjeningsløsninger og understøtte en implementering, der fører til virkelige forandringer i organisationen, så kommunerne kan høste yderligere gevinster. Der gennemføres ikke et tilsvarende forløb for bølge 4, men metode og redskabssamling fra bølge 3 kan også finde anvendelse i bølge 4. Materialet findes her. Generel information om gevinstrealisering findes her Du kan læse mere om obligatorisk digital selvbetjening her 0.1 Faseplan og milepælsoverblik Faseplanen for bølge 4 af obligatorisk digital selvbetjening kan ses i Figur 1. Planlægningsfasen skal være gennemført ca. 15. juni, og munder ud i en program- eller projektbeskrivelse. Beskrivelsen indstilles til det relevante beslutningsniveau i kommunen og fastlægger formål og ambitionsniveau samt beskriver den indsats, der skal til, for at kommunen lever op til lovgivning og økonomiaftale til 1. december. Beskrivelsen bør indeholde en plan, en business case og organiseringen af arbejdet. Side 5/29

6 Figur 1 Faseplan for obligatorisk digital selvbetjening I indkøbsfasen indhentes tilbud, og der indgås kontrakt om indkøb af de løsninger, som kommunen har behov for. Indkøbsfasen afsluttes ca. 1. oktober, og frem mod 1. december implementeres løsningerne, arbejdsgange ændres, undervisning af medarbejdere gennemføres, og kommunikationen til borgerne tilpasses de nye forhold. Figur 2 giver et overblik over milepælene i faserne. Figur 2 Milepæle i planlægnings-, indkøbs- og implementeringsfasen Milepælsplanen beskriver en generel, kommunal proces. Den klare opdeling i faser og milepæle gør opgaven lettere at gå til, og gør det nemmere at vurdere, hvor særlige kommunale forhold gør det nødvendigt at tilføje milepæle og aktiviteter, eller giver mulighed for at springe dele af opgaven over. Både faser og milepæle er beskrevet i detaljer i kapitel 1, 2 og Forslag til kommunal organisering Forslaget til organisering tager udgangspunkt i, at opgaven løses ved gennemførelsen af et program. Programorganisationen ligner til forveksling en organisation for et større Side 6/29

7 projekt, og ordvalget er naturligvis ikke vigtigt, så længe rollerne besættes, og ansvaret hos rollerne løftes. Organiseringen af opgaven kunne se ud som i Figur 3. Figur 3 Typisk programorganisering for obligatorisk digital selvbetjening i bølge 4 I de fleste kommuner vil hovedparten af opgaven skulle løses og implementeres i Socialforvaltningen. Projektet har en projektleder, der refererer til en programleder. Tillader størrelsen af opgaven det, kan programlederen også fungere som projektleder på projektet. Programlederen refererer til programstyregruppen, der ledes af programejeren. Se eksempler på kommunal organisering af arbejdet med obligatorisk digital selvbetjening i Bilag 1-2. Rollerne og det medfølgende ansvar i programorganisationen er uddybet i Figur 4. Figur 4 i programorganisationen Side 7/29

8 Programejeren vil typisk være direktøren for den forvaltning, der løfter den største del af opgaven. Ud over programejeren består programstyregruppen af fagcheferne fra de områder i de to forvaltninger, der påvirkes væsentligt af programmet. Fagcheferne er gevinstansvarlige og har derfor ansvaret for at realisere gevinsterne, når implementeringsfasen er afsluttet. Det er programejer tæt superviseret af projektleder der er ansvarlig for, at løsningen er acceptabel for medarbejderne. Programlederen bør have betydelig projekterfaring. Projektlederne bør også have projekterfaring, og de bør dertil have en rimelig indsigt i fagområdet, for at sikre en effektiv gennemførelse af projekterne. Side 8/29

9 1. Fase 1: Planlægning Om planlægningsfasen I planlægningsfasen skal kommunen skabe klare rammer for programmets gennemførelse af bølge 4 af obligatorisk digital selvbetjening. De vigtigste opgaver i planlægningsfasen er: Indhentning af viden om nuværende systemer og arbejdsgange og kortlægning af opgavens omfang Organisering af programmet og afklaring af roller og ansvar Fastsættelse af ressourcer, økonomi og gevinster Ved fasens afslutning er programbeskrivelsen, inklusiv en detailplan for den efterfølgende indkøbsfase, godkendt. Det følgende afsnit giver et overblik over materialer og skabeloner til inspiration for fasens gennemførelse, og efterfølgende gennemgås alle fasens milepæle. Redskaber i planlægningsfasen Til planlægningsfasen har KL/KOMBIT udarbejdet et omfattende materiale til inspiration for beskrivelse af opgaven, og der er udarbejdet skabeloner som yderligere bidrag til konkretisering af milepælenes leverancer. Generisk programorganisation i drejebogens afsnit 0.2 Fakta-ark vedr. opgaveområderne Rapport og brugerrejser vedr. opgaveområderne Skabeloner til beskrivelse af mål, forandringer og gevinster Skabelon til business case Program- eller projektbeskrivelse (kommunalt værktøj) Skabelon til interessentanalyse og kommunikationsplan Vejledning til gevinstrealisering 1.1 Ejerskab for opgave besluttet og projektressourcer afsat Fasens første større opgave er at beslutte, hvor det overordnede ansvar for opgaven skal placeres i kommunen. Personen med det overordnede ansvar kaldes programejeren, og vil typisk være forvaltningsdirektøren for den forvaltning, der påvirkes mest. Når programejeren har fået det overordnede ansvar for opgaven, udpeger programejeren programlederen, de gevinstansvarlige og eventuelt andre deltager i programstyregruppen. Programlederen udpeger sammen med programstyregruppen resten af programorganisationen, herunder projektlederne i fagområderne og de fagspecialister, der skal deltage i projekterne, med udgangspunkt i den generiske programorganisation i afsnit 0.2. Programejeren, programlederen og de gevinstansvarlige er udpeget. Side 9/29

10 Kommunen udpeger den overordnede ansvarlige for opgaven, der får rollen som programejer. Det vil typisk være kommunens direktion eller en direktør, der står for dette. Programejeren udpeger programlederen samt de gevinstansvarlige. 1.2 Samarbejde med fagområder etableret Programlederen afholder opstartsmøde med de relevante fagområder og sørger for, at roller og ansvar er klart kommunikeret. Programlederen udarbejder eventuelt formelle aftaler om ressourceafgivelse til programmet. Her er det vigtigt at arbejde aktivt med at skabe ejerskab i fagområdet. Programlederen skal måske være opmærksom på at give plads til fagområdets egen opbygning af viden og forståelse for opgaven, eller på anden vis give plads og sikre ejerskab både blandt de involverede medarbejdere og hos ledelsen. Endelig beskrives fremgangsmåden ved eskalering af udfordringer: hvem kan træffe hvilke beslutninger samt hvilken rapportering skal programlederen levere til programstyregruppen. Dette kaldes også programmets governance. Kommunens programorganisation og governance er etableret, der er afholdt opstartsmøde, og roller og ansvar er gennemgået og accepteret af alle programmets deltagere. Programlederen har typisk det udførende ansvar for at få færdiggjort bemandingen af programorganisationen og er sammen med programstyregruppens medlemmer ansvarlig for mobilisering og motivering af fagområderne, så de løfter opgaven. 1.3 Viden om as is i kommunen indsamlet Kommunen skal indsamle viden, der giver et overblik over, hvordan opgaven håndteres i dag, også kaldet kommunens as is-billede. As is-billedet omfatter nuværende processer, forretningsgange og systemer, som forvaltningerne bruger til at løse opgaven, samt hvilke medarbejdere, der udfører arbejdet. KL/ KOMBIT har udarbejdet et omfattende generisk materiale for hvert opgaveområde. Materialet viser, hvordan as is-billedet typisk ser ud og kan bruges som udgangspunkt for kommunens vidensindsamling til as-is-billedet, og som eksempel på, hvordan leverancen kan se ud. Beskrivelse af as is-billedet, der viser, hvordan opgaven håndteres i kommunen i dag. Programlederen igangsætter og leder det daglige arbejde, og er typisk ansvarlig for indsamling af materiale og skabeloner, der er udarbejdet i KL/KOMBIT-regi. Side 10/29

11 Projektlederne er ansvarlige for at igangsætte og styre indsamlingen af as-is-materialet i de enkelte forvaltninger, mens fagspecialisterne har ansvaret for den faktiske vidensindsamling. 1.4 Afhængigheder til andre projekter og systemer kortlagt I forbindelse med indsamling af viden kan det ske, at der opdages afhængigheder til projekter eller ad hoc opgaver, der allerede er igangsat i kommunen. Disse afhængigheder skal kortlægges for at sikre, at løsningen af denne opgave koordineres med eksisterende opgaver, så de samme udfordringer ikke løses flere steder, og således at tidsmæssige afhængigheder kortlægges tidligt. Afhængigheder til eksisterende systemer skal ligeledes kortlægges, så behov for ændringer i disse synliggøres. Det kan også være projekter vedr. organisationsændringer eller lignende, der kan risikere at spille ind på arbejdet med obligatorisk digital selvbetjening. Afhængigheder til andre projekter og systemer er kortlagt, og der er truffet beslutning om hvordan afhængighederne skal håndteres. Programlederen har ansvaret for, at afhængighederne bliver kortlagt og for at skabe det samlede overblik og dele det med programstyregruppen, projekterne og kommunens IT afdeling. 1.5 Visioner, gevinster og kobling til kanalstrategi beskrevet til brug for kommunens to bebillede Før kommunen beskriver to-be-billedet skal de overordnede rammer for opgaven fastlægges. To-bebilledet viser, hvordan de berørte forvaltninger fungerer, når løsningen på området er implementeret. Beskrivelsen af to-be omfatter formulering af en vision for, hvordan opgaveløsningen skal foregå, hvilke gevinster der skal realiseres, samt hvordan opgaven hænger sammen med kommunens kanalstrategi. Alle gevinster skal have en gevinstansvarlig, og gevinsterne skal være specifikke og målbare, så de kan indgå i indtægtssiden af business casen senere i fasen. For at sikre, at kommuner kommer i mål med gevinsterne, er det vigtigt at måle på få centrale indikatorer i stedet for mange, som organisationen i sidste ende ikke får gennemført. Det der måles på, viser om digitaliseringsprojektet understøtter kommunens forretningsmæssige mål. Gevinsterne indgår i et målhierarki, der viser sammenhængen mellem udfordringer, gevinstmål og forandringer. Du kan læse mere om mål og opfølgning her Opgavens vision, effekter og koblingen til kanalstrategi er beskrevet. Side 11/29

12 Programejeren ejer visionen for opgaven. De gevinstansvarlige er ansvarlige for at hjemtage gevinsterne, når løsningen er implementeret, og programlederen har ansvaret for at styre programmet gennem denne del af processen. 1.6 Kommunens to be-billede beskrevet Når visionen, gevinsterne og opgavens kobling til kanalstrategi er beskrevet, udarbejdes kommunens to be-billede. To be-billedet viser, hvordan de berørte forvaltninger fungerer, når implementeringsfasen er gennemført, herunder hvordan processer, forretningsgange, systemer og medarbejdere spiller sammen. KL har udarbejdet et omfattende generisk materiale, der viser, hvordan to be-billedet kan se ud. Dette kan bruges som udgangspunkt for kommunens beskrivelse af sit to-be-billede, og som eksempel på, hvordan leverancen skal se ud. To-be-billedet er beskrevet. Programlederen er ansvarlig for sammensætningen af det samlede to-be-billede, mens projektlederne har ansvaret for to-be-billedet i forvaltningerne. 1.7 GAP-analyser for it og arbejdsgange foretaget Når programmet har både as-is og to-be-billedet, laves en GAP-analyse. GAP-analysen viser forskellene mellem de nuværende og fremtidige processer, forretningsgange, it-systemer, og de opgaver medarbejderne løser. Når GAP-analysen er færdiggjort, udleder program- og projektlederne de opgaver, der skal løses for at komme fra as-is til to-be og fordeler dem i programmets projekter og ad hoc opgaver. GAP-analyser er foretaget, og de afledte opgaver i programmets projekter og ad hoc opgaver er defineret. Programlederen, projektlederne og fagspecialisterne udarbejder GAP-analysen. 1.8 Program- og detailplan for indkøb er udarbejdet Projektlederne udarbejder projektplaner ud fra projekternes indhold, de ressourcer de har til rådighed og den overordnede tidsmæssige ramme for programmet. Indkøbsfasen planlægges på detailniveau. Programlederen samler disse inputs til en samlet programplan. Programplanen samt detailplanen for indkøbsfasen er udarbejdet. Side 12/29

13 Projektlederne udarbejder planer for projekterne, og planerne konsolideres i samarbejde med programlederen til programplanen. 1.9 Økonomi i fht obligatorisk digital selvbetjening afklaret, inklusiv business case etableret Projektlederne og programlederen udarbejder estimater for gennemførelsen af programmet ved at estimere omkostningerne for gennemførelsen af programmets projekter og ad hoc opgaver. Ændringer i driftsomkostninger udledes ved at sammenholde de nuværende driftsomkostninger med driftsomkostningerne ved to-be-billedet. Business casen laves ved at sammenholde disse omkostninger og gevinster. Udover at projektlederne og programlederen udarbejder en overordnet business case for hele programmet, bør der også være en business case for de enkelte projekter (områder), fx affald for privat og erhverv. Denne business case skal kvantificere de problemer, forudsætninger og potentialer, der er på området. Investeringen i selvbetjeningsløsningen skal stå mål med de gevinster, som kommunen kan høste. Det nytter ikke, at købe en dyr løsning, hvis den ikke hænger sammen med det man får ud af det i sidste ende, både i forhold til effektivisering men også i forhold til kvalitet. Business cases i version 0.1 er udarbejdet. Programlederen og projektlederne udarbejder sammen programmets business cases Plan for intern og ekstern kommunikation udarbejdet Når to be-billedet er kendt, udarbejder programlederen sammen med projektledere og deltagerne i projekterne en interessentanalyse. Ud fra interessentanalysen udarbejdes en kommunikationsplan, der bruges til at engagere programmets interessenter ved bl.a. at formidle programmets formål, konsekvenser og aktiviteter. Kommunikationsplanen omfatter både de interessenter, der berøres af programmet i fagområderne, samt politikere, borgere og virksomheder. Kommunikationsplanen er udarbejdet. Programlederen har ansvaret for udarbejdelsen af kommunikationsplanen Programbeskrivelse godkendt og politisk behandlet Programbeskrivelsen samler hele fasens produktion i én pakke, der indeholder programmets organisering, as-is og to-be-billederne, business casen, planen for programmet og kommunikationsplanen. Programbeskrivelsen godkendes først i programstyregruppen og eventuelt også i direktionen og på det politiske niveau. Godkendelsen af programbeskrivelsen er samtidig en godkendelse af overgangen til indkøbsfasen. Side 13/29

14 Programbeskrivelsen er færdig og godkendt. Programlederen samler programbeskrivelsen, programstyregruppen godkender programbeskrivelsen, og programejeren bærer den om nødvendigt videre til godkendelse i direktionen og på det politiske niveau. Side 14/29

15 2. Fase 2: Indkøb I indkøbsfasen skal kommunen indhente tilbud og indkøbe de nødvendige løsninger, der lever op til kommunens og de fællesoffentlige krav. Det er også her, at I stiller de ekstra krav til selvbetjeningsløsningerne, der sikrer at løsningerne ikke bare er gode, men også er effektive og smarte, jf. det arbejde med at høste yderligere gevinster, som er beskrevet i fase 1. De vigtigste opgaver i indkøbsfasen er: Fastlæggelse af krav til løsning og afsøgning af løsninger på markedet ift. krav Forhandling om pris og kvalitet, inddragelse af netværk og forhandling med tredje part Indkøb af løsninger og opdatering af business case Ved fasens afslutning er der indgået kontrakt med den eller de leverandører, der skal levere systemdelen af opgaven, og der er udarbejdet en detailplan for den efterfølgende Implementeringsfase. Det følgende afsnit giver et overblik over materialer og skabeloner til inspiration for fasens gennemførelse og efterfølgende gennemgås alle fasens milepæle. Redskaber i indkøbsfasen Til indkøbsfasen er der en del materiale og information, som du får brug for i løbet af fasen. Udviklingsvejledningen for velfungerende selvbetjeningsløsninger (krav til brugervenlighed og tilgængelighed) Designvejledningen for erhvervsrettede selvbetjeningsløsninger KL/KOMBIT s løsningskatalog (foreligger ca ) Deltagelse i Kommunalt netværk om obligatorisk digital selvbetjening Kommunens gevinsthandleplan, jf. afsnit Exitstrategi fra eksisterende løsninger beskrevet Som første skridt i indkøbsfasen danner programlederen, projektlederne, programmets it-specialist og andre relevante projektdeltagere sig et overblik over, hvilke kontraktlige forhold, der gør sig gældende for de nuværende løsninger, som kommunen har. Er der systemer, der helt skal udfases, er det vigtigt at få kortlagt, hvilke kontrakter der skal opsiges eller ændres, da it licens- og supportkontrakter kan have lange opsigelsesfrister. Dette sker i tæt kontakt med kommunens it-organisation. Der er udarbejdet en exit strategi med en plan for, hvornår og hvordan udfasning af nuværende selvbetjeningsløsninger skal ske, samt hvem der har ansvaret for, at det sker. Side 15/29

16 Programlederen har ansvaret for, at planen for udfasning af eksisterende selvbetjeningsløsninger bliver gennemført, og det vil typisk være systemejer i kommunens it-organisation, der i praksis udfører opgaven. 2.2 Koordinering med en eventuel 3. part (fx forsyningsselskaber) foretaget Der kan være områder i bølgeplanen, hvor kommunen har udliciteret opgaven til en tredje part. Det gjaldt fx for mange kommuner på affaldsområdet. I disse tilfælde er det vigtigt, at 3. partsleverandører tænkes ind i det fremtidige design af kommunikation med borgerne på området. Hvilken opgave har en eventuel 3. partsleverandør? Og er det evt. nødvendigt, at der ændres i kontrakten med leverandøren? Ud fra to-be-beskrivelsen identificerer projektlederne sammen med deres projektgrupper, om der er 3. partsleverandører, der berøres indenfor projektets fagområde. Dernæst sikrer de, at fagspecialisterne, der har kontakten til disse 3. partsleverandører, udfører opgaven. Er der behov for at genforhandle kontrakter med 3. partsleverandører, vil programlederen i første omgang tage opgaven og eskalere beslutning om kontraktændringer til programstyregruppen. Der er udarbejdet et overblik over eventuelle 3. parts leverandører, der påvirkes af to-be-løsningen, hvordan de påvirkes, samt hvem der skal koordinere med leverandørerne og hvornår. Program- og projektledere sikrer identifikation af 3. partsleverandører, der berøres, og fagspecialister udfører opgaven. Programstyregruppen skal godkende kontraktændringer, hvis de forekommer. 2.3 Krav til løsninger beskrevet Frem mod denne milepæl beskrives de samlede krav til nye selvbetjeningsløsninger i samarbejde med kommunens IT-funktion. Beskrivelsen af krav vil typisk bestå af fire delopgaver: 1. Indsaml standardkrav fra Udviklingsvejledningen 2. Detaljér overordnede krav fra to be-billedet 3. Detaljér krav i forhold til gevinstmål 4. Indsaml it-tekniske krav, så den fremtidige it-løsning kan fungere i kommunens systemlandskab. Anvend evt. KOMBIT s standardbeskrivelse af krav til det kommunale it-miljø, så sammenhæng til rammearkitektur og fælles standarder sikres. 5. Indsaml krav til fremtidig håndtering af 3. partsleverandører 6. Alle disse krav samles i kravspecifikationen. Kravarbejdet kan indeholde en række workshops, hvor krav defineres, og hvor det tjekkes, at kravene kan fungere samtidig. Man kan med fordel udarbejde et bilag med en række spørgsmål til leverandørerne, og bede dem om skriftligt at besvare, hvordan de forholder sig til kommunens krav til løsningerne, og hvordan de forholder sig til fx backend, rammearkitektur, grunddataprogrammet mv. Det er vigtigt, at leverandørerne er opmærksomme på, at der er andre projekter, som stiller krav til leverandørerne af selvbetjeningsløsningerne på kort og på langt sigt. Side 16/29

17 En samlet kravspecifikation, der danner grundlag for indkøb af selvbetjeningsløsninger. De gevinstansvarlige i programstyregruppen skal godkende indholdet af kravspecifikationen, da implementeringen af disse krav skal kunne realisere programmets gevinster. Programejeren skal godkende, at kravene holder sig indenfor de økonomiske og tidsmæssige rammer. Fagspecialisterne har ansvaret for, at der formuleres krav, så fagområdets gevinster kan realiseres, og så løsningen bliver godt modtaget af fagområdets medarbejdere. It-repræsentanten har ansvaret for at it-kravene formuleres, og program og projektlederne har ansvaret for, at kravene holder sig inden for rammen af to-be-beskrivelsen, der er udarbejdet i planlægningsfasen. 2.4 Sparring med kommuner og input fra leverandørdag For at sikre effektive indkøb og implementeringer af obligatorisk digital selvbetjening arrangerer KL/ KOMBIT og IT-brancheforeningerne DI-ITEK og IT-Branchen en leverandørdag, hvor kommunen kan indhente viden og erfaringer om leverandører, løsninger og priser samt undersøge muligheder for at indgå samarbejder med andre kommuner. Det vil være relevant for kommunen at deltage her for at få inspiration og kendskab til løsningerne i markedet. Sparring med andre kommuner kan give værdifuld viden om andres erfaringer med indkøb og implementering af løsninger, herunder leverandørdialog og leverandørernes levering af løsninger. Input fra leverandørdag indhentet og sparring med andre kommuner gennemført. Programleder samt eksempelvis projektledere og it-specialister deltager i leverandørdagen og står for eventuel yderligere sparring med andre kommuner. 2.5 Overblik over godkendte løsninger indhentet KL/KOMBIT udarbejder et løsningskatalog, som er en liste over løsninger, der lever op til de krav, der stilles i Udviklingsvejledningen. Listen baserer sig på leverandørernes vurdering af egne løsninger. Det er derfor vigtigt, at kommunen ikke går ud fra, at løsninger på oversigten er godkendt af KL/KOMBIT. Kommunen skal ved valg af løsning kontrollere, at løsningerne lever op til fællesoffentlige og egne krav til løsningerne. Oversigten kan tjene som et første vurderingsværktøj ved valg af løsninger. Liste over løsninger indhentet. Programlederen er ansvarlig for, at listen med løsninger bliver indhentet og anvendt i programmet. Side 17/29

18 2.6 Tilbud indhentet og leverandørmøder afholdt Når kommunen har fået beskrevet kravene i detaljer, har indhentet viden og sparret med andre kommuner om leverandører, løsninger og priser, udvælger programmet de leverandører, de ønsker at få et tilbud fra. Programlederen eller de ansvarlige projektledere kontakter de udvalgte leverandører og sender dem kravmaterialet samt datoer for tilbudsgivning og leverandørmøder. Rammes udbudsgrænsen følges reglerne for udbud. Tilbud fra udvalgte leverandører er indhentet og leverandørmøder er afholdt. Programlederen eller relevante projektledere er ansvarlig for indhentning af tilbud og afholdelse af leverandørmøder. 2.7 Dialog om pris med kommunalt netværk Efter kommunen har indhentet tilbud vil det være relevant, at programlederen kontakter sit kommunale netværk og sikrer sig, at de priser og løsningsforslag, kommunen har fået, er attraktive i forhold til de tilbud, andre kommuner har fået. Virker andre kommuners tilbud bedre, indhentes flere tilbud eller leverandører kontaktes igen. Priser og løsningsbeskrivelser er vurderet som gode sammenholdt med tilsvarende priser og løsninger fra andre kommuner. Programlederen er ansvarlig for, at der er afholdt en dialog med andre kommuner om løsninger og pris samt for at lave en vurdering af om kommunens tilbud er gode, i forhold til de tilbud kommuner med tilsvarende løsningsbehov har modtaget. 2.8 Beslutning om køb truffet Når der er indhentet fyldestgørende tilbud, udarbejder programlederen et beslutningsoplæg til programstyregruppen om indkøb af løsninger. Det er væsentligt, at de gevinstansvarlige kan se, hvordan løsningen vil påvirke deres fagområde, så de kan se, om de med løsningen kan realisere de ønskede gevinster i fagområdet. Den samlede programstyregruppen beslutter derefter, hvilke løsninger der indkøbes. Der er truffet en beslutning om, hvilke løsninger kommunen vil indkøbe. Programlederen er ansvarlig for at udarbejde et beslutningsoplæg til programstyregruppen. Programstyregruppen beslutter, hvilken løsning kommunen skal købe. Side 18/29

19 2.9 Kontrakt indgået Når programstyregruppens beslutning er truffet, sørger programlederen, evt. i samarbejde med kommunens indkøbsfunktion og it-organisation, for det praktiske omkring kontraktindgåelse. Programstyregruppen godkender kontrakten og programejeren underskriver kontrakten. Kontrakten kan behandles og godkendes af programstyregruppen sammen med den opdaterede business case samt organiseringen og plan for implementeringsfasen. Der er indgået kontrakt med den ønskede leverandør. Programlederen afklarer roller ved indkøbet ift. kommunens indkøbsafdeling og it-organisation. Programlederen er ansvarlig for kontraktudarbejdelsen og dialogen med leverandører. Programstyregruppen godkender kontrakten og programejeren underskriver kontrakten Business case opdateret Efter løsningsvalget er truffet, opdateres business casen i samarbejde med IT-funktionen med prisen for de valgte løsninger, så business casen er opdateret ved udgangen af indkøbsfasen. Den opdaterede business case kan behandles og godkendes af programstyregruppen sammen med kontrakten samt organiseringen og planen for implementeringsfasen. Business casen er opdateret efter løsningsvalg er truffet i indkøbsfasen. Programlederen er ansvarlig for opdateringen af business casen. Programstyregruppen godkender den opdaterede business case Implementeringsfasen organiseret og planlagt Antallet af deltagere i implementeringsfasen udvides med blandt andet brugerne i fagområderne og måske også undervisere, supportere i it-organisationen og andre. Derfor er der behov for at få et overblik over, hvem der deltager i implementeringsfasen, ligesom der er behov for, at implementeringsfasen planlægges i detaljer. Planen og organisationen kan behandles og godkendes sammen med kontrakten og den opdaterede business case. Det er også på dette tidspunkt, at kommunen udarbejder en gevinsthandleplan, der sikrer, at de virkelige forandringer i organisationen bliver gennemført og forankret. Godkendelsen af kontrakt, business case, organisation, detailplan for implementeringsfasen og gevinsthandleplanen er samtidig en godkendelse af overgangen til implementeringsfasen. Organisationen for programmet i implementeringsfasen samt detailplanen for implementeringsfasen er færdiggjort og godkendt af programstyregruppen. Side 19/29

20 Programlederen er ansvarlig for udarbejdelse af organisationen og planen for implementeringsfasen. Programstyregruppen godkender begge dele. Side 20/29

Workshop om planlægningsfasen - opsamling

Workshop om planlægningsfasen - opsamling Workshop om planlægningsfasen - opsamling Kommunalt netværk om obligatorisk digital selvbetjening København, 3. april 2014 Tak for en god netværksdag på Islands Brygge den 3. april 2014. På de efterfølgende

Læs mere

Kommunalt netværk om obligatorisk digital selvbetjening INTRODUKTION TIL DREJEBOGEN FREDERICIA DEN 3. MARTS 2015

Kommunalt netværk om obligatorisk digital selvbetjening INTRODUKTION TIL DREJEBOGEN FREDERICIA DEN 3. MARTS 2015 Kommunalt netværk om obligatorisk digital selvbetjening INTRODUKTION TIL DREJEBOGEN FREDERICIA DEN 3. MARTS 2015 Dagens program 09.30 10.00 Registrering og morgenbrød 10.00 10.30 Introduktion til Obligatorisk

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

SAPA projektorganisering - kom godt i gang

SAPA projektorganisering - kom godt i gang SAPA projektorganisering - kom godt i gang Fem gode råd Fem første steps 1. Skab overblik over alle projekter og få skabt ledelsesmæssig bevågenhed, synlighed og forankring 2. Informér om forandringer

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Redskabssamling til gevinstrealisering

Redskabssamling til gevinstrealisering Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G 1. Ledelsesresumé Baggrund I forbindelse med vedtagelsen

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Projektets navn E-booking Fælles løsning i ét system

Projektets navn E-booking Fælles løsning i ét system Projektets navn E-booking Fælles løsning i ét system Projektejer Henrik Mølholm Henrik Mølholm Projektleder Kia Fog Kristensen Kia Fog Kristensen Projektgruppe Kia Fog Kristensen Trine Vinderslev Niels

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015 SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder oktober 2015 Hvem er KOMBIT? KOMBIT er kommunernes itfællesskab. 100 % ejet af KL og kommunerne. KOMBITs mission er at samle kommuner om fælles itløsninger, der fremmer effektivitet

Læs mere

KSD Netværksmøde I. Implementeringshåndbogen. Mette Bagge, KMD

KSD Netværksmøde I. Implementeringshåndbogen. Mette Bagge, KMD KSD Netværksmøde I Implementeringshåndbogen Mette Bagge, KMD INDHOLD 1. Opbygning af implementeringshåndbogen 2. Formål med Implementeringshåndbogen 3. Målgrupper 4. Roller og ansvar 5. Beskrivelse af

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Implementering. Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer. Horsens

Implementering. Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer. Horsens Implementering Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Horsens Dagsorden Om klare mål og indikatorer forudsætningen for god involvering God forandringsledelse Implementeringstaktik Hastighed

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver

Læs mere

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET V/ Flemming Engstrøm og Nils Thor Rosted Hvornår starter implementeringen i kommunen? Den er i gang! Forberedende aktiviteter på alle projekter Forberedelse

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Selvbetjeningsløsninger til Affald - private og erhverv

Selvbetjeningsløsninger til Affald - private og erhverv Selvbetjeningsløsninger til Affald - private og erhverv Vejledning til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til vejledning til gevinstrealisering............................ 3 1.1 Læsevejledning............................................

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning

Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 1 2. HVAD ER PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENT (PROGRAMME DEFINITION)... 1 3. FORMÅLET MED PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENTET...

Læs mere

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND ADMINISTRATION OG DIGITALISERING STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND KL driver i samarbejde med Implement A/S et netværk - Strategi og Digitalisering hånd i hånd

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL

Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL Effektiv Digital Selvbetjening Leverandørdag, Horsens 16. juni 2015 DEN FÆLLESKOMMUNALE INDSATS FORENINGER Digitalisering

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Projektets titel: Intern kommunikation, forbedrede HR-processer og intranet Dato for forelæggelse af projektbeskrivelse

Læs mere

Projekt Samarbejdsplatform Vejledning til kommunalt review af udbudsmateriale Juni 2016 Input og forslag til kommunens lokale reviewproces Version 0.5 www.kombit.dk/samarbejdsplatformen Version 0.5 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Programledelse. Digitalisering og monopolbrud. Kim Nielsen Ranch Programleder. 13. januar 2014

Programledelse. Digitalisering og monopolbrud. Kim Nielsen Ranch Programleder. 13. januar 2014 Programledelse Digitalisering og monopolbrud.. Kim Nielsen Ranch Programleder 13. januar 2014 Hvem er jeg? Digitalisering og monopolbrud Dagsorden Kort om Herning Kommune Baggrunden for porteføljestyring

Læs mere

Hvad er capex-investeringer?

Hvad er capex-investeringer? 1 2 Hvad er capex-investeringer? Normalt store investeringsprojekter Nogle gange kan capex-investeringerne være tilbagevendende vær opmærksom på at opnå det fulde potentiale Capex-investeringer er ikke

Læs mere

Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning

Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Visuel Ledelse i udviklingsprojekter

Visuel Ledelse i udviklingsprojekter Visuel Ledelse 23. nov. 10 Visuel Ledelse i udviklingsprojekter Visuel planlægning og styring af udviklingsprojekter Visuelle midler Lean i udviklingsafdelingen Lean i mødekulturen Etablering af fælles

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart. Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

BUSINESSCASE. Direktionen har drøftet idékataloget på møde d. 19. marts 2015 og chefgruppen tilsvarende d. 7. april 2015.

BUSINESSCASE. Direktionen har drøftet idékataloget på møde d. 19. marts 2015 og chefgruppen tilsvarende d. 7. april 2015. BUSINESSCASE Anskaffelse af Dream Broker Studio 1. Idé Udgangspunktet er idékataloget for digitaliseringsprojekter, som er tilvejebragt sammen med de enkelte ledere i organisationen. Videohjælp/Guides

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

MASTERPLAN proces for etablering af et nyt kommunalt museum Langeland Kommune.

MASTERPLAN proces for etablering af et nyt kommunalt museum Langeland Kommune. , version 1.0 - august 2014 MASTERPLAN proces for etablering et nyt kommunalt museum. Aktivitet Opgave Startdato Slutdato Kommentar: Hvem gør det? 1.0 Fastsættelse dato for ophør den nuværende samdriftstale

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA)

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Christian

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014

Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014 Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014 Hvad vil vi gerne dele med jer i dag? Kort om os Erhvervsstyrelsen, brugervenlighed og VIRK v. Hanne Vestergaard

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...

Læs mere

Estimering af kommunernes interne ressourcetræk ved implementering af monopolbrudsprojekterne

Estimering af kommunernes interne ressourcetræk ved implementering af monopolbrudsprojekterne LEDELSESRESUMÉ Estimering af kommunernes interne ressourcetræk ved implementering af monopolbrudsprojekterne Seks kommuner og KOMBIT har afholdt en workshop med det formål at kunne give kommunerne en indikation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Styrket samspil på det samlede børneområde

Styrket samspil på det samlede børneområde Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET

Læs mere

Obligatorisk digital selvbetjening Affald.

Obligatorisk digital selvbetjening Affald. Obligatorisk digital selvbetjening Affald. HVAD ER OBLIGATORISK DIGITAL SELVBETJENING? Obligatorisk digital selvbetjening: De, der kan, skal betjene sig selv 80% af ansøgninger/anmeldelser fra borger til

Læs mere

Programorganisering for IT-strategi 0-18

Programorganisering for IT-strategi 0-18 Programorganisering for IT-strategi 0-18 Indhold Baggrund og formål... 1 Organisation... 2 Styring af programmet... 2 Programstyregruppen... 2 Ledelse og forankring i organisationen... 3 IT-strategi gruppen...

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Læs mere

R E S U L T AT K O NT R AK T

R E S U L T AT K O NT R AK T R E S U L T AT K O NT R AK T Effektiv digital selvbetjening Projekt 1.2 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Det er projektets formål at sikre, at der på alle de obligatoriske

Læs mere

Lønkontrol Implementeringsguide

Lønkontrol Implementeringsguide Lønkontrol Implementeringsguide Marts 2015 Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund 3 3. Forandringsområder 4 4. Faser i processen 5 5. Forankring og videnressourcer 5 6. Hvordan kan det gribes an? 6 7. Hvor skal

Læs mere

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. - Chefkonsulent Flemming Engstrøm

KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET. - Chefkonsulent Flemming Engstrøm KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF MONOPOLBRUDDET - Chefkonsulent Flemming Engstrøm Hvornår starter implementeringen i kommunen? Den er i gang! Forberedende aktiviteter på alle projekter Forberedelse af monopolbruddet

Læs mere