Forslag til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark

Transkript

1 Forslag til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark December 2011

2 Indhold 1 Planprocessen Redegørelse for råstofforsyningen Indvinding af grus/sand/sten Indvinding af ler, bentonit og klæg Ler og bentonit Klæg Sømaterialer og importeret granit m.v Transport Strategi for den fremtidige forsyning Hvad er en råstofforekomst? Byudvikling og fritidsområder Barrierer for indvinding Nabogener og trafik ved råstofindvinding Beskyttelse af natur og landskab Grundvandsbeskyttelse Fortidsminder Råstoffer til klimatilpasning Arealer til råstofindvinding Bæredygtig råstofindvinding Fremtidig forsyningsstruktur Retningslinjer for råstofindvinding og efterbehandling Definitioner Retningslinjer for ressourcebeskyttelse Retningslinjer for indvindingstilladelser Indvindingstilladelser uden for graveområder Retningslinjer for efterbehandling Særlige retningslinjer for Fyn, Sydvestjylland og Trekantområdet Den fremtidige forsyning med råstoffer Kvalitetsmaterialer og fyldsand Det fremtidige behov for råstoffer og indvindingsområder... 29

3 5.3 Råstofplanens graveområder for sand/grus/sten Råstofplanens graveområder for ler, bentonit og klæg Kortlægning af råstoffer Sand, grus og sten Andre undersøgelser Sikring af den fremtidige forsyning Sand, grus og sten Klæg Ler til teglproduktion Miljøvurdering af råstofplanen Ikke-teknisk resumé Planens overordnede målsætninger og prioriteter Planen i forhold til nationale og regionale politikker Regionens miljøstatus Miljøvurdering af Råstofplanen Nul-alternativ Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga. planens gennemførelse Referencer Miljøvurderingsskemaer Bilag 1: Kort over grave- og interesseområder Bilag 2: Miljørapporter over ansøgninger til graveområder 2

4 Forord Forsyning med råstoffer til byggeri, diger og infrastrukturanlæg er grundlæggende for den fortsatte udvikling og velstand i Region Syddanmark. Samtidig skal det sikres at der er balance mellem behovet for at skabe vækst og udvikling, og hensynet til natur, grundvandsbeskyttelse og levevilkår for de mennesker, der bor hvor råstofferne udvindes. Gennem råstofplanen skal regionsrådet afveje disse behov og fremlægge en plan der sikrer forsyningen de kommende minimum 12 år. For at reducere transporten af råstoffer, er det målsætningen at områderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland skal være selvforsynende med sand, grus og sten. Regionsrådet vedtog i efteråret 2010 at råstofplanen skal revideres i 2012 og derfor blev råstoferhvervet, kommuner, andre myndigheder og alle der havde lyst, inviteret til at deltage i diskussionen og komme med ideer og forslag. Det blev til 56 indkomne forslag, heraf 27 ansøgninger til nye graveområder. På baggrund af råstofforsyningssituationen og de indkomne idéer og forslag har regionsrådet udarbejdet et forslag til råstofplan 2012, som nu fremlægges i offentlig høring. Jeg vil på regionsrådets vegne invitere alle der har synspunkter på forslaget, til at deltage i høringsfasen frem til 27. februar via regionens hjemmeside. Høringssvarene vil danne grundlag for den endelige råstofplan som forventes vedtaget i

5 1 Planprocessen Regionsrådet vedtog Råstofplan 2008 for Region Syddanmark den 23. februar Råstofplanen er en ny plantype, der blev fastlagt i råstofloven i forbindelse med kommunalreformen. Råstofplanen er en plan for den fremtidige indvinding og forsyning, der fortrinsvis omfatter råstofferne ler, klæg, bentonit, sand, grus og sten. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Ifølge råstoflovens 6a (tekstboks 1) skal regionsrådet gennemgå råstofplanen hvert fjerde år og vurdere om der er behov for justeringer eller revision af planen. Regionen har derfor lavet en redegørelse for råstofforsyningen i Region Syddanmark. I råstofplan 2008 har regionen tilstræbt en forsyning med råstoffer, der svarer til efterspørgslen i 24 år i henholdsvis Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn. Redegørelsen viser at det er ikke lykkedes fuldt ud at sikre en tilstrækkelig, decentral forsyning med råstoffer i alle dele af regionen. Derfor har Regionsrådet besluttet at revidere råstofplanen. Råstofplan 2008 og redegørelsen for forsyningen kan ses på regionens hjemmeside Tekstboks 1: Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen:» 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 5. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 6. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. Stk. 7. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk. 1-6.«4

6 2 Redegørelse for råstofforsyningen 2.1 Indvinding af grus/sand/sten Hvert år indberetter råstofindvinderne den samlede indvinding fordelt på anvendelseskategorier til Danmarks statistik. Indberetningerne viser at der er sket et markant fald i indvindingen siden 2006 hvor indvindingen toppede. Aktiviteten er nu lavere end i 1994 da der sidst var et lavpunkt i aktivitetsniveauet. Udviklingen i de indvundne mængder ses af Figur 1-1 Figur 2-1. Indvinding af sand, grus og sten i Region Syddanmark i årene I de fleste grusgrave sker oparbejdning af rågruset til produkter af forskellig kvalitet og anvendelse. Råstoffernes kornstørrelsesfordeling og mineralogiske sammensætning er afgørende for hvilke produkter, der kan oparbejdes. Tekstboks 2 viser nogle af de mest anvendte kvalitetsparametre. Tekstboks 2. Kvalitetsparametre ved klassificering af grus. Grus og stenindholdet er den del af materialerne hvor partiklerne er større end 2 mm Sandindholdet er den del materialerne hvor partiklerne er mindre end 2 mm og større end 0,075 mm Fillerindholdet er den vejtekniske betegnelse for den del af et materiale der passerer en sigte med maskevidde 0,075 mm Sandækvivalent (SE-tal) er udtryk for indholdet af sand og andre grove partikler i procent af det totale volumen, og har betydning for kvaliteten af vejmaterialer. Indholdet af lette korn samt bjergartsfordelingen har betydning for anvendelse af sand/grus/sten til beton og asfalt. Kvalitetssammensætningen af råstofforekomsterne i Region Syddanmark er således, at indvindingen fordeler sig med i gennemsnit 26 % fyldsand, som er det råstof der har lavest værdi, 40 % kan anvendes til vej- 5

7 materialer og 33 % til betontilslag, som er den fraktion der har den højeste værdi. Forekomsten og tilgængeligheden af råstofferne er ikke ligeligt fordelt over regionen. Fx finder 27 % af indvindingen i Region Syddanmark sted i Aabenraa kommune. Tabel 2-1 viser 10 års indvinding af sand, grus og sten i Region Syddanmark Tabel 2-1. Indvinding af sand, grus og sten fordelt på kommuner og de fire delområder i perioden I tabellen er angivet materialernes beskaffenhed samt hvor stor en procentdel af den regionale indvinding de udgør. Værdierne er angivet i 1000 m 3. Fyn Kommune Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt Middelfart % Assens % Faaborg-Midtfyn % Kerteminde % Nyborg % Odense % Svendborg % Nordfyns % Langeland % Ærø % I alt % Af regional indvinding 20 % 45 % 32 % 23 % 30 % 38 % 31 % Trekantområdet Kommune Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt Billund % Fredericia % Kolding % Vejle % I alt % Af regional indvinding 27 % 28 % 22 % 9 % 12 % 17 % 21 % Sydvestjylland Kommune Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt Esbjerg % Fanø % Varde % Vejen % I alt % Af regional indvinding 22 % 9 % 2 % 3 % 16 % 10 % 13 % Sønderjylland Kommune Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt Haderslev % Sønderborg % Tønder % Aabenraa % I alt % Af regional indvinding 31 % 19 % 45 % 65 % 43 % 36 % 35 % 6

8 Region Syddanmark Fyldsand Bundsikring Stabilgrus Asfalt Betontilslag Andet I alt I alt % Af regional indvinding 26 % 25 % 13 % 3 % 32 % 2 % En særlig råstoftype er kvartssand. Kvartssand består af afrundede kvartskorn og anvendes til specielle formål, bl.a. faldunderlag. I Region Syddanmark er der indvundet 0,8 mio. m 3 kvartssand i de seneste 10 år. Det svarer til 18 % af produktionen i hele landet i perioden. Tabel 2-2. Den årlige indvinding af kvartssand i perioden Indvindingen er fordelt på kommuner og de fire delområder. Kun kommuner hvor der sker en indvinding af kvartssand er vist. Værdierne er i 1000 m 3. Fyn Svendborg I alt Trekantområdet Billund Fredericia Vejle I alt Sydvestjylland Esbjerg Varde I alt Sønderjylland Aabenraa I alt Region Syddanmark I alt Indvinding af ler, bentonit og klæg Ler og bentonit Der indvindes ler til teglværker i Sønderjylland, på Sydfyn og i Sydvestjylland. I Vejle Kommune har der tidligere været indvinding af teglværksler, men denne er ophørt i

9 Rødbrændende ler kan kun indvindes i de øverste 1-2 meter af lerforekomster hvor kalken er udvasket. I de fleste gamle teglværksgrave er den finkornede rødbrændende ler udgravet og indvindingen sker i dag på landbrugsarealer med stenfrit smeltevandsler eller med fed stenholdig moræneler. Gulbrændende ler indvindes i dybere lergrave, ofte i tilknytning til teglværkerne. Figur 2-2 viser udviklingen i de indvundne mængder ler i regionen gennem det seneste konjunkturudsving fra 1994 til Der ses en tendens til fald i indvindingen. Særligt er indvindingen på Fyn gået tilbage. Figur 2-2. Kumuleret Indvinding af ler i Region Syddanmark i perioden Langt hovedparten af det rødbrændende ler indvindes i Sønderjylland, mens indvindingen af gulbrændende ler er omtrent lige stor på Fyn og i Sønderjylland (Figur 2-3 og Tabel 2-3). I Sønderjylland foregår lerindvindingen primært nær de mange teglværker ved Egernsund. 8

10 Figur 2-3. Indvinding af ler og placeringen af teglværker. Af Tabel 2-3 fremgår det at der på Fyn er indvundet m 3 ler til anden anvendelse end tegl. Der er fortrinsvis tale om indvinding af ler til isoleringsmaterialer, som nu er ophørt. Bentonit er en lys og blød lerbjergart der bl.a. har evnen til at kvælde, dvs. at svulme kraftigt op, når produktet opslæmmes i vand, og har desuden stor ionbytningsevne. Det gør lerarten egnet til anvendelser som bindemiddel i støbesand, vandstandsende membraner under lossepladser og til forsegling af jordboringer. Tabel 2-3. Indvindingen af ler i Region Syddanmark i perioden Tal angiver 1000 m 3. Rødbrændende Gulbrændende Anden anvendelse Bentonit I alt Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region syddanmark Klæg Klæg indvindes i de tidligere marskområder bag digerne ved vadehavet. Klæg består af fine partikler af både mineralsk og organisk materiale der afsættes af tidevandet på de lavtliggende marskområder i Vadehavet. Klæg er væsentligt for reparation og bygning af diger. I 2006 blev der gennemført forstærkning og reparation af digerne langs Vadehavet efter den seneste stormflod i Der er udlagt enkelte indvindingsområder til klæg i Råstofplan Disse områder er oprindelig udlagt på baggrund af undersøgelser foretaget af Sønderjyllands og Ribe Amter. /1/ 9

11 De udlagte områder vurderes ikke at give tilstrækkelig sikkerhed for en forsyning til sikring af digerne i de kommende år. 2.3 Sømaterialer og importeret granit m.v. Behovet for kvalitetsmaterialer kan tilgodeses gennem anvendelse af sømaterialer og importeret granit. I perioden er der losset ca. 10 mio. m 3 grus og sten, herunder knust granit i regionens havne. Samtidig er der eksporteret ca. 2 mio. m 3 - formentlig primært sand. For perioden 2001 til 2010 gælder at sømaterialer og granit udgør 23 % af det samlede forbrug af kvalitetsmaterialer i regionen. Det er en stigende andel i forhold til tidligere: Mens indvindingen af bakkematerialer er gået stærkt tilbage i forbindelse med de seneste års konjunkturnedgang, er indskibningen af granit- og sømaterialer ikke gået tilbage, men nærmere øget (Figur 2-4). Som det ses af Figur 2-5 sker indskibningen af stenmaterialer over hele regionen, men den er mest markant i Sydvestjylland hvor der er knaphed på landmaterialer. Figur 2-4. Indskibede granit- og sømaterialer til havne i Region Syddanmark. 10

12 Figur 2-5. Fordelingen af indskibede materialer i Region Syddanmarks havne. Tabel 2-4 viser at der jævnt fordelt i regionen er mulighed for at indskibe materialer. De væsentligste havne er Esbjerg, Kolding, Vejle, Aabenraa og Nyborg, men også bynære havne som f.eks. Odense er af betydning. På længere sigt forventes Lindøterminalen at overtage Odense Havns funktion. Som det ses af Tabel 2-4 er der også en mindre eksport at materialer, den væsentligste udgår fra Aabenraa og formodes primært at bestå af sand. Tabel 2-4. Transport stenmaterialer via Region Syddanmarks havne i perioden Tallene i tabellen angiver 1000 m 3. Fyn Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel Middelfart 105 2, ,5 Assens 0 41,9 0 41,9 Faaborg Kerteminde Nyborg ,3 10,6 1156,3 Odense , ,9 Svendborg 3 83,75 6,9 86,8 Langeland Ærø 124 2, ,5 I alt % 11

13 Trekantområdet Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel Fredericia ,9 17,5 273,9 Kolding ,5 3, ,5 Vejle ,5 82,5 1698,5 I alt % Sydvestjylland Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel Esbjerg , ,1 Varde I alt % Sønderjylland Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel Haderslev 1 44,4 0 45,4 Sønderborg 2 239, ,4 Aabenraa , I alt % Region Syddanmark Sømaterialer (grove) Import (granit) Eksport (sand) Grus og sten og knust granit Andel I alt % 2.4 Transport Danmarks Statistik udgiver en årlig statistik over national vejgodstransport efter godsart. Figur 2-6 viser at transportarbejdet for sand, grus, sten og jord følger konjunkturudviklingen. Det ses at transporten med tunge materialer som sand, grus og sten udgør mellem en femtedel og en fjerdedel af alt transportarbejde i Danmark. 12

14 Figur 2-6. Transportarbejdet i hele Danmark i perioden Transportaktiviteten er opgjort i måleenheden tonkm. Definitionen på tonkm er produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. 1 tonkm er således det arbejde, der foregår, når 1 ton flyttes 1 km. Referencer: /1/. Klægindvinding til forstærkning af: Ballum-Astrup Dige, Rejsby Dige og Rømødæmningen, Johansen og Kalstrup A/S for Sønderjyllands Amt og Ribe Amt, januar

15 3 Strategi for den fremtidige forsyning I råstofplanens før-offentlighedsfase i oktober-december 2010 indkaldte Region Syddanmark ideer og forslag til Råstofplan Regionen har modtaget 56 ideer og forslag til råstofplanen i forhøringsfasen. Heraf er 27 ansøgninger til nye graveområder fra lodsejere og entreprenører og desuden bidrag fra kommuner, organisationer og offentlige institutioner. I dette kapitel fastlægges regionsrådets strategi for den fremtidige forsyning på baggrund råstoflovens formålsparagraf (tekstboks 3), de kendte råstofressourcer og en vurdering af det fremtidige behov. Tekstboks 3: Råstoflovens formålsparagraf 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. 3.1 Hvad er en råstofforekomst? Råstofforekomster defineres som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi. Sand, grus og sten findes overalt i de øverste lag i den danske undergrund, fortrinsvis som moræneog smeltevandsaflejringer tilført af isen under en række gletsjerfremstød fra Norge og Sverige. Lerforekomster, der anvendes i teglværkerne, findes både i moræneaflejringer og dybere liggende havaflejringer. Kalk findes ligeledes i undergrunden, men ligger i de fleste områder under tykke lag af paleogene og neogene hav- og flodaflejringer og kvartære lag. Mere specielle råstoffer som tørv, kildekalk og klæg findes i 14

16 jordoverfladen hvor dannelsesmiljøer i form af vådområder og marsk har været til stede. Til byggeri i aggressivt miljø som fritstående betonkonstruktioner, broer og vejanlæg anvendes fortrinsvis sømaterialer og importeret knust granit. Denne anvendelse er hjulpet godt på vej af nye skærpede normer til kvaliteten af byggematerialer, herunder fælles normer i EU-regi. Der er således sket en betydelig forbedring i byggekvaliteten gennem kvalificeret oparbejdning af råstoffer og en øget konkurrence på markedet. Med den nuværende teknologi er det ikke rentabelt at oparbejde de grove fraktioner til de højeste kvalitetsklasser (klasse A og E grus) fra råstofgrave i Region Syddanmark. Dog findes der gode forekomster med klasse E sand især i Sønderjylland. Mængden og kvaliteten af, hvad der efter ovenstående kriterier kan defineres som de udnyttelige råstofforekomster ændres over tid afhængig af: Anvendelse af råstoffer Prisen på råstoffer Indvindingsteknologi Omfanget af vejbygning og anlægsaktiviteter Aktiviteten i byggebranchen Krav til genanvendelse Størrelsen og beliggenheden af graveområder Ejerforhold og landbrugets behov for jord Prisen på importerede råstoffer og sømaterialer Prisen og kapaciteten på transport Offentlige reguleringer og restriktioner 3.2 Byudvikling og fritidsområder Byudvikling beslaglægger arealer og dermed i nogle tilfælde værdifulde råstofforekomster som ikke senere kan udnyttes. I graveområder der ligger tæt på byer er der mulighed for at udforme landskaber der kan blive attraktive for fremtidige boligbebyggelser. Det forudsætter at der gennemføres en langsigtet planlægning i kommunerne og at arealer erhverves i god tid før byudvikling finder sted. Råstofindvinding tæt på eksisterende byer minimerer desuden transporten mellem indvindings- og forbrugsstedet. Til gengæld kan det give miljøgener for nærliggende byområder. Boligbebyggelse ved tidligere råstofgrav i Rødekro I råstofgraveområder er der gode muligheder for at skabe nye fritidsområder gennem en planlægning af den fremtidige arealanvendelse og udformning af det fremtidige landskab. Regionsrådet vil i samarbejde med kommunerne tilstræbe at bynære råstofforekomster udnyttes i god tid før arealerne bebygges eller udnyttes til fritidsformål. 15

17 3.3 Barrierer for indvinding Råstofgraveområder udpeges fortrinsvis under hensyntagen til overordnede generelle interesser, såsom natur- og landskabsinteresser, større infrastrukturanlæg eller fremtidig byudvikling. Barrierer i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede naturtyper forhindrer i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst indenfor et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes optimalt vil det samlede arealforbrug til nye gravefelter stige tilsvarende. Beskyttet dige I mange tilfælde er det ikke rentabelt at flytte veje og ledninger eller nedrive bygninger der hindrer råstofindvinding i de nuværende råstofgrave. Bygninger der bevares vil således have en højere herlighedsværdi som boliger når indvindingen er afsluttet og områderne efterbehandles til søer og naturområder. Nær lufthavne er der særlige udfordringer ved råstofgravning. Indenfor 13 km. fra lufthavne må der ikke etableres vådområder, herunder efterbehandlede gravesøer, af hensyn til begrænsning af sammenstød mellem fugle og flyvemaskiner. Billund Lufthavn henviser til DMU s rapport nr. 23 fra 2006, der anbefaler graduering af forbuddet mod vådområder indenfor 13 km.-zonen omkring lufthavnen. I den hidtidige råstofforvaltning er der indarbejdet kutymer for etablering af erstatningsbiotoper og genplantning af skov til erstatning for de natur- og skovområder, der er til hinder for en optimal råstofudnyttelse. Kommunerne har som råstof- og planmyndighed mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne gennem lokalplaner og vilkår i indvindingstilladelser. Flytning af synlige fortidsminder, diger, naturarealer og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende, at man mener at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte områder. Regionsrådet opfordrer til at råstofforekomsterne udnyttes optimalt og der ikke efterlades restforekomster, som ikke kan udnyttes senere. 3.4 Nabogener og trafik ved råstofindvinding Mange borgere ønsker ikke råstofindvinding i nærheden af deres bopæl eller arbejdsplads. Danmark er tæt befolket, og det er derfor ikke muligt at finde områder for indvinding uden at genere naboer. Nabogener 16

18 kan formindskes gennem vilkår i de enkelte gravetilladelser om begrænsning af støj og støvgener samt afskærmning af indvindingsområder med jordvolde og beplantning. Sådanne vilkår stilles af kommunen i forbindelse med meddelelse om gravetilladelse. Indvindingsteknologien er blevet væsentlig forbedret, således at de maskiner der anvendes i dag er mere støjsvage end tidligere tiders materiel. De væsentligste gener ved indvinding i dag er ofte den afledte transport med lastbiler som i nogle områder bidrager med trafik på mindre veje tæt op ad bebyggelser. Regionsrådet anbefaler kommunerne at udarbejde etapeplaner for indvinding og retningslinjer for trafikbetjening i visse områder af hensyn til nærliggende bebyggelser m.v. (se kapitel 4). Regionsrådet anbefaler at befolkningen der bor tæt på graveområder inddrages i planlægning af indvinding og efterbehandling inden der meddeles endelig tilladelse til råstofgravning. 3.5 Beskyttelse af natur og landskab Råstofindvinding er en aktivitet der ændrer landskabet uigenkaldeligt og dermed ændres også det nuværende naturgrundlag for plante og dyreliv på de arealer der afgraves. Råstofloven blev gennemført i 1970 erne, på baggrund af det første store byggeboom i 1960 erne, hvor store dele af landets åse og bakkelandskaber blev gravet væk. Siden er råstofindvinding ophørt bl.a. i Ørslev-Lunge Bjerge og Svanninge bakker, i Vejle Ådal og de mest markante bakkelandskaber langs den midtjyske israndslinje. De mest kuperede og geologisk interessante områder er i dag udpeget som særlig værdifulde landskaber i kommuneplanerne. I dag finder en større del af indvindingen sted under grundvandsspejl i områder hvor indgrebets virkning på oplevelsen af landskabet er mindre, bl.a. på hedesletterne vest for den midtjyske israndslinje. Selvom landskabet ændres ved gravning, er der gode muligheder for at skabe nye naturområder ved efterbehandling af graveområder og en planlægning af den fremtidige arealanvendelse. For eksempel er man ved Bramstrup Gods på Fyn i gang med at udarbejde en plan for råstofindvinding og efterbehandling til naturskov, søer og engarealer, nogle af disse med adgang for publikum. I kommuneplanerne er der udpeget biologiske korridorer som er spredningsveje for plante og dyreliv, og hvor etablering af nye naturområder prioriteres højt. Efterbehandling af råstofgrave til naturformål kan bidrage til udvikling af de biologiske korridorer og dermed en større biodiversitet. Med den nye landbrugslov er der mulighed for at tidligere landbrugsarealer kan efterbehandles til ekstensivt landbrug eller halvnatur. Fredet gravhøj ved Lunge Bjerge Regionsrådet vil fortsat undgå råstofindvinding i de særligt værdifulde landskaber og naturområder. Hvis det ikke er muligt at finde alternative indvindingsområder, forudsætter Regionsrådet at der i gravetilladelsen stilles særlige krav til efterbehandling, der tilgodeser natur- og landskabsinteresser og som kan bidrage til en forbedring af regionens biodiversitet. Hvor beskyttede naturtyper ligger i vejen for en hensigtsmæssig indvinding og efterbehandling, opfordrer regionen de respektive kommuner til at undersøge muligheden for dispensation mod etablering af erstatningsbiotoper for plante- og dyreliv. 17

19 Omfanget af arealer under indvinding skal begrænses af hensyn til landskabsoplevelsen. Antallet af graveområder skal begrænses af samme hensyn; dog skal det tilstræbes at der fortsat er konkurrence på råstofmarkedet og der skal sikres en decentral forsyningsstruktur for at reducere trafikbelastningen. 3.6 Grundvandsbeskyttelse Størstedelen af de bedste sand, sten og grusforekomster ligger i områder hvor grundvandet dannes, især omkring den jyske højderyg. I statens vandplaner er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Region Syddanmark har derfor fokus på råstofgravningens påvirkning af grundvandsressourcens kvalitet og kvantitet. På baggrund af notater udarbejdet for Region Syddanmark af Grontmij, vurderes det generelt at grundvandsdannelsen ikke bliver påvirket væsentligt ved råstofgravningen. Det vurderes samtidig at der er en potentiel risiko for at kvaliteten af grundvandet kan påvirkes ved iltning af opgravede reducerede sedimenter. Det gælder specielt ved dybe grave og hvor tykke lag af moræneler skal fjernes før grus og sand er tilgængeligt. Bortgravning af tykke lag, specielt lerlag, kan betyde at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Dette kan modvirkes såfremt arealerne efterfølgende anvendes til natur og ekstensiv landbrugsdrift uden anvendelse af gødning og pesticider. Råstofgravning indebærer endvidere en række aktiviteter med risiko for utilsigtede hændelser, der kan være en trussel for grundvandet. Disse risici kan forebygges gennem vilkår i gravetilladelsen. Det er væsentligt for råstofforsyningen i regionen at der fortsat er mulighed for at indvinde råstoffer i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), i indvindingsoplande til vandværker uden for OSD eller hvor drikkevandsressourcen i øvrigt er sårbar. Som led i behandlingen af ansøgninger inden for disse områder bør ovennævnte problemer belyses, og der bør anvises metoder til at begrænse en negativ påvirkning af grundvandet. Derudover skal der ved indvinding af ler og bentonit tages særlige hensyn til grundvandsbeskyttelse. 3.7 Fortidsminder Med hjemmel i museumsloven anbefaler museerne i de fleste tilfælde at der udføres arkæologiske forundersøgelser før råstofindvinding sættes i gang. Udgiften til forundersøgelser pålægges entreprenørerne, og der er således tale om en generel omkostning for bygge- og anlægsvirksomhed. Udgiften til eventuelle udgravninger af skjulte fortidsminder, der blotlægges ved en forundersøgelse, pålægges entreprenøren, med visse muligheder for statslige tilskud. Dette krav er særligt belastende for råstofbranchen, der har et stort arealbehov til sammenligning med andre virksomheder og byudvikling i almindelighed. Det er derfor i de fleste tilfælde ikke rentabelt for råstofentreprenøren at bekoste udgravninger, og det betyder at der efterlades betydelige restforekomster. 3.8 Råstoffer til klimatilpasning Ifølge prognoser fra FN s klimapanel, kan vi i fremtiden forvente mere ekstremt vejr og dermed også flere stormfloder. 18

20 DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) vurderer at den maksimale vandstand ved stormfloder kan stige mellem 0,7 og 1,05 m ved vestkysten af Jylland i dette århundrede. Flere, kraftigere uvejr kombineret med en havstigning vil give risiko for hyppigere oversvømmelser. Der kan derfor forventes et øget behov for reparation og udbygning af digerne ved den jyske vestkyst. Hertil anvendes klæg, som er en jordart der består af fine mineralske og organiske partikler. Der er i dag udlagt tre graveområder for klæg i Region Syddanmark, men der kan blive behov for flere. Forekomsterne af klæg skal i Region Syddanmark findes inden for Natura 2000-områder. Her kræves der en særlig planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen før der kan udlægges graveområder. Region Syddanmark vil i samarbejde med de berørte kommuner søge at sikre at der er mulighed for at indvinde klæg tæt på de diger hvor klægen skal bruges. 3.9 Arealer til råstofindvinding I råstofplan 2008 har Region Syddanmark tilstræbt en forsyning med råstoffer, der svarer til efterspørgslen i 24 år i henholdsvis Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn. Det er ikke lykkedes fuldt ud at sikre en tilstrækkelig, decentral forsyning med råstoffer i alle dele af regionen. Derfor har Regionsrådet besluttet at revidere råstofplanen. Med mindre justeringer er hovedparten af grave- og interesseområderne for sand, sten og grus fra råstofplan 2008 videreført i råstofplan Desuden er der i råstofplan 2012 medtaget en række af de forslag regionen har modtaget i forhøringsfasen, enten som grave- eller som interesseområder. Graveområderne er beskrevet nærmere i råstofplanens kapitel 5. For at sikre den fremtidige forsyning, vil regionen i den kommende planperiode kortlægge råstofforekomster i nye arealer med henblik på udlægning af graveområder for sand, grus og sten. Teglværkerne har en del anmeldte lerindvindingsrettigheder, der er gældende frem til 2028 i henhold til råstofloven. Det betyder at anmelder kan stille krav om erstatning i tilfælde af at en kommune meddeler et afslag på en indvindingstilladelse med hjemmel i råstofloven. De anmeldte rettigheder gælder ikke i forhold til anden lovgivning, der kan være til hinder for råstofgravning, herunder naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. I Sønderjylland er lerindvindingsrettighederne indeholdt i råstofgraveområder omkring Nybøl Nor i Sønderborg Kommune. På Fyn og i Sydvestjylland er de anmeldte rettigheder ikke udlagt som graveområder. Muligheden for at finde sand, grus og sten er størst i de vestlige dele af regionen. På Fyn og i Trekantområdet er det efterhånden vanskeligt at finde nye områder med gode forekomster af sand, sten og grus der ikke er i konflikt med væsentlige natur- og landskabsinteresser samt hensynet til nærliggende bebyggelser. Det er særligt vanskeligt at finde forekomster med grove materialer der er efterspurgt til stabilgrus og betontilslag. Regionsrådet har udpeget graveområder hvor råstofindvinding kan finde sted i planperioden samt råstofinteresseområder hvor en nærmere kortlægning og planlægning skal finde sted. Regionsrådet vil samtidig åbne mulighed for at eksisterende råstofgrave, der har en tilladelse i dag kan fortsætte deres indvinding hvis andre interesser ikke tilsidesættes væsentligt herved. Regionsrådet anbefaler, at der udarbejdes landskabsplaner for indvindingsområder med særlige interesser for beskyttelse af natur og landskab eller etablering af fritidsområder. Planerne skal godkendes af kommunerne eller indarbejdes i den kommunale planlægning. 19

21 Regionsrådet vil i den kommende planperiode arbejde på at få udlagt de anmeldte rettigheder til lerindvinding som graveområde, eventuelt suppleret med yderligere arealer. Regionsrådet vil fortsat kortlægge råstofinteresseområder i områder hvor forsyningssikkerheden er mindre god med henblik at finde nye forekomster. Regionens strategi for kortlægning af råstofforekomster er beskrevet nærmere i råstofplanens kapitel Bæredygtig råstofindvinding Udnyttelsen af råstofferne skal ske som led i en bæredygtig udvikling. På den ene side er råstofindvinding en irreversibel aktivitet forstået på den måde at de naturgivne ressourcer ikke kan genskabes det pågældende sted. Det betyder at fremtidige generationer skal gøre brug af andre naturskabte forekomster eller importere råstoffer. bygninger renoveres og genbruges til nye formål. På den anden side er der tale om en midlertidig binding af råstofferne der opbevares i bygninger og vejanlæg og kan genanvendes, når bygninger rives ned. Også vejmaterialer genbruges ved anlæg af nye veje eller ændring af gamle. I Danmark genanvendes hovedparten af de beton og teglmaterialer der nedbrydes. Selvom genanvendelsesprocenten af nedbrydningsmaterialer er høj, bidrager de kun lidt til råstofforbruget. Det skyldes, at der bygges meget mere end der rives ned, og at mange eksisterende Vi kan økonomisere med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Vejsektoren overvejer således i højere grad at tilpasse kvalitetskrav for vejmaterialer til det lokale udbud af råstofkvaliteter i de enkelte dele af landet, f.eks. kan moræneler stabiliseret med kalk erstatte ca. 30 cm af en vejkasse. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil således fremme brug af alternative materialer. 4 i råstofloven, der er vist i tekstboks 4, giver mulighed for at fastlægge regler for anvendelsen af råstoffer, men bestemmelsen har kun været anvendt i ganske få tilfælde i forbindelse med de store broarbejder ved Storebælt og Øresund. Det skyldes bl.a. at det er vanskeligt at stille vilkår om forekomsternes anvendelse, og at det vil være et meget voldsomt indgreb i markedet for råstoffer der kan hindre den optimering af produktionen der finder sted. 20

22 Tekstboks 4: Råstofloven LBK. Nr. 950 af 24/09/ Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om: 1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, 2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse, 3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter, 4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og 5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet, og dermed et stort bidrag af CO 2. Råstofsektorens andel af godstransportarbejdet udgør % og den samlede CO 2 belastning vil fortsat stige hvis tendensen til stadig længere transporter fortsætter. Råstofforbruget er bestemt af byggeriets omfang og anlæg af veje m.m. Planlægning af infrastrukturen med veje, jernbaner og havne vil i sidste ende få betydning for råstofforbruget til nyanlæg og behovet for godstransport. Regionsrådet vil bidrage til en bæredygtig råstofindvinding ved at reducere behovet for transport gennem en decentral forsyning med råstoffer. Regionsrådet vil fortsat kortlægge forekomsten af råstoffer med henblik på en decentral forsyning. Regionsrådet finder ikke at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at stille forslag om retningslinjer for anvendelse af råstoffer til bestemte formål, jf. 4 i råstofloven Fremtidig forsyningsstruktur Tidligere lå der mange små og mellemstore grusgrave spredt i landskabet. Dermed kunne bygge- og anlægsvirksomhederne hente råstoffer indenfor kort afstand. Der er stadig en del mindre grusgrave, der kan levere grus- og sandfyld, men de mere specialiserede produkter til beton og vejanlæg leveres fra større grusgrave som ligger i stadig større afstand fra anlægsprojekter og byudviklingsområder. Behovet for råstoffer er størst i de områder hvor der sker byudvikling og hvor der er større vejprojekter i gang. Byggeaktiviteten har i de seneste 10 år været særligt omfattende omkring de større byer i trekantområdet og på Fyn. Vejdirektoratet har en række større anlæg på tegnebrættet. Der skal således bruges ca. 4,7 mio. m 3 sand, sten og grus til projekter i Region Syddanmark frem til Det største forbrug af sand, grus og sten forventes i Trekantområdet (3.0 mio. m 3 ) og på Fyn (1.7 mio. m 3 ). Også i tiden efter 2016 forventes større infrastrukturprojekter hvis placering dog endnu ikke er kendt. Indvindingsmønsteret sammenholdt med byggeaktiviteten viser, at der er overskudsproduktion af råstoffer i Sønderjylland og. Endvidere sker der import af sømaterialer i Esbjerg Havn og knust granit i Aabenraa Havn med særligt egnede betontilslagsmaterialer. Der sker en væsentlig transport af materialer mellem kommunerne. Forbruget af landbaserede råstoffer vil blive mindre hvis mængden af importeret knust granit og sømaterialer forøges. Disse materialer er i dag dyrere end de landbaserede råstoffer og anvendes fortrinsvis til beton og asfalt med meget høje kvalitetskrav. Transport af råstoffer med skibe udgør et bæredygtigt alternativ til lastbiltransporten på motorvejene. I dag sker der losning af råstoffer i regionens største havne især i Esbjerg og Aabenraa. Flere af de mindre havne er under ombygning til nye bykvarterer, der hindrer en fremtidig anvendelse til traditionelle havnefor- 21

23 mål. I byer hvor der er lang afstand til råstofgrave fx Vejle, Kolding, Fredericia og Sønderborg samt Odense, hvor de nuværende indvindingsområder er ved at være udtømt, vil det være hensigtsmæssigt at sikre havnearealer til den fremtidige losning af råstoffer. Figur 3-1 viser de havne hvor det i dag er muligt at lande råstoffer. Figur 3-1. Muligheder for indskibning af råstoffer. Region Syddanmark har valgt at fastlægge strategien for den fremtidige forsyningsstruktur ud fra ønsket om en bæredygtig udvikling, herunder minimering af transportarbejdet og hensyntagen til natur og landskab. Det tilstræbes at delområderne Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland bliver selvforsynende med kvalitetsmaterialer for sand, grus og sten. Endelig skal teglværksindustrien have muligheder for indvinding til fortsat produktion i mindst 24 år fortrinsvis indenfor en afstand på 30 km. 22

24 Regionsrådet vil undersøge mulighederne for at den fremtidige råstofforsyning i højere grad sker med sømaterialer og importeret granit. Som alternativ til lastbiltransport vil Regionsrådet opfordre kommunerne til at undersøge mulighederne for at sikre havnearealer til losning af sand, sten og grus for derved at fremme transport af råstoffer med skib og brugen af sømaterialer. 23

25 4 Retningslinjer for råstofindvinding og efterbehandling 4.1 Definitioner Graveområder er arealer der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Områderne omfatter følgende kategorier: Graveområder for sand, grus og sten. Graveområder for teglværksler, bentonit eller klæg. Graveområderne vil blive revideret hvert 4 år i forbindelse med revision af råstofplanen jf. 6a stk. 6 i råstofloven. Graveområderne kan desuden revideres og nye områder kan udpeges i forbindelse med ændrede forudsætninger eller konkrete ansøgninger gennem tillæg til råstofplanen i henhold til 6a stk.7 i råstofloven. Råstofinteresseområder er områder hvor der sandsynligvis findes råstoffer, men hvor der skal ske en nærmere kortlægning samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser før områderne eventuelt kan udpeges som graveområder. Områderne omfatter to kategorier: Råstofinteresseområder for sand, grus og sten Råstofinteresseområder for rødbrændende ler eller klæg. Omfang og placering af graveområder og råstofinteresseområder fremgår af kort i råstofplanens bilag Retningslinjer for ressourcebeskyttelse Graveområder og interesseområder skal beskyttes mod anden anvendelse der kan hindre råstoffernes udnyttelse. Kommuner og andre myndigheder skal respektere råstofplanen, og det betyder at myndighederne gennem planlægning og administration af lovgivning skal sikre denne beskyttelse, herunder: at der ikke må planlægges for arealanvendelse der vil hindre råstofindvinding på kort eller langt sigt i interesse- og graveområder at der ikke må meddeles tilladelser eller dispenseres i medfør af lovgivningen til ændret arealanvendelse og anlæg der hindrer råstoffernes udnyttelse på kort og på langt sigt at kommunens tilladelser og dispensationer kan gives hvis det godtgøres at råstofferne er udnyttet. I givet fald skal regionsrådet kontaktes med henblik på stillingtagen til om anlæg eller arealanvendelse hindrer udnyttelse af råstoffer Bestemmelserne om ressourcebeskyttelse har til formål at sikre udnyttelse af råstofferne i overensstemmelse med regionens strategi for en bæredygtig råstofindvinding. 4.3 Retningslinjer for indvindingstilladelser Indenfor råstofplanens graveområder har råstofindvinding førsteprioritet. Det betyder at en ansøgning ikke kan afvises under henvisning til andre generelle interesser, såsom landbrugsjordens dyrkningsværdi, generelle natur- og landskabsinteresser, hensynet til grundvand eller fremtidig byudvikling. 24

26 4.3.2 Kommunerne skal i deres administration af indvindingstilladelser være opmærksom på anden lovgivning hvor tilladelser eller dispensationer er en forudsætning for råstofindvinding, herunder især planloven (VVM), skovloven, naturbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vejloven, EU-regler for naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter samt museumsloven Der bør ske gennemgravning af skel mellem gravearealer der udnyttes af forskellige firmaer eller på forskellige tidspunkter. Vilkår om skelgennemgravning bør tinglyses på de berørte ejendomme indtil restforekomsterne er udnyttet Ved særligt dybe råstofgrave med gravefronter over 10 meter bør eksisterende bygninger, private veje, ledningsanlæg, mindre værdifulde beskyttede naturtyper og diger samt andre hindringer fjernes eller forlægges således at råstofressourcerne kan udnyttes optimalt Der bør sikres mulighed for nedknusning og opbevaring af genbrugsmaterialer til oparbejdning af råstoffer, dog med særlig beskyttelse mod grundvandsforurening I områder hvor eksisterende bebyggelser vil blive særlig generet af kørsel med lastvogne til og fra råstofgrave, kan kommunen stille krav om særlige tilkørselsveje over tilstødende ejendomme og om nødvendigt ekspropriere til vejadgang med hjemmel i planloven Der bør stilles skærpede vilkår for håndtering, opbevaring og anvendelse af stoffer, der kan forurene grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser, i indvindingsoplande til vandværker eller hvor drikkevandsforsyningen i øvrigt er sårbar. I lergrave over grundvandsmagasiner bør et beskyttende lerlag bevares. 4.4 Indvindingstilladelser uden for graveområder Indvindingstilladelser uden for graveområder kan kun meddeles med regionens samtykke jf. pkt i Vejledning om administration af råstofloven fra Inden kommunalbestyrelsen forelægger sagen for regionsrådet, skal ansøgningen være fuldt belyst, de fornødne undersøgelser foretaget og kommunalbestyrelsen skal have vurderet, at tilladelse kan gives uden at tilsidesætte andre interesser Uden for graveområderne, herunder i råstofinteresseområder, kan der med regionens samtykke i ganske særlige tilfælde meddeles råstoftilladelse: hvis der søges om forlængelse eller udvidelse af en eksisterende gravetilladelse, hvis der søges om udnyttelse af restforekomster, ved indvinding af et sjældent eller værdifuldt råstof, ved kortvarig indvinding i forbindelse med større vejprojekter, ved indvinding til lokal forsyning, hvis der er mere end 20 km til nærmeste råstofindvindingsområde med ledige arealer. 25

27 4.4.3 Kommunen kan med regionens samtykke meddele tilladelse til indvinding af rødbrændende ler til en dybde af max 2 m i det åbne land, hvis det ikke er i strid med andre hensyn. Ved indvinding af rødbrændende ler bør arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. 4.5 Retningslinjer for efterbehandling Søer der opstår som følge af råstofindvinding skal efterbehandles med skrå brinker, der er sikret mod udskridning ved færdsel i området. Der bør stilles særlige krav til bredudformning, dyrkningsfri bræmmer, beplantning, dybdeforhold og anlæg af øer med det formål at beskytte grundvandet og søernes vandkvalitet, samt at sikre søernes fremtidige naturindhold. Søer er generelt beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven når råstofindvinding er afsluttet Gravearealer indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser uden beskyttende lerlag bør efterbehandles til naturformål, fritidsformål eller ekstensivt landbrug og skovbrug uden brug af pesticider eller gødningsstoffer. Vilkår for beskyttelse af grundvandet bør tinglyses på ejendommene med kommunen som påtaleberettiget, fx med hjemmel i planloven Der kan ikke forventes meddelt dispensation fra forbuddet mod tilførsel af jordfyld til råstofgrave indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, indenfor indvindingsoplande til vandværker eller i områder hvor drikkevandsforsyningen i øvrigt er sårbar Af bestemmelse om Luftfart nr. 3-16, fremgår det, at der ikke bør etableres permanente søer, vådområder m.v. der kan tiltrække fugle indenfor en afstand af 13 km fra Billund, Esbjerg, Odense, Skrydstrup og Sønderborg lufthavne. Der henvises til DMU s rapport nr. 23 fra 2006, der anbefaler graduering af forbuddet mod vådområder indenfor 13 km-zonen omkring Billund lufthavn. 4.6 Særlige retningslinjer for Fyn, Sydvestjylland og Trekantområdet På Fyn samt i Billund, Kolding, Fredericia, Vejle, Varde, Esbjerg og Vejen Kommuner, hvor der ikke er udlagt graveområder med tilstrækkelig rummelighed til at dække den ønskede forsyning i 24 år, vil Region Syddanmark være indstillet på at udarbejde tillæg til råstofplanen med nye graveområder i planperioden, hvis det dokumenteres, at der er en rimelig god råstofforekomst på arealet, og at der ikke er væsentlig modstrid med andre interesser. 26

28 5 Den fremtidige forsyning med råstoffer Behovet for råstoffer knytter sig især til de større bykoncentrationer. Figur 5-1 illustrerer hvordan forbruget forventes fordelt over regionen. Jo tættere forsyningen kan ske på områder med stor aktivitet, jo mindre energi og tid vil der blive brugt på transport. Det er derfor relevant at se på nogle delområder og vurdere balancen inden for disse delområder. Det er ikke muligt at skabe balance inden for de enkelte kommuner, og derfor vælger Region Syddanmark at se på 4 delområder (Figur 5-2). Figur 5-1. Forbrugs- og forsyningsstrukturen i Region Syddanmark. Toppene på kortet angiver det relative forbrug baseret på byggeriet i de seneste 10 år. Der er desuden taget højde for større infrastrukturprojekter og byggeriet af et nyt OUH i den kommende planperiode. De lysebrune cirkler angiver placeringen og rumligheden af graveområder, mens de blå områder illustrerer havne. 27