Drejebog for. offentligt privat samarbejde. udvikling af velfærdsteknologi. Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog for. offentligt privat samarbejde. udvikling af velfærdsteknologi. Region Syddanmark"

Transkript

1 Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Dato: 15. september 2010 J.nr.: JBH/KB/jda Telefon: Telefax: mail@poulschmith.dk Drejebog for offentligt privat samarbejde om udvikling af velfærdsteknologi i Region Syddanmark Certificeret efter DS/EN ISO 9001

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: BAGGRUND side 1. Indledning 5 2. Opdraget 6 3. Drejebogens opbygning 8 Del II: RAMMERNE FOR STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Forskellige støttegrundlag De generelle betingelser Støtteberettigede udgifter Projekternes organisering Processen 15 Del III: DEN JURIDISKE RAMME Afgrænsning Statsstøtteregimet De relevante regler EU's statsstøtteregler Reglernes opbygning og sammenhæng Traktatens artikel 107, 108 og Gruppefritagelsesforordningerne Rammebestemmelserne Reglernes anvendelse i praksis Reglernes nærmere indhold Statsstøttebegrebet i artikel 107, stk Virksomhedsbegrebet Statsstøttebetingelserne De minimis-støtte Den generelle gruppefritagelsesforordning Generelt Forskning, udvikling og innovation 36

3 Rammebestemmelserne Sammenfatning Udbudsregimet m.v EU s udbudsdirektiv Direktivets anvendelsesområde Gensidigt bebyrdende aftale Betydning af opgavens samlede værdi Særlige undtagelsesbestemmelser Ydelsens karakter Undtagelsen for forskning og udvikling Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling Indkøb af varer m.v Alene én relevant aktør Sammenfattende om udbudsdirektivet EU-principper Tilbudsloven Annonceringspligten Krav til indgåelse af en kontrakt Forvaltningsretlige grundsætninger Øvrige relevante regler Fortrolighed og offentliggørelse Immaterielle rettigheder Ejerskab til opfindelser og retten til overdragelse Særligt om forskningsydelser fra sygehusene Sammenfatning 65 Del IV: GRUNDLÆGGENDE OVERVEJELSER OM VALG AF MODEL 67 Del V: MODEL 1 UDVIKLING OG ANSKAFFELSE ADSKILT Fremme af virksomhedernes økonomiske incitament til at deltage 71

4 4 1.1 Hensynet til statsstøttereglerne Hvordan undgås det, at støtten udgør statsstøtte i EUF-traktatens forstand? Hvordan sikres det, at statsstøtten er konform med statsstøttereglerne? Overvejelser om rettighedsbeskyttelse Mulighed for at deltage i et efterfølgende udbud om anskaffelse Udformningen af udbudsbetingelserne Neutralisering af eventuelle fordele 87 Del VI: MODEL 2 KOMBINERET UDBUD MED UDVIKLING OG ANSKAFFELSE Generelt om det kombinerede udbud Åben inddragelse brug af den "tekniske dialog" Valg af relevante udbudsmodeller Konkurrencepræget dialog Anvendelsesområdet Forløb af en konkurrencepræget dialog Udbud med forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse Projektkonkurrence 104

5 5 Del I: BAGGRUND 1. Indledning Region Syddanmark har stort fokus på i samarbejde med private virksomheder at fremme udvikling af velfærdteknologiske løsninger, det vil sige løsninger, som kan hjælpe brugerne og effektivisere arbejdsgangene, inden for social- og sundhedsområdet. Hovedsigtet er at styrke det regionale erhvervslivs udvikling og samtidig at frigøre arbejdskraft og dermed øge kvaliteten af den personlige service over for Regionens borgere. Regionen har i overensstemmelse hermed besluttet sig for at søge at fremme igangsættelsen af en række konkrete udviklingsprojekter. Som samarbejdsmodel ønsker Regionen at gøre brug af innovative partnerskaber mellem institutioner inden for Regionen og nogle private aktører. Det særegne ved denne samarbejdsform, der betegnes offentlig privat innovation (OPI), sammenlignet med andre former for offentligt privat samarbejde er, at relationen mellem deltagerne ikke kan karakteriseres som et klassisk aftager-/leverandørforhold med henblik på levering af en kendt løsning. Deltagerne er derimod udviklingspartnere, der sammen udforsker nye innovative løsninger på fælles definerede problemer, typisk gennem aktiv brugerinddragelse. OPI-samarbejdsformen vurderes at være fordelagtig for såvel det private som det offentlige. Virksomhederne får adgang til den offentlige sektors viden og ekspertise og dermed mulighed for at udvikle helt nye produkter, der kan afsættes kommercielt både i Danmark og i udlandet. Den offentlige part kan drage nytte af virksomhedernes kompetencer i udviklingen af velfærdsteknologien, som senere kan tages i brug på Regionens institutioner. Regionen har allerede medvirket til igangsættelsen af nogle udviklingsprojekter. Som eksempel herpå kan nævnes et samarbejde mellem Odense Universitetshospital og Global IT Systems A/S (GITS) om udvikling af en patientkuffert til behandling af hjertesvigt, hvor kufferten muliggør simultan kommunikation, herunder overførsel af billeder, lyd og måledata, mellem patient og behandler. Desuden kan nævnes et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, MedCom, Svendborg Kommune, Entertainment Robotic og Sygehus Sønderjylland om udvikling af robotteknologi til genoptræning (projekt Sund Vækst ).

6 6 Indtil videre har de igangsatte udviklingsprojekter baseret sig på støttemidler, som er givet inden for rammerne af EU s strukturfondsmidler (udmøntes af Erhvervs- og Byggestyrelsen) og inden for rammerne af Regionens egne midler (udmøntes af Regionsrådet). Formålet med støtten har været at fremme mulige aktørers incitament til at deltage mest muligt. Med den kraftige fokus der nu er på OPI-samarbejder, antager Regionen, at der i stigende grad vil blive igangsat projekter også uden støttemidler. Regionen antager dog samtidig, at der fortsat vil skulle igangsættes udviklingsprojekter med støttemidler. 2. Opdraget Erfaringerne fra de hidtidige projekter er overvejende positive i den forstand, at de har resulteret i nye og innovative løsninger, som kan tages i brug efterfølgende. Ikke desto mindre oplever Regionen og tilknyttede institutioner i Regionen, at det er yderst vanskeligt at få virksomheder til at deltage i udviklingsprojekterne. Det er Regionens opfattelse, at denne udfordring især skyldes to forhold. For det første at virksomhederne finder det for bureaukratisk at skulle efterleve rapporteringsforpligtelserne forbundet med at modtage tilskud fra EU s strukturfondsmidler. For det andet at den nuværende måde at tilrettelægge projekterne på ikke indeholder de fornødne økonomiske incitamenter til at fremme virksomhedernes deltagelse. Her peger virksomhederne dels på, at de - på grund af statsstøttereglerne - enten slet ikke eller kun i begrænset omfang har mulighed for at modtage et fuldt tilskud svarende til de støtteberettigede udgifter, dels på at de efter at have deltaget i et udviklingsprojekt ikke har mulighed for at få del i en efterfølgende kommercialiseringsgevinst, bl.a. fordi de på grund af udbudsreglerne ikke vil kunne deltage i et efterfølgende udbud om anskaffelse af den udviklede løsning til den pågældende institution. Regionen har desuden en udfordring med at sikre, at støttemidlerne anvendes på en sådan måde, at de fremmer erhvervsaktiviteter i Regionen, samtidig med at principperne om sund finansforvaltning og de gældende udbudsregler til fulde overholdes.

7 7 Region Syddanmark har på den baggrund ønsket en afdækning af muligheder og begrænsninger med henblik på at realisere det fulde (mulige) potentiale ved samarbejdsformen og udviklingsprojekterne. Mere specifikt har Regionen fremsat ønske om at få udviklet en samarbejdsmodel i form af nogle generelle anbefalinger, som der kan tages afsæt i, når et udviklingsprojekt skal designes, og der skal udformes en samarbejdsaftale som led i et udviklingsprojekt. I praksis danner samarbejdsaftalen grundlag for en ansøgning til Vækstforum for Region Syddanmark, der herefter udarbejder en indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen om anvendelse af strukturfondsmidler til projektet samt til Regionsrådet om eventuel medfinansiering med regionale udviklingsmidler. Andre finansieringskilder kan også komme på tale. Samarbejdsmodellen skal på den ene side være med til at sikre, at det er økonomisk attraktivt for den eller de private parter at deltage i et udviklingsprojekt og på den anden side tilgodese de offentlige parters samlede samfunds- og erhvervsøkonomiske interesser, samtidig med at det sker under iagttagelse af gældende ret på området. Formålet med denne drejebog er i overensstemmelse hermed at opstille en ramme for, hvordan samarbejdet bedst kan tilrettelægges og organiseres under hensyntagen til de relevante regler på området, herunder i særdeleshed statsstøttereglerne og udbudsreglerne, men også i forhold til andre regler som kan have relevans for samarbejder mellem det offentlige og private, og med sigte på at fastholde incitamentet hos såvel Regionen som de involverede virksomheder. Da der er stor forskel på karakteren og omfanget af OPI-projekter, er det ikke muligt at opstille én enkel samarbejdsmodel, der kan tage højde for samtlige situationer. Model og samarbejdsaftale vil altid skulle afstemmes i forhold til det konkrete projekt. I overensstemmelse hermed understreges det, at drejebogen har en sådan karakter, at den primært skal tjene som inspiration. Der vil således ikke kunne støttes ret på indholdet heri, idet det er lagt til grund, at der i alle tilfælde vil blive benyttet egentlig juridisk bistand i forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsaftaler for de konkrete projekter. Derudover er der tale om et komplekst teknisk og juridisk område, der indeholder problemstillinger, som i mange henseender er uafklarede og uprøvede. Det kan derfor ikke udelukkes, at de beskrevne vurderinger og anbefalinger kan blive underkendt ved en mere konkret prøvelse.

8 8 3. Drejebogens opbygning I del II redegøres der først for de generelle betingelser for at modtage tilskud baseret på EU s strukturfondsmidler. Disse er relevante, da de spiller en rolle i forhold til, hvilken samarbejdsform man kan benytte sig af. Samtidig vil processen omkring opnåelse af støttetilsagn kort blive beskrevet 1. I del III gennemgås den bredere juridiske ramme for OPI-samarbejder, navnlig statsstøtte- og udbudsreglerne, men også andre regler, der kan have betydning for karakteren af de samarbejdsaftaler, der kan indgås mellem offentlige og private parter. Når fokus særligt vil være på statsstøtte- og udbudsreglerne skyldes det, at tildeling og anvendelse af tilskud fra strukturfondsmidlerne og/eller Regionens egne midler, ud over at de i del II omtalte betingelser skal være opfyldt, som nævnt også forudsætter overholdelse af gældende udbuds- og statsstøtteregler, og at det, jf. ovenfor, især er disse regler, som i praksis har vist sig at indeholde begrænsninger i forhold til at fremme det økonomiske incitament for virksomhedernes deltagelse. Gennemgangen af reglerne skal tjene som generel ramme for, hvilke grundovervejelser man skal gøre sig allerede i forbindelse med afgrænsningen af et udviklingsprojekt, for at dette er lovmedholdigt og således, at der skabes mest muligt spillerum i forhold til det senere forløb, herunder et eventuelt udbud om anskaffelse af den løsning, der er blevet udviklet i forbindelse med det pågældende udviklingsprojekt. Hvis projektet tænkes og tilrettelægges rigtig fra start, er der muligheder for at få igangsat en række OPIsamarbejder, der kan tilgodese både Regionens og de private parters behov. Selv om Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemfører en legalitetskontrol, før der gives meddelelse om et støttetilsagn, og i den sammenhæng bl.a. vurderer, om støtten er konform med statsstøttereglerne, vil projektdeltagerne kunne benytte rammen til selv at vurdere, hvilken samarbejdsform det er mest hensigtsmæssigt at ansøge på baggrund af. Dertil kommer, at tilsagnsmodtageren selv er (kan være 2 ) forpligtet til at overholde statsstøtte- og udbudsreglerne ved administrationen af midlerne. Rammen vil ligeledes kunne være nyttig i den sammenhæng. 1 Om betingelsernes og processens nærmere indhold henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter af 1. december Beror blandt andet på hvem den enkelte tilsagnsmodtager er, herunder om denne selv er ordregiver.

9 9 I del IV redegøres der med afsæt i den juridiske ramme, jf. del III, for to mulige samarbejdsmodeller, som der vil kunne vælges imellem ved gennemførelsen af OPIudviklingsprojekter. Den ene model (model 1) indebærer, at udviklingsprojektet og en eventuel efterfølgende leverance udgør to adskilte opgaver, hvor der ikke er nogen sammenhæng mellem udvikling af en mulig løsning og den efterfølgende leverance af en sådan løsning. Det er således ikke givet, at det er den eller de samme virksomheder, der deltager i udviklingsprojektet, som efterfølgende leverer den udviklede løsning, ligesom det ikke ligger fast, at det skal være den udviklede løsning, der skal leveres. I praksis indebærer en sådan opdeling, at det formentlig er muligt at undgå, at selve udviklingsydelsen skal udbydes, hvorimod der typisk vil skulle gennemføres et udbud om anskaffelse af en sådan løsning. Den anden model (model 2) indebærer, at udviklingsprojektet og den efterfølgende leverance udgør én samlet opgave og gennemføres som et samlet udbud med én og samme leverandør. Modellen indebærer i praksis, at både udviklingsdelen og anskaffelsesdelen bliver genstand for et udbud, også selv om udviklingsdelen isoleret set ikke måtte behøve dette. I del V redegøres der mere udførligt for model 1. I den sammenhæng adresseres to hovedproblemstillinger, nemlig 1) hvordan en virksomheds incitament til at deltage i et udviklingsprojekt fremmes mest muligt, og 2) om det kan undgås, at virksomheden efter at have deltaget i udviklingsprojektet afskæres fra at deltage i et efterfølgende udbud om anskaffelse af den udviklede løsning eller en løsning svarende hertil. Formålet med den sidste del er at opstille nogle retningslinjer for gennemførelsen af udviklingsprojektet, som kan være med til at muliggøre, at de involverede virksomheder kan deltage i et efterfølgende udbud om anskaffelse af den udviklede løsning. Når dette er relevant, skyldes det, at forudsætningen for, at samarbejdet i første omgang ikke skal i udbud, netop er, at der er tale om et udviklingsprojekt, uden samtidig anskaffelse af den løsning der udvikles. Såfremt det i en konkret situation ikke vurderes muligt for en virksomhed at deltage i et efterfølgende udbud om indkøb af den udviklede løsning eller en løsning svarende hertil, kan den mest hensigtsmæssige løsning som nævnt være at gennemføre et samlet udbud,

10 10 hvor både udviklings- og anskaffelsesdelen indgår. I del VI redegøres der mere udførligt for en sådan model (model 2), herunder fordelene ved at samtænke hele ydelsen fra start, men også de udfordringer, som det rejser i forhold til at gennemføre et udbud, herunder udarbejde tildelingskriterier og en kontrakt, som kan tage højde for den store usikkerhed omkring hvilken løsning, det er muligt at udvikle. Henset hertil peges på forskellige udbudsværkstøjer, som kan muliggøre henholdsvis en forudgående dialog med markedet om den påtænkte løsning (teknisk dialog) og en dialog med markedet, mens udbuddet gennemføres (konkurrencepræget dialog), ligesom andre tænkelige udbudsformer kort omtales (projektkonkurrence). Gennemgangen er, efter aftale med Region Syddanmark, alene af mere overordnet karakter, da fokus primært er på model 1.

11 11 Del II: RAMMERNE FOR STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER 1. Forskellige støttegrundlag Som nævnt er det at muligt opnå støtte til et udviklingsprojekt inden for rammerne af EU s strukturfondsmidler og/eller inden for rammerne af Regionens egne midler. EU s strukturfondsmidler udmøntes af Erhvervs- og Byggestyrelsen på baggrund en bemyndigelse i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond 3 og inden for rammerne af de relevante EU-regler og -programmer på området 4. Regionens egne erhvervsfremmemidler udmøntes af Regionsrådet på baggrund af lov om erhvervsfremme 5. Loven indeholder i 9 en bred bemyndigelse til, at regionerne kan medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Samtidig opstilles der nogle specifikke og forholdsvis restriktive krav hertil, bl.a. at aktiviteterne skal være til gavn for en åben kreds, at de skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, og at de ikke må virke konkurrenceforvridende. I det omfang at Regionens midler går til at medfinansiere et projekt støttet med EU s strukturfondsmidler, hvilket er tilfældet i forhold til de projekter, der gennemgås i denne drejebog (samfinansierede projekter), ydes støtten ikke kun på baggrund af lov om erhvervsfremme, men også på baggrund af 5 i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Bestemmelsen indrømmer stat, regioner og kommuner mulighed for at medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og Socialfonden. Ved vurderingen af under hvilke vilkår der kan ydes støtte, tages der nedenfor afsæt i EU s statsstøtteregler. Der er således ikke foretaget en selvstændig vurdering af, om vil- 3 Lov nr af 20. december Økonomi- og erhvervsministeren, der er den øverste ansvarlige myndighed for administrationen af de programmer, som finansieres af strukturfondene i Danmark, har i henhold til lov om administration af Regionalfonde og Socialfonde henlagt sine beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Dette er sket ved bekendtgørelse nr af 24. november Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999, Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 samt programmet innovation og viden. 5 Lov nr. 602 af 24. juni Loven har været anmeldt til EU-Kommissionen.

12 12 kårene for at yde støtte efter lov om erhvervsfremme, herunder kravet om at aktiviteterne ikke må virke konkurrenceforvridende, er mere restriktive end, hvis støtten skal vurderes efter EU s statsstøtteregler, ligesom der ikke er foretaget en vurdering af den nærmere betydning af 5 i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, herunder det forhold, at det af bemærkningerne til 5 fremgår at aktiviteter omfattet af programmerne fra offentlig side kan medfinansieres af staten, regionerne eller kommunerne uanset reglerne i anden lovgivning (egen fremhævning). En sådan afklaring bør ske i dialog med Erhvervs- og Byggestyrelsen og Konkurrencestyrelsen De generelle betingelser Følgende generelle betingelser skal være opfyldt, for at et samfinansieret projekt kan komme i betragtning til tilskud: Projektet skal overordnet medvirke til at skabe vækst og udvikling i Region Syddanmark inden for forretningsområderne velfærdsteknologi, oplevelseserhverv, energi, klynger, vækst i yderområder eller det grænseoverskridende samarbejde samt understøtte vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 7. Projektet skal overordnet være inden for én af EU-programmernes indsatsområder: innovation, menneskelige ressourcer, iværksætteri og ny teknologi. Støttemodtager skal have den fornødne tekniske, økonomiske og organisatoriske styrke til at gennemføre projektet. Støttemodtager skal være en juridisk eller fysisk person, fx institutioner, herunder offentligt lignende, fonde, offentlige myndigheder og deltagere i netværk. Det støttede projekt skal være additionelt, hvorved forstås, at det skal være supplerende i forhold til den aktivitet, der ville kunne finde sted uden støtten. Ansøgeren må som minimum erklære, at projektgennemførelsen ikke ville kunne ske i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden støtten. Indsatsen skal være komplementær, hvorved forstås, at projektet skal kunne ses i sammenhæng med og forstærke en allerede eksisterende indsats på det pågældende område. Det støttede projekt skal have nyhedsværdi og fremme og integrere innovative og nyskabende aktiviteter. Det betyder, at projektet bør tilstræbe at have en demonstrationsværdi på regionalt og nationalt niveau. 6 Den samarbejdsmodel der omtales, kan således ikke uden videre lægges til for projekter, som baserer sig på anden støtte. 7 Erhvervsudviklingsstrategi med tilhørende handlingsplan, der findes på Regionens hjemmeside.

13 13 Det støttede projekt skal finansieres efter krone-til-krone-princippet. Det betyder, at EUtilskuddet skal modsvares af en tilsvarende national finansiering. Den danske finansiering kan komme fra både offentlige og private aktører. EU-støtten vil maksimalt kunne udgøre 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter. I tillæg hertil skal EU s statsstøtteregler og udbudsregler overholdes 8, ligesom midlerne skal administreres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Regionen har derudover nogle krav til graden af medfinansiering fra de private deltagere i projekterne. 3. Støtteberettigede udgifter Det er langt fra alle projektudgifter, der er støtteberettigede. Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på, at der som altovervejende hovedregel ikke ydes tilskud til almindelig drift som for eksempel ordinær vedligeholdelse og ordinære, løbende anskaffelser. Det gælder både med hensyn til tilskud til private virksomheder og offentlige myndigheder eller andre mulige støttemodtagere. Der ydes heller ikke støtte til anlægsudgifter, med mindre det drejer sig om offentlige projekter. Derudover er der en række generelle betingelser for støtteberettigelse, såsom at udgiften skal være relevant og relateret til det pågældende projekt, at udgiften/indtægterne skal bogføres på særskilte konti, at udgiften skal være afholdt og betalt og kunne dokumenteres i form af bilag, ligesom der skal ske en løbende afrapportering, jf. nedenfor. Der findes desuden en række regler for, hvilke typer af specifikke udgifter der er støtteberettigede, og hvordan udgiften mere præcist skal opgøres/dokumenteres. Der kan for eksempel ydes tilskud til løn til ansatte, som deltager i gennemførelsen af strukturfondsprojekter. Det kan også ydes tilskud til indirekte omkostninger, der relaterer sig til de projektansatte. Det kan for eksempel være husleje i lejede lokaler, varme, telefon og kontorhold. Derudover kan der ydes støtte til indkøb af nødvendige ydelser, som 8 Se nærmere herom Erhvervs- og Byggestyrelsen retningslinjer for strukturfondsbaserede projekter af 1. december 2009.

14 14 led i at realisere projektet. Selv om begge udgiftstyper er støtteberettigede, adskiller de to udgiftstyper sig ved, at førstnævnte stort set altid vil have karakter af støtte til modtageren, hvis lovlighed skal vurderes efter statsstøttereglerne, mens sidstnævnte vil have karakter af en betaling for en ydelse, som skal vurderes efter udbudsreglerne. Særlig i forhold til OPI-projekterne er det i øvrigt vigtigt at fremhæve, at det alene er nettoudgifter, som er støtteberettigede. Indtægter skal fratrækkes støttegrundlaget. I opgørelsen for indtægtsskabende projekter medregnes de indtægter, som projektet har skabt inden for 5 år efter sidste udbetaling til projektet. 4. Projekternes organisering Et projekt skal i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens praksis være organiseret på en sådan måde, at det består af mindst 5 såkaldte netværksdeltagere, som ikke må være interesseforbundne. Med interesseforbundne forstås, at der ikke mellem parterne må være et indbyrdes ejerforhold eller bestemmende indflydelse, familiemæssige relationer eller en fælles tilknytning til samme større organisatoriske enhed. Et netværk kan bestå af forskellige netværksdeltagere med relevante kompetencer og/eller behov. Netværksdeltagerne vil typisk have en forskellig tilknytning til og interesse i projektet. De, hvis interesse går videre end blot at være en underleverandør, og som afholder og betaler støtteberettigede udgifter, benævnes projektpartnere, mens de øvrige benævnes øvrige deltagere. Blandt projektpartnerne skal der findes én tilsagnsmodtager, som er den eller de juridiske eller fysiske personer, der indgår en skriftlig aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen om rettigheder og forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af et strukturfondsprojekt. Det vil som hovedregel være tilsagnsmodtager, der forestår den daglige ledelse og er ansvarlig for, at aktiviteten i projektet afvikles i overensstemmelse med ansøgning og bevillingstilsagn, herunder at eventuelle indkøb sker under iagttagelse af udbudsreglerne. Denne vil typisk, hvis ikke altid, være en offentlig institution, der derfor selv er ordregiver og dermed omfattet af udbudsreglerne. Er denne derimod ikke ordregiver, kan det få

15 15 betydning for, om udbudsreglerne overhovedet skal iagttages ved indkøb af ydelser til projektet. Forskellen mellem en projektpartner, herunder tilsagnsmodtager, og de øvrige deltagere er, at det alene er projektpartneren, der er støttemodtager, forstået som at vedkommendes udgifter kan indgå i støttegrundlaget. Netværksdeltagere, som ikke er projektpartnere, vil derimod ikke kunne afholde udgifter under projektet, som kan indgå i projektets støttegrundlag. En sådan netværksdeltager kan dog godt være ekstern leverandør af ydelser til et projekt. Selv om en netværksdeltager, som ikke er projektpartner, ikke er støttemodtager i strukturfondssammenhæng, kan der godt forekomme statsstøtte til en netværksdeltager, som nyder gavn af sin deltagelse i et projekt. Projektdeltagere i et netværk skal som udgangspunkt afregne udvekslingen af varer og tjenesteydelser til kostpris. Faktiske afholdte udgifter er altså uden overhead, avancetillæg eller lignende. Afregning til markedspris kan kun ske, hvis der er en sådan uafhængighed mellem parterne, at det vurderes, at udvekslingen mellem varer og tjenesteydelser sker fuldt ud som på det frie marked under fuld konkurrence. Det kan for eksempel sikres gennem et udbud. 5. Processen For at opnå støtte skal de interesserede parter udarbejde en ansøgning til Vækstforum for Region Syddanmark, der herefter udarbejder en indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen om anvendelse af strukturfondsmidler til projektet samt til Regionsrådet om eventuel medfinansiering med regionale udviklingsmidler. Når Vækstforum har færdigbehandlet ansøgningerne og indstillet dem til tilsagn eller afslag, overgår ansøgningerne til Erhvervs- og Byggestyrelsen, som foretager en supplerende legalitetskontrol. Legalitetskontrollen skal sikre, at projekterne er i overensstemmelse med de relevante strukturfondsregler og -programmer, jf. de ovenfor omtalte betingelser, ligesom kontrol-

16 16 len skal sikre, at støtten til tilsagnsmodtager i udviklingsprojektet ydes i overensstemmelse med statsstøtte- og udbudsreglerne. Tilsagnsmodtager i projektet påtager sig samtidig en forpligtelse til at sikre, at projektmidlerne administreres i overensstemmelse med statsstøtte- og udbudsreglerne. Efter at have modtaget et tilsagn om tilskud skal projektet løbende indsende halvårlige statusrapporter og opdaterede projektbudgetter, hvor der blandt andet redegøres for fremdrift, økonomi og effekter. Ved afslutningen af projektet skal der indsendes en afsluttende projektrapport og et projektregnskab.

17 17 Del III: DEN JURIDISKE RAMME 1. Afgrænsning Det er en række regler, som har betydning for, hvordan et udviklingssamarbejde med både private og offentlige deltagere kan tilrettelægges. Det er især regler, der retter sig imod og indeholder begrænsninger for den offentlige parts handlemuligheder. Ud over statsstøtte- og udbudsreglerne, skal parterne være opmærksomme på reglerne i offentlighedsloven, forvaltningsloven, markedsføringsloven og diverse love om immaterielle rettigheder. Dertil kommer en række forvaltningsretlige grundsætninger, såsom princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og princippet om ligebehandling. Fælles for disse regler er, at der er tale om generelle regler, der alle i større eller mindre udstrækning kan have betydning for, hvordan et konkret OPI-samarbejde kan/skal udformes. I tillæg til disse regler gælder der en række mere specifikke regler, som fastsætter grundlaget og rammerne for den enkelte institutions deltagelse i samarbejdet. Som eksempel kan nævnes regionsloven 9 (Regionen), den kommunale styrelseslov 10 og kommunalfuldmagten (kommunen), lov om erhvervsfremme (Regionen og kommunen), jf. ovenfor, samt de særlige regler der gælder for samarbejde mellem universiteter (Odense Universitetshospital) og virksomheder 11. Endvidere kan nævnes, at flere af de involverede offentlige parter formentlig vil være organiseret som selvejende institutioner, hvor rammerne for hvilken virksomhed de kan udøve, må bero på en eventuel driftsoverenskomst med kommunen og/eller sektorspecifikke regler. I den sammenhæng er det særlig vigtigt at være opmærksom på, om institutionen i første omgang har hjemmel til at udøve den pågældende virksomhed, og i så fald om der gælder restriktioner i forhold til udøvelsen af denne, herunder om institutionen må tjene penge på den udviklede løsning, for eksempel i form af en royaltyordning. Der kan ligele- 9 Jf. lovbekendtgørelse nr. 693 af 3. juli Jf. lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni Som eksempel kan nævnes lov nr. 210 af 17. marts 2009 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner ( forskerloven ), jf. 6 i loven.

18 18 des være krav til, at aktiviteterne skal ske i selskabsform eller efter særlig godkendelse 12, krav om regnskabsmæssig- og selskabsmæssig adskillelse fra andre aktiviteter samt krav om iagttagelse af principper for indtægtsdækket virksomhed. Endelig kan der være regler for, hvem der får ejerskabet til den udviklede løsning, om dette kan overdrages til andre, og om resultatet af projektet i øvrigt skal offentliggøres. Det falder uden for denne drejebogs ramme at redegøre for samtlige disse regler, og nedenstående gennemgang har derfor primært fokus på de generelle regler, idet den enkelte (offentlige) deltager selv forudsættes bekendt med de relevante særregler. Det er dog yderst vigtigt, at den enkelte deltager nøje overvejer, om særreglerne har betydning for karakteren af det samarbejde, som de kan deltage i. 2. Statsstøtteregimet Offentlig finansiering, der gives til private virksomheder, kan være ulovlig alt afhængigt af karakteren og effekten af denne. Hvis den ydede støtte ikke er lovlig, er der risiko for, at støtten skal tilbagebetales, og at projektet helt må indstilles. Efter Erhvervs- og Byggestyrelsens praksis lægges det i dag til grund, at tilskud til et udviklingsprojekt udgør statsstøtte. Samtidig lægges det typisk til grund, at projekter af denne karakter vil være omfattet af de særlige forsknings- og innovationsbestemmelser i den generelle gruppefritagelsesforordning. Dette muliggør, at en del af de støtteberettigede udgifter lovligt kan udbetales, også selv om tilskuddet har karakter af statsstøtte. Det er dog ikke alle de støtteberettigede udgifter, som kan udbetales efter statsstøttereglerne (begrænset støtteintensitet). Formålet med dette afsnit er i lyset heraf at afdække mulighederne for at kunne støtte deltagerne i udviklingsprojekterne i videre omfang, enten ved at tilrettelægge tilskuddet på en sådan måde, at det slet ikke udgør statsstøtte i traktatens forstand, eller gennem de gældende undtagelsesbestemmelser på området. Der er i princippet to situationer, som man have for øje ved vurderingen af statsstøttereglerne. 12 Jf. lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber samt 78, stk. 3, i Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, og bekendtgørelse nr af 21. oktober 2006.

19 19 Dels ved selve designet af udviklingsprojektet, hvor det skal vurderes, om den støtte, som projektet skal modtage (tilsagnsmodtager) som helhed er forenelig med statsstøttereglerne. Denne vurdering foretages af Erhvervs- og Byggestyrelsen i forbindelse med legalitetskontrollen og sker på baggrund af et udgiftsbudget og et finansieringsbudget. Dels ved den efterfølgende administration af støttemidlerne. Denne vurdering foretages i princippet af tilsagnsmodtager. I brevet til tilsagnsmodtageren (tilsagnsbrevet) forudsættes det således, at støttemidlerne administreres i overensstemmelse med statsstøtte- (og udbudsreglerne). I praksis er de to situationer ikke helt så adskilte. Allerede ved igangsættelsen af projektet opstilles der således nogle retningslinjer for, hvorledes midlerne skal administreres. 2.1 De relevante regler Vurderingen af om støtten er lovlig sker efter to sæt regler. Det drejer sig om 1) EUF-traktatens regler om statsstøtte og 2) konkurrencelovens 11a, hvorefter Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, som direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen, skal bringes til ophør eller tilbagebetales. Det er især EU s statsstøtteregler, som Regionen skal være opmærksom på ved vurderingen af støtteelementet i et OPI-projekt. Baggrunden for dette er, at anvendelsesområdet for 11 a i konkurrenceloven og EU's statsstøtteregler i langt de fleste situationer er sammenfaldende. Det er formentlig alene i den situation, hvor der ikke er samhandelspåvirkning, og hvor EU-reglerne derfor ikke finder anvendelse, at konkurrenceloven har selvstændig betydning for vurderingen. I de øvrige (overlappende) situationer har EU s statsstøtteregler forrang i tilfælde af konflikt mellem de to regelsæt. En ikke-indgrebserklæring fra Konkurrencerådet fritager derfor ikke fra at foretage en eventuel anmeldelse til Kommissionen. Det fremgår da også af forarbejderne til bestemmelsen i konkurrenceloven, at støttebegrebet skal fortolkes i overensstemmelse med statsstøttebegrebet i EUF-traktaten.

20 20 Dertil kommer, at Konkurrencerådets kompetence i første omgang forudsætter, at støtten ikke er lovlig i henhold til anden lovgivning, jf. 11a, stk. 2. Er dette tilfældet, afskæres Konkurrencerådet helt fra at kunne vurdere forholdet. Støtte til samfinansierede OPI-projekter ydes som nævnt med hjemmel i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Det indebærer, at konkurrencelovens regler ikke finder anvendelse, og nedenstående gennemgang koncentrerer sig i lyset heraf om de EU-retlige statsstøtteregler, idet støtte efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond generelt forudsætter overholdelse af EU s statsstøtteregler. Gennemgangen begrænser sig i øvrigt til en overordnet introduktion af, hvilke regler der typisk vil være relevante i forhold til gennemførelsen af OPI-projekter. 2.2 EU s statsstøtteregler Reglernes opbygning og sammenhæng De generelle regler om statsstøtte findes i EUF-traktatens artikel 107, 108 og 109. I tilknytning til traktatbestemmelserne har Kommissionen udstedt nogle forordninger, der gør det muligt at blive fritaget fra den generelle anmeldelsespligt (gruppefritagelsesforordninger), ligesom Kommissionen har udstedt en række rammebestemmelser (vejledninger) om, hvilken støtte der kan forventes godkendt af Kommissionen, når støtten ikke er omfattet af fritagelsen og derfor skal anmeldes Traktatens artikel 107, 108 og 109 Artikel 107 er den grundlæggende regel om statsstøtte og rummer et generelt forbud mod statsstøtte. Artikel 108 rummer regler om anmeldelse og godkendelse af støtte. Endelig handler artikel 109 om vedtagelse af nærmere bestemmelser om statsstøtte, dvs. en hjemmel til udstedelse af såkaldte sekundære retsakter. Statsstøtteforbuddet og den nærmere definition af, hvad der forstås ved statsstøtte, fremgår af artikel 107, stk. 1. I artiklens stk. 2, findes undtagelser til forbuddet i stk. 1. Er støtten omfattet af en af disse undtagelser, er den udtrykkeligt forenelig med traktaten, hvilket i praksis betyder,

21 21 at Kommissionen ikke overlades et skøn til at vurdere støttens forenelighed. Undtagelserne, som bl.a. vedrører sociale støtteordninger, naturkatastrofer mv., er ikke relevante i forhold til støtte til OPI-projekter. Artikel 107, stk. 3, rummer et antal undtagelser i form af støtteforanstaltninger, der kan betragtes som forenelige med det indre marked. Der er således tale om diskretionære undtagelser, hvor der overlades et vidt skøn med hensyn til, hvad Kommissionen vil godkende. Af relevans for OPI-projekterne skal fremhæves litra c), der gør det muligt at undtage støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene.., når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Som generel betingelse for at undtage støtte efter stk. 3, har Kommissionen fastslået, at støtten skal fremme udviklingen af EU som helhed og/eller adressere en markedsfejl, at den skal være nødvendig og egnet til at tilskynde den pågældende udvikling, og at hjælpen, med hensyn til varighed, intensitet og risikoen for at flytte problemer fra en medlemsstat til en anden, graden af konkurrencefordrejning mv., skal stå i rimeligt forhold til betydningen af formålet med støtten. Der refereres ofte til denne vurdering som balancetesten. Artikel 108 omhandler den grundlæggende procedure, der skal følges ved behandling af sager om statsstøtte. Bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med en procedureforordning fra , fastlægger en anmeldelsespligt for alle former for ny støtte eller ændringer af bestående støtte. Støtten vil ikke kunne iværksættes, før Kommissionen har taget stilling til den. Ikke anmeldt støtte er som udgangspunkt ulovlig Gruppefritagelsesforordningerne Kommissionen har udstedt flere gruppefritagelsesforordninger, der fastlægger typer af støtteforanstaltninger, som - under visse nærmere betingelser - er fritaget for anmeldelsespligten, jf. artikel 107, stk. 1, og artikel 108, stk. 3. Det er især to af disse, som er relevante ved gennemførelsen af OPI-projekter, nemlig de minimis-forordningen, som tillader et begrænset støttebeløb til virksomheder uden anmeldelse, og den generelle gruppefritagelsesforordning, som bl.a. indeholder en fritagelse for støtte til forskning, udvikling og innovation. Er støtten omfattet af en af disse 13 Forordning 659/99 af 27. marts 1999.

22 22 forordninger, anses støtten uden videre for lovlig, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en anmeldelse til Kommissionen Rammebestemmelserne Er støtten derimod ikke omfattet af en af gruppefritagelsesforordningerne, anses den for anmeldelsespligtig. Det kan for eksempel skyldes, at den påtænkte støtte overskrider tærskelen for, at forordningen kan finde anvendelse. Kommissionen har udgivet en række rammebestemmelser, der fungerer som en vejledning i, hvordan Kommissionen vurderer støtteordninger inden for de pågældende områder. Såfremt en støtteordning overholder bestemmelserne i en relevant rammebestemmelse, vil den sandsynligvis blive godkendt af Kommissionen, men den er stadig underlagt kontrol af Kommissionen i form af pligt til anmeldelse og efterfølgende vurdering i henhold til artikel 108 (3). Ved denne vurdering benytter Kommissionen sig af ovenomtalte balancetest. I relation til OPI-projekterne er det især rammebestemmelsen for statsstøtte til forskning og innovation og udvikling 14, som er relevant at forholde sig til. Anvendelsesområdet for rammebestemmelsen er i det store hele sammenfaldende med bestemmelserne om forskning og udvikling i gruppefritagelsesforordningen. Kommissionens praksis for anvendelse af rammebestemmelsen kan derfor give et godt fingerpeg for, hvad der vil være omfattet af gruppefritagelsesforordningen, hvorfor der i det følgende løbende vil blive refereret til rammebestemmelsen. Den store forskel mellem rammebestemmelsen og gruppefritagelsesforordningen er den tilladte støtteintensitet, hvorved forstås andelen af støtte i forhold til de samlede omkostninger. Efter rammebestemmelsen kan der således ydes en højere grad af støtte, end hvis støtten ydes efter gruppefritagelsesforordningen. Det kan være hensigtsmæssigt med en højere støtteintensitet, til tider ligefrem nødvendigt, hvis det skal lykkes at få virksomhederne til at deltage i projektet. Ulempen er imidlertid, at det så forudsætter Kommissionens godkendelse af ordningen med de forholdsvis omstændelige procedurer, der er forbundet hermed. 14 EUT 2006 C 323 af 30. december 2006, s. 1.

23 Reglernes anvendelse i praksis Forud for igangsættelse af et konkret projekt, skal følgende overvejes: 1. Er der tale om statsstøtte i traktatens forstand? 2. Er støtten, i så fald, omfattet af en gruppefritagelsesforordning? 3. Hvis ikke, kan støtte så forventes godkendt af Kommissionen, i henhold til en relevant rammebestemmelse? 4. Eventuel anmeldelse. Reglerne er altså bygget op på en sådan måde, at Regionen eller andre støttegivere, herunder Erhvervs- og Byggestyrelsen - i princippet forud for igangsættelsen af et konkret projekt skal vurdere, om den ydede støtte til projektet falder inden for statsstøttedefinitionen i artikel 107, stk. 1. Er dette ikke tilfældet, kan støtten ydes uden videre, og projektet kan igangsættes. Er der derimod tale om statsstøtte i traktatens forstand, skal det vurderes, om støtten er omfattet af en af undtagelserne til det generelle forbud. I praksis drejer det sig om undtagelsesbestemmelsen i artikel 107, stk. 3, litra c). I første omgang skal det vurderes, om støtten falder ind under enten den generelle gruppefritagelsesforordning og/eller de minimis-forordningen. Er støtten omfattet af en af disse, anses støtten som nævnt uden videre for lovlig, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en anmeldelse til Kommissionen. Er støtten derimod ikke omfattet af en af forordningerne, anses den for anmeldelsespligtig. For at forbedre mulighederne for Kommissionens godkendelse af støtten, bør denne indrettes på en sådan måde, at den bedst afspejler vilkårene i Kommissionens relevante rammebestemmelser Reglernes nærmere indhold Statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1 Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje kon-

24 24 kurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne Virksomhedsbegrebet Det er en generel betingelse, at artikel 107 kun finder anvendelse på støtte rettet mod virksomheder, som er omfattet af traktatens virksomhedsbegreb. Er det ikke tilfældet, er det slet ikke nødvendigt at vurdere, om støtten er omfattet af statsstøttebegrebet, jf. nedenfor. Når støtten alene ydes til private virksomheder, giver virksomhedsbegrebet sjældent anledning til fortolkningsproblemer. Her vil det klare udgangspunkt i sagens natur altid være, at virksomhedens aktiviteter er af økonomisk karakter. Vanskeligere er det, når støtten ydes til en offentlig myndighed. Når denne problemstilling er relevant at forholde sig til i forhold til OPI-projekterne, skyldes det, at støtten ikke alene ydes til virksomheder i klassisk forstand, men også til offentlige institutioner, hvor det ud fra en mere traditionel betragtning er mere tvivlsomt, om disse falder ind under virksomhedsbegrebet. I hovedparten af OPI-projekterne er det ligefrem den offentlige institution 15, der er primær støttemodtager i projektet, og som står for den videre uddeling af midler til projektets øvrige deltagere. Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at begrebet "virksomhed" i forbindelse med Fællesskabets statsstøtteregler omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde. Det er den virksomhed, der består i at udbyde varer og tjenesteydelser på markedet, der kendetegner begrebet erhvervsmæssig virksomhed 16. En sådan virksomhed er omfattet af statsstøttereglerne, selv om virksomheden ikke drives med vinding for øje, når blot den pågældende aktivitet normalt er af kommerciel karakter. Afgørende er i den forbindelse, om den pågældende juridiske person udøver en økonomisk eller kommerciel aktivitet, der med rimelighed kan forventes udøvet af private 15 I forhold til Regionens projekter følger et sådan krav af 9 i lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 602 af 24. juni Jf. sag C-205/03P, FENIN, Samlingen 2006 I-6295, præmis 25.

25 25 med vinding for øje 17. Statsstøttereglerne kan dermed også finde anvendelse på offentlig virksomhed. Statsstøttereglerne finder dog ikke anvendelse, hvis der er tale om offentlig myndighedsudøvelse, eller hvis den pågældende aktivitet udelukkende tjener specifikke formål i forbindelse med offentlig myndighedsudøvelse. Statsstøttereglerne finder derudover som udgangspunkt ligeledes anvendelse i forhold til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, jf. traktatens artikel 106, stk. 2. Har støtten imidlertid karakter af en kompensation for en public service forpligtelse, vil støtten dog, forudsat at en række betingelser er opfyldt, kunne ydes uden forudgående anmeldelse til Kommissionen. 18 Ydes støtten til et projekt med såvel offentlig som privat deltagelse (OPI-projekt), vil spørgsmålet om økonomisk aktivitet skulle vurderes i forhold til de konkrete aktiviteter, som de enkelte parter udøver. Det kan således meget vel tænkes, at den aktivitet, som den offentlige myndighed udøver, ikke har karakter af en økonomisk aktivitet, mens det modsatte er tilfældet i forhold til den private deltagelse. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis der er et (potentielt) marked for aktiviteten udført af den private deltager, mens aktiviteten udført af den offentlige deltager har karakter af myndighedsudøvelse eller sker som led heri. Er det primære formål med den offentlige deltagers aktivitet at forbedre et produkt ud fra en brugervinkel under hensyntagen til institutionens generelle myndighedsudøvelse, er der formentlig ikke tale om en økonomisk aktivitet. Af Kommissionens rammebestemmelse om forskning og udvikling (punkt 2.1.1) fremgår det, at forskningsinstitutioners 19 gennemførelse af forsknings- og udviklingsarbejder sædvanligvis er af ikke-økonomisk karakter. Som eksempler fremhæves navnlig: 17 Jf. f.eks. sag C-41/90, Höfner og Elsner, Samlingen 1991 I De nærmere betingelser herfor er fastlagt af EU-Domstolen i sin dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00, Altmark Trans, Samlingen 2003, side I-7747, præmis Se endvidere Kommissionens Fællesskabsbestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (EUT 2005 C 297, side 4) og Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2 (nu artikel 106, stk. 2 i TEUF), (2005/842/EF). Såfremt de offentlige institutionernes deltagelse er omfattet af virksomhedsbegrebet kan det være interessant at se nærmere om, at støtten kan have karakter af kompensation for en public service forpligtelse i overensstemmelse med Altmark-kriterierne. 19 Begrebet forskningsinstitutioner defineres i rammedirektivet (punkt 2.2.d) som en enhed, f.eks. en højere læreanstalt eller et forskningsinstitut, uanset retlig status (offentligretlig eller privatretlig) eller finansieringsform, hvis primære målsætning er at udføre grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udvikling, og formidle resultaterne heraf gennem undervisning, offentliggørelse eller teknologioverførsel; alle fortjenester geninvesteres i lignende aktiviteter, formidling af resultaterne eller undervisning; virksomheder, som kan øve indflydel-

26 26 - Uddannelse med henblik på flere og bedre kvalificerede menneskelige ressourcer. - Udførelse af uafhængig forskning og udvikling med henblik på mere viden og bedre forståelse, herunder forskning og udviklingssamarbejde. - Formidling af forskningsresultater. Er der derimod tale om, at forskningsinstitutionen udøver aktiviteter som for eksempel salg af tjenesteydelser til erhvervsvirksomheder eller kontraktforskning, det vil sige forskning til private virksomheder mod betaling, er der tale om en økonomisk aktivitet, og offentlig finansiering af sådanne aktiviteter kan derfor udgøre statsstøtte, alt afhængigt af hvordan vederlaget fastsættes. En helt særegen situation opstår i de tilfælde, hvor aktiviteten i princippet er en ikkeøkonomisk aktivitet, men hvor den offentlige part dog får del i en fortjeneste, f.eks. i form af en licens/royalty-ordning i forbindelse med en efterfølgende kommercialisering. I denne situation må det blandt andet spille en rolle, om samtlige indtægter herfra geninvesteres i forskningsinstitutionens hovedaktiviteter og ikke til andre aktiviteter Statsstøttebetingelserne I det omfang at den pågældende støtteforanstaltning er omfattet af traktatens virksomhedsbegreb, skal der dernæst foretages en vurdering af, om de enkelte statsstøttebetingelser er opfyldt. Samtlige af disse skal være opfyldt, for at støtten udgør statsstøtte i artikel 107 s forstand. De nærmere betingelser for at en foranstaltning kan udgøre statsstøtte i artikel 107 s forstand, kan opsummeres som følger: a) Støtten skal ydes ved hjælp af statsmidler. b) Støtten skal indebære en fordel. c) Støtten skal kun ydes til visse virksomheder eller produktioner, selektivitet. d) Støtten skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og skal påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. se på en sådan enhed i deres egenskab af f.eks. aktionær eller medlemmer, må ikke have privilegeret adgang til enhedens forskningskapacitet eller til de forskningsresultater, der opnås.

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

Maj 2016. Vejledning om tilskud. Kvægafgiftsfonden

Maj 2016. Vejledning om tilskud. Kvægafgiftsfonden Maj 2016 Vejledning om tilskud Kvægafgiftsfonden Indholdsfortegnelse 1 Generelt om Kvægafgiftsfonden... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2 Kvægafgiftsfondens formål og strategi... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Offentlig Privat Innovation

Offentlig Privat Innovation Offentlig Privat Innovation - juridiske udfordringer og løsningsveje - juridiske OPI modelaftaler KLs Innovationsdag 20.11.2012 Version: 20.11.2012 Peter Bamberg Jensen Baggrund - OPI-Lab D1 leverance:

Læs mere

Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets

Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets 7512545 HED/RVS Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets Feriefond 1. INDLEDNING Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejdsmarkedets Feriefond (herefter AFF ) har anmodet

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1

Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1 Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1 I medfør af tekstanmærkning nr. 165 ad 24.21.02.35. på finansloven fastsættes

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for

Læs mere

Vejledning for ansøgning om tilskud fra Svineafgiftsfonden

Vejledning for ansøgning om tilskud fra Svineafgiftsfonden Vejledning for ansøgning om tilskud fra Svineafgiftsfonden Juni 2014 1. Generelt om Svineafgiftsfonden Svineafgiftsfonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. april

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6 OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven

Læs mere

Maj 2016. Vejledning om tilskud. Fjerkræafgiftsfonden

Maj 2016. Vejledning om tilskud. Fjerkræafgiftsfonden Maj 2016 Vejledning om tilskud Fjerkræafgiftsfonden Indholdsfortegnelse 1 Generelt om Fjerkræafgiftsfonden...1 2 Fjerkræafgiftsfondens formål og strategi...1 3 Støttemuligheder i henhold til statsstøttereglerne...1

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Innovationssamarbejde om intelligente transportsystemer

Innovationssamarbejde om intelligente transportsystemer Innovationssamarbejde om intelligente transportsystemer offentlig-privat innovation - OPI den 9. oktober 2013 Side 1 Banking & Finance Corporate & Commercial Mergers & Acquisition Skatteret Kernekompetencer

Læs mere

BILAG TIL OPIGUIDE - INHABILITET OG NEUTRALISERING AF INHABILITET

BILAG TIL OPIGUIDE - INHABILITET OG NEUTRALISERING AF INHABILITET J.nr.: 7503082 MAL/ach BILAG TIL OPIGUIDE - INHABILITET OG NEUTRALISERING AF INHABILITET Hvis OPI-samarbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at udviklingsprojektet og den efterfølgende leverance defineres

Læs mere

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere

Læs mere

Offentlig Privat Innovation

Offentlig Privat Innovation 24. maj 2012 Offentlig Privat Innovation udfordringer og løsningsveje 1 Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsinnovation Region Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regionsyddanmark.dk Mobil:

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER

NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER 1. INDLEDNING Som led i overvejelserne omkring den fremtidige drift af Ringsted Kongrescenter har Ringsted Kommune anmodet Horten om et notat, der kan danne baggrund for

Læs mere

Udlejning/salg: Udgangspunktet ved en kommunes indgåelse af aftaler m.v. er, at vilkårene skal fastsættes på markedsvilkår.

Udlejning/salg: Udgangspunktet ved en kommunes indgåelse af aftaler m.v. er, at vilkårene skal fastsættes på markedsvilkår. NOTAT Til Økonomiudvalget Kommunal støtte til kulturelle formål Økonomiforvaltningen er blevet bedt om at redegøre for de kommunale regler, der regulerer kommunens mulighed for at yde kommunal støtte til

Læs mere

Sag T-166/01. Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-166/01. Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-166/01 Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»EKSF statsstøtte støtte til miljøbeskyttelse Italiens støtte til jern- og stålvirksomheden Lucchini afslag på tilladelse til den

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler

Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler Indledning Offentlige myndigheder skal ved indgåelse af vareindkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter iagttage de fællesskabsretlige udbudsregler,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Forenede sager T-49/02 T-51/02

Forenede sager T-49/02 T-51/02 Forenede sager T-49/02 T-51/02 Brasserie nationale SA (tidligere Brasseries Funck-Bricher og Bofferding) m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Aftaler det luxembourgske marked for øl bøder«rettens

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser BEK nr 1184 af 14/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi,- Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-4819

Læs mere

Standardvilkår for projekter, der modtager tilskud fra de regionale erhvervsudviklingsmidler

Standardvilkår for projekter, der modtager tilskud fra de regionale erhvervsudviklingsmidler Standardvilkår for projekter, der modtager tilskud fra de regionale erhvervsudviklingsmidler A. Indledning 1. Tilsagnet er betinget af nedenstående vilkår og af, at projektet gennemføres i overensstemmelse

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.IV.2008 K(2008) 1775 Vedr.: Statsstøtte/Danmark - Sag nr. N 296/2007 - Støtte til skovrejsning Hr. udenrigsminister Kommissionen kan efter at have behandlet de oplysninger,

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012

Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012 Bilag 7 til FMT skr. 2013/004236-508906 af 07. august 2013. Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012 1. INDLEDNING Forsvarets Materieltjeneste har på baggrund af en gennemgang af lister

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 7.12.2010 SEC(2010) 1545 final. Vejledning

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 7.12.2010 SEC(2010) 1545 final. Vejledning EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2010 SEC(2010) 1545 final Vejledning i anvendelse af Den Europæiske Unions regler om statsstøtte, offentlige indkøb og det indre marked på tjenesteydelser af almen

Læs mere

Baggrund om landbrugsfondene

Baggrund om landbrugsfondene Baggrund om landbrugsfondene Kort om fondene Landbrugsfondene har til formål at sikre fælles finansiering af aktiviteter inden for forskning (fx foderudnyttelse, miljøforbedringer eller markforsøg), markedsføring

Læs mere

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

kan være privat medejerskab. 2

kan være privat medejerskab. 2 Vejledende udtalelse om vand- og spildevandforsyningsselskabernes aftaleindgåelse med serviceselskab 11-02-2011 UR 4/0420-0204-0011 /BTP 1. Indledning Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Lov om vandsektorens

Læs mere

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt.

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt. Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt. 11-04- 2006 TILSYNET Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, har ved brev af 22. marts 2006 anmodet

Læs mere

EU s statsstøtteregler og de minimis

EU s statsstøtteregler og de minimis EU s statsstøtteregler og de minimis 18. juni 2019 Daniel Lauest Vistisen Dagsorden Hvor er vi henne? Hvad er statsstøtte og hvilke hensyn der ligger bag? EU s forbud mod at yde statsstøtte Overtrædelse

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Øget privat involvering i spildevandsrensning. Kort afklaring af nogle begreber

Øget privat involvering i spildevandsrensning. Kort afklaring af nogle begreber J.nr.: 7510754 ANTH/MAGR Øget privat involvering i spildevandsrensning Kort afklaring af nogle begreber 1. INDLEDNING Dette notat har til formål at give en kort afklaring af nogle relevante forhold og

Læs mere

Danske Havne. Temadag 22. Maj 2006. Malene Korsgaard Olesen Udbudsportalen.dk i KL

Danske Havne. Temadag 22. Maj 2006. Malene Korsgaard Olesen Udbudsportalen.dk i KL Danske Havne Temadag 22. Maj 2006 Malene Korsgaard Olesen Udbudsportalen.dk i KL Det juridiske landskab Bygge- og anlæg? Lov om Skyldneres deltagelse i udbudsforretninger EF Traktaten Gennemsigtighed Ligebehandling

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond Denne vejledning følger kontoplanen for Regionalfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema R3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver Aarhus December 2015 Anne Bergholt Sommer Specialistadvokat T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0070 tbr/ase/dla Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver 1. Baggrund og opdrag Norddjurs

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2015 C(2015) 3462 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

Syddansk OPI-pulje 2015-2017. Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015

Syddansk OPI-pulje 2015-2017. Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015 Syddansk OPI-pulje 2015-2017 Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015 1 Formål med puljen At få flere produkter over vejen fra prototype til markedet At bidrage til øget vækst, beskæftigelse og eksport for syddanske

Læs mere

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet. Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet. Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Beskrivelse af opgaven... 3 3. Reglerne på området... 4 4. Frit valg scenarier... 5 5. Økonomi...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:170311-2011:text:da:html DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Bygge- og anlægsarbejde

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Indkøb af CPAP-maskiner og forbrugsvarer.

Indkøb af CPAP-maskiner og forbrugsvarer. Indkøb af CPAP-maskiner og forbrugsvarer. Info Version 2 URL http://com.mercell.com/permalink/37195900.aspx Ekstern udbuds ID 88554-2013 Udbudstype Udbud Dokumenttype Udbudsbekendtgørelse Udbudsprocedure

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 22. februar 2016 Nye EU-forslag om

Læs mere

Omkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen.

Omkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.IV.2005 C (2005)1309 Vedr.: Statsstøtte N 317/A/2004 Danmark "Energiafgiftslettelse for visse former for fremstilling af aminosyrer" Hr. minister, 1. SAGSFREMSTILLING

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25. februar 2015 Styrket socialøkonomisk indsats 1. Resume Som en del af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 11. juli 2007 (OR. en) 2006/0183 (COD) LEX 804 PE-CONS 3620/3/07 REV 3 TRANS 169 CODEC 531 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM EFTERMONTERING

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 98 158.615 (H.P. Rosenmeier, Tage M. Iversen, Viggo Olesen) 28. maj 1999

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 98 158.615 (H.P. Rosenmeier, Tage M. Iversen, Viggo Olesen) 28. maj 1999 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 98 158.615 (H.P. Rosenmeier, Tage M. Iversen, Viggo Olesen) 28. maj 1999 K E N D E L S E L.R. Service ApS (selv) mod Bramsnæs Kommune (selv) Under denne sag har klageren, L.R.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt Lovafdelingen G R U N D N O T A T Dato: 11. marts 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-748/21-0375 Dok.: MHE40590 Vedrørende forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER. FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER. FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND Dette er en generel vejledning for, hvordan du søger om midler til udviklingsaktiviteter i Region

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende job- og vækstskabende erhvervsudvikling samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende job- og vækstskabende erhvervsudvikling samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne BEK nr 1836 af 22/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2015-2314 Senere ændringer

Læs mere

Støtteberettigede omkostninger, støttebeløb og støtteintensitet

Støtteberettigede omkostninger, støttebeløb og støtteintensitet EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles,18.04.2001 SG (2001) D/287866 Vedr. : Statsstøtte - sag nr. N 149/2001 Danmark Differentierede benzinafgifter Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 16. februar 2001, modtaget

Læs mere

Kontrakt om realisering af Odense Musik- og Teaterhus (»OMT«).

Kontrakt om realisering af Odense Musik- og Teaterhus (»OMT«). Kontrakt om realisering af Odense Musik- og Teaterhus (»OMT«). Info Version 1 URL http://com.mercell.com/permalink/41766704.aspx Ekstern udbuds ID 368947-2013 Udbudstype Tildeling af kontrakt Dokumenttype

Læs mere

Energi & Forsyning. Offentlighedsloven og offentligt ejede forsyningsselskaber

Energi & Forsyning. Offentlighedsloven og offentligt ejede forsyningsselskaber Energi & Forsyning Offentlighedsloven og offentligt ejede forsyningsselskaber Indledning Den nye lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) trådte i kraft den 1. januar 2014 og har betydning

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020 2. april 2014 J.nr.: 13/03872 /lonros Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020 Udkast til nationalt program for EU s Socialfond og udkast til nationalt

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse DA BERETNING FRA KOMMISSIONEN om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 1. FORMÅLET MED RAPPORTEN Det Europæiske Råd i Sevilla

Læs mere

1. Indledning 1. 2. Den ordregivende myndighed 1. 3. Udbudsmaterialet 2. 4. Kontrolbud 2

1. Indledning 1. 2. Den ordregivende myndighed 1. 3. Udbudsmaterialet 2. 4. Kontrolbud 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den ordregivende myndighed 1 3. Udbudsmaterialet 2 4. Kontrolbud 2 5. Tidsplan for udbudsforretningen 2 5.1 Spørgemøde 2 5.2 Anmodninger om yderligere oplysninger

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Notat med vurdering af lovligheden af fritagelse for betaling af bådfortøjningsafgift i Hvidovre Havn. NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Økonomi- og Stabsforvaltningen Juridisk Afdeling Sagsbehandler: Jakob Tønners

Læs mere

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.12.2010 KOM(2010) 772 endelig 2010/0372 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 for så vidt angår

Læs mere

Parykker til kræftpatienter.

Parykker til kræftpatienter. Parykker til kræftpatienter. Info Version 1 URL http://com.mercell.com/permalink/41813900.aspx Ekstern udbuds ID 373778-2013 Udbudstype Udbud Dokumenttype Udbudsbekendtgørelse Udbudsprocedure Offentligt

Læs mere

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen 1 af 6 1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen»År 1998, den 29. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-76.327, Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen, sålydende: K

Læs mere

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler. NOTAT Dato Borgmestersekretariatet Notat til Økonomiudvalget om regler for opførelse og finansiering af almene boliger/støttet byggeri Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Økonomiudvalget har bedt om at få udarbejdet

Læs mere

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD)

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD) Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD) 1. Er statsstøttereglerne for fiskerisektoren ændret for perioden 2014-2020? Visse fiskerispecifikke

Læs mere